Nationalregnskabsstatistik

Transkript

1 Nationalregnskabsstatistik 1994 National Accounts 1994 DAN MARKS STAT I ST I K

2 2 Nationalregnskabsstatistik 1994 Udgivet of Danmarks Statistik April árgang ISBN ISSN Pris: 265,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: 800 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn Signatur-» Gentagelse forklaring - Nul 0 Mindre end 1/2 of den anvendte enhed 0,0 1 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelebige eller ansláede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke ssonkorrigeret sk. Ssonkorrigeret Reviderede tal Som felge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen. Symbols OIisommosiE 3 JüN11996 NW i cr.,-1 Danmarks Statistik 1996» Repetition - Nil 0 Less than half the final digit shown 0,0 1 Not applicable.. Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggerelse of der me publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of demie publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges of formálet.

3 Forord I forts ettelse af tidligere arspublikationer udsendes hermed Nationalregnskabsstati - stik 1994, der indeholder endelige tal for arene frem til og med 1992 og forelt bige tal for arene 1993 og Arspublikationens tal er i overensstemmelse med oktoberversionen 1995 af nationalregnskabet, der er offentliggjort i Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance (Statistiske Efterretninger), og de erstatter alle hidtil offentliggjorte tal for arene 1992, 1993 og Mens oversigtstabelleme som hovedregel indeholder tidsserier for alle arene fra og med 1966, bringer de detaljerede tabeller for erhvervenes produktionsforhold og besk eftigelse kan tal for de seneste seks ar med endelige tal, dvs For længere tidsserier of de detaljerede erhvervsoplysninger henvises til Nationalregnskabsstatistik 1993, Nationalregnskabsstatistik 1987 og Nationalregnskabsstatistik 1983, der tilsammen da;kker hele perioden fra 1966 til Endvidere er alle nationalregnskabets tidsserier indlagt i DSTB (Databank Konjunktur og Nogletal). De institutionelle sektorregnskaber foreligger fra og med Opdelingen af den ikke- finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor foreligger dog forst fra og med I forbindelse med det endelige nationalregnskab udarbejdes der arligt input- output tabeller. Nationalregnskabsstatistik 1994 indeholder en summarisk version af input - output tabellen for 1992, mens arspublikationen Input- output tabeller og analyser giver en mere detaljeret omtale of disse tabeller samt indeholder sakaldte input - output multiplikatorer, der blandt andet viser virkningerne pa import, beskæftigelse og energiforbrug of givne endringer i de endelige eftersporgsler mv. Denne publikation ventes udsendt i april maned Der gores opm erksom pa, at betegnelseme endelig og forelobig mere skal opfattes i forhold til beregningsmetodernes og datagrundlagets karakter end til det forhold, at de endeiige tal skulle viere fastlagt en gang for alle. Safeties pavirker for eksempel de skift i basisaret for fastprisberegningeme, der gennemfores med fem eller ti Ars mellemrum, de reale vækstrater. Egentlige hovedrevisioner, der ud over datarevisioner ogsa kan omfatte endringer i klassifikationer og definitioner, finder sted med endnu storre tidsintervaller. For tiden arbejdes der med en sadan hovedrevision omfattende en data- og metoderevision, som indebærer forbedring af beregningsmetodeme, overgang til nye internationale retningslinier og overgang til nye brancher baseret pa Danmarks Statistiks nye branchenomenklatur, DB93. Endelig vil basisaret for fastprisberegningerne blive endret til De forste nationalregnskaber opgjort efter de nye principper planlægges offentliggjort i Omlægningen betyder, at den næste arspublikation om nationalregnskaber forst forventes udsendt i efteraret Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistiks 6. kontor under redaktion af afdelingsleder Ulla Andersen. Danmarks Statistik, marts 1996 Jan Plovsing I Ole Berner

4 Preface Nationalregnskabsstatistik 1994 is the latest in the series of annual publications containing Danish national accounts statistics, this time with the final results for and preliminary results for 1993 and The contents of this edition comply with the October 1995 version of the national accounts published in Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance (National accounts, public finance and balance of payments) which is issued in the series Statistiske Efterretninger (Statistical News). The figures appearing in this publication replace all earlier published figures for the same years. Whereas the summary tables as the main rule contain figures for the whole period since 1966, detailed tables related to production and employment by industry are shown only for the six latest final years. For time series of detailed data by industry readers are referred to Nationalregnskabsstatistik 1993, Nationalregnskabsstatistik 1987 and Nationalregnskabsstatistik 1983, which together cover the whole period Furthermore these as well as all other national accounts series are found in DSTB (Statistics Denmark's time -series data bank). Tables for the institutional sectors cover the period since The subdivision of the non -financial private sector into sectors for corporate and quasi -corporate enterprises and for households is available only from Annual input- output tables are compiled in connection with the final national accounts, and the publication contains a summary version of the input- output table for The annual publication Input- output tabeller og analyser gives a more thorough description of these tables and it also contains detailed tables concerning input- output multipliers, which show the effects of specified changes in final uses etc. on imports, employment and energy consumption. This publication is expected to appear in April The distinction between the words final and preliminary refers more to the nature of the compilation methods and of the data basis than to whether or not the figures will remain entirely unchanged. For instance, the change of base year in the constant - price calculations affects final results for real growth rates, and after a number of years it may be decided to undertake a large -scale revision of earlier published data. At present such a large -scale revision is going on, comprising firstly revisions of compilation methods as well as improvement of calculation methods, secondly introduction of new international recommendations, and thirdly change to new branches according to Statistics Denmark's new activity -classification, DB93. Finally the base year in the constant -price calculations will be changed to The first national accounts compiled according to the new principles are planned to be published in 1997, and the next publication in this series is expected to appear in the autumn of This publication was prepared by Statistics Denmark's sixth division and edited by Ms Ulla Andersen. Statistics Denmark, March 1996 Jan Plovsing I Ole Berner

5 Indhold - 5 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og principper Tekstafsnit 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik? Nationalregnskabets publicering Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation Nationalregnskabets hovedstruktur Bruttonationalprodukt og velfærd Beregninger i faste priser Nationalregnskabets udvikling i Danmark Det internationale nationalregnskabssamarbejde Oversigt over publikationen 27 Figurafsnit 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Oversigtstabeller Hovedkonti 2.1. Konto for varer og tjenester Arets priser Produktionskonto Konto for indkomstdannelsen Konto for indkomstfordelingen Arets priser Indkomstanvendelseskonto Arets priser Kapitalkonto Arets priser Konto for transaktioner med udlandet Arets priser 38 Erhvervstabeller og beskæftigelse 2.8 Produktionsværdi i basispriser fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Produktionsværdi i basispriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser Forbruget af r$- og hjælpestoffer i koberpriser fordelt pá erhvervshovedgrupper Ares priser Forbruget af rá- og hjælpestoffer i koberpriser fordelt pá erhvervshovedgrupper priser Ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, fordelt pá erhvervshovedgrupper priser Bruttofaktorindkomst fordelt p$ erhvervshovedgrupper Arets priser Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper priser LOnninger og arbejdsgiverbidrag fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Bruttorestindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Forbrug af fast realkapital fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Nettorestindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser Samlet antal beskæftigede fordelt pá erhvervshovedgrupper Antal lonmodtagere fordelt pá erhvervshovedgrupper

6 6 - Indhold Privat konsum og investering 2.22 Privat konsum fordelt efter hovedformál Arets priser Privat konsum fordelt efter hovedformál priser Investeringer fordelt efter art Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter art Figurer og vækstprocenter Tekstafsnit 3.1 Figurer og vækstprocenter Beregning af den reale nationalindkomst Beregning af ltönkvoter 61 Figurafsnit 3.1 Bruttonationalproduktet i markedspriser Indeks 1980= Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent Import og eksport af varer og tjenester Arets priser Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent Bruttofaktorindkomsten fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Bruttofaktorindkomst og samlet beskæftigelse i udvalgte erhverv i alt priser og antal beskæftigede. Arlig stigning i procent Bruttonationalprodukt i 1980-markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst Bruttonationalprodukt i 1980-markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst Arlig stigning i procent Den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lonkvote, 1980-vægte Tabelafsnit 3.1 Konto for varer og tjenester Arlig stigning i procent. A: 1980-priser. B: Prisindeks Konto for indkomstdannelsen Arlig stigning i procent. A: 1980-priser. B: Prisindeks Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst Arets priser Bruttonationalprodukt i 1980-markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent priser Bruttofaktorindkomst fordelt pá erhvervshovedgrupper Arlig stigning i procent. Prisindeks Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent priser Privat konsum fordelt efter hovedformál Arlig stigning i procent. Prisindeks Investeringer fordelt efter art Arlig stigning i procent. A: 1980-priser. B: Prisindeks Lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper Standardberegnede lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper

7 Indhold Institutionelle sektorer Tekstafsnit 4.1 Indledning Institutionelle enheder Offentlige og private sektor Den private sektors hovedsektorer Beregningen of tallene 88 Figurafsnit 4.3 Oversigt over de institutionelle sektorer 85 Tabelafsnit 4.1 Offentlige sektor. Produktionskonto Offentlige sektor. Konto for indkomstdannelsen Offentlige sektor. Konto for indkomstfordelingen Offentlige sektor. Indkomstanvendelseskonto Offentlige sektor. Kapitalkonto Private sektor. Produktionskonto Private sektor. Konto for indkomstdannelsen Private sektor. Konto for indkomstfordelingen Private sektor. Indkomstanvendelseskonto Private sektor. Kapitalkonto Finansielle institutioner i alt. Produktionskonto Finansielle institutioner i alt. Konto for indkomstdannelsen Finansielle institutioner i alt. Konto for indkomstfordelinen Finansielle institutioner i alt. Indkomstanvendelseskonto Finansielle institutioner i alt. Kapitalkonto Nationalbanken. Produktionskonto Nationalbanken. Konto for indkomstdannelsen Nationalbanken. Konto for indkomstfordelingen Nationalbanken. Indkomstanvendelseskonto Nationalbanken. Kapitalkonto Andre monetære institutioner. Produktionskonto Andre monetære institutioner. Konto for indkomstdannelsen Andre monetære institutioner. Konto for indkomstfordelingen Andre monetære institutioner. Indkomstanvendelseskonto Andre monetære institutioner. Kapitalkonto Andre finansielle institutioner. Produktionskonto Andre finansielle institutioner. Konto for indkomstdannelsen Andre fmansielle institutioner. Konto for indkomstfordelingen Andre finansielle institutioner. Indkomstanvendelseskonto Andre finansielle institutioner. Kapitalkonto Forsikringsselskaber og pensionskasser. Produktionskonto Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstdannelsen Forsikringsselskaber og pensionskasser. Konto for indkomstfordelingen Forsikringsselskaber og pensionskasser. Indkomstanvendelseskonto Forsikringsselskaber og pensionskasser. Kapitalkonto Ikke -finansielle private sektor. Produktionskonto Ikke- finansielle private sektor. Konto for indkomstdannelsen Ikke- finansielle private sektor. Konto for indkomstfordelingen Ikke- finansielle private sektor. Indkomstanvendelseskonto Ikke- finansielle private sektor. Kapitalkonto Ikke- finansielle selskabssektor. Produktionskonto Ikke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstdannelsen

8 8 - Indhold 4.43 Ikke -finansielle selskabssektor. Konto for indkomstfordelingen Ikke -finansielle selskabssektor. Indkomstanvendelseskonto Ikke -finansielle selskabssektor. Kapitalkonto Husholdningssektor. Produktionskonto Husholdningssektor. Konto for indkomstdannelsen Husholdningssektor. Konto for indkomstfordelingen Husholdningssektor. Indkomstanvendelseskonto Husholdningssektor. Kapitalkonto Afstemningskonto Overgang fra betalingsbalancens lobende poster tí1 nationalregnskabets konto for udlandet Detaljerede erhvervstabeller Tekstafsnit 5.1 Klassifikation af erhvervene Erhvervsenheden Markedsmaessig og ikke-markedsmæssig aktivitet Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester 116 De detaljerede Okonomiske erhvervsoplysninge 5.6 Sammenhængen mellem begreberne 116 Detaljerede erhvervsfordelte beskceftigelsesoplysninger 5.7 Beskæftigelsen i nationalregnskabet Afgrænsning Det statistiske grundlag 118 Tabelafsnit 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pa erhverv Arets priser, 1980-priser og antal personer Privat konsum, investering og fast realkapital Tekstafsnit 6.1 Privat konsum De faste bruttoinvesteringer Fast realkapital 161 Tabelafsnit 6.1 Privat konsum fordelt efter formal Arets priser Privat konsum fordelt efter formal priser Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art Arets priser Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art priser Fast realkapital. Bruttobeholdning fordelt efter erhverv og art Arets priser Fast realkapital. Bruttobeholdning fordelt efter erhverv og art priser Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter erhverv og art Arets priser Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter erhverv og art priser Input -output tabel 1992 Tekstafsnit 191 Tabelafsnit 7.1 Input- output tabel Arets priser 194

9 Indhold - 9 Bilag Danmarks Statistik 1. Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer Klassifikationer of det private konsum Ordforklaringer Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt of Danmarks Statistik Danmarks Statistik informerer Priser pá Danmarks Statistiks publikationer 212

10 Contents Contents 1. Background and principles Text 1.1 What are national accounts? Publication of the national accounts Compilation methods and documentation Main structure of the national accounts Gross domestic product and welfare Constant -price calculations A historic outline of the Danish national accounts National accounts systems and international co- operation Survey of the publication 27 Chart 1.1 Diagram of the commodity flows of the national accounts Summary tables Simplified accounts for the nation 2.1 Goods and services account Production account Generation of income account Distribution of income account Current prices Use of income account Current prices Capital account Current prices Rest of the world Current prices 38 Kind -of- activity tables and employment 2.8 Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity Current prices Gross output of goods and services at basic prices by main kind of activity prices Intermediate consumption at market prices by main kind of activity Current prices Intermediate consumption at market prices by main kind of activity prices Other taxes linked to production, net, by main kind of activity Current prices Other taxes linked to production, net, by main kind of activity prices Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Current prices Compensation of employees by main kind of activity Current prices Gross operating surplus by main kind of activity Current prices Consumption of fixed capital by main kind of activity Current prices Net operating surplus by main kind of activity Current prices Employment by main kind of activity Wage and salary earners by main kind of activity

11 Contents - 11 Private fmal consumption expenditure and capital formation 2.22 Private final consumption expenditure by main purposes Current prices Private final consumption expenditure by main purposes prices Capital formation by type of goods Fixed capital. Net stock by type of goods Charts and growth rates Text 3.1 Charts and growth rates Compilation of real gross national income Compilation of wage shares 61 Charts 3.1 Gross domestic product at market prices Index numbers 1980 = Gross domestic product at market prices Per cent changes at annual rates Imports and exports of goods and services Current prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, gross fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Per cent changes at annual rates Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Per cent distribution Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups, total prices and number of employed persons. Per cent changes at annual rates Gross domestic product at market prices of 1980 and real gross national disposable income Gross domestic product at market prices of 1980 and real gross national disposable income Per cent changes at annual rates Total wage share and wage share according to weights Tables 3.1 Goods and services account Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes Generation of income account Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income Current prices Gross domestic product at 1980 market prices, real gross national income and real gross national disposable income Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates prices Gross domestic product at factor cost by main kind of activity Per cent changes at annual rates. Price indixes Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates prices Private consumption expenditure by purpose Per cent changes at annual rates. Price indexes Capital formation by type of goods Per cent changes at annual rates. A: 1980 prices. B: Price indexes 78

12 12 - Contents 3.10 Wage shares by kind of activity Wage shares by kind of activity according to weights Institutional sectors Text 4.1 Introduction Institutional units General government sector and private sector Break -down of private sector Compilation methods 88 Chart 4.3 Diagram of the institutional sectors 85 Tables 4.1 General government sector. Production account General government sector. Generation of income account General government sector. Distribution of income account General government sector. Use of income account General government sector. Capital account Private sector. Production account Private sector. Generation of income account Private sector. Distribution of income account Private sector. Use of income account Private sector. Capital account Credit institutions, total. Production account Credit institutions, total. Generation of income account Credit institutions, total. Distribution of income account Credit institutions, total. Use of income account Credit institutions, total. Capital account Central banking authorities. Production account Central banking authorities. Generation of income account Central banking authorities. Distribution of income account Central banking authorities. Use of income account Central banking authorities. Capital account Other monetary institutions. Production account Other monetary institutions. Generation of income account Other monetary institutions. Distribution of income account Other monetary institutions. Use of income account Other monetary institutions. Capital account Other credit institutions. Production account Other credit institutions. Generation of income account Other credit institutions. Distribution of income account Other credit institutions. Use of income account Other credit institutions. Capital account Insurance enterprises. Production account Insurance enterprises. Generation of income account Insurance enterprices. Distribution of income account Insurance enterprises. Use of income account Insurance enterprises. Capital account Non -financial private sector. Production account Non -financial private sector. Generation of income account Non -financial private sector. Distribution of income account Non -financial private sector. Use of income account Non -financial private sector. Capital account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Production account

13 Contents Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Generation of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Distribution of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Use of income account Non -financial corporate and quasi -corporate enterprises. Capital account Household and private non -profit institutions. Production account Household and private non -profit institutions. Generation of income account Household and private non -profit institutions. Distribution of income account Household and private non -profit institutions. Use of income account Household and private non -profit institutions. Capital account Reconciliation account Reconciliation of national accounts and balance of payments statistics Detailed tables by kind of activity Text 5.1 Classification by kind of activity Kind -of- activity unit Market services and non -market services Producers of government services Imputed bank service charges 116 Detailed economic kind -of- activity information 5.6 Concepts 116 Detailed employment by kind of activity 5.7 Employment in national accounts Concepts Statistical basis 118 Tables 5.1 Production, generation of income and employment by kind of activity Current prices, 1980 prices and number of persons Private consumption expenditure, capital formation and fixed capital Text 6.1 Private final consumption expenditure Gross fixed capital formation Fixed capital 161 Tables 6.1 Private final consumption expenditure by purpose Current prices Private final consumption expenditure by purpose prices Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods Current prices Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods prices Fixed capital. Gross stock by kind of activity and by type of goods Current prices Fixed capital. Gross stock by kind of activity and by type of goods prices 178

14 14 - Contents 6.7 Fixed capital. Net stock by kind of activity and by type of goods Current prices Fixed capital. Net stock by kind of activity and by type of goods prices Input -output table for 1992 Text 191 Tables 7.1 Input- output table Current prices 194 Annex 1. The kind -of- activity classifications used for the national accounts Classification of private final consumption expenditure Glossary List of publications on national accounts statistics 210 Danmarks 1. Information about Statistics Denmark 211 Statistik 2. Publications issued by Statistics Denmark 212

15 Baggrund og principper Baggrund og principper 1.1 Hvad er nationalregnskabsstatistik? Et helhedsbillede Oversigt over kapitel 1 Færeerne og Grenland indgár ikke Med nationalregnskabsstatistikken tilstrxber man at give et helhedsbillede af samfundsokonomien, og nationalregnskabssystemet er et logisk og sammenhxngende sxt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det ikke ville vote muligt at skaffe sig et overblik over det umádeligt store antal Okonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsokonomien i lobet of en periode. I sin grundstruktur viser nationalregnskabet, hvorledes der som resultat af den produktive aktivitet i samfundet skabes indkomst, som dernxst fordeles og omfordeles, ft r den giver grundlag for eftersporgsel efter varer og tjenester til konsum og investering. Da disse varer og tjenester har deres oprindelse i den produktive aktivitet, afspejler systemet et kredslob. I praksis beskrives dette kredslob lettest inden for rammeme af et afstemt kontosystem, og det er denne fremstillingsform, der danner grundlaget for betegnelsen nationalregnskab. I dette kapitel redegores i hovedtrxk for baggrund og principper for det nuvxrende nationalregnskab, der gar tilbage til áret Beregningssystemerne for det endelige nationalregnskab omtales mere udforligt i afsnittene 1.3 (lobende priser) og 1.6 (faste priser). Nationalregnskabets struktur beskrives i afsnit 1.4 og BNP som velfxrdsmál diskuteres i afsnit 1.5. Udviklingen i nationalregnskabsarbejdet i Danmark er nxrmere omtalt i afsnit 1.7, mens udviklingen i de internationale systemer er beskrevet i afsnit 1.8. Det bemxrkes, at Fxroerne og Gronland i nationalregnskabsstatistikken behandles som udland. 1.2 Nationalregnskabets publicering Nationalregnskabets versioner Kvartalstal Offentliggerelsesterminer Nationalregnskabet for en given periode kommer i fiere versioner, idet der som grundlag for hver ny version kan inddrages mere primxrstatistik end for den foregáende. Den endelige version af nationalregnskabet foreligger saledes first knap tre ar efter udgangen af det págxldende ár. Denne forholdsvis lange periode er bestemt of tidspunktet for fremkomsten af de mest arbejdskrxvende primxrstatistikker, samt af den tid, som det tager at udarbejde det meget detaljerede endelige nationalregnskab. Kvartalstallene bliver forste gang offentliggjort kort efter udgangen af det folgende kvartal. Derefter revideres de i de nxrmest folgende kvartaler i forbindelse med offentliggorelsen af nye kvartaler. Serien af kvartalstal er hele tiden konsistent med de tilsvarende árlige tal, og bliver derfor ogsa forst endelige sammen med disse. Kvartalstallene udsendes ogsa i sxsonkorrigeret form. De planlagte offentliggorelsesterminer for nationalregnskabet fremgar af vedstaende oversigt. Den lobende offentliggorelse af nationalregnskabet finder forst sted i summarisk form i Nyt fra Danmarks Statistik, og derefter mere detaljeret i Statistiske Efterretninger. For det kvartalsvise nationalregnskab udsendes der yderligere detaljerede tal i Statistikservice. Der offentliggtres endvidere nationalregnskabstal i Statistisk Mánedsoversigt, Statistisk Tiársoversigt og Statistisk Arbog. National - regnskabstallene foreligger ogsa tilgxngelige i Databank Konjunktur og NOgletal,

16 16 - Baggrund og principper DSTB. Input -output tabellerne og de detaljerede investerings- og energitabeller stilles til rádighed via en separat databank. Offentliggorelsesterminer for nationalregnskabet Kvartals -/ ársopgorelsel Beregningsomfang Offentliggorelse2 Arsopgorelse 1994 (oktoberversion) Kvartalsopg0- relse 3. kvt KvartalsopgOreise 4. kvt Kvartalsopgoreise 1. kvt Arsopgorelse 1995 (Juni version) Kvartalsopgoreise 2. kvt Kvartalsopgorelse 3. kvt Endelige tal for 1992 Forelobige tal for 1993 og kvt kvt kvt kvt NYT og DSTB Ultimo november 1995 Ultimo januar kvt Primo april kvt kvt Forelobige tal for 1995 Primo juli 1996 Medio juli kvt Primo oktober kvt kvt kvt kvt Ultimo januar 1997 Statistikservice Ultimo januar 1996 Medio april 1996 Medio juli 1996 Medio oktober 1996 Ultimo januar 1997 Statistiske Efterretn. December 1995 Februar 1996 Maj 1996 August 1996 August 1996 November 1996 Februar 1997 Arspublikation Primo Àrsopgorelseme adskiller sig fra kvartalsopgtrelserne deis ved at indeholde oplysninger pá et mere detaljeret niveau, deis ved at indeholde en opdeling af 0konomien i institutionelle sektorer. 2Endvidere offentliggores tallene i Statistisk Mdnedsoversigt. Tal fra oktoberversion 1995 I denne.rspublikation findes de melt detaljerede oplysninger suppleret med forklarende tekstafsnit. Tallene er i overensstemmelse med oktoberversionen 1995, og omfatter endelige tal for 1992 samt forelt bige tal for 1993 og Tal for 1992 har tidligere været offentliggjort i fire forelobige versioner, hvoraf den forste var en sammentælling af kvartalstallene i forbindelse med den forste offentliggtórelse af kvartalstallene for fjerde kvartal 1992 i april Publikationen indeholder ingen kvartalsopggrelser.

17 Baggrund og principper - 17 Usikkerheden pá nationalregnskabstallene Nationalregnskabets tal er som alle andre former for Okonomisk statistik behmftet med usikkerhed. Nationalregnskabsberegningeme baserer sig pa et meget stort antal primmre kilder, der alle er underkastet usikkerhed af mange forskellige arter, og beregningerne ma i et vist omfang baseres pa sk0n. Da nationalregnskabets hovedformal er at tilvejebringe et grundlag for en samlet vurdering af gikonomiens strukturelle og konjunkturmæssige udvikling, ma kontinuiteten i tidsserier tillmgges stor vmgt, og opstaede niveaufejl bliver derfor smdvanligvis f rst rettet op ved de hovedrevisioner, der foretages med ca. 10 ars mellemrum. Hertil kommer, at det er den almindelige erfaring, at niveaufejlene begrmnses af, at tallene i sidste ende skal tilpasses et konsistent system, hvor niveauproblemer i primmrstatistikkerne konfronteres. Da de statistiske eller metodemmssige arsager til niveaufejl i de enkelte nationalregnskabsserier ma antages at Ore sig gmldende pa stort set samme made periode efter periode, er det muligt at fa rimeligt korrekte vakstrater pa trods af niveaufejlene. Pa denne baggrund kan man vmlge at anse vmkstraterne i de endelige nationalregnskabstal for sande, og demmst vurdere kvaliteten i de forelobige versioner af de Adige og kvartalsvise tal. Disse fejlanalyser, der alene offentliggores i Statistiske Efterretninger, synes ikke at vise nogen sammenhmng mellem den endelige vmkstrates niveau og de numeriske afvigelser. 1.3 Nationalregnskabets udarbejdelse og dokumentation SNA-systemet Det primærstatistiske grundlag Varebalancer Det danske nationalregnskab er grundlmggende baseret pa FN's nationalregnskabssystem, A System of National Accounts (SNA), fra EF's national - regnskabssystem, Det Europaiske Nationalregnskabssystem, ENS, fra 1984 har ligeledes vmret vejledende ved opstillingen af nationalregnskabets hovedkonti og kontiene for de institutionelle sektorer. Den praktiske udarbejdelse af nationalregnskabet sker ved, at der foretages en sammenstilling af stort set al foreliggende yíkononúsk primarstatistik inden for nationalregnskabets definitoriske rammer. Begreber, periodeafgrmnsning mv. i de primmre tbkonomiske statistikker sasom industristatistik, landbrugsstatistik, udenrigshandelsstatistik, momsstatistik osv. vil ofte ikke svare til nationalregnskabets defmitioner. Der er tillige omrader, hvor den statistiske claiming er overlappende, ufuldstmndig eller helt mangler. Derfor ma der i forbindelse med nationalregnskabets udarbejdelse foretages en vis bearbejdelse af de foreliggende statistikker. Pa en rakke omrader er det desuden nodvendigt at bygge pa skon og antagelser, idet nationalregnskabet altid er fuldstandigt i den forstand, at det indeholder data for hele det omrade, det definitorisk skal dmkke. Rent teknisk tager fremstillingen af det danske nationalregnskab udgangspunkt i den sakaldte produktionsstatistiske metode baseret pa et varebalancesystem. Hovedprincippet i donne teknik er, at man i forste omgang foretager en i princippet uafhangig bestemmelse af tilgang og anvendelse of de enkelte varer og tjenester (opdelt pa i alt ca grupper). Da en varekonto pr. definition skai balancere, ma differencer mellem tilgang og anvendelse were udtryk for problemer i primmrstatistikkerne eller i de anvendte beregningsmetoder. Opgaven bestar derfor i at bringe varebalancerne til at stemme ved udnyttelse af alle former for relevant information. Her er netop varebalancernes detaljeringsgrad en fordel, idet det er muligt at indplacere enhver form for supplerende oplysninger i systemet. Nar forst al foreliggende information er udnyttet, sker den endelige afstemning af varebalanceme i det sakaldte centrale afstemningssystem.

18 18 - Baggrund og principper Figur 1.1 Skematisk oversigt over nationalregnskabets varebalancer Tilgang Anvendelse Dansk produktion 124 brancher Import Told Input 124 brancher Privet konsum 66 grupper Kollektivt konsum Investeringer 43 grupper Lagertoreg. Eks-i port Ca varar 09 tiene - star Den produktionsstatistiske metode Fastprisberegning Opstilling i kontoform Beregning af institutionelle sektorer Dokumentation Varebalancemetoden (the commodity flow method) relaterer sig især til anvendelsessiden og produktionssiden, idet produktionsværdierne, de endelige anvendelser og rastofforbruget fastlegges i forbindelse med varebalancernes afstemning. Men ogsa indkomstoplysningerne, især It nningerne, kan spille en vis rolle i beregningerne. I det detaljerede afstemningsarbejde sker der pa der me made en konfrontation af alle foreliggende oplysninger i en samlet beregningsgang. Seiv om der i beregningeme saledes ogsa er elementer fra anvendelses- og indkomststatistiske metoder, er det danske nationalregnskab dog primert baseret pa den produktionsstatistiske metode, da langt den overvejende del af de primere data til beregningerne kommer fra produktionsstatistikkeme (isaer industri- og landbrugsstatistik) og fra udenrigshandelsstatistikken. Statistikkerne over de endelige anvendelser og indkomsterne har traditionelt veret mindre omfattende. Nar den del af nationalregnskabet, der kan fastlaegges ved varebalancemetoden, er færdiggjort i tirets priser, foretages der yderligere en omregning til faste priser, dvs. til et bestemt tirs (basisarets) priser, saledes at det buyer muligt at foretage sammenligninger over tiden, hvor effekten af prisudviklingen er elimineret. Endvidere udarbejdes input -output tabeller i savel lobende som faste priser. Nar den vare- og tjenesteorienterede del af nationalregnskabet (den sakaldte funktionelle del) er udarbejdet, kan der fortsettes med opstillingen af det samlede system af konti fra produktionskonto til kapitalkonto for samfundet som helhed, og for de enkelte typer af beslutningstagere (selskaber, husholdninger og det offentlige), de sakaldte institutionelle sektorer. Hertil kommer vare- og tjenestekontoen for samfundet som helhed, der representerer en sammenlegning af de nevnte 2500 varebalancer, samt kontoen for udlandet, hvis datagrundlag heft overvejende kommer fra den lobende betalingsbalancestatistik. Seiv om de institutionelle konti indeholder langt ferre data end den funktionelle del af nationalregnskabet, er de bagved liggende beregninger af betydeligt omfang, og mulighederne for at skonne tal i de tilfelde, hvor primerstatistikken er ufuldstendig, er mere begrmnsede, idet indkomstomfordelende transaktioner som eksempelvis rentebetalinger vanskeligt lader sig bestemme ved indirekte metoder. Dokumentationen af de danske nationalregnskabsberegninger findes i summarisk form i de to arspublikationer Nationalregnskabsstatistik og Input- output tabeller og analyser, og i detaljeret form i en rekke arbejdsnotater fra Danmarks Statistik, jf. oversigten i bilag 4. For en let tilgengelig introduktion til nationalregnskabet henvises i gvrigt til P.Callesen m.fl.: Nationalregnskabet, 2.udgave. Kobenhavn 1992.

19 Baggrund og principper Nationalregnskabets hovedstruktur Kontosystemet Nationalregnskabets kontosystem kan illustreres ved opstilling af de fern konsoliderede hovedkonti for t konomien som helhed. Konsolideringen indebærer at transaktioner, der alene finder sted mellem undersektorer (fx direkte skatter og sociale overforsler) er nettet ud. Den folgende gennemgang af kontosystemet viser posteringer og modposteringer i nationalregnskabets hovedstt rrelser. Det skai understreges, at opstillingen kun tjener som illustration, og er en forenkling of de viste hovedkonti i kapitel 2. Produktionskontoen, indkomstkontoen og kapitalkontoen viser, hvorledes de Okonomiske processer som fx produktion, indkomstdannelse, indkomstanvendelse og kapitalanvendelse i lobet af perioden pávirker saldosttbrrelserne: bruttonationalproduktet (BNP), opsparingen og nettolántagningen. Produktionskonto Udgift Indtægt 1. Rá- og hjælpestoffer 2. Bruttonationalprodukt 3. Produktionsværdi Produktionskontoen viser, at BNP kan opgores som differencen mellem produktionsværdien og udgiften til rá- og hjælpestoffer. BNP kan tillige opgores fra indkomstsiden, som summen af lt nninger og arbejdsgiverbidrag, bruttorestindkomst samt indirekte skatter, netto, og fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser minus importen af varer og tjenester. BNP er en opg0relse af værdiskabelsen ved produktionen af varer og tjenester gennem perioden, og bliver derfor en indtægtspost pá indkomstkontoen. Indkomstkonto Udgift Indtægt 4. Konsum 5. Opsparing 2. Bruttonationalprodukt 6. Indkomstbetalinger fra udlandet, netto Indkomstkontoen viser, at landets samlede disponible indkomst bestár af BNP, der udtrykker indtægten skabt gennem indenlandsk produktion, samt indkomstbetalinger fra udlandet, dvs. renter, udbytter og lobende overforsler, netto. Denne indkomst kan enten anvendes til konsum eller opspares. Landets opsparing defineres derved som den del af indkomsten, der ikke forbruges. Kapitalkonto Udgift Indtægt 7. Faste bruttoinvesteringer 5. Opsparing 8. Lagerfortgelser 10. Fordringserhvervelse, netto 9. Kapitaloverforsler netto fra udlandet, Kapitalkontoen viser periodens investeringer samt finansieringen af disse. Kapitaludgifterne kan dækkes ved indenlandsk opsparing og ved kapitaloverforsler fra

20 20 - Baggrund og principper udlandet fratrukket kapitaloverforsler til udlandet. KapitaloverfOrsler mellem Danmark og udlandet omfatter især investeringstilskud til Gronland og Færtóeme, investeringstilskud fra EF samt arv, gaver og erstatninger. Hvis opsparingen ikke er tilstrækkelig stor vil finansieringen desuden ske ved lántagning i udlandet. Overstiger opsparingen derimod investeringerne vil landet tbge sine fordringer, netto, pá udlandet. Nationalregnskabskontiene er opstillet sáledes, at de tilsammen danner et afsluttet system, hvor hver transaktion er posteret to steder (dobbelt bogholderi). De sidste to hovedkonti er opstillet med henblik pá at lukke systemet fra de forste tre konti. Konto for varer og tjenester Udgift 3. Produktionsværdi 11. Import Indtægt 1. Rá- og hjælpestoffer 4. Konsum 7. Faste bruttoinvesteringer 8. Lagerforogelser 12. Eksport Kontoen for varer og tjenester viser tilgangen (produktion og import) og anvendelsen (forbrug af rá- og hjælpestoffer, konsum, faste bruttoinvesteringer, lagerforogelser og eksport) of varer og tjenester. Dette er sáledes formelt set en samlekonto for varer og tjenester, hvor saldoen altid definitorisk er nul. Kontoen for udlandet lukker kredslobet for transaktioner med udlandet, og saldoen bliver identisk med saldoen pá kapitalkontoen. Konto for udlandet Udgift Indtægt 12. Eksport 6. Indkomstbetalinger fra udlandet, netto 9. Kapitaloverforsler fra udlandet, netto 11. Import 10. Fordringserhvervelse, netto Den sákaldte forsyningsbalance fremkommer ved en konsolidering af vare- og tjenestekontoen og produktionskontoen. Herved sammenlægges de to konti, hvorefter de indbyrdes transaktioner mellem de to oprindelige konti nulstilles. Forsyningsbalancen Udgift Indtægt Bruttonationalprodukt Import Konsum Faste bruttoinvesteringer Lagerforogelser Eksport Det ses, at produktionsværdi og rástofforbrug er nulstillet i den konsoliderede konto. Forsyningsbalancen vil man ofte se anvendt i summariske oversigter over den Okonomiske situation og i fremskrivninger heraf. Brutto- og nettoopgerelser Nationalregnskabets bruttobegreber opgores ogsá som nettostorrelser ved at fra- trække den fysiske og tekriske forringelse af kapitalapparatet, der er sket i perioden, det sákaldte forbrug af fast realkapital. Tallet opgores i genanskaffelsespriser med udgangspunkt i forudsætninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, og har derfor ikke nodvendigvis direkte sammenhæng med de skattemressige

21 Baggrund og principper - 21 afskrivningsbelt b, der fremgar af virksomhedernes regnskaber. Disse er normalt baseret pa historiske anskaffelsespriser. Vaerdibegreber Nationalregnskabets forskellige værdiansættelsesniveauer er betinget af eksistensen af indirekte skatter og subsidier og de alternative müder, de kan behandles pa. Fx kan man vare interesseret i at eliminere deres indflydelse for at komme sa tat som muligt pa priser, der afspejler det faktiske ressourceforbrug. Indirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede indirekte skatter. De ftórste er karakteriseret ved at kunne henfores til en bestemt vare eller tjeneste (fx punktafgifter og moms), mens de sidste kun kan henfores til en virksomhed som helhed (fx ejendomsskatter). En tilsvarende sondring galder for subsidier. Blandt andet pa baggrund af denn opdeling af de indirekte skatter opereres der med tre begreber for værdiansættelsesniveauer for produktionsvardier og varditilvakster, nemlig faktorpriser, basispriser og markedspriser. Sidstnevnte kan yderligere praciseres som varende enten producentens salgspris pa markedet, benavnt producentpris, eller koberens udgift, benavnt ktbberpris. Pá grund af handels- og transportavancer samt indirekte skatter, netto, der ikke opkraves af producenten, vil producentens og koberens markedspris normalt ikke vare identiske for en given vare eher tjeneste. Basisprisen er for indenlandsk produktion defmeret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, mens den for import er defmeret som importvardien c.i.f. plus told. Produktionsvardien i markedspriser (producentpriser) er defineret som produktionsvardien i basispriser plus de varetilknyttede indirekte skatter, netto (eksklusive moms), der er palagt produktionen. Fratrakkes de ikkevaretilknyttede indirekte skatter erhvervenes varditilvakst i basispriser, fremkommer varditilvaksten i faktorpriser. Det er disse vardier, der danner udgangspunkt for aflonningen af produktionsfaktorerne. I sagens natur kan de enkelte varers vardi ikke opgt res i faktorpriser Bruttonationalprodukt og velfaerd Afgraensning af produktionsbegrebet Forslag om tillaeg og fradrag Afgransningen af hvilke varer og tjenester, der indgar i nationalregnskabets produktionsbegreb, og hvilke der holdes udenfor, er ikke fastlagt teoretisk ud fra nogle grundleggende Okonomiske principper, selv om "knaphed" i 0konomisk forstand er et vasentligt kriterium. Nationalregnskabets produktionsafgransning er sket i en vekselvirkning mellem mange forskellige hensyn af savel statistisk som brugermassig karakter. Desuden er den pavirket af, at man internationalt er enige om kun at ville have ét officielt nationalregnskabssystem, som derfor skai kunne tjene mange forskellige formal sasom konjunkturanalyse, strukturanalyse, analyse af Okonomisk vekst, produktivitet og Okonomisk velstand samtidigt. I forbindelse med diskussionen om BNP som indikator for den Okonomiske velfard har der varet forslag om bade tillag og fradrag i forhold til de gangse definitioner af begreberne. Af forslag til tillag kan isar navnes vardien af husholdningsarbejdet i private hjem, gor -det -selv arbejde og fritidens verdi. Forslagene til fradrag har eksempelvis varet de omkostninger, som det offentlige eller forbrugerne pafgres ved den stigende urbanisering samt produktionens og forbrugets negative virkninger pa det fysiske milj0.

22 22 - Baggrund og principper Samfundets velfærd Et samfunds velfærd afhænger ft rst og fremmest af mange ikke- Okonomiske forhold sasom personlig frihed, social tryghed, sundhedstilstanden, kriminalitetens omfang etc., som Jigger heft uden for nationalregnskabets omrade. I det omfang et samfunds velfærd afhænger af Okonomiske forhold, spiller ikke blot summen af de enkelte individers Okonomiske velfærd, men ogsa fordelingen imellem dem en rolle. Men fordelingen kan ifolge sagens natur ikke beskrives ved et enkelt aggregeret tal som BNP. Eksternaliteter International sammenligning Milje og satellitregnskaber Sammenhængen mellem de Okonomiske og ikke- Okonomiske forhold kommer bl.a. til udtryk ved de sakaldte ekstemaliteter, som bestar i, at nogle aktorer i okonomien gennem deres Okonomiske handlinger (produktions- eller konsumaktiviteter) pavirker andre enheder pa en negativ made, uden at de kan forhindres i det (inden for den givne lovgivning) eller beht ver at betale for det til de skadelidte. Et typisk eksempel er her en virksomheds forurening af luft og vand. I nationalregnskabet soger man ikke at beregne verdien af sadanne eksternaliteter. Udover alle de praktiske vanskeligheder er hovedargumentet imod at beregne værdier for ekstemaliteter, at nationalregnskabet bor afspejle den Okonomiske aktivitet under de lovgivningsmæssige og socio-t konomiske forhold, der faktisk eksisterer i samfundet. Disse forhold er bestemmende for de relative priser, som danner grundlaget for beslutningstagernes okonomiske handlinger. Ved sammenligning mellem lande er det af Here grande problematisk at fortolke forskellige niveauer i BNP pr. capita som udtryk for forskelle i okonomisk velfærd eller velstand. Dette gadder ogsa, selv om sammenligningeme foretages pa grundlag af kobekraftskorrigerede tal. Forskelle mellem de enkelte lande mht. organisatoriske forhold som eksempelvis kvinders erhvervsfrekvens, klima og andre naturgivne forhold betyder nemlig, at forskelle i BNP per capita ikke nt dvendigvis dekker over tilsvarende forskelle i levestandard. Det er pa den anden side abenbart, at v esentlige forskelle i de materielle levevilkar vil afspejle sig i nationalregnskabstallene. I den miljgrelaterede debat om nationalregnskabet, der kan opfattes som en udlober af den mere generelle debat om BNP som velfærdsmal, har der primart været udtrykt puke om at indfore nogle yderligere "omkostninger" i nationalregnskabet for at na frem til et BNP -begreb, der angiveligt skulle vare velfærdsmessigt mere relevant, og under visse narmere definerede betingelser skulle kunne opfattes som et "bæredygtigt" indkomstbegreb. Som foran nævnt kommer indforelsen af sadanne ekstemaliteter i modstrid med nationalregnskabets samfundsbeskrivende formal, men diskussionen har skabt interesse for etablering af nogle specialiserede "tilbygninger" til nationalregnskabet, de sakaldte satellitregnskaber, herunder et, der pa forskellige mader specielt inddrager miljo- og ressourceforhold. 1.6 Beregninger i faste priser Fastprisberegninger En lang række af nationalregnskabets begreber kan opfattes som en verdi, der er clarinet af produktet mellem en pris og en mængde. Ved fastprisberegningeme (deflateringen) bestemmes den del af værdierne, der skyldes prisudviklingen, mens den resterende del, værdierne i faste priser, buyer udtryk for den mangdemassige udvikling. Nationalregnskabet i faste priser er vigtige redskaber til mange former for analyser.

