Skattefri omstrukturering. Gæld/passiver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattefri omstrukturering. Gæld/passiver"

Transkript

1 Spørgsmål og bemærkninger fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110A) og lov nr. 344 af 18. april 2007 (L 110B) FSR har sendt en række spørgsmål og bemærkninger til lovforslagene L 110A og L 110B, som blev vedtaget i foråret 2007, jf. lov nr. 343 og 344 af 18. april FSR anfører om baggrunden for henvendelsen, at de nye regler nu har været i brug i ca. et år, og at der således har været mulighed for i en vis udstrækning at vurdere, hvordan reglerne fungerer i praksis. Skattefri omstrukturering Balancetilpasningsreglen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2 I fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. punktum om skattefri spaltning er indsat følgende regel: "Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab." Gæld/passiver Efter FSR's opfattelse fører en ordlydsfortolkning af denne bestemmelse til, at det alene er gældsposter, der er omfattet af bestemmelsen. Derimod kan hensættelser ikke være omfattet af reglen, idet formuleringen i lovteksten netop kun omtaler forholdet mellem aktiver og gæld. Denne opfattelse støttes af et svar på et spørgsmål fra FRR (Foreningen af Registrerede Revisorer), som er medtaget i bilag 1 til lovforslaget (Oversigt over høringssvar med kommentarer). Videre synes fortolkningen lagt til grund ved et bindende svar offentliggjort i SKM SR - spørgsmål 5. Vi går ud fra ministeriet er enig i, at hensættelser ikke er gæld, hvilket må betyde, at hensættelser kan placeres efter ønske i de deltagende selskaber, uden at dette gør spaltningen skattepligtig. Når hensættelser ikke er gæld rejser dette nogle spørgsmål. Hvorledes skal man eksempelvis forholde sig i følgende situation: Et selskab ejes af to personer. Selskabet har en ejendom til en (handels)værdi på 100 kr. og likvider på 100 kr. Der er en bogført udskudt skat på ejendommen på 20 kr. og en gæld på 20 kr. Selskabet skal nu spaltes således, at den ene aktionær får et selskab med ejendommen og den anden et selskab med likvider. Det ene selskab får så ejendommen til 100 kr. og den udskudte skat på 20 kr. Den aktionær, der får dette selskab, vil ikke acceptere at få noget af gælden med over i sit selskab, idet hans aktier i det nye modtagende selskab i så fald er mindre værd end de aktier, han havde i det indskydende selskab. Denne aktionær vil derfor kræve, at 1

2 gælden i sin helhed overføres til det andet selskab sammen med likviderne. Dermed har begge selskaber 80 kr. i nettoaktiver. Er det imidlertid rigtigt, at bestemmelsen kun omfatter gæld, vil bestemmelsen i dette tilfælde ikke være opfyldt, fordi gælden ikke er fordelt i forholdet til aktiverne. I det konkrete tilfælde kan dette muligvis løses således: Den faste ejendom anses ikke for at have en handelsværdi på 100 kr. men derimod på 80 kr. ud fra en nettobetragtning (handelsværdien på 100 kr. med fradrag for den udskudte skat på 20 kr.). Det ene selskab får så ejendommen (nettoværdi 80 kr.) samt likvider på 10 kr. Det andet selskab får likvider på 90 kr. Gælden fordeles så med 10 kr. til hvert selskab. Dette kan løse det konkrete tilfælde, fordi der er et aktiv at modregne den udskudte skat i. Dette gælder dog ikke alle hensættelser. Således vil dette ikke være tilfældet ved hensættelser til garantiforpligtelser eller hensættelse til tab på en retssag. Ovenstående viser, at reglen skaber en række problemer. Dette illustreres også af SKM SR, hvor SKAT har udtalt følgende: "Af Skatteministeriets svar i bilag 2 og bilag 10 til L 110 vedrørende FUL 15 a, stk. 2, 3. pkt. sidestilles forholdet mellem aktiver og gæld med forholdet mellem aktiver og passiver, hvilket efter SKATs opfattelse medvirker til bestemmelsens åbenhed og mulighed for en udvidet fortolkning jf. SKM SKAT. I denne sag er der tale om ophørsspaltning af et selskab med alene én hovedanpartshaver. Ved dispositionen sker der ikke formueforrykkelse af værdierne. I denne sag er kautionsforpligtelsen, og dermed den regnskabsmæssige hensættelse, opstået forud for spaltningstidspunktet. Da hensættelsen eksisterer på spaltningstidspunktet, skal den medtages i spaltningsbalancen, hvilket den også er. Om passivposter, herunder regnskabsmæssige hensættelser, ved ophørsspaltninger uden tilladelse i spaltningsbalancen er optaget som en gældspost eller en passivpost er således af mindre betydning jf. SKM SKAT, når de selskabsdeltagere, der deltager i omstruktureringen har forholdt til sig til samtlige gælds-/passivposter. I denne sag har selskabsdeltageren forholdt sig til samtlige gælds-/passivposter såvel som aktivposterne." Udskudt skat behandles regnskabsmæssigt som en hensættelse. Tilsvarende må et udskudt skatteaktiv kunne betragtes som en (negativ) hensættelse, som skal holdes ude ved beregningen af forholdet mellem aktiver og gæld. Dette bedes bekræftet. 2

3 FSR finder det uhensigtsmæssigt, at ordvalget i bemærkningerne kan medføre usikkerhed om, hvordan reglerne skal forstås, ligesom det undrer, at det er selskabsdeltagernes valg, der er afgørende for, om reglen er opfyldt eller ej. Det er derfor FSR's opfattelse, at der er behov for en nærmere redegørelse for reglen fra Skatteministeriets side, herunder eventuelt for en lovændring. Det er umiddelbart FSR's opfattelse, at ordet gæld i lovteksten burde erstattes af ordet forpligtelser. Herved opnås at det er egenkapitalandelen, der skal være uændret før og efter en spaltning. Skatteministeriet bemærker indledningsvist, at bestemmelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. pkt. ligesom de øvrige værnsregler, der er en del af regelsættet om skattefri spaltning uden tilladelse - er nødvendig for at forhindre, at adgangen til at foretage en skattefri spaltning uden tilladelse reelt bliver benyttet til at afstå aktier eller aktiver skattefrit. Hvis et selskab eller dets aktionærer ikke ønsker at være underlagt de pågældende værnsregler for eksempel fordi det ikke kan forudses, om den etablerede struktur vil blive opretholdt i de første tre år efter omstruktureringen - er der fortsat mulighed for at anvende bestemmelserne om skattefri spaltning efter tilladelsessystemet. Til det anførte vedrørende betingelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. pkt., bemærkes, at bestemmelsen vil blive præciseret, så det udtrykkeligt fremgår, at både egentlige gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser er omfattet. En sådan præcisering er indeholdt i et lovforslag, som Skatteministeriet sendte på høring den 26. august Det er herefter en betingelse for at kunne foretage en skattefri spaltning uden tilladelse, at forholdet mellem de aktiver og de forpligtelser herunder gæld, udskudt skat m.v. der ved spaltningen overføres til det eller de modtagende selskaber, skal svare til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Indfrielse af gæld i mellemperioden Balancetilpasningsreglen indebærer, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse kun i mindre omfang er anvendelige i praksis. For det første kan reglen kun vanskeligt opfyldes i grenspaltninger, hvor også grenkravet skal være opfyldt. Det vil i praksis være et særtilfælde, hvis disse to krav kan være opfyldt på en gang, idet grenkravet lægger meget væsentlige restriktioner for, hvilke aktiver og passiver der kan og skal overføres til det modtagende selskab. Dette medfører, at reglen om skattefri spaltning uden tilladelse reelt kun vil blive anvendt ved skattefri ophørsspaltning. 3

