VVM-vurdering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Pkt. 181 Nordmark Sagsnr Byrådet Åbent punkt

Transkript

1 VVM-vurdering af anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Pkt. 181 Nordmark Sagsnr Byrådet Åbent punkt Resume Kommunen bør gennemføre en VVM-redegørelse for det fysiske anlægsprojekt ved fjorden og Værebro Å til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark. Indstilling Forvaltningen indstiller, at: 1. anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark er VVM-pligtigt, 2. vedlagte udkast til debatoplæg for VVM godkendes og sendes i høring sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Jyllinge Nordmark, og 3. der holdes fælles borgermøde om VVM, lokalplan og kommuneplantillæg for Jyllinge Nordmark. Beslutningskompetence Byrådet Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 29. april 2015, punkt 118, at fremme projekt for anlæg ved fjorden og Værebro Å til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark. Projektet er omfattet af regler om VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet). Forvaltningen har foretaget en VVM-screening og vurderer, at anlæggene kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen bør derfor gennemføre en VVM-redegørelse. I et andet punkt på dagsordenen behandles forslag til lokalplan 612 og kommuneplantillæg 7 for Jyllinge Nordmark. Planforslagene er ledsaget af forslag til miljøvurdering. En miljøvurdering vedrører planlægningen, mens en VVM-redegørelse alene vedrører det fysiske anlægsprojekt. Indholdsmæssigt vil der være meget stort sammenfald. Analyser og baggrundsrapporter vil i vidt omfang kunne genbruges. En VVM-proces skal indledes med en offentlig høring, hvor alle kan komme med ideer og forslag til, hvilke forhold og alternativer VVM-redegørelsen skal belyse. Udkast til debatoplæg er vedlagt. Forvaltningen foreslår, at debatoplægget sendes i høring sammen med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Forvaltningen vil i øvrigt koordinere VVM-processen og den øvrige myndighedsbehandling, så der er sammenfald mellem høringer og politiske behandlinger. Forvaltningen forventer, at byrådet kan vedtage VVM-redegørelsen inden sommerferien 2016 samtidig med at projektet godkendes endeligt efter øvrig lovgivning. Ud over at være myndighed er kommunen foreløbig bygherre, indtil der er oprettet et digelag. Forvaltningen vil inddrage repræsentanter for det kommende digelag samt for Frederikssund og Egedal kommuner, da projektet vil berøre arealer i de to kommuner. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i Byrådet har jf. pkt. 266 af 18. juni 2014, afsat 44,1 mio. kr. til etablering af kystbeskyttelse. Heraf er 13,3 mio. kr. afsat til finansiering af kystsikringen i Jyllinge Nordmark. Udgifter til VVM-redegørelsen vil blive afholdt inden for denne ramme. Plan- og Teknikudvalget , pkt. 111 Anbefales med den præcisering at VVM-vurderingen skal omfatte det samlede anlæg incl. det tilknyttede stiforløb. Fraværende: Kaj V. Hansen (A) Økonomiudvalget, , pkt. 291 Anbefales. Byrådet, , pkt. 181

2 Godkendt. Fraværende: Claus Larsen, Kaj V. Hansen, Mads Ravndrup Thomsen.

3 Veje og Grønne områder Plan og Udvikling Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde Tlf.: kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Plan- og Udvikling vurderer at projekt til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelser vil være VVM-pligtigt 1. juni 2015 Veje og Grønne områder, Roskilde Kommune, har den 27. maj 2015 anmeldt projekt til sikring af Jyllinge Nordmark mod oversvømmelser til Plan- og Udvikling, Roskilde Kommune, efter reglerne om VVM. Veje og Grønne områder er midlertidig bygherre, indtil der er oprettet et digelag, som vil bestå af de lokale grundejere, som får gavn af etablering af diger, spuns og højvandsspærre ved Roskilde Fjord og Værebro Å. Plan- og Udvikling har på baggrund af vedlagte VVM-screening vurderet, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Plan- og Udvikling har i vurderingen især lagt vægt på at diger, spuns og højvandsspærre vil betyde en væsentlig ændring af kystlandskabet, at påvirkning af flora og fauna bør undersøges nærmere, samt at projektet vil påvirke arealer i to nabokommuner. Plan- og Udvikling har derfor indstillet, at der politisk træffes afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Sagen ventes behandlet af byrådet den 17. juni Efter den politiske behandling vil afgørelsen blive offentliggjort på Roskilde Kommunes hjemmeside. Det forventes at ske den 26. juni 2015, og samtidig sendes et debatoplæg for projektet i indledende offentlig høring. Den indledende debat vil forløbe samtidig med at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Jyllinge Nordmark er i offentlig høring. Høringerne forventes afsluttet den 6. september Projektet er omfattet af bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Anlægget er nærmere bestemt omfattet af bilag 2, listepunkt 11. "Infrastrukturanlæg". Dels f) "Anlæg af vandveje og kanalbygning uden for søterritoriet samt regulering af vandløb", dels g) "Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand", samt k) "Kystanlæg anlagt inden for dagligvandlinjen til modvirkning af erosion, og som kan ændre kystlinjen, f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg." Veje og Grønne områder har som en del af anmeldelsen udfyldt skemaet i bekendtgørelsens bilag 5. Plan- og Udvikling har gennemgået, kvalitetssikret og tilrettet skemaet, som herefter udgør kommunens VVM-screening. Plan- og Udvikling har vurderet projektet ud fra kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3. Klagemuligheder når byrådet har truffet afgørelse i sagen Byrådets kommende afgørelse vedrørende VVM vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Der kan udelukkende klages over retlige forhold, herunder om et anlæg er VVM-pligtigt eller ej.

4 Klageberettigede er miljøministeren, enhver med en retlig interesse i sagen samt en række foreninger. Eventuel klage vil ikke have opsættende virkning, med mindre klagenævnet bestemmer andet. Klager skal indgives digitalt gennem Klageportalen, som findes på klagenævnets hjemmeside hvor der også findes nærmere vejledning om klageregler. Udgifter til VVM-redegørelse Såfremt byrådet træffer afgørelse om VVM-pligt, er bygherre forpligtet til at stille nødvendige oplysninger til rådighed for VVM-vurderingen. Det vil sige, at det er bygherre, som afholder udgifter til nødvendige undersøgelser og lignende, se fakta om VVM-reglerne på næste side. Venlig hilsen Hanne B. Brandt Planlægger Plan- og Udvikling

5 Hvad er VVM? VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: - enten er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, eller - er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2, og at det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Et projekt eller anlæg, der er omfattet af bilag 1 eller 2, skal anmeldes til kommunen. Anmeldelsen skal ske ved indsendelse af et skema, som findes i bekendtgørelsen bilag 5. Kommunen gennemgår skemaet og vurderer projektets potentielle miljøpåvirkning ud fra kriterier, som er opstillet i bekendtgørelsens bilag 3. Kommunens vurderinger skal omfatte projektets karakteristika, placering og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Den skematiske fremstilling i skema giver et overblik over hvilke miljø- og planmæssige kriterier, der eventuelt kan udløse VVM-pligt, og de konkrete vurderinger fremgår af kommunens begrundelse for afgørelsen om VVM-pligt eller ej. En VVM-redegørelse skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 4, og i relevant omfang forholde sig til forhold, som har været fremdraget i en indledende offentlig idefase. Bygherre er forpligtet til at give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for VVMvurderingen. Det vil sige, at det er bygherre, som afholder udgifter til konsulenter og lignende. Kommunen skal stille relevante oplysninger til rådighed for bygherre i det omfang kommunen er i besiddelse af sådanne. Kommunen er ansvarlig for indholdet i VVM-redegørelsen.

6 Anmeldeskema bilag 5 til bekendtgørelse om VVM 1184 af 6. november 2014 Emne: Anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok 1: Tekst Fysiske anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark, se vedlagte projektbeskrivelse. Foreløbig bygherre er: Veje og Grønne områder, Roskilde Kommune, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde. Tlf.: veje@roskilde.dk Efterfølgende overgår ansvar til lokalt digelag, som er under dannelse og som vil bestå af lokale grundejere, som får gavn af kystsikringen. Jeremy Andrew Dennis, Veje og Grønne områder, Roskilde Kommune, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde. Tlf.: jeremyad@roskilde.dk. Projektet omfatter en række matrikler langs fjorden og Værebro Å inden for ejerlavet Jyllinge By, Jyllinge, jf. vedlagte kort. Projektet placeres i Roskilde Kommune og Frederikssund Kommune. Projektet berører desuden miljø i Frederikssund og Egedal Kommuner umiddelbart nord for Værebro Å. De to kommuner vil derfor blive inddraget i VVM-proces. Se vedlagte projektbeskrivelse med kort. Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med Målestok angives: Se vedlagte projektbeskrivelse. Målestok indtegning af anlægget og projektet ca 1: (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Punkt 11. "Infrastrukturanlæg, Dels f) Anlæg af vandveje og kanalbygning uden for søterritoriet samt regulering af vandløb, dels g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, samt k) Kystanlæg anlagt inden for dagligvandlinjen til modvirkning af erosion, og som kan ændre kystlinjen, f.eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg."

7 Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, Roskilde Kommune er foreløbig bygherre, indtil der er som projektet omfatter angives navn og dannet et digelag, som repræsenterer alle berørte adresse på de eller den pågældende ejer, matr. grundejere. De omfattede matrikler er ejet af private nr og ejerlav enkeltpersoner, grundejerforeninger og vejlaug. 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Arealer anvendes til permanente diger, spunse, højvandslukker, dræn med pumper samt øvrige nødvendige anlæg i tilknytning til sikring mod oversvømmelser langs fjorden og Værebro Å. Projektet omfatter ikke etablering af bygninger eller befæstelse. Den længdemæssige udstrækning af anlæg vil samlet være i størrelsesordenen ca meter. Anlæggets bredde vil blive tilpasset de konkrete forhold i de enkelte etaper og er således ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Der skal muligvis bortledes overfladevand under anlægsperioden, ligesom der kan være behov for midlertidig sænkning af grundvand.. Projektets samlede grundareal skønnes til at være i størrelsesordenen m 2. Dog meget afhængigt af omfanget af valgene mellem henholdsvis spuns og jorddige. Projektet omfatter ikke bebyggelse. Der vil til anlæg af diger blive anvendt ren jord i størrelsesordenen m 3. Jorden påregnes at blive tilført fra råstofgrave samt muld- og ler-depoter Hertil kommer stålkonstruktioner i størrelsesordenen m 2 til spuns og højvandslukke. Der anvendes ikke vand til anlægget, og der vil ikke være spildevand. Anlægsperioden starter efter projekts endelig godkendelse, som forventes at være inden sommerferien Anlægsperioden forventes at være ca. 10 måneder afhængig af vejrforhold. Projektets karakteristika Tekst 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow Projektet omfatter ikke fremstilling af fysiske produkter, og ind og ud samt angivelse af placering og der vil i driftsperioden udelukkende blive anvendt opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsmidler til almindelig vedligehold af diger og tekniske driftsfasen: anlæg. Råstoffer type og mængde i driftsfasen Herunder elektricitet til drift af bagvands- og drænpumper Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen 6. Affaldstype og mængder, som følge af Projektet skaber ikke affald eller spildevand. projektet i driftsfasen: I forbindelse med projektering og anlæg sikres den Farligt affald: fremtidige afledning af overfladevand, herunder regnvand. Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning?

8 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter? 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 10 Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. Ej relevant. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt. 12. Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREFdokumenter, der ikke vil kunne overholdes. Ej relevant. Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt 14. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet af Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BATkonklusioner, der ikke vil kunne overholdes. Ej relevant. Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 17. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Anlægsarbejderne vil være omfattet af Roskilde Kommunes Forskrift for miljøhensyn ved bygge- og anlægsaktiviteter. Da anlægsarbejderne foregår meget tæt på beboelse og vil indebære spunsning, kan det ikke udelukkes at forskriftens grænseværdier for støj og vibrationer vil blive overskredet. Der foretages forudgående beregninger af støj og vibration, og om fornødent søges dispensation efter forskriftens 10. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Der vil ikke forekomme støj. Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Ej relevant. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Der vil ikke forekomme luftforurening. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Der forventes ikke støvgener.

9 Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006? Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Der vil ikke forekomme lugtgener. Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektet er i overensstemmelse med lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark (pt. forslag til lokalplan). Såvel projekt som lokalplan har til formål at klimasikre Jyllinge Nordmark.. Hvis»nej«, angiv hvorfor: Hvis»ja«angiv hvilke: Projektet forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og åbeskyttelseslinjen. Projektet begrænser anvendelse af selve de arealer, som inddrages i projektet. Naboarealer kan påvirkes ved at muligheder for færdslen i området ændres. Projektet vil desuden have en visuel påvirkning af kystarealet. Et væsentligt formål med projektet er kystbeskyttelse, og projektet er derfor placeret direkte ved kysten. Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? Projektet placeres i følgende beskyttede naturtyper: Strandeng, overdrev, eng. Det bemærkes, at i kystbeskyttelsessager, der involverer flere ejendomme, eller hvor ejendommen er beliggende i byzone eller sommerhusområde, varetager Kystdirektoratet de hensyn, der skal tilgodeses efter naturbeskyttelsesloven.? 3-områderne forventes ikke at rumme yngleforekomster af fredede arter eller arter på naturbeskyttelseslovens bilag 3. Det er sandsynligt at arter af padder, blandt andet spidssnudet frø anvender området til at

10 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? fouragere. Området kan rumme forekomster af arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura område Roskilde Fjord. Det drejer sig om sump-vindelsnegl og skæv vindelsnegl. Forekomsten af specifikke arter vil blive nærmere belyst i forventet vvm-redegørelse, i det der gennemføres registreringer af beskyttede arter. 0 meter. Arealet i Frederikssund Kommune umiddelbart nord for Værebro Å er omfattet af arealfredningen Lille Rørbæk fra Fredningen har bl.a. til formål at bevare og forbedre områdets landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier. 0 meter. Projektet langs fjorden er beliggende inden for Natura 2000 område og fuglebeskyttelsesområde Roskilde Fjord. Der er ikke spildevand fra projektet. Såfremt tværdige over Værebro Å placeres i den østligste position (øst for Åvej) vil det ligge i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Der findes ikke lignende anlæg i området. Det skal undersøges, hvordan projektet påvirker naboarealer. Hovedformålet med projektet er at forebygge skader på ejendomme som følge af oversvømmelser ved akutte hændelser og langsigtede vandstandsstigninger. Projektet vil blive udformet, så den daglig påvirkning af miljøet mindskes mest muligt. Anlægges søges placeret så indgreb i anlægsfasen i Natura 2000-områder og fredede bliver minimeret. Der foretages forudgående kortlægning af udpegningsgrundlag-arter og truede arter.

11 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: 27. maj 2015 Bygherre/anmelder: Jeremy Andrew Dennis, Veje- og Grønne Områder

12 BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE På baggrund af dialogen med områdets beboere anbefaler Roskilde Kommune, at der etableres en lokal kombineret løsning med diger og højvandslukke, der sikrer mod fjorden til kote 2,75 meter og langs Værebro Å til kote 2,4 meter. Forskellen i sikringshøjde beror på behov for sikring mod bølger fra fjorden på yderligere 35 cm. Kommunen er i tæt dialog med Kystdirektoratet, som er enig i denne anbefaling. Det skitserede anlæg består af et cirka 1,1 kilometer langt dige langs Roskilde Fjord og langs Værebro Å s udmunding. Diget suppleres med et 150 meter dige tværs over Værebro Å s udløb med højvandslukke og pumper. På nordsiden af Værebro Å strækker det skitserede dige sig ca. 80 meter ind i det fredede Lille Rørbæk-område i Frederikssund Kommune. For at reducere anlæggets visuelle fremtræden og for at reducere anlæggets bredde og dermed indgrebet i naturområder og haver, kan anlægget udformes afvekslende som jorddige, spunset dige og mur i en fast højde til kote 2,2 langs fjorden og kote 2,4 langs Værebro Å. Digekronen kan ved varsel om stormflod forhøjes yderligere med planker eller klapper til kote 2,75 langs fjorden. Dermed vil den potentielle forhøjning ikke være synlig i hverdagen. Det er også muligt at etablere anlægget som et fast anlæg til fuld sikringskote, eventuelt med blødere terrænkoter. I så fald vil indgrebet i naturområder og haver øges. For at skabe yderligere sikring af boliger langs Værebro Å foreslås et supplerende dige på knap 1 kilometer mellem Vernersvej og Høgevænget i en fast højde på maksimalt kote 1,45 meter. Bemærk, at projektets endelige udformning fastlægges af det digelag der i skal stiftes i henhold til lov om kystbeskyttelse. Se kort næste side. Signaturer:

13

14