23 Baggrund og principper - 23 Principper for deflatering Fastprisberegninger for reale transaktioner Kvalitetsændringer Valg af basisár Beregningerne i faste priser kan foretages efter to principper, der er fundamentalt forskellige. Det ene princip bestár i at vurdere strommene of varer og tjenester i priseme fra et givet basisár. Det andet gár ud pá at beregne den reale kobekraft of fx indkomster eller fordringserhvervelser. Et typisk eksempel pá sidstnævnte princip er beregninger af realindkomstudviklinger, der som oftest foretages ved at deflatere de nominelle indkomster med forbrugerprisindekset. Men der eksisterer i denne forbindelse ikke noget entydigt valg af deflator. Ved en realberegning af en betaling fra A til B vil valget of deflator være afhængig af om det, der stóges beregnet, er, hvor meget A har mistet, eller hvor meget B har modtaget. Valget af deflator ved kobekraftsberegninger vil afhænge af, hvilke analytiske behov beregningen skal tjene. I nationalregnskabets fastprisberegninger vurderes vare- og tjenestestrommene i priser fra et givet basisár. Dette indebærer, at værdier i faste priser som hovedregel kun beregnes for de dele af nationalregnskabet, der vedrorer reale transaktioner. Eneste undtagelse er beregningen af den reale bruttonationalindkomst, jf. kapitel 3. Metoden medforer, at de mængdeindeks, der kan fremstilles pá grundlag af tallen i faste priser, bliver Laspeyres- indeks, mens de implicitte prisindeks, der kan udledes af nationalregnskabet, bliver Paasche- indeks. Kvalitetsændringer udgor et specielt problem i forbindelse med fastprisberegningeme. Et ton sukkerroer med hojt sukkerindhold er ikke identisk med et ton med lavt sukkerindhold, og et sort/hvidt fjemsyn er forskelligt fra et farvefjemsyn. Der korrigeres sá vidt muligt for ændringer i produktemes kvalitet, sáledes at prisindeksene udtrykker den "rene" prisudvikling. Kvalitetsændringer vil sáledes give sig udslag i ændringer i værdierne i faste priser. Udviklingen i værdierne i faste priser vil desuden afhænge af basisáret, da prisudvildingen er forskellig for forskellige produkter. Derved ændres de relative priser. Fastpristallene i denne publikation har 1980 som basisár. I Nationalregnskabssta - tistik 1983, afsnit 1.6 er der givet en nærmere redegorelse for metodeme og konsekvenseme i forbindelse med overgangen fra 1975 til 1980 som basisár. Deflatering af Kernen i fastprisberegningen er deflateringen af de i alt ca varebalancer i l0- varebalancer bende priser. Beregningerne foretages i ftrste omgangph basisprisniveau, hvorefter de ovrige komponenter, dvs. handelsavancer, varetilknyttede indirekte skatter, netto, told og ikke- refunderet moms, beregnes som tillæg ved anvendelse af basisárets procenter. Prisdata Ved deflatering af den indenlandske produktion af landbrugs- og gartneriprodukter anvendes oplysninger om gennemsnitlige salgspriser ab landmand, mens engrosprisindekset hovedsagligt anvendes til industriprodukter. Nettoprisindekset anvendes indenfor markedsmæssige tjenester, der isar gár til personligt forbrug, som fx restaurationsudgifter, persontransport og fristbrer. Tjenesteydelser, der fortrinsvis anvendes af erhvervene, som fx godstransport, databehandling, rádgivende ingeniorer, er ikke dækket af nogen officiel statistik, hvorfor det derfor har været ntbdvendigt at udarbejde prisserier. Produktionen af ikke- markedsmæssige tjenester, der næsten udelukkende bestár af offentlige tjenester, er karakteriseret ved ikke at blive omsat pá markedet. For disse tjenester fremstilles omkostningsindeks, der er en sammenvejning af et indeks for offentlige lonninger og et indeks for det offentlige varekob.

24 24 - Baggrund og principper Beregningerne af importen i faste priser baseres for varernes vedkommende næsten udelukkende pi serier fra engrosprisindekset. Indeks for enhedsværdier benyttes kun i beskedent omfang. For importen af tjenester har det været nodvendigt at fremstille en række specielle prisserier. Værdien af hver enkelt vares samlede indenlandske anvendelse i faste priser beregnes residualt, hvorefter den fordeles pi anvendelseskategorier proportionalt med den tilsvarende fordeling i lobende priser. Dette indebærer, at der pi basisprisniveau anvendes samme prisindeks pi alle indenlandske anvendelser af varen. Undtaget fra generelt system Bruttofaktorindkomst i faste priser Energivarer og visse primære produkter er undtaget fra det generelle beregningssystem. For energivareme baseres fastprisberegningeme direkte pi fysiske balancer. Værdien af bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes som differencen mellem produktionsværdien og verdien af ri- og hjælpestoffer samt ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, opgjort i faste priser. Bruttofaktorindkomsten i faste priser beregnes siledes efter den sikaldte dobbeltdeflateringsmetode, idet deflateringen af henholdsvis produktionsværdi og værdien af ri- og hjælpestoffer samt ikkevaretilknyttede afgifter, netto, sker hver for sig. Bruttofaktorindkomsten i faste priser er et udtryk for realproduktet. Den angiver den bruttofaktorindkomst, erhvervet ville have opniet i basisiret, sifremt det da havde produceret det aktuelle firs outputkombination med det aktuelle ars inputsammensætning Forskydninger i de relative priser medforer, at udviklingen i bruttofaktorindkomsten i faste priser ikke kan betragtes som udtryk for realindkomstudviklingen i de enkelte erhverv. Eventuelle forskydninger i savel input- som outputsammensætningen vil betyde, at udviklingen i faste priser vil vere forskellig fra udviklingen i produktionsværdien i faste priser. De erhvervsfordelte bruttofaktorindkomster i faste priser bor derfor fortolkes under hensyntagen til disse forhold. 1.7 Nationalregnskabets udvikling i Danmark Start i 1930'erne Egentlige regnskaber fra og med 1947 Revision af beregninger for Efter en række spredte tillob over de foregiende ca. halvtres hr pibegyndtes de for - ste officielle danske nationalregnskabsberegninger i midten af 1930'erne, og i 1945 blev de forste resultater heraf offentliggjort. De omfattede perioden I forbindelse med disse beregninger blev der opstillet Adige input- output tabeller for Irene , en fremgangsmide der blev bestemmende for anvendelsen of den produktionsstatistiske metode og varebalancemetoden fremover. I forbindelse med Danmarks modtagelse af Marshall -hjælp blev der for irene opstillet oversigter over landets okonomiske situation, sikaldte nationalbudgetter, og i samme periode var der pi baggrund of Keynes' teorier en ahnindeligt stigende interesse for empiriske okonomiske analyser. Dette forte til en intensivering of arbejdet med nationalregnskabet, der fra og med Aret 1947 med hensyn til indhold og detaljeringsgrad i det alt væsentlige fik den form, som var gældende helt frem til midten af 1970'erne, hvor det blev aflost of det nuværende system. Arbejdet med input- output tabellerne blev ikke systematisk viderefort i denne periode, og for Irene mellem 1939 og 1966 foreligger der kun input -output tabeller for 1946, 1947, 1949 og Efter en gennemgribende revision af nationalregnskabsberegningerne udsendtes i 1962: Nationalregnskabsstatistik , Statistiske Undersogelser nr. 7. Her offentliggores ogsa input -output tabellen for 1953, der havde dannet udgangspunkt for de reviderede beregninger. Basisiret for fastprisberegningeme er her ændret til

25 Baggrund og principper Fra og med 1963 havde de Adige artikler i Statistiske Efterretninger karakter af en ajourforing af tabellerne i Statistiske Undersogelser nr. 7. Tal baseret pa systemet blev offentliggjort sidste gang for Aret 1976 i Omlægning til nyt system fra 1966 Yderligere udbygning Historiske nationalregnskabstal I 1968 iv erksattes arbejdet med den store omlægning og revision af det danske nationalregnskab, som resulterede i det nuvaerende system. Baggrunden herfor var, deis et Onske om generelt at forbedre nationalregnskabets kvalitet, deis at oge dets detaljeringsgrad, sâledes at det blev egnet til at danne grundlag for den stigende Okonomiske analysevirksomhed og for udviklingen af Okonomiske modeller. I for - bindelse hermed skete der ogsa en tilpasning tit de nye internationale nomenklaturer og, som naevnt, til den stærkt udvidede version of SNA fra Et detaljeret varebalancesystem med 4000 vare- og tjenestebalancer dannede kernen i det nye regnskab, der som begyndelsesâr havde Som et forste resultat blev input - output tabellen for 1966 offentliggjort i 1973, men den regelmæssige offentligggrelse of nationalregnskabstal pa det nye grundlag begyndte forst i Herefter skete der en gradvis udbygning af nationalregnskabet, forst med et tilsvarende system til beregning af forelobige nationalregnskaber, og dernæst med opdelingen pa institutionelle sektorer og beregningen af kvartalsvise nationalregnskaber, sâledes at der ved indgangen til 1990'erne foreligger et fuldt udbygget nationalregnskab. Det kan specielt fremh aves, at de Aflige input -output tabeller, der foreligger i bade lobende og faste priser, udg0r en integreret del af systemet, sâledes som SNA anbefaler, samt at den tidsmæssige sammenlignelighed er opretholdt i hele perioden siden Sidelobende med den officielle nationalregnskabsstatistik har der i Danmark, som i en raekke andre lande, ogsa vaeret arbejdet med opstilling af historiske serier af nationalregnskabstal. De to vigtigste vaerker i denne henseende er Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks Nationalprodukt , Kobenhavn 1958 samt Svend Aage Hansen: okonomisk vækst i Danmark, 2. udg. Kobenhavn 1977, der indeholder nationalregnskabstal for perioden Hovedresultaterne fra disse to publikationer er gengivet i Hans Chr. Johansen: Dansk historisk statistik , Kobenhavn Det internationale nationalregnskabssamarbejde Internationale standarder Fra midten af sidste Arhundrede, og i nogle tilf gilde endnu tidligere, blev der i mange lande udfort beregninger, der kan betragtes som forl bere for nutidens nationalregnskaber. Det var imidlertid forst under den anden verdenskrig og i Arene umiddelbart derefter, at udarbejdelsen of egentlige nationalregnskaber tog fart. I k01- vandet pa denne udvikling blev der iværksat et arbejde med henblik pa at na frem til en international standard for nationalregnskaber. Dette skete deis pa baggrund af en almindelig interesse for at opnâ en begrebs- og systemmæssig afklaring, deis konkret med henblik pa at skabe et grundlag for en internationalt sammenlignelig nationalregnskabsstatistik. Nationalregnskabets udvikling over tiden kan derfor ses som en vekselvirkning mellem bestraebelserne pa at fa etableret en konsistent systemmæssig ramme og de statistiske muligheder for at udarbejde regnskaberne i praksis. De forste internationale standarder udkom i begyndelsen af 1950'erne fra henholdsvis FN og OEEC (nu OECD): OEEC: A Simplified System of National Accounts. Paris OEEC: A Standardized System of National Accounts. Paris (SSNA)

26 26 - Baggrund og principper United Nations: A System of National Accounts and Supporting Tables. Studies in methods, series F, no. 2. New York (SNA) De dannede grundlaget for udviklingen af nationalregnskabet i næsten alle markeds- Okonomier op gennem 1950'erne og 1960'erne. SNA fra 1968 I 1968 blev disse systemer aflost af en revideret og stærkt udvidet version af FN's system "A System of National Accounts ", og det er denne standard, der f lges i det nuvwrende danske nationalregnskab: United Nations:A System of National Accounts. Studies in methods, series F, no.2. rev.3 New York (SNA). SNA fra 1993 ESA (ENS) Efter omkring 10 ars omfattende international modeaktivitet godkendte FN's Statistiske Komité i foraret 1993 den nye version af SNA, SNA93. Herefter gar der imidlertid nogle hr, for de enkelte lande vil have tilpasset deres nationalregnskaber til det nye system. Formalet med at udarbejde en ny version af SNA har været deis at klargt re en række punkter i SNA68, og dels at tilpasse systemet i lyset af ændringer, der er sket i samfundet siden Som eksempler herpa kan nævnes organisatoriske udviklinger inden for den finansielle sektor, som fx den eksplosive udvikling i finansiel leasing, og den offentlige sektors afgrænsning i forhold til den private sektor. Dertil kommer, at statuskonti nu er blevet fuldt udbygget og integreret i det samlede system. I forbindelse med det statistiske samarbejde inden for EF er der udarbejdet en særlig version af SNA: Statistical Office of the European Communities: European System of Integrated Economic Accounts, ESA. Second edition, Luxembourg I 1984 udkom denne publikation i dansk oversættelse: De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor: Det Europæiske Nationalregnskab, ENS. 2.udgave, Luxembourg Danmarks Statistik indberetter nationalregnskabstal til EF's statistiske kontor efter dette system. De indberettede tal fremkommer imidlertid som "oversættelser" fra den nationale Statistik, der fortsat udarbejdes i henhold til SNA68. Dette er begrundet deis i kontinuitetshensyn, deis i at ESA forst pa et meget sent tidspunkt har fundet sin endelige form. I forlwngelse af revisionen af SNA arbejdes der i EF pa en revideret udgave af ESA. Den ventes godkendt af Radet i 1995 og vil være i fuldstændig overensstemmelse med SNA93. Den nye ESA vil blive indarbejdet i det danske nationalregnskab i forbindelse med den igangværende hovedrevision. Det skai fremhæves, at de internationale nationalregnskabssystemer primært tjener som hovedretningslinier for nationalregnskabsarbejdet i de enkelte lande. Notion alle lande vil pa en række punkter afvige fra det internationale system, de i ovrigt folger, og dette gelder ogsa i Danmarks tilfælde. Sadanne afvigelser vil imidlertid normalt ikke berore hovedstorrelser som bruttonationalprodukt, privat konsum etc., men snarere beregningsmmssige detaljer pa enkelte omrader, klassifikationer af erhverv og konsum o.lign. Internationale indberetninger I international sammenhæng indberetter Danmarks Statistik arligt nationalregnskabstal til FN /OECD, der har fælles sporgeskema, EF samt til Nordisk Statistisk Sekretariat (til offentliggorelse i Nordisk Statistisk Arbog). Bade FN, OECD og EF

27 Baggrund og principper - 27 udsender arligt særskilte omfattende nationalregnskabspublikationer, og disse er i praksis de eneste tilgængelige kilder for international nationalregnskabsstatistik. 1.9 Oversigt over publikationen Indholdsoversigt Oversigtstabeller Teknisk note Denne arspublikation er opbygget efter samme retningslinier som de tidligere udgaver, idet der til hvert af kapitlerne 3-7 er knyttet et mindre tekstafsnit med en beskrivelse af bl.a. metode og det statistiske datagrundlag. Kapitel 2 indeholder lange summariske tidsserier, hvor tallene for de seneste to ar er forelobige. Kapitlet indledes med nationalregnskabets hovedkonti, der indeholder tal for hele perioden siden 1966 og viser dernæst erhvervstabeller pa 27 erhvervsgrupper for Irene siden Erhvervstabelleme omfatter produktionsværdi, forbrug af ra- og hjælpestoffer, bruttofaktorindkomst, lonninger og arbejdsgiverbidrag, brutto - restindkomst, forbrug af fast realkapital, nettorestindkomst samt beskmftigelse. Der vises til slut tabeller med privat konsum og investeringer. Hvor det er muligt vises opgt relseme i bade lobende og faste priser. Erhvervstabellen med forbrug af fast realkapital indeholder nyberegnede tal, undtagen for ikke- markedsmcessige tjenester, hvilket forst og fremmest vil sige erhvervet Offentlige tjenester. Dette hcenger sammen med opgorelsesmetoden for produktionsværdien i disse erhverv, idet denne opgores som summen af omkostningerne. Et af omkostningselementerne er netop forbruget af fast realkapital, og nye vicerdier for denne storrelse ville derfor medfore en ændring af produktionsværdien. Imidlertid vil denne revision forst blive indfort i forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet og de offentlige finanser. Beregningen af de hovedreviderede tal planlægges afsluttet ved udgangen af For at undgá en inkonsistens mellem pd den ene side vicerdierne of produktionsværdi, bruttofaktorindkomst mv. for Offentlige tjenester, og pá den anden side nyberegnede tal for forbrug af fast realkapital, vises i stedet de gamle tal. Procenter og grafer Institutionelle sektorer Erhverv, endelige anvendelser og input- output Kapitel 3 indeholder tabeller med vækstprocenter og grafisk fremstilling af en rwkke af nationalregnskabets hovedst rrelser. Desuden vises beregninger af den reale nationalindkomst samt lonkvoter pa 27 erhvervsgrupper. I kapitel 4 opstilles nationalregnskabets konti for den offentlige og den private sektor. Den private sektor er yderligere opdelt i den finansielle sektor, forsikringsselskaber og pensionskasser, de ikke -fmansielle selskaber og selskabslignende foretagender samt husholdningssektoren. Som for den ovrige del of nationalregnskabet udarbejdes der bide forelobige og endelige opgt relser. Kapitel 5 indeholder okonomiske erhvervstabeller pa nationalregnskabets mest detaljerede niveau. Tabellerne beskriver bide produktion, indkomstdannelse og beskæftigelse pi 117 erhvervsgrupper. I kapitel 6 fmdes detaljerede tabeller for henholdsvis det private konsum, de faste bruttoinvesteringerog fast realkapital, og kapitel 7 indeholder en summarisk input -output tabel for Aret 1992.

28

29 Oversigts- tabeller

30 30 - Oversigtstabeller Tabel 2.1 tirets priser Konto for varer og tjenester Tilgang af varer og tjenester Supply of goods and services Produktions- Import Imports Vareværdi i Varer Tjenester tilknyttede basispriser Goods Services skatter, netto Gross output Net taxes at basic prices on products mio. kr. I alt Total RA- og hjaelpestoffer Intermediate consumption 6 Endelig anvendelse af varer og tjenester Final demand * * priser * *

31 Oversigtstabeller - 31 Goods and services account Table 2.1 Eksport Exports Indenlandsk endelig anvendelse National final demand Varer Tjenester I alt Privat Kollektivt Faste brutto - Lagerkonsum konsum investeringer forogelser Private Groos fixed Goods Services Total con- Government capital Change sumption consumption formation in stocks mio. kr. Current prices * * prices * *

32 32 - Oversigtstabeller Tabel 2.2 Produktionskonto Production account Arets priser Tilgang fra indland Total domestic supply Produktions- Vareværdi i tilknyttede basispriser skatter, netto Gross output Net taxes at basic prices 1 on products 2 I alt Total Rá- og hja:1pestoffer Intermediate consumption mio. kr. 4 Bruttonationalprodukt i markedspriser GDP at market prices Forbrug of fast realkapital Consumption of fixed capital 6 Nettonational - produkt i markedspriser NDP at market prices * * priser * *

33 Oversigtstabeller - 33 Tabel 2.3 Konto for indkomstdannelsen Generation of income account Brutto- Subsidier Indirekte Brutto- Lonnin- Brutto- Forbrug Netto- Brutto- Indirekte Bruttonationalprodukt i skatter faktorindger og arbejdsrestindof fast realrestindnationalprodukt i skatter, netto faktorind - markedspriser komst giverbidrag komst kapital komst markedspriser komst GDP at subsidies Indirect GDP at Compen- Gross Consumpt Net GDP at Indirect GDP at market prices taxes factor prices cation of employees operating surplus of fixed capital operating surplus market prices taxes, net factor prices (1)-(2) (1) (2) (3) tirets priser, mio. kr priser, mio. kr * *

34 34 - Oversigtstabeller Tabel 2.4 Konto for indkomstfordelingen Bruttoindtægter Resources Subsidier Renter og Brutto- Brutto L nninger og Indirekte Renter og I alt udbytter national - rest- arbejdsgiverbidrag fra skatter udbytter til udland indkomst ind- Comp. of employees from fra udland i markedskomst Indland Udland priser Gross Resident Rest of Indirect Interests Total Subsidies Interests Gross operating employers the world taxes etc. from etc. to national surplus the rest of the rest of income the world the world Arets priser, mio. kr * *

35 Oversigtstabeller - 35 Distribution of income account Table 2.4 Lobende overf0rsler Current transfers Disponibel Forbrug Disponibel Fra udlandet Til udlandet brutto- of fast netto- From the rest of the world To the rest of the world national- real- national- EF Andre EF Andre indkomst kapital indkomst EEC Other EEC Other Gross Consump- Net national tion of national disposable fixed disposable income capital income Current prices, mio. kr * *

36 36 - Oversigtstabeller Tabel 2.5 Indkomstanvendelseskonto Use of income account Disponibel bruttonationalindkomst Gross national disposable income 1 Privat konsum Private consumption 2 Kollektivt konsum Government consumption 3 Bruttoopsparing Gross national saving Forbrug of fast real - kapital Consumption of fixed capital 5 Netto - opsparing Net national saving Arets priser, mio. kr * *

37 Oversigtstabeller - 37 Tabel 2.6 Kapitalkonto Capital account Brutto- Kapital I alt Faste Lager- Kapital Fordringsopsparing overfprsler brutto- forogelser overfprsler erhvervelse, fra udlandet inve- til udlandet netto steringer Gross Capital transfers Total Gross fixed Change Capital transfers Net lending national from the rest capital in stocks to the rest of the nation saving of the world formation of the world /vets priser, mio. kr * *

38 Oversigtstabeller Tabel 2.7 Konto for transaktioner med udlandet Lobende transaktioner, udgifter Current transactions, expenditure Import Lonnin- Renter Lobende overforsler til udlandet Imports ger og og Unrequited current transfers Varer Tjenester Turist- arbejds- udbytter Indirekte Andre Udlandet ekskl. udgifter giver- til skatter, til EF iovrigt turist- m.v. bidrag udlandet EF -ordudgifter til finger udlandet Goods Services Consump Compen- Interests Indirect Other Other excl. tion by sation etc, taxes, transfers transfers tourism resident of non- EEC to the house- resident rules EEC holds employees I alt lobende udgifter Total current expenditure Lobende transaktioner, Eksport Exports Varer Tjenester ekskl. turistindta:gter Goods Turistintægter m.v. Services Consumpt. excl. by nontourism resident households Anus priser, mio. kr * *

39 Rest of the wold account Oversigtstabeller indt egter Current transactions, income Overskud Kapitaloverforsler For - Lonnin- Renter Lobende overforsler fra udlandet I alt pá de Capital transfers dringsger og og Unrequited current tranfers lobende 10bende Til Fra erhverarbejds- udbytter Subsidier, Andre Udlandet indta;gter poster udlandet udlandet velse, giver- fra EF -ord- fra EF iovrigt netto bidrag udlandet ninger fra udlandet Compen- Interests Subsidies, Other Other Total Balance To the From Net sation of etc, EEC transfers transfers current of rest of the rest lending employees rules from the income current the of the of the EEC transaction world world nation Current prices, mio. kr. Table * *

40 Oversigtstabeller Tabel 2.8 I alt Landbrug mv. i alt Landbmg og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rásstofudvinding...».._...».».» Fremstillingsvirksomhed i alt,,, Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmpbelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed _ Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og s0lvvarefremst legetgj mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel..._ Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester... Tabel 2.9 Produktionsværdi i basispriser. Arets priser mio. kr Produktionsva rdi i basispriser priser mio. kr. I alt..._..._._ Landbrug mv. i alt Landbmg og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst ] Træbearbejd. og træmobelfremst ] Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og s0lvvarefremst. leget0j mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester

41 Oversigtstabeller - 41 Gross output of goods and services at basic prices. Current prices Table * 1994* I mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Gross output of goods and services at basic prices prices Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services

42 Oversigtstabeller Tabel 2.10 Forbruget af rá- og hjælpestoffer i keberpriser. tirets priser , mio. kr. I alt..._ Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri my Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmdbelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter my Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og s6lvvazefremst. leget0j mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel..._._ Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse ] 0 O] Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmassige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. my Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester Tabel 2.11 Forbruget af rá- og hjælpestoffer i keberpriser priser ,. I alt..._ Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri my Skovbrug Fiskeri og dambrug Rdstofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træm0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter my _ ] Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og sdlvvarefremst. leget0j mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice..._ Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmassige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. my Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester mio. kr.

43 Oversigtstabeller - 43 Intermediate consumption at market prices. Current prices Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges Intermediate consumption at market prices prices Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products I Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non- market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges

44 Oversigtstabeller Tabel 2.12 Ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto. Arets priser I alt......_._ Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmobelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og st0berier Fremst. af jern- og metalprodukter Guld-og s0lvvarefremst. legetcij mv EI-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation I Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Tabel 2.13 mio. kr. Ikke varetilknyttede indirekte skatter, netto priser Ialt Landbrug mv. i alt Landborg og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding , Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmobelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og s0lvvarefremst. legetoj mv I El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter _ Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse..._ Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmaessige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester mio. kr.

45 Oversigtstabeller - 45 Other taxes linked to production, net. Current prices Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Other taxes linked to production, net prices Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry I Manuf. of wood products, incl. fumit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services

46 46 - Oversigtstabeller Tabel 2.14 Bruttofaktorindkomsten. tirets priser mio. kr. I alt..._ Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambmg Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træm0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og stoberier Fremst. afjem- og metalprodukter Guld-og splvvarefremst. leget0j mv EI-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed..._._._ Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. my Offentlige tjenester Imputerede fmansielle tjenester Tabel 2.15 _.. Bruttofaktorindkomsten priser I alt..._ Landbrug mv. i alt...»..._ Landbrug og gartneri my Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding..» Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn: og læderfremst Træbeazbejd. og træm0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter my Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og st0berier Fremst. afjem- og metalprodukter Guld-og s ]vvazefremst. leget0j mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige gen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester mio. kr.

47 Gross domestic product at factor cost. Current prices * 1994* mio. kr. Oversigtstabeller - 47 Table Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges Gross domestic product at factor cost prices Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings I Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges

48 Oversigtstabeller Tabel 2.16 Lonninger og arbejdsgiverbidrag mio. h. I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmßbelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og stoberier Fremst. Mien, og metalprodukter Guld-og s0lvvarefremst. leget0j mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse...-._ Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Tabel 2.17 Bruttorestindkomst , I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambmg Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmgbelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og stoberier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og s0lvvarefremst. leget0j mv E1-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed..._ Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice._ Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester mio. kr.

49 Compensation of employees * 1994* mio. kr Total Oversigtstabeller - 49 Table Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Mane of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage I Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Gross operating surplus Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges

50 50 - Oversigtstabeller Tabel 2.18 Forbrug af fast realkapital I alt Landbrug mv. i alt Landbrug og gartneri mv Skovbrug..._.._._ Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træm0belfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv I Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og stoberier Fremst. diem- og metalprodukter Guld-og splvvarefremst. leget0j mv El-,gas-,vanne- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hotelier og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice..._ Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke- markedsmmssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester 1) ) De her anforte afskrivninger afviger fra dem, der indgdr i totalen, se teknisk note s. 27 Tabel Nettorestindkomst mio. kr I alt Landbrug mv. i alt..._ Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Fremstillingsvirksomhed i alt Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn.- og læderfremst Træbearbejd. og træmpbelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter mv Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jem- og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og sélvvazefremst leget0j mv El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Markedsmæssige tjenester i alt Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed..._ Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice..._ Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Ikke-markedsmæssige tjen. i alt Husassist., priv. velfærdsinst. mv Offentlige tjenester Imputerede finansielle tjenester mio. kr.

51 Consumption of fixed capital by main kind of activity * 1994* mio. kr. Oversigtstabeller - 51 Table Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries , Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services 1) 1) The given depreciations differ from those included in the total. Net operating surplus by main kind of activity Table * 1994* mio. kr Total Agriculture etc Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manufacturing Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. furnit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Market services Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Non -market services Other producers, excl. government Producers of government services Imputed bank service charges

52 15,0 845, Oversigtstabeller Tabel 2.20 Samlet antal beskæftigede pers.. I alt , , , , , , , ,0 Landbrug mv. i alt ,0 192,0 186,0 185,0 183,0 179,0 175,0 169, Landbrug og gartneri mv 188,0 180,0 174,0 172,0 170,0 167,0 162,0 157, Skovbrug 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5, Fiskeri og dambrug 8,0 8,0 7,0 8,0 8,0 8,0 8,0 7, Rástofudvinding 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 3,0 Fremstillingsvirksomhed i alt 499,0 490,0 472,0 470,0 471,0 495,0 523,0 542, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 92,0 91,0 92,0 91,0 92,0 93,0 96,0 98, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 43,0 41,0 39,0 41,0 40,0 42,0 44,0 44, Træbearbejd. og træmobelfremst. 35,0 32,0 32,0 30,0 32,0 37,0 37,0 39, Papirfremst. og grafisk virksomhed 51,0 50,0 47,0 47,0 47,0 48,0 50,0 53, Fremst. af kemiske produkter mv 42,0 40,0 40,0 39,0 41,0 43,0 45,0 47, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 31,0 26,0 23,0 22,0 21,0 21,0 22,0 23, Jem- og metalværker og stpberier 8,0 8,0 7,0 6,0 6,0 6,0 6,0 7, Fremst. af jern- og metalprodukter 187,0 190,0 182,0 183,0 183,0 194,0 211,0 220, Guld-og solvvarefremst. leget0j mv 11,0 11,0 11,0 11,0 10,0 11,0 11,0 12, El-,gas-,varme- og vandforsyning 15,0 15,0 15,0 15,0 16,0 16,0 16,0 16, Bygge- og anlægsvirksomhed 201,0 189,0 165,0 154,0 152,0 163,0 169,0 186,0 Markedsmæssige tjenester i alt 833,0 822,0 822,0 826,0 842,0 868,0 897, Engros- og detailhandel 308,0 294,0 281,0 278,0 276, ,0 290, Hotelier og restauranter... 47,0 45,0 45,0 44,0 45,0 47,0 49,0 51, Transportvirksomhed ,0 123,0 124,0 125,0 125,0 127,0 131,0 133, Postvæsen og telekommunikation 45,0 46,0 46,0 46,0 47,0 46,0 45,0 46, Finansiel virksomhed og forsikring 80,0 85,0 87,0 86,0 86,0 90,0 95,0 99, Boligbenyttelse... 11,0 10,0 9,0 10,0 10,0 12,0 11,0 11, Forretningsservice 95,0 98,0 99,0 101,0 103,0 108,0 116,0 126, Privat undervisn. og sundhedsvæsen 30,0 30,0 31,0 31,0 32,0 32,0 33,0 33, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 18,0 18,0 19,0 19,0 20,0 20,0 20,0 21, Husholdningsservice inkl. autorep 89,0 84,0 81,0 81,0 81,0 82,0 83,0 85,0 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 690,0 720,0 747,0 772,0 779,0 773,0 778,0 785, Husassist., priv. velfærdsinst. mv 29,0 29,0 28,0 27,0 26,0 26,0 26,0 27, Offentlige tjenester 661,0 691,0 719,0 746,0 753,0 747,0 752,0 758,0 - Tabel 2.21 Antal lenmodtagere pers., I alt»»»..».» , , , , ,0 2138, , ,0 Landbrug mv. i alt 46,0 43,0 43,0 45,0 47,0 48,0 49,0 48, Landbrug og gartneri mv... 38,0 35,0 35,0 37,0 39,0 40,0 40,0 40, Skovbrug... 4,0 5,0 4,0 5,0 5,0 4,0 4,0 4, Fiskeri og dambrug... 3,0 3,0 3,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, Rástofudvinding.»..»»» 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Fremstillingsvirksomhed i alt 470,0 462,0 446,0 445,0 447,0 471,0 500,0 519, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 87,0 87,0 87,0 87,0 88,0 89,0 93,0 95, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 40,0 37,0 36,0 37,0 37,0 39,0 41,0 41, Træbearbejd. og træmobelfremst 31,0 29,0 29,0 28,0 29,0 34,0 34,0 36, Papirfremst. og grafisk virksomhed 47,0 46,0 43,0 43,0 43,0 44,0 47,0 49, Fremst. af kemiske produkter mv 41,0 40,0 39,0 39,0 40,0 43,0 45,0 47, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 29,0 25,0 22,0 20,0 19,0 20,0 21,0 22, Jem- og metalværker og st0berier 8,0 8,0 7,0 6,0 6,0 6,0 6,0 7, Fremst. af jem- og metalprodukter 177,0 182,0 174,0 175,0 175,0 186,0 204,0 212, Guld-og solvvarefremst. leget4j mv 9,0 10,0 9,0 9,0 9,0 9,0 10,0 11, El-,gas-,varme- og vandforsyning 15,0 15,0 15,0 16,0 16,0 16,0 16, Bygge- og anlægsvirksomhed 159,0 149,0 128,0 120,0 119,0 132,0 139,0 155,0 Markedsmæssige tjenester i alt 690,0 681,0 671,0 673,0 679,0 696,0 723,0 750, Engros- og detailhandel ,0 229,0 218,0 217,0 217,0 221,0 228,0 236, Hotelier og restauranter 38,0 36,0 36,0 36,0 37,0 38,0 41,0 43, Transportvirksomhed ,0 103,0 104,0 106,0 107,0 109,0 113,0 115, Postvæsen og telekommunikation 45,0 46,0 46,0 46,0 47,0 46,0 45,0 46, Finansiel virksomhed og forsikring 80,0 85,0 87,0 86,0 86,0 90,0 95,0 99, Boligbenyttelse ,0 10,0 9,0 9,0 9,0 10,0 10,0 9, Forretningsservice... 75,0 78,0 79,0 80,0 82,0 88,0 94,0 103, Privat undervisn. og sundhedsvæsen 16,0 16,0 17,0 17,0 17,0 17,0 18,0 18, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 15,0 15,0 16,0 16,0 16,0 16,0 17,0 18, Husholdningsservice inkl. autorep 66,0 62,0 59,0 59,0 60,0 61,0 62,0 63,0 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 690,0 720,0 747,0 772,0 779,0 773,0 778,0 785, Husassist., priv. velfærdsinst. mv 29,0 29,0 28,0 27,0 26,0 26,0 26,0 27, Offentligetjenester..._ ,0 691,0 719,0 746,0 753,0 747,0 752,0 758,0

53 Employment * 1994* 1000 pers , , , , , , , ,0 Total Oversigtstabeller - 53 Table ,0 155,0 148,0 141,0 136,0 134,0 127,0 121,0 Agriculture etc. 151,0 144,0 137,0 130,0 125,0 124,0 117,0 112, Agriculture, horticulture, etc. 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, Forestry and logging 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 6,0 6,0 6, Fishing 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Mining and quarrying 535,0 523,0 517,0 517,0 505,0 497,0 475,0 477,0 Manufacturing 95,0 93,0 90,0 90,0 88,0 87,0 85,0 84, Manuf. of food, beverages, tobacco 41,0 38,0 35,0 34,0 32,0 31,0 29,0 28, Textile, clothing, leather industry 38,0 37,0 37,0 38,0 37,0 38,0 37,0 41, Manuf. of wood products, incl. furnit. 54,0 54,0 53,0 52,0 51,0 49,0 47,0 45, Manuf. of paper, printing, publishing 48,0 49,0 49,0 49,0 48,0 50,0 50,0 49, Chemical and petroleum industries 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 18, Non -metallic mineral products 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 5,0 5, Basic metal industries 215,0 211,0 212,0 215,0 210,0 206,0 193,0 195, Manuf. of fabricated metal products 12,0 12,0 12,0 13,0 13,0 12,0 12,0 12, Other manufacturing industries 17,0 16,0 17,0 17,0 17,0 17,0 16,0 16, Electricity, gas and water 191,0 186,0 175,0 168,0 157,0 160,0 157,0 162, Construction 922,0 929,0 924,0 912,0 904,0 897,0 899,0 898,0 Market services 287,0 287,0 284,0 279,0 274,0 274,0 272,0 272, Wholesale and retail trade 53,0 52,0 52,0 53,0 53,0 54,0 56,0 55, Restaurants and hotels 136,0 137,0 136,0 136,0 136,0 134,0 132,0 131, Transport and storage 48,0 50,0 47,0 46,0 44,0 43,0 42,0 42, Communication 106,0 108,0 108,0 105,0 104,0 101,0 99,0 96, Financing and insurance 12,0 12,0 12,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11, Dwellings 136,0 140,0 142,0 141,0 140,0 139,0 142,0 145, Business services 33,0 34,0 35,0 35,0 34,0 34,0 35,0 35, Market services of education, health 21,0 21,0 22,0 22,0 21,0 22,0 23,0 23, Recreational and cultural services 90,0 87,0 85,0 84,0 86,0 85,0 89,0 89, Household services, incl. auto repair 791,0 793,0 807,0 808,0 805,0 803,0 809,0 794,0 Non -market services 28,0 27,0 27,0 28,0 28,0 29,0 29,0 28, Other producers, excl. government 763,0 766,0 780,0 780,0 776,0 774,0 780,0 766, Producers of government services Wage and salary earners Table * 1994* 1000 pers , , , , , , , ,0 Total 48,0 46,0 46,0 45,0 44,0 45,0 40,0 39,0 Agriculture etc. 40,0 39,0 39,0 38,0 37,0 38,0 34,0 33, Agriculture, horticulture, etc. 4,0 4,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3, Forestry and logging 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 3,0 3, Fishing 3,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Mining and quarrying 512,0 501,0 496,0 497,0 486,0 478,0 456,0 459,0 Manufacturing 92,0 90,0 88,0 87,0 86,0 84,0 82,0 81, Manuf. of food, beverages, tobacco 38,0 35,0 33,0 31,0 30,0 28,0 27,0 26, Textile, clothing, leather industry 36,0 35,0 35,0 36,0 35,0 36,0 36,0 40, Manuf. of wood products, incl. furnit. 50,0 50,0 49,0 49,0 47,0 46,0 43,0 42, Manuf. of paper, printing, publishing 48,0 48,0 48,0 48,0 48,0 50,0 49,0 48, Chemical and petroleum industries 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 17,0 18, Non -metallic mineral products 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 5,0 5, Basic metal industries 208,0 203,0 205,0 209,0 203,0 199,0 186,0 189, Manuf. of fabricated metal products 11,0 11,0 11,0 11,0 12,0 11,0 11,0 11, Other manufacturing industries 17,0 16,0 17,0 17,0 17,0 17,0 16,0 16, Electricity, gas and water 160,0 156,0 146,0 141,0 133,0 135,0 132,0 137, Construction 774,0 782,0 780,0 773,0 771,0 763,0 764,0 765,0 Market services 234,0 235,0 235,0 231,0 229,0 228,0 226,0 227, Wholesale and retail trade 44,0 44,0 44,0 45,0 45,0 45,0 47,0 47, Restaurants and hotels 117,0 119,0 119,0 119,0 121,0 119,0 117,0 117, Transport and storage 48,0 50,0 47,0 46,0 44,0 43,0 42,0 42, Communication 106,0 108,0 108,0 105,0 104,0 101,0 99,0 96, Financing and insurance 10,0 10,0 10,0 10,0 9,0 9,0 9,0 9, Dwellings 111,0 114,0 116,0 116,0 116,0 114,0 116,0 118, Business services 18,0 18,0 19,0 19,0 19,0 19,0 20,0 20, Market services of education, health 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 19,0 19, Recreational and cultural services 68,0 65,0 64,0 63,0 66,0 67,0 69,0 71, Household services, incl. auto repair 791,0 793,0 807,0 808,0 805,0 803,0 809,0 794,0 Non -market services 28,0 27,0 27,0 28,0 28,0 29,0 29,0 28, Other producers, excl. government 763,0 766,0 780,0 780,0 776,0 774,0 780,0 766, Producers of government services

54 54 - Oversigtstabeller Tabel 2.22 Privat konsum fordelt efter hovedformál. Arets priser Privat konsum i alt Husholdningernes konsum pi dansk omr F0devarer Drikkevarer og tobak Beklmdning og fodtöj Boligbenyttelse..._ Brmndsel my Boligudstyr, husholdningstjenester m Medicin, lmgeudgifter o.l Anskaffelse of kpretßjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Turistbalance..._._...._ Turistindtmgter my Turistudgifter my Foreninger, organisationer mv Husholdningernes konsum pi dansk omr Varer..._..._..-_ Varige......_ Halvvarige Ikke varige Tjenester Boligbenyttelse Andre tjenester mio. kr. Tabel 2.23 Privat konsum fordelt efter hovedformál priser mio. kr. Privat konsum i alt Husholdningernes konsum pi dansk omr F0devarer Drikkevarer og tobak..._ Beklmdning og fodtgj Boligbenyttelse Brmndsel my Boligudstyr, husholdningstjenester m Medicin, lægeudgifter o.l Anskaffelse of koretrjer Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Turistbalance » Turistindtmgter mv Turistudgifter my Foreninger, organisationer mv Husholdningernes konsum pi dansk omr Varer Varige..._ Halvvarige Ikke varige......_ Tjenester..._ Boligbenyttelse Andre tjenester

55 Oversigtstabeller - 55 Private consumption expenditure by main purposes. Current prices Table * 1994* mio. kr Total Consumption in the domistic market Food Beverages and tobacco Clothing and footwear Gross rents Fuel and power Household equipment and operation Medical care Personal transport equipment Other transport and communication Recreation, entertaiment, etc Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account Purchases i DK by non -resident househo] Purchases abroad by resident households Consumpt. by private non -profite institution Consumption in the domistic market Goods Durable Semi -durable Non -durable Services Gross rents Other services Private consumption expenditure by main purposes prices Table * 1994* mio. kr Total Consumption in the domistic market Food Beverages and tobacco Clothing and footwear Gross rents Fuel and power Household equipment and operation Medical care Personal transport equipment Other transport and communication Recreation, entertaiment, etc Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account Purchases i DK by non -resident househo Purchases abroad by resident households Consumpt. by private non -profite institution Consumption in the domistic market Goods Durable Semi- durable Non -durable Services Gross rents Other services

56 Oversigtstabeller Tabel 2.24 Investeringer fordelt efter art Arets priser mio. kr. 1 Boligbyggeri Byggeri ekskl. boligbyggeri Anlag _..._ Transportmidler _..._ Maskiner og inventar Stambesatninger..._..._..._..._ Faste bruttoinvesteringer i alt (1-6) Lagerforogelser Bruttoinvesteringer i alt (7-8) Forbrug of fast realkapital......_..._ Nettoinvesteringer i alt (9 minus 10) priser 1 Boligbyggeri Byggeri ekskl. boligbyggeri Anlag Transportmidler..._ Maskiner og inventar..._ Stambesatninger Faste bruttoinvesteringer i alt (1-6) Lagerfor9gelser Bruttoinvesteringer i alt (7-8) Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer i alt (9 minus 10) Tabel 2.25 Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter art Primo mio. kr. Arets priser 1 Boligbyggeri..._._ Byggeri ekskl. boligbyggeri Anlæg Transportmidler..._.._..._ Maskiner og inventar Stambesatninger..._. _ Nettobeholdning i alt (1-6)..._ priser._. 1 Boligbyggeri Byggeri ekskl. boligbyggeri Anlag Transportmidler Maskiner og inventar Stambesatninger Nettobeholdning i alt (1-6)

57 Oversigtstabeller - 57 Capital formation by type of goods Table * 1994* mio. kr. Current prices Dwellings Non -residential buildings Civil engineering works Transport equipment Machinery and equipment Agricultural breeding stock, etc Gross fixed capital formation (1-6) Stocks Gross fixed capital formation (7-8) Consumption of fixed capital Net capital formation (9minus 10) prices Dwellings Non -residential buildings Civil engineering works Transport equipment Machinery and equipment Agricultural breeding stock, etc Gross fixed capital formation (1-6) Stocks Gross fixed capital formation (7-8) Consumption of fixed capital Net capital formation (9minus 10) Fixed capital. Net stock by type of goods Table * 1994* mio. kr. Current prices Dwellings Non -residential buildings Civil engineering works Transport equipment Machinery and equipment Agricultural breeding stock, etc Net stock (1-6) prices Dwellings Non -residential buildings Civil engineering works Transport equipment Machinery and equipment Agricultural breeding stock, etc Net stock (1-6)

58 58 - Figurer og vækstprocenter 3. Figurer og vækstprocenter 3.1 Figurer og vkstprocenter I dette kapitel er vist figurer og vækstprocenter svarende til de mest centrale af de i kapitel 2 opstillede tidsserier. I tabelleme 3.1, 3.2 samt er vist deis ar- til -ar vækstprocenter i faste priser deis vækstprocenter for de tilsvarende implicitte prisindeks. Disse implicitte prisindeks fremkommer ved for hver tidsserie at dividere værdierne i priser op i værdierne i lobende priser. De saledes fremkomne prisindeks er som omtalt i afsnit 1.5 Paasche -prisindeks. Der er i tabel 3.4 foretaget en beregning af den reale bruttonationalindkomst samt af den reale, disponible bruttonationalindkomst, og udviklingen i sidstnævnte storrelse er illustreret i figurerne 3.8 og 3.9. De til tabel 3.4 svarende tal i lobende priser er anfort i tabel 3.3. Endvidere er i tabel 3.10 beregnet lonkvoter for erhvervshovedgrupper, og i tabel 3.11 standardberegnede lonkvoter. Udviklingen i den samlede ignkvote og den samlede standardberegnede lonkvote er desuden vist i figur Beregning af den reale nationalindkomst Et land kan blive mere velstaende ved at producere mere. En anden made er imidlertid at bytte sig til hojere velstand. Det sker, hvis bytteforholdet, dvs. forholdet mellem eksport- og importpriser, forbedres. Hvis priserne pa de varer og tjenester der eksporteres stiger mere end priserne pa de varer og tjenester der importeres, vil landet kunne fá en stone mmngde import for en given mængde eksport. Disse aspekter belyses gennem beregninger of den reale nationalindkomst. BNP som produktion Det er velkendt, at bruttonationalproduktet (BNP) er identisk med de indenlandske endelige anvendelser plus nettoeksporten. Dette kan skrives (1) BNP = Forbrug + Investering + Eksport + Import Traditionelt tolkes dette som, at den samlede produktion af varer og tjenester pa dansk omrade er identisk med forbruget af varer og tjenester, investeringerne i varer og tjenester og nettoeksporten (eksport _ import) af varer og tjenester. BNP som indkomst BNP kan imidlertid ogsa opfattes som værdien af den samlede indkomst skabt pa dansk omrade. Identiteten (1) kan ud fra denne synsvinkel opfattes som (2) BNP = Indkomst anvendt til forbrug + Indkomst anvendt til investering + Indkomstoverskud over for udlandet Indkomstoverskuddet over for udlandet er resultatet af eksporten og importen af varer og tjenester. Det har samme verdi som overskuddet pa vare- og tjenestebalancen ( nettoeksporten), dvs. indtegterne fra eksporten fratrukket udgifterne til impor - ten. Begrebet adskiller sig fra den faktiske finansielle opsparing over for udlandet, fordringserhvervelsen, netto, ved at der ikke er korrigeret for lonninger, renter mv. og overft rsler til og fra udlandet.