4 For det andet bevirker kravet om, at balancetilpasningsreglen vurderes ud fra aktivernes og gældens handelsværdi, at spaltning uden tilladelse i praksis kun vil blive anvendt, hvor der er mulighed for med sikkerhed at styre værdiansættelsen. Det er tilfældet, hvor selskabets aktiver og gæld fordeles forholdsmæssigt lige mellem de modtagende selskaber, hvilket bl.a. er tilfældet i de såkaldte kombisager (skattefri aktieombytning med efterfølgende ophørsspaltning af det nyetablerede holdingselskab) og spaltning af pengetankselskaber. Ud fra den allerede offentliggjorte praksis på området kan man se, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse hovedsageligt anvendes i sådanne tilfælde. Hvor aktiverne imidlertid adskilles ved, at nogle aktiver placeres i det ene modtagende selskab, mens andre aktiver overføres til det andet modtagende selskab, spiller værdiansættelse en afgørende rolle for spaltningen. En efterfølgende tilsidesættelse af værdiansættelsen af aktiverne vil medføre, at gælden var fordelt forkert i spaltningen, hvilket vil gøre denne skattepligtig. Der har for Skatterådet været rejst spørgsmål om, hvorvidt balancetilpasningsreglen skal være opfyldt på spaltningsdatoen eller på datoen for spaltningens vedtagelse. Sagen drejede sig om en indfrielse af alle gældsposter i mellemperioden (dvs. i perioden mellem spaltningsdatoen og spaltningens vedtagelse) ville bevirke, at balancetilpasningsreglen ikke længere fandt anvendelse. Skatterådet kom frem til, at balancetilpasningsreglen skulle være opfyldt på spaltningsdatoen, jf. SKM2007,919.SR. I den konkrete sag blev problemstillingen løst, men generelt er forholdet problematisk i tilfælde, hvor spaltningen først forberedes efter spaltningsdatoen, og dette er det typiske forløb ved skattefri spaltning (og fusion og tilførsel af aktiver). En skattefri spaltning pr. 1. januar 2008 vil sædvanligvis blive forberedt i løbet af foråret FSR finder, at det bør være muligt at undgå balancetilpasningskravet, hvis gældsposterne indfris i mellemperioden. Hvis gældsposterne alle indfris i denne periode, vil forholdet mellem aktiver og gæld være 100:0 ved vedtagelsen. Hermed er det hensyn, som reglen skal varetage - nemlig at det ene selskab ikke overbebyrdes med gæld med henblik på et salg, der så kan nedsætte en skattepligtig avance - opfyldt. Der ses ikke at være omgåelseshensyn, der taler imod en sådan løsning, som i øvrigt ville kunne implementeres egenhændigt af selskaberne, ved at gældsposterne indfris forud for spaltningsdatoen. Ved at være i god tid vil man således kunne undgå reglen. FSR's forslag vil imidlertid hjælpe i de tilfælde, hvor man anvender den gængse fremgangsmåde med at forberede spaltningen til gennemførelse med tilbagevirkende kraft. I de tilfælde, hvor den skattemæssige spaltningsdato er sammenfaldende med vedtagelsesdatoen, opstår ovenstående problem ikke. 4

5 Er den skatteretlige spaltningsdato sammenfaldende med vedtagelsesdatoen, opstår til gengæld det problem, at den præcise handelsværdi af aktiver og gæld ikke kendes på vedtagelsesdatoen, og det er således ikke muligt at vide, om betingelsen er opfyldt, når spaltningen vedtages. Konsekvensen heraf er, at regler om skattefri spaltning uden tilladelse ikke er mulige at anvende i mange af de tilfælde, hvor der skal udarbejdes en delindkomstopgørelse som følge af, at koncernforbindelsen afbrydes eller etableres i forbindelse med spaltningen. Vi foreslår, at det overvejes, om dette problem kan løses, så reglerne i højere grad vil blive benyttet. Det er korrekt, at både betingelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. pkt., og grenkravet i 15 a, stk. 3, skal være opfyldt, hvis man ønsker at gennemføre en skattefri spaltning uden ophør af det indskydende selskab efter de objektiverede regler. Som det blandt andet er anført i de specielle bemærkninger til 15 a, stk. 2, 3. pkt. (i L 110) kan de to betingelser eventuelt bringes i overensstemmelse med hinanden, hvis der i det indskydende selskab er ikkegrenrelaterede midler, f.eks. likvide midler, der kan overføres. Det er ovenfor beskrevet, at betingelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. pkt., er nødvendig for at forhindre, at adgangen til at foretage en skattefri spaltning uden tilladelse reelt bliver benyttet til at afstå aktier eller aktiver skattefrit. Hvis det i et konkret tilfælde ikke er muligt at opfylde betingelsen og grenkravet på samme tid, vil der fortsat være mulighed for at spalte selskabet efter tilladelsessystemet. Det er korrekt, at 15 a, stk. 2, 3. pkt. indebærer, at værdiansættelsen af de aktiver og forpligtelser, der overføres, er af betydning, og at en forkert værdiansættelse kan betyde, at en spaltning, der er foretaget uden tilladelse, bliver skattepligtig. At en forkert værdiansættelse kan have denne konsekvens, kendes imidlertid allerede fra tilladelsessystemet. Ved spaltning af et selskab med flere aktionærer, stilles der således (også) i tilladelsessystemet krav om, at aktionærerne vederlægges i samme forhold som hidtil. Hvis SKAT ved ligningen finder, at de overførte aktiver og passiver til et af de modtagende selskaber er forkert værdiansat, vil betingelsen om vederlæggelse i samme forhold som hidtil ikke være opfyldt, og SKAT vil kunne tilbagekalde en meddelt tilladelse. Det kan bekræftes, at betingelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. pkt., skal være opfyldt på spaltningsdatoen, jf. SKATs afgørelse i SKM SR. Intet salg i tre år Balancetilpasningsreglens begrundelse er omtalt ovenfor. Som nævnt er der tale om en regel, der skal værne mod et salg med nedsat aktieavance. I tilfælde, hvor der ikke påtænkes salg, er det en meget vidtgående konsekvens, at en forkert fordeling af gælden medfører, at spaltningen bliver skattepligtig. 5

