Fra: Vivian Hvenegaard Sendt: 3. februar :35 Til: Emne: ME/CFS
|
|
- Sara Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra: Vivian Hvenegaard Sendt: 3. februar :35 Til: Emne: ME/CFS Foranlediget af: Offentligørelse nr A (anonymiseret afg.) Resumé: R Offentliggørelsesdato: 20/5-01 Faggruppe: Læger. Speciale: Psykiatri. Juridisk tema: Lægeerklæringer. Til patientklagenævnet Det er med stor bekymring, at jeg er blevet gjort bekendt med ovenstående klagesag. Kronisk Træthedssyndrom nævnes alt for ofte fejlagtigt i sammenhæng med begrebet de nye sygdomme og ovenstående psykiatriske lægeerklæring viser klart tendensen indenfor psykiatrien og bærer i uhyggelig grad præg af at være psykiatriens fordomme om Kronisk Træthedssyndrom. Det er især bemærkningen - men ingen angst eller depressive symptomer der bekymrer, idet patienten på trods af manglende psykiatriske fund efterfølgende udstyres med en eller flere psykiatrisk diagnoser. Kronisk Træthedssyndrom eller ME/CFS er en international anerkendt neurologisk lidelse som desværre og til patienternes ulykke ofte forveksles med Funktionelle Lidelser som Somatisering, Neurasteni, Chronic Fatigue eller Fatigue Syndrome, der alle er psykiatriske lidelser klassificeret i gruppen F45-F48. Det skal pointeres at behandlingen af disse forskelligt klassificerede patientgrupper ikke er ens. Hvad der gavner psykiatrigruppen kan invalidere patienter med ME/CFS, især dem der er blevet syge efter en viral/bakteriel infektion. Danmark har ratificeret og implementeret WHO s ICD klassifikationssystem. Dette indebærer, at også psykiaterne og Patientklagenævnet har forpligtet sig til at følge ICD-10 s diagnostiske retningslinjer. Det er der mange gode grunde til ikke mindst hensynet til beskyttelsen af patienterne mod diagnosticering ud fra enkelte lægers, grupper af lægers og landes umiddelbare holdninger, fordomme, politiske hensyn og lignende. Sundhedsstyrelsen har den 8. sep klargjort i et brev (ME/CFS Nyt 4/2004) at: "Chronic fatigue syndrome" i WHO' s alfabetiske Index henvises til kategorien G93.3 med den overordnede betegnelse Postviral fatigue syndrome og underbetegnelsen Benign myalgic encephalomyelitis. Betegnelserne Chronic fatigue og Fatigue syndrome henvises i den systematiske del til F48.0 Neurasteni, hvilket har givet en opfattelse af, at der var tale om synonymer til "chronic fatigue syndrome". På AACFS verdenskongressen i oktober 2004, hvor der deltog flere danske læger, bl.a. overlæge Allan Wiik fra Statens Seruminstitut, blev det atter fremført, at ME/CFS må betragtes som en individuel erhvervet infektionssygdom, der påvirker neuro-, immun- og hormonsystemet og at den er uden psykiatrisk baggrund. I pressemeddelelsen slås det fast, at - psykologiske faktorer ingen rolle spiller i udviklingen af CFS, når den følger efter en infektion hvilket den gør hos hovedparten af patienterne.
