Sagens baggrund Klager købte i 2006 en erhvervsejendom beliggende på XXX, med henblik på at indrette fire beboelseslejligheder i den.

Transkript

1 Til: XXX Energitilsynet TRE-FOR Elnet A/S Nævnenes Hus Toldboden Viborg ekn@naevneneshus.dk Sendes pr. til ovenstående Afgørelse afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse Energiklagenævnet modtog den 14. juli 2015 en klage over Energitilsynets afgørelse af 23. juni Klagen er indgivet af XXX (herefter klager). Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at tilsynet ikke ud fra det på afgørelsestidspunktet tilgængelige materiale omkring anmeldelse efter den daværende elforsyningslov 1 havde grundlag for at vurdere, om tilslutningsbestemmelserne fra juni 1988 havde været behørigt anmeldt i medfør af 10 i den daværende elforsyningslov. Energitilsynet bemærkede endvidere, at Energitilsynet ikke i medfør af de bestemmelser, tilsynet administrerer, kunne tage stilling til retsvirkningerne, hvis tilslutningsbestemmelserne på daværende tidspunkt ikke havde været godkendt af Kolding Byråd. Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen, da klager ikke er klageberettiget. Sagen drejer sig om, hvorvidt klager har en sådan væsentlig og individuel interesse i Energitilsynets afgørelse, at klager derved bliver klageberettiget. Sagens baggrund Klager købte i 2006 en erhvervsejendom beliggende på XXX, med henblik på at indrette fire beboelseslejligheder i den. Ejendommen husede indtil 1960 en tømrervirksomhed, mens der fra 1960 til 1962 blev undervist i svejsning. I begge tilfælde var der behov for et leveringsomfang ud over det sædvanlige, hvorfor der af det daværende Kolding Kommunes Forsyningsforvaltning (herefter KKF) blev oprettet et leveringsomfang på 64 A for ejendommen. Efter 1962 og i de følgende 44 år blev der fra ejendommen drevet kontorvirksomhed, der ikke stillede særlige krav til ejendommens leveringsomfang. Det er derfor klagers vurdering, at leveringsomfanget på op til 64 A ikke er blevet udnyttet fuldt ud siden Lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning.

2 Ifølge klager har TRE-FOR Elnet A/S (herefter TRE-FOR Elnet) - der i 2001 indtrådte som netselskab oplyst klager, at tilslutningsafgiften for ejendommen var betalt én gang for alle, idet et leveringsomfang på 64 A var fuldt tilstrækkeligt til at dække ejendommens fremtidige behov. Da klagers projekt med fire beboelseslejligheder stod færdigt, fremsatte TRE- FOR Elnet imidlertid krav om betaling af fire tilslutningsbidrag på hver 25 A. Parterne har siden været uenige om dette beløb, idet klager mener at være omfattet af følgende regler i TRE-FOR Elnets nuværende tilslutningsbestemmelser: Pkt , hvorefter selskabet i byfornyelsessituationer, hvor f.eks. en industriejendom og lignende udlægges til boligbebyggelse, skal stille levering til rådighed uden supplerende betaling. Side 2 af 10 Pkt. 5.7, hvorefter et eksisterende leveringsomfang over 25 A kan deles på flere installationer, såfremt disse er placeret på samme matrikel/ejendom, og der foretages en reduktion af det bestående leveringsomfang svarende til det fraskilte. Pkt. 5.8, hvorefter det oprindelige leveringsomfang i tilfælde af, at en installation nedlægges, bevares og kan genetableres uden betaling af tilslutningsafgift. TRE-FOR Elnet henviser derimod til, at belastningsretten bortfaldt den 1. juni 1993 som følge af manglende anvendelse, jf. 4.6 i tilslutningsbestemmelserne fra 1. juni Heraf fremgår, at såfremt en installation eller en belastningsrettighed ikke har været i brug i en periode på 5 år, bortfalder rettigheden. Tilslutningsbestemmelserne har ifølge TRE-FOR Elnet været gældende for 13 elforsyningsvirksomheder i området omkring Kolding, Vejle og Horsens, herunder KKF. Bestemmelsen genfindes ikke i efterfølgende udgaver af TRE-FOR Elnets tilslutningsbestemmelser. Vestre Landsret dømte ved dom af 10. september 2013 klager til at betale kr. med tillæg af procesrente i tilslutningsbidrag. Af landsrettens begrundelse fremgår, at såfremt der den 1. juni 1988 bestod en belastningsret som følge af, at der frem til begyndelsen af 1960 erne var et større elforbrug end 25 A på ejendommen, bortfaldt denne ret den 1. juni 1993, jf. 4.6 i tilslutningsbestemmelserne fra 1. juni Den 6. juni 2014 klagede klager til Energitilsynet over TRE-FOR Elnets anvendelse af ikke offentliggjorte tilslutningsbestemmelser, der ifølge klager ikke