6 FSR foreslår derfor, at en efterfølgende under ligningen påvist forkert fordeling af gælden ikke skal medføre, at spaltningen bliver skattepligtig, hvis ingen af aktierne i det indskydende og det eller de modtagende selskaber er blevet eller bliver solgt i en periode af tre år regnet fra spaltningens vedtagelse. For aktionærer, der er selskaber, vil der være skattefrihed ved salg af aktier efter tre års ejertid regnet fra spaltningens vedtagelse, således at balancetilpasningsreglen er uden betydning efter tre år. For fysiske personers vedkommende opnås der ikke skattefrihed efter tre år, men en tre-års-karensperiode kan vel alligevel anses for en passende periode for opfyldelse af dette krav. Skatteministeriet finder ikke anledning til at ændre reglerne som foreslået af FSR, således at en manglende opfyldelse af betingelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, 3. pkt., ikke gør spaltningen skattepligtig, hvis der ikke sælges aktier i de deltagende selskaber i en 3-års periode. Formålet med den indførte adgang til at omstrukturere skattefrit uden tilladelse var at skabe et objektiveret og forenklet system. Parallelt med dette system er opretholdt muligheden for at ansøge om tilladelse til skattefri omstrukturering. Det er således op til det enkelte selskab og dets aktionærer, om man ønsker at være underlagt de objektive betingelser herunder betingelsen i 15 a, stk. 2, 3. pkt. - eller om man ønsker at indhente en tilladelse fra SKAT. En regel som den foreslåede ville efter Skatteministeriet opfattelse komplicere regelsættet og administrationen heraf unødigt. Udbyttebegrænsningsreglerne Udbyttebegrænsningsreglerne gælder i relation til skattefri aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver. Reglerne gælder alene skattefrie udlodninger. Overtrædelse af udbyttebegrænsningsreglerne har alvorlige følger, idet dette bevirker, at den gennemførte disposition bliver skattepligtig. Når formålet med udbyttebegrænsningsreglerne tages i betragtning - nemlig et værnshensyn mod salg inden for de første tre år efter omstruktureringens gennemførelse, er der tale om en hård konsekvens for aktionærer, der ikke har til hensigt at sælge aktierne i de selskaber, der er underlagt udbyttebegrænsning i de første tre år. Eksempelvis vil en maskeret udlodning, som i sin natur ikke er tilsigtet, kunne gøre en ellers skattefri omstrukturering skattepligtig. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis et resultat i et årsregnskab er opgjort forkert. Som følge heraf foreslår FSR på linje med det ovenfor anførte forslag vedrørende balancetilpasningsreglen, at en overtrædelse af udbyttebegrænsningsreglerne kun skal gøre omstruktureringen skattepligtig, hvis der 6

7 rent faktisk er solgt eller sælges aktier i udbyttebegrænsningsperioden - dvs. fra spaltnings-, tilførsels- eller aktieombytningsdatoen og frem til tre år efter dispositionens vedtagelse. Med andre ord bør reglerne ændres, således at overtrædelse af udbyttebegrænsningsreglerne ikke udløser beskatning af omstruktureringen, hvis der ikke sælges aktier i det eller de selskaber, der er underlagt udbyttebegrænsning. FSR har i øvrigt følgende opklarende spørgsmål i relation til udbyttebegrænsningsreglerne: Eksempel 1 Er det korrekt forstået, at en skattefri spaltning vil blive skattepligtig i følgende situation: Tre aktionærer - to fysiske personer og et selskab - ejer sammen aktierne i et holdingselskab, der ejer samtlige aktier i et datterselskab. Holdingselskabet spaltes ved en ophørsspaltning, således at hver aktionær får et holdingselskab, der hver ejer 1/3 af aktierne i datterselskabet. Efter spaltningen ejes to af de modtagende selskaber af fysiske personer, hvilket medfører, at disse to selskaber ikke er underlagt udbyttebegrænsning, idet personerne ikke kan modtage skattefrit udbytte. Det tredje modtagende selskab ejes af et selskab, der her kaldes X. Da X kan modtage skattefrit udbytte fra sit holdingselskab - det tredje modtagende selskab - er dette modtagende selskab underlagt udbyttebegrænsningsreglen. Hvis X lader sit holdingselskab udlodde mere end udbyttebegrænsningsreglerne tilsiger, vil dette medføre, at spaltningen bliver skattepligtig. Dette medfører, at der ikke alene udløses skat hos X, der har fremprovokeret skattepligten, men også hos de to fysiske personer, der er uden skyld i det passerede, og det ophørende selskab i spaltningen. Hvis denne forståelse er korrekt, finder FSR, at der er tale om en meget uheldig situation for de fysiske personer, og det bør overvejes at begrænse skadevirkningerne til X og hans holdingselskab. Dette kan eksempelvis ske ved kun at underlægge X aktieavancebeskatning ved spaltningen og lade X's modtagende selskab bære en eventuel aktieavancebeskatning i forhold til den aktiepost, selskabet har erhvervet i datterselskabet. Eksempel 2 Hvis de modtagende selskaber efter en spaltning har aktionærkredse, hvori indgår selskaber, der har ejerandele, der ikke kvalificerer til at modtage skattefrit udbytte (15 % i 2008, 10 % fra og med 2009), vil disse selskaber skulle beskattes af 66 % af modtaget udbytte, jf. selskabsskattelovens 13, stk. 3. Vil sådant udbytte blive anset som skattepligtigt udbytte, der i så fald ikke er omfattet af udbyttebegrænsningsreglen eller som delvist skattefrit udbytte, der er omfattet af udbyttebegrænsningsreglerne? Eksempel 3 Selskab A har eksempelvis et ordinært resultat før skat på 1 mio. kr. i 2007, og i samme år udloddes der 0,2 mio. kr. Den 1. marts 2008 gennemføres en skattefri aktieombytning uden tilladelse, således at A herefter 7

8 ejes af et nyt holdingselskab B. På generalforsamlingen i år 2008, der afholdes den 1. maj 2008, vedtages det at udlodde 0,4 mio. kr. Det ordinære resultat for 2008 bliver negativt med 0,2 mio. kr. På generalforsamlingen i år 2009 vedtages det at udlodde 0,6 mio. kr., og det ordinære resultat for 2009 viser sig at blive på 0,2 mio. kr. Er Skatteministeriet enig i, at udbyttebegrænsningen for de nævnte år er overholdt i eksemplet? Eksempel 4 Selskab A har et ordinært resultat før skat på 1 mio. kr. i 2007, og der er ikke foretaget udlodninger i dette år. Den 1. juli 2008 gennemføres en skattefri aktieombytning uden tilladelse, således at A herefter ejes af holdingselskab B, der er et eksisterende selskab i en anden koncern. B anvender regnskabsåret 1/7-30/6, hvorimod A inden ombytningen anvendte kalenderåret. Ombytningen medfører, at der skal udarbejdes delårsopgørelse vedrørende A. For perioden 1/ til 30/ henregnes indkomst således til A's indkomstår 2008, mens indkomst i perioden 1/7-30/ henregnes til A's indkomstår Der udarbejdes årsregnskab for A for perioden 1/1-31/ , idet omlægning først sker i Er det korrekt forstået, at det alene er resultatet for perioden 1/1-30/6 2008, der kan medregnes til udbyttebegrænsningen i A? Hvis det er korrekt, hvordan opgøres det "ordinære resultat i den godkendte årsrapport" så, når der rent faktisk ikke udarbejdes årsrapport pr. 30/6-2008, men først pr. 31/ ? Er det Skatteministeriets opfattelse, at det ordinære resultat for 2009, der kan indregnes ved opgørelsen af begrænsningen, relaterer sig til regnskabet for omlægningsperioden (1/1-30/7-2009), dvs. er begrænset til en 6 måneders periode? Skatteministeriet finder ikke anledning til at ændre reglerne som foreslået af FSR, således at overtrædelse af udbyttebegrænsningsreglerne ikke udløser beskatning af omstruktureringen, hvis der ikke sælges aktier i det eller de selskaber, der er underlagt udbyttebegrænsning. Som anført ovenfor er reglerne for skattefri omstrukturering uden tilladelse et stiliseret regelsæt, der bygger på en række objektive betingelser for, at omstruktureringer kan gennemføres skattefrit. Parallelt med dette regelsæt er opretholdt muligheden for at ansøge om tilladelse til skattefri omstrukturering. Det er således op til de skattepligtige, om man ønsker at anvende det objektive regelsæt, herunder også reglerne om udbyttebegrænsning, eller om man ønsker at indhente en tilladelse fra SKAT. Ad eksempel 1: Det kan bekræftes, at den manglende iagttagelse af udbyttebegrænsningsreglen medfører skattepligt, også for aktionærerne i de 2 øvrige holdingselskaber, uanset at der er tale om fysiske personer, der ikke kan modtage skattefrit udbytte. Overstiger udbyttet således det, der i henhold til udbyttebegrænsningsreglen i fusionsskattelovens 15 b. stk. 8, kan udloddes, skal spaltningen betragtes som en skattepligtig spaltning på spaltningstidspunktet, hvilket har skattemæssige konsekvenser både for selskabsdeltageren, det indskydende selskab og det modtagende selskab, jf. L 110, jf. bemærkningerne til 2, nr

