Praktikopgave. Birgit Rævsager STU 3. Sanseintegration hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser

Transkript

1 Praktikopgave Birgit Rævsager STU 3 Sanseintegration hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser Christine J. Jørgensen 2. praktikperiode 12. August Januar 2014 Praktikvejleder: Katrine Dyrby

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udfordringsformulering... 2 Afgrænsning... 2 Målformulering... 3 Metodeafsnit... 3 Teoriafsnit... 4 Sanseintegrationsforstyrrelser hos mennesker med ASF... 4 De tre basale sanser... 6 Vigtigheden af sanseintegration... 7 Handleforslag... 8 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Internetsider

3 Indledning At være i praktik på Autisme Center Vestsjælland (ACV), stiller store krav til mig som studerende. Jeg skal være undrende, deltagende, - men også observerende. Jeg skal italesætte, og være reflekterende over egen praksis, og have bevidsthed om mine egne faglige kompetencer. Jeg skal bidrage til fælles ansvar over for kollegaer og brugere, samt jeg skal have indblik i, hvad I mener, når I siger, at I skaber gode liv. I siger selv at det høje faglige niveau bl.a. kommer af, at vi studerende stiller undrende spørgsmål, og inspirerer med viden indenfor ny litteratur, metoder og generel vidensdeling i organisationen. Dette stiller, i sig selv, også høje krav til jer selv som organisation, da I også skal turde tage i mod og ikke bare gøre som I plejer. Dette er bestemt heller ikke mit indtryk af organisationen, som jeg opfatter som meget modig, reflekterende og faglig kompetent. Men er der så overhovedet noget, at undre sig over? Ja, det mener jeg, at der er. I min tid som studerende, har jeg hele tiden været særligt optaget af motorik og sanseintegration, både via mit linjefag (sundhed, krop og bevægelse), min søn der er taktil sky, samt generel interesse for området. Jeg har efterhånden tilegnet mig en bred viden om emnet og dets betydning for udviklingen og forståelsen af mennesker med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Så da jeg startede min praktik på STU3/Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse på ACV, undrede det mig, at der ikke var et endnu større fokus på området. Dette fører mig til følgende udfordringsformulering (ikke problem formulering da dette ikke er et ord, der benyttes på ACV ). Udfordringsformulering Hvorfor er det vigtigt at have viden og fokus på sanseintegration og hvilke tiltag kan man gøre hvis man vil hjælpe, stimulere og udvikle sanseintegrationen hos mennesker med ASF? Afgrænsning Jeg er bevidst om, at sanseintegration hos mennesker med ASF er et meget komplekst og omfattende område og jeg vil derfor ikke kunne beskrive alt i 2

4 denne relativt korte opgave. Jeg har derfor valgt at begrænse mig til, at komme med eksempler på udfordringer hos teamets elever og beskrive de vigtigste sanser. Målformulering Mit mål med opgaven er både at give mig selv, mit team og helst også hele ACV en endnu større teoretisk viden om sanseintegration- og stimulering og dets betydning for arbejdet med mennesker med ASF. Jeg ønsker at minde læseren om, at en indsats på det sansemotoriske område kan virke forebyggende på nogle af de vanskeligheder disse mennesker oplever både i forhold til fysiske og psykiske områder. Metodeafsnit Jeg vil tilegne mig viden ved, at læse relevant faglitteratur såsom: Sanseintegration hos børn af A. Jean Ayres, Funktionsforstyrrelser og Når kroppen lærer - sansemotoriske vanskeligheder hos børn med ASF og DAMP/ADHD af Kirsten Bundgaard, samt Bevægelse og udvikling af Lise Alhmann. Derudover har jeg, gennem hele min praktik, observeret eleverne i STU 3, drøftet deres forskellige udfordringer med min vejleder samt ACVs interne fysioterapeut, afprøvet forskellige teorier, deltaget i kursus i Snoezelhuset 1 i Gentofte og arrangeret konsulent besøg fra Protac 2. I teoriafsnittet vil jeg se på hvilke sanseintegrationsforstyrrelser, der ofte ses hos mennesker med ASF. Jeg vil beskrive de tre basale sanser (vestibulære, taktile, proprioceptive) og hvordan forstyrrelserne kommer til udtryk ved, at komme med eksempler hos eleverne. Jeg vil forklare, hvorfor det er vigtigt at stimulere og udvikle sanseintegrationen hos mennesker med ASF. Til slut vil jeg komme 1 Snoezelhuset er et sanseoplevelseshus, hvor formålet er at give brugeren nogle gode sanseoplevelse og afhjælpe eventuelle sanseproblemer. Det er ikke et behandlingssted. Der vil være en terapeut som giver introduktion i at bruge huset, hvorefter man kommer og bruger huset selv. 2 Protac er en virksomhed, der udvikler og producerer sansestimulerende produkter ud fra sanseintegrationsteori og professionel erfaring inden for ergoterapi. 3