59 Figurer og vekstprocenter - 59 Faste priser og real kebekraft Ved den traditionelle fastprisberegning af BNP opsplittes verdieme af den samlede produktion og anvendelse af varer og tjenester i en pris- og mengdekomponent. Verdierne i faste priser vil herefter afspejle udviklingen i mengden af producerede eher anvendte varer og tjenester. BNP i faste priser Benevnes forbruget C, investeringerne I, eksporten X og importen M, kan den til (1) svarende identitet i faste priser skrives - C I X M (3) BNP, priser = (- - -) Pc Pi Px PM hvor Pi er prisindekset for anvendelseskategori J. Den reale kebekraft af BNP Betragtes BNP derimod som verdien af den samlede indkomst bliver det interessant at beregne udviklingen i den reale kobekraft af donne indkomst. Karakteren af en sádan beregning adskiller sig fundamentalt fra de ahnindelige fastprisberegninger, hvor valget af prisindeks i princippet er entydigt bestemt som prisindekset for den págeldende vare eller tjeneste. Ved beregningen af den reale kt bekraft er valget af prisindeks ikke entydigt, men afhenger af anvendelsen af indkomsten. Betragtes udtryk (2) forekommer det rimeligt at anvende Pc og PI til de andele af indkomsten, der anvendes til henholdsvis forbrug og investering. Anderledes problemfyldt er valget af deflator til indkomstoverskuddet over for udlandet, idet dette indkomstoverskud jo netop ikke anvendes. I det danske nationalregnskab er det valgt at benytte importindekset (PM) til deflateringen af indkomstoverskuddet over for udlandet. Begrundelsen for dette valg er synspunktet om, at indkomsten fra afsetningen of varer og tjenester til udlandet anvendes til at fmansiere importen. Den til (2) svarende verdi af den reale kobekraft af BNP kan herefter skrives som (4) BNPreal kobekraft = C + I + (X - M Pc Pi PM PM Bytteforholdseffekten Forskellen mellem verdien af BNP's reale kobekraft (4) og verdien af BNP i faste priser (3) er den reale effekt af endringer i bytteforholdet over for udlandet. Reale bytteforholdsgevinster Denne reale verdi af endringer i bytteforholdet bliver i det danske nationalregnskab til (5) Realverdi af endringer i bytteforholdet = (4) - (3) = BNPrealkpbekraff - BNPfastepriser X PM X Px Den reale verdi af endringer i bytteforholdet beregnen sáledes som den forskel der er mellem verdien i tirets priser af eksporten deflateret med henholdsvis prisindekset

60 60 - Figurer ob vwks*^roeenter for import (PM) og prisindekset for eksport (Px). Det fremgár endvidere, at hvis importprisindekset er stone end eksportprisindekset, er verdien negativ. Beregningerne af den reale verdi af ændringerne i bytteforholdet er vist i tabel 3.4 rekke 3 ( "Justering for bytteforholdseffekter "). Disse beregninger er foretaget med 1980 som basisár. Det indebærer, at i Aret 1980 er Pm = Px = 100, sáledes at verdien er nul. Verdieme i de ovrige Ar angiver derfor den reale verdi af endringerne i bytteforholdet i forhold til Bruttonationalindkomsten, BNI Disponibel brutto - nationalindkomst Real BM Real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst Bruttonationalindkomsten (BNI) beregnes ved at korrigere BNP med verdien af lonninger mv., renter og udbytter til og fra udlandet. Mens BNP viser verdien af den samlede indkomst, der er skabt pa dansk omráde, viser BNI verdien af den samlede indkomst som danske residenter rader over. Korngeres der endvidere for de lobende overforsler (u- landshjæ1p, nettoindtegter fra EF mv.) fremkommer verdien af den disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI). Disponibel BNI er sáledes et udtryk for verdien af den disponible indkomst danske residenter kan tillade sig at anvende til konsum og investering, forudsat at udlandskontoens labende poster er i balance, dvs. saldoen = 0. Beregningen af den reale bruttonationalindkomst (real BNI) sker ved at korrigere BNP, real kobekraft, med realverdien af den nettoindkomst der er forarsaget af lonninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto (renter mv. fra udlandet). Anvendes atter importindekset til deflateringen haves Renter mv. fra udlandet (6) Real BNI = BNP rcaikpbekraft + PM X X - Renter mv. fra udlandet BNP priser + (- - ) + PM Px PM Real disponibel BM Deflateres endvidere de lobende overforsler fra udlandet, netto (lob. overf. fra udlandet) med importindekset, kan den reale disponible bruttonationalindkomst udtrykkes (7) Real disponibel BNI = real BNI + lob. overf. fra udlandet PM Real disponibel BNI er verdien af den reale kobekraft af den disponible indkomst som danske residenter kan tillade sig at anvende til konsum og investering, hvis udlandskontoens lobende poster er i balance.

61 Figurer og vekstprocenter - 61 Sammenfattende kan folgende oversigt opstilles Oversigt BNP, faste priser (produktionen pá dansk omráde i faste priser) + (X/PM - X/PX) (den reale verdi af bytteforholdsgevinster) = BNP, real kobekraft (den reale kobekraft af indkomst skabt pá dansk omrade) + Renter mv. fra udl./pm (den reale verdi af nettoindkomsten fra lonninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto) = real BNI (real kobekraft af danskernes indkomster) + 10b.overf. fra udl./pm (den reale verdi af 10bende overforsler fra udlandet) = real disponibel BNI (real kobekraft af danskernes disponible indkomst) 3.3 Beregning af lenkvoter Bruttofaktorindkomstens fordeling pá lonninger og arbejdsgiverbidrag pá den ene side og bruttorestindkomst pá den anden side (den funktionelle indkomstfordeling) kan belyses ved beregning af It nkvoter. Ved lonkvoten forstas den procentvise andel af bruttofaktorindkomsten, der gear til lonninger og arbejdsgiverbidrag. Lenkvoten for erhvery Lenkvoten beregnes for hver af de 117 erhvery der indgár i nationalregnskabet. Betegnes lonkvoten for det i te erhvery i dr t kit, beregnes erhvervets lynkvote som (8) kit = b x 100,i = 1,2,...,117 hvor 1 angiver ltónninger og arbejdsgiverbidrag og b bruttofaktorindkomsten. Lenkvoten for grupper af erhvery For hovedgrupper af erhvery beregnes lonkvoten tilsvarende som forholdet mellem summen af lonningerne og arbejdsgiverbidrag og summen af bruttofaktorindkomsterne i de erhverv, der indgár i hovedgruppen. Lonkvoten for I hovedgruppe j i Ar t kan derfor skrives som ltt (9) kit = ` x 100, bit hvor summeringen sker over de erhverv, der indgár i hovedgruppe j. Da lrt = kt 100 x bit, kan (9) omskrives til bit (10) kit = x = kit x v,, y, bit ;

62 ) - "' ` Fimirer na b v ækst^ror..enter Y hvor v;,t = bit y bit betegner det i'te erhvervs andel af hovedgruppe j's samlede bruttofaktorindkomst. LOnkvoten for en erhvervshovedgruppe kan sáledes opfattes som en sammenvejning af de enkelte erhvervs ltbnkvoter (kit) med bruttofaktorindkomstandelene som vægte. Lenkvoten for hele okonomien Ved beregning af okonomiens samlede lonkvote má der tages stilling til, hvorledes den negative bruttofaktorindkomst for imputerede finansielle tjenester skai behandles. Da denne korrektionspost netop fremkommer fordi imputerede finansielle tjenester ikke fordeles pa erhverv, har den ikke kunnet indgá i beregningen af de erhvervsfordelte lonkvoter, hvorimod den naturligt má indgá i den samlede lonkvote, der derfor bliver (11) Kst = s lit ` x 100 = bit -rt E bit I, i... L bit -rt i = 1, 2,,117 y kitx vist, hvor rt angiver verdien af imputerede finansielle tjenester i ár t. Det bemærkes, at den samlede lonkvote er storre end den sammenvejede lonkvote for de 117 erhverv. Standardberegnede lenkvoter Standardberegnet lonkvote for erhvervsgrupper Udviklingen i lonkvoter for hovedgrupper af erhverv og den samlede lonkvote kan vire pávirket af dels endrede funktionelle fordelinger irden for hvert enkelt af de 117 erhverv, deis forskydninger mellem erhverv med forskellige lonkvoter. Sidstnævnte effekt kan elimineres ved en sakaldt standardberegning af 10nkvoterne, hvorved erhvervenes lonkvoter i det aktuelle ár sammenvejes pá grundlag af bruttofaktorindkomsteme i et givet ár, basisaret. De standardberegnede lonkvoter belyser sáledes den del af udviklingen i lonkvoten, der kan tilskrives endrede funktionelle fordelinger inden for hvert enkelt af de 117 erhverv. Som basisár for standardberegningen anvendes Den standardberegnede 10nkvote for erhvervshovedgruppe j i ár t, Stkjt, kan derfor analogt med (9) skrives som (12) Stk;t = kitx voo, hvor vijgp angiver det i'te erhvervs andel af bruttofaktorindkomsten i hovedgruppe j i Standardberegnet lonkvote for hele okonomien For den samlede t konomi er den standardberegnede lonkvote analogt med (11) beregnet som (13) Stk,.t = b;t E kltx v80 Eb;t - ri ; Det fremgár, at inddragelsen af de imputerede finansielle tjenester i (13) sker pa grundlag af forholdene i det lobende ár, og ikke - som man umiddelbart ville forvente - forholdene i basisaret. Denne fremgangsmáde er valgt, fordi man herved pá den mest hensigtsmæssige made far taget hensyn til, at de imputerede finansielle tjenester blot er en udgift til ra- og hjælpestoffer, der ikke har kunnet fordeles pá

63 Figurer og vækstprocenter - 63 erhverv. Tænkte man sig, at en sidan fordeling faktisk var foretaget, ville lonkvoterne i de enkelte erhvery have været tilsvarende storre, bide i basisiret og i de lobende ir. Implikationeme af den valgte fremgangsmide klargores bedst ved et tankeeksperiment: Hvis den eneste forskel mellem basisiret og det lobende it bestir i, at de imputerede finansielle tjenester er blevet fordoblet, vil save] den samlede IOnkvote (jf. formel 11) som den samlede standardberegnede lonkvote (jf. formel 13) udvise stigning pi trods af, at lonkvoterne for hvert enkelt af de 117 erhvery er u endrede. Havde korrektionsfaktoren for imputerede finansielle tjenester i (13) været beregnet ud fra forholdene i basisiret, ville den samlede standardberegnede lonkvote ikke have ændret sig. Men rent faktisk ville der i det lobende it være sket en stigning i de enkelte erhvervs lonkvote, hvis de imputerede finansielle tjenester havde veret fordelt, og det er hensigtsmxssigt at dette afspejles i den standardberegnede lonkvote, hvad der netop sikres ved anvendelse of formel (13).

64 64 - Figurer og vækstprocenter Figur 3.1 Bruttonationalproduktet i markedspriser Indeks 1980 = 100 Gross domestic product at market prices Index 1980 = = hnp i árets priser 150 implicit prisindeks /IN 1. 1*0. Kiser 75 0 ' Figur 3.2 Bruttonationalproduktet i markedspriser Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices Percent changes at annual rates Pct BNP i 3arcts priser 3-2 '

65 Figurer og vækstprocenter - 65 Figur 3.3 Import og eksport of varer og tjenester egrets priser Imports and exports of goods and services Current prices Mia. kr Imp-an af varo 130 tjette.tek..., 50 :... mportäf tjenester -30 Overskud pá varer vg tjenestebalanccn ' Figur 3.4 Privat konsum, kollektivt konsum og faste bruttoinvesteringer priser Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure and gross fixed capital formation prices Mia.kr. 300 PriN at kon.un Kolle.ktnt konsamt 75 0 '

66 66 - Figurer og vækstprocenter Figur 3.5 Privat konsum, kollektivt konsum, faste bruttoinvesteringer og bruttofaktorindkomst priser. Arlig stigning i procent Private final consumption expenditure, general government final consumption expenditure, fixed capital formation and gross domestic product at factor prices prices. Percent changes at annual rates Pct Prtv at konum o Pct. 20 ' Kol lrktivt kostrn ' Pct aste bruttoirvesteringer -20 '

67 ' Figurer og vækstprocenter - 67 Figur 3.6 Bruttofaktorindkomsten fordelt pá erhvervshovedgrupper Arets priser. Procentvis fordeling Gross domestic product by main kind of activity Current prices. Percent distribution Pct. 60 Marl.o&massigc tjenester + impuíet-etic tinarlsìcilc tjenester Frc ro s tiltingsvirk,omhed, r;isrufudvinding, d-, gas-; vanne- oz v and for,yni ng Ikkc. Clii`dìit:ï,r ;Ire Ll nesinr 15 Bygge og anlsgsvirl_sornhcd 0 ' Figur 3.7 Bruttofaktorindkomsten og samlede beskæftigelse i udvalgte erhvervl i alt priser og antal beskæftigede. Arlig stigning i procent Gross domestic product and total employment by selected kind -of- activity groups', total, prices and number of employed persons. Percent changes at annual rates Pct Beskteftigede ' Fremstillingsvirksomhed, el -, gas -, vanne- og vandforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed og markedsmassige tjenester 'Manufacturing industries, electric power, gas, steam and water, building and construction and market services

68 68 - Figurer a og ywkstprocenter Figur 3.8 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel bruttonationalindkomst Gross domestic product at market prices of 1980 and real gross national disposable income Mia. kr Real, disponibel brutto - n'i tì c ndkomsl ' Figur 3.9 Bruttonationalprodukt i markedspriser og real, disponibel brutto - nationalindkomst Arlig stigning i procent Gross domestic product at market prices of 1980 and real gross national disposable income Percent changes at annual rates Pct Ltea1, dìspnntbel brnttonationalindkomst '

69 Figurer og vwkstprocenter - 69 Figur 3.10 Den samlede lonkvote og den samlede standardberegnede lonkvote, vægte Total wage share and wage share according to 1980 weights Pct Standardbere2net lonkvute '

70 7Q - Figurer ng vwkstprocentei Tabel 3.1 Konto for varer og tjenester. Arlig stigning i procent pct priser 1 Produktionsværdi i basispriser... 4,0-0,1-1,6 2,3 1,5 5,3 4,8 5,4 2 Import af varer 5,0-6,9-2,5 2,4 3,2 7,1 7,8 5,2 3 Import af tjenester... 4,6-6,1 3,9 12,5-6,4-5,0 10,3 17,6 4 Varetilknyttede indirekte skatter, netto - 0,3-7,6-3,3 2,4 5,0 6,7 6,9 4,1 5 Tilgang af varer og tjenester ialt 3,8-1,8-1,7 2,5 1,8 5,4 5,5 5,5 6 RA og hjælpestoffer... 3,7-1,2-2,8 1,4 0,8 6,7 5,9 7,3 7 Endelig anvendelse af varer og tjenest 3,9-2,1-1,1 3,2 2,3 4,7 5,3 4,5 8 Eksport af varer 9,7 9,0 7,0 2,1 7,7 5,5 5,4-0,6 9 Eksport aftjenester 4,4-7,0 12,8 4,1-5,0-4,3 3,1 2,6 10 Indenlandsk endelig anvendelse 2,7-4,3-4,1 3,5 1,4 5,1 5,4 6,1 11 Privat konsum ,4-3,7-2,3 1,5 2,6 3,4 5,0 5,7 12 Kollektivt konsum 5,9 4,3 2,6 3,1-0,4 2,5 0,5...._.. 13 Faste btuttoinvesteringer - 0,4-12,6-19,2 7,1 1,9 12,9 12,6 17,1 Prisindeks 1 Produktionsværdi i basispriser... 7,3 10,9 12,3 11,0 6,9 6,0 3,8-0,4 2 Import af varer ,4 21,4 16,6 9,5 3,2 7,7 3,3-8,3 3 Import af tjenester 15,5 23,3 24,4 12,8 7,3 10,5 2,2-15,1 4 Varetilknyttede indirekte skatter, netto 19,2 16,9 14,0 7,4 7,4 4,0 4,2 11,6 5 Tilgang af varer og tjenester ialt 9,1 13,0 13,2 10,6 6,4 6,2 3,7-1,0 6 Ril og hjælpestoffer... 9,3 15,6 15,3 11,0 6,1 6,0 3,2-4,0 7 Endelig anvendelse af varer og tjenest, 9,0 11,5 12,0 10,5 6,6 6,2 4,1 0,8 8 Eksport afvarer 7,7 13,9 11,9 11,1 4,9 6,8 2,9-4,1 9 Eksport af tjenester 9,6 17,1 15,3 8,7 6,5 11,4 6,5-10,3 10 Indenlandsk endelig anvendelse 9,2 10,6 11,7 10,4 7,1 5,7 4,2 3,0 11 Privatkonsum 10,4 10,7 12,1 10,3 6,8 6,4 4,3 2,9 12 Kollektivt konsum 7,6 10,2 10,6 12,3 7,3 4,4 3,8 2,0 13 Faste bruttoinvesteringer -._.._ 7,9 11,0 12,4 9,2 8,0 5,0 5,2 2.6 Tabel 3.2 Konto for indkomstdannelsen. Arlig stigning i procent pct priser I Bruttonationalproduktet i markedspris, 3,6-0,4-0,9 3,0 2,5 4,4 4,3 3,6 2 Indirekte skatter, netto..._ ,7-7,8-3,3 2,1 4,9 6,4 6,9 4,3 3 Bruttofaktorindkomst 4,4 1,0-0,4 3,2 2,1 4,0 3,8 3,5 Prisindeks 1 Bruttonationalproduktet i markedspris. 7,6 8,2 10,1 10,6 7,6 5,7 4,3 4,6 2 Indirekte skatter, netto 18,6 14,8 12,2 4,8 6,2 5,3 5,8 12,4 3 Bruttofaktorindkomst 5,6 7,0 9,7 11,6 7,9 5,7 4,1 3,1

71 . Figurer og vækstprocenter - 71 Goods and services account. Per cent changes at annual rates * 1994* pct prices Table 3.1 1,2 1,0 0,4 1,3 1,1 0,3 2,0 3,1 Gross output of goods and services at basic price 1-3,2 5,4 0,5 5,1 1,2-4,9 12,3 Imports of goods ,5 10,0-0,2 5,1-0,7-1,4 1,5 12,6 Imports of services, incl. tourism..._ ,5-4,3-1,7-1,0 2,0 1,5 2,6 11,6 Net taxes on products ,2 0,7 1,0 1,1 1,6 0,4 1,0 5,2 Total supply of goods and services ,0-0,2-0,1 0,7 0,9 0,5 2,7 3,1 Intermediate consumption 6-0,3 1,3 1,6 1,4 2,1 0,4-6,5 Final demand of goods and services..._..._ ,4 6,1 5,3 4,7 7,1 3,3-1,5 9,7 Exports of goods 8 12,4 14,2 0,2 15,6 9,6-5,3-2,2 1,5 Exports of services, incl. tourism 9-2,2-1,2 0,6-1,0-0,4-0,1 0,8 5,8 Final domestic demand 10-1,5-1,0-0,4 0,0 1,2 1,9 2,4 6,6 Private final consumption expenditure 11 2,5 0,9-0,6-0,4-0,2 0,4 3,0 1,4 General government final consumpt. expenditure 12-3,8-6,7 1,0-1,8-5,7-4,2-4,7 3,0 Gross fixed capital formation 13 Price indexes 2,8 2,9 5,6 2,0 2,1 2,7 0,1 1,6 Gross output of goods and services at basic price 1-2,7 1,2 5,6-0,1 1,2-3,0-1,9 1,2 Imports of goods 2-1,0 5,9 10,7-3,0 7,1 0,4 0,7-2,8 Imports of services, incl. tourism ,6 8,2 2,6 1,3-0,4 1,0-2,0 1,5 Net taxes on products 4 2,3 3,2 5,4 1,6 1,9 1,8-0,1 1,3 Total supply of goods and services ,2 3,2 6,7 0,9 1,4 1,7-1,0 1,6 Intermediate consumption 6 3,1 3,1 4,6 1,9 2,1 1,8 0,6 1,0 Final demand of goods and services 7-1,3 0,2 6,3 1,4-0,9 0,4-1,9 0,7 Exports of goods 8-4,4 2,4 7,0-4,6 4,0-2, ,3 Exports of services, incl. tourism 9 4,9 4,3 4,1 3,0 3,3 2,7 1,2 1,4 Final domestic demand 10 4,6 4,0 4,3 2,7 2,5 2,0 0,3 1,8 Private final consumption expenditure ,9 6,0 4,9 3,5 4,5 3,3 2,0 1,6 General government foral consumpt. expenditure 12 3,7 2,6 4,0 2,1 4,0 2,2 3,0 1,8 Gross fixed capital formation 13 Generation of income account. Per cent changes at annual rates Table * 1994* pct prices 0,3 1,2 0,6 1,4 1,3 0,2 1,5 4,4 Gross domestic product at market prices 1-5,2-4,4-1,8-1,2 2,2 1,6 2,6 11,5 Indirect taxes, net ,3 2,2 1,0 1,9 1,2 0,0 1,3 3,2 Gross domestic product at factor prices 3 Price indexes 4,7 3,4 4,2 2,7 2,2 3,2 0,7 1,7 Gross domestic product at market prices ,5 4,8 0,9 1,2 0,1-3,4 1,0 1,1 Indirect taxes, net 2 4,1 3,2 4,9 3,0 2,6 4,2 0,7 1,8 Gross domestic product at factor prices 3...-

72 72 - Figurer og vækstprocenter Tabel 3.3 Bruttonationalprodukt i markedspriser, bruttonationalindkomst i markedspriser og disponibel bruttonationalindkomst. Arets priser mio. kr. Arets priser 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser LOnninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto Bruttonationalindkomst (1-2) Lobende overforsler fra udlandet, netto Disponibel bruttonationalindkomst (3-4)»»..., Indeks1980= =100 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser 92,8 100,0 109,1 124,3 137,1 151,2 164,6 178,3 2 Bruttonationalindkomst... 93,4 100,0 108,4 122,5 135,6 148,5 161,6 175,3 3 Disponibel bruttonationalindkomst 93,5 100,0 107,8 121,6 134,4 148,2 160,6 173,9 Arlig stigning i procent pct. 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser 11,4 7,8 9,1 13,9 10,4 10,3 8,8 8,4 2 Bruttonationalindkomst... 10,9 7,1 8,4 13,1 10,6 9,6 8,8 8,5 3 Disponibel bruttonationalindkomst 10,0 7,0 7,8 12, ,3 8,3 8,3 Tabel 3.4 Bruttonationalprodukt i markedspriser, real bruttonationalindkomst og real disponibel bruttonationalindkomst mio. kr priser 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser Ltnninger mv., renter og udbytter fra udlandet, netto Justering for bytteforholdseffekter Real bruttonationalindkomst (1-3) _.,..._.._. 5 Lobende overfyrsler fra udlandet, netto Real, disponibel bruttonationalindkomst (4-5) =100 Indeks 1980 =100 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser ,4 100,0 99,1 102,1 104,7 109,3 114,0 118,1 2 Real bruttonationalindkomst 102,8 100,0 97,1 99,5 102,6 106,4 111,1 116,3 3 Real, disponibel bruttonationalindkomst 102,9 100,0 96,6 98,8 101,7 106,2 110,4 115,3 pct. Arlig stigning i procent 1 Bruttonationalprodukt i markedspriser..._... 3,6-0,4-0,9 3,0 2,5 4,4 4,3 3,6 2 Real bruttonationalindkomst ,6-2,7-2,9 2,4 3,1 3,7 4,3 4,7 3 Real, disponibel bruttonationalindkomst... 0,6-2,8-3,4 2,2 3,0 4,4 3,9 4,4

73 Figurer og vækstprocenter - 73 Gross domestic product at market prices, gross national income and gross national disposable income. Table 33 Current prices * 1994* mio.kr. Current prices Gross domestic product at market prices 1 Compens. of employees and proberty and entre preneuial income from the rest of the world, net Gross national income..._ 3 Unrequited current transfers from the rest of the world, net......_ Gross national disposable income =100 Index numbers 1980 = ,3 195,9 205,3 213,8 221,5 229,0 234,1 248,4 Gross domestic product at market prices 1 184,5 193,2 202,0 209,8 217,8 226,0 232,0 245,9 Gross national income 2 183,1 191,9 200,5 208,8 216,0 224,6 230,4 243,4 Gross national disposable income _......_.._.. 3 pct. Per cent changes at annual rates 5,0 4,6 4,8 4,2 3,6 3,4 2,2 6,1 Gross domestic product at market prices..._ ,2 4,8 4,6 3,9 3,8 3,8 2,7 6,0 Gross national income..._._ ,2 4,8 4,5 4,1 3,5 4,0 2,6 5,7 Gross national disposable income _... _... 3 Gross domestic product at market prices of 1980, real gross national income and real gross national Table 3.4 disposable income * 1994* mio.kr prices Gross domestic product at market prices preneuial income from the rest of the world, net Adjustment for terms -of-trade effects Real gross national income...»_ of the world, net..._.._ Real gross national disposable income =100 Index numbers 1980 = ,8 120,5 122,2 123,9 124,2 126,0 131,5 Gross domestic product at market prices 1 116,8 117,7 118,1 119,6 120,4 122,2 124,5 129,6 Real gross national income 2 115,7 116,6 117,0 118,8 119,2 121,2 123,3 127,8 Real gross national disposable income..._..._... 3 pct. Per cent changes at annual rates 0,3 1,2 0,6 1,4 1,3 0,2 1,5 4,4 Gross domestic product at market prices..._.. I 0,4 0,8 0,4 1,2 0,7 1,5 1,8 4,1 Real gross national income......_ ,3 0,8 0,3 1,5 0,3 1,7 1,7 3,7 Real gross national disposable income 3

74 Figurer og vækstprocenter Tabel 3.5 Bruttofaktorindkomst. Arlig stigning i procent priser I alt..._... 4,4 1,0-0,4 3,2 2,1 4,0 3,8 3,5 Landbrug mv. i alt 0,5 4,2 8,3 10,0-8,6 20,0-0,4-3, Landbrug og gartneri mv ,3 4,3 8,9 9,4-9,4 25,0-0,1-2, Skovbrug 2,0 5,0 5,8 51,2-17,1-11,9-11,0-2, Fiskeri og dambrug 16,7 2,6 4,5-0,6 4,3-6,4 0,2-20,8, Rástofudvinding 12,6-56,5 154,2 139,6 10,4 24,6 59,7 57,1 Fremstillingsvirksomhed i alt 5,7 4,5-3,2 1,6 6,7 4,7 3, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 11,0 5,4 2,5-0,2 6,9-0,6 7,4 6, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 10,8-2,7-0,8 0,7 8,4 5,9 2,7 -. 5, Træbearbejd. og træm0belfremst. 8,1-4, ,8 19,8 15,9-0,5-2, Papirfremst. og grafisk virksomhed 4,8-0,9-9,7 4,6-0,2 7,9-1,8 4, Fremst. af kemiske produkter mv - 5,4 25,8-3,6-0,3 14,2-4,2 3,9-0, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 6,3-16,2-12,0-1,1-1,2 4,5-0,8 8, Jan- og metalværker og st0berier 22,0 21,8-12,7-20,2 28,1 14,2 3,4-12, Fremst. af jem- og metalprodukter 4,9 5,7-4,5 4,3 5,0 8,5 3,1-4, Guld-og s0lvvarefremst. leget0j mv - 1,7 2,0 10,1 5,0-0,4-0,3 4, EI-,gas-,varme- og vandforsyning 9,8-8,4-7,5 18,8 3,7 1,8 15,6 7, Bygge- og anlægsvirksomhed - 7,2 4,7-17,3-5,4-3,0 8,8 6,5 18,9 Markedsmæssige tjenester i alt 5,4-3,5-1,0 1,5 2,9 4,6 3,6 5, Engros- og detailhandel 3,4-3,5-3,0 6,2 5,7 1,5 7,8 6, Hotellerogrestauranter ,1 3,1 2,5-1,0 0,9 3,1-2, Transportvirksomhed 11,8-6,5 1,1-2,4-0,9 2,0-2,1 1, Postvæsen og telekommunikation 11,3 10,7 1,8 3,3-2,6 17,1 3,8 0, Finansiel virksomhed og forsikring - 3,6-9,9-16,6-1,4 3,3 33,7-1,0 33, Boligbenyttelse 7,3-5,5 2,3-1,7 2,1 0,6 1,3-2, Forretningsservice 9,7 3,3 3,5 3,7 8,3 10,1 8,0 6, Privat undervisn. og sundhedsvæsen. 2,6 1,5-0,5-0,1-1,5-5,4 2,7 4, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 4,0 1,9 9,2-6,2-0,8 8,3-0,2 8, Husholdningsservice inkl. autorep 1,5-2,0-3,2 2,5 0,5 2,0 2,6 6,0 Ikke-markedsmaessige tjen. i alt 5,6 5,0 4,7 4,4 0,6-0,1 2,2 1, Husassist., priv. velfærdsinst. mv - 2,5 4,5-7,4-5,0 4,8 5,3 4,1 4, Offentlige tjenester 5,9 5,0 5,0 4,7 0,5-0,3 2,2 1, Imputerede finansielle tjenester 0,3-9,4-10,1-5,6 0,8 31,3 2,4 35,2 Tabel 3.6 Bruttofaktorindkomst. Arlig stigning i procent. Prisindeks pct I alt 5,6 7,0 9,7 11,6 7,9 5,7 4,1 3,1 Landbrug mv. i alt - 4,7 6,5 8,7 13,9 3,9 3,6-2,5 3, Landbrug og gartneri mv ,8 4,7 8,8 15,8 3,2 2,9-2,3 1, Skovbrug ,9 14,0 4,2 1,1 7,4 7,0 8,1 10, Fiskeri og dambrug - 14,2 19,5 8,7 3,7 9,2 6,5-9,4 25, Rtistofudvinding... 23,4 43,1 27,5 10,7-5,7-0,1-9,0-43,9 Fremstillingsvirksomhed i alt 4,9 8,0 7,8 11,8 5,7 8,3 4,4 6, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 3,2 6,4 7,7 12,2 3,0 10,3 0,1-0, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 1,7 11,1 8,4 12,6 0,9 2,9 3,8 9, Træbearbejd. og træm0belfremst - 0,1 6,8 14,1 6,5 1,9 7,6 4,1 12, Papirfremst. og grafisk virksomhed 5,7 8,9 9,3 12,9 9,5 6,9 7,5 7, Fremst. af kemiske produkter mv 19,2 2,5 9,1 13,9 2,0 9,1 7,4 8, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 2,0 10,9 6,7 15,4 7,1 9,1 10,0 10, Jem- og metalværker og st0berier - 9,0-5,7 0,5 34,2-5,1 2,8 2,7 15, Fremst. af jem- og metalprodukter 3,5 9,6 6,5 10,2 9,4 8,1 4,8 7, Guld-og s0lvvarefremst. leget0j mv 13,6 15,7 10,1 8,6 7,8 9,3 9,6 6, El-,gas-,varme- og vandforsyning - 4,7 7,6 12,0 22,2 3,4-20,8 0,1 16, Bygge- og anlægsvirksomhed. 9,2 9,3 11,8 13,7 6,0 5,6 1,5 2,4 Markedsmæssige tjenester i alt 6,4 6,1 10,4 10,1 10,6 6,9 6,3 3, Engros- og detailhandel..._. 4,2-0,2 11,6 8,2 11,2 5,2 6,3 2, Hotelier og restauranter 10,9 6,9 7,4 10,7 12,1 10,8 9,7 13, Transportvirksomhed... 5,8 11,4 11,9 12,3 7,2 10,0 9,2 2, Postvæsen og telekommunikation - 1,7-1,2 8,7 14,1 22,8 6,9 3,5 1, Finansiel virksomhed og forsikring 11,2 7,4 9,9 10,1 7,0 4,8 5,1 3, Boligbenyttelse... 7,5 10,1 8,8 9,7 12,1 8,6 6,7 5, Forretningsservice 9,9 8,0 8,7 11,6 10,5 4,5 4,4 5, Privat undervisn. og sundhedsvæsen 5,1 5,9 9,9 9,3 7,8 8,9 3,2 3, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 8,8 8,8 10,3 9,0 12,4 3,9 3,1 0, Husholdningsservice inkl. 8,2 9,7 13,1 11,1 8,5 8,0 6,8 4,4 Ikke-markedsmaessige tjen. i alt 7,6 7,6 9,4 12,0 7,2 4,1 3,3 2, Husassist., priv. velfærdsinst. mv 11,9 9,4 12,0 12,7 4,6 6,7 4,6 4, Offentlige tjenester... 7,5 7,6 9,4 12,0 7,3 4,0 3,3 2, Imputerede finansielle tjenester 10,3 10,0 10,9 10,8 6,8 5,0 5,9 2,4 pct.