9 Ad eksempel 2: Udbytte, der i henhold til selskabsskattelovens 13, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet anses for skattepligtigt udbytte, der ikke omfattes af udbyttebegrænsningsreglerne. Ad eksempel 3: Ifølge ABL 36 A, stk. 7, 1. pkt., kan der i en periode på 3 år fra ombytningstidspunktet udloddes udbytte svarende til det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det lægges til grund, at udlodningen på 0,4 mio. og 0,6 mio., der vedtages på generalforsamlingen i henholdsvis 2008 og 2009, sker på grundlag af resultatet for henholdsvis 2007 og Skatteministeriet er herefter enig i, at reglerne om udbyttebegrænsning er overholdt i det anførte eksempel, idet det forudsættes, at der ikke sker yderligere udlodning på grundlag af resultatet for Ad eksempel 4: Udbytte kan overstige det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til det erhvervende selskabs andel af et ikke-udloddet resultat for tidligere år, uden at skattefriheden for ombytningen fortabes, jf. aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 7, 2. pkt. Dermed menes et ikke-udloddet resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 1, 3. pkt. Hvis aktieombytningen gennemføres, før det erhvervende selskab har udloddet udbytte for regnskabsåret før ombytningen, vil der således efter ombytningen kunne ske udbytteudlodning på grundlag af dette regnskabsår. I det anførte eksempel anses aktieombytningen for gennemført i Der kan dermed foretages udlodning af et ikke-udloddet resultat for regnskabsåret 2007 og de følgende indkomstår, idet udbytte der udloddes til og med 1/7-2011, omfattes af udbyttebegrænsningsreglen. Det ordinære resultat for 2009 vil i eksemplet relatere sig til 6 måneders perioden fra den 1/ til 30/ Udbyttebegrebet Udbyttebegrænsningen i ABL 36A, stk. 7 og FUL 15 b, stk. 8 omfatter, jf. bemærkningerne til L 110, tillige udlodninger som behandles som udbytte efter LL 16 A og 16 B. Ved L 110B blev LL 16 A og LL 16 B ændret således, at visse udlodninger skal beskattes som aktieavance, såfremt modtageren opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL 13, stk. 1, nr. 2 eller 2, stk. 1, litra c. 9

10 Skatteministeriet bedes bekræfte, at udbyttebegrænsningsreglerne ikke omfatter de tilfælde, hvor udlodningen efter LL 16 A eller LL 16 B skal behandles som aktieavance. Skatteministeriet kan bekræfte, at udlodninger, der omfattes af ligningslovens 16 A, stk. 2 og 3, jf. stk. 12, og ligningslovens 16 B, jf. stk. 3, 3. pkt., ikke omfattes af udbyttebegrænsningsreglerne, da de er skattepligtige for selskabet. Succession i udbyttebegrænsning Udbyttebegrænsningen gælder for de selskaber, der har deltaget i en skattefri omstrukturering. Således gælder udbyttebegrænsningsreglen ifølge aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 7 efter nærmere beskrevne regler for udbytte udloddet fra det erhvervede selskab til det erhvervende selskab. Tilsvarende regler gælder ved skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver. I praksis opstår herefter spørgsmål om, hvorledes udbyttebegrænsningsreglen virker, hvis det erhvervede selskab ophører ved eksempelvis en skattefri fusion, eller det erhvervende selskab ophører ved eksempelvis en skattefri ophørsspaltning. Kan udbyttebegrænsningen i så fald overføres til at gælde for det eller de modtagende selskaber i omstruktureringen? Med andre ord er spørgsmålet, om der er succession i udbyttebegrænsningen. Den skattemæssige succession er ikke i modsætning til den selskabsretlige succession en universalsuccession. Der er alene succession i det omfang, det følger af fusionsskattelovens 8. Dette er kommet til udtryk på forskellig vis. Eksempelvis kan et års fristen for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte ikke opfyldes via succession, idet opfyldelsen af denne frist ifølge SKAT forudsætter, at der har bestået et de facto ejerskab på minimum et år til aktierne i det udbyttegivende selskab. Dette fremgår af det bindende svar i SKM SR. Et andet eksempel hidrører fra dengang, der var frivillig sambeskatning. Her kunne selskaberne ikke succedere i en eksisterende sambeskatning. Der kunne efter en skattefri omstrukturering opnås sambeskatning med selskaber erhvervet ved en skattefri omstrukturering, men der var tale om en ny sambeskatning ikke succession i den igangværende sambeskatning. SKAT har således aldrig tilladt, at successionsbestemmelserne strakte sig udover, hvad der kunne udledes af en direkte ordlydsfortolkning af fusionsskattelovens 8. Spørgsmålet om hvorvidt der fra skattemyndighedernes side er hjemmel til at anse de modtagende selskaber i en skattefri omstrukturering for omfattet af udbyttebegrænsningen har været forelagt Skatterådet i en anmodning om bindende svar. Dette er offentliggjort i SKM SR. Her udtaler Skatterådet følgende: 10

11 "Såfremt udbyttebegrænsningen efter aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 7 ikke overføres i forbindelse med en efterfølgende skattefri fusion medfører det, at man kan fusionere sig ud af værnsreglen mod at tømme et selskab ved skattefri omstrukturering uden tilladelse for derefter at afstå det uden avancebeskatning. Således ud fra en formålsfortolkning er det SKAT's opfattelse, at det vil stride imod lovens formål, hvis værnsreglen i form af udbyttebegrænsningen ikke fortsætter i det modtagende selskab efter en skattefri fusion." FSR har forståelse for Skatterådets synspunkt, men i betragtning af at adgangen til succession sædvanligvis fortolkes relativt snævert, finder FSR det tvivlsomt, om der er den fornødne hjemmel til denne fortolkning af loven. Ved afgørelsen synes man også at have været inde i overvejelser om hjemmelsspørgsmålet, da det er fundet nødvendigt at støtte sig til en formålsfortolkning af loven, hvilket SKAT sædvanligvis ikke finder tilstrækkeligt, jf. ovenfor. Selv ud fra en formålsfortolkning finder FSR dog resultatet tvivlsomt, lovens ordlyd taget i betragtning. FSR beder om Skatteministeriets bemærkninger hertil. Såfremt Skatteministeriet finder, at der sker succession, bedes det uddybet, om successionen er forskellig afhængig af, om det er aktionærselskabet, der efterfølgende omstruktureres, eller omstruktureringen vedrører det selskab, hvis ordinære resultater er afgørende for udlodningsbegrænsningen. Skatteministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering i loven af, at udbyttebegrænsningen videreføres uanset en efterfølgende omstrukturering. En sådan præcisering er indeholdt i et lovforslag, som Skatteministeriet sendte på høring den 26. august Skattefri spaltning uden tilladelse Skattefri spaltning uden tilladelse kan ifølge fusionsskattelovens 15 a, stk pkt., ikke ske i tilfælde, hvor: det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltager i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. I relation hertil anmoder FSR om at få besvaret følgende spørgsmål: 11