3 havde været anmeldt til Elprisudvalget efter den daværende elforsyningslov, og som heller ikke havde været godkendt af Kolding Byråd. Energitilsynet traf den 23. juni 2015 afgørelse på baggrund af henvendelsen fra klager. Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at tilsynet ikke ud fra det på afgørelsestidspunktet tilgængelige materiale omkring anmeldelse efter den daværende elforsyningslov havde grundlag for at vurdere, om tilslutningsbestemmelserne fra juni 1988 havde været behørigt anmeldt i medfør af 10 i den daværende elforsyningslov. Energitilsynet bemærkede endvidere, at Energitilsynet ikke i medfør af de bestemmelser, tilsynet administrerer, kunne tage stilling til retsvirkningerne, hvis tilslutningsbestemmelserne ikke havde været godkendt af Kolding Byråd. Klager klagede den 14. juli 2015 til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse af 23. juni Klager anmodede i den forbindelse om fristudsættelse til den 1. oktober 2015 til at komme med et endeligt klageskrift, idet klager var i gang med at undersøge, om der kunne være nye oplysninger fra Kolding Kommune. Side 3 af 10 Energiklagenævnet imødekom fristudsættelsen og modtog en endelig klage den 1. oktober Klager anmodede om fristudsættelse til den 6. januar 2016 i forbindelse med Energiklagenævnets partshøring, idet klager afventede en afgørelse fra Kolding Kommune, der ifølge klager havde stor betydning for Energiklagenævnets sag. Energiklagenævnet imødekom anmodningen med henvisning til forvaltningslovens 2 21, stk. 1, hvorefter den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Energiklagenævnet bemærkede dog samtidig, at sagen efter Energiklagenævnets vurdering var tilstrækkeligt oplyst for så vidt angår sagens faktiske forhold. Den 16. december 2015 orienterede Energiklagenævnet på vegne af formanden parterne i sagen om, at nævnet på grund af ekstraordinære forhold forventede længere sagsbehandlingstid end de tidligere udmeldte 7 måneder i gennemsnit, idet beslutningen om at flytte Energiklagenævnet fra København til Viborg i løbet af 2016/2017 havde medført flere ubesatte stillinger og udskiftning af ledende personale i nævnets sekretariat. Den 10. januar 2016 anmodede klager om yderligere fristudsættelse, idet klager havde fået et svar fra Kolding Kommune, der gav anledning til en søgning i Kolding Kommunes Stadsarkiv og i rigsarkivet. Klager oplyste, at søgningen ville tage cirka 2 måneder, idet det ville tage flere uger at bestille dokumen- 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven.

4 terne hjem. Energiklagenævnet imødekom klagers anmodning om fristudsættelse og fastsatte fristen til den 14. marts Samtidig meddelte Energiklagenævnet, at nævnet satte behandlingen af klagers sag i bero indtil dette tidspunkt. Da Energiklagenævnet ikke havde hørt fra klager ved fristens udløb, skrev Energiklagenævnet den 29. juni 2016 til klager og anmodede om, at klager senest den 14. juli 2016 fremkom med sine bemærkninger. Energiklagenævnet oplyste endvidere, at nævnet efter denne dato ville træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Den 21. juli 2016 anmodede klager om yderligere fristudsættelse til den 1. september Energiklagenævnet fastsatte fristen til den 1. september Da Energiklagenævnet ikke havde hørt fra klager ved fristens udløb den 1. september 2016, oplyste nævnet den 15. september 2016, at nævnet nu ville træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Side 4 af 10 Den 21. juni 2017 orienterede Energiklagenævnet klager om, at nævnet oplevede forlængede sagsbehandlingstider på grund af en øget tilgang af klager. Energiklagenævnet beklagede den forlængede sagsbehandlingstid. Energitilsynets afgørelse af 23. juni 2015 Den 23. juni 2015 traf Energitilsynet afgørelse på baggrund af henvendelsen fra klager. Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at tilsynet ikke ud fra det på afgørelsestidspunktet tilgængelige materiale omkring anmeldelse efter den daværende elforsyningslov havde grundlag for at vurdere, om tilslutningsbestemmelserne 13 Forsyninger fra juni 1988 havde været behørigt anmeldt i medfør af 10 i den daværende elforsyningslov. Energitilsynet lagde herved navnlig vægt på følgende: Sekretariatet for Energitilsynet har gennemgået egne arkiver og journalsystem for perioden og har ikke her fundet yderligere oplysninger om tilslutningsbestemmelserne Elforsyninger 13 for juni 1988 for Kolding kommune eller KKF. Sekretariatet er heller ikke stødt på tilslutningsbestemmelserne under gennemgangen af arkivalierne fra i Rigsarkivet. Sekretariatet for Energitilsynet kan i dag ikke ud fra det foreliggende materiale afklare, om der efter den dagældende elforsyningslovs 10 er sket behørig anmeldelse af disse tilslutningsbestemmelser.