75 Figurer og vækstprocenter - 75 Gross domestic product at factor cost. Per cent changes at anual rates prices Table * 1994* pct 1,3 2,2 1,0 1,9 1,2 0,0 1,3 3,2 Total - 4,7 10,0 7,8 0,8-1,6-9,5 9,3 4,8 Agriculture etc. - 4,9 11,8 8,1 2,2-1,7-10,9 13,0 4, Agriculture, horticulture, etc. - 3,3 0,7 3,9 1,3 14,8-10,5-22,7-0, Forestry and logging - 3,4-8,9 4,1-22,6-10,6 26,1-35,6 33, Fishing 28,5 1,7 21,1 2,2 20,7 8,1 9,5 8, Mining and quarrying - 4,1 1,6 1,2-1,0-0,1 0,9 0,7 2,1 Manufacturing - 3,0 3,5-1,5 4,3 9,0 2,4-1,8-2, Manuf. of food, beverages, tobacco - 9,8-10,1-1,6-8,9 0,3-9,3-3,2-0, Textile, clothing, leather industry - 8,0-0,7-0,7-1,7-3,9 2,5 16,3 11, Manuf. of wood products, incl. fumit. - 3,3-4,6-2,8-2,3-2,3-4,1-0,3 5, Manuf. of paper, printing, publishing 4,0 1,3 1,8 1,0-4,2 10,5-0,3 9, Chemical and petroleum industries - 6,9-9,6 2,8-6,9-3,9 0,9 2,0-3, Non -metallic mineral products - 1,7 19,0 23,3-7,0-10,3 3,5-11,6 23, Basic metal industries - 6,0 4,5 3,2-2,9-4,0-1,3 1,5 1, Manuf. of fabricated metal products - 3,4 13,4 6,4-2,2 10,6-3,6 7,4-1, Other manufacturing industries - 2,6 3,0-2,3 7,9 25,1-10,1 1,9 0, Electricity, gas and water 4,3-6,9-6,9-4,3-7,3 0,0-5,7 3, Construction 2,7 2,0 1,2 3,7 0,1-0,7 2,1 4,4 Market services 1,4-0,1-3,7 4,5 2,9 0,5 0,3 2, Wholesale and retail trade - 4,4 4,8 0,9-5,1 3,3-13,1 14,8-1, Restaurants and hotels 12,2 9,0 5,9 10,2 3,0 6,3 4,0 7, Transport and storage 17,1 0,0 1,8 9,6-4,1 7,9 0,2 10, Communication - 6,8-6,4 12,4-11,9-25,7-21,1 22,7 30, Financing and insurance 1,2 1,8 3,3 2,5 0, ,9-0, Dwellings 7,6 5,6 0,8 8,3 4,5-8,7 3,2-1, Business services - 2,7 6,6-1,2 2,9 3,1 6,4 1,4-0, Market services of education, health 1,9 1,9-1,7 3,1 5,0 10,3 10,4 12, Recreational and cultural services - 4,1-0,7-3,4-3,2-4,0 0,3-7,2 6, Household services, incl. auto repair 0,5 1,6-0,1 0,2-0,7 1,0 1,3 1,8 Non -market services 0,1 1,1 0,9 11,6 3,4 3,9 11,6 8, Other producers, excl. government 0,5 1,6-0,1-0,1-0,8 0,9 0,9 1, Producers of government services - 6,1-10,5 10,7-9,6-22,2-19,1 34,9 15, Imputed bank service charges Gross domestic product at factor cost. Per cent changes at anual rates. Price indexes Table * 1994* pct. 4,1 3,2 4,9 3,0 2,6 4,2 0,7 1,8 Total - 4,4-8,3 6,5-5,1-0,7 9,1-13,1 4,1 Agriculture etc. - 5,1-9,1 7,0-6,5-2,1 10,6-12,6 5, Agriculture, horticulture, etc. - 0,6 1,7 1,8 4,5-3,8 5,0 1,2 8, Forestry and logging 1,9 1,3 3,6 18,4 24,6-17,9-4,5-26, Fishing - 21,3-18,6 15,9 14,1-21,8-0,1-12,7-0, Mining and quarrying 6,3 3,6 1,9 6,2 3,4 3,7 1,5 6,2 Manufacturing 4,0-0,4 1,9 1,0-1,2 2,5 4,5-2, Manuf. of food, beverages, tobacco 10,3 9,7-2,2 10,1 3,8 11,7-4,6 14, Textile, clothing, leather industry 7,6 1,2 10,6 7,8 9,0 5,2-9,2 10, Manuf. of wood products, incl. fumit. 10,1 8,0 6,1 6,0 5,2 9,0 1,3 5, Manuf. of paper, printing, publishing 0,5 7,5 3,8 6,0 3,0-4,3 4, Chemical and petroleum industries 9,1 4,6-2,1 9,5 2,3-0,5 2,8 26, Non -metallic mineral products - 0,2-9,1-8,9 11,0 8,3-7,9-3,8-2, Basic metal industries 7,5 4,0 0,1 8,9 7,4 4,6 0,7 7, Manuf. of fabricated metal products ,9 3,1 7,6-4,2 7,1 0,7 8, Other manufacturing industries 11,4 4,6 20,7-1,1-5,8 16,1-1,7 3, Electricity, gas and water 10,3 6,4 1,9 4,2 1,8 10,5 2,5 0, Construction 1,7 3,0 7,0 2,0 3,6 3,5 1,2 1,7 Market services - 2,2-2,5 10,1 0,1 1,7 4,8-1,0 2, Wholesale and retail trade 8,2 0,1 3,6 8,7-0,3 23,3-6,1 13, Restaurants and hotels - 5,2 2,5 3,0-4,6 3,8-1,7 0,8-1, Transport and storage - 5,4 8,0 9,1 4,0 2,4 3,9 0,1 0, Communication 4,5 0,9 7,0 0,7 0,6-7,7-1,1 10, Financing and insurance 4.6 6,9 7,9 7,0 7,1 2,7 4,8 2, Dwellings 5,4 6,6 5,3 3,2 2,9 7,8 3,8 3, Business services 7,5 8,9 2,4 3,2 2,3 4,0 0,2 2, Market services of education, health 8,0-0,2 10,8 1,7 5,7 1,9-4,4 2, Recreational and cultural services 15,7 8,4 4,5 7,8 6,9 6,0 9,4 0, Household services, incl. auto repair 9,4 6,5 4,6 3,5 4,7 2,9 2,4 1,2 Non -market services 8,2 1,8 4,5 2,9 2,7 1,1 3,4 0, Other producers, excl. government 9,4 6,6 4,6 3,5 4,8 3,0 2,3 1, Producers of government services 5,0 5,2 5,3 3,3 4,5 1,8-10,5 17, Imputed bank service charges

76 76 - Figurer og vækstprocenter Tabel 3.7 Privat konsum fordelt efter hovedformál. Artig stigning i procent 1980-priser pct. Privat konsum i alt... 1,4-3,7-2,3 1,5 2,6 3,4 5,0 5,7 Husholdningernes konsum pi dansk omride 1,0-3,6-1,3 1,6 2,8 3,5 4,3 4,3 100 FOdevarer _..., 1,8 1,4 1,1-0,6 1,1 1,0 0,2 2,7 150 Drikkevarer og tobak... 1,0-0,8 2,4 5,8-0,9-0,5-0,2 1,4 200 Beklædning og fodt0j 4,0-1,9-5,7 4,6 3,4 4,1 6,6 7,1 310 Boligbenyttelse 2,5 2,1 1,5 1,1 0,7 1,2 1,1 1,1 320 Brændsel mv... 1,6-10,6-9,6-2,9-4,6 1,7 9,0 2,9 400 Boligudstyr, husholdningstjenester mv - 0,3-7,7-7,4-1,8 1,9 1,9 4,9 5,0 500 Medicin, lægeudgifter o.l 1,6 4,3-0,5 0,6 2,0 1,8 2,3-6,1 610 Anskaffelse of koretojer - 3,7-40,1 3,3 19,1 44,5 22,1 19,3 7,0 650 Anden transport og kommunikation 0,8 1,3-4,8-1,5 3,3 4,1 4,7 4,8 700 Fritidsudstyr og underholdning... 0,9-1,4 3,0 1,8 2,7 7,0 5,1 7,8 800 Andre varer og tjenester - 1,7-7,3-1,3 5,5 3,0 3,6 6,0 9,7 Turistbalance»»»»»»»»» Turistindtægtermv... 2,5-5,3 14,2 7,4 1,7 7,3-0,5-7,1 995 Turistudgifter my... 12,3-9,4-10,5 5,8-5,7 5,0 15,3 26,4 Foreninger, organisationer mv... 2,0 7,2-5,3-4,1 9,1 10,2 7,6 7,4 Husholdningernes konsum pi dansk omride. 1,0-3,6-1,3 1,6 2,8 3,5 4,3 4,3 Varer.»»»»»» 0,1-6,1-2,8 1,7 3,3 3,9 5,3 4,5 - Varige ,4-24,8-0,7 7,5 20,0 14,6 12,5 6,9 Halvvarige... 0,9-2,4-5,5 2,8 2,2 3,8 6,5 7,9 Ikke varige ,6-1,9-2,4 0,0-0,5 0,7 2,3 2,3 Tjenester..._._..._ ,2 1,3 1,5 1,4 2,0 2,8 2,6 3,8 Boligbenyttelse.._... 2,5 2,3 1,6 1,1 0,7 1,2 1,1 1,1 Andre tjenester 4,0 0,3 1,5 1,8 3,5 4,4 4,2 6.7 Tabel 3.8 Privat konsum fordelt efter hovedformál. Àrlig stigning i procent. Prisindeks pct. Privat konsum i alt... 10,4 10,7 12,1 10,3 6,8 6,4 4,3 2,9 Husholdningernes konsum pi dansk omride 10,3 10,4 11,8 10,1 6,9 6,3 4,4 3,3 100 Fgdevarer 3,2 6,8 10,9 11,3 4,8 9,3 3,3 0,5 150 Drikkevarer og tobak 6,6 5,9 5,7 5,1 13,1 6,7 5,1 4,8 200 Beklædning og fodt0j ,5 6,1 12,5 8,5 6,5 5,6 4,6 3,8 310 Boligbenyttelse 9,0 8,6 8,8 11,0 10,5 7,6 6,0 5,6 320 Brændsel mv 48,0 32,9 26,8 11,6-1,4 0,4 0,4 3,4 400 Boligudstyr, husholdningstjenester my 8,2 9,6 13,0 11,4 6,8 6,8 5,8 3,2 500 Medicin, lægeudgiftero.l 6,0 7,1 11,7 10,2 8,0 7,3 5,3 2,7 610 Anskaffelse of kpretgjer... 9,5 8,7 6,9 5,5 3,6 4,9 5,1 5,3 650 Anden transport og kommunikation 15,3 13,0 16,6 11,2 7,2 4,9 3,8 2,1 700 Fritidsudstyr og underholdning 7,1 7,1 9,4 9,9 7,3 4,9 4,2 1,9 800 Andre varer og tjenester _ 12,2 12,2 10,6 10,4 7,9 7,2 5,7 4,3 Turistbalance..._..._ Turistindtægtermv 7,7 10,3 10,6 9,8 7,5 6,6 5,0 3,8 995 Turistudgifter mv..._... 13,2 19,1 17,0 13,9 6,0 9,0 3,4-6,4 Foreninger, organisationer mv 10,8 9,3 11,2 13,1 3,7 6,9 4,4 5,0 Husholdningemes konsum pi dansk omride 10,3 10,4 11,8 10,1 6,9 6,3 4,4 3,3 Varer..._._ ,8 11,3 13,0 9,6 5,3 5,9 3,7 2,7 Varige... 9,3 10,1 8,5 7,4 4,4 4,3 4,8 3,5 Halvvarige._.._ ,2 8,1 13,3 10,9 7,3 6,3 4,8 2,8 Ikke varige... 12,6 12,9 13,9 9,7 5,2 6,4 3,1 2,3 Tjenester..._..._... 9,3 8,7 9,8 10,9 9,6 7,0 5,6 4,4 Boligbenyttelse 9,0 8,7 8,8 11,0 10,5 7,7 6,0 5,6 Andre tjenester 9,6 8,6 11,0 10,8 8,7 6,4 5,3 3,2

77 Figurer og va;kstprocenter - 77 Private final consumption expenditure. Per cent changes at anual rates prices Table * 1994* pct. - 1,5-1,0-0,4 0,0 1,2 1,9 2,4 6,6 Total - 1,8-1,1-0,1 0,1 2,1 1,8 2,1 6,2 Consumption in the domistic market - 0,1 1,3 0,3-1,6 3,6 3,2-0,5 4,0 100 Food - 3,6-0,4-2,7 1,2 0,3 3,0 2,1 0,2 150 Beverages and tobacco - 3,3-4,9-1,5 2,7 0,9-4,6 1,7 8,3 200 Clothing and footwear 1,3 1,1 0,9 0,8 0,7 0,4 0,7-0,4 310 Gross rents 0,3-3,9-5,9-1,2 4,1 0,1 6,0 2,1 320 Fuel and power - 4,6 1,7-4,3-1,9 1,4-1,5 1,4 6,5 400 Household equipment and operation 12,7 6,9 3,6 2,7 3,9 0,7 8,1 2,0 500 Medical care - 23,3-27,8-8,7 1,7 7,4-0,9 6,2 69,7 610 Personal transport equipment 3,5 0,3 0,4-1,2-0,1 3,1 5,8 5,3 650 Other transport and communication - 3,3 0,9 5,1 2,8 4,5 5,1 2,6 5,3 700 Recreation, entertaiment, etc. 1,4 2,9 3,0 1,0 2,3 4,2-0,5 4,3 800 Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account 4,8 4,2-2,4 18,2 4,3 5,0-11,4 3,2 994 Purchases i DK by non -resident households 10,7 4,2-7,3 12,5-11,0 5,6-9,6 12,3 995 Purchases abroad by resident households 1,7 2,2 1,5 13,8 2,3 4,8 13,9 8,6 Consumpt. by private non -profite institutions - 1,8-1,1-0,1 0,1 2,1 1,8 2,1 6,2 Consumption in the domistic market - 4,1-3,3-1,2 0,1 3,0 1,8 2,9 8,3 Goods - 16,1-12,7-2,0 1,3 5,4 3,2 5,3 31,6 Durable - 0,5-2,9-0,7 0,2 2,6-0,9 0,3 5,3 Semi -durable - 0,8-0,3-1,2-0,3 2,5 2,4 3,3 2,3 Non -durable 2,2 2,6 1,7 0,2 0,6 1,9 0,7 2,6 Services 1,3 1,2 1,0 0,8 0,7 0,4 0,7-0,4 Gross rents 3,1 4,0 2,3-0,3 0,5 3,3 0,7 5,3 Other services Private final consumption expenditure. Per cent changes at anual rates. Price indexes Table * 1994* pct. 4,6 4,0 4,3 2,7 2,5 2,0 0,3 1,8 Total 4,8 4,0 4,1 2,8 2,2 2,1 0,2 1,7 Consumption in the domistic market 0,6 3,0 4,2 1,2 0,3 2,2 0,0 0,4 100 Food 1,8 2,5 1,8 1,8 0,9 1,5-1,4 1,5 150 Beverages and tobacco 3,3 3,8 1,5-0,3 3,5 3,4 0,6 1,9 200 Clothing and footwear 6,8 6,9 6,9 5,7 4,7 3,6 3,4 3,7 310 Gross rents 9,2-3,5 4,2 4,7 2,9 4,5-1,5-0,8 320 Fuel and power 3,9 3,7 4,2 3,1 2,3 1,8-0,6 1,1 400 Household equipment and operation 6,3 5,9 3,4 6,1 2,7 2,5-0,6-0,5 500 Medical care 8,8 5,1 2,6 4,6 2,9 1,4-4,7 1,2 610 Personal transport equipment 4,5 5,5 3,0 0,6 2,8 0,8-1,7 3,8 650 Other transport and communication 4,6 1,8 3,0 1,6 0,4 0,1-0,4 1,4 700 Recreation, entertaiment, etc. 4,3 4,0 3,4 3,0 1,3 1,9 1,0 3,9 800 Miscellaneous goods and services Surplus on the tourist account 3,3 4,7 4,2 1,8 2,4 1,7-0,5 1,5 994 Purchases i DK by non- resident households - 0,6 4,9 8,8-0,9 6,4 0,5-0,7 2,4 995 Purchases abroad by resident households 8,0 4,3 4,0 5,1 2,5 1,6 2,4 2,8 Consumpt by private non- profite institutions 4,8 4,0 4,1 2,8 2,2 2,1 0,2 1,7 Consumption in the domistic market 4,1 2,6 2,5 1,6 1,0 1,5-1,0 1,1 Goods 6,0 3,2 0,8 1,3 0,7-1,4-3,3 2,7 Durable 4,8 4,3 1,8 2,4 2,4 3,3 0,9 2,5 Semi- durable 2,8 1,6 3,3 1,4 0,6 1,8-0,9 0,7 Non -durable 5,6 5,6 6,0 4,5 4,1 2,8 2,1 3,3 Services 6,9 6,9 6,9 5,7 4,7 3,6 3,4 3,7 Gross rents 4,4 4,5 5,2 3,1 3,4 2,2 0,7 3,5 Other services

78 78 - Figurer og vækstprocenter Tabel priser Investeringer fordelt efter art. tlrlig stigning i procent pct. 1 Boligbyggeri ,8-16,8-25,7-8,5 11,5 20,3-2,1 21,4 2 Byggeri ekskl. boligbyggeri 2,5-12,3-24,1-16,3-5,6 15,9 24,6 15,6 3 Anlæg - 2,2-12,6-9,0 32,2-3,1-13,5 12,6 15,5 4 Transportmidler - 19,0-14,5-1,4 19,2-17,5 19,4 27,3 29,4 5 Maskiner og inventar... 7,0-7,6-19,0 20,1 8,5 17,5 13,5 13,1 6 Faste bruttoinvesteringer i alt ,4-12,6-19,2 7,1 1,9 12,9 12,6 17,1 7 Bruttoinvesteringer i alt 2,6-15,7-19,2 11,6-20,3 10,5 14,3 8 Forbrug af fast realkapital 3,8 2,2-0,2 1,3 1,5 2,3 3,0 5,5 9 Nettoinvesteringer i alt. Prisindeks 1 Boligbyggeri 8,9 10,9 12,0 11,1 8,4 5,8 5,1 3,8 2 Byggeri ekskl. boligbyggeri... 9,1 11,6 11,7 10,4 8,5 5,0 5,7 2,2 3 Anlæg... 9,8 13,4 12,7 10,5 8,2 5,3 3,8-2,1 4 Transportmidler 3,2 14,5 12,6 2,3 10,8 5,7 11,9 3,9 5 Maskiner og inventar... 6,3 8,7 12,9 8,7 6,3 4,4 4,2 2,8 6 Faste bruttoinvesteringer i alt 7,9 11,0 12,4 9,2 8,0 5,0 5,2 2,6 7 Bruttoinvesteringer i alt 7,8 10,9 12,7 7,7 8,1 5,7 4,6 4,3 8 Forbrug af fast realkapital... 7,7 10,6 13,2 10,0 8,5 6,4 4,7 1,1 9 Nettoinvesteringer i alt

79 Figurer og vækstprocenter - 79 Capital formation by type of goods. Per cent changes at anual rates Table * 1994* pct prices - 3,2-9,5-8,9-13,7-11,7-3,7-7,4 11,3 1 Dwellings 13,5-5,3-13,1-3,4-8,6-4,0-11,7 0,2 2 Non -residential buildings - 6,7 1,4 8,8 3,1-13,4 9,9-7,4-2,4 3 Civil engineering works - 27,4-19,7 32,6-1,2 18,7-16,7-4,3-21,7 4 Transport equipment - 3,1-6,0 5,1 2,7-3,9-5,7-9,6 5 Machinery and equipment - 3,8-6,7 1,0-1,8-5,7-4,2-4,7 3,0 6 Gross fixed capital formation - 9,2-4,3 4,9-4,5-5,5-6,9-7,8 10,0 7 Gross capital formation 4,6 5,0 0,4 1,9 1,5 1,2-0,1-8 Consumption of fixed capital 9 Net capital formation Price indexes 4,6 5,4 5,2 4,9 2,2 5,7 3,4 1,0 1 Dwellings 3,9 4,7 5,1 3,6 3,3 7,2 1,6 0,9 2 Non -residential buildings 7,1 5,4 5,5 3,6 3,7 1,3 3,1 2,0 3 Civil engineering works 7,7 5,0 1,4-3,3 12,4-4,0 12,0 7,7 4 Transport equipment 0,7-1,4 3,4 2,0 2,8 0,4 2,2 2,4 5 Machinery and equipment 3,7 2,6 4,0 2,1 4,0 2,2 3,0 1,8 6 Gross fixed capital formation 2,2 2,8 2,7 2,9 4,0 4,0 2,6 0,7 7 Gross capital formation 4,3 1,5 6,2 2,7 3,7 3,6 2,9 1,9 8 Consumption of fixed capital 9 Net capital formation

80 80 - Figurer og vækstprocenter Tabel 3.10 Lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper pct. I alt..._... 66,1 67,3 66,7 65,4 64,7 63,6 63,6 64,1 Landbrug mv. i alt. 18,2 19,3 17,7 15,4 18,1 16,2 17,3 18, Landbrug og gartneri mv..._... 14,9 14,9 13,3 11,3 13,6 12,2 13,7 14, Skovbrug 67,3 62,3 64,9 51,2 59,4 61,7 58,8 52, Fiskeri og dambrug 29,3 39,4 38,2 39,2 39,6 41,9 44,1 45, Rástofudvinding 36,9 70,0 27,6 11,8 11,3 11,2 8,1 10,8 Fremstillingsvirksomhed i alt 76,5 74,1 74,4 72,2 69,6 68,3 69,4 70, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 66,1 64,0 63,7 62,1 61,2 59,4 57,9 58, Tekstil-,beklædn.-oglæderfremst 75,1 71,3 69,1 70,1 68,7 71,3 72,3 73, Træbearbejd. og træmóbelfremst 78,9 81,2 77,1 76,6 73,5 72,3 73,9 74, Papirfremst. og grafisk virksomhed 84,0 84,2 85,3 82,2 80,3 76,2 77,8 76, Fremst. af kemiske produkter mv 68,0 57,6 58,6 56,3 52,4 57,7 56,2 56, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 72,0 76,5 78,6 74,6 71,3 68,9 66,0 61, Jern- og metalværker og st0berier 97,1 90,9 99,0 91,2 77,9 73,7 70,2 77, Fremst. af jem- og metalprodukter 83,7 81,8 84,4 81,4 77,8 74,1 78,2 82, Guld-og s0lvvarefremst. legetl3j mv 70,1 67,9 58,6 56,4 57,4 55,8 57,8 59, El-,gas-,varme- og vandforsyning 36,7 40,9 44,5 34,3 35,4 45,9 42,1 35, Bygge- og anlægsvirksomhed 77,0 69,3 70,2 68,8 73,3 73,3 76,5 74,9 Markedsmæssige tjenester i alt 47,4 50,8 49,7 49,9 48,3 47,1 46,8 46, Engros- og detailhandel... 57,3 63,5 59,6 57,3 52,8 54,5 52,6 53, Hoteller og restauranter... 66,3 69,2 66,6 65,7 69,7 68,8 70,0 66, Transportvirksomhed 52,2 55,2 54,3 56,6 57,9 55,9 55,8 55, Postwesen og telekommunikation 73,7 82,2 82,0 79,3 71,5 60,7 59,7 62, Finansiel virksomhed og forsikring 77,5 90,4 112,0 116,6 117,4 90,6 95,6 75, Boligbenyttelse 4,2 4,4 4,1 4,4 4,4 4,8 4,3 4, Forretningsservice 56,5 57,7 57,3 55,2 53,2 51,3 50,9 51, Privat undervisn. og sundhedsva:sen 26,2 25,8 25,8 25,9 27,5 28,7 29,5 29, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 63,6 62,1 57,3 63,8 64,0 60,3 63,3 61, Husholdningsservice inkl. autorep 63,8 61,8 58,4 57,6 58,2 56,2 55,6 55,6 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96,0 95,7 95, Husassist., priv. velfærdsinst. mv 97,0 96,9 96,9 96,8 96,5 96,3 96,0 96, Offentlige tjenester 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 Tabel 3.11 Standardberegnede lonkvoter i de enkelte erhvervshovedgrupper,1980-vægte I alt..._....._ 66,8 67,3 67,5 66,3 65,5 65,2 65,2 65,4 Landbrug mv. i alt. 18,6 19,3 18,2 16,7 18,4 18,0 19,2 19, Landbrug og gartneri mv... 15,1 14,9 13,7 12,4 14,0 13,1 14,4 14, Skovbrug 67,3 62,3 64,9 51,2 59,3 61,7 58,7 52, Fiskeri og dambrug 29,3 39,4 38,2 39,2 39,6 41,9 44,1 45, Rástofudvinding.. 40,5 70,0 40,2 38,6 38,5 33,6 33,2 22,7 Fremstillingsvirksomhed i alt 76,0 74,1 75,2 72,8 69,7 68,0 69,2 70, Nærings- og nydelsesmiddelfremst 66,0 64,0 64,4 63,0 61,4 59,9 58,1 58, Tekstil-, beklædn.- og læderfremst 75,0 71,3 69,1 70,3 69,4 71,9 72,5 73, Træbearbejd.ogtræmobelfremst 78,8 81,1 77,1 76, ,3 74,1 74, Papirfremst. og grafisk virksomhed 84,0 84,2 87,0 82,2 80,8 76,3 78,2 76, Fremst. af kemiske produkter mv 62,3 57,6 57,2 55,5 50,4 53,5 52,2 53, Fremst. af sten-,ler- og glasprod 72,1 76,5 79,1 76,4 72,8 69,8 67,9 63, Jern- og metalværker og st0berier 97,8 90,9 104,1 104,1 78,0 73,7 69,5 78, Fremst. af jern- og metalprodukter 84,4 81,8 84,3 81,0 77,6 74,4 78,7 82, Guld-og s0lvvarefremst. leget0j mv 69,5 67,9 58,6 56,7 58,0 56,2 59,1 59, El-,gas-,varme- og vandforsyning 37,5 40,9 52,6 35,4 41,4 92,6 42,6 42, Bygge- og anlaegsvirksomhed 77,0 69,3 70,2 68,8 73,3 73,3 76,5 74,9 Markedsmæssige tjenester i alt 47,2 50,8 50,8 50,5 48,8 46,7 47,0 45, Engros- og detailhandel... 57,3 63,5 59,7 57,3 53,0 54,7 52,9 53, Hotelier og restauranter... 66,3 69,2 66,6 65,7 69, , Transportvirksomhed 53,0 55,2 53,5 54,8 56,4 55,0 55,3 56, Postvæsen og telekommunikation 73,7 82,2 82,0 79,3 71,5 60,7 59,7 62, Finansiel virksomhed 76,0 90,4 117,4 122,3 116,6 91,2 103,2 83, Boligbenyttelse 4,2 4,4 4,1 4,4 4,4 4,7 4,3 4, Forretningsservice 56,5 57,7 57,3 55,2 53,2 51,2 50,9 51, Privat undervisn. og sundhedsvæsen 26,3 25,8 25,8 25,8 27,4 28,8 29,6 29, Forlystelser, kulturelle aktiviteter 63,6 62,1 57,3 63,8 64,0 60,3 63,3 61, Husholdningsservice inkl. autorep 63,8 61,8 58,3 57,7 58,4 56,5 56,2 56,1 Ikke-markedsmæssige tjen. i alt 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96,1 95,7 95, Husassist., priv. velfærdsinst. mv 96,9 96,9 96,9 96,9 96,7 96,7 96,5 96, Offentlige tjenester 96,1 96,0 96,1 96,2 96,2 96,0 95,7 95,5 pct.

81 Figurer og vwkstprocenter - 81 Wage shares by kind of activity Table * 1994* pct 66,4 65,9 64,5 64,0 63,6 62,9 62,0 60,9 Total 21,1 21,2 19,3 20,0 21,1 21,9 21,4 20,0 Agriculture etc. 17,4 17,4 15,8 16,7 17,6 18,7 18,2 17, Agriculture, horticulture, etc. 56,7 57,6 54,0 49,9 48,5 50,6 56,3 57, Forestry and logging 46,8 50,0 48,0 48,5 47,6 43,4 56,5 53, Fishing 12,5 13,0 9,5 8,0 9,1 8,9 9,6 9, Mining and quarrying 73,2 70,4 70,6 70,7 69,7 68,3 64,8 61,9 Manufacturing 61,8 60,9 60,6 59,8 56,9 55,5 53,1 57, Manuf. of food, beverages, tobacco 75,3 71,5 73,8 73,5 69,4 69,4 70,7 62, Textile, clothing, leather industry 77,6 77,6 75,3 75,4 73,9 72,5 68,6 65, Manuf. of wood products, incl. furnit. 78,9 80,0 79,5 80,1 79,6 77,4 74,4 66, Manuf. of paper, printing, publishing 60,5 56,7 57,0 56,1 59,4 58,7 56,8 50, Chemical and petroleum industries 66,9 68,5 66,9 66,7 68,2 65,7 59,7 51, Non -metallic mineral products 80,2 73,7 69,9 68,5 71,0 75,1 77,5 69, Basic metal industries 83,4 78,1 79,3 80,1 78,5 77,6 72,2 69, Manuf. of fabricated metal products 58,5 52,2 52,2 54,3 54,3 49,3 48,9 45, Other manufacturing industries 36,0 35,8 32,2 30,8 27,1 27,4 27,3 26, Electricity, gas and water 71,6 73,1 74,6 74,5 76,8 71,7 74,5 76, Construction 49,4 49,0 47,4 47,2 47,3 47,3 46,1 44,8 Market services 58,2 61,1 59,7 59,6 58,5 57,0 57,2 56, Wholesale and retail trade 72,2 70,9 71,6 72,6 73,3 70,9 68,6 63, Restaurants and hotels 56,8 53,2 51,0 50,5 49,9 49,2 46,3 45, Transport and storage 64,2 64,0 55,5 49,2 49,8 45,7 45,0 41, Communication 90,6 101,0 88,4 107,0 149,9 211,4 172,0 119, Financing and insurance 4,0 3,9 3,7 3,4 3,2 3,3 3,1 3, Dwellings 52,2 50,1 50,8 49,8 48,2 49,3 47,8 49, Business services 29,0 26,8 29,9 30,5 29,7 28,6 29,9 30, Market services of education, health 57,0 61,1 63,3 63,1 59,2 55,2 54,5 48, Recreational and cultural services 56,7 52,4 53,4 53,2 57,1 55,9 57,4 56, Household services, incl. auto repair 95,5 95,6 95,4 95,1 95,1 94,9 94,4 93,9 Non -market services 96,6 100,1 100,2 94,2 95,0 95,1 85,6 77, Other producers, excl. government 95,5 95,5 95,3 95,1 95,1 94,9 94,7 94, Producers of government services Wage shares by kind of activity according to weights Table * 1994* Pet. 66,7 66,0 65,6 65,5 66,4 68,2 67,5 64,4 Total 21,3 22,1 23,3 21,1 21,8 22,5 23,3 22,2 Agriculture etc. 16,6 17,1 19,0 16,4 17,4 18,7 17,8 16, Agriculture, horticulture, etc. 56,7 57,6 54,0 49,9 48,5 50,6 56,3 57, Forestry and logging 46,8 50,0 48,0 48,4 47,6 43,4 56,5 53, Fishing 27,2 27,8 26,4 27,4 29,9 27,9 27,5 25, Mining and quarrying 73,2 70,4 70,5 70,6 70,2 69,6 66,1 62,9 Manufacturing 61,2 61,6 61,2 60,6 57,5 56,3 53,8 57, Manuf. of food, beverages, tobacco 75,7 71,8 73,9 74,0 68,9 69,1 70,4 62, Textile, clothing, leather industry 77,6 77,6 75,4 75,4 74,2 72,7 68,7 65, Manuf. of wood products, incl. furnit. 79,8 80,9 81,0 81,6 81,4 79,9 76,3 67, Manuf. of paper, printing, publishing 57,0 53,2 53,1 52,7 62,1 64,9 63,0 56, Chemical and petroleum industries 70,7 70,3 67,8 66,8 68,9 67,1 61,0 52, Non -metallic mineral products 81,2 75,6 70,4 68,0 68,6 73,1 75,4 67, Basic metal industries 84,2 78,0 79,3 79,8 78,4 77,3 72,1 69, Manuf. of fabricated metal products 60,6 53,4 53,3 56,0 55,0 50,9 50,4 47, Other manufacturing industries 39,6 36,9 33,7 32,9 31,9 32,5 33,0 31, Electricity, gas and water 71,6 73,1 74,5 74,5 76,8 71,7 74,5 76, Construction 48,3 48,4 46,8 47,6 50,3 56,4 55,5 49,1 Market services 58,7 61,5 60,2 60,0 58,7 57,1 57,2 56, Wholesale and retail trade 72,2 70,9 71,6 72,6 73,3 70,9 68,6 63, Restaurants and hotels 58,7 52,6 50,2 50,1 49,7 49,3 46,4 44, Transport and storage 64,2 64,0 55,5 49,2 49,8 45,7 45,0 41, Communication 88,1 97,6 85,9 102,8 146,8 244,0 238,4 157, Financing and insurance 4,0 3,9 3,7 3,4 3,2 3,3 3,1 3, Dwellings 52,2 50,1 50,8 49,8 48,2 49,3 47,8 49, Business services 29,1 27,2 30,0 30,7 29,8 28,8 29,9 30, Market services of education, health 57,0 61,1 63,3 63,1 59,2 55,2 54,5 48, Recreational and cultural services 57,5 53,9 54,4 53,9 58,4 57,1 58,9 57, Household services, incl. auto repair 95,5 95,6 95,4 95,1 95,1 94,9 94,5 94,1 Non -market services 97,2 100,0 100,1 95,3 96,0 96,1 86,6 78, Other producers, excl. government 95,4 95,5 95,3 95,1 95,1 94,9 94,7 94, Producers of government services

82 82 - Institutionelle sektorer 4. Institutionelle sektorer 4.1 Indledning Tidsseriernes omfang Konsistens med nationalregnskabets hovedsterrelser Svarende til kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser er der fra og med áret 1971 opstillet konti for den offentlige sektor og for den private sektor, og den private sektor er yderligere opdelt i fmansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser og den ikke -finansielle private sektor. Endelig er den ikke- finansielle private sektor fra og med 1981 opdelt i en sektor omfattende selskaber og selskabslignende foretagender og en husholdningssektor. De n evnte konti viser, hvorledes den enkelte institutionelle Sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det ovrige indland og udlandet bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse netto. For hver af de tre sidstnævnte storrelser udgor tallene for de indenlandske sektorer (inkl. afstemningskontoen, jf. afsnit 4.5) tilsammen de modsvarende storrelser ph kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser. Produktionskontiene for de institutionelle sektorer viser dog bruttoværditilvæksten i basispriser, mens produktionskontoen for nationalregnskabets hovedstorrelser viser bruttonationalproduktet i markedspriser. Forskellen mellem de to begreber er varetilknyttede indirekte skatter, netto, som ikke foreligger fordelt ph de institutionelle sektorer (eller ph brancher). Endvidere er der en særlig behandling af de imputerede finansielle tjenester pá kontiene for de institutionelle sektorer, idet disse tjenester ikke indgár i sektorernes kob af rá- og hjælpestoffer, men fuldt ud má fradrages pá indkomstdannelseskontoen i den finansielle sektor (og dermal i den private sektor) inden bruttofaktorindkomsten dames. Herved opnás, at summen af de enkelte sektorers bruttofaktorindkomst (jf. tabel 4.2 og 4.7) bliver identisk med bruttofaktorindkomsten pá nationalregnskabets hovedkonti, jf. tabel 2.3. Oversigtstabel En samlet opstilling of konti for de institutionelle sektorer, nationalregnskabets hovedsttórrelser og imputerede fmansielle tjenester findes i oversigtstabellen. Nár imputerede finansielle tjenester medtages i oversigtstabellen opnás, at rá- og hjælpestoffer i nationalregnskabets hovedstorrelser svarer til dem der fremkommer ved summation over sektorer. Pá konto for indkomstfordeling og konto for indkomstanvendelse forekommer en del transaktioner, der bliver 'nettet' ud ved konsolidering af kontiene over samtlige institutionelle sektorer. Det drejer sig eksempelvis om transaktioner mellem den offentlige sektor og husholdningeme i form of direkte skatter og sociale overforsler og om en række transaktioner af enten faktisk eller imputeret karakter mellem forsikringsselskaber og de 0vrige sektorer. Endvidere er visse transaktioner i den samlede opstilling udelukkende opgjort netto, fx renter og udbytter, hvilket er begrundet i den anvendte beregningsmetode for de enkelte sektorer, jf. afsnit 4.5.

83 ....._...-- Institutionelle sektorer - 83 Oversigtstabel 1 Institutionelle sektorer i Danmark, 1992 A Produktionskonto Hele Offentlig Privat sektor Imput. Okono- sektor I alt Finan- Forsik- Ikke- Hus- finanmien sielte- rings - finan- hold- sielte sektor sektor sielte- nings- tjenest. sel- sektor skaber Produktionsværdi i basispriser 1361,0 244,4 1116,6 24,0 5,1 785,3 302,2 2 RA- og hjælpestoffer 628,4 76,9 536,0 11,7 3,5 403,0 117,8 15,5 3 Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) 732,5 167,4 580,6 12,4 1,6 382,2 184,4-15,5 4 Forbrug of fast realkapital..._..._. 135,3 8,6 126,7 2,5 0,2 81,3 42,7 5 Nettoværditilva kst i basispriser (3 minus 4) 597,2 158,9 453,8 9,8 1,4 300,9 141,7-15,5 mia.kr. B Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser 732,5 167,4 580,6 12,4 1,6 382,2 184,4-15,5 2 Ikke varetilknyttede indirekte skatter 14,6 0,9 13,7 1,6 0,8 5,5 5,8 3 Ikke varetilknyttede subsidier 24,5-24,5 0,2 0,0 16,2 8,1 4 Imputerede finansielle tjenester ,5 15, ,5 5 Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) 742,4 166,5 575,9-4,6 0,9 392,9 186,8-6 Lonninger og arbejdsgiver bidrag ,0 158, ,5 7,3 236,0 48,2 7 Bruttorestindkomst (5 minus 6) 275,5 8,6 266,9-22,1-6,4 156,9 138,5 8 Forbrug of fast realkapital..._ ,3 8,6 126,7 2,5 0,2 81,3 42,7 9 Nettorestindkomst (7 minus 8) 140,2-140,2-24,6-6,6 75,6 95,8 C Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst _ ,5 8,6 266,9-22,1-6,4 156,9 138,5 2 Lonninger og arbejdsgiverbidrag tit residenter - -.._. 469,0 469,0. 469,0 3 Renter og udbytter, netto..._..._..._ ,4-12,7-21,7 19,8 13,1-21,9-32,7 4 Indirekte skatter 148,5 148,5.. 5 Sociale over rsler ,7 158,7-11,0 169,7-6 Andre lobende overf0rsler, netto 3,0-5,2 8, ,6 5,6 7 Subsidier... 34,9 34, Direkte skatter ,7 256,7 1,2 10,3 11,3 233,8 9 Faktiske bidrag tit sociale sikringsordninger - 13,6 13,6-16,1 29, Imputerede bidrag tit sociale sikringsordninger ,6 9,6. 9,6 11 Internationalt samarbejde 10,4 10,4 12 Disponibel bruttoindkomst (1-6 minus 7-11) 817,6 216,3 601,2-3,5 1,4 126,3 477, Forbrug of fast realkapital 135,3 8,6 126,7 2,5 0,2 81,3 42,7 14 Disponibel nettoindkomst (12 minus 13) 682,3 207,8 474,5-6,1 1,2 45,0 434,4. D Indkomstanvendelseskonto..._..._... 1 Disponibel bruttoindkomst 817,6 216,3 601,2-3,5 1,4 126,3 477,1 2 Forpgelse of aktuarmæssige reserver ,1 5,1 3 Privatkonsum ,1. 447,1 447,1 4 Kollektivtkonsum 219,1 219,1. 5 Bruttoopsparing (1-2 minus 3-4) 151,4-2,8 154,2-3,5-3,7 126,3 35,1 6 Forbrug of fast realkapital ,3 8,6 126,7 2,5 0,2 81,3 42,7 7 Nettoopsparing (5 minus 6)..._._... 16,1-11,3 27,4-6,1-3,9 45,0-7,6 E Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing 151,4-2,8 154,2-3,5-3,7 126,3 35,1 2 Investeringstilskud ,1-1,8 1, ,0 0,7 3 Andre kapitaloverforsler,netto ,1-5,1 5, ,5 0,7 4 Faste bruttoinvesteringer 133,8 19,6 114,2 1,8-1,3 80,1 33,6 5 Lagerforggelser ,2 0,1-2, ,5-0,8 6 Kgb afford og rettigheder, netto - - 2,4 2, ,2 1,2 7 Kapitalskatter ,3 2,3-2,3 8 Fordringserhvervelse, netto (1-3 minus 4-7) 19,8-24,6 44,5-5,3-2,4 52,0 0,2

84 84 - Institutionelle sektorer 4.2 Institutionelle enheder To typer transaktorer I nationalregnskabet opererer man med to typer af transaktorer - funktionelle og institutionelle. Enheden i det funktionelle system defineres som den mindste enhed, for hvilken der kan opstilles en separat produktionskonto. I praksis tilstræbes der her teknisk afgrænsede enheder, som det er muligt at erhvervsgruppere efter en forholdsvis fin inddeling. Institutionelle sektorer har den Okonomiske og beslutningsmæssige enhed som grundlag. Institutionelle enheder kan were husholdninger, selskaber, private velfærdsinstitutioner, statslige og kommunale institutioner mv. Grupperingen af disse institutionelle enheder er behandlet nedenfor i afsnittet om sektorafgraensningen. Sammenfattende kan man om forskellen pa funktionelle og institutionelle enheder Bige, at man ved analysen af de funktionelle enheder forst og fremmest interesserer sig for produktionstekniske relationer, mens man med hensyn til de institutionelle enheder interesserer sig for beslutningstagerens t konomiske adfærd i relation til indkomstomfordeling, indkomstanvendelse mv. Definition of institutionel enhed For at en enhed kan siges at besidde den autonomi, som kræves af institutionelle enheder, skal der i princippet være en fuldstændig regnskabsftóring, som omfatter savel et fuldstændigt driftsregnskab som status. Endvidere kræves, at enheden selystændigt træffer beslutninger med hensyn til den lobende Okonomi og vedrorende anvendelsen af kapitalapparat og finansielle ressourcer. Hvis en funktionel enhed ikke opfylder en af de to betingelser, henfores den institutionelt til den enhed i hvis regnskab den indgar, eller som træffer beslutningerne. Fx er en række selvejende institutioner pa daginstitutions- og undervisningsomradet henfort til den offentlige sektor, selv om de har selvstændige regnskaber. Det skonnes, at det offentlige gennem regler for institutionernes drift og gennem direkte tilskud har en afgt rende t konomisk indflydelse. Omvendt kan det t enkes, at et privat firma bestar af en række selvstændige virksomheder, som hver har regnskaber, der opfylder de nævnte krav. I dette tilfælde vil alle virksomhederne blive henfort til firmaet, som buyer den institutionelle enhed. Den vigtigste undtagelse fra reglen om eksistensen af fuldstændige regnskaber er husholdningeme, som pr. definition altid er institutionelle enheder, sely om der ikke foreligger regnskaber for disse. Sammenholdt med de ovenfor nævnte regler medf0- rer dette fx, at firmaer, som ikke er organiseret pa selskabslignende form, henfores til husholdningssektoren (dvs. at de indgar i beslutningstagerens institutionelle enhed), sely om de eventuelt opfylder regnskabsbetingelsen. 4.3 Offentlige og private sektor Der udarbejdes bade forelobige og endelige opgorelser for tre institutionelle sektorer i nationalregnskabet: Den offentlige sektor, den private sektor - der yderligere under - opdeles jf. afsnit og udlandet. Indkomstfordelingskontoen (for udlandet: Konto - en for lobende transaktioner) og kapitalkontoen viser for hver af sektorerne den pagældende sektors transaktioner med de to andre sektorer. Sektorafgrænsningen og kontoopdelingen er baseret pa SNA og ENS, som er FN's og EF's national - regnskabssystemer, jf. vedstaende oversigt.

85 Institutionelle sektorer - 85 Oversigt over de institutionelle sektorer Sektor Former for ekonomisk adfærd Ikke -finansielle selskaber og selskabslignende foretagender Finansielle institutioner Forsikringsselskaber Det offentlige Private ikke -udbyttegivende institutioner Husholdninger - i deres egenskab af forbrugere - i deres egenskab of erhvervsdrivende Hovedfunktion Produktion af ikke -finansielle markedsmæssige varer og tjenester Finansiering, dvs. indsamling, omdannelse og fordeling af finansielle midler Forsikring, dvs.omdannelse af individuelle risici til kollektive risici Produktion af ikke -markedsmæssige tjenester til kollektivt konsum samt omfordeling af nationalindkomsten og nationalformuen Produktion af ikke -markedsmæssige tjenester til udvalgte grupper af husholdninger Konsum Produktion of ikke- finansielle markedsmæssige varer og tjenester Vigtigste tilgange Indtægter fra salg af produktionen Indtægter, der stammer fra indgáede forpligtelser; renter Kontraktmæssigt fastsatte præmier Obligatoriske bidrag plagt enheder, der tilhorer andre sektorer, modtaget direkte eller indirekte Frivillige bidrag fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere; formueindkomster L.Onninger og arbejdsgiverbidrag, formueindkomster, overforsler fra de Ovrige sektorer Indtægter fra salg of produktionen Den ovrige verden Denne sektor er ikke kendetegnet of en bestemt funktion eller af primære tilgange; de omfatter ikke- hjemmehorende enheder i det omfang, hvor disse udforer transaktion med hjemmeht rende institutionelle enheder Den offentlige sektor Den offentlige sektor =fatter myndigheder, organer og institutioner mv. hvis hovedformál deis er at producere offentlige ydelser (ikke-markedsmæssige varer og tjenester), som primært er beregnet pá kollektivt konsum, deis at gennemfore indkomstomfordelinger. Offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder, der har til hovedformál at producere og sælge markedsmæssige varer og tjenester til enheder uden for den offentlige sektor, er sáledes ikke medregnet i den offentlige sektor. For en nærmere beskrivelse af afgrænsningskriterierne for den offentlige sektor i Danmark henvises til Statistiske Efterretninger 1982, nr. A 8, og til Statistiske Efterretninger 1980, nr. A 17.

86 86 - Institutionelle sektorer Den private sektor Fra brancher til sektorer Den private sektor omfatter alle danske institutionelle enheder uden for den offentlige sektor. Dette indebærer, som ovenfor nævnt, at offentligt ejede selskaber og selskabslignende virksomheder som fx DSB, andre offentlige transportselskaber, P&T, el -, gas -, vand- og varmeverker, statsskovene og telefonselskaberne er henfort til den private sektor. Ligeledes er alle offentligt ejede finansielle institutioner sá som banker - herunder Nationalbanken - og forsikringsselskaber henfort til den private sektor. Den private sektor indeholder fern hovedsektorer i ENS -systemet: a. ikke -finansielle selskaber og selskabslignende foretagender b. finansielle institutioner c. forsikringsselskaber og pensionskasser d. private ikke-udbyttegivende institutioner e. husholdninger Det er af afgorende betydning, at der ved afgrænsningen af den offentlige og dermed ogsa af den private sektor er valgt samme afgrænsning som gælder i nationalregnskabets funktionelle del. Dette indebærer, at produktions- og indkomstdannelseskontoen for den offentlige sektor henter sit datagrundlag direkte fra branchen "offentlige tjenester ", mens tilsvarende data for den private sektor fremkommer ved en aggregering af de 116 tvrige brancher i den funktionelle del af nationalregnskabc. se bilag 1. Specielt kan nævnes, at de to brancher "finansiel virksomhed" og "forsikringsvirksomhed" bliver til hovedsektorerne: Finansielle institutioner og Forsikringskasser og pensionskasser. I lighed med praksis i en række andre lande er de private ikke-udbyttegivende institutioner og husholdningeme slaet sammen i husholdningssektoren. Fra og med 1984 er branchen "offentlige tjenester" blevet opdelt i 8 underbrancher. Dette har medfort, at verdierne for produktionsverdi og rá -og hjelpestoffer fra dette al- vises ikke- konsolideret for bade branchen "offentlige tjenester" og den institutionelle offentlige sektor i tabellerne Den private sektors hovedsektorer Den ikke -finansielle selskabssektor De ikke-finansielle selskaber og selskabslignende foretagender omfatter erhvervsforetagender, som er enheder, der er juridisk eller Okonomisk uafhaengige af deres ejere, eller optreder som sadanne, og hvis hovedfunktion bestar i at producere ikkefinansielle markedsmessige varer og tjenester. Det er endvidere en forudsetning, at foretagendemes fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner er adskilt fra deres ejeres. - Der er tale om folgende typer af institutionelle enheder: Aktie- og anpartsselskaber, bortset fra finansielle selskaber og forsikringsselskaber, men inkl. offentligt ejede aktieselskaber som fx visse telefonselskaber, elselskaber o.l. Andelsselskaber Almennyttige boligselskaber - Selskabslignende private og offentlige foretagender, fortrinsvis koncessionerede selskaber inden for vand- og energiforsyning og transport mv., som er organise - ret som I/S, K/S eller lignende.