12 Hvis aktionærerne har været selskabsdeltagere i tre år, kan spaltningen gennemføres uden tilladelse, idet bestemmelsen i så fald ikke er gældende, jf. punkt 2 ovenfor. Efter FSR's opfattelse vil spaltningen kunne gennemføres uden tilladelse i et tilfælde, hvor en aktionær eksempelvis den 1. april 2005 har anskaffet aktier i det selskab, som skal spaltes, og hvor spaltningen vedtages den 1. maj 2008 med virkning fra den 1. januar 2008, uanset om denne dato også måtte være den skattemæssige spaltningsdato. Selvom den skattemæssige spaltningsdato tidsmæssigt ligger inden, den pågældende aktionær har været selskabsdeltager i tre år, vedtages spaltningen først, når aktionæren har været selskabsdeltager i tre år. Dette tidspunkt må anses for afgørende i relation til bestemmelsen, ligesom denne dato også er afgørende for, hvornår aktier er afstået eksempelvis i relation til aktieavancebeskatning af kontantvederlag. Kan Skatteministeriet tilslutte sig ovenstående? Derudover ønskes oplyst, hvorledes udtrykket "uden at have rådet over flertallet af stemmerne" skal forstås. En ordlydsfortolkning synes at føre til, at reglen ikke finder anvendelse, hvis en aktionær blot i en periode har rådet over flertallet af stemmerne. Dette kan illustreres ved følgende eksempel: Et selskab har i eksempelvis 1 år været ejet af én aktionær (aktionær 1). Der optages nu en medaktionær (aktionær 2), der kommer til at eje 75 % af stemmerne. Efter yderligere et år ønskes selskabet spaltet, således at hver aktionær får sit helejede selskab. Begge aktionærer har været selskabsdeltagere i mindre end tre år. Aktionær 1 råder ikke over flertallet af stemmerne, men har rådet over stemmeflertallet i et år. Aktionær 2 råder over stemmeflertallet. Skatteministeriet bedes bekræfte, at selskabet kan spaltes uden tilladelse og således, at hver aktionær får hver sit helejede selskab. Skatteministeriet kan bekræfte, at det ved vurderingen af ejertiden i relation til fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, 6. pkt., er afgørende, om deltagerne i spaltningen på tidspunktet, hvor spaltningen vedtages, har været selskabsdeltagere i mere end 3 år. Det kan endvidere i relation til eksempel 2 bekræftes, at selskabet kan spaltes uden tilladelse, dvs. at eksemplet ikke falder ind under 15 a, stk. 1, 6. pkt., idet begge aktionærer har rådet over flertallet af stemmerne. Det stilles således ikke krav om, at aktionæren i hele ejerperioden skal have rådet over flertallet af stemmerne. Skattefri omstrukturering med udenlandske aspekter Reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse indeholder flere bestemmelser i relation til omstruktureringer, der indeholder et udenlandsk aspekt. FSR har bemærkninger/spørgsmål til to af disse situationer. 12

13 Skattefri spaltning Fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, sidste punktum indeholder en bestemmelse om, at et selskab ikke kan spaltes uden tilladelse, hvis en selskabsdeltager med bestemmende indflydelse i selskabet er hjemmehørende i udlandet. Begrebet "bestemmende indflydelse" skal forstås i overensstemmelse med ligningslovens 2, stk. 2, jf. bemærkningerne til bestemmelsen. Det medfører, at aktier tilhørende den personkreds, der er omtalt i ligningslovens 16 H, stk. 6, skal medregnes, når det skal afgøres, om en selskabsdeltager har bestemmende indflydelse. I den forbindelse bemærkes, at ligningslovens 2, stk. 2 henviser til 16 H, stk. 2. Henvisningen skal formentlig være til stk. 6? FSR har forståelse for denne bestemmelse, når det drejer sig om en situation, hvor en udenlandsk selskabsdeltager "reelt" har bestemmende indflydelse i et dansk selskab. Reglen rammer imidlertid efter FSR's opfattelse bredere end nødvendigt. Således vil spaltning uden tilladelse være udelukket i følgende ikke upraktiske eksempel: Et dansk holdingselskab ejes af en far og tre børn. Faderen ejer 70 % af kapital og stemmer, og børnene ejer hver 10 % af kapital og stemmer. Faderen og to af børnene er hjemmehørende i Danmark. Det tredje barn er hjemmehørende i udlandet. Selskabet ønskes spaltet, således at faderen og hvert barn får hver sit selskab. Barnet bosiddende i udlandet har reelt ikke bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, idet den bestemmende indflydelse er hos faderen. Når det imidlertid skal afgøres, om det i udlandet bosatte barn i skatteteknisk henseende har bestemmende indflydelse, skal det pågældende barn medregne faderens aktiepost, jf. ligningslovens 2 og 16 H. Det har næppe været hensigten, at bestemmelsen skal ramme denne situation. Efter FSR's opfattelse er der ikke hensyn, der taler for at hindre spaltning uden tilladelse i dette tilfælde, og vi anmoder derfor Skatteministeriet om at arbejde for en ændring på dette punkt, således at kun tilfælde, hvor den udenlandske aktionær reelt har bestemmende indflydelse i selskabet, udelukkes fra at gennemføre en spaltning uden tilladelse. FSR anmoder i øvrigt ministeriet om at bekræfte, at en spaltning i ovennævnte eksempel, hvor et barn er hjemmehørende i udlandet, kan ske uden tilladelse, hvis barnet flytter hjem til Danmark den 1. juli 2008, hvorefter der den 1. oktober 2008 vedtages en spaltning med virkning fra den 1. januar På den selskabsretlige spaltningsdato, som muligvis også er den skattemæssige spaltningsdato, er barnet hjemmehørende i udlandet, men dette er ikke tilfældet på vedtagelsesdatoen, hvor barnet er blevet hjemmehørende i Danmark. Det må efter FSR's opfattelse være tidspunktet for spaltningens vedtagelse, der er afgørende for, om spaltningen kan gennemføres med eller uden tilladelse og ikke det tidspunkt, hvorfra spaltningen har regnskabsmæssig og eventuel skattemæssig virkning. Såfremt ministeriet er enig heri, ønskes yderligere 13