2 For at få diagnosen Kronisk Træthedssyndrom, der står for Myalgic Encephalomyelitis, Postviralt Træthedssyndrom, Chronic Fatigue Syndrome eller ME/CFS, som er den internationalt mest brugte betegnelse, skal patienten opfylde Sundhedsstyrelsens internationalt anerkendte kliniske ME/CFS definition (Holmes et al 1988), Den kræver bl.a. at der hos patienten ikke forefindes psykiatriske lidelser, misbrug eller lign. Den er beskrevet af overlæge Allan Wiik i EPI-Nyt Uge 3, 1992 og er klassificeret som G93.3 i WHO ICD-10. Diagnosen er pensionsgivende og har diagnosekode 101 i DSA s diagnoseliste. Den er beskrevet første gang herhjemme i Ugeskr. F. Læger i 1953 af Torben Fog under betegnelsen Neuritis Vegetativa. Den betegnes internationalt som CFS, ME, ME/CFS eller CFS/ME, men det er langt fra alt forskningsmateriale, som udgives under betegnelsen CFS, der er lavet på ME/CFS patienter. Hovedparten af CFS forskningen er fra en udskældt gruppe engelske psykiatere, som går under tilnavnet Oxford School. De forsøger at samle alle syndromdiagnoser under somatiseringsbegrebet (i lighed med Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser) og er gentagne gange blevet irettesat af WHO. Det er derfor vigtigt at kontrollere hvilke kriterier patienterne er udvalgt efter, især fra den engelske (Oxford) forskning og hvilke symptomer og patienter, der ekskluderes fra starten. Langt de fleste alvorligt ramte ME/CFS patienter bliver ekskluderet fra psykiatriens forskning fordi de enten er for syge, hjemmebundne, kørestolsbrugere eller har neurologiske tegn og søvnforstyrrelser, der netop er symptomkriterier i diagnosen ME/CFS. Motion, psykoterapi og antidepressiv behandling er psykiatriens bedste bud på behandling af CF og FS som de så fejlagtigt kalder Kronisk Træthedssyndrom eller CFS. Men patienterne reagerer ofte meget voldsomt på medicin og antidepressivmidler har ingen virkning på Kronisk Træthedssyndrom [Black og Fink, ugeskr. f. læger 2, 2005]. Patienter med ME/CFS er sædvanligvis intolerante overfor iltkrævende motion, der i høj grad kan forværre sygdommen. Patienterne kræver en ganske anderledes behandling end andre smertepatienter. Smerterne er for disse patienters vedkommende en alvorlig advarsel om overbelastning og er ofte forholdsvis proportionel med overaktivitet. Forskning i Kognitiv terapi er kun udført på patienter med brede træthedsdefinitioner og ikke på ME/CFS diagnosticeret efter Holmes kriterierne. En ganske stor procentdel af patienterne med ME/CFS bliver med tiden kørestolsbrugere (35 %) og hjemmebundne (28 %) en mindre gruppe er sengebundne (4,7 %). Hvis patienten ikke kommer sig indenfor de første to år, ses helbredelse sjældent. Det er derfor yderst vigtigt, at sundhedspersonale og dermed også Patientklagenævnet er specielt opmærksomme på disse patienter, så de ikke dumpes i en somatiseringstank og nægtes de sociale ydelser de helt klart er berettigede til [se dansk forskning], for som somatiserende har man ikke krav på f.eks. kørestol, hjemmehjælp, døgnpleje og næringsmidler som er eneste næringsmiddel for nogle meget syge patienter der må sondemades. Samfundet kan ikke, som nogle psykiatere og Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser mener, spare noget ved at regne ME/CFS som en belastende ny sygdom, der er i hastig vækst og derefter tro, at de ved at takle patienterne med dyr nytteløs psykiatrisk behandling kan gøre dem usynlige. Efter et hav af undersøgelser og fejlbehandlinger er patienterne stadig lige syge eller endog invaliderede hvorefter disse, helt urimeligt, beskyldes for kronisk somatisering og overforbrug af offentlige ydelser, der i bund og grund skyldes lægernes manglende evne/vilje til at holde sig opdateret med almindelige lettilgængelige internationale forskningsresultater i ME/CFS. Gruppen af patienter, der opfylder Sundhedsstyrelsens diagnosekrav for ME/CFS er ganske lille set på landsplan. Ca. 500 patienter med diagnosen ME/CFS har fået pension i Danmark siden regeringen i 1992 godkendte lidelsen. Antallet af tilkomne patienter har været meget stabil de sidste 10 år med tendens til at falde lidt. Der har gennem de sidste 4-5 år været ansøgninger om pension om året og der er kun givet 3 afslag i alt, så der er altså tale om en meget lille patientgruppe.