87 Institutionelle sektorer Offentlige virksomheder, hvis hovedfunktion bestar i at producere ikke-finansielle markedsmæssige tjenester. I modsætning til hjælpevirksomheder, der er tilknyttet enheder, som er en del af den offentlige sektor, har deres markedsmæssige aktivitet et sa stort omfang, at deres optræden nærmest svarer til et selvstændigt selskabs. De er derfor ikke en del af den offentlige sektor, men deres regnskaber er integreret i stats- eller kommuneregnskabeme. - Arbejdsgiverforeninger o.l. inklusive deres fonde - Stiftelser og selvejende institutioner, hvis hovdfunktion bestar i at producere ikke-finansielle markedsmæssige varer og tjenester, for sa vidt som disse ikke er inkluderet i den offentlige sektor eller i de finansielle sektorer. Den finansielle sektor Den finansielle sektor omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestir i at finansiere, dvs. indsamle, omdanne og fordele finansielle fordringer. I den forbindelse er det en betingelse, at enheden sely er part i transaktioneme og ikke kun udforer disse pa andres vegne. Sektoren finansielle institutioner er yderligere opdelt i tre delsektorer med folgende indhold: Nationalbanken Andre monetære institutioner banker sparekasser andelskasser - postgiro Andre finansielle institutioner obligationsudstedende institutioner under under Realkreditradet obligationsudstedende institutioner uden for Realkreditradet investeringsforeninger - visse finansieringsselskaber og vekselerere Forsikringsselskaber og pensionskasser Husholdningssektoren Forsikringsselskaber og pensionskasser omfatter alle de institutionelle enheder, hvis hovedfunktion bestir i at forsikre, dvs. at omdanne individuelle risici til kollektive risici. Dette sker gennem skabelse af forsikringstekniske reserver. Sektoren omfatter saledes al livs- og skadesforsikringsvirksomhed uanset ejerforhold, firmapensionskasser, tværgaende pensionskasser og begravelseskasser. Husholdningssektoren omfatter enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner (private husholdninger) bade i deres egenskab af forbrugere og i deres eventuelle egenskab af erhvervsdrivende, dvs. enkeltmandsfirmaer og lignende. Disse foretagender er medtaget i husholdningssektoren, da deres fordelingstransaktioner og finansielle transaktioner ikke kan holdes adskilt fra deres ejeres, jf. nedenstaende. Derudover indeholder husholdningssektoren de private sakaldte ikke-udbyttegivende institutioner (IUI), der virker til gavn for husholdningerne. IUI'erne er forst og fremmest karakteriseret ved, at deres produktion/ydelser stilles til hushoidningernes radighed til en pris, der ikke dækker omkostningerne og eventuelt er helt gratis. Denne gruppe omfatter bl.a. fagforeninger, sportsforeninger (bortset fra disses kommercielle aktiviteter) og alle andre foreninger og organisationer, hvis udgifter i det væsentlige finansieres gennem medlemsbidrag. Ganske særligt fagforeningerne og deres store konfliktfonde er af makrogkonomisk betydning. Endvidere vil en række fonde og legater, hvis væsentligste formal er at forvalte en kapital, hvis afkast enten uddeles til bestemte formal eller opspares, indga i husholdningssektoren. Afgrænsningen af husholdningssektoren har en vis residualkarakter: enheder, der ikke er placeret i de ovrige sektorer, er pr. definition placeret i husholdningssektoren,

88 88 - Institutionelle sektorer men det betyder ikke, at husholdningssektoren beregningsmæssigt fremkommer som en ren residualstorrelse. Institutionelle enheder i husholdningssektoren: Private husstande Enkeltmandsfirmaer - US og K/S o.l. (Bortset fra selskabslignende foretagender som er henfort til selskabssektoren) Ejerboliger Fagforeninger, private velfærdsorganisationer o.l. - Fonde og legater 4.5 Beregningen af tallene Datagrundlaget Konsistenskravet Udlandet, offentlig og privat sektor Datagrundlaget stammer fra en lang række kilder: Nationalregnskabets funktionelle del, statistikken vedrorende de offentlige finanser, betalingsbalancestatistikken, beretninger fra Finanstilsynet, Realkreditrádet og fra en lang række institutioner enkeltvis. Endelig har der i mindre omfang været anvendt ikke- offentliggjorte oplysninger. Det har været en overordnet málsætning at sikre en direkte konsistens mellem tallene for nationalregnskabets institutionelle del og allerede eksisterende tal for de nævnte omráder. Dette har fort til, at de institutionelle sektorers tal for produktions- og indkomstdannelseskonti er konsistente med nationalregnskabets funktionelle del, mens transaktionerne p$ udlandskontiene er konsistente med betalingsbalancens tal, nár der tages hensyn til den forskellige geografiske dækning og visse klassifikationsforskelle vedrorende de enkelte transaktioner, se ordforklaringer i bilag 3. Endelig er tallene pá den offentlige sektors indkomstfordelings-, indkomstanvendelses- og kapitalkonto konsistente med statistikken for de offentlige finanser, idet der kun gor sig mindre klassifikationsmæssige forskelle gældende. Hovedstorrelserne, bruttoopsparing og fordringserhvervelse, netto, som ogsá genfindes i den realokonomiske fordeling af de offentlige finanser, er sáledes identiske. Delvis residualberegning af privat sektor Afstemningskonto Opdeling i to trin Den private sektors produktions- og indkomstdannelseskonto er som nævnt fremkommet direkte ved aggregering over 116 brancher i nationalregnskabets funktionelle del, mens tallene for de tre folgende konti fremkommer ved en residualberegning. For hver af de omfordelende transaktionstyper kendes de samlede transaktioner mellem Danmark og udlandet, og for den offentlige sektor er hver transaktionstype blevet fordelt pa transaktioner med udlandet og med den private sektor. Det er dernæst muligt at beregne de modsvarende transaktioner for den private sektor residualt. For arene frem til 1989 kompliceredes denne beregning af forekomsten af inkonsistenser i nogle af opgorelserne i de forskellige kilder. Problemet blev lost ved at oprette en afstemningskonto, hvor forskellene blev placeret. Afstemningskontoen er nærmere omtalt i árspublikationen Nationalregnskabsstatistik 1992 s. 85. Opdelingen af den private sektor i to finansielle sektorer og i en ikke -finansiel privat sektor er foretaget i to trin. For det forste er der opstillet konti for de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser hver for sig pá grundlag af beretninger og andet materiale jf. ovenfor. Dvs. kilderne til beregning af pro-

89 Institutionelle sektorer - 89 duktionskonti og indkomstdannelseskonti er identisk med dem der bruges ved beregning af konto for indkomstfordeling, konto for indkomstanvendelse og kapitalkonto. For det andet beregnes den ikke- finansielle private sektors produktions- og indkomstdannelseskonto ved aggregering over 114 brancher fra national - regnskabets funktionelle del, svarende til at "offentlige tjenester ", "finansiel virksomhed" og "forsikringsvirksomhed" ikke er medtaget. De resterende konti fremkommer residualt ud fra de to finansielle sektorer og den private sektor. Den foretagne bearbejdning af det foreliggende materiale har varet meget omfattende og har bl.a. indebaret en gennemgribende omperiodisering, fx hvor beretninger ikke har fulgt kalenderaret, eller hvor der er foretaget omlægninger af regnskabsar. Desuden er der foretaget beregning af en rakke nationalregnskabsstorrelser, som ikke findes tilsvarende i kildematerialet, fx imputerede finansielle tjenester (fra det funktionelle system), imputerede renter af forsikringstekniske reserver, sociale overforsler, faktiske bidrag til sociale sikringsordninger og forogelse af de aktuarmassige pensionsreserver, se ordforklaringer bilag 3. Emissionskurstab Konsolidering Endelig skai det navnes, at det anvendte rentebegreb omfatter emissionskurstabene pa obligationer, som er fordelt over obligationslanets ltbbetid i forhold til afdragenes andel af de udstedte obligationers palydende vardi. Dette indebarer en forogelse af renteudgifterne i den offentlige sektor og i andre finansielle institutioner, og en foroglse af renteindtægteme i alle de sektorer, som ejer obligationerne. Da de obligationsudstedende institutters renteudgifter vedrtórende den cirkulerende obligationsmasse afbalanceres med tilsvarende renteindtægter fra pantebreve udstedt af husholdninger og selskaber mv., indebarer den valgte fremgangsmade, at disse sektorers renteudgift til de obligationsudstedende institutter indeholder emissionskurstabene, hvad enten lanene er arrangeret som kontantlan, hvor kurstabene er indregnet i renten, eller som obligationslan, hvor debitor far udleveret obligationer, som han sely direkte barer kurstabet pa. I sidstnavnte tilfalde vil kurstabets andel af renteudgifteme blive vist pa debitorsektoremes indkomstfordelingskonto. Der foretages som hovedregel ikke nogen konsolidering ved opstilling af kontiene for de finansielle institutioner og forsikringsselskaber og pensionskasser. En konsolidering af sektorernes konti betyder, at transaktioner, der sker mellem enheder tilhorende samme sektor, fjemes fra bade indtagts- og udgiftssiden. Som en undtagelse foretages der i overensstemmelse med ENS en konsolidering af alle genforsikringstransaktioner mellem hjemmehorende forsikringsvirksomheder. Den ikke -finansielle private sektor, som er beregnet residualt, fremstar konsolideret, og ydermere er rentetransaktioneme med andre sektorer beregnet netto. De centrale okonomiske stt rrelser, der beregnes som saldoposter pa de enkelte konti, er ikke pavirket af konsolidering eller nettoberegning af renteindtægter og -udgifter. Forbruget af fast realkapital er for bade de finansielle institutioner og for forsikringsselskaber og pensionskasser beregnet ved opregning ud fra de regnskabsmassige afskrivninger og folger derfor ikke nationalregnskabsmassige principper. Disse tal er derfor af midlertidig karakter. Institutionelle og funktionelle investeringer Den ikke -finansielle private sektor fremkonnner som navnt som en residual mellem den samlede private sektor og de to finansielle sektorer. Det er i denne forbindelse vasentligt, at det i det danske nationalregnskab er fundet rimeligt at afgranse de finansielle sektorer ens i det funktionelle og i det institutionelle system, nar man ser bort fra forsikringsselskabernes investeringer i fast ejendom. Det har pa dette punkt varet nodvendigt at beregne investeringeme bade funktionelt (efter bruger) og institutionelt (efter ejer). Det er de institutionelt beregnede investeringer, som indgar ved beregningen af forsikringsselskabssektorens fordringserhvervelse, netto, og

90 90 - Institutionelle sektorer dermed ogsa i investeringer og fordringserhvervelse, netto, i den residualberegnede ikke-finansielle private sektor. De funktionelt beregnede investeringer indgar derimod i tabellerne i kapitel 6. Den ikke- finansielle selskabssektor og husholdningssektoren Ved opdelingen af den ikke- finansielle private sektor i en selskabssektor og en husholdningssektor bliver forskellen mellem den funktionelle og institutionelle betragtningsmade abenbar. Mens det ved de forstnævnte opdelinger ikke voldte problemer at udlede produktions- og indkomstdannelseskonti fra den funktionelle del af nationalregnskabet, bliver dette et væsentligt problem ved opstilling af konti for husholdningssektoren og den ikke -finansielle selskabssektor. Branche- Den private ikke- fmansielle sektor kan i Sig sels befragtes som summen af national - sektorfordeling regnskabets brancher bortset fra finansiel virksomhed, forsikringsvirksomhed og offentlige tjenester, dvs. 114 brancher. Den yderligere sektoropdeling ft lger netop ikke brancheinddelingen her, idet der skal ske en opdeling i institutionelle enhedstyper ph tværs af brancher. For hver af nationalregnskabets 114 brancher, der tilsammen udgor den ikke -fmansielle private sektor, er der foretaget en sektorfordeling af produktionsværdi, ra- og hjælpestoffer, ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, og lonninger og arbjdsgiverbidrag. Fordelingen er sa vidt muligt foretaget i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne afgrænsning af husholdnings- og ikke- finansiel selskabssektor. Der er anvendt to hovedkilder til dannelse af de relevante fordelingsnogler: momsstatistikken og arbejdsstedsstatistikken hvoraf sidstna;vnte er en registerbaseret lonsumsstatistik. I begge statistikker findes Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode og ejerformskode tilknyttet registreringsenhedeme (momsregistrerede enheder og arbejdssteder). Bade lonsumsstatistikken og momsstatistikken kan umiddelbart aggregeres til brancher, der er ensbenævnte med nationalregnskabets brancher, pa grundlag af Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode. Der kan altsa dannes to fordelingsmatricer med dimensioneme branche/sektor. For - delingsmatricen, som dannes pa grundlag af momsregisterets oms ctning, bruges som fordelingsnogle for produktionsværdier, ra- og hjælpestoffer og ikke- varetilknyttede indirekte skatter og subsidier. Derved vil der for den enkelte branche blive samme forhold mellem produktionsværdi og værditilvækst i den del, der henregnes til selskabssektoren, og den del, der henregnes til husholdningssektoren, men set for Okonomien som helhed vil derme metode fore til forskellige relationer i de to sektorer. Fordelingsmatricen, som fas fra lonsumsstatistikken, bruges som fordelingsnogle for lonninger og arbejdsgiverbidrag, og bruttorestindkomsten kan beregnes residualt. For udvalgte brancher erstattes fordelingeme of produktionsværdi mv., som er baseret pa momsstatistikkens tal, med direkte beregning, der tager udgangspunkt i nationalregnskabets grundmateriale. Denne fremgangsmade er vaigt, hvor momsstatistikkens tal fordelt efter ejerforholdskoder ikke giver et rimeligt billede af bran - chens produktion eller omsætning fordelt pa ejerformer og sektorer. Dette gor sig klart geldende i brancher, der er helt eller delvist fritaget for moms, eller hvor særlige forhold gor sig geldende. Desuden er der gennemfort særlige beregninger for brancher, hvor de statistiske muligheder for at belyse produktion og værditilvækst fordelt pa husholdnings- og selskabssektor har været s erligt gode.

91 Institutionelle sektorer - 91 Folgende brancher foreligger "specialberegnet": Bygge- og anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, jernbane- og busdrift mv., turist-, taxi- og fragtvognmnd mv., forretningsservice, boligbenyttelse, privat undervisning og sundhedsvæsen. Sektorfordelte investeringer mm. Faste bruttoinvesteringer, lagerforogelser og forbrug af fast realkapital finder branchefordelt i den funktionelle del af nationalregnskabet. Ved at k ede disse oplysninger sammen med branche- /sektormatricer for BFI, produktionsværdi og ráog hjælpestoffer er bruttoinvesteringer, lagerforogelser og forbrug af fast realkapital fordelt ph husholdnings- og selskabssektor.' Omfordelende For hver af disse transaktioner er der foretaget en vurdering af ordningemes karak - transaktioner ter. Det har været muligt at henfore en del transaktioner direkte til enten selskabseller husholdningssektor. Fx kan imputerede renter af forsikringstekniske reserver kun were indkomst i husholdningssektoren, og bidrag til sociale sikringsordninger kan pr. definition kun core udgift for husholdningssektoren (dette gelder ogsá arbejdsgiverens bidrag til den slags ordninger, idet disse belob er fort som indtregt i husholdningssektoren som en del of lodninger og arbejdsgiverbidrag). I andre tilfælde har der været foretaget en fordeling af transaktioneme pá husholdnings- og selskabssektor i særlige beregningssystemer, som har stottet sig pá detaljerede oplysninger om ordningemes karakter. Renter og udbytter Renter og udbytter i den ikke-finansielle selskabssektor og husholdningssektoren opgores nu kun netto. Husholdningssektorens nettorenter beregnes forst, hvorefter den ikke-finansielle selskabssektors nettorenter opgores residualt som forskellen mellem nettorenter i den ikke-fmansielle private sektor og husholdningssektoren. Kilderne til beregningen af renter og udbytter i husholdningssektoren er skattestatistikken og Finanstilsynets beretning, suppleret med skon deis over de renter og udbytter, der stammer fra husholdningemes kapitalpensionsdepoter i banker og sparekasser, og dels over lonmodtagerorganisationers og private ikke- udbyttegivende institutioners renter og udbytter. De udtrækningsgevinster, emissionskurstab og imputerede renter af forsikringstekniske reserver, der skai henfores til husholdningssektoren, fastlægges i forbindelse med opgorelsen of den finansielle sektor, jf. foran. ' Dei denne publikation offentliggjorte erhvervsfordelte tal for forbrug af fast realkapital (label 2.18) afviger fra dem, der indgár i totalen, jf. teknisk note s. 27. Differencen er i de institutionelle regnskaber henf0rt til den ikkefinansielle selskabssektor.

92 Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.1 Produktionskonto Offentlige sektor Produktionsværdi i basispriser..._ Rá- og hjælpestoffer Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital Nettoværditilvmkst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.2 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lonninger og arbejdsgiver bidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug of fast realkapital..._......_..._ Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.3 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Renter og udbytter Heraf fordelte udtrækningsgevinster Skadeserstatninger Indirekte skatter Direkte skatter _ Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Intemationalt samarbejde...-.._ Andre lobende overfprsler I alt bruttoindtsegter (1-9)._..._ _._- _..._-..._.._..._. 11 Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab....-._ Skadesforsikringspra:mier, netto Subsidier......_ Sociale overf0rsler._ Intemationalt samarbejde._ Andre 10bende overf0rsler.._.._..._.._ I alt bruttoudgifter (11-16) Disponibel bruttoindkomst (10 minus]])..._ Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (18 minus 19) mio.kr. Tabel 4.4 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst......_ Kollektivt konsum......_ Bruttoopsparing (1 minus 2) Forbmg of fast realkapital Nettoopsparing (3 minus 4)....._..._._ Tabel 4.5 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Kapitalskatter Andre kapitaloverf0rsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerfor0gelser......_ Kßb of ford og rettigheder, netto..._ Investeringstilskud _ Andre kapitaloverf0rsler..._ Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

93 18 Institutionelle sektorer - 93 General government sector Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices..._ Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4)....._ Compensation of employees _......_..._ Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus..._..._ Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Accident insurance claims Indirect taxes..._ Direct taxes..._ Actual social contributions Imputed social contributions Current international co-operation Current transfers n.e.c Total resources (1-9)....._._ Property and entrepreneurial income..._ Of which discounting on bonds Net accident insurance premiums _...._..._ Subsidies Social benefits _..-.._._.._ Current international co-operation._..._ Current transfers n.e.c.._..._._._..._ Total uses ( Gross disposable income (10 minus 17) Consumption of fixed capital Net disposable income (18 minus 19) 20.. _ Use of income account Table 4.4 _._._..._ Gross disposable income General government final consumption expenditure Gross saving (1 minus 2)..._...»»» Consumption of fixed capital Net saving (3 minus 4)...»...»..._...» 5 Capital account Table Gross saving Capital taxes Capital transfers n.e.c _..._......_._..._ Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Investment grants Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9)) 10

94 Institutionelle sektorer Tabel Private sektor Tabel 4.6 Produktionskonto mio.kr. 1 Produktionsværdi i basispriser Rá- og hjælpestoffer Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.7 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter..._ Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester..._.._ Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) LOnninger og arbejdsgiver bidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6)..._ Forbrug of fast realkapital..._ Nettorestindkomst (7 minus 8) , Tabel 4.8 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst _ LOnninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Sociale overforsler......_ Andre lobende overforsler......_ I alt bruttoindta fiter (1-7) Renter og udbytter Skadesforsikringspræmier, netto..._ Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lobende overforsler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6)..._ Forbrug of fast realkapital......_ Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.9 Indkomstanvendelseskonto I Disponibel bruttoindkomst ForOgelse of de aktuarmæssige pensionsreserver Privatkonsum......_ _ -_ 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug of fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.10 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler..._ I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer LagerforOgelser KOb of ford og rettigheder, netto Kapitalskatter..._ Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (

95 Institutionelle sektorer - 95 Private sector Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital _._..._.._..._..._ Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products....._._..._..._ Imputed output of bank services... 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4)..._ Compensation of employees._..._.._..._ Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims Social benefits..._......_ Current transfers n.e.c Total resources (1-7)»»..._ Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims._....._......_ Direct taxes......_ Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e.c......_ Total uses (9-15)...»...»...»..».» Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income Change in the actuarial reserves for pensions..._ Private final consumption expenditure..._ Gross saving (1-2 minus 3).._..._..._., Consumption of fixed capital _._.._._ Net saving (4 minus 5) Capital account Table Gross saving...._._..._ Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks..._..._..._.._ Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e.c......_,..._ Net lending (4 minus (5-9))..._... 10

96 96 - Institutionelle sektorer Tabel Finansielle institutioner, i alt Tabel 4.11 Produktionskonto Produktionsværdi i basispriser _ Rá- og hjælpestoffer......_ Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.12 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter......_ Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lonninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6)......_.., Forbrug of fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8)..._ Tabel 4.13 Konto for indkomstfordelingen......_... 1 Bruttorestindkomst Lonninger og arbejdsgiverbidrag _ _._...._... 3 Renter og udbytter _ Heraf fordelte udtrækningsgevinster _.._ Skadesforsikringspræmier, netto 5 Skadeserstatninger..._ Sociale overforsler 7 Andre lobende overforsler I alt bruttoindtægter (1-7) Renter og udbytter _._......_.._ Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter Skadesforsikringspræmier, netto..._..._ Skadeserstatninger _ Direkte skatter._._.._._......_ Faktiske bidrag tit sociale sikringsordninger Imputerede bidrag tit sikringsordninger _ Andre lobende overforsler I alt bruttoudgifter (9-15)..._ Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.14 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst._ Forogelse of de aktuarmmssige pensionsreserver _... 3 Privat konsum...-._.._..._._ 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug af fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) _ Tabel 4.15 Kapitalkonto -_._ 1 Bruttoopsparing......_ Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler _ 4 I alt bruttoopsparing og kapitaloverfersler (1-3) Faste bruttoinvesteringer _....._ Lagerforogelser 7 Kob of ford og rettigheder, netto - 8 Kapitalskatter _..._ Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9)) mio.kr

97 Institutionelle sektorer - 97 Credit institutions, total Table * 1994* mio.kr Production account Table 4.11 Gross output of goods and services at basic price 1 Intermediate consumption 2 Gross value added at basic prices (1 minus 2) 3 Consumption of fixed capital 4 Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table 4.12 Gross value added at basic prices..._..._ 1 Indirect taxes not linked to products 2 Subsidies not linked to products 3 Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus 2 +3 minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6)» Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8)..._._. 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus......_ Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds. Net accident insurance premiums Accident insurance claims Social benefits Current transfers n.e.c..._..._.._ Total resources (1-7)»..»»» Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums 10. Accident insurance claims Direct taxes..._..._ Actual social constributions Imputed social contributions..._ Current transfers n.e.c Total uses (9-15)......_ Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18)...» 19 Use of income account Table Gross disposable income......_... 1 Change in the actuarial reserves for pensions 2. Private final consumption expenditure..._ Gross saving (1-2 minus 3)...»...».. _ Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5)..._..._..._ 6 Capital account Table Gross saving Investment grants _ Capital transfers n.e.c......_ Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation 5 - Change in stocks......_ Net purchase of land and intangible assets Capital taxes..._ Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9)) 10 -_._..._

98 Institutionelle sektorer Tabel Finansielle institutioner, Nationalbanken Tabel 4.16 Produktionskonto mio.kr. 1 Produktionsva:rdi i basispriser..,, Rra- og hjæ1pestoffer..._ Bruttoværditilvmkst i basispriser (1 minus 2) Forbrug af fast realkapital Nettova:rditilvakst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.17 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilva;kst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6)..._ Forbrug of fast realkapital..._ Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.18 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lonninger og arbejdsgiverbidrag... 3 Renter og udbytter..._..._ Heraf fordelte udtrnkningsgevinster..._ Skadesforsikringspræmier, netto... 5 Skadeserstatninger._.,.. - I Sociale overf0rsler 7 Andre 10bende overf0rsler _ 8 I alt bruttoindttegter (1-7) _ Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter.._...._..._ Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger._..._ Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre 10bende overforsler I alt bruttoudgifter (9-15)...._......_ Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.19 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Forogelse of de aktuarmnssige pensionsreserver... 3 Privat konsum... 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) _ Forbrug of fast realkapital..._ Nettoopsparing (4 minus 5)..._..._..._ Tabel 4.20 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing..._ Investeringstilskud Andre kapitaloverf0rsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer......_..._ Lagerforogelser 7 Kob of ford og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverf0rsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

99 Institutionelle sektorer - 99 Credit institutions, central banking authorities Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic pricey Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services..._._._ Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) _ Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus 1.. Compensation of employees._ Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Net accident insurance premiums 4 I Accident insurance claims..._._ Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds..._ Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums 10. Accident insurance claims 11 Direct taxes..._ Actual social contributions 13. Imputed social contributions 14 - Current transfers n.e.c......_._ Total uses (9-15) - _ Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1. Change in the actuarial reserves for pensions 2.. Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5)..._.._.. 6 Capital account Table Gross saving Investment grants _ - Capital transfers n.e.c..._._..._ Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets..._ Capital taxes Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9))..._. 10

100 100 - Institutionelle sektorer Tabel Finansielle institutioner, andre nionetaere institutioner Tabel 4.21 Produktionskonto mio.kr. I Produktionsværdi i basispriser Rá- og hja;lpestoffer Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital..._ Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.22 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser..._._._ Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester _ Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lonninger og arbejdsgiverbidrag _ Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug of fast realkapital......_ Nettorestindkomst (7 minus 8)..._ Tabel 4.23 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst Lonninger og arbejdsgiverbidrag..._ Renter og udbytter Heraf fordelte udtrækningsgevinster Skadesforsikringspræmier, netto... 5 Skadeserstatninger Sociale overforsler Andre IObende overforsler I alt bruttoindtægter (1-7)......_ Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter Skadesforsikringspræmier, netto i 1 Skadeserstatninger Direkte skatter......_ Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 14 Imputerede bidrag til sikringsordninger. 15 Andre lobende overf0rsler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.24 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Forogelse of de aktuarmæssige pensionsreserver 3 Privat konsum..._ _... 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug of fast realkapital..._ Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.25 Kapitalkonto --._..._...._... 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer _ Lagerfor0gelser Kgb afford og rettigheder, netto._ Kapitalskatter Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

101 _... Institutionelle sektorer Credit institutions, other monetary institutions Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic price: Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products Imputed output of bank services... 4 Gross value added at factor prices (1 minus 2 +3 minus 4)._..._ Compensation of employees..._ Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8)...»»..»»» 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds. Net accident insurance premiums..._ Accident insurance claims Social benefits..._..._.._..._ Current transfers n.e.c......_ Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Dividends and withdrawals....._ Net accident insurance premiums 10. Accident insurance claims 11.. _..._..._ Direct taxes..._ Actual social constributions..._ Imputed social contributions Current transfers n.e.c......_ Total uses (9-15)...»..»..»...»..»..»...» Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1. Change in the actuarial reserves for pensions 2. Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital..._ Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving...._..._ Investment grants Capital transfers n.e.c..._ Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation... 5 Change in stocks -..._ Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9)) 10 _....

102 Institutionelle sektorer Tabel Finansielle institutioner, andre finansielle institutioner Tabel 4.26 Produktionskonto _-..._ mio.kr. 1 Produktionsverdi i basispriser Rá- og hiulpest offer Bruttovmrditilvmkst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital Nettovmrditilvmkst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.27 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoverditilvekst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester......_ Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lonninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) » Forbrug of fast realkapital......_ Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.28 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst LOnninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter Heraf fordelte udtrekningsgevinster Skadesforsikringspremier, netto. 5 Skadeserstatninger Sociale overf0rsler..._..._._. 7 Andre IObende overf0rsler..._ I alt bruttoindtmgter (1-7) Renter og udbytter Heraf fordelte emissionskurstab Udbytter......_..._ Skadeaforsikriogsprsr Bier, netto......_ Skadeserstatninger Direkte skatter._..._..._..._ Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger. 15 Andre lebende overf0rsler I alt bruttoudgifter (9-15) Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital _..._ Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.29 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst...._ Forogelse of de aktuarmessige pensionsreserver 3 Privat konsum..._... 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug of fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) _ Tabel 4.30 Kapitalkonto..._ Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer......_ Lagerforpgelser _ K0b of jord og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverforsler......_.._._..._ Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

103 4 Institutionelle sektorer Credit institutions, other credit institutions Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus)..._ 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products..._ Subsidies not linked to products Imputed output of bank services..._ 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4)... _ Compensation of employees......_ Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus......_..._ Compensation of employees Property and entrepreneurial income..._ Of which discounting on bonds. Net accident insurance premiums Accident insurance claims Social benefits Current transfers n.e.c Total resources ( 1-7)...»»»»...»»».»...»»...» Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums..._..._ Accident insurance claims Direct taxes..._..._..._ Actual social constributions 13.. Imputed social contributions Current transfers n.e.c Total uses (9-15)»»»»_».._»»...».»...» Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital......_ Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income 1. Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital..._ Net saving (4 minus 5)... 6 Capital account Table Gross saving Investment grant, Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks......_ Net purchase of land and intangible assets Capital taxes..._ Capital transfers n.e.c 9..._ Net lending (4 minus (5-9))... 10

104 _ Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.31 Produktionskonto Forsikringsselskaber og pensionskasser I Produktionsvmrdi i basispriser Rá- og hjælpestoffer Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.32 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilveekst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter _ Ikke varetilknyttede subsidier..._ Imputerede finansielle tjenester 5 Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug of fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8)..._._ Tabel 4.33 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst......_..._ LOnninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter...-._......_ Herat fordelte udtrækningsgevinster -_ Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Andre lobende overforsler I alt bruttoindtægter (1-7) Renter og udbytter _..._..._._ Heraf fordelte emissionskurstab Imputerede renter of fors.tekn.reserver Udbytter..._..._.._... _ Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger..._ Direkte skatter _..._..._ Sociale overforsler Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lobende overforsler I alt bruttoudgifter (9-15)..._ Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.34 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst..._ Forogelse of de aktuarmæssige pensionsreserver mio.kr. 3 Privat konsum. 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug of fast realkapital _..._. _ Nettoopsparing (4 minus 5) _..._ Tabel 4.35 Kapitalkonto _ _.-.._......_.. I Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverforsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) _...._ 5 Faste bruttoinvesteringer Heraf funktionelle investeringer LagerforOgelser KOb of jord og rettigheder, netto - 8 Kapitalskatter Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

105 . 10 Institutionelle sektorer Insurance enterprises Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products..._ Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees _.._..._ Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8)..._. 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income..._ Of which discounting on bonds Net accident insurance premiums Accident insurance claims Actual social contributions Current transfers n.e.c......_ Total resources ( 1-7) Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Imputed interest to ins. policy holders Dividends and withdrawals Net accident insurance premiums..._..._._-._ Accident insurance claims Direct taxes Social benefits 13. Imputed social contributions Current transfers n.e.c Total uses (9-15) Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital..._..._ Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income Change in the actuarial reserves for pensions..._. 2. Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital....._..._ Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving......_ Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Of which by function Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes Capital transfers n.e.c Net tending (4 minus (5-9)). -_

106 Institutionelle sektorer Tabel Tabel 4.36 Produktionskonto Ikke finansielle private sektor mio.kr. 1 Produktionsværdi i basispriser._ Rá- og hjælpestoffer Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital._ Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.37 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser..._..._ Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester 5 Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) LOnninger og arbejdsgiverbidrag..._._..._ Bruttorestindkomst (5 minus 6)..._ Forbrug of fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8)..._..._ Tabel 4.38 Konto for indkomstfordelingen _... 1 Bruttorestindkomst LOnninger og arbejdsgiverbidrag._ Renter og udbytter Heraf fordelte udtrækningsgevinster..._..._ Imputerede renter of fors.tekn.reserver Skadesforsikringspræmier, netto..._ Skadeserstatninger Sociale overfgrsler _._ Andre lobende overf rsler _..._..._._..._ I alt bruttoindtægter (1-7) Renter og udbytter Skadesforsikringspræmier, netto _ Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag ti] sociale sikringsordninger..._..._ Imputerede bidrag til sikringsordninger..._..._ Andre lobende overforsler _ I alt bruttoudgifter (9-15)......_ Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.39 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst _.._ Forggelse of de aktuarmæssige pensionsreserver Privatkonsum Bruttoopsparing (1-2 minus 3)..._ Forbrug of fast realkapital Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.40 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverfprsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer._..._._ _ Lagerfor gelser..._..._..._ Kpb of jord og rettigheder, netto Kapitalskatter Andre kapitaloverf rsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

107 5 4 Institutionelle sektorer Non -financial private sector Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption..._._..._..._..._ Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products..._ 3. Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital......_ Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income Of which discounting on bonds Imputed interest to ins. policy holders. Net accident insurance premiums Accident insurance claims..._ Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums 10. Accident insurance claims Direct taxes......_....._ Actual social contributions Imputed social contributions Current transfers n.e.c......_..._ Total uses (9-15) _ Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital _..._ Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income......_ Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) _ Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) _..._ 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3)...._....._ Gross fixed capital formation Change in stocks._..._..._ Net purchase of land and intangible assets Capital taxes..._ Capital transfers n.e.c Net lending (4 minus (5-9)) 10 -

108 Institutionelle sektorer Tabel Ikke finansielle selskabssektor Tabel 4.41 Produktionskonto mio.kr. 1 Produktionsværdi i basispriser Rá- og hjælpestoffer Bruttoværditilvækst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital Nettoværditilvækst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.42 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvækst i basispriser..._ Ikke varetilknyttede indirekte skatter..._ Ikke varetilknyttede subsidier Imputerede finansielle tjenester 5 Bruttofaktorindkomst (1 minus minus 4) Lonninger og arbejdsgiverbidrag.._..._..._ Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug of fast realkapital Nettorestindkomst (7 minus 8) Tabel 4.43 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst..._..._ Lonninger og arbejdsgiverbidrag......_ Renter og udbytter..._ Heraf fordelte udtr ekningsgevinster Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger......_ Sociale overforsler Andre lobende overforsler......_ I alt bruttoindta fiter (1-7) Renter og udbytter Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger _.... _ 12 Direkte skatter... _ Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 14 Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lobende overforsler I alt bruttoudgifter (9-15)......_ Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.44 Indkomstanvendelseskonto 1 Disponibel bruttoindkomst Forogelse of de aktuarmæssige pensionsreserver..._... 3 Privat konsum 4 Bruttoopsparing (1-2 minus 3)..._..._ Forbrug of fast realkapital......_ Nettoopsparing (4 minus 5) Tabel 4.45 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud._..._..._._..._ Andre kapitaloverforsler I alt bruttoopsparing og kapitaloverforsler (1-3) Faste bruttoinvesteringer Lagerforogelser Kgb afford og rettigheder, netto _ Kapitalskatter Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9)) _

109 Institutionelle sektorer Non -financial corporate and quasicorporate enterprises Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption..._ Gross value added at basic prices (1 minus 2) Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices _._ Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products..._.._ 3. Imputed output of bank services 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees..._.._ Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus.-..._-....._._ 1. Compensation of employees Property and entrepreneurial income...._ Of which discounting on bonds _._ Net accident insurance premiums Accident insurance claims......_ Social benefits......_ Current transfers n.e.c Total resources (1-7)......_..._._ Property and entrepreneurial income Net accident insurance premiums Accident insurance claims Direct taxes..._ 12 Actual social contributions..._.._ Imputed social contributions Current transfers n.e.c..._..._ Total uses (9-15) ---._..._ Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital Net disposable income (17 minus 18)..._ 19 Use of income account Table Gross disposable income..._ Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving l Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3) Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes......_ Capital transfers n.e.c._...._..._.._ Net lending (4 minus (5-9)) _

110 110 - Institutionelle sektorer Tabel Husholdningssektor Tabel 4.46 Produktionskonto mio.kr. I Produktionsværdi i basispriser Rá- og hjlpestoffer Bruttovaerditilvaekst i basispriser (1 minus 2) Forbrug of fast realkapital _......_ Nettovmrditilvaekst i basispriser (3 minus 4) Tabel 4.47 Konto for indkomstdannelsen 1 Bruttoværditilvmkst i basispriser Ikke varetilknyttede indirekte skatter Ikke varetilknyttede subsidier._..._..._...-_ Imputerede finansielle tjenester Bruttofaktorindkomst(1 minus minus 4) LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (5 minus 6) Forbrug of fast realkapital..._ Nettorestindkomst (7 minus 8)....._ Tabel 4.48 Konto for indkomstfordelingen 1 Bruttorestindkomst..._ L nninger og arbejdsgiverbidrag Renter og udbytter..._._..._..._ Heraf fordelte udtrækningsgevinster Imputerede renter of fors.tekn.reserver Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Sociale overf0rsler Andre lobende overf0rsler..._ i alt bruttoindtaegter (1-7)..._..._ Renter og udbytter Skadesforsikringspræmier, netto Skadeserstatninger Direkte skatter Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre lobende overf0rsler I alt bruttoudgifter (9-15)..._ Disponibel bruttoindkomst (8 minusl6) Forbrug of fast realkapital._..._._..._ Disponibel nettoindkomst (17 minus 18) Tabel 4.49 Indkomstanvendelseskonto... 1 Disponibel bruttoindkomst Forogelse of de aktuarmæssige pensionsreserver Privat konsum..._ _ Bruttoopsparing (1-2 minus 3) Forbrug of fast realkapital._ Nettoopsparing (4 minus 5)...._ Tabel 4.50 Kapitalkonto 1 Bruttoopsparing Investeringstilskud Andre kapitaloverfársler I alt bruttoopsparing og kapitaloverfersler (1-3) Faste bruttoinvesteringer..._..._ Lagerforßgelser......_ Kob of jord og rettigheder, netto......_..._ Kapitalskatter..._ Andre kapitaloverforsler Fordringserhvervelse, netto (4 minus (5-9))

111 Institutionelle sektorer Households and private non -profit institutions Table * 1994* mio.kr. Production account Table Gross output of goods and services at basic prices Intermediate consumption Gross value added at basic prices (1 minus 2) -_ Consumption of fixed capital Net value added at basic prices (3 minus 4) 5 Generation of income account Table Gross value added at basic prices Indirect taxes not linked to products Subsidies not linked to products 3 Imputed output of bank services......_....._ 4 Gross value added at factor prices (1 minus minus 4) Compensation of employees Gross operating surplus (5 minus 6) Consumption of fixed capital _ Net operating surplus (7 minus 8) 9 Distribution of income account Table Gross operating surplus Compensation of employees Property and entrepreneurial income..._ Of which discounting on bonds..._..._..._ Imputed interest to ins. policy holders. Net accident insurance premiums.._..._..._ Accident insurance claims _.._.._..._._. -.._ Social benefits Current transfers n.e.c Total resources (1-7) Property and entrepreneurial income..._ Net accident insurance premiums _ _ 10. Accident insurance claims......_ Direct taxes Actual social contributions Imputed social contributions..._._..._ Current transfers n.e.c Total uses (9-15)......_ Gross disposable income (8 minus 16) Consumption of fixed capital..._._..._....._ Net disposable income (17 minus 18) 19 Use of income account Table Gross disposable income....._ Change in the actuarial reserves for pensions Private final consumption expenditure Gross saving (1-2 minus 3) Consumption of fixed capital _.._..._..._ 5..._ Net saving (4 minus 5) 6 Capital account Table Gross saving Investment grants Capital transfers n.e.c Total gross saving and capital transfers (1-3).._ Gross fixed capital formation Change in stocks Net purchase of land and intangible assets Capital taxes.._._..._._..._ Capital transfers n.e.c.._......_ Net lending (4 minus (5-9))......_.._... 10

112 Institutionelle sektorer Tabel 4.51 Afstemningskonto Indirekte skatter, netto Renter og udbytter, netto Internationalt samarbejde, netto....._..._ Disponibel bruttoindkomst (1-3) Kollektivt konsum Bruttoopsparing (4 minus 5)..._ Fordringserhvervelse, netto...._ mio.kr. - Tabel 4.52 Overgang fra betalingsbalancens lebende poster til nationalregnskabets konto for udlandet mio.kr. 1 Overskud pá betalingsbalancens Lebende poster Kapitaloverforsler medtaget i betalingsbalancens lobende poster. Indtægter netto Færprenes og Gronlands samlede import, netto Fa;rOrenes og Gronlands udgifter til lpnninger og arbejdsgiverbidrag samt renter og udbytter, nett Danmarks lobende overfprsler til Færprene og GrOnland, netto... _..., Betalingsbalancens specielle korrektioner til udenrigshandelsstatistikken Overskud pá nationalregnskabets lobende poster..._......_ Kapitaloverfprsler medtaget i betalingsbalancens lobende poster. Indtægter netto..._ KapitaloverfOrsler fra Danmark til Færprene og Gronland, netto _ Fordringserhvervelse, netto, i National - regnskabet Betalingsbalancens specielle korrektioner til udenrigshandelsstatistikken Færarenes og Gronlands samlede udgifter til lobende transaktioner, netto (3 +4 minus 5) Kapitaloverforsler fra Danmark til Færprene og Gronland, netto Overskud pá betalingsbalancens Lobende poster..._

113 .... Institutionelle sektorer Reconciliation account Table * 1994* mio.kr Net indirect taxes Net Property and entrepreneurial income Net current international co- opration..._ Gross disposable income (1-3) General government comsumption expenditure Gross saving (4 minus 5)»...»..»»» Net lending Reconciliation of national accounts and balance of payments statistics Table * 1994*.._..._ mio.kr. Balance of current transactions balance of payment statistics..._..._ Net capital transfers included in the balance of of payments statistics' current transactions + Net imports into the Fame Islands and Greenland + Net expend. of the Faroe Islands and Greenlanc compens. of employees and property and entreprc - Net unrequited current transfers from Denmark the Faroe Islands and Greenland.._..._... - Special corrections to the trade statistics Balance of current transactions National accounts»....»...»...»..» + Net capital transfers included in the balance of of payments statistics' current transactions - Net capital transfers from Denmark to the Faroe Islands and Greenland Net lending of the nation in the national accounts..._..._._... + Special corrections to the trade statistics - Net expenditure of the Faroe Islands and Girt on current transactions (3 +4 minus 5) + Net capital transfers fron Denmark to the Faroe Islands and Greenland..... Balance of current transactions balance of payment statistics..._...