5 med forslag til, hvordan mit team kan implementere endnu mere sansestimulering, i deres arbejde og indretningen af deres nye lokaler på RV 53. Teoriafsnit Sanseintegrationsforstyrrelser hos mennesker med ASF For at forstå forstyrrelserne, er det nødvendigt, at vide noget om bearbejdningen af sanseindtryk hos det normalt udviklede barn. Sanseintegration er hjernens evne til, at forstå og bearbejde den information, den får via sanserne på den rigtige måde. Den information, vi får fra sanserne fx: berøring, bevægelse, lugt, smag, syn og hørelse, bliver kombineret med tidligere erfaringer og viden der allerede, er indlejret i hjernen. Hos mennesker UDEN sanseintegrationsforstyrrelser arbejder alle de sensoriske input sammen uden problemer og man er i stand til, at tolke og filtrere uvæsentlige indtryk fra. Fx ved man om en berøring er behagelig, hvordan ens krop befinder sig selv om det er helt mørkt, man kan tilpasse den styrke, man skal bruge for, at udføre bestemte opgaver og imitere andres bevægelser 3. Allerede når et barn ligger i livmoderen, bliver sanserne påvirket og udviklet. Gennem det første leveår sker en udvikling, der oftest foregår ret automatisk i samspil med omgivelserne. Det lille barn søger hele tiden nye udfordringer, er nysgerrig og vil gerne i kontakt med de personer, der er omkring det. Det imiterer og spejler de bevægelser fx moderen laver og på den måde udforsker og lærer det nyt om sig selv og verden omkring det. Barnet får efterhånden afprøvet, øvet og automatiseret de bevægelser der skal til for, at stå, gå, løbe, sidde, bruge arme, hænder osv. Senere lærer det også om sproglig kommunikation, bearbejdning af sanseindtryk og social og psykisk adfærd 4. Vi ved, at børn med ASF har funktionsforstyrrelser inden for de sociale, kommunikative, kognitive og perceptuelle områder. Den sansemotoriske udvikling er oftest forsinket i hvert fald for dem på stor støtte. Dette betyder, at de fleste af eleverne begyndte at kravle og gå senere end andre børn, dog er 3 Sanseintegration hos børn. Ayres, A. J. 4 Bevægelse og udvikling. Ahlmann, L. 4