5 Sekretariatet for Energitilsynet kan i dag ikke vurdere, om det efter den dagældende elforsyningslovs 10, eventuelt har været tilstrækkeligt til at opfylde anmeldelsespligten, at et enkelt af 13 selskaber på vegne af de øvrige har anmeldt tilslutningsbestemmelserne som gældende for samtlige 13 selskaber. Sekretariatet for Energitilsynet fandt således ikke grundlag for at antage, at TRE-FOR Elnet ikke havde fremlagt det materiale, der er tilgængeligt omkring de daværende anmeldelser i 1988, idet det er i TRE-FOR Elnet egen interesse at sandsynliggøre, at der er sket behørig anmeldelse. Energitilsynet bemærkede dog, at det kunne være problematisk i forhold til 6, stk. 4, i den nugældende elforsyningslov 3, at TRE-FOR Elnet stadig anvender bestemmelsen i 4.6 i tilslutningsbestemmelserne fra 1. juni 1988, idet bestemmelsen ikke fremgår af selskabets nuværende tilslutningsbestemmelser. Energitilsynet vil derfor på baggrund af henvendelsen fra klager rette henvendelse til TRE-FOR Elnet og anmode selskabet om at præcisere dets nugældende tilslutningsbestemmelser. Side 5 af 10 Energitilsynet bemærkede endvidere, at Energitilsynet ikke i medfør af de bestemmelser, tilsynet administrerer, kunne tage stilling til retsvirkningerne, hvis tilslutningsbestemmelserne ikke havde været godkendt af Kolding Byråd. Klagers synspunkter og bemærkninger Klager ønsker, at den påklagede afgørelse ændres, så tilslutningsbestemmelserne 13 Forsyninger fra 1. juni 1988 ikke længere anses som gældende. Til støtte herfor har klager anført følgende: TRE-FOR Elnet anvender tilslutningsbestemmelserne af 1. juni 1988, som ikke er behørigt anmeldt. Bestemmelserne er derfor ugyldige, uanset om de efterfølgende anmeldes. Kun Hovedgård og Omegns Højspændingsanlæg, Østjysk Energi, Vejle Opland og Fredericia Elværk har anmeldt bestemmelserne, jf. det originale register. KKF står derimod ikke i registeret. Det kan ikke være forbrugeren, der skal fremvise dokumentation for bestemmelsernes gyldighed. 3 Lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013 om elforsyning, der var gældende på det tidspunkt, hvor Energitilsynet traf afgørelse. Lovbekendtgørelsen er i dag erstattet af Lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016.

6 Det fremgår af pkt. 2.7 i leveringsbestemmelserne fra den 1. januar 1988, at nye bestemmelser skal fastsættes af Byrådet i Kolding, hvilket ikke er sket. Netselskabet har ikke selv kunnet finde dokumentation for anmeldelsen, så det kan umuligt være offentligt tilgængeligt. Det fremgår ikke af TRE-FOR Elnets bestemmelser, at de anvender bestemmelserne fra 13 Forsyninger. TRE-FOR Elnet afviser, at de benytter tilslutningsbestemmelserne fra den 1. juni 1988 omhandlede bortfald. Hvordan skal en forbruger kunne kende forskel på, om en installation er nedlagt (jf. de nuværende regler), eller om en installation er bortfaldet (jf. bestemmelserne fra 1988). Side 6 af 10 Når Energitilsynet ikke kan komme med en afgørelse på afgørende punkter jf. elforsyningsloven, udfører de ikke det tilsyn, som de efter loven er blevet pålagt at udføre. Det følger klart af elforsyningsloven, at Energitilsynet både kan og skal komme med en afgørelse. Forsyningsselskabet kan ikke nedlægge belastningsrettigheden uden at give forbrugeren besked herom og herefter kræve betaling på ny, sådan som det er sket i denne sag. Energitilsynets synspunkter og bemærkninger Energitilsynet henholder sig til beskrivelsen af sagsforløbet samt de begrundelser og vurderinger, der er anført i afgørelsen af den 23. juni Herudover gør Energitilsynet opmærksom på Vestre Landsrets dom af 10. september 2013, hvor landsretten træf afgørelse i tvisten mellem klager og TRE-FOR Elnet i forhold til de omhandlede tilslutningsbestemmelser. Landsretten gav TREFOR Elnet medhold i, at den omstridte belastningsrettighed var bortfaldet den 1. juni 1993, hvorfor TRE-FOR Elnet var berettiget til at opkræve et tilslutningsbidrag. Energitilsynet understreger endvidere, at Energitilsynet kun fremadrettet kan give netselskaberne pålæg om at ændre deres priser, leveringsbetingelser og øvrige vilkår i medfør af elforsyningslovens 77.

