Słndermarkskolen AFTALE JUNI 2010

Transkript

1 Słndermarkskolen AFTALE JUNI

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. august 2010 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem Słndermarkskolen og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Den overordnede błrn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleomr det M l og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov llesskaber udar- I skolernes kvalitetsrapport fra 2009 anbefales det, at skolerne ud fra interessef bejder deres aftaler indenfor disse temaer: Tv rfagligt samarbejde L ringsmiljłer og undervisningsmetoder Sundhed Denne aftale er udarbejdet inden for temaet sundhed. 2

3 3. Pr sentation af skolen Elever Słndermarkskolen har pr 1. august ? elever og skolens fritidsordning benyttes af 206 błrn. Af skolens elever er ca. 3 % tosprogede. Generelt lykkes det skolen godt at fastholde elever fra skoledistriktet lige som en del elever fra andre distrikter kommer hertil. Organisering Skolen er to sporet med tre spor p 3 rgange. Skolen har 23 normalklasser, 3 klasser for błrn med sv re tale-/sprogvanskeligheder og 3 klasser for błrn med specifikke indl ringsvanskeligheder. Błrnehaveklasselederne, l rerne og det p dagogiske personale i SFO indg r i et f lles p dagogisk samarbejde. Afh ngig af opgaverne planl gges der i klasse team, rgangsteam eller skolestartteam. I SFO er błrnene fordelt p rgange efter deres tilfłrsforhold til klasserne. 1 dag om ugen er der v rksteder med aktiviteter p tv rs af rgangene. Til hver klasse knyttes en p dagog, som den Rłde Tr d i samarbejdet. Denne p dagog er med i en del undervisningstimer i lłbet af skole ret. P dagogens deltagelse vil v re afh ngig af klassens aktiviteter. Deltagelsen i klassens undervisning vil derfor variere fra uge til uge. Personale Der er p skolen ansat: 44 l rere 3 błrnehaveklasseledere, 10 p dagoger, 3 p dagogmedhj lpere, 2 sekret rer, 4 andre personaler 1 SFO-leder 1 viceleder 1 leder P dagogisk / faglig profil Skolen har delehold i slłjd og h ndarbejde i 4. og 5. rgang for at tilgodese elevernes kreative kompetencer. P-fagsordning p 6. rgang i anden halvdel af skole ret, hvor eleverne kan v lge mellem forskellige praktiske og musiske fag. For at sikre at 7. klasserne har et fornuftigt tilbud om praktisk/kreative fag, deltager de i valgfagsordningen, som ifłlge lovgivningen udelukkende er tilt nkt 8. og 9. klasserne. Vi har gennem de senere pr uddannet vores personale, indenfor de omr der vi har udviklet p. Det betyder at vi har 1 uddannet AKT person, 1 l sekonsulent, 1 l sevejleder og 1 som g r i gang med uddannelsen i september Vi har 2 matematikvejledere under uddannelse samt 2 som er i gang med specialp dagogisk grunduddannelse. Desuden har hele personalet deltaget i 2 p dagogiske dage om Cooperative Learning. 3