3 ME/CFS patienter har ifølge loven, på lige fod med andre patienter, der lider af alvorlige neurologiske sygdomme, krav på grundig diagnosticering hos neurologisk speciallæge, korrekt behandling og en grundig vejledning til patient og pårørende i at leve med denne alvorlig invaliderende sygdom, hvilket ville give et væsentligt bedre udkomme for patienten, især hvis det sker hurtigt og patienten ikke skal trækkes gennem langvarige og ydmygende klagesager. En klar adskillelse af diagnoserne ville spare både patienter, sundhedssystem og samfund for mange unødige udgifter, invaliderende fejlbehandling og stigmatisering af meget syge patienter, alt sammen forårsaget af uvidenhed og fordomme blandt selvudnævnte lægeeksperter der uhindret og uimodsagt udbreder deres dårligt videnskabeligt fundamenterede budskaber om Kronisk Træthedssyndrom som de nye sygdomme. Der udkom i 2003 en ny klinisk arbejdsdefinition: Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome Clinical Working Case Definition, Diagnostic and Treatment Protocols (Journal of Chronic Fatigue Syndrome, Volume 11, Number 1, 2003) Canada Case Definition Den er godt på vej til at afløse tidligere arbejdsdefinitioner på ME/CFS og giver en meget grundig anvisning i at stille diagnosen ME/CFS. Den indeholder opdateret forskning og giver forslag til behandling af sygdommen. Jeg vil stærk anbefale, at denne definition i fremtiden kommer til at ligge til grund for vurderingen af patienter med Kronisk Træthedssyndrom/ ME/CFS i Patientklagenævnet. Mit inderlige håb er, at Patientklagenævnet vil se på dette brev med faglig ildhu til gavn for patienterne. Mange venlige hilsner Vivian Hvenegaard, forfatter Kertevej 26, Kerte 5560 Aarup Tlf hvenegaardsforlag@mail.tele.dk Sundhedsstyrelsens meldesystem for infektiøse sygdomme Statens Seruminstitut Epidemiologisk afdeling KRONISK TRÆTHEDSSYNDROM Postviralt Træthedssyndrom
4 Chronic Fatigue Syndrome Myalgic Encephalomyelitis Uge 3, 1992 Træthed er et hyppigt ledsagefænomen ved en række medicinske, reumatologiske og psykiatriske lidelser. Af en række store undersøgelser i USA og England fremgår det, at % af klientellet hos praktiserende læger klager over træthed. I de senere år har man imidlertid fokuseret på et særligt sygdomsbillede, hvor kronisk træthed er ledsaget af et broget billede af symptomer fra øvre luftveje og svælg, lymfeknuder, muskler, led og centralnervesystem, evt. forbundet med langvarig eller recidiverende subfebrilia, alt sammen symptomer der minder om ledsagefænomener ved banale virale infektioner med indgangsport i øvre luftveje og svælg. Siden 1930ene har der været rapporter om sporadiske såvel som epidemiske tilfælde af "neuromyastheni", og mange forfattere har mistænkt Epstein-Barr virus (EBV) for at spille en rolle i syndromets patogenese, dels fordi mononucleosis infectiosa ofte kompliceres af op til flere års træthed, og dels fordi mange patienter frembyder serologiske fund, der kan tyde på infektion med eller reaktivering af EBV. På denne baggrund har betegnelsen kronisk EBV-syndrom været benyttet flere steder i litteraturen. For den epidemiske form har andre navne været foreslået, herunder "benign myalgic encephalomyelitis" og "epidemic vegetative neuritis". I de sidste 6 år har virusserologiske undersøgelser af patienter med det nævnte sygdomsbillede dog tillige peget på potentielle associationer til cytomegalovirus, herpes simplex type 1, 2 og 6 samt mæslingevirus. I et forsøg på at samle den nuværende viden og opstille en praktisk klinisk arbejdsdefinition for tilstanden har 16 amerikanske læger med ekspertise indenfor epidemiologi, infektionsmedicin og klinisk forskning udgivet en rapport, der dels benytter den neutrale betegnelse "Chronic Fatigue Syndrome" (CFS) og dels