114 114 - Detaljerede erhvervstabeller 5. Detaljerede erhvervstabeller 5.1 Klassifikation af erhvervene Erhvervsgrupperingskoden Nationalregnskabets klassifikation af erhvervene er opbygget pa grundlag af Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode af 1. aprii 1977, der er baseret pá FN's erhvervsgrupperingsstandard ISIC (International Standard Industrial Classification of all Economic Activities) fra , 64-, og 27- Nationalregnskabets branchekode er femcifret, og sammenhængen mellem denne grupperingerne kode og Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode fremg$r af bilag 1. I dette bilag vises endvidere sammenhængen mellem nationalregnskabets branchegruppering pá 117 erhverv og de to nationale standardaggregeringer heraf pá henholdsvis 64 og 27 erhverv. Siden 1984 er yderligere indfort en opdeling af offentlige tjenester pá 8 brancher, hvorfor den mest detaljerede gruppering her er pá 124 erhverv. 64- grupperingen adskiller sig alene fra 117-grupperingen derved, at de 82 fremstillingsbrancher er aggregeret til de 29 hovedgrupper, som er standardaggregeringsniveauet i den lobende industristatistik. Herved bliver det muligt i de forelobige - herunder kvartalsvise - nationalregnskaber, som alene udarbejdes pá 64-grupperingen, at trække direkte pa industristatistikkens tal i den form, hvori de lobende offentliggores. Bortset fra beregning af lon og beskæftigelse i de forelobige nationalregnskaber foretages nationalregnskabsberegninger ikke pá 27-branche niveauet, men altid pá mindst 64-branche niveauet. 27-grupperingen er en offentliggorelsesgruppering og oversigtstabellerne i kapitel 2 er pa denne gruppering. Beregnings- og offentliggerelsesniveauer Tabelleme i dette afsnit indeholder endelige tal for drene pá 117-grupperingen. Hermed sammenlignelige opg0relser for.rene for 1986 er indeholdt i Nationalregnskabsstatistik 1987 samt i Databank Konjunktur og Ntógletal, DSTB. Sidstnævnte indeholder herudover ogsa forelobige árlige opg0relser vedrorende 1993 og 1994 med storst mulig erhvervsmæssig detaljeringsgrad, dvs. pá 64-grupperingen (idet lonningerne, og som konsekvens heraf fordelingen af bruttorestindkomst, som nævnt kun opg ores pá 27-grupperingen i de forelobige beregninger). 5.2 Erhvervsenheden To slags sektorer Principper for brancheplacering Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt virksomheden eller den faglige enhed, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Som det er nærmere omtalt i kapitel 4 adskiller denne funktionelle enhed sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgores af firmaet, som er den okonomiske og beslutningsmæssige enhed. Medens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sek - tor. Nationalregnskabets brancheplacering af de enkelte enheder folger som hovedregel af den made de er placeret pa i de anvendte primærstatistikker. En virksomhed placeres i den branche, hvor den har sin hovedaktivitet, og har den biaktiviteter i andre brancheomrhder, foretages der ingen udskillelse heraf. I praksis begrænser den form, hvori primmrstatistikken er til rádighed, dog mulighedeme for at folge disse principper. Shledes er brancheomrdder som landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed og handel i nationalregnskabet defineret som "rene" aktiviteter, dvs. de producerer alle

115 Detaljerede erhvervstabeller de varer og tjenester, der primært horer under den págeldende branche, og kun disse. Endvidere er en række tjenesteydende erhverv, hvor produktionsværdiberegningerne er baseret pá momsstatistikken, reelt grupperinger of firmaer snarere end of virksomheder. 5.3 Markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet Formálet med produktionen Boligbenyttelse I nationalregnskabet sondres der imellem, om den aktivitet, der udoves i en funktionel enhed, er markedsmæssig eller ikke-markedsmæssig. Markedsmæssig aktivitet udoves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsætning pá markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opná en fortjeneste derved. Produktionsværdien kan derfor opores som den markedsbestemte værdi af de fremstillede produkter. Ikke-markedsmæssig aktivitet er karakteriseret derved, at den udfores af det offentlige, organisationer og foreninger eller private husholdninger med henblik pá "eget" forbrug. Der finder derfor ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsverdien i nationalregnskabet for disse ikke-markedsmessige aktiviteter opgtáres konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Den ikke-markedsmessige produktion er underopdelt pá tre kategorier (defineret ud fra nationalregnskabets femcifrede brancher): Arbejdstagere i private husholdninger Private velfærdsinstitutioner, foreninger Offentlige tjenester. Det bemærkes, at produktionen af boligbenyttelse i ejerboliger betragtes som markedsmessig produktion, idet husholdningen i sin egenskab af producent af boligydelser defineres som en virksomhed, og verdien af boligydelsen fastsættes under hensyntagen til, hvad der pá markedet betales for tilsvarende lejeboliger. 5.4 Offentlige tjenester Det offentliges afgrænsning Det offentlige kan afgrænses funktionelt, institutionelt eller efter ejerforhold. Iftblge den funktionelle afgrænsning bestir det offentlige af de enheder, der producerer offentlige tjenester. Denne afgrænsning er identisk med den ovenfor definerede branche Fra 1984 foretages der som nevnt en opdeling af denne branche i otte delbrancher. Delbrancherne svarer til hovedformálene i de offentlige regnskabssystemer bortset fra, at de ikke -funktionsopdelte verdier er lagt sammen med hovedformálet generelle offentlige tjenester. Stats- og kommuneregnskaberne udgor grundlaget for opdelingen. Denne opdeling har medfort, at der fra og med 1984 gelder en mindre konsolideringsgrad end det hidtil har veret tilfældet for produktionsverdi og rastofudgifter (svarende til en niveauændring ph. ca. 3 mia. kr. i 1984) i save' den funktionelle som institutionelle offentlige sektor. Ingen af de t vrige nationalregnskabsstorrelser pávirkes af denne endring. I det danske nationalregskab er der sammenfald mellem den funktionelle og den institutionelle afgrænsning af den offentlige sektor. Afgrænsningen efter ejerforhold omfatter hele det offentlige omráde, dvs. ogsá den del af den offentlige aktivitet, der er organiseret i selskaber eller selskabslignende former (fx DSB, Post- og telegrafvæsenet, offentligt ejede eller kontrollerede forsyningsvirksomheder etc.). Afgrænsningen efter ejerforhold fremg.r ikke eksplicit i nationalregnskabet. I de detaljerede erhvervstabeller vil de offentligt ejede virksomheder were brancheplaceret under markedsmæssig produktion sammen med tilsvarende produktion i privat ejede virksomheder.

116 116 - Detaljerede erhvervstabeller 5.5 Imputerede finansielle tjenester Finansielle tjenester Branche Imputerede finansielle tjenester er oprettet for at opfange den verdi af finansielle tjenester produceret i Finansiel virksomhed, der ikke er betalt direkte i form af gebyrer e.l. De imputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtegter og renteudgifter. I henhold til internationale rekommandationer fratrekkes dette belob under ét fra den samlede erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne det i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed (og dermed undga en negativ restindkomst i denne branche) uden samtidig at skulle foretage en skonsmessig fordeling af belobet ud pa "brugerne" af disse banktjenester, idet en sadan fordeling vil were forbundet med store begrebsmessige og praktiske vanskeligheder, og pa en arbitrer made pavirke andre af nationalregnskabets centrale begreber. Det ft lger ogsa af definitionen af branche , at der her hverken kan forekomme lonninger og arbejdsgiverbidrag eller beskeftigelse. De detaljerede okonomiske erhvervsoplysninger 5.6 Sammenhængen mellem begreberne Fra produktionsværdi til restindkomst Som nevnt i indledningsafsnittet tager man ved beregningerne i det danske nationalregnskab udgangspunkt i den produktionsstatistiske metode, dvs. at det primere udgangspunkt er produktionsoplysninger og oplysninger om forbruget af rd- og hjelpestoffer. Sammenhengen mellem begreberne er anskueliggjort i vedstaende oversigt: Produktionsverdi i basispriser - forbrug af ra- og hjelpestoffer = verditilvekst i basispris - ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto = bruttofaktorindkomst - lonninger og arbejdsgiverbidrag = bruttorestindkomst - forbrug af fast realkapital = nettorestindkomst Produktionsværdien i basispris opgores til salgspris ekskl. moms, ambi og ovrige palagte varetilknyttede indirekte skatter, netto. Forbruget af rá- og hjælpestoffer opgores som verdien i koberpriser inkl. ikkefradragsberettiget moms og ambi af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i det pageldende erhverv. Differencen mellem produktionsværdien i basispris og forbruget af ra- og hjelpestoffer i koberpris betegnes som værditilviceksten i basispris. Fratrekkes ud over forbruget af ra- og hjelpestoffer yderligere ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto fra produktionsverdien i basispris fremkommer verditilveksten i faktorpris, sedvanligvis benevnt bruttofaktorìndkomsten, der er det begreb, der i det danske nationalregnskab anses for det bedste mal for det enkelte erhvervs bidrag til den samlede verditilvekst i samfundet.

117 Detaljerede erhvervstabeller Ikke -varetilknyttede indirekte skatter, netto er defineret som den del af de samlede indirekte skatter og subsidier, der kun kan henregnes til det erhverv, der betaler disse indirekte skatter eller modtager subsidierne, og ikke direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. Varetilknyttede indirekte skatter, netto er modsvarende defineret som de indirekte skatter og subsidier, der direkte kan henregnes til bestemte varer og tjenester. LOnninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lonninger af enhver art, dvs. ogsa akkord- og overtidsbetaling, tantiemer, eget og arbejdsgiverbidrag til pensions- og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. Der medregnes alle lonninger som udbetales i Danmark (herunder danske skibe i udenrigsfart) uanset modtagerens nationalitet. Bruttorestindkomsten beregnes som forskellen mellem bruttofaktorindkomsten og lonninger og arbejdsgiverbidrag og opores som sidstnævnte udelukkende i lobende priser i tabellerne. Nettofaktorindkomsten fremkommer ved fradrag af værdien af forbrug af fast realkapital fra bruttofaktorindkomsten. Pa tilsvarende made fremkommer nettorestindkomsten ved fradrag af værdien af forbrug af fast realkapital fra bruttorestindkomsten. Produktionsværdi, forbrug af ra- og hjælpestoffer, ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto samt bruttofaktorindkomsten opgores bade i lobende og i faste priser i tabellerne. Derimod opgores lonninger og arbejdsgiverbidrag og bruttorestindkomst alene i lobende priser, da der til disse begreber ikke umiddelbart findes tilsvarende pris- og mængdekomponenter. Erhvervsfordelt vxrditily ekst kun i faktorpriser i det danske nationalregnskab De internationale nationalregnskabssystemer definerer ogsa begrebet erhvervsfordelt værditilvækst i markedspriser (producentpriser) for hvert enkelt erhverv. Dette begreb fremkommer ved, at man i stedet for produktionsværdien i basispris tager udgangspunkt i produktionsværdien i markedspris ( producentpris), der er defineret som produktionsværdien i basispris plus de varetilknyttede indirekte skatter (eksklusive moms og ambi), der er palagt erhvervets produktion. Fradrages herfra forbruget af ra- og hjælpestoffer i markedspris (koberpris), fas værditilvæksten i markedspris (producentpris). Det folger heraf, at mens man umiddelbart far hele samfundets bruttofaktorindkomst som summen af bruttofaktorindkomsten i de enkelte erhvery med fradrag af de imputerede finansielle tjenester, sa skai man for at komme til bruttonationalproduktet i markedspriser yderligere tillægge alle indirekte skatter, netto (inklusive hele moms- og ambiprovenuet). Detaljerede erhvervsfordelte beskæftigelsesoplysninger 5.7 Beskæftigelsen i nationalregnskabet Behovet for beskaeftigelsestal I mange okonomiske analyser (for eksempel vedrorende produktivitet, lonomkostninger, beregning af beskæftigelseskonsekvenser af fx ændringer i eksporten etc.) er det nyttigt at have en opdeling af den samlede beskæftigelse pa erhvery i henhold til samme klassifikationer, som anvendes i den Okonomiske del of nationalregnskabsstatistikken. Endvidere vil en opdeling pa stillingskategorier - herunder specielt sondringen mellem selvstændige og lonmodtagere - være af interesse.

118 118 - DPtai1PrP(ÌP Detaljerede erhvervstabeller Tabellerne I tabel 5.1 vises en branchefordeling af den samlede beskæftigelse og antallet af lonmodtagere for arene I oversigtstabellerne 2.19 og 2.20 findes de tilsvarende oplysninger for arene fordelt efter den summariske 27 gruppering af erhvervene. For arene 1993 og 1994 er tallene forelobige. 5.8 Afgrænsning Sammenhaeng med Den nationalregnskabsmæssige afgrænsning af beskæftigelsen skai foretages sale - de ekonomiske des, at den er sammenlignelig med erhvervsfordelt bruttofaktorindkomst samt begreber lonninger og arbejdsgiverbidrag. Dette indebærer forst og fremmest, at personer, der efter de normale regler for opgorelse af befolkningens storrelse anses for udlændinge, medregnes i beskæftigelsen, hvis de har været beskæftiget i virksomheder pd dansk territorium (herunder danske skibe og fly i udenrigsfart) i.rets lob. Omvendt bortses der fra danskere, der pa tilsvarende made er beskæftiget i udlandet. I den okonomiske del af nationalregnskabet afspejler denne sondring sig i posten for lonninger og arbejdsgiverbidrag pd kontoen for udlandet. Antal personer Stillingskategorier Ingen dobbeltregninger Teori og praksis Antal beskæftigede opgores som det gennemsnitlige antal beskftigede personer i lobet af tiret. Dette skal forstas pa den made, at en person, der arbejder i tre mander i et tir, teller som en fjerdedel beskæftiget, mens pd den anden side en person, der har deltidsarbejde gennem hele Aret, taller som én person. Det anvendte begreb ma saledes ikke forveksles med en omregning til antal fuldtidsbeskæftigede, som man ikke har fundet det forsvarligt at foretage pa det hidtidige primærstatistiske grundlag. Nationalregnskabets mest detaljerede beskæftigelsesoporelser indeholder fem stillingskategorier: (1) Selvstændige, (2) medhjælpende ægtefæller, (3) funktionærer, (4) faglærte arbejdere og (5) ufaglærte arbejdere. I tabel 5.1 er grupperne 3-5 sammenlagt til ltbnmodtagere i alt og endvidere vises beskæftigede i alt, saledes at forskellen mellem de to begreber udgores af summen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Opdelingen pa stillingskategorier folger de principper, der gennem arene har været gældende i folketællinger, beskæftigelsesundersogelser og registerbaseret beskæftigelsesstatistik, idet man dog ved tabellernes opstilling sd vidt muligt har sogt at skabe kontinuitet over tiden. Sondringen mellem funktionærer og arbejdere er primært baseret pa ansættelsesforholdets karakter. I opgorelsen af antal beskæftigede tælles en person, der samtidigt har beskæftigelse i fiere erhverv, kun med i det erhvery (og i den stillingskategori), hvor hovedbeskeftigelsen ligger. I det praktiske arbejde med opstillingen af beskæftigelsestallene har det ikke været muligt fuldt ud at overholde ovennævnte principper. Dette ma blandt andet ses i sammenhæng med udviklingen i primærstatistikken over perioden, og denne skai derfor kort skitseres. 5.9 Det statistiske grundlag Varierende statistisk grundlag Gennem.rene har det statistiske grundlag undergaet en række væsentlige ændringer. For den generelle beskæftigelsesstatistiks vedkommende dækker denne periode saledes over udviklingen fra folketællingerne (1965 og 1970) via beskæftigelsesundersogelserne ( ) til den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indledtes i De erhvervsbaserede beskæftigelsesstatistikker for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed har derimod indholds- og omfangsmæssigt vist stor stabi-

119 Detaljerede erhvervstabeller litet over den omhandlede periode. Endelig kan det nevnes, at de arlige personaletellinger for ansatte i den offentlige sektor pabegyndtes i 1975, og at den kvartalsvise og arlige registerbaserede beregning af antal fuldtidsbeskæftigede pa grundlag of ATP -indbetalingerne iverksattes i Beregnede tal Fra beskæftigelsestmllinger til RAS Beregningen for 1980 Nyt system fra 1981 Pá dette primærstatistiske grundlag har det ifolge sagens natur ikke veret muligt at opbygge ensartede beregningsmetoder for hele perioden. Tvertimod har man ved beregningerne for pesten hvert ar staet over for vanskelige valg i henseende til vurdering af de foreliggende beskæftigelsesstatistikkers palidelighed og anvendelighed til beregning af savel niveauer som vekstrater. Ved anvendelsen af beskeftigelsestallene i de folgende tabeller má det derfor holdes in mente, at der ikke er tale om primmrstatistik, men om resultater af ofte serdeles komplicerede beregninger, hvor man, ligesom i den okonomiske del af nationalregnskabsstatistikken, har lagt hovedvegten pa at fá skabt tidsmæssigt sammenlignelige serier inden for national - regnskabets definitoriske rammer. Det er ikke muligt i denne sammenheng at give rely en summarisk redegorelse for beskeftigelsestallenes beregning for perioden for Derimod skai beregningen af de endelige tal for og de forelobige tal for 1993 og 1994 kort omtales. Som foran nevnt blev den sidste beskeftigelsesundersogelse afholdt i Da disse undersogelser dannede den overordnede ramme for nationalregnskabets beskæftigelsestal, var det nodvendigt at etablere en ny beregningsmetode i forbindelse med udarbejdelsen af de endelige beskeftigelsestal for For 1980 foreligger der to registerbaserede statistikker for besk eftigelse, den registerbaserede besk eftigelsesstatistik (RBS) og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der begge opgor beskeftigelsen ultimo november. I RBS er erhvervsenheden defineret pa grundlag of arbejdsgiveridentifikationen, og enheden kan enten were fir - maet eller arbejdsstedet. I RAS er enhedsdefinitionen mere precis, idet erhvervsenheden er lig med arbejdsstedet. RAS indeholder derfor en fordeling pa erhverv, der i princippet er i overensstemmelse med nationalregnskabets erhvervsafgrensninger. Pa denne baggrund er beskeftigelsen for 1980 beregnet pa den made, at hvert tal i beskeftigelsestabellen for 1979 (klassificeret efter erhvery og stilling) er fremregnet med udviklingen i det tilsvarende element i RBS (hvis absolutte tal derimod ikke kan anvendes pa grund af den uprecise erhvervsafgrensning). For erhverv, hvor der gor sig serlige forhold geldende, sasom udvinding af raolie og naturgas samt arbejdstagere i private husholdninger, er beskeftigelsen beregnet pa anden made. For fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlegsvirksomhed, hvor udviklingen fra november 1979 til november 1980 ikke kan tages som udtryk for endringerne i den gennemsnitlige Adige beskeftigelse, er de erhvervsspecifikke statistikker anvendt. Fra og med beregningen af de endelige beskeftigelsestal for 1981 er der opbygget et nyt beregningssystem. RAS -statistikken for arene er blevet aggregeret til nationalregnskabets erhvervs- og stillingsgrupper, idet personer, der er under 16 Ar eller arbejder mindre end 10 timer ugentligt, er udeladt. Seiv om nationalregnskabets beskeftigelse som ovenfor nevnt opgores i antal personer uanset arbejdstidens lengde, vil det i relation til tallenes analytiske anvendelighed ikke vere hensigtsmessigt at medtage disse grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Anvendelsen af De saledes fremstillede tabeller indeholder en kategori af lonmodtagere uden stil - RAS- taller lingsangivelse. Disse fordeles for hvert erhverv ph stillinger proportionalt med lonmodtagere med stillingsoplysning. Indtil 1982 fremstilledes tabellerne ph grundlag af RAS- statistikken ud fra opgorelsen ultimo november i det aktuelle ar. For at komme tettere pa en opg0relse af den gennemsnitlige beskeftigelse i Aret opgores

120 120 - Detaljerede erhvervstabeller tabellerne fra og med beregningen for 1983 pa grundlag af gennemsnittet af RAS - statistikkerne for det aktuelle ár og aret for. For fremstillingsvirksomhed erstattes RAS- statistikkens tal frem til 1986 af industristatistikkens gennemsnitlige arlige beskæftigelse kombineret med den nedenfor omtalte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed. Beskæftigelsen i erhvervene raolie og naturgas, bygge- og anlægsvirksomhed samt arbejdstagere i private husholdninger beregnes særskilt. Garnie niveauer af kontinuitetshensyn I inddrages arbejdsstedsstatistikken og fra 1990 erhvervsbeskæftigelsen Fremregningsproceduren I princippet er de pa denne made beregnede beskæftigelsestal de bedste, der kan uddrages af de foreliggende primærstatistiske oplysninger. Da de imidlertid med hensyn til bade niveauer og stillingsfordelinger i de enkelte erhverv kan afvige betydeligt fra nationalregnskabets beskæftigelsestal frem til og med 1980, har de ikke kunnet anvendes direkte uden at forársage kontinuitetsbrud. I siedet for at omregne beskmftigelsestallene tilbage i tiden har man indtil videre valgt at fore de hidtidige beskæftigelsestal frem med udviklingen i de nye tal, der saledes ikke publiceres direkte. Fra 1987 skete der en yderligere modifikation, idet arbejdsstedsstatistikkens tal for ltbnmodtagerbeskæftigelse ultimo november blev anvendt i siedet for de tilsvarende tal fra RAS- statistikken. Oplysninger om stillingsgrupper, marginalt beskoftigede og selvstmndige samt medhjælpende ægtefæller blev dog fortsat hentet fra RAS - statistikken. Fra 1990 anvendes erhvervsbeskæftigelsen, der er en udbygning af arbejdsstedsstatistikken. Erhvervsbeskæftigelsen omfatter beskæftigelsesoplysninger ultimo november om save] selvstmndige og medhjælpende ægtefæller som lonmodtagerbeskæftigelsen samt en opdeling pa arbejdsstilling. Denne nye Statistik er dannet ud fra samme grundmateriale, som er anvendt ved RAS -statistikken. /Endringen i forhold til arbejdsstedsstatistikken har betydet, at beskæftigelsen for 1990 er beregnet alene pá basis af udviklingen i RAS -statistikken fra 1989 til Erhvervsbeskæftigelsen, der desuden indeholder oplysninger om fuldtidsbeskæftigede og árlig lonsum, anvendes ogsa ved beregningen af nationalregnskabets lonsummer. For en del erhverv, hvor nationalregnskabets erhvervsafgrænsning afviger fra afgrænsningen i registerstatistikkerne, beregnes lonsummer ud fra andre kilder. For disse erhverv har sammenholdelse af disse lonsummer med arbejdsstedsstatistikkens 10noplysninger kunnet danne basis for en justering af beskæftigelsesoplysningerne. For lonmodtagerne fores tallene frem med vækstraterne i de nye tal, bade for de enkelte stillingsgrupper og for lonmodtagerne i alt i hvert erhverv, idet det sidste angiver máltotalen, saledes at den i forste omgang beregnede fordeling pa stillinger op- eller nedregnes proportionalt. For selvstmndige og medhjmlpende ægtefæller overfores de absolutte ændringer fra de nye tal pa niveaueme for 1980, idet de ofte store niveauforskelle mellem de hidtidige og de nye tal for 1980 (pa nogle absolut sma tal) gor det uhensigtsmæssigt her at anvende vækstrater. Fremstillings- For mindre fremstillingsvirksomhed (dvs. fremstillingsvirksomhed, der ikke er omvirksomhed fattet af industristatistikken) blev beskæftigelsen pa hovedgruppeniveau indtil 1987 bestemt som differencen mellem beskæftigelsen ifolge RAS-statistikken (jf. ovenfor) og den gennemsnitlige arlige beskmftigelse ifolge sektorstatistikken for industri. Pa de mest detaljerede erhvervsgrupper blev fordelingen af beskæftigelsen modificeret under hensyntagen til den beregnede bruttofaktorindkomst ved aktiviteten. Denne særskilte beregning for mindre fremstillingsvirksomhed og anvendelsen af industriens beskæftigelsesstatistik er option fra og med Fremstillingserhvervenes beskæftigelse beregnes herefter alene ud fra beskæftigelsesoplysninger i arbejdsstedsstatistikken (fra 1990 erhvervsbeskæftigelsen) og RAS parallelt med beregningerne for de ovrige erhverv. Med dette metodeskift har man foregrebet, at den

121 Detaljerede erhvervstabeller særlige Iton- og beskæftigelsestælling for industrien blev gennemft rt for sidste gang for áret Offentlige Fra 1984 er erhvervsgruppen offentlige tjenester opdelt i Otte undergrupper. Den tjenester samlede beskæftigelse i erhvervsgruppen er beregnet som ovenfor beskrevet. Her - efter er beskæftigelsen fordelt ud pá de otte undergrupper pá grundlag af personale - tællinger for stat og kommuner samt opg0relsen over antal ansatte i tilskudsmodtagende institutioner. For personaletællingerne anvendes gennemsnit af tallene for november det aktuelle ár og november Aret for, for opg0relsen over tilskudsmodtagende institutioner anvendes gennemsnit of tallene for januar det aktuelle är og januar Bret efter. Fra 1987 er beskæftigelsesberegningerne for den offentlige sektors undergrupper baseret pá arbejdsstedsstatistikkens oplysninger om lon og beskæftigelse samt nationalregnskabets lonsummer. Sidstnævnte er opgjort pá grundlag af regnskabsmateriale for den offentlige sektor, jf. Statistiske Efterretninger Den offentlige sektors finanser. Arbejdsstedsstatistikken er fra 1990 udskiftet med erhvervsbeskæftigelsen. Forelobige De forelobige beskæftigelsestal for 1993 er beregnet pá basis af RAS- statistikken beregninger ultimo november 1992 og 1993 samt erhvervsbeskæftigelsen ultimo november For de erhverv, hvor beskæftigelsen korrigeres som folge af andre lonoplysninger, mangler den efterfolgende korrektion stadig. De forelobige beskæftigelsestal for 1994 er kun blevet beregnet pá 27- branche niveau. Den generelle fremgangsmáde har bestáet i at fremskrive tallene for 1993 med udvildingen i antal fuldtidsbeskæftigede ifolge ATP- statistikken, idet der sá vidt muligt er taget hensyn til de særlige forhold, der pávirker denne Statistik.

122 122 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lpnninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i koberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Area priser, mio. kr. I alt Landbrug Gartneri Pelsdyravl mv Landbrugsservice Skovbrug Fiskeri og dambrug Brunkulslejer, ráolie og naturgas Udvinding af grus, sten og salt mv (forts rttes)

123 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Besk eftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsværdi hja;lpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i kq berpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers. Total Agriculture Horticulture Fur farming, etc Agricultural services Forestry and logging Fishing Extraction of coal, oil and gas Other mining (continue)

124 124 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- R$- og Ikke -vane- Brutto- Lonninger Bruttotionsværdi hjæ1pestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kf berpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus Slagterier og kedvaretilberedning gets priser, mio. kr Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier Fremstilling af mejeriprodukter Mejerier Smelteost- og mælkekond. fabrikker Konsumisfabrikker Næringsmidl. excl. Iced- og ma:ikepr GrOnt- og frugtkonserveringsfabr (fortsættes)

125 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Besk eftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L. n- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskaeftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Slaughtering and meat processing Slaughtering etc. of pigs and cattle Poultry killing, dressing, packing Manufacture of dairy products Dairies Processed cheese, condensed milk Ice cream manufacturing Food manuf., excl. meat and milk Processing of fruit and vegetables (continue)

126 126 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lq nninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kpberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Frets priser, mio. kr Fisketilberednir. g Oliem011er Margarinefabrikker Fiskemelsfabrikker Fremstilling af mel, gryn mv BrOdfabrikker Kaeefabrikker Bagerier Sukkerfabrikker (fortsættes)

127 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskmftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L.ontionsvmrdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskmftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value 'total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Processing of fish Oil mills Margarine manufacturing Fish meal manufacturing Grain mill products Bread factories Cake factures I Bakeries Sugar factories and refineries (continue)

128 128 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Leinninger Bruttotionsvxrdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i keiberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus pnces pnces net tirets priser, mio. kr Chokolade- og sukkervarefabrikker Fremst. af kartoffelmel, madpræp. mv Fremstilling af foderstoffer Drikkevarefremstilling Sprit- og likgrfabrikker Bryggerier Tobaksfabrikker Tekstilfremstilling Spinderier, va:verier og tæppefabr (fortsættes)

129 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lan - tionsværdi hjæ1pestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i k berpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value 'l otal Wage output consumption linked to added at employ- and at basic at market production, factor cost ment salary pnces pnces net earners priser, mio. kr. Ant. pers Chocolate and sugar confectionery Manuf. of food products n. e. c Manuf. of prepared animal feeds Beverage industries Distilling and blending spirits Breweries Tobacco manufactures Manufacture of textiles Spinning, weaving etc. textiles (continue)

130 130 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lf nninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Arets priser, mio. kr. Tekstilvarefremst. excl. bekladning Trikotagefabrikker Rebslagerier, fiskenetfabrikker mv Beklædningsfremstilling Fremst. af laedervarer excl. fodtej Fremstilling af fodtej Træforarbejdning excl. molder Fremstilling af traemebler mv Papir- og papirvarefremstilling (fortsættes)

131 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L.gntionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i kpberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Manuf. of made -up textile goods Knitting mills Cordage, rope and twine industries Manufacture of wearing apparel Manufacture of leather products Manufacture of foodwear Manuf. of wood prod., rook Puma Manuf. of wooden furniture, etc Manuf. of paper and paper prod (continue)

132 132 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pa erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- R$- og Ikke -vare- Brutto- Ldnninger Bruttotionsv erdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Cross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Papir- og papfabrikker ,rets priser, mio. kr Papiremballage- og tapetfremst. mv Trykkerier og bogbinderier Reproduktionsanstalter og sætterier Bogtrykkerier Offsettrykkerier Serigrafiske trykkerier mv Bogbinderier Blad- og forlagsvirksomhed (fortsmttes)

133 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskwftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L0ntionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i kpberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value 'total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr Ant. pers Manuf. of pulp, paper,paperboard Manuf. of paper containers,wallpaper I Printing and bookbinding Reproduc. and composing services Book printing Offset printing Other printing Bookbinding Publishing (continue)

134 134 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- LOnninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kpberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Arets priser, mio. kr Dagblade Bog- og kunstforlag Ugeblade og magasiner Annonceblade og tidsskrifter Kemisk rástof- og godningsfremst Fremst. af kemiske rástoffer Fremst af kunstg0dning mv Fremst. af basisplast mv Farve-, medicinal- og sæbefabr. mv (fortsættes)

135 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Rá- og Ecke -vare- Brutto- Samlet L.t6ntionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i kf berpriser indirekte skatter,netto indkomst beskmftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Newspaper printing and publishing Book and art publishing Magazine publishing Other publishing Manuf. of industrial chemicals Manuf. of basic industrial chemicals Manuf. of fertilizers and pesticides Manuf. of basic plastic materials Manuf. of other chemical products (continue)

136 136 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskmftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- LOnninger Bruttotionsveerdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus puces prices net Arets priser, mio. kr Farve- og lakfabrikker Medicinalvarefabrikker Sæbe- og kosmetikfabrikker Fremst. af rensemidler, lira mv Olieraffinaderier Asfalt- og tagpapfabrikker mv Fremst. af gummiprodukter Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker (fortsættes)

137 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L. n- tionsværdi hja;lpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr Ant. pers Manuf. of paints and varnishes Manuf. of drugs and medicines Manuf. of soap and cosmetics Manuf. of chemical products n.e.c Petroleum refineries Manuf. of asphalt and roofing mat Manuf. of rubber products Tyre and tube industries Manuf. of rubber products n.e.c í (continue)

138 138 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- LOnninger Bruttotionsvxrdi hjeelpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kpberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross intermediate Other taxes Dross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic pnces at market prices production, net factor cost surplus tirets priser, mio. kr Fremst. af plastvarer Porcelæns- og glasfremstilling Fremst. af porcelæn og keramik Glasværker og glasbearbejdning Teglværker og cementfabrikker mv Teglværker mv Cementfabr., kalk- og mortelværker Betonvarefabrikker, stenhuggerier Fremst. af isolationsmaterialer mv (fortsmttes)

139 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskaeftigelse Employment Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsvaerdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskmftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Manuf. of plastic products n.e.c Manuf. of pottery, china, glass, etc Manuf. of earthenware and pottery Manuf. of glass and glass products Other non -metallic mineral prod Manuf. of structural clay products Manuf. of cement, lime and plaster Concrete products and stone cutting Non -metallic mineral products n.e.c (continue)

140 140 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel Produktion og indkomstdannelse samt beskmftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lonninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic prices at market prices production, net factor cost surplus.rets priser, mio. kr. Jern- og metalworker og steberier Jem- og stálværker Jernst berier Metalværker Metalstßberier Fremst. afjern- og metalvarer Metalm0belfabrikker Fremst. af byggematerialer af metal Metalemballagefabrikker (fortsættes)

141 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskwftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L. n- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Basic metal industries Iron and steel works Iron and steel casting Non -ferrous metal works Non -ferrous metal casting Manuf. of fabr. metal products Manuf. of metal furniture Manuf. of structural metal products Manuf. of metal cans and containers (continue)

142 142 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- L. nninger Bruttotionsværdi hja;1pestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kpberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Ares priser, mio. kr Fremst. af vmrkt0j, k kkenredsk. mv Fremst. af maskiner i Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner Smede- og maskinrep. vmrksteder Fremst. af husholdningsmaskiner Fremst. af k0leanl., komponenter mv Fremst. af el- og teleudstyr Fremst. af telemateriel (fortsmttes)

143 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Besk eftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke-vare- Brutto- Samlet L.on- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- anal mod - i basispriser i koberpriser indirekte indkomst beskæf- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Manuf. of other fabr. metal products Manuf. of machinery, except electr Manuf. of argricultural machinery Manuf. of industrial machinery Repair of machinery Manuf. of household machinery Manuf. of refrigerators, accessories Manuf. of electrical machinery,etc Manuf. of telecommunication equip (continue)

144 144 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vale- Brutto- Lq nninger Bruttotionsværdi hjmipestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i koberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Arete priser, mio. kr Fremst. af el-husholdningsartikler Akkumulator- og torelementfabr Fremst. af el-motorer og kabler mv Fremst. af transportmidler Skibsværfter og skibsmotorfabrikker Banemateriel- og karrosserifabr. mv Fremst. af cykler og knallerter mv Fremst. af máleinstrumenter mv Guld- og solvvarefremst., legetsj mv (fortsrettes)

145 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lf n- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i kyberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ and at basic at market production, factor cost ment - salary prices prices net earners priser, mio. kr. Ant. pers Manuf. of electrical home appliances Manuf. of accumulators and batteries Manuf. of other electrical supplies Manuf. of transport equipment Ship building and repairing Railroad and automobile equipment Manuf. of cycles, mopeds, etc Professional and measuring equip Other manufacturing industries (continue)

146 146 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lf nninger Bruttotionsvmrdi hjmlpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kf berpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Arets priser, mio. kr. Guld- og balm arcgemstilhng Fremst. af leget0j, fritidsudstyr mv Elforsyning Gasforsyning Fjernvarmeforsyning Vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel (f flee)

147 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskwftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L. n- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i kp berpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ - and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Manufacture of jewellery, etc Manuf. of toys, sporting goods, etc Electric light and power Gas manufacture and distribution Steam and hot water supply Water works and supply Construction Wholesale trade Retail trade (continue)

148 148 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pa erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lonninger Bruttotionsværdi hjæ1pestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kpberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Hotelier og restauranter gets priser, mio. kr Jernbane- og busdrift mv Turist-, taxi- og fragtvognmænd mv Setransport Hjælpevirksomhed for setransport Lufttransport og lufthavne Tjenester i forb. med transport Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed (fortsættes)

149 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskwftigelse Employment Produk- Rá- og Bike -rare- Brutto- Samlet L. n- tionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i ky berpriser indirekte indkomst beskæf- tagere skatter,netto tigede Gross intermediate Other taxes Gross value 'rota' Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr Ant. pers Restaurants and hotels Railway and bus transport, etc Other land transport Ocean and coastal water transport Supporting services to water trsp Air transport Services allied to transport, etc Communication Financial institutions (continue)

150 150 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- LOnninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kpberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net /rets priser, mio. kr Forsikringsvirksomhed Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning Privat sundhedsvsesen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Autoreperation Husholdningsservice Arbejdstagere i private husholdn (fortsættes) - -

151 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- R$- og Ikke -vare- Brutto- Samlet Lon - tionsværdi hja;lpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Insurance Dwellings Business services Education, market services Health, market services Recreational and cultural services Repair of motor vehicles Household services Domestic services (continue)

152 152 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel 5.1 Priv. velfrdsinst., forefinger mv. Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- RA- og Ikke -vare- Brutto- Lonninger Bruttotionsværdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i koberpriser indirekte skatter,netto indkomst giverbidrag indkomst Gross intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net.rets priser, mio. kr Offentlige tjenester, i alt Generelle offentlige tjenester Forsvar Uddannelse og forskning Sundhedsvæsen Sociale foranstaltninger Boligforhold mv Rekreative og kulturelle tjenester (fortsættes)

153 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskeeftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L. n- tionsvardi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antal mod - i basispriser i k0berpriser indirekte indkomst beskæf- tagere skatter,netto tigede Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic prices at market prices production, net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Private non -profit institutions Producers of goverment services General public service Defence Education and research Health Social security and welfare services Housing and community amenities Recreational and cultural services (continue)

154 154 - Detaljerede erhvervstabeller Tabel Produktion og indkomstdannelse samt beskæftigelse fordelt pá erhverv Produktion og indkomstdannelse Production and generation of income Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Lt nninger Bruttotionsvxrdi hjmipestoffer tilknyttede faktor- og arbejds- rest - i basispriser i kpberpriser indirekte indkomst giverbidrag indkomst skatter,netto Gross Intermediate Other taxes Gross value Compensation Gross output consumption linked to added at of employees operating at basic at market production, factor cost surplus prices prices net Arets priser, mio. kr. Erhvervs0konomiske foranstaltn Imputerede fmansielle tjenester

155 Detaljerede erhvervstabeller Production, generation of income and employment by kind of activity Table 5.1 Produktion Production Beskæftigelse Employment Produk- Rá- og Ikke -vare- Brutto- Samlet L. n- tionsvmrdi hjælpestoffer tilknyttede faktor- antat mod - i basispriser i kf berpriser indirekte skatter,netto indkomst beskæftigede tagere Gross Intermediate Other taxes Gross value Total Wage output consumption linked to added at employ- and at basic at market production, puces prices net factor cost ment salary earners priser, mio. kr. Ant. pers Economic services Imputed bank service charges

156

157 Privat konsum, investering og fast realkapital Privat konsum, investering og fast realkapital 6.1 Privat konsum Privat konsum er husholdnings sektorens forbrug Husholdningskeb, der ikke er forbrug Forbrug af egen produktion Egen bolig Naturalieindkomst Forsikringer Ydelser fra private virksomheder, betalt af det offentlige Det private konsum omfatter deis husholdningernes konsum og dels konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder (foreninger, organisationer mv.). Som omtalt i kapitel 4 kan husholdningerne optræde deis som forbrugere og dels som erhvervsdrivende. Husholdningernes samlede kob af varer og tjenesteydelser - i deres egenskab af forbrugere - udg0r deres konsum. Kobet regnes for konsum pá tidspunktet for kobet, hvilket altsá betyder, at ogsá langvarige forbrugsgoder konsumeres fuldt ud i den periode, hvor de er kyibt. Konsumet i private ikke-udbyttegivende virksomheder udgtbres af deres produktionsværdi. Langt stt rstedelen af husholdningemes kob henfores til forbruget. Kob af v crktoj, specialbeklædning og andet udstyr, der er nodvendigt for udforelsen of husstandsmedlemmernes erhvervsmessige arbejde, henfores dog til rá- og hjelpestoffer eller investering. Specielt skai det bemerkes, at nettoværdien af kob af fast ejendom, fx kob of egen bolig, henfores til de faste bruttoinvesteringer i branchen, der producerer boligbenyttelse, og i konsekvens heraf bliver husholdningernes udgifter til reparation og vedligeholdelse of boliger ikke direkte konsum, men indgár i rá- og hjelpestofferne i boligbenyttelsen. Den del af virksomhedemes produktion, som anvendes i indehaverens husholdning, er ligeledes en del of husholdningernes konsum. Verdien heraf opgores som virksomhedens mistede salgsindtegt og indgár i nationalregnskabets produktionsverdibegreb. Dette forhold er af betydning inden for landbrug og fiskeri, mens fx egen avl i private haver ikke medregnes i produktionen og konsumet - kun de medgáede fro og godningsstoffer er en del of konsumet. Af vesentlig store Okonomisk betydning er dog lejeværdien af boliger, der bebos af ejeren. Ogsá her skai verdien af boligbenyttelsen opgöres til den pris, som ejeren kunne have opnáet ved udlejning. Dette sker i praksis ved at overft re Tejen fra udlejningsejendomme til tilsvarende ejerboliger. Aflonning i naturalier udgor ligeledes en del af husholdningernes konsum. I forbindelse med husholdningernes udgifter til forsikring gelder, at kun den del af forsikringspremierne, der svarer til tjenesteydelser produceret af forsikringsselskaberne, indgár i konsumet. Forsikringsselskabernes produktionsværdi opgores ved fra den samlede premiesum at trekke skadeserstatninger og opsparing (isar i livsforsikringsselskaber), og en del af derme produktionsværdi er privat konsum. Endelig pákalder transaktioner, hvor private virksomheder leverer varer eller tjenester direkte til enkeltindivider, men hvor det offentlige betaler ydelsen helt eller delvis, sig en specie] opmerksomhed. Ifolge SNA opstilles to kriterier for, om trans - aktionen skai klassificeres direkte som privat konsum (det offentliges andel af udgiften buyer herefter en overforsel til husholdningerne) eller som rá- og hjelpestof i den offentlige sektor (de private husholdningers egne udgifter bliver et kob hos den offentlige sektor): 1) den grad af styring og kontrol det offentlige udover i forbindelse med leverance af disse varer og tjenesteydelser, 2) den grad of frihed den enkelte har til seiv at velge den enhed, der skai leyere ydelsen, og bestemme ovrige vilkár i forbindelse med leverancen.

158 158 - Privat konsum, investering og fast realkapital I det danske nationalregnskab har man ud fra disse kriterier valgt tre forskellige loreinger: a. Visse private virksomheder, der leverer ydelser til husholdningerne, betragtes som en del af den offentlige sektor; dette gælder fx selvejende hospitaler, skoler og daginstitutioner. Husholdningemes eventuelle delvise betaling for ydelserne klassificeres som direkte kob fra den offentlige sektor og som privat konsum. b. Den leverende virksomhed er en privat virksomhed, men det offentlige styrer og kontrollerer leverancerne med tilsvarende begrænset forbrugsfrihed hos husholdningerne - dette gælder fx medicin, lege- og tandlægebehandling. I disse tilfælde har man i det danske nationalregnskab valgt at befragte husholdningemes egne udgifter som et direkte kob fra disse virksomheder og som privat konsum, mens kun det offentliges andel af udgifteme betragtes som rá- og hjelpestoffer i pro - duktionen af offentlige tjenester. c. Den leverende virksomhed er privat og det offentliges styring og pávirkning af forbrugsvalget er begrænset og indirekte - dette gælder fx ved leje af bolig. Det offentliges andel af udgiften i form af boligsikring betragtes i overensstemmelse med SNA som en direkte overforsel til de private husholdninger og hele lejesummen henft res til privat konsum. Betalinger til det offentlige - keb eller afgift? I forbindelse med den del af det private konsum, som bestár af kob af varer og tjenesteydelser fra det offentlige, er det endvidere vigtigt at fasts]$, hvornár husholdningernes udgifter til det offentlige har karakter af en real transaktion, og hvornár der er tale om en overforsel i form of skatter og afgifter. Som typiske eksempler pá kob fra den offentlige sektor, som indgár i det private konsum, kan nevnes betaling for daginstitutionspladser og hojskoleophold, mens betaling i forbindelse med udstedelse af pas og korekort regnen for en overfgrsel (skat) fra husstandene til det offentlige. I ft rstnevnte tilfælde er der tale om en klar for - bindelse mellem betaling og den modtagne ydelse, og det er frivilligt for husstanden at lobe, fx kan husholdningerne klare deres behov for bornepasning ved privat bornepasning. I det andet tilfælde er der derimod tale om ydelser fra den offentlige sektor, som er tvungne i de tilfelde, hvor husholdningeme Onsker at kure bil eller rejse til udlandet - ydelserne er et led i det offentliges styring af de págeldende omráder. Endelig bor det nevnes, at i alle tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen klart identificerbar tjenesteydelse som modstykke til husholdningemes udgifter til det offentlige, er der naturligvis tale om overforsler, fx indkomstskatter. Konsum pá dansk omráde Husholdningernes konsum i alt I forbindelse med husholdningernes konsum skelnes mellem husholdningemes konsum pá dansk omráde og husholdningernes konsum i alt. Husholdningernes konsum pá dansk omráde omfatter danske og udenlandske husholdningers kob i Danmark. En husholdning betragtes som dansk, hvis dens tbkonomiske tilknytning til landet varer i mindst 1 ár (bopæl). Det er endvidere verd at bemerke, at man til husholdningemes konsum ogsá henforer udgifter afholdt af private ikke-udbyttegivende virksomheder, fx sportsforeninger, grundejerforeninger o.lign., i de tilfelde, hvor disse foreninger beskeftiger ferre end svarende til 2 fuldtidsbeskeftigede. Forskellen mellem husholdningernes konsum og det samlede private konsum udgores sáledes af konsumet i foreninger, organisationer mv. med en beskeftigelse svarende til mindst 2 fuldtidsbeskeftigede. Husholdningernes konsum i alt (danske husholdninger) fremkommer ved fra husholdningernes konsum pá dansk omráde at trekke turistindtegter mv. og tillegge turistudgifteme. Disse omfatter ud over danske turisters udgifter i udlandet ogsá fx

159 Privat konsum, investering og fast realkapital danske diplomater, grænsearbejderes og st folks private udgifter i udlandet, mens forretningsrejser er en del of udgifterne til rá- og hj elpestoffer. Oversigt over konsumbegreberne Klassifikationer Klassifikation efter formál Klassifikation efter varighed Sammenhængen mellem disse begreber fremgar of folgende oversigt. Privat konsum i alt _ foreninger, organisationer mv. = husholdningernes konsum i alt + turistindtægter mv. - turistudgifter mv. = husholdningernes konsum pa dansk omrade Husholdningernes konsum pa dansk omrade klassificeres efter formal og varighed i overensstemmelse med SNA, jf. "table 6.1. Classification of household goods and services" og Nationalregnskabsnotat nr. 4, Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet. Konsumet pa dansk omrade opdeles pa 63 formalsgrupper. Formalsgrupperingens hovedsigte er at tilgodese databehovet ved detaljerede analyser af forbrugseftersporgslen. For hver enkelt konsumgruppe er der tilstræbt homogenitet med hensyn til hovedformalet med brugen af godet. Der er derimod ikke er taget nævneværdigt hensyn til, om de goder, som indgar i en konsumgruppe, er beslægtede med hensyn til produktion, bestanddele osv., hvilket betyder, at der ikke er nogen simpel sammenhæng mellem varenomenklaturer og konsumgrupper. Husholdningernes konsum pa dansk omrade grupperes efter varighed i folgende fire katagorier: Varige goder Halvvarige goder Ikke- varige goder Tjenesteydelser Sondringen mellem varige og halvvarige forbrugsgoder foretages deis ud fra godets normale levetid (de varige goder har vwsentligt længere levetid end 1 Ar) og dels ud fra anskaffelsessummens stt rrelse. SNA's principper felges normalt To afvigelser fra SNA I det danske nationalregnskabssystem folges SNA- klassifikationen som hovedregel med alle underopdelinger (3- cifferniveau). Den danske underopdeling of hovedgruppen for fodevarer, drikkevarer og tobak er dog mere detaljeret end SNA's, idet man her viser 19 undergrupper mod 13 i SNA- klassifikationen. Pa den anden side er 5 undergrupper for reparation af varige eller halvvarige forbrugsgoder ikke vist særskilt, men er under hensyn til den ringe Okonomiske betydning og primærstatistikkens karakter sleet sammen med anskaffelsen of de tilsvarende goder, hvorved overensstemmelsen med SNA- klassifikationen bevares pa 2- cifferniveau. Pa to punkter bryder den danske konsumgruppering mere afgorende med SNA's klassifikation af husholdningemes konsum. For det forste er der oprettet en konsum - gruppe 750 (daginstitutioner). For det andet er der i relation til SNA -gruppe 8.4 (packaged tours) foretaget et mere direkte brud med SNA- klassifikationen, idet denne konsumgruppe ikke vises s erskilt i det danske nationalregnskab, men udgor dele of grupperne 630 (kob af transportydelser), 831 (udgifter pa restauranter) og 832 (udgifter til hoteller mv.).

160 160 - Privat konsum, investering og fast realkapital Mere detaljerede oplysninger Som foran nevnt er der ikke nogen simpel sammenhang mellem varenomenklatur og konsumgrupper. Pá det mest detaljerede niveau udgt res beskrivelsen af konsumet derfor af en matrix, der pa den ene led har nationalregnskabets varenumre og pa den anden led konsumgrupperne. Nár nationalregnskabsnumre transformeres til pro - ducerende brancher i forbindelse med fremstillingen af input -output tabellen (se kap. 7), fremkommer der en "konsummatrix ", der viser sammenhængen mellem erhvery og konsumgrupper. Disse typer af mere detaljerede oplysninger kan efter aftale stilles til rádighed pa servicebasis. 6.2 De faste bruttoinvesteringer Faste investeringer er keb af kapitalgoder Militæranskaffelser er ikke investering De faste investeringer bestir af erhvervenes og det offentliges kob af varer, der indgar som en del af kapitalapparatet. Investeringeme beregnes som summen af nyinvesteringer og nettoanskaffelser af brugte investeringsgoder. Heraf folger, at verdien af investeringsgoder, der salges som skrot, bliver negativ investering. Investeringsgodeme kan enten vere kobt fra andre eller vere produceret for egen regning. Investeringeme omfatter: - Varige goder, der af erhvervene eller det offentlige anskaffes til civilt brug, og som har en levetid pa et fir eller mere, med undtagelse af grunde og landbrugsjord, naturlige rastofforekomster, skove o.l. Det bemerkes, at udgifterne i forbindelse med efterforskning efter olie og naturgas behandles som rástofkgb i overensstemmelse med SNA. - Udgifter til reparation og vedligeholdelse, der har karakter af hovedreparationer, eller andringer, der i Ovrigt vasentligt tiger kapitalgodernes levetid eller produktivitet. - Udgifter til grundforbedringer. - Avlsdyr, trækdyr, malkekvag o.l., som i relation til deres hovedformál má anses for en del af kapitalapparatet. - Handelsavancer og lignende transfereringsomkostninger i forbindelse med handelen med grunde, landbrugsjord, skove, naturlige rastofforekomster o.l. Derimod omfatter investeringerne ikke det offentliges udgifter til militare bygge- og anlegsarbejder og andre varige goder, som primzert har militare formal. Sadanne udgifter anses for en del af det offentlige konsum. Opgjort i koberpriser Investeringeme er opgjort i fradragsberettiget moms. vardiniveauet koberpris, som er inklusive ikke- Artsopdeling Erhvervsopdeling Investeringerne opdeles efter art svarende til, hvad der er sadvanligt i nationalregnskabssystemerne. Der er dog ikke er foretaget opdeling af bygge-og anlagsinvesteringerne i henholdsvis byggeinvesteringer og anlagsinvesteringer. Erhvervsgrupperingen afviger fra nationalregnskabets standardklassifikationer (117-, 64- og 27- grupperingen). Den er opbygget pa ft lgende made: - Rastofudvinding (branche i 27-grupperingen) er opdelt i to dele svarende ti164-grupperingen.

161 Privat konsum, investering og fast realkapital Hotelier og restauranter, Forretningsservice, Husholdningsservice inkl. autoreparation, private velfærdsinstitutioner mv. (brancherne , , , og i 27-grupperingen) er sleet sammen til én gruppe. - Offentlige tjenester (branche i 27-grupperingen) er opdelt pa 4 formalsgrupper: Administration mv., Uddannelse og forskning, Sundhed og sociale formil samt Anlæg af veje og kloakker. Specielt vedr. offentlige tjenester Dokumentation af beregningsmetoder Mere detaljerede oplysninger Bruttoinvesteringerne i offentlige tjenester er opgjort som nyinvesteringerne, hvilket betyder, at der ikke er taget hensyn til kobet af bygninger, netto. I tabel 4.5 i kapitel 4 er den offentlige sektors faste bruttoinvesteringer derimod opgjort inklusive ktb af bygninger, netto. I nationalregnskabsnotat Beregning af erhvervsfordelte investeringer i national - regnskabet (Arbejdsnotat nr. 14) gives en detaljeret dokumentation of beregningeme, ligesom de erhvervsfordelte investeringer her er offentliggjort pa det mest detaljerede niveau (i alt 43 brancher) for arene I de her offentliggjorte tabeller vises de faste bruttoinvesteringer alene fordelt efter art og investerende erhverv. Det har imidlertid en betydelig analytisk interesse tillige at kende investeringerne fordelt pa leverende erhvery samt pa dansk produktion og import. I de sákaldte investeringsmatricer, der fremstilles efter samme retningslinier som input -output tabellerne (se kap. 7), findes en sádan krydstabulering af investeringer for hver investeringsart. Investeringsmatricer foreligger nu for alle.rene i bade 10bende priser og faste priser, og har pa anvendelsessiden en erhvervsopdeling der er noget mere detaljeret (i alt 43 brancher) end den, der er anvendt i denne publikation. I arspublikationen Input- output tabeller og analyser redegores der nærmere for investeringsmatricerne. Publikationen indeholder endvidere tabeller og analyser i tilknytning hertil. Save] investeringsmatriceme som de endnu mere detaljerede investeringsvaretabeller, der danner grundlaget for disse, kan efter aftale stilles til radighed pa servicebasis. 6.3 Fast realkapital Fast realkapital er beholdning af produktionsmidler To kapitalbegreber: Bruttobeholdninger og nettobeholdninger Den faste realkapital udgores af erhvervenes og det offentliges beholdning of produktionsmidler. Afgrænsningen af den faste realkapital stemmer overens med afgrænsningen of de faste bruttoinvesteringer, jf. afsnit 6.2. FOlgelig udgor bruttoinvesteringerne sammen med afgangen, i form af skrotning og salg of kapitalgoder, ændringen i realkapitalen over tid. Der kan overordnet opstilles to typer af kapitaltal: Bruttobeholdninger og Nettobeholdninger, hvor forskellen beror pa, om der tages hensyn til slid og faldende restlevetid, som folge af at kapitalgoderne indgar i en produktionsproces, dvs. om der afskrives pa kapitalgodeme eller ej. Ved bruttobeholdningen af realkapital forstas værdien af alle pa et givet tidspunkt eksisterende kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nyt materiel. I brutto - beholdningen er aldersdimensionen tilsidesat i den forstand, at kapitaludstyr of samme kvalitet, men med forskellig restlevetid, indgar med samme vægt i bruttobeholdningen.

162 162 - Privat konsum, investering og fast realkapital Ved nettobeholdningen af realkapital forstás værdien af alle pá et givet tidspunkt eksisterende kapitalgoder opgjort i nedskrevne genanskaffelsespriser. Nettobeholdningen er lig bruttobeholdningen med fradrag af kumulerede afskrivninger, og alderen er her vigtig, idet nettobeholdningen afspejler, at markedsprisen pá kapitaludstyr falder i takt med en dalende restlevetid. Mens bruttobeholdningen ofte er blevet opfattet som et mal for produktionskapaci - tet, angiver nettobeholdningen værdien af realkapitalen som formue betragtet. Opgores i sável lobende som faste koberpriser Ingen umiddelbart anvendelige opgorelser af realkapitalen I stedet værdisætning af fysiske beholdninger og PIM Den faste realkapital opgores i værdiniveauet koberpris inklusive ikke- fradragsberettiget moms og beregnes i sável lobende som faste priser. Der findes ikke umiddelbart statistiske opgtrelser af realkapitalen, der kan anvendes til nationalregnskabsformál. Det nærmeste man kommer er visse regnskabsstatistik - ker, som indeholder balanceposter med angivelse af værdien af aktiver, men sádanne tal indeholder regnskabsmæssige eller skattemæssige afskrivninger, der, grundet lovgivningen, typisk kan afvige væsentligt fra de nationalregnskabsmæssige afskrivninger. I fravær af egentlige tællinger pá omrádet, má en opprelse af realkapitalen finde sted pá anden vis, og der kan da - begyndende med bruttobeholdningen - hovedsageligt anvendes to metoder: (1) Værdisætning af fysiske beholdninger. (2) PIM (Perpetual Inventory Metoden), som gar ud pa at beregne beholdningen af kapital pa et givet tidspunkt ved lobende at holde styr pá tilgangen af kapital i form af bruttoinvesteringer samt afgangen i form af skrotninger. Metode (1) er at foretrække, hvor det kan lade sig gore, da bade niveauet pá kapitalen kan bestemmes mere præcist, og udviklingen i kapitalen over tid ikke 'Ober af sporet. Metode (2) indeholder derimod en vis usikkerhed bide hvad angár niveau og udvikling i kapitaltallene, hvilket skyldes, at man kun kender investeringstilgangene. Afgangen i form af skrotninger kendes ikke og má i stedet baseres pá skon ud fra overlevelseskurver for kapitalgodeme. En overlevelseskurve for en gruppe kapitalgoder viser, hvor stor en del af de oprindeligt investerede kapitalgoder, der som tiden gar, er tilbage i beholdningen. Overlevelseskurven karakteriseres deis ved en gen - nemsnitlig levetid, deis ved en variation omkring den gennemsnitlige levetid, der afspejler at nogle af kapitalgodeme skrottes, for de har opnáet gruppens gennemsnitlige levetid, andre senere. Da kapitalgoders gennemsnitlige levetider ofte er væsentligt forskellige, og realkapitalens sammensætning varierer betydeligt fra erhverv til erhverv, mindskes usikkerheden ved brug af PIM, sáfremt beregningerne foretages pá et meget detaljeret niveau. De anvendte metoder i praksis Transportmidler Bygninger Under hensyntagen til tilgængelige kilder, er de to ovenfor skitserede metoder i praksis anvendt som folger: For langt hovedparten af transportmidlerne (motorkoretojer, jernbanemateriel, skibe og fly) findes der árlige, fysiske beholdningsopgorelser, som har kunnet værdisættes. For bygningeme findes der efter oprettelsen af BBR- registret i 1977 i princippet ogsá árlige, fysiske beholdningsopgorelser. Det altafgorende problem er dog her, at

163 Privat konsum, investering og fast realkapital BBR-registret ikke i sig sely giver mulighed for at bestemme erhvervsbygningemes branchetilhorsforhold. Imidlertid er det lykkedes at etablere en erhvervsfordeling af bygningsbestanden primo 1988 ved hjalp af en registersamkoring af BBR, Ejendomsstatistikregistret og Danmarks Statistiks Erhvervsregister. Med udgangspunkt i denne mz- opgorelse er der etableret et benchmark i verdi, som er fort tilbage til primo 1966 ved hjalp nationalregnskabets branchefordelte bygningsinvesteringer og beregnede verdier af periodens nedrivninger. Tilbageforingen til primo 1966 svarer til en omvendt PIMberegning og den har kunnet lade sig gore, fordi BBR- registrets oplysninger om bygningernes opforelsesár er medtaget i benchmarkopgorelsen. Maskiner, inventar og anlæg For maskiner, inventar og anlag findes der ingen gode, fysiske beholdningsopgorelser, hvorfor PIM har m$ttet anvendes. Grundlaget for PIM- beregningerne er nationalregnskabets mest detaljerede investeringsvaretabeller. Foruden nytilgange i form af bruttoinvesteringer kraver PIM-beregningerne som sagt en rakke antagelser om gennemsnitlige levetider og former for overlevelseskurver. Danske kilder til oplysninger om gennemsnitlige levetider er sparsomme, og i mange tilfælde er det i stedet nodvendigt at basere sig pa udenlandske undersgigelser, eventuelt blot fomuftige skon. Overlevelseskurvernes form er knap sá afgorende som de gennemsnitlige levetider, og det er valgt at bruge intemationalt gangse overlevelseskurver. Nettobeholdning og afskrivningsberegningeme kraver som ovenfor navnt gennemsnitlige levetider for alle typer af kapitalgoder og en antagelse om, hvorledes kapitalgodernes værdiforringelse forlober over levetiden, dvs. hvorledes afskrivningsprofilen er. Afskrivningsprofiler kan i gunstige tilfælde dannes ud fra direkte observerede priser pá markeder for brugte kapitalgoder, men ellers ma en teoretisk baseret profil benyttes, og i de her foreliggende beregninger tages der udgangspunkt i den lineare afskrivningsprofil, hvor kapitalgodet "forbruges" i lige store portioner i hver periode, kapitalgodet indgár i produktionsprocessen. Den lineare afskrivningsprofil er i overensstemmelse med anbefalingen i det europaiske nationalregnskabssystem (ENS). Erhvervsopdeling Mere detaljerede oplysninger De her offentliggjorte tabeller viser den faste realkapital fordelt efter art og erhverv med somme erhvervsopdeling som de faste bruttoinvesteringer. Dog har det ikke varet muligt at opdele Offenlige tjenester pá formálsgrupper. Oplysninger pá en mere detaljeret erhvervsopdeling (50 erhverv) kan efter aftale stilles til rádighed pá servicebasis.

164 Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel Privat konsum fordelt efter formál. Arets priser Private final consumption expenditure by purpose. Current prices * 1994*... Privat konsum i alt , Husholdningers konsum pá dansk omráde Fodevarer..._ Mel, gryn, brad, kager Kad..._ Fisk..._ Æg..._..._ Mælk, BOde, yoghurt my Ost Smar Margarine og svinefedt Frugt og grantsager Kartofler my Sukker Kaffe, the og kakao Fladeis Chokolade og sukkervarer Andre ffdevarer Drikkevarer og tobak Mineralvand og sodavand Vin og spiritus Tobaksvarer Beklmdning og faded Beklædningsgenstande..._ Fodtaj Boligbenyttelse, bra:ndse1 mv Boligbenyttelse Vand Elektricitet Gas Flydende brændsel Andre udgifter til opvarmning Bo ligudstyr,husholdningstjenester mv Mabler, gulvtæpper my Gardiner, sengelinned my Husholdningsmaskiner Reparation of husholdningsmaskiner Service, kakkenudstyr._ Rengaringsmidler Vask, rensning Hushjælp Medicin, lægeudgifter o.l Medicin, vitaminer my......_ Briller, hareapparater my Læge, tand1a:ge my.. _ Plejehjem og sanatorier Syge- og ulykkesforsikring Transport og kommunikation Anskaffelse of karetajer Vedligeholdelse of karetajer Benzin og olie til karetajer Autoforsikring KO of transportydelser Porto og telefon Fritidsudstyr og underholdning..._ Radio- og fjernsynsapparater my._ Musikinstrumenter, fotoudstyr, bade Sports - og campingudstyr..._ Reparation of radio og fiernsyn my Forlystelser, fiernsynslicens my Boger, aviser og blade Undervisning Daginstitutioner..._..._ Andre varer og tjenester Frisarer Toiletartikler, barbermaskiner Smykker og ure Kufferter, tacker o Papir og skriveudstyr Udgifter pa restauranter Udgifter til hotelier my..._..._ Livsforsikringer, bankgebyrer my Advokater, tjenester i avrigt Turistindtaegter mv Turistudgifter mv Foreninger, organisationer mv mio. kr.

165 Tabel 6.2 Privat konsum fordelt efter formál priser Private final consumption expenditure by purpose prices * 1994* mio. kr. Privat konsum, investering og fast realkapital Total Consumption in the domestic market Food Bread and cereals Meat Fish Eggs Milk,cream, yoghurt, etc Cheese Butter Margarine and lard Fruits and vegetables Potatoes, etc Sugar Coffee, tea, cocoa Ice cream Chocolate and sugar confectionary Other foods Beverages and tobacco Non -alcoholic beverages Beer Wine and spirits Tobacco Clothing and footwear Clothing Footwear Gross rents, fuel and power Gross rents Water charges Electricity Gas Liquid fuels Other fuels Household equipment and operation Furniture, fixtures, carpets, etc Household textiles, furnishing etc Major household appliances Repair of major household appliances Glassware, tableware, household utensils Non -durable household goods Household services Domestic services Medical care Medical and pharmaceutical products Therapeutic appliances and equipments Physicians, dentists, etc Hospital care and the like Accident and health insurance Transport and communication Personel transport equipment Maintenance of transport equipment Gasoline and oils for transport equipment Other expenditure on transport equipment Purchased transport Communication Recreation, entertaiment, etc Wireless and TV -sets, gramophones Photo and musical equipment, boats Other recreational goods Maintenance of recreational goods Entertainment, cultural services, etc Books, newspapers and magazines Education Day -care institutions for children Miscellaneous goods and services Barbers, beauty shops, etc Goods for personal care Jewellery, watches, rings, etc Other personal goods Writing and drawing equipment Expenditure in restaurants Expenditure for hotels and lodging Financial services, n.e.c Services, n.e.c Purchases in DK by non -res. househ Purchases abroad by resident househ Consumpt. by private non -profit inst.

166 166 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art. Arets priser Samlede bruttoinvesteringer Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fiskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Brunkulslejer, ráolie og naturgas Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Udvinding af grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Tekstil-, beklaedning-, og læderfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Traebearbejdning og traemobelfremstilling Maskiner og transportmidler mio. kr. Bygninger og anlmg Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Jern- og metalvaerker og steberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fremstilling afjern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag El -, gas -, vanne- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Bygge og anlægsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag (fortsmttes)

167 Privat konsum, investering og fast realkapital Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods. Current prices Table mio. kr Total gross fixed capital formation Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non- metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction

168 168 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.3 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art. tirets priser Engros- og detailhandel 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Postvasen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Boligbenyttelse Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Uddannelse og forskning Maskiner og transportrnidler Bygninger og anlmg Sundhed og velfærdsinstitutioner Maskiner og transportmidler Bygninger og anlmg Anlag af veje og kloakker Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Administration mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Ovrige tjenesteydende erhverv 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag mio. kr Residual branche Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag ) 1 forhold til den tidligere beregningsmáde, er investeringer i bygninger siden 1988 hæ- En tilsvarende rettelse er endnu ikke indfprt i tallene for tidligere ár, vet vasentligt i branche 60099: Engross- og datailhandel, og er sænket i branche 99000: ovrige tjenesteydende erhverv. der derfor ikke er sammenlignelige med tallene siden 1988 i disse to brancher. - -

169 Privat konsum, investering og fast realkapital Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods. Current prices Table mio. kr Wholesale and retail trade 1) Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Education and research Machinery and transport equipment Building and construction Health and welfare institutions Machinery and transport equipment Building and construction Roads and streets etc Machinery and transport equipment Building and construction General administration Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services 1) Machinery and transport equipment Building and construction Reconciliation account Machinery and transport equipment Building and construction 1) Compared to the method used for the years preceding 1988, a new method of compilation of investment in buildings has increased in- vestment in branch 60099: Wholesale and retail trade and decreased investment in branch 99000: Other market and non -market services. No correction has yet been made to the figures of the years before 1988.

170 170 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art priser Samlede bruttoinvesteringer Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fiskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Brunkulslejer, range og naturgas Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Udvinding af grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Tekstil-, beklædning-, og læderfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Træbearbejdning og træmobelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Jern- og metalvarker og stoberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling afjern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg EI-, gas-, vanne- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Bygge og anlægsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg (fortsættes) mio. kr.

171 Privat konsum, investering og fast realkapital Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods prices Table mio. kr Total gross fixed capital formation Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non -metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction

172 Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.4 Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art priser Engros- og detailhandel 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Postvasen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anla:g Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Boligbenyttelse Maskiner og transportntidler Bygninger og anlag Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Uddannelse og forskning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Sundhed og velfærdsinstitutioner Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Anlag af veje og kloakker Maskiner og transportmidler Bygninger og anla:g Administration mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag I ßvrige tjenesteydende erhverv 1) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Residual branche Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg ) Se note til tabel mio. kr.

173 Privat konsum, investering og fast realkapital Gross fixed capital formation by kind of activity and by type of goods prices Table mio. kr Wholesale and retail trade 1) Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Education and research Machinery and transport equipment Building and construction Health and welfare institutions Machinery and transport equipment Building and construction Roads and streets etc Machinery and transport equipment Building and construction General administration Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services 1) Machinery and transport equipment Building and construction Reconciliation account Machinery and transport equipment Building and construction I) See note to table 6.3

174 174 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.5 Fast realkapital. Bruttobeholdning fordelt efter erhverv og art. Arets priser Primo mio. kr. Bruttobeholdning i alt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler 1) Bygninger og anlæg Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fiskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Brunkulslejer, ráolie og naturgas Maskiner og transportrnidler Bygninger og anlæg Udvinding af grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Tekstil-, beklædning-, og læderfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Træbearbejdning og træmebelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Jern- og metalværker og steberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anleg Fremstilling af jern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg El-, gas-, vanne- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Bygge og anlægsvirksomhed Maskiner og transportmidler (fortsættes) Bygninger og anlæg

175 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Gross stock by kind of activity and by type of goods. Current prices Table mio. kr Total gross stock Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment 1) Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non -metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction

176 176 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.5 Fast realkapital. Bruttobeholdning fordelt efter erhverv og art. tirets priser Primo Engros- og detailhandel Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Postwesen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Boligbenyttelse Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg vrige tjenesteydende erhverv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg ) Inkl. stambesætninger. mio. kr.

177 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Gross stock by kind of activity and by type of goods. Current prices Table mio. kr Wholesale and retail trade Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services Machinery and transport equipment Building and construction 1) Incl. agricultural breeding stock, etc.

178 178 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.6 Fast realkapital. Bruttobeholdning fordelt efter erhverv og art priser Primo mio. lrr. Bruttobeholdning i alt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler 1) Bygninger og anlæg Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fiskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Brunkulslejer, ráolie og naturgas Maskiner og transportmidler Bygningeroganlag I Udvinding af grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Tekstil-, beklædning-, og læderfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Træbearbejdning og træmobelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportmidler Bygningeroganlag Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportrnidler Bygninger og anlæg Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygningeroganlag Jern- og metalværker og stoberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling afjern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og ankeg El-, gas-, varme- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Bygge og anlægsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag (fortsættes)

179 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Gross stock by kind of activity and by type of goods prices Table mio. kr Total gross stock Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment 1) Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non- metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction

180 180 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.6 Fast realkapital. Bruttobeholdning fordelt efter erhverv og art priser Primo mio. h Engros- og detailhandel Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Postvasen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Boligbenyttelse Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Ovrige tjenesteydende erhverv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag ) loll. stambesætninger.

181 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Gross stock by kind of activity and by type of goods prices Table mio. kr Wholesale and retail trade Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services Machinery and transport equipment Building and construction 1) Incl. agricultural breeding stock, etc.

182 182 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.7 Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter erhverv og art. Arets priser Primo Nettobeholdning i alt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler 1) Bygninger og anlæg mio. kr Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fiskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Brunkulslejer, ráolie og naturgas Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Udvinding af grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Tekstil-, beklædning-, og læderfremstilling Maskiner og transportrnidler Bygninger og anlaeg Træbearbejdning og træmobelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportrnidler Bygninger og anlæg Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Jern- og metalværker og stoberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling af jern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag El-, gas-, varme- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Bygge og anlægsvirksomhed Maskiner og transportmidler (fortsættes) Bygninger og anlag

183 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Net stock by kind of activity and by type og goods. Current prices Table mio. kr Total net stock Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment 1) Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non -metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction S Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction

184 184 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.7 Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter erhverv og art. Arecs priser Primo Engros- og detailhandel Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Postvasen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Boligbenyttelse Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Ovrige tjenesteydende erhverv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag ) Inkl. stambesætninger mio. kr.

185 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Net stock by kind of activity and by type og goods. Current prices Table mio. kr Wholesale and retail trade Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services Machinery and transport equipment Building and construction 1) Incl. agricultural breeding stock, etc.

186 186 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.8 Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter erhverv og art priser Primo mio. h. Nettobeholdning i alt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Landbrug og gartneri mv Maskiner og transportmidler 1) Bygninger og anlag Skovbrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fiskeri og dambrug Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Brunkulslejer, r$olie og naturgas Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Udvinding af grus, sten og salt mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Tekstil-, beklædning-, og læderfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Træbearbejdning og træmobelfremstilling Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Papirfremstilling og grafisk virksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Fremstilling af kemiske produkter mv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Jern- og metalvasker og stoberier Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Fremstilling af jern- og metalprodukter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Anden industri Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag El-, gas-, varme- og vandforsyning Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Bygge og anlaegsvirksomhed (fortsættes) Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg

187 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Net stock by kind of activity and by type og goods prices Table mio. kr Total net stock Machinery and transport equipment Building and construction Agriculture, horticulture, etc Machinery and transport equipment 1) Building and construction Forestry and logging Machinery and transport equipment Building and construction Fishing Machinery and transport equipment Building and construction Extraction of coal, oil and gas Machinery and transport equipment Building and construction Other mining Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of food, beverages, tobacco Machinery and transport equipment Building and construction Textile, clothing, leather industry Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of wood products, incl. furniture Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of paper, printing, publishing Machinery and transport equipment Building and construction Chemical and petroleum industries Machinery and transport equipment Building and construction Non- metalic mineral products Machinery and transport equipment Building and construction Basic metal industries Machinery and transport equipment Building and construction Manuf. of fabricated metal products Machinery and transport equipment Building and construction Manufacturing industries n.e.c Machinery and transport equipment Building and construction Electricity, gas and water Machinery and transport equipment Building and construction Construction Machinery and transport equipment Building and construction

188 J88 - Privat konsum, investering og fast realkapital Tabel 6.8 Fast realkapital. Nettobeholdning fordelt efter erhverv og art priser Primo Engros- og detailhandel Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Transportvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Postvæsen og telekommunikation Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Bank- og forsikringsvirksomhed Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Boligbenyttelse Maskiner og transportmidler Bygninger og anlag Forlystelser, kulturelle aktiviteter Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg Offentlige tjenester, ialt Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg vrige tjenesteydende erhverv Maskiner og transportmidler Bygninger og anlæg ) Inkl. stambesætninger. mio. kr.

189 Privat konsum, investering og fast realkapital Fixed capital. Net stock by kind of activity and by type og goods prices Table mio. kr Wholesale and retail trade Machinery and transport equipment Building and construction Transport and storage Machinery and transport equipment Building and construction Communication Machinery and transport equipment Building and construction Financial institutions and insurance Machinery and transport equipment Building and construction Dwellings Machinery and transport equipment Building and construction Recreational and cultural services Machinery and transport equipment Building and construction Producers of government services Machinery and transport equipment Building and construction Other market and non -market services Machinery and transport equipment Building and construction 1) Incl. agricultural breeding stock, etc.

190

191 Input- output tabel Input -output tabel 1992 Hvad er input- output tabellen Analyser offentliggores i en selvstwndig árspublikation Den summariske tabel En input- output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan sáledes opfattes som en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdsvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. I árspublikationen Input- output tabeller og analyser, der udsendtes forste gang i 1987, redegores der nermere for tabellernes struktur. Den indeholder endvidere fiere deltabeller fra det samlede kompleks af input- output matricer, mens hovedvegten i Ovrigt ligger pa de sákaldte input- output multiplikatorer, der viser effekterne pa bl.a. beskwftigelse, import og energiforbrug of givne endringer i endelige eftersporgsler mv. Denne publikation erstatter de tidligere udsendte árlige nationalregnskabsnotater med input -output multiplikatorer. Den summariske input -output tabel for 1992 bringes ogsa i nerverende publikation for at illustrere den konsistens mellem de egentlige nationalregnskabstal og input - output tabellen, der folger af at den udgor en integreret del of arbejdet med de endelige nationalregnskabstal. I det folgende redegores kort for input -output tabellens opbygning samt for den tidsserie af tabeller, der nu foreligger. Indhold i tabellens rækker og i dens sojler Værdibegrebet er basispriser, men ogsá koberpriser vises Metodegrundlag Rekkerne i en input- output tabel viser, hvorledes erhvervenes produktion og de primere input (dvs. import, indirekte skatter, netto, samt faktorindkomsteme) anvendes deis til input i erhvervene, deis til endelig anvendelse (dvs. konsum, investering og eksport). En solle for et erhverv viser, hvorledes erhvervets samlede produktionsværdi udgores af forbruget af ra- og hjelpestoffer (opdelt pa dansk produktion og import), indirekte skatter, netto, samt aflonning af produktionsfaktorerne, deis i form af ltónninger og arbejdsgiverbidrag, deis som bruttorestindkomst. En solle for en endelig anvendelse viser sammenswtningen pa dansk produktion, import og indirekte skatter, netto. For hvert erhverv gelder det sáledes, at rekkesum og sojlesum er identiske og lig med produktionsværdien. Erhvervenes produktionsverdier samt importen er opgjort i basispriser (jf. kapitel 1). Dette indebærer, at de indirekte skatter, netto, samt handelsavancerne (der udgor handelserhvervenes produktionsværdi i basispriser) er udskilt i serlige rækker. Fordelen herved er, at prisansettelsen i en rekke bliver uafhengig af, at handelsavancer og indirekte skatter, netto, kan variere fra anvendelse til anvendelse. Seiv om det grundleggende verdibegreb i tabellen er basispriser, indeholder den tilstrekkelig information til, at man ogsá kan beregne de enkelte erhvervs samlede forbrug af rá- og hjelpestoffer i koberpriser, som fás ved til summen af leverancerne fra indenlandske erhvery (herunder handelserhvervene) og import at addere vareskatter, netto, der her udgores af varetilknyttede indirekte skatter, netto, eksklusive told, og ikke- refunderet moms pa erhvervenes input. I tabellen er erhvervenes input i koberpriser vist i rekke 33, der ogsa indeholder de endelige anvendelser i koberpriser. Metodemessigt er tabellen baseret pa anbefalinger i SNA, beskrevet i: United Nations, Input- output Tables and Analysis, Series F, No 14, Rev. 1., New York En precis beskrivelse af den danske konstruktionsmetode er givet i

192 192 - Input- output tabel 1992 nationalregnskabsnotatet Commodity flow systems and construction of input- output tables in Denmark (Arbejdsnotat nr. 15), kap. 3. Der er tale om en sakaldt erhvery x erhvery tabel beregnet under forudsætning af en erhvervsteknologi. Datagrundlaget for tabellen Grundlaget for opstillingen af input -output tabellen er det endelige nationalregnskabs varebalancer pa et aggregeringsniveau fra 1988 svarende til ca varer og tjenester. Pa anvendelsessiden sondres der mellem input til 117 brancher og 8 hovedgrupper af endelig anvendelse, hvoraf det private konsum yderligere foreligger opdelt pa 66 grupper. De primære input bestir af import, indirekte skatter, netto, lonninger og arbejdsgiverbidrag samt bruttorestindkomst. I de mest detaljerede versioner af input -output tabellen foreligger importen yderligere opdelt efter bade erhvervs- og varekriterier. Fra og med 1984 foreligger branche 98099, offentlige tjenester, yderligere opdelt pa 8 delbrancher, jf. kapitel 5. Der er udarbejdet en hertil svarende version af input - output tabellen, der saledes indeholder i alt 124 brancher. Det kollektive konsum er i denne version ligeledes opdelt pa 8 funktionelle grupper. Input -output tabeller udarbejdes árligt og forefindes som tidsserier startende i 1966 Udarbejdelsestidspunkt Den viste Labels klassifikationer Der foreligger nu arlige input -output tabeller for perioden i ravel lobende priser som priser. Tabelleme i den mest detaljerede version foreligger edblæsbart i udgaver til brug i forbindelse med fiere analysepakker (SAS og GAUSS), ligesom de kan leyeres som regneark eller som ASCII filer. Der har derimod hidtil ikke fundet nogen egentlig offentliggorelse af input -output tabellerne sted efter udsendelsen af tabellen for 1966 i Statistiske Undersogelser nr. 30 og 31. Det bemærkes, at save] de dér offentliggjorte tal for 1966 som den beskrevne konstruktionsmetode er blevet revideret siden. Generelt set giver tekstafsnittet i Statistiske Undersogelser nr. 30 dog fortsat en relevant beskrivelse af arbejdet med opstillingen af en input -output tabel. Input -output tabellerne fremstilles umiddelbart efter afslutningen af det endelige nationalregnskab for det pagældende ar, og de er konsistente med nationalregnskabstallene i ovrigt i bade lobende og faste priser. Omstaende input -output tabel for 1992 i rets priser er aggregeret til nationalregnskabets 27 hovedbrancher og viser endvidere kun de 8 hovedgrupper af endelig anvendelse og al import samlet i en enkelt række. Input -output tabellens sumtal for brancher og anvendelser vil umiddelbart kunne genfindes i oversigtstabellerne i kapitel 2. Dog bemærkes, at tolden i input -output tabellen indgar i importen i basispriser, mens den i nationalregnskabets hovedkonti indgar i de indirekte skatter. Det bemærkes, at "branchen" imputerede finansielle tjenester har produktionsværdien nul. Ved beregningen af tekniske koefficienter má den derfor særbehandles, og i de edb- læsbare input- output tabeller er den behandlet som en endelig anvendelse, og den negative bruttorestindkomst er nulstillet. Til analyseformál anvendes mere detaljerede tabeller En tabel af sa summarisk karakter som den her viste har som nævnt primært til formal at Ore opmærksom pa disse tabellers eksistens og struktur. I analytiske anvendelser vil man normalt foretrække at udfore beregningeme pa det mest detaljerede niveau, idet man herved far minimeret aggregeringsfejlene i beregningeme. Brugere, der er interesseret i at udfore beregninger ved hjælp af tabellerne, tilrades derfor at henvende sig til nationalregnskabssektionen. Her kan man enten fa oplyst, hvorledes man pa servicebasis kan fa adgang til databanken med de detaljerede tabeller, fa udskrevet tabellerne i aggregeringer efter Onske eller i Ovrigt fa udfort specielle analyser.

193 Input- output tabel Andre input- output tabeller Opm erksomheden henledes pa, at de input- output tabeller, der fra Danmarks Statistik er indberettet til EF's Statistiske Kontor for arene 1970, 1973, 1975 og 1980 og offentliggjort of dette, er fremstillet efter en særlig metode baseret pa EFs nationalregnskabssystem ENS. Denne metode Or tabellerne mindre egnede til analytiske formal, og en sammenligning med Danmarks Statistiks input -output tabeller i ovrigt er ikke mulig.

194 194 - Input- output tabel 1992 Tabel 7.1 Input -output tabel Egrets priser Input i erhverv: mio. kr Landbrug og gartneri mv Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding..._ Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn: og Iæderfremst Træbearbejd. og tra:m>ribelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter my Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og sglvvarefremst. leget0j my El-,gas-,vanne- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel..._ Hoteller og restauranter Tansportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse..._._ Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husassist., priv. velfærdsinst. my Offentlige tjenester Sum (1-27) Import...._ Turistindtægter my Vareskatter netto Moms Anvendelse i keberpriser (28-32)...»...»»» Ikke-varetilknyttede indirekte skatter,netto L nninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsværdi i basispriser (33-36) Input i erhvery (fortsat) Imputerede finansielle tjenester mio. kr Landbrug og gartneri my Skovbrug Fiskeri og dambrug Rástofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelfremst Tekstil-, beklædn: og læderfremst Træbearbejd. og tra:mpbelfremst Papirfremst. og grafisk virksomhed Fremst. af kemiske produkter my Fremst. af sten-,ler- og glasprod Jern- og metalværker og st0berier Fremst. af jem- og metalprodukter Guld-og s0lvvarefremst. leget0j my El-,gas-,varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel..._ Hoteller og restauranter Tansportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisn. og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl. autorep Husassist., priv. velfærdsinst. my Offentlige tjenester Sum (1-27)...»»..»»...»..._ Import Turistindtægter my Vareskatter netto..._ Moms Anvendelse i keberpriser (28-32) Ikke-varetilknyttede indirekte skatter,netto LOnninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Produktionsværdi i basispriser (33-36) I alt

195 . Input- output tabel Input -output table Current prices 1) Table mio. kr Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying..._ Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. fumit Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication......_ Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Other producers, excl. government Producers of government services Total (1-27)..._..._._...._ Imports at basic values Purchases in Denmark by non -res. households Commodity taxes, net Value added tax Uses at market prices ( Other taxes linked to production Compensation of employees Gross operating surplus Gross output at basic values (33-36) 37 Endelig anvendelse: Privat Kollek- Faste bruttoinvesteringer Lager- Eksport I alt konsum tivt Maski- Trans- Bygnin- Stain- forkonsum ner og port- ger og beset- ogee. inventar midler anlæg ninger mio. kr Agriculture, horticulture, etc Forestry and logging Fishing Mining and quarrying Manuf. of food, beverages, tobacco Textile, clothing, leather industry Manuf. of wood products, incl. funk Manuf. of paper, printing, publishing Chemical and petroleum industries Non -metallic mineral products Basic metal industries Manuf. of fabricated metal products Other manufacturing industries Electricity, gas and water Construction Wholesale and retail trade Restaurants and hotels Transport and storage Communication Financing and insurance Dwellings Business services Market services of education, health Recreational and cultural services Household services, incl. auto repair Other producers, excl. government Producers of government services Total (1-27) _..._ Imports at basic values Purchases in Denmark by non -res. households Commodity taxes, net Value added tax Uses at market prices (28-32) I alt 1) See chapter 2 for English translation of headings

196 196 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer Bilag 1 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer The kind -of- activity classifications used for the national accounts 117-gruppering Markedsmæssige aktiviteter: Nr. i DS erhvervsgrupperingskode af 1. apri11977 Standardaggregering Classification grupper grupper Market activities: Landbrug Gartneri Pelsdyravl mv , Landbrugsservice Skovbrug Fiskeri og dambrug Brunkulslejer, ráolie og 21000, 22000, naturgas Udvinding af grus, sten og 23000, salt mv Svine- og kreaturslagterier , Fjerkræslagterier } Mejerier Smelteost- og maelke kondenseringsfabrikker } Komsumisfabrikker Groin- og frugtkonserves fabrikker Fisketilberedning Oliemeller Margarinefabrikker Fiskemelsfabrikker Fremst. af mel, gryn mv Bredfabrikker Kagefabrikker , Bagerier Sukkerfabrikker Chokolade- og sukkervare fabrikker Fremst. af kartoffelmel, madpra;p. mv Fremst. af foderstoffer 31154, Sprit- og likerfabrikker Bryggerier 31330, Tobaksfabrikker Spinderier, vaeverier og , tappefabrikker Tekstilvarefremst. ekskl beklædning Trikotagefabrikker Rebslagerier, fiskenet ,32190 fabrikker mv Beklædningsfremstilling Fremst. af la;dervarer ekskl fodtej Fremstilling af fodtej l Ì, - Agriculture Horticulture Fur farming, etc. Agricultural services Forestry and logging Fishing Extraction of coal, oil, and gas Other mining 8 Slaughtering etc. of pigs and 9 cattle Poultry killing, dressing, 10 packing Dairies 11 Processed cheese, condensed 12 milk Ice cream manufacturing 13 Processing of fruits and 14 vegetables Processing of fish 15 Oil mills Margarine manufacturing 17 Fish meal manufacturing 18 Grain mill products 19 Bread factories 20 Cake factories 21 Bakeries 22 Sugar factories and refmeries 23 Chocolate and sugar 24 confectionery Manufacture of food 25 products n.e.c. Manufacture of prepared 26 animal feeds Distilling and blending 27 spirits Breweries 28 Tobacco manufactures 29 Spinning, weaving etc., 30 textiles Manufacture of made -up 31 textile goods Knitting mills Cordage, rope and twine 33 industries Manufacture of wearing 34 apparel Manufacture of leather 35 products Manufacture of footwear

197 . Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer gruppering Nr. i DS erhvervsgrupperingskode af 1. apri) 1977 Standardaggregering Classification grupper grupper Tra:forarbejdning ekskl. mßbler Fremst. af tra;mobler mv Papir- og papfabrikker Papiremballage- og tapet , fremstilling mv Reproduktionsanstalter og sætterier Bogtrykkerier Offsettrykkerier Serigrafiske trykkerier mv , Bogbinderier Dagblade Bog- og kunstforlag Ugeblade og magasiner Annonceblade og tidsskrifter 34293, Fremst. af kemiske rástoffer Fremst. af kunstgedning mv Fremst. af basisplast mv Farve- og lakfabrikker Medicinalvarefabrikker Sa;be- og kosmetikfabrikker Fremst. af rensemidler, lim mv Olieraffinaderier Asfalt- og tagpapfabrikker mv Vulkaniseringsanstalter Gummifabrikker Fremstilling af plastvarer Fremst. af porcelæn og keramik Glaswerker og glasbearbejdning Teglværker mv Cementfabrikker, kalk- og mertelværker Betonvarefabr., stenhuggerier Fremstilling af isolerings ,36999 materialer mv Jem- og stalva;rker Jernsteberier Metalworker Metalsteberier } t } > Manufacture of wood products excl. furniture Manufacture of wooden 38 furniture, etc. Manufacture of pulp, paper, 39 paperboard Manufacture of paper 40 containers, wallpaper Reproducing and composing 41 services Bookprinting 42 Offset printing 43 Other printing 44 Bookbinding 45 Newspaper printing and 46 publishing Book and art publishing 47 Magazine publishing 48 Other publishing 49 Manufacture of basic indus- 50 trial chemicals Manufacture of fertilizers and 51 pesticides Manufacture of basic plastic 52 materials Manufacture of paints and 53 varnishes Manufacture of drugs and 54 medicines Manufacture of soap and 55 cosmetics Manufacture of chemical 56 products n.e.c. Petroleum refineries 57 Manufacture of asphalt and 58 roofing material Tyre and tube industries 59 Manufacture of rubber 60 products n.e.c. Manufacture of plastic 61 products n.e.c. Manufacture of earthenware 62 and pottery Manufacture of glass and 63 glass products Manufacture of structural clay 64 products Manufacture of cement, lime 65 and plaster Concrete products and stone 66 cutting Non -metallic mineral 67 products n.e.c. Iron and steel works 68 Iron and steel casting Non -ferrous metal works 70 Non -ferrous metal casting 71

198 198 - Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer 117-gruppering Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperìngskode Classification af 1. april 1977 grupper grupper Metalmebelfabrikker Fremstilling af byggematerialer ,38190,92 af metal Metalemballagefabrikker Fremstilling af værktej, 38110,22, kokkenredskaber mv Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner , Smede-og maskinrep.værksteder Fremst. af husholdnings maskiner Fremstilling af koleanlæg, 38210, , komponenter mv Fremst. af telemateriel Fremst. af el-husholdnings artikler Akkumulator- og terelement fabrikker Fremst. af el-motorer og ,38391,93,99 kabler mv Skibsværfter og skibsmotor fabrikker Banemateriel- og karosseri , fabrikker mv Fremstilling af cykler og , knallerter mv Fremst. af máleinstrumen ter mv Guld- og selvvarefremstilling Fremstilling af legetej, , fritidsudstyr mv Elforsyning Gasforsyning Fjernvarmeforsyning Vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Hotelier og restauranter Jernbane- og busdrift mv , Twist-, taxi- og fragt , vognmænd mv Sotransport Hjælpevirksomhed for sotransport Lufttransport og lufthavne Tjenester i forb.m. transport , Postvæsen og telekommunikation } i Manufacture of metal 72 furniture Manufacture of structural 73 metal products Manufacture of metal cans 74 and containers Manuf. of other fabricated 75 metal products Manufacture of agricultural 76 machinery Manufacture of industrial 77 machinery Repair of machinery 78 Manufacture of household 79 machinery Manufacture of refrigerators, 80 accessories Manufacture of telecom- 81 munication equipment Manufacture of electrical 82 home appliances Manufacture of accumulators 83 and batteries Manufacture of other electri- 84 cal supplies Ship building and repairing 85 Railroad and automobile 86 equipment Manufacture of cycles, 87 mopeds, etc. Professional and measuring 88 equipment Manuf of jewellery, etc Manufacture of toys, sporting 90 goods, etc. Electric light and power 91 Gas manufacture and 92 distribution Steam and hot water supply 93 Water works and supply Construction Wholesale trade 96 Retail trade Restaurants and hotels 98 Railway and bus transport, 99 etc. Other land transport Ocean and coastal water 101 transport Supporting services to water 102 transport Air transport 103 Services allied to transport, 104 etc Communication 105

199 Nationalregnskabets erhvervsklassifikationer gruppering Nr. i DS erhvervs- Standardaggregering grupperingskode af 1. april 1977 grupper grupper 117 -Classification Finansiel virksomhed Forsikringsvirksomhed Boligbenyttelse Forretningsservice , Privat undervisning , Privat sundhedsvmsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Autoreparation Husholdningsservice , , Ikke-markedsmæssige aktiviteter: Arbejdstagere i private hushold Private velfmrdsinstitutioner, 93400, foreniriger mv Offentlige tjenester Rest of i } } } Financial institutions 106 Insurance Dwellings Business services Education, market services 110 Health, market services Recreational and cultural 112 services Rep. of motor vehicles Household services 114 Non -market activities: Domestic services Private non -profit institutions Producers of government 117 services

200 200 - Klassifikation af det private konsum Bilag 2 Klassifikationer af det private konsum Hoved- Varigformal hedí Classifications of privat final consumption expenditure Mel, gryn, bred, kager Ked Fisk Æg Melk, flede yoghurt mv Ost Smelt* Margarine og svinefedt Frugt og grentsager Kartofler mv Sukker Kaffe, to og kakao Fledeis Chokolade og sukkervarer Andre fedevarer Mineralvand og sodavand Vin og spiritus Tobaksvarer Bekledningsgenstande l Fodtej J Boligbenyttelse Vand J Elektricitet Gas Flydende brendsel Andre udgifter til opvarmning Mebler, gulvtepper mv Gardiner, sengelinned mv Husholdningsmaskiner Reparation af husholdningsmaskiner Service, kekkenudstyr Rengeringsmidler mv Vask, rensning mv Hushjelp Medicin, vitaminer mv Briller, hereapparater mv Lege, tandlege mv Plejehjem og sanatorier Syge- og ulykkesforsikring IV IV IV IV IV IV IV 1 IV IV IV IV IV IV IV IV IV IV IV IV HV HV T IV IV IV IV IV V HV V V HV IV T T IV V 7 T T T Bread and cereals 1 Meat 2 Fish 3 Eggs 4 Milk, cream, yoghurt, etc. 5 Cheese 6 Butter 7 Margarine and lard 8 Fruits and vegetables 9 Potatoes, etc. 10 Sugar 11 Coffee, tea, cocoa 12 Ice cream 13 Chokolate and sugar confectionary 14 Other foods 15 Non- alcoholic beverages 16 Beer 17 Wine and spirits 18 Tobacco 19 Clothing 20 Footwear 21 Gross rents 22 Water charges 23 Electricity 24 Gas 25 Liquid fuels 26 Other fuels 27 Furniture, fixtures, carpets, etc. 28 Household textiles, furnishings, etc. 29 Major household appliances 30 Repairs to major household appliances 31 Glasware, tableware, household utensils Non -durable household goods 33 Household services 34 Domestic services 35 Medical and pharmaceutical products 36 Therapeutic appliances and equipment 37 Physicians, dentists, etc. 38 Hospital care and the like 39 Accident and health insurance 40

201 Klassifikation of det private konsum Klassifikationer of det private konsum Roved- Varigformil hedí Classifications of privat fmal consumption expenditure Anskaffelse af k,areterjer 621 Vedligeholdelse af k,areterjer 622 Benzin og olie til k,areterjer 623 Autoforsikring mv. 630 Keb af transportydelser 640 Porto og telefon 8 V Radio- og fjernsynsapparater mv. - V Wireless and tv sets, grammophones Musikinstrumenter, fotoudstyr, bide V Photo and musical equipment, boats Sports- og campingudstyr HV Other recreational goods Reparation af radio og fjernsyn mv. HV Maintenance of recreational goods Forlystelser, fjernsynslicens mv.... T Entertainment, cultural services, etc Boger, aviser og blade IV Books, newspapers and magazines Undervisning T Education Daginstitutioner T Day -care institutions for children 54 HV IV T T T Personal transport equipment Maintenance of transport equipment Gasoline and oil for transp.equipment Other expenditure on transp. equipment Purchased transport Communication Frisorer mv. T Barbers, beauty shops, etc Toiletartikler, barbermaskiner HV Goods for personal care Smykker og ure V Jewellery, watches, rings, etc Kufferter, tasker o.l. HV Other personal goods Papir og skriveudstyr 11 HV Writing and drawing equipment Udgifter pá restauranter T Expenditure in restaurants Udgifter pá hoteller mv. T Expenditure for hotels and lodging Livsforsikringer, bankgebyrer mv.. T Financial services, n.e.c Advokater, tjenester i,evrigt T Service, n.e c Turistindtægter mv Purchases in the domestic market by non -resident households Turistudgifter mv 14 + Purchases abroad by resident households Foreninger, organisationer mv Consumption by private non -profit institutions ) V = Varig 1) V = Durable IV = Ikke varig IV = Non -durable HV = Halvvarig HV = Semi -durable T = Tjenester T = Services

202 202 - Ordforklaringer Bilag 3 Afgrænsning af det nationale omráde Kontoopstillingen Konto for varer og tjenester Produktionskontoen Konto for indkomstdannelsen Konto for indkomstfordeling Indkomstanvendelseskontoen Kapitalkontoen Ordforklaringer Nationalregnskabsstatistikken for Danmark omfatter ikke FærOerne og Gronland, der i denne sammenhæng behandles som udland. Kontoopstillingen af nationalregnskabets hovedstorrelser i syv konti illustrerer de definitoriske sammenhænge mellem nationalregnskabsbegrebeme. Konto for varer og tjenester viser den samlede tilgang og anvendelse af varer og tjenester. Nár de varer og tjenester, der anvendes som rá- og hjælpestoffer i erhvervene, fradrages den samlede produktionsværdi, nár man frem til bruttonationalproduktet, sáledes som det fremgár af produktionskontoen, hvor man, som i de folgende konti, nár frem til det tilsvarende nettobegreb ved at fradrage forbrug af fast realkapital. De folgende tre konti vedrorer transaktioner i forbindelse med indkomster, der er skabt ved produktionen eller opstáet i samkvemmet med udlandet. Konto for indkomstdannelsen viser sammenhængene fra bruttonationalproduktet til den funk - tionelle indkomstfordeling, mens man i konto for indkomstfordeling yderligere tager hensyn til indkomstbetalingeme til og fra udlandet, hvorved begrebeme bruttonationalindkomst og disponibel bruttonationalindkomst defineres. Indkomstanvendelseskontoen viser, hvorledes den disponible bruttonationalindkomst fordeles ph henholdsvis konsum og opsparing. Kapitalkontoen viser, hvorledes bruttoopsparingen sammen med kapitaloverforsler fra udlandet modsvarer kapitaloverforsler til udlandet, bruttoinvesteringer og fordringserhvervelse, netto, ph udlandet. Hvis sidstnævnte storrelse er negativ, indebærer det, at der er optaget lán mv. i udlandet for at finansiere indenlandsk eftersporgsel og nettooverforsler til udlandet. Konto for Under transaktioner med udlandet vises den nationalregnskabsmæssige opgt reise of transaktioner betalingsbalancens lobende poster delt op pá lobende transaktioner og kapital - med udlandet transaktioner. Saldo pá sidstnævnte er fordringserhvervelse, netto, som svarer til overskuddet pá betalingsbalancens lobende poster korrigeret for behandlingen af Færoerne og Gronland som udland. De to kategorier af transaktioner med udlandet opsummerer alle transaktioner med udlandet, som er indgdet i de tidligere nævnte konti. Offentlig og privat sektor Afstemningskonto Tilsvarende konti er opstillet for den offentlige sektor og for den private sektor samt dennes delsektorer - dog vises ingen konto for varer og tjenester. Disse konti viser, hvorledes den enkelte sektors produktion og indkomstdannelse via indkomst- og kapitaltransaktioner med det ovrige udland bestemmer sektorens disponible indkomst, opsparing og fordringserhvervelse, netto. For hver af de tre sidstnævnte stt rrelser skulle tallene for de to indenlandske sektorer tilsammen udgore modsvarende stt rrelser pá kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser. Der er dog visse opgtrelsesmæssige forskelle mellem betalingsbalancestatistikken (som er hovedkilden for kontiene over for udlandet) og statistikken for de offentlige finanser (som er kilden vedrorende indkomst- og kapitalkonti for den offentlige sektor), ligesom enkelte mindre revisioner of statistikken for de offentlige finanser endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. Disse forskelle er vist pá afstemningskonto, som sammen med tallene for den offentlige sektor og for den private sektor netop giver saldoposterne i kontoopstillingen for nationalregnskabets hovedstorrelser.

203 Ordforklaringer Sektorafgrænsningen Erhvervsgrupperingen Markedsmæssig aktivitet Ikke- markedsmæssig aktivitet Produktionsværdi i basispriser Rá- og hjælpestoffer Bruttonationalprodukt i markedspriser Bruttofaktorindkomsten Bruttoværditilvækst i basispriser Sektorafgrænsningen er baseret pa SNA/ESA (FN's/EF's nationalregnskabssystemer) og er i ovrigt sammenfaldende med afgrænsningen i statistikken for de offentlige finanser. Erhvervsgrupperingen er baseret pa DSE77, der er den danske version af ISIC 1968, og er saledes sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i ovrigt anvendes af Danmarks Statistik. I grupperingen er der i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indf rt en sondring mellem markedsmæssig og ikkemarkedsmæssig aktivitet. Markedsmæssig aktivitet udoves i enheder, hvis formal det er at producere varer og tjenester til afsætning pa markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opna en fortjeneste herved. Produktionsværdien i disse enheder kan derfor opg6res som den markedsbestemte vxrdi af de fremstillede produkter. Konventionelt anses al fremstilling af varer for at vxre markedsmxssig. Ikke- markedsmæssig aktivitet er karakteriseret ved, at den udfores af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik pa "eget" forbrug. For de fremstillede produkter i disse enheder finder der saledes ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsvxrdien i nationalregnskabet opgores for disse konventionelt som summen of omkostningerne ved aktiviteten. Produktionsværdi i basispriser opg6res som vxrdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der páhviler producenten. Rá- og hjælpestoffer beregnes som vxrdien i markedspriser (= koberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, henmder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse. Bruttonationalproduktet i markedspriser opgjort fra produktionssiden fremkommer ved fra produktionsvxrdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trxkke det totale forbrug af ra- og hjxlpestoffer i koberpriser. Dette begreb kan ogsa opg0res fra indkomstsiden som lonninger og arbejdsgiverbidrag plus nettorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endelig kan det opg0res fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i koberpriser minus importen af varer (cif) og tjenester. Bruttofaktorindkomsten (= bruttonationalproduktet i faktorpriser) opgores for det enkelte erhvery som produktionsværdien i basispriser minus forbruget af rá- og hjxlpestoffer i koberpriser minus ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er saledes ogsa lig med lonninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opg0res som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Bruttoværditilvækst i basispriser fremkommer pa kontiene for de institutionelle sektorer ved at trxkke udgifteme til ra- og hjxlpestoffer fra produktionsvmrdien i basispriser. De imputerede finansielle tjenester indgar ikke i ra- og hjxlpestoffer, men fratrxkkes med hele belobet pa konto for indkomstdannelse i den private sektor. Samtidig fratrxkkes de ikke-varetilknyttede indirekte skatter og subsidier lxgges til bade i den private og i den offentlige sektor for at na frem til bruttofaktorindkomsten.

204 204 - Ordforklaringer Bruttonationalindkomsten i markedspriser Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser Forbrug af fast realkapital Dette begreb kan dannes pa to mader: Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lonninger (netto) til udlandet. Begrebet kan ogsa dannes som summen af de enkelte elementer i aflt nningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtægter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto. Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser fas ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække lobende overforsler mv. (netto) til EF's institutioner og ovrige udland. Forbrug af fast realkapital skai angive værdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet. Tallet er beregnet med udgangspunkt i forudsætninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, men har ikke nodvendigvis sammenhæng med de skattemæssige afskrivningsbelob, der fremgar af virksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret pa de historiske anskaffelsespriser. Trækkes forbrug af fast realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt/nettonationalprodukt). Markedspriser Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalstorrelser (fx (= keberpriser) bruttonationalproduktet i markedspriser). Til angivelse af værdiniveauet for et erhvervs samlede udgifter til kob af rá- og hjælpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere præcise begreb: K berpriser. (En "markedspris" er nemlig afhængig af, hvor pa en vares vej fra producent til kober den males). Basispriser Faktorpriser Basispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som cif - værdien plus told. Ogsa værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). Dette værdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.) priser Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pagældende ars prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor pavirkning af pris endringer t nskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fælles prisniveau. For tiden anvendes prisniveau. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor værdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilhorende mængde. En undtagelse fra denne hovedregel udgores af beregningen af den reale nationalindkomst. Den reale brutto- Den reale bruttonationalindkomst er et udtryk for realværdien af den indkomst, der nationalindkomst tilfalder produktionsfaktorer, hvis ejere er hjemmehgrende i Danmark, mens bruttonationalproduktet i faste priser er udtryk for den reale produktion pa dansk omrade. Den reale bruttonationalindkomst dannes ud fra bruttonationalproduktet i faste priser ved at foretage korrektioner for realværdien af nettofaktorindkomster (renter og udbytter samt lonninger og arbejdsgiverbidrag) til udlandet samt for ændringer i bytteforholdet. For en gennemgang af metoden til beregning af den reale bruttonationalindkomst samt fortolkningen af dette begreb henvises til kapitel 3.2 i nærværende publikation. Indirekte skatter Indirekte skatter opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede indirekte skatter. De forste er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler pa (fx punktskatter, told og moms), mens de

205 Ordforklaringer sidste kun kan henfores til et erhverv som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgifter pá erhvervenes motorkoretojer). Subsidier Merværdiafgift (moms) Indirekte skatter, netto Import og eksport af varer og tjenester Import og eksport af tjenester Renter og udbytter til/fra udlandet Lonninger og arbejdsgiverbidrag til/fra udlandet Lobende overforsler til/fra udlandet Subsidier opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede subsidier efter samme kriterier som anfort for de indirekte skatter (s.d.). Merværdiafgift (moms) udgor en del af de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgaende moms. Det danske nationalregnskab folger saledes det sakaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgaende moms. Det bemærkes, at den særlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandles som et varetilknyttet subsidie. Indirekte skatter, netto omfatter indirekte skatter med fradrag af subsidier. Ved opgorelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for national - regnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktioner med udlandet er Færoerne og Gronland behandlet som udland, mens disse omrader er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dækker hele valutaomrádet. Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som lobende overforsler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opfort under ovrige varer og tjenester. Disse forskelle betyder, at saldoen pa vare- og tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgorelser. En anden forskel, som gor sig gældende pa de to opgorelser, far derimod kun betydning for de samlede belob for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de pavirker importen og eksporten ens. Denne forskel vedrt rer vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, mens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob. Dette medforer, at ogsa indtægterne og udgifterne vedrorende skibsfarten bliver forskellige i de to opgorelser. Import og eksport af tjenester ekskl. turistudgifter og -indtægter omfatter verdien af en række tjenesteydelser, der foreligger særlige beregninger for - især belob vedrorende skibsfart, anden transportvirksomhed, radgivende ingeniorer og forsikringer (tjenesteelementet). Herudover indeholder importen of tjenester udgifter, som danske firmaer og det offentlige afholder, fx i forbindelse med forretnings- og tjenesterejser. Beloben opgores i forbindelse med turistudgifterne, men er udskilt fra disse, mens turistindtægterne er opgjort inklusive tilsvarende belob vedrorende udgifter her i landet afholdt af udenlandske firmaer mv. Private udgifter afholdt af danskere, der arbejder midlertidigt i udlandet, eller of udenlandske arbejdere her, er opfort under turistudgifter henholdsvis -indtægter. Renter og udbytter til og fra udlandet omfatter renter af alle Ian optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.l. Pa tilsvarende made fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske lángivere, moderselskaber osv. Ydelser vedrorende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import/eksport af tjenester. Lonninger og arbejdsgiverbidrag til/fra udlandet omfatter lonninger til grensearbejdere og andre (fx danske sæsonarbejdere i Gronland), der ikke bor i det land, hvor lonnen indtjenes, i et helt ár. Lobende overforsler til og fra EF bestir pá den ene side of indirekte skatter samt andre lobende overforsler til EF og pá den anden side af subsidier og andre lobende overforsler fra EF.

206 206 - Ordforklaringer Andre l bende overforsler til /fra udlandet omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehorende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import af tjenester, henfort til denn gruppe. Kapitaloverforsler tal og fra udlandet Indenlandsk endelig anvendelse Husholdningernes konsum Privat konsum Kollektivt konsum De faste bruttoinvesteringer Lagerforogelser Fast realkapital KapitaloverfOrsler til og fra udlandet omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeht rende i Danmark. Der vil saledes iser vase tale om investeringstilskud til Gronland og Færoerne (hele u- landshjælpen er kodet som lobende overforsler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger. Indenlandsk endelig anvendelse er lig med bruttonationalproduktet i markedspriser med tillæg af verdien af importen af varer og tjenester og med fradrag for verdien af eksporten af varer og tjenester. Belobet svarer tul verdien af de varer og tjenester, som kan anvendes tul konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer). Husholdningers konsum bestir af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester savel i Danmark som i udlandet. Fratrækkes danskeres kpb i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges udlændinges kob i Danmark (turistindtægter mv.) fas husholdningernes konsum pá dansk omráde. Privat konsum i alt udgores of summen af husholdningemes konsum i alt og gruppen "Foreninger, organisationer mv. ", der omfatter den endelige anvendelse af den ikke- markedsmessige produktion i private konsumorienterede, ikke- udbyttegivende institutioner. Kollektivt konsum bestar af ydelser (undervisning, hospitalshjæ1p, retsbeskyttlse, forsvar mv.), som det offentlige stiller til befolkningens ridighed. Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, bestir hovedsagelig af lonninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til kob af varer, fx skoleboger, medicin og militer udrustning Udgifterne til opforelse af bygninger og anlæg, fx skoler og hospitaler, samt til kob af inventar indgir ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne. En undtagelse udgtr bygge- og anlægsarbejder med militert formal, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret tul kasernerne, kob of viben og militer udrustning i det hele taget placeres her. Bruttoinvesteringerne bestir deis af de faste bruttoinvesteringer, deis af lagerforogelserne. De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opforelse af nye bygninger ( herunder boliger) og anlæg samt kob af transportmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. Ved opgorelsen af erhvervs- og sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokobet af eksisterende kapitalgoder. Lagerforogelser omfatter rd- og færdigvarer i fremstillingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforogelser af en rekke varer, der foreligger særlige oplysninger om, f rst og fremmest landbrugets lagre og ovrige besætningsforskydninger samt EF-interventionslagre i Danmark. Fast realkapital udgores af erhvervenes beholdning af produktionsmidler og afgrænses pi samme made som de faste bruttoinvesteringer. Der kan overordnet opstilles to typer af kapitaltal: Bruttobeholdninger og Nettobeholdninger, hvor forskellen beror pa, om der tages hensyn til slid og faldende restlevetid, som folge af at kapitalgoderne indgir i en produktionsproces, dvs. om der afskrives pa kapital - goderne eller ej.

207 Ordforklaringer Ved bruttobeholdningen af realkapital forstás verdien af alle pá et givet tidspunkt eksisterende kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nyt materiel. Ved nettobeholdningen af realkapital forstás verdien af alle pá et givet tidspunkt eksisterende kapitalgoder opgjort i nedskrevne genanskaffelsespriser. Nettobeholdningen er lig bruttobeholdningen med fradrag af kumulerede afskrivninger. Bruttoopsparingen Lonninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst Lonkvoter Antal beskæftigede Imputerede fmansielle tjenester Kursgevinster Kurstab Imputerede renter og forsikringstekniske reserver Bruttoopsparingen svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved ogsá lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverf rsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. LOnninger og arbejdsgiverbidrag omfatter lonninger af enhver art, det vil sige ogsá akkord- og overtidsbetaling, tantiémer, lonmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt verdien af naturalydelser. Der medregnes alle lonninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis oonninger fra udlandet tillmgges og lonninger til udlandet fratrekkes, fás de ltnninger, der er modtaget af lonmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter). Bruttorestindkomst beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lonninger og arbejdsgiverbidrag. Sáfremt forbrug af fast realkapital fratrekkes, fás nettorestindkomsten, der medgár til aflonning af selvstendiges arbejde og kapitalindsats i egen virksomhed og til forrentning af fremmed kapital mv. LMkvoter beregnes som den andel lonninger og arbejdsgiverbidrag udgor af bruttofaktorindkomsten. Beregningen af de standardberegnede lonkvoter er beskrevet i kapitel 3.3. Antal beskæffigede opgores i antal personer uanset længden af den daglige arbejdstid. Grundlaget er oplysninger fra folketællinger, beskæftigelsesunderstbgelser og registerbaseret beskæftígelsesstatistík samt de erhvervsspecífikke beskæftigelsesstatistikker. Det bemmrkes, at direktorer, bestyrere o.l. i nationalregnskabet henregnes til funktionærer. Lonmodtagergruppen er sáledes definitorisk afgrmnset i overensstemmelse med "lonninger og arbejdsgiverbidrag" (s.d.). Imputerede finansielle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtmgter og renteudgifter. I heuhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette belob under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formal at kunne medregne renteforskellen i produktionsvmrdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behove at foretage en skonsmæssig fordeling af belobet pá rá -og hjmlpestoffer i erhvervene. Kursgevinster vedrorer alene kursgevinster pá obligationer, som ved udstedelsen er solgt til en kurs lavere end pari. Det er afdragene svarende til dette emissionskurstab som nationalregnskabsmæssigt indgár i obligationsejernes renteindtægter i takt med udtrekningen af obligationerne. Endvidere vil der hos de obligationsudstedende institutioner vere indregnet en kursgevinst i renteindtegterne, som bortset fra kontantlán - modsvarer emissionskurstabet pá de udstedte obligationer. Kurstab omfatter alene modposten til kursgevinster. Imputerede renter of forsikringstekniske reserver er de renter af forsikringstekniske reserver (premie-, bonus- og erstatningsreserve samt forudbetalte premier), som tilfalder forsikringstagerne enten i form af kontant udbetaling eller ved tilskrivning til de nevnte reserver. I denne forbindelse tmnkes pá forsikringstekniske reserver i

208 208 - Ordforklaringer forsikringsselskaber og pensionskasser, men ikke i sociale kasser og fonde. De sociale kassers og fondes reserver indgar i den offentlige sektors formue, og renter af disse reserver er indtmgt for den offentlige sektor og overft res ikke i national - regnskabssammenhmng direkte til de berettigede ydelsesmodtagere. Skadesforsikringspræmier Skadeserstatninger Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Direkte skatter Sociale overforsler Internationalt samarbejde Andre lobende overforsler Investeringstilskud Skadesforsikringsprcemier, netto fremkommer ved fra bruttopræmierne at trmkke vmrdien af forsikringstjenesten dvs. skadesforsikringsselskabemes produktionsvmrdi. Skadeserstatninger opg0res inklusive reserveregulering og er for skadesforsikringer under ét lig med skadesforsikringspræmier, netto. Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter bade frivillige og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, som kan vane i bade offentligt og privat regi. De offentlige ordninger omfatter fx dagpengeordninger og ATP, mens de private ordninger hovedsaglig er pensionsordninger, der er oprettet som led i en kollektiv aftale - typisk i forbindelse med ansmttelsesforhold. De private ordninger administreres af pensionskasser og forsikringsselskaber. De faktiske bidrag til sociale sikringsordninger omfatter hele det indbetalte bidrag, hvis ordningen er i offentligt regi, mens der for ordninger i forsikringsselskaber og pensionskasser foretages et fradrag i bruttoproemierne for den tjenesteydelse, som leveres af forsikringsselskab eller pensionskasse, dvs. en til ordningeme svarende andel af produktionsvmrdien. Imputerede bidrag til sikringsordninger er et beregnet bidrag fra tjenestemmnd m.fl., der svarer til den verdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres 10n. Direkte skatter omfatter alle de obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmmssigt paligner institutionelle enheders indkomst og formue. De omfatter eksempelvis personlige indkomstskatter, selskabsskatter, kapitalvindingsskatter, formueskatter samt vmgtafgift pa motorktbretpjer, der anvendes til husholdningemes ikke-produktive formal. De omfatter derimod ikke arve- og gaveafgifter og engangsafgifter pa formue og kapital, som registreres under kapitalskatter. Sociale overforsler omfatter stort set alle direkte indkomstoverforsler til husholdningeme fra det offentlige (vmsentligste undtagelse er uddannelsesstotten) samt udbetalte pensioner og livrenter mv. fra forsikringsselskaber og pensionskasser, hvis de forudgaende indbetalinger til disse ordninger har haft karakter af faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, se ovenfor. Internationalt samarbejde omfatter alle lobende transaktioner fra den offentlige sektor til offentlige institutioner i udlandet (eller omvendt) og omfatter derfor i praksis alle ensidige offentlige lobende overfosler til/fra udlandet. Andre lobende overforsler omfatter fordelingstransaktioner, der ifolge deres karakter hverken kan henfpres til sociale overforsler eller intemationalt samarbejde. Det drejer sig eksempelvis om afgifter og gebyrer fra husholdningerne til det offentlige i forbindelse med udstedelse af pas, korekort og lignende, samt retsgebyrer. Posten omfatter endvidere bpder betalt af husholdningerne. Endelig kan det nmvnes, at ogsa uddannelsesstptte posteres her. Sociale overforsler, internationalt samarbejde og andre lobende overforsler udgor tilsammen gruppen andre indkomstoverforsler i statistikken vedrprende de offentlige finanser. Investeringstilskud omfatter overfosler, som ikke skai tilbagebetales, fra det offentlige eller udlandet, til hel eller delvis finansiering af faste bruttoinvesteringer.

209 Ordforklaringer Kapitalskatter Kapitalskatter er i modsætning til de lobende direkte skatter obligatoriske afgifter, som det offentlige med uregelmæssige mellemrum opkræver pá grundlag af kapital eller formue, eksempelvis arve- og gaveafgift. Andre kapital- Andre kapitaloverf rsler (ekskl. investeringstilskud og kapitalskatter) omfatter alle overfersler de overforselstransaktioner, som - skont de ikke er indkomstfordelingstransaktioner - bevirker en opsparings- eller formueomfordeling mellem de forskellige indenlandske sektorer, eller mellem disse og udlandet. Kob of jord og rettigheder Forogelse af de aktuarmaessige pensionsreserver Kob af jord, netto, inkluderer ogsá naturforekomster i undergrunden, skove samt suer og vandlob, men er i princippet eksklusive bygninger beliggende pi jorden. Kob af rettigheder, netto, omfatter patenter, varemærker, design, ophavsrettigheder, rettigheder til udnyttelse af jord og til undergrunden etc. ForOgelse af de aktuarmæssige pensionsreserver beregnes som forskellen mellem de faktiske bidrag til sociale sikringsordninger, som husholdningerne indbetaler til forsikringsselskaber og pensionskasser og de sociale overforsler, som udbetales i medfor af disse ordninger. Posten optræder pá indkomstanvendelseskontoen som udgift for forsikringsselskaber og pensionskasser og som indtægt for husholdningeme dvs. den ikke- finansielle private sektor. Der er sáledes tale om et nationalregnskabsteknisk tillæg til den disponible indkomst. Denne sum modsvares of opsparing og forbrug pá den anden side.

210 210 - Tidligere publikationer Bilag 4 Statistiske Meddelelser og Undersegelser Arspublikationer Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik 1948 Nationalproduktet og nationalindkomsten rk., 129. bd. 5. h Nationalproduktet og nationalindkomsten rk., 140. bd. 2. h Nationalindkomsten 1938 og rk., 160. bd., 2. h Nationalregnskabsstatistik Statistiske Undersogelser nr Input-output tabeller for Danmark Statistiske Undersogelser nr. 30 og Analyse af 1980'emes okonomiske udvikling baseret pá kvartalsvise nationalregnskaber. Statistiske Undersogelser nr Nationalregnskabsstatistik (Udgáet) 1984 Nationalregnskabsstatistik 1982 Derefter árligt til 1995 Nationalregnskabsstatistik Input- output tabeller og -analyser 1983 Derefter árligt til 1996 Input- output tabeller og -analyser 1992 Arbejdsnotater og 1976 En input- output prismodel for Danmark. Arbejdsnotat nr. 7. nationalregnskabsnotater 1979 Energimultiplikatorer 1975 (og 1979). Nationalregnskabsnotat nr Input- output multiplikatorer Nationalregnskabsnotat nr Beregningen of det private konsum i nationalregnskabet. Nationalregnskabsnotat nr Klassifikation af brancher og privat konsum i nationalregnskabet. Nationalregnskabsnotat nr Brugervejledning for PASSION og nationalregnskabets databank pá RECKU. Nationalregnskabsnotat nr Import-, beskæftigelses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat nr. 6. (Udgáet) 1983 Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Import-, beskæftigelses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat nr Import-, beskæftigelses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Commodity flow systems and construction of input- output tables in Denmark. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Import-, beskæftiglses- og energimultiplikatorer Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr. 21. (Udgáet) 1989 Produktivitetsudviklingen i Danmark Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Dokumentation af produktionsværdi og værditilvækst i nationalregnskabets brancher: Kilder og metoder Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Dokumentation af de kvartalsvise nationalregnskaber. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Dokumentation af det private konsum i nationalregnskabet: Kilder og metoder Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Konstruktion of en input- output tabel for Danmark Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber. Nationalregnskabsnotat. Arbejdsnotat nr Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller). National - regnskabsnotat. Arbejdsnotat nr. 37. Historiske serier 1958 Kjeld Bjerke og Niels Ussing: Studier over Danmarks Nationalprodukt (I samarbejde med Kobenhavn Universitets okonomiske Institut)

211 Danmarks Statistik 211 Danmarks Statistik informerer Adresse Direkte telefonnumre Bibliotek Danmarks Statistik Sejrogade Kobenhavn 0 Tlf Fax Abonnement, publikationer..._..._..._ _ Adressesalg _....._ _..._ Bibliotek Danmarks Statistiks talesystem Databanker Markedsstatistik, KAS - Kommune Ars Servicesystem Salg, pristal _..._ Salg, publikationer..._ Udenrigshandelsoplysninger Danmarks Statistiks bibliotek har ábent: mandag - onsdag kl torsdag k fredag kl Publikationer NB! Indgang fra Sankt Kjelds Plads 11. (Bibl. fax: ) Danmarks Statistik udgiver en række publikationer. De mest kendte er: Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger Statistisk árbog Statistisk tiársoversigt Databanker De kan fá tilsendt en komplet publikationsfortegnelse. Begerne kan lakes i Danmarks Statistik eller i boghandelen. Danmarks Statistik har fire store databanker, der er Alone for offentligheden: KSDB - en kommunalstatistisk databank med oplysninger pá kommuneniveau - DSTB - en tidsseriedatabank med konjunkturbelysende ekonomiske tidsserier ESDB - en erhvervsstatistisk databank med detaljerede oplysninger om udenrigshandel, produktion, omsaetning og forbrug ABBA - arbejdsmarkedsstatistikkens brugerbank Faxservice Talesystem Det er muligt at tilslutte sig en daglig faxservice, hvor man hver dag mellem kl. 13 og 14 modtager en fax med oplysninger om planlagte offentliggerelser i de kommende 8 dage. Ring og her nærmere pá tlf Ved hjælp af Danmarks Statistiks Talesystem - tryk kan De fá adgang til de senest offentliggjorte tal indenfor omráderne: Forbruger- og nettoprisindeks Udenrigshandel Ledighed Kapitelstakster Reguleringsindeks for boligbyggeri De kan ogsá fá oplysning om fremtidige offentliggerelser. Serviceopgaver Husker De at fá belyst selvvalgte statistiske problemstillinger, hjælper vi gerne med at udarbejde lesningsforeslag, der tilgodeser netop Deres behov. Specialopgaver udferes mod betaling. Ring og her nærmere om Danmarks Statistiks mange muligheder pá tif eller

212 212 Danmarks Statistik Danmarks Statistiks publikationer 1. TværgAende statistiske publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Abonnement Ca. 440 numre om 6r-et Pris 1996: Brevforsendelse kr. Via avispostkontoret kr. Via telefax kr. Statistisk mânedsoversigt Udkommer medio mâneden I Januar kommer desuden supplementshaefte Abonnement for 1996: Statistisk ârbog Udkommer hvert är i august Pris for 1995 udgaven: Statistisk tiârsoversigt Udkommer hvert âr i august Pris for 1995 udgaven: 50-Ars oversigten, udgivet kr. 260 kr. 120 kr. 98 kr. 2. Emneorienterede statistiske publikationer Statistiske Efterretninger Arbejdsmarked Befolkning og valg Bygge- og anlægsvirksomhed Generel erhvervsstatistik og handel Indkomst, forbrug og priser Industri og energi Landbrug Milje Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Penge- og kapitalmarked Samfærdsel og turisme Social sikring og retsvæsen Uddannelse og kultur Udenrigshandel Abonnement Pris 1996: 580 kr. 295 kr. 310 kr. 250 kr. 260 kr. 170 kr. 230 kr. 265 kr. 400 kr. 310 kr. 430 kr. 480 kr. 410 kr. 700 kr. Statistikservice Konjunkturtendenser i udvalgte lande 615 kr. Kvartalsvise nationalregnskaber 535 kr. Lon- og indkomststatistik 290 kr. Mänedlig ordre- og omsætningsstatistik for industri 400 kr. Prisstatistik 585 kr. Socialstatistik 480 kr. Udenrigshandelen fordelt pâ varer og lande kr. Varestatistik for industriserie: serie A 165 kr. serie B 195 kr. serie C 135 kr. serie D 250 kr. 3. Arspublikationer Befolkningens bevægelser kr. Befolkningen i kommunerne 1. januar kr. Boligtællingen 1. januar kr. Bygningsopgorelse 1. januar 1988 Danmarks administrative inddeling 1986 Danmarks vareindforsel og -udforsel 1994 Folketingsvalget den 10. maj 1988, bind I Folketingsvalget den 10. maj 1988, bind II Færdselsuheld 1994 Indkomster og formuer 1992 Input- output tabeller og analyser 1991 Kommunalvalgene i kommuner og amtskommuner 21. november 1989 Kriminalstatistik 1994 Landbrugsstatistik 1994 Nationalregnskabsstatistik 1993 Regnskabsstatistik for industrien 1994 Skatter og afgifter Andre 132 kr. 490 kr. 355 kr. 78 kr. 132 kr. 176 kr. 259 kr. 230 kr. 109 kr. 206 kr. 231 kr. 230 kr. 171 kr. 288 kr. ADAM En model af dansk okonomi. Okt kr. ADAM En model af dansk okonomi. Okt Bilag 196 kr. Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller) 208 kr. Analyse af 80'ernes okonomiske udvikling baseret pá kvartalsvise nationalregnskaber 168 kr. Dansk Branchekode 1993, 2. udgave 395 kr. Dansk kultur- og mediestatistik kr. DUN Dansk Uddannelses- Nomenklatur kr. Fertility Trends in Denmark in the 1980s 225 kr. Konstruktion af en input -output tabel for Danmark kr. Levevilkâr i Danmark kr. Kvinder & Mænd, kr. Nogletal pâ postnumre kr. Skove og plantager kr. Ssonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber 80 kr. Tal om natur og miljo kr. Transportstatistik kr. Danmark i tal Udkommer hvert är i december máned Data on Denmark Udkommer hvert är i december máned Tal om verdens miljo Udkommet april Oversigter over statistikker Arbejdsplan, Danmarks Statistik Udkommer hvert ár i januar Publikationsfortegnelse Udkommer hvert ár i januar Vejviser i statistikken Udkommer med jævne ârs mellemrum Pris for