14 oplyst, om det gør nogen forskel, om spaltningsplanen underskrives, før barnet flytter hjem til Danmark eksempelvis den 1. maj 2008 i det anførte eksempel. Rettelsen af den nævnte henvisningsfejl i ligningslovens 2, stk. 2, er indeholdt i et lovforslag, som Skatteministeriet sendte på høring den 26. august Det opstillede eksempel vedrørende spaltningen af et selskab, der ejes af en far og dennes tre børn, giver ikke Skatteministeriet anledning til at ændre bestemmelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, 8. pkt. Det bemærkes i den forbindelse igen, at formålet med den indførte adgang til at omstrukturere skattefrit uden tilladelse var at skabe et objektiveret og forenklet system. Det ville ikke være foreneligt med dette formål, hvis systemet skulle indrettes, så det kunne omfatte ethvert hyppigt som sjældnere forekommende - tilfælde. Hvis betingelserne i det objektiverede system ikke kan opfyldes i et konkret tilfælde, vil selskabet og dets aktionærer fortsat have mulighed for at anvende bestemmelserne om skattefri spaltning efter tilladelsessystemet. Skatteministeriet kan bekræfte, at det ved vurderingen efter 15 a, stk. 1, 8. pkt., er afgørende, om selskabsdeltageren på tidspunktet, hvor spaltningen vedtages, er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Skattefri aktieombytning Der kan ikke foretages skattefri aktieombytning uden tilladelse i tilfælde omfattet af aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 10, der har følgende formulering: "Stk. 1-7 og 9 finder ikke anvendelse på en aktieombytning, hvor en aktionær, der er et selskab med bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i dette selskab, der har været ejet i mindre end 3 år, med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i udlandet." Aktieombytning til et udenlandsk erhvervende selskab rejser nogle fortolkningsproblemer i forhold til de objektive regler om aktieombytning. Det følger af aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 5, at det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at aktierne i det erhvervede selskab ved indkomstopgørelsen behandles, som om de var erhvervet på ombytningstidspunktet for den oprindelige anskaffelsessum. Hvis den oprindelige anskaffelsessum er højere end handelsværdien af aktierne på ombytningstidspunktet, fastsættes anskaffelsessummen dog til handelsværdien på ombytningstidspunktet. FSR anmoder Skatteministeriet om at redegøre for, hvorledes denne bestemmelse skal forstås, når det erhvervende selskab er et udenlandsk selskab. Det udenlandske selskab er ikke underlagt dansk beskatning, 14

15 og det må således bero på det pågældende udlands regler, hvilken anskaffelsessum, det erhvervende selskab har for aktierne i det erhvervede selskab. FSR anser det for mest nærliggende at forstå reglerne således, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 5 ikke finder anvendelse, når det erhvervende selskab er et udenlandsk selskab. Når det i bestemmelsen anføres, at anskaffelsessummen skal opgøres til den oprindelige anskaffelsessum ved indkomstopgørelsen, må herved henses til, at det udenlandske selskab ikke udarbejder nogen indkomstopgørelse i Danmark, hvorfor reglen ikke kan gælde i disse tilfælde. Videre gælder efter 36 A, stk. 7 regler om udbyttebegrænsning. Disse synes ligeledes uanvendelige i dette tilfælde, hvor det for Danmarks vedkommende synes irrelevant, om en aktieavance nedsættes, da en sådan avance alligevel ikke vil være skattepligtig i Danmark. Skatteministeriet anmodes derfor om at oplyse, om ministeriet er enig i, at disse regler ikke finder/bør finde anvendelse ved skattefri aktieombytning gennemført uden tilladelse. Skatteministeriet kan bekræfte, at aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 5, ikke finder anvendelse i forhold til udenlandske selskabers opgørelse af anskaffelsessummer, da disse som bemærket ikke er underlagt dansk beskatning. Formålet med værnsreglerne er netop at sikre at der ikke i forbindelse med en skattefri omstrukturering, gennemført uden tilladelse, reelt opstår en mulighed for at konvertere en ellers skattepligtig afståelse af aktier til aktieavance i et selskab, der ikke kan beskattes i Danmark. Såfremt aktionæren, der er et selskab med bestemmende indflydelse idet erhvervede selskab, ønsker at ombytte de erhvervede aktier, der har været ejet i mindre end tre år, med aktier i et selskab, der ikke er hjemhørende i Danmark, skal dette således ske med tilladelse fra SKAT. Skattefri aktieombytning for selskaber Ifølge aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 4 er der som udgangspunkt for alle typer aktionærer succession i anskaffelsessum og -tidspunkt i de vederlagsaktier, der modtages i det erhvervende selskab. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren er et selskab, som inden aktieombytningen ejer aktier i både det erhvervede og det erhvervende selskab og nogle af aktierne har været ejet i mindre end tre år. I så fald får aktionæren nyt anskaffelsestidspunkt for samtlige aktier i det erhvervende selskab - altså både de allerede eksisterende aktier i det erhvervende selskab og vederlagsaktierne. 15

16 For den aktionær, der har ejet aktierne i de to selskaber i eksempelvis to år, er dette en unødig hård regel. Reglen, der allerede som følge af, at ombytningsforholdet efter 36 A, stk. 3 skal fastsættes til handelsværdi, synes overflødig, bør være indrettet således, at anskaffelsestidspunktet fastsættes til det tidspunkt, hvor der senest er anskaffet aktier i et af de to selskaber. I det ovennævnte eksempel vil det føre til, at tre års ejertid er opnået et år efter aktieombytningens gennemførelse og ikke først efter tre år, som tilfældet er nu. Det er FSR's vurdering, at der ikke er behov for så restriktiv en regel. Var aktieombytningen ikke blevet gennemført, ville aktierne kunne afstås skattefrit, når aktierne i de respektive selskaber alle havde opnået en ejertid på tre år - i det konkrete eksempel ved at vente yderligere et år. I den forbindelse bemærkes, at SKAT's praksis om fastsættelse af ejertidsvilkår i tilsvarende sager, hvor der anmodes om tilladelse, går ud på, at vilkår netop fastsættes indtil det tidspunkt, hvor samtlige aktier i de to selskaber ville have været ejet i tre år, hvis aktieombytningen ikke var blevet gennemført, jf. eksempelvis afgørelsen offentliggjort i SKM TSS. FSR anmoder Skatteministeriet om at genoverveje behovet for at opretholde bestemmelsen i den nuværende restriktive udformning. Såfremt en aktionær, der vil blive omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens 36 A, stk. 4, 2. pkt., ønsker at indgå i en skattefri aktieombytning, uden at det per automatik medfører en ændring af anskaffelsestidspunkterne som foreskrevet, henvises til at omstruktureringen i stedet foretages med tilladelse fra SKAT. Ombytningsforhold ved skattefri omstrukturering I bilag 23 til L 110A har Skatteministeriet fastslået, at ombytningsforhold skal fastsættes ud fra handelsværdier på omstruktureringsdatoen (dvs. fusions-, spaltnings-, tilførselsdatoen) fastlagt ud fra fusionsskattelovens 5. Hvor den skattemæssige omstruktureringsdato er sammenfaldende med den selskabsretlige omstruktureringsdato, giver dette sædvanligvis ikke anledning til problemer. Dette er tilfældet ved koncerninterne omstruktureringer og i tilfælde, hvor selskabsskattelovens 31, stk. 3, 8. og 9. pkt. er gældende. I andre tilfælde, hvor den skattemæssige omstruktureringsdato derimod er sammenfaldende med datoen for koncernskiftet - oftest vedtagelsesdatoen for transaktionen - skal ombytningsforholdet fastsættes til handelsværdier på vedtagelsesdatoen. 16