7 Forespurgt, hvorvidt Energitilsynet har nogle bemærkninger til klagers partsstatus, herunder om klager har en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen, oplyser Energitilsynet endvidere, at tilsynet ikke har overvejet, om klager har partsstatus, men at Energitilsynet derimod havde overvejet, om det overhovedet var en afgørelse, som tilsynet traf d. 23. juni Tilsynet havde overvejet, om besvarelsen til klager skulle udformes som en afgørelse, eller om tilsynet blot skulle fremsende et brev, hvori tilsynet redegjorde for, at tilsynet ikke havde mulighed for at fremkomme med den ønskede erklæring. Retsgrundlaget Retsgrundlaget fremgår af bilag til denne afgørelse. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Energiklagenævnet behandler i henhold til elforsyningslovens 89, stk. 1, klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter elforsyningsloven eller regler udstedt i henhold til loven. Klageadgangen forudsætter imidlertid, at klagen kommer fra en person, der er klageberettiget. Side 7 af 10 Elforsyningsloven indeholder ikke udtømmende regler om, hvem der er klageberettigede. Vurderingen af, hvem der kan indbringe en afgørelse for Energiklagenævnet, skal derfor foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler. Efter disse regler kræves en væsentlig og individuel interesse i, at afgørelsen ændres, før der kan klages. Begge betingelser skal være opfyldt, før en person kan anses som klageberettiget. De almindelige forvaltningsretlige regler om klageberettigelse er beskrevet nærmere i den juridiske litteratur 4. Interesse i at en afgørelse ændres er væsentlig, såfremt betydningen af afgørelsen for den pågældende er af en vis styrke og intensitet. En moralsk eller mere generel præget interesse er således ikke i sig selv tilstrækkeligt. En interesse skal imidlertid udover at være væsentlig også være individuel. Det betyder, at afgørelsen skal være mere indgribende over for den, der vil klage, i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Hvis en større kreds af personer berøres på samme måde af en afgørelse, anses de enkelte personer således ikke for at have en individuel interesse i afgørelsen. Energiklagenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at klager ikke er klageberettiget over Energitilsynets afgørelse af 23. juni Energiklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at Energitilsynets afgørelse er af generel karakter, og ikke i særlig grad vedrører klager. Dette skyldes, at spørgsmålet om, hvorvidt tilslutningsbestemmelserne fra juni Der kan f.eks. henvises til bogen Forvaltningsret, 2. udgave 2002, s. 67 ff. af Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. og Gram Mortensen m.fl. 2016, s. 208 ff.

8 har været anmeldt og vedtaget af byrådet, berører en stor og uidentificerbar kreds af personer. Alle kunder i det daværende KKF vil således potentielt have samme interesse i sagen, hvorfor klagers interesse i sagen ikke er tilstrækkelig individuel til at blive betragtet som klageberettiget. Det forhold, at det er klager, der har anmodet Energitilsynet om at indlede en tilsynssag, medfører ikke i sig selv, at klager bliver klageberettiget, jf. Energiklagenævnet afgørelse af 21. april 2017, j.nr Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel, at Energitilsynet har sendt klager en afgørelse. Det skyldes, at Energitilsynet kan vælge at tage en sag op efter henvendelse fra en borger, virksomhed eller lignende, uden at denne nødvendigvis er part i sagen. I en sag som denne, hvor tilsynet på baggrund af en henvendelse fra en forbruger træffer afgørelse vedrørende nogle generelle betingelser og derefter sender afgørelsen til borgeren, vil borgeren ikke nødvendigvis være væsentligt og individuelt berørt og dermed have partsstatus. Se hertil Energiklagenævnets afgørelse af 21. april 2017, j.nr Det vurderes ligeledes at være uden betydning, at klager for nyligt har været involveret i en retssag med TRE-FOR Elnet om betaling af tilslutningsafgiften, og derfor aktuelt har haft interesse i tilslutningsbestemmelsernes gyldighed. Side 8 af 10 Da klager ikke anses for klageberettiget, kan nævnet ikke behandle klagen. Energiklagenævnet afviser derfor klagen. Energiklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Energitilsynets afgørelse af 23. juni Afgørelsen er truffet efter 89, stk. 1, i elforsyningsloven. Afgørelsen er truffet af Energiklagenævnets formand, jf. 6, stk. 1, i bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet 5. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside under iagttagelse af persondatalovens regler herom. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 5 Bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet.

9 På nævnets vegne Bent Ole Gram Mortensen Næstformand /Line Holst Juhl Fuldmægtig, cand.jur. Side 9 af 10

10 Bilag Uddrag af Lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013 af lov om elforsyning: [ ] 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af Europa- Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren eller Energitilsynet efter Europa- Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne. Side 10 af 10 [ ]