4 4. Udviklingsm l for skolen - sundhed (F lles udviklingsm l for Nłrrevangsskolen, Oust Młlleskolen, Vestervangsskolen, Gjerlev- Enslev Skole og Słndermarkskolen) M l M let er at fremme elevernes sundhed ved at t nke sundhedsfremme ind i skoledagen og undersłge om, det kan have indflydelse p skolernes l ringsmiljłer og den generelle trivsel p skolen, og se p i hvor hłj grad elevernes sundhed p virker deres l ring og trivsel? Udgangspunktet for arbejdet og initiativerne, der iv rks ttes for at fremme elevernes sundhed er WHOs definition af sundhed, der beskrives som et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velv re. Sigtet er at arbejde med det brede sundhedsbegreb, selvom der udv lges et eller flere konkrete fokusomr der og iv rks ttes initiativer p baggrund deraf. Skolens begrundelse for valg af tema I bestr belserne p at skabe de bedst mulige rammer for elevernes l ring łnsker vi p Słndermarkskolen at s tte sundhed i fokus. Fysisk aktivitet og sund kost i skolen skulle gerne resultere i elever, der er raske og friske, og som derfor vil f mest mulig ud af undervisningen. Initiativer Hver skole v lger egne initiativer og tilhłrende succeskriterier i forhold til at arbejdet med det f l- les udviklingsm l. Bev gelse Fysisk aktivitet er vigtigt for błrns og unges udvikling og sundhed. Idr t, leg og bev gelse udvikler błrn og unges motorik, selvopfattelse, kognitive funktioner og sociale kompetencer. Videnskabelige undersłgelser har vist sammenh nge mellem błrns og unges fysiske aktivitet og deres evne til at koncentrere sig og l re nye ting, dog er der en usikkerhed omkring, hvorvidt den fysiske aktivitet alene er rsag til en forbedret koncentrationsevne (Ole Fendinge Olsen). Fysisk aktivitet og bev gelse er t t knyttet til udviklingen af en positiv selvopfattelse, og det har derfor stor betydning for błrnenes l ringsstrategier, deres h ndtering af positive og negative oplevelser og deres motivation og lyst til at l re nye ting. Skolen herunder skolefritidsordningen spiller en vigtig rolle, idet błrn og unge tilbringer en stor del af deres tid p skolen, og skolen har kontakt med alle błrn og unge, herunder de fysisk inaktive błrn og unge. Inddragelse af bev gelse og fysisk aktivitet i undervisningen kan v re med til, at alle elever kommer til at bev ge sig mere i lłbet af skoledagen, ligesom det kan v re med til at łge elevernes koncentrations- og indl ringsevner. Skolerne kan prioritere tid til inddragelse af bev gelse i undervisningen og planl gge fysiske aktiviteter, der passer til de forskellige aldersgrupper, s ledes det p sigt bliver en naturlig del for eleverne at bev ge sig enten som supplerende aktiviteter til indholdet i undervisningen eller som separate aktiviteter. Bev gelse og fysisk aktivitet i frikvartererne kan v re med til at give błrnene og de unge energi til at tage fat p de efterfłlgende undervisningstimer, ligesom det kan v re med til at skabe f llesskab og gode oplevelser. For at sikre at alle elever kommer ud og bev ger sig i frikvartererne kan der etableres legepatruljer, og der kan gives mulighed for, at błrnene kan deltage i forskellige slags aktiviteter ved at bne for hal eller gymnastiksal, 4

5 samt ved at indkłbe simple redskaber til leg i skoleg rden som sjippetorve, tennisbolde, kridt m.v. til de enkelte klasser. Omgivelser, der giver plads og inspirerer til bev gelse og fysiske aktiviteter kan v - re med til at understłtte, at der sker en łget inddragelse af fysiske aktiviteter i undervisningen, samt understłtte at eleverne generelt bev ger sig mere. Dette kan ske ved, at der i udvalg drłftes, hvordan de eksisterende omgivelser kan udnyttes endnu bedre, samt hvilke forbedringer af omgivelserne, der kan fłre til mere bev gelse og fysisk aktivitet. Forbedringer af omgivelserne kan ligeledes t nkes sammen med udvikling af muligheder for bev gelse og fysiske aktiviteter i skolefritidsordninger og juniorklubber. Kost Mad og m ltider spiller en vigtig rolle i forhold til błrns og unges v kst, sundhed og trivsel, hvor specielt sammens tningen af maden, og valget af madvarer har betydning for błrnenes og de unges sundhed. Derudover er m ltiderne med til at danne en ramme om błrnenes og de unges sociale og kulturelle liv, da det kan fungere som et miljł for samtaler og v re et sted, hvor kammeratskaber kan opst. P virkningen af błrnenes og de unges madvaner sker i mange forskellige sammenh nge eksempelvis i familien, i skolen, i fritidslivet, gennem medierne og blandt kammeraterne. Det handler om at etablere gode normer og v rdier omkring spisesituationer og madvaner allerede tidligt i barndommen. Tilbud og inspiration til sunde madvaner i madordninger kan v re med til at understłtte, at flere elever f r et sundt m ltid eller flere sunde m ltider i lłbet af skoledagen. Det handler i hłj grad om at finde nogle sunde madvarer og retter, som elever finder attraktive og som de godt kan lide. Dette kan ske ved at etablere kantiner eller skoleboder, der tilbyder sunde m ltider, samt ved at inddrage eleverne i beslutningerne omkring sammens t- ning af tilbud og m ltider i madordningerne, s ledes der tages hensyn til elevernes egne prioriteringer og smagsoplevelser. P skoler, hvor der er madordninger, og hvor eleverne er til stede hele dagen, er der stor mulighed for at p virke elevernes madvaner og for at sikre, at de i lłbet af dagen f r sunde m ltider. Dette giver ligeledes mulighed for at udvikle elevernes handlekompetencer i forhold til valg af madvaner ogs udenfor skoletiden. Nogle skoler vil gerne arbejde med sunde madvaner, som en mere socialorienteret indsats eksempelvis ved at tilbyde gratis morgenmad til alle elever. Dette sker b de som et led i at forbedre elevernes sundhed, og som et led i at skabe bedre indl ring og trivsel hos eleverne. Dialog med for ldrene omkring sundhed og sunde madvaner er nłdvendig, hvis de sunde madvaner skal viderefłres udenfor skoletid, og hvis for ldrene skal medvirke og fłle ejerskab i forhold til at fremme deres błrns sundhed og sunde madvaner. Dette kan ske ved, at skolerne arbejder med at indfłre en praksis, hvor det bliver mere naturligt at drłfte elevens sundhed med for ldrene og aktivt komme med forslag til, hvordan de i f llesskab kan understłtte elevens sundhed, trivsel og l ring. Dialogen kan ligeledes ske ved at gennemfłre debataftener evt. med eksterne opl gsholdere, hvor for ldrene f r inspiration til, hvordan det er muligt at fremme błrnenes sundhed, samt hvor for ldre og medarbejdere har mulighed for at drłfte emnet i f llesskab. Det handler i hłj grad om, at for ldre og medarbejdere drłfter, hvad de forst r ved sundhed og sunde vaner, og hvordan de kan fungere som rollemodeller i forhold til błrnene og de unge. 5