17 Dette harmonerer imidlertid ikke med de selskabsretlige regler for fusion og spaltning, som medfører, at der skal udarbejdes fusionsplan eller spaltningsplan, hvori det skal oplyses, hvor mange aktier, hver enkelt aktionær skal modtage. Fusions-/spaltningsplanen skal være offentliggjort i minimum 4 uger, før vedtagelse kan ske. Herudover skal medregnes tid til beregning af ombytningsforhold, vedtagelse af fusionen/spaltningen mv. Disse forhold medfører, at ombytningsforholdet i praksis nødvendigvis må fastlægges på et tidligere tidspunkt end vedtagelsesdagen. De selskabsretlige og skatteretlige regler harmonerer tilsyneladende ikke på dette område, hvilket tydeligt kommer frem i tilfælde, hvor der indgår børsnoterede værdipapirer i fusionen/spaltningen, og hvor værdiudviklingen således tydeligt kan følges. Det er FSR's opfattelse, at et sådant regelsammenstød mellem skatteretlige og selskabsretlige regler ikke burde forekomme. I de tilfælde, hvor fusions- og spaltningsdatoen går tilbage i tid og bliver sammenfaldende med den selskabsretlige fusions- og spaltningsdato, hvilket vil være gældende i de fleste tilfælde i praksis, skal ombytningsforholdet fastsættes på den selskabsretlige omstruktureringsdato. I andre tilfælde skal ombytningsforholdet fastsættes på koncernskiftedatoen, ofte vedtagelsesdatoen. FSR finder det upåkrævet, at der er denne forskel ved fastsættelse af ombytningsforhold. Reglerne om skift i den skattemæssige fusions- eller spaltningsdato, jf. fusionsskattelovens 5, stk. 3, jf. selskabsskattelovens 31, stk. 3, er indført for at styre, hvor de enkelte selskabers indkomst skal beskattes, og for at sørge for, at indkomster ikke "uberettiget" overføres mellem forskellige sambeskatningskredse. Hensynet har således været at regulere indkomstforhold på selskabsniveau ikke at styre fastlæggelsen af ombytningsforhold på aktionærniveau. Datoen for fastsættelse af ombytningsforholdet synes blot at være blevet hængt op på samme model, uden at man har været tilstrækkelig opmærksom på den manglende sammenhæng til de selskabsretlige regler, ligesom reglen ikke forekommer nødvendig. Der synes ikke at være behov for, at tidspunktet for fastlæggelse af ombytningsforholdet følger den skattemæssige fusions-/spaltningsdato. Når det accepteres, at ombytningsforholdet fastsættes på den selskabsretlige fusions-/spaltningsdato i den overvejende del af omstruktureringerne, synes det tilfældigt, at dette ikke kan lade sig gøre i alle tilfælde - især fordi baggrunden for, at der sker skift i omstruktureringsdatoen, ikke har noget med ombytningsforholdet at gøre. FSR foreslår derfor, at ombytningsforholdet altid skal fastsættes pr. den selskabsretlige omstruktureringsdato. Derved behandles alle lige, uden at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele, samtidig med, at den praktiske konflikt med de selskabsretlige regler bortfalder. 17

18 Skatteministeriet er ikke enig i, at ombytningsforholdet altid skal fastsættes pr. den selskabsretlige omstruktureringsdato. Set fra Skatteministeriets synspunkt er det tværtimod naturligt, at kravet om, at vederlæggelsen skal ske til handelsværdi, skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor omstruktureringen i øvrigt tillægges skattemæssig virkning. Det bemærkes, at vedtagelsen af omstruktureringen kan ske mere end 1 år efter den selskabsretlige omstruktureringsdato. Skatteministeriet er opmærksom på, at det selskabsretlige krav om, at ombytning skal ske i henhold til den offentliggjorte spaltningsplan, kan give visse praktiske problemer især i de tilfælde, hvor værdiudviklingen tydeligt kan følges. Det er imidlertid Skatteministeriets vurdering, at det vil være forholdsvis få tilfælde, hvor der er tydelig forskel mellem den andel af værdierne, som aktionærerne skal modtage i henhold til spaltningsplanen, og den andel af værdierne, som de faktisk modtager på tidspunktet for spaltningsplanens vedtagelse. I disse tilfælde vil det normalt være muligt at gennemføre en betalingskorrektion mellem de modtagende selskaber, således at betingelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 2, kan opfyldes, jf. også Skatterådets afgørelse i SKM SR, hvor Skatterådet accepterede, at betalingskorrektionen ikke udløste skat hos det modtagende selskab. Forskel på modtagende og deltagende selskaber? Fusionsskattelovens 15a, stk. 1 udtaler bl.a.: "...udlodning af udbytte fra det eller de modtagende selskaber mv. sker i overensstemmelse med 15b, stk. 8...". I fusionsskattelovens 15b, stk. 8 hedder det bl.a.: "...modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber,...". Der er tilsyneladende en uoverensstemmelse mellem fusionsskattelovens 15a, stk. 1's angivelse af udbytte fra modtagende selskaber, jf. 15b, stk. 8 og 15b, stk. 8's angivelse af udbytte fra de deltagende selskaber. Det fremgår af bemærkningerne til betænkningens nr. 16, at: "Bestemmelsen både omfatter udbytte af selskabsdeltagernes aktier i det indskydende selskab, hvis der er tale om en grenspaltning, og udbytte af selskabsdeltagernes aktier i det eller de modtagende selskaber...". Vi hører gerne ministeriets kommentar til, om der er behov for en konsekvensrettelse. Skatteministeriet er enig i det anførte, og bestemmelsen i fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, 4. pkt., vil blive tilrettet, så den sprogligt bringes i overensstemmelse med 15 b, stk. 8. Denne tilretning er indeholdt i et lovforslag, som Skatteministeriet sendte på høring den 26. august

19 Sambeskatning L 110A indeholdt en lempelse i forhold til kravet om delårsopgørelser ved koncerninterne omstruktureringer og indsættelse og/eller spaltning af det ultimative moderselskab i en koncern. Lempelserne er indsat i selskabsskattelovens 31, stk. 3, punktum. Aktieombytning De nye regler medfører, at indsættelse af et nyt ultimativt moderselskab i koncernen ikke længere udløser krav om delårsopgørelse, under forudsætning af, at der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse med andre selskaber. Vedtages en sådan aktieombytning af et selskab med kalenderårsregnskab, f.eks. den 1. maj, anses koncernetablering for sket den 1. januar samme år, hvorved delårsopgørelse undgås. Spaltning Vedtages en spaltning af et ultimativt moderselskab med kalenderårsregnskab, der ikke har drevet anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i et fuldt ud ejet datterselskab, skal der heller ikke udarbejdes delårsopgørelse for en spaltning pr. 1. januar, som vedtages eksempelvis den 1. maj samme år. Det er en betingelse, at de modtagende selskaber er nystiftede selskaber eller skuffeselskaber, der ikke har haft aktivitet, samt at der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber i forbindelse med spaltningen. Aktieombytning og spaltning (kombisager) Ønskes en kombisag gennemført således, at et selskab ved skattefri aktieombytning får nyt ultimativt moderselskab den 1. april, hvorefter selskabet ophørsspaltes ved en selskabsretlig vedtagelse den 1. juli, førte de tidligere regler til, at der skulle foretages delårsopgørelse for 1) perioden 1. januar til 31. marts, 2) perioden 1. april juni og 3) 1. juli til 31. december. Vi har opfattet de nye regler således, at det er hensigten, at der heller ikke skal foretages delårsopgørelse i et sådant tilfælde. Det er efter FSR's opfattelse tvivlsomt, om de nye regler opfylder dette mål. Selskabsretligt vil det nye holdingselskab først blive anset for at være stiftet den 1. april, og selskabets første regnskabsår løber fra denne dato. Det betyder, at spaltningen selskabsretligt ikke kan få længere tilbagevirkende kraft end til den 1. april, nemlig selskabets selskabsretlige stiftelsesdato, selvom koncernetablering med det pågældende selskab skattemæssigt anses for sket pr. 1. januar. Spaltningen kan så skattemæssigt formentlig heller ikke få længere tilbagevirkende kraft end til den 1. april. Hvis det nye holdingselskab, som etableres ved aktieombytningen, skal være sambeskatningsmoderselskab fra den 1. januar til den 30. marts, hvorefter selskabet spaltes med virkning fra den 1. april, medfører dette en delårsopgørelse pr. 1. april. Vi anmoder om Skatteministeriets bemærkninger til ovenstående. 19

Spørgsmål og bemærkninger til L 110A og L 110B

Spørgsmål og bemærkninger til L 110A og L 110B Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk Internet: www.fsr.dk Skatteministeriet Att.: Ivar Nordland

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Generationsskifte og omstrukturering

Generationsskifte og omstrukturering Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag 5.udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 28 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 28 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Skatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.