6 deres fysiske udvikling stort set den samme som andre unge mennesker og derfor ser de ud som andre både i højde og drøjde. Børn med ASF kan, på grund af deres funktionsforstyrrelse, have svært ved, at forstå meningen med det der foregår i deres omgivelser. Barnet mangler ofte den nysgerrighed og drive, der får andre børn til hele tiden, at søge udfordringer og får derved ikke afprøvet, øvet og til sidst automatiseret sine bevægelser. Man ser ofte, at børn, med ASF kan have en speciel interesse inden for et bestemt område og være særdeles gode til at udføre en bestemt ting i en bestemt sammenhæng men ikke i andre 5. Fx er en elev i teamet utrolig god til at holde balancen og hoppe i trampolin uden at falde, men han kan ikke hoppe med samlede ben eller hoppe ned fra en skammel. De sensoriske input bliver ikke organiseret eller integreret i hjernen på samme måde som andre, og de får ikke et præcist og pålideligt billeder af deres egen krop eller omgivelserne. De har svært ved at aflæse signaler, tilpasse sig og forstå omgivelserne. De kan reagere ved, at være oversensitive overfor lyde og holde sig selv for ørerne, selv sige lyde og lave impulsive bevægelser, de kan være kræsne, håret skal sidde/føles på en bestemt måde. Oversensitive børn er hele tiden oppe på dupperne for, at beskytte sig selv i en uforudsigelig verden. Sanseintegrationsforstyrrelser kan også komme til udtryk ved, at barnet er undersensitiv og reagere modsat ved at det, i stedet for at undgå bevægelse, opsøger vilde bevægelser for at opnå ekstra stimulering. De elsker fx at snurre rundt, gynge, hoppe og være i konstant bevægelse. De kan virke rastløse og overaktive, men i virkeligheden forsøger de, at øge deres opmærksomhed ved, at opsøge sensorisk stimulering. De fleste mennesker med ASF svinger mellem disse ekstreme positioner og kan både En elev har meget voldsomme bevægelser, svinger armene, mens han går i et bestemt mønster 5 Når rundt kroppen om sig lærer selv. sansemotoriske vanskeligheder hos børn med ASF og DAMP/ADHD. Bundgaard, K. En elev, i teamet, uden verbalt sprog, udviser tydeligt denne sensitivitet ved, at holde sig for ørerne mens han selv siger høje lyde og rokker frem og tilbage. En anden elev er meget sensitiv med sit hår og det er kun få udvalgte der må sætte det på en bestemt måde. over- og underreagere overfor samme type sanseoplevelser 5

7 afhængig af tid, dagsform og sammenhæng. Konteksten og relationen til omgivelserne har stor betydning 6. De tre basale sanser De taktile, vestibulære og propriceptive sanser er mindre kendte end synet og hørelsen, men er altafgørende for, hvordan vi opfatter verden. De tiltag og aktiviteter jeg senere vil foreslå, er alle med til, at udfordre og stimulere de tre sanser. Ergoterapeut dr. A. Jean Ayres har forsket i disse sanser og har udformet teorien om sanseintegration og sanseintegrationsforstyrrelser, og hun beskriver dem således: Den taktile sans Den taktile sans er den første, der udvikles hos fostret og når det fødes, er den fuldt udviklet i modsætning til alle andre sanser, og derfor er berøring og den tætte kontakt til den nyfødte meget vigtig. Uden en masse taktil stimulering af kroppen vil nervesystemet være tilbøjelig til at komme ud af balance. Sansen består af receptorer i huden, der sender informationer til hjernen om bl.a. berøring, smerte, temperatur, tryk og om noget kradser, eller er ubehageligt. Særligt mund, hænder og fødder er store sanseområder og er vigtige at stimulere. Oversensivitet i det taktile system kaldes også for taktilt forsvar eller taktilt sky, og kommer til udtryk fx ved at barnet trækker sig ved berøring eller kun bruger fingerspidserne frem for hele hånden, når det rører ved ting. Det undersensitive barn reagerer for lidt på stimulering, søger voldsommere kontakt for at mærke sig selv, eller tygger på ting. En elev, der er på et meget lavt udviklingsområde, har en stofbog som han tygger på og vender med sine hænder. Dette lader til at berolige ham. En elev, der er adopteret fra et bulgarsk børnehjem, udviser også en oversensivitet ved oftest at trække sig ved kram og hun har en høj smertetærskel. Den taktile oversensivitet kommer også til udtryk ved, at især to elever udelukkende bruger fingerspidserne, når de skal bære eller røre genstande. Den vestibulære sans Denne sans befinder sig i det indre øre, kaldes også labyrintsansen og hjælper os til at vide hvordan vi befinder os i forhold til tyngdekraften, om vi bevæger os eller ej, hvor hurtigt vi bevæger os og i hvilken retning. Det er sådan vi sanser det rumlige. Sansen er så basal, at vi sjældent tænker over den, men hvis vi drejer 6 Legebog for børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser. Sher, B. 6

8 rundt om os selv, vil vi blive svimle og få kvalme. Har små børn væske i mellemøret, vil det også påvirke deres balance og de kan have udfordringer i deres grov motorik. Børn med et underreagerende vestibulært system vil opsøge voldsomme bevægelser som fx: hoppe, snurre rundt, gynge i lang tid og være i konstant bevægelse. De forsøger hele tiden at stimulere deres vestibulære system for, at tilpasse deres opmærksomhed. Den proprioceptive sans Det proprioceptive system ligger i leddene og musklerne og sender besked til hjernen om hvordan kroppen bevæger sig, eller forholder sig, selv hvis det er helt mørkt. Det gør, at vi automatisk tilpasser os forskellige situationer og vores bevægelser afhænger af et effektivt system. Propriception hjælper os med at bevæge os - hvis der er forstyrrelser virker vi kluntede og langsomme fx at komme ud af en bil, eller gå ned af en trappe bliver besværligt. Et ineffektivt proprioceptivt system påvirker også finmotorikken og man har svært ved, at gøre noget uden, at se på det man gør. Er et menneske undersensitiv vil de forsøge, at stimulere sig selv ved skære tænder, støde ind i ting, hoppe og kaste med hovedet 7. Den underreagerende adfærd ses hos de fleste af eleverne. Især hos en elev der udtrykker glæde ved at rokke voldsomt frem og tilbage og en anden der er helt ekstatisk, når hun gynger og kan blive ved i timevis. En elev i teamet er meget langsom i sine bevægelser og at komme ud af bussen kræver, at vi hjælper med at placere hans hænder så han kan holde fast, mens han går ned. Han udviser også undersensisitiv adfærd ved, at skære tænder meget voldsomt. Derudover er hans muskeltonus meget svag, dog lader han til, at synes godt om voldsomme slås-lege, men bliver hurtigt overstimuleret herved. En anden elev stimulerer sig selv ved at hoppe og klappe i hænderne ved glæde Vigtigheden af sanseintegration Hvad kan man så gøre for disse mennesker med ASF, der opfatter verden så anderledes? Det kræver i hvert fald, at man har kendskab til de forskellige forstyrrelser og deres indvirke på adfærden, så man kan sætte ind de rette steder. Jeg er af den overbevisning, at påvirker man en af kroppens kompetencer får det ikke kun indflydelse på den ene kompetence. Det vil sige at når mennesker med ASF har kognitive-, sociale-, og kommunikative vanskeligheder, 7 Når kroppen lærer sansemotoriske vanskeligheder hos børn med ASF og DAMP/ADHD. Bundgaard, K. 7

9 har det også indflydelse på sansemotorikken. Det påvirker samtidig den anden vej rundt således, at sansemotoriske forstyrrelser påvirker det kognitive, - sociale, og kommunikative funktionsniveau. Eftersom de basale sanser er grundlæggende for menneskers udvikling, er det nærliggende at sætte ekstra grundigt ind her. A. J. Ayres skriver således om udfordringen for børn med ASF: Dårlig sansebearbejdning hæmmer udviklingen af motorisk planlægningsfærdigheder på mange leder; barnet har ikke nemt ved at danne sig et visuelt indtryk af den genstand, der befinder sig foran ham, han har ikke nogen veludviklet kropsbevidsthed, som han kan bruge til motorisk planlægning, han har svært ved at forestille sig den mulige anvendelse af en genstand, han er uvillig til at engagere sig i hensigtsmæssige aktiviteter, han nægter at lave noget nyt eller ukendt, og når han laver noget er det ikke en gang sikkert, at han har glæde af det. (Ayres, A. J. Side 157) Ayres siger her, at for at vi kan hjælpe barnet bedst muligt, skal vi styrke sansebearbejdningen således, at flere sanseindtryk kan blive mere effektivt registreret og de blive bedre i stand til, at håndtere og navigere i en ofte kaotisk verden. Dette vil give livskvalitet og dermed det gode liv som er ACVs mission 8. Handleforslag Samtlige elever på STU 3 er sansemæssigt over- eller underreagerende og derfor er det af stor vigtighed, at man er opmærksom på dette og at man med denne viden tilpasser undervisningen/tilbuddene til den enkelte elev. Funktionsniveauet er meget forskelligt og hos de elever hvor niveauet er meget lavt, er det virkelig udfordrende, at finde og lave relevante øvelser og aktiviteter. I min praktik i STU3 har der hele tiden været et stort fokus på, at tilbyde sansestimulerende aktiviteter. Fx er vi hver uge i salen hvor jeg, siden efterårsferien, har stået for aktiviteterne. Her har vi brugt faldskærmen og trampolinen, men her kunne indretningen godt være endnu bedre. Her mangler efter min mening gynger, balancebomme, bænke, sandposer osv. Vi er i svømmehallen med to af de lavest fungerende elever og det har virkelig høj 8 8

10 prioritet, da det er tydeligt, at de finder stor glæde ved dette. Endvidere cykler og går vi mange ture på området i både regn og blæst. Eleverne deltager og udfordres i de daglige praktiske gøremål, som vi finder relevante og som er inden for deres udviklingszone. Det er faste rytmer, gentagelser og struktur, som er succeskriteriet for, at eleverne får automatisereret almindelig dagligdags læring. I dette efterår har vi været tre personaler været på kursus i Snoezelhuset og jeg har været derinde flere gange med eleverne på skift. Det er bl.a. dette sted der har inspireret mig til denne opgave, for det er da begrænsende, at vi skal køre helt til Gentofte, for at tilbyde dem sansestimulering i et kontrolleret miljø. Som det kan læses, mener jeg at teamet gør ALT hvad de kan for, at tilbyde sansemotoriske aktiviteter for eleverne, i det omfang det er muligt. Derfor skal dette afsnit ikke læses som en kritik, men jeg vil i stedet komme med forslag til, hvordan de kan implementere endnu mere sansestimulering i deres arbejde og indretningen af deres nye lokaler på RV 53 samt den tilhørende have. Pauserum Indretningen bør være så fleksibel som muligt da sammensætningen af elever skifter år for år, samtidig skal det være tydeligt hvilken funktion de forskellige rum har. Jeg har oplevet at mennesker med ASF bør have mulighed for, at trække sig fra fællesskabet og de fleste har brug for et pauserum. Disse pauserum kan gøres personlige ved, at hvert rum tilpasses den enkelte elevs behov med fx TV, musikanlæg eller hængekøje og det ville også være oplagt at dekorere væggene med farver eller andet kreativt i stedet for hvide vægge. Større rum Der kan stadig godt være større rum, der har funktion som klasseværelser, men de bør kunne opdeles i flere funktioner. Det ville være ideelt at have et tumlerum/område med mest mulig fri gulvplads, og med måtter og puder så man ikke kan komme til skade. Tumlelege fremmer automatiseringen af de grovmotoriske grundbevægelser, og giver en kraftig påvirkning af vestibulær-, 9

11 propriceptiv-, og taktilsansen. Samtidig øver man både rumlig orientering, fordybelse og koncentration 9. Redskaber Som allerede nævnt er alle eleverne sansemæssigt over- eller underreagerende og der bør derfor forefindes endnu flere sansestimulerende redskaber. For at påvirke den proprioceptive sans kan nævnes rullebræt, hængekøjer, balancesten og klodser. Den taktile sans kan påvirkes fx ved at ligge i bold/kuglebad eller være i ført kuglevest og man kan også stimulere ved hjælp af børster. Udendørs Haven på RV 53 er oplagt at indrette som endnu en sansestimulerende aktivitet, da man i Æblehaven ikke har nogen former for disse ting og derfor er nød, til at bevæge sig væk fra matriklen. I haven bør være gynger i forskellige udformninger fx dækgynge, fuglerede og dobbeltgynge for, at stimulere den vestibulære sans - det samme vil en vippe og rutchebane gøre. En stor sandkasse/område med spande og skeer er med til at stimulere den taktile sans. Til sidst vil en trampolin være til stor glæde og stimulering af den proprioceptive sans. Cykler (tandem og sofacykler) ville også være gode motoriske udfordringer for eleverne, da man vil kunne tage en enkelt med ud og give oplevelser i naturen. Konklusion Jeg kan konkludere, at det er grundlæggende, at have viden om og fokus på sansemotorik og sanseintegration hos mennesker med ASF, da det giver en grundlæggende forståelse for, hvorfor disse mennesker har udfordringer med selv helt basale opgaver, vi stiller dem. Deres ukoordinerede og klodsede bevægelser skyldes ikke uvilje, men derimod manglende forudsætninger. Uden denne viden kan vi ikke tilpasse kravene, så de passer til deres udviklingszone og vi kan ikke hjælpe dem med at bearbejde de indtryk, de modtager så forskelligt fra os. Målet for os, er at forbedre sansebearbejdningen for, at flest mulige sanseindtryk bliver effektivt registreret således, at der skabes overskud og udviklet evner til, at fungere i samspil med omgivelserne. 9 Bevægelse og udvikling. Ahlmann, L. 10

12 Jeg mener at kunne konkludere, at en indsats der er indenfor barnets formåen på det sansemotoriske område, vil give barnet en succesoplevelse, en tro på sig selv og øget livskvalitet. Et barn med tro på sig selv og kropsfornemmelse har lettere ved at begå sig socialt og vil have lettere ved, at tilegne sig andre færdigheder. Indsatsen skal tilpasses til hver enkelt elevs funktionsniveau og det er afgørende, at aktiviteterne er indenfor rækkevidde således, at sansebearbejdningen kan ske hver dag og så ofte som muligt. Eleverne har nemlig brug for at øve sig mange, mange gange og i forskellige sammenhænge. Perspektivering Når alt dette så er sagt, fører det mig tilbage til min indledning, hvor jeg undrer mig over, at ACV ikke har et endnu større fokus på sanseintegration- og stimulering, især når de udfordrer sig selv og hinanden og hele tiden søger at udvikle sig fagligt for, at blive så kompetente inden for autismespektret, at de når deres vision om at blive Danmarks Faglige Fyrtårn i 2015? 10 Hvis jeg skal forsøge at svare på det så er der ingen tvivl om, at der findes mange dygtige og engagerede medarbejdere på ACV men, at de skal blive endnu bedre til, at dele den viden og synliggøre den overfor hinanden og omverdenen. Min anden underen går på hvordan kan det være at når ACV skriver, at de er totalleverandør inden for autismespektret i Danmark og en organisation med over 500 ansatte, ikke råder over et sansestimuleringstilbud 11? Derfor har jeg forhørt mig hos centerledelsen og fik at vide, at der er planer om, at indrette et tilbud i forbindelse med de nye lokaler STU3 får på RV 53. Jeg har henvendt mig til sansehus udvalget (DV7 og DV25) og tilbudt at bidrage med nogle af de erfaringer jeg har gjort mig i forhold til eleverne i STU3 samt snoezelhuset i Gentofte. Jeg håber og tror, det vil blive til glæde og gavn for både brugere samt personale på ACV

13 Litteraturliste Ahlmann, L. 2002, 3. udgave, Bevægelse og udvikling, Christian Ejlers forlag. Ayres, A. J. 2002, 1. udgave, Sanseintegration hos børn, Forlag Gyldendal. Bundgaard, K. 2003, 1. udgave, Funktionsforstyrrelser krop og læring, Forlag EJ Graphic A/S,Beder. Bundgaard, K. 2003, 1. udgave, Når kroppen lærer - sansemotoriske vanskeligheder hos børn med ASF og DAMP/ADHD, Forlag EJ Graphic A/S,Beder Sher, B. 2011, 1. udgave, Legebog for børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser. Dansk Psykologisk Forlag Internetsider 12