6 Kultur N r der arbejdes med at fremme elevers sundhed, er det vigtigt at t nke hele sundhedsbegrebet ind b de hos elever og medarbejdere, og det kan ske ved at kigge p de normer og v rdier, der pr ger hverdagen. Ofte handler det om vaner, som elever og medarbejdere ikke er bevidste om, men som kan have en stor betydning, hvis de ndres eller justeres, s ledes der i hłjere grad t nkes sundhedsfremme ind. Ejerskab hos medarbejdere og elever er ofte det fłrste skridt mod at ndre normer og v rdier i hverdagen. For at medarbejdere og elever kommer til at fłle ejerskab, skal de inddrages i processen. Dette kan ske ved at etablere sundhedsudvalg, hvor medarbejderrepr sentanter og elevrepr sentanter bliver de koordinerende og nyt nkende kr fter p skolen. For at skabe ejerskab hos alle, kan der gennemfłres processer eller arrangementer, hvor alle skal v re med til at komme med idøer til, hvilke tiltag der kan medvirke sundhedsfremmende i hverdagen. IdØer, der kan v re med at p virke kulturen og holdninger i forhold til at tage det sunde valg i hverdagen, og som kan v re identitetsskabende, s ledes det giver status at v lge sunde tiltag. I denne proces er det vigtigt at v re opm rksom p, at der skabes eller udvikles en kultur, hvor der er plads til forskellighed og en nuanceret forst else af sundhed og sunde vaner. Succeskriterier Bedre koncentration hos eleverne og mere ro i klasserne. Stłrre lyst hos eleverne til at bev ge sig og dyrke sport Bedre faglig indl ring og anvendelse af bev gelse i undervisning blandt andet i forhold til arbejdet med de mange intelligenser. Bedre koncentrationsevne hos eleverne sidst p dagen. Stłrre trivsel hos eleverne og f rre konflikter i frikvartererne og i skolefritidsordningen. Bedre kondition og styrkelse af elevernes motoriske evner. Stłrre fokus og motivation hos medarbejdere og elever til at inddrage bev gelse og fysiske aktiviteter og til at foretage det sunde valg eksempelvis i forhold til madvaner, słvnvaner m.v. Succeskriterierne skal betragtes som parametre, der vil blive evalueret i forhold til. En del af evalueringen vil foreg i skolens teams og v re baseret p eksempler og iagttagelser fra skoledagen og fra undervisningen. Derudover vil der blive foretaget m linger af eksempelvis elevernes hoppehłjde, forsłg med skridtt llere via SundSkoleNettet, ligesom der vil blive gennemfłrt interviews med udvalgte elever med henblik p at f deres oplevelser med som en del af evalueringen. 6

7 5. Evaluering Evaluering af skolens udviklingsm l vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Randers Kommune, idet evalueringen af skolens udviklingsm l indg r som kvalitetsrapportens afsnit om de p dagogiske l reprocesser. Der vil derfor p skoleomr det ikke blive udarbejdet en selvst ndig evaluering af den enkelte skoles udviklingsm l. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle skolens processer, resultater og effekter af arbejdet med skolens udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt p skolen og med forvaltningen om de opn ede resultater i forhold til skolens opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for skolens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet Juni 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2010 Aftalerne tr der i kraft For ret 2012 Evaluering af aftalerne. Evalueringen skal ogs indg i skolernes kvalitetsrapport for 2012 Juni 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2012 Aftalerne tr der i kraft 7

8 6. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Słndermarkskolen: 2010-priser Budget 2010 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Materialer til svłmme/skolehaller Indt gter 0 SFO-del Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger 0 Total Tabellen viser budgettet for 2010 opdelt p skole og SFO. Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indt gter, som prim rt kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8