opstiller hoved- og bikriterier for sygdommen ud fra enkle anamnestiske oplysninger og objektive fund. En sikker diagnose kræver enten opfyldelse af de 2 hovedkriterier + 8 (ud af11) symptomkriterier - eller - de 2 hovedkriterier + 6 (ud af 11) symptomkriterier + 2 (ud af 3) objektive kriterier. HOVEDKRITERIER l. Persisterende eller idelig tilbagevendende træthed eller abnorm trætbarhed hos en person uden lignende tidligere symptomer, som ikke svinder ved sengeleje. Træthedstilstanden skal være af en sværhedsgrad så daglige aktiviteter er reduceret til under 50 % af det præmorbide aktivitetsniveau og med en varighed på mindst 6 måneder. 2. Andre årsager til kronisk træthed skal udelukkes. Der kræves derfor nøje sygehistorie, objektiv undersøgelse og parakliniske undersøgelser for at ekskludere tilstedeværelse af maligne sygdomme, autoimmune sygdomme, kroniske bakterielle eller parasitære infektioner, neuromuskulære, endokrine, hæmatologiske og intern medicinske sygdomme, psykiatriske lidelser, medicinmisbrug og forgiftninger. BIKRITERIER A. Symptomer: l. Subfebrilia målt af patienten. 2. Synkesmerter/halsirritation. 3. Ømme lymfeknuder på hals eller i axiller. 4. Uforklaret generel muskelsvaghed. 5. Myalgier. 6. Abnorm generaliseret træthed (>24 timer) efter fysisk træning, som tidligere ville være tålt uden problemer. 7. Hovedpine, der beskrives som anderledes og sværere end hovedpine præmorbidt.
5 8. Arthralgier uden objektive ledforandringer. 9. Neuropsykologiske klager (lysskyhed, flygtige scotomer, glemsomhed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, depressivitet, autonom labilitet m.m.). 10. Søvn forstyrrelser (abnormt stærk søvntrang, insomni). 11. Debut af det for patienten karakteristiske syndrom i løbet af få timer eller dage. B. Objektive fund (dokumenteret ved lægeundersøgelse ved mindst 2 lejligheder med mindst en måneds interval). 1. Subfebrilia. 2. Non-exsudativ faryngit. 3. Palpable eller ømme lymfeknuder på hals eller i axiller (<20 mm i diameter). PRAKTISK ANVENDELSE Ud fra ovennævnte kriterier er det nu muligt i primær lægepraksis at stille diagnosen CFS efter grundige undersøgelser. Da hovedparten af kriterierne er symptomkriterier, er det vigtigt at erkende nødvendigheden af at stole på patientens egne oplysninger om symptomer. Mange patienter har oplevet mistro fra lægen og andet sundhedspersonale samt familie som lige så frustrerende som deres CFS- symptomer. Det er også vigtigt at erkende, at der ikke findes laboratorieprøver, som positivt kan dokumentere syndromets tilstedeværelse. Særlige differentialdiagnostiske overvejelser bør gøres vedr. primært Sjøgren's syndrom, primær hyperparatyreoidisme, AIDS, okkult cancer, lymfoproliferative sygdomme, sarcoidose, autoimmune tyreoidealidelser og kronisk hjerneskade f.eks. efter påvirkning af organiske opløsningsmidler, efter comotio cerebri eller efter encephalitis. Utilsigtet vægttab på mere end 10% tyder på anden sygdom ligesom febrilia over 37,5 til 38,5 må medføre overvejelser om kronisk bakteriel/- parasitær lidelse eller cardialt myxom. Da syndromet er så nyt, er det vigtigt at referere til mistanken om CFS ved henvisning til indlæggelse eller speciallæge, ligesom det må ses som en vigtig lægelig opgave at informere sociale myndigheder om syndromets eksistens, idet en stor del af patienterne har brug for økonomiske og praktiske hjælpeforanstaltninger i kortere eller længere perioder. Prognosen synes god quo ad vitam, men forløbet er uforudsigeligt for den enkelte patient. Der foregår intensiv forskning i CFS i disse år. (Allan Wiik, autoimmunafdelingen) 16. januar 1992
jeg kan ikke rigtigt se, hvad jeg skal svare på. Du er velkommen til at sende evt. kritik til forfatterne af de pågældende Cochrane-oversigter.
Fra: Vivian Hvenegaard [hvenegaardsforlag@mail.tele.dk] Sendt: 20. januar 2005 23:51 Til: 'Peter C. Gotzsche' Emne: SV: Forespørgsel om ME/CFS Kære Peter Gøtzsche! Mange tak for svaret. Det var ærgerligt,
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereTERM Modellen Undervisning i at styre og udstøde en patientgruppe?
Fra: Vivian Hvenegaard [hvenegaardsforlag@mail.tele.dk] Sendt: 28. januar 2003 19:31 Til: 'je@psykiatrifonden.dk' Emne: TERN Modellen Kære Jens Elbirk Jeg kom med en kommentar til det spørgsmål der blev
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBaggrundsnotat forud for ME/CFS-foreningens foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg den 12. maj 2010
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 343 Offentligt Rådhustorvet 1,1. sal - DK 3520 Farum tlf.: 4495 9700 mail@me-cfs.dk - www.me-cfs.dk København, 9. maj 2010 Til Folketingets Sundhedsudvalg Baggrundsnotat
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merefejlbehandling og hvordan dette har forværret vores sygdom fejldiagnosticering og kampen for at blive anerkendt i systemet
Sundhedsstyrelsen 17.5. 2018 Islands Brygge 67 2300 København S Kære Sundhedsstyrelse Vi sender dette til jer som øverste sundhedsmyndighed, og samme skrivelse bliver eftersendt til sundhedsministeren,
Læs mereAKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER
18.01.2001 Den social- juridiske konsulent Torsten Skjerne Dinesen Søgårdsvej 26 A st. th. 2820 Gentofte Tlf. 39 65 02 76 AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER 1. Førtidspensionsområdet 1.1. Bedømmelsesgrundlaget
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs merePiskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed
Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereNedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereFunktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereGenerelt om myalgisk encefalopati 1
Generelt om myalgisk encefalopati 1 Af læge Sidsel Kreyberg Oslo, november 2003 Sygdomsbilledet ved myalgisk encefalopati er beskrevet i litteraturen ved hjælp af en række symptomer og tegn og et karakteristisk
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mereAnvendelse af Mediconnect Proces samt henvisningsprocedure, Socialmedicinsk Enhed
Mediconnect Proces anvendes ved Sag, der skal på dagsorden til rehabiliteringsteammøde Spørgsmål i løbende sag, herunder åbenbar sag Henvisning til Klinisk Funktion Som det fremgår af ovenstående, anvendes
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereFunktionelle lidelser-nu og i fremtiden. Inger Merete Terp, overlæge og enhedsleder, Klinik for Liaison Psykiatri Køge og Vordingborg
Funktionelle lidelser-nu og i fremtiden Inger Merete Terp, overlæge og enhedsleder, Klinik for Liaison Psykiatri Køge og Vordingborg Liaison klinikken i Køge og Vordingborg Klinik for Liaison Psykiatri
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereVejledning om helbredskrav til kørekort
Vejledning om helbredskrav til kørekort Styrelsen for Patientsikkerhed August 2017 4.2.3.1 Vilkår om tidsbegrænsning Hvis der er risiko for, at sygdommen forværres, bør kørekortet udstedes, fornyes eller
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereBilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:
Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereFunktionsattest ASK 230 Nakke/hals
Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 429 Offentligt Spørgsmål til sundhedsminister Nick Hækkerup efter samrådet om funktionelle lidelser, stillet at Fb-gruppen Menneskesynet bag
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereCyskliske opkastninger
Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereDanish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.
Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs mereLandsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:
betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereNyborg den 20. januar 2004. Til Det Etiske Råd Ravnsborggade 2-4 2200 København N
Nyborg den 20. januar 2004 Til Det Etiske Råd Ravnsborggade 2-4 2200 København N Ang. Forskningsenheden for Funktionelle Lidelsers publicering af TERM Modellen[1B] og afdelingens nedværdigende behandling
Læs mereMedicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Læs mereReferat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015
Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereIndholdet i den næste halve time
Indholdet i den næste halve time Oversigt over TERM- modellen, Generel introduktion øvelser Inddeling i grupper Oplæg til øvelse 1 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mere