Læs mere

2013/1 LSF 81 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag.

2013/1 LSF 81 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag. 2013/1 LSF 81 (Gældende) Udskriftsdato: 7. marts 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0172525 Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2013-14 Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013)

FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013) Skatteministeriet Att. Ivar Nordland Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. august 2013 FSRs kommentarer til L10 og L49 (FT 2012/2013) Folketinget har d. 14. december 2012 vedtaget L10 og L49 (lov

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

L 49 - Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier mv.

L 49 - Skattefritagelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier mv. Skatteudvalget 2012-13 L 49 Bilag 7 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 23. november 2012 mbl (H:\Fagligt Center\MBL\SU\Henvendelse til FT SAU L49.doc) L 49 - Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse

Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Cand.merc.aud.-studiet Aalborg Universitet Kandidatafhandling Skattefrie omstruktureringer uden tilladelse Reglernes anvendelighed og muligheder i praksis Forfattere: Vejleder: Chris Bay Bindslev Henrik

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Skattefri omstrukturering uden tilladelse

Skattefri omstrukturering uden tilladelse Skattefri omstrukturering uden tilladelse Af Britt Balslev Larsen Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Erhvervsøkonomisk Institut Handelshøjskolen Århus Universitet 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...2

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skattefri omstrukturering. Der rejses to problemstillinger vedrørende den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, 6. pkt.

Skattefri omstrukturering. Der rejses to problemstillinger vedrørende den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens 15 a, stk. 1, 6. pkt. Organisation Høringssvar Kommentar Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard Skattefri omstrukturering Der rejses to problemstillinger vedrørende den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 10. april 2015 Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM 2006.75 LSR og SKM 2011.588 LSR, H064-15 SKAT har d. 13. marts 2015 fremsendt

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

F U S I O N S P L A N

F U S I O N S P L A N F U S I O N S P L A N For Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Sektorallokering Danmark (under navneændring til Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Danske Aktier) CVR-nr. 18226243

Læs mere

NYT. Nr. 6 årgang 5 JUNI 2008

NYT. Nr. 6 årgang 5 JUNI 2008 NYT Nr. 6 årgang 5 JUNI 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Lempede regler om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 er nu med enkelte ændringer vedtaget som Lov 2008.532 med

Læs mere

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. august 2016 Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering. Kim Wind Andersen

Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering. Kim Wind Andersen Behandling af skattemæssige underskud i selskaber ved omstrukturering Kim Wind Andersen 2 Skattemæssige underskud Overblik - underskudsfremførsel Fremførsel og modregning af skattemæssige underskud Skattemæssige

Læs mere

Aktieombytning efter

Aktieombytning efter Erhverv Vejledning E. 48 Version 1.1 Aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens 13 Resume Vejledningen indeholder retningslinier for afgørelsen af, om der skal gives tilladelse til ombytning af

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget 2004-05 (2. samling) L 121 Svar på Spørgsmål 117 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150

10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 10 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 R&R nr. 10 2010 Spaltning af investeringsselskaber en kommentar til TfS 2010, 150 Resumé Skatterådet har i TfS 2010, 150 truffet afgørelse

Læs mere

Spørgsmål vedrørende L 121

Spørgsmål vedrørende L 121 Finansudvalget SAU alm. del - Bilag 74 Offentligt Spørgsmål vedrørende L 121 Efter aftale skal FSR s Skatteudvalg bede Skatteministeriet om at besvare følgende fortolkningsspørgsmål vedrørende L 121 som

Læs mere

Lempelse af reglerne om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 verserer fortsat. Der er ikke sket nyt siden Nyhedsbrev 03-2008.

Lempelse af reglerne om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 verserer fortsat. Der er ikke sket nyt siden Nyhedsbrev 03-2008. NYT Nr. 4 årgang 5 APRIL 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Lempelse af reglerne om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 verserer fortsat. Der er ikke sket nyt siden Nyhedsbrev

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1) LBK nr 1120 af 14/11/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0177762 Senere ændringer til forskriften LOV nr 433 af 16/05/2012

Læs mere

NYT. Nr. 11 årgang 5 NOVEMBER 2008

NYT. Nr. 11 årgang 5 NOVEMBER 2008 NYT Nr. 11 årgang 5 NOVEMBER 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Verserende lovforslag L 23 om ændring af udbyttebegrænsningsreglerne mv. verserer fortsat. Der er stillet en række

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 25 Bilag 1, L 25 A Bilag 1, L 25 B Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget L 25 Bilag 1, L 25 A Bilag 1, L 25 B Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2016-17 L 25 Bilag 1, L 25 A Bilag 1, L 25 B Bilag 1 Offentligt 5. oktober 2016 J.nr. 16-0569834 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovenes vedtagelse Selv om hovedformålet med skatteomlægningen var at lempe skat

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21).

Hermed sendes kommentar til henvendelse af 8. maj 2009 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (L 199 bilag 21). J.nr. 2009-311-0028 Dato: 14. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning af personalegoder, befordringsfradrag,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

S0ren Halling-Overgaard og Birgitte S0lvkaer Olesen. Generationsskifte. - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering

S0ren Halling-Overgaard og Birgitte S0lvkaer Olesen. Generationsskifte. - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering S0ren Halling-Overgaard og Birgitte S0lvkaer Olesen Generationsskifte - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2002 Indhold Kapitel 1. Indledning

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 78 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 22. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1)

Bekendtgørelse af lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven) 1) LBK nr 1017 af 24/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1842673 Senere ændringer til forskriften LOV nr 652 af 08/06/2016

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Skattefrie omstruktureringer

Skattefrie omstruktureringer C a n d. m e r c. a u d. s t u d i e t C o p e n h a g e n B u s i n e s s S c h o o l K a n d i d a t a f h a n d l i n g Efterår 08 Skattefrie omstruktureringer Tax free restructuring according to the

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 20 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: den 21. februar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Aalborg Universitet Cand.merc.aud. Kandidatafhandling. Skattefri aktieombytning og skattefri spaltning med eller uden tilladelse

Aalborg Universitet Cand.merc.aud. Kandidatafhandling. Skattefri aktieombytning og skattefri spaltning med eller uden tilladelse Aalborg Universitet Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Skattefri aktieombytning og skattefri spaltning med eller uden tilladelse Forfatter Michael Falker Christensen Vejleder Henrik Vestergaard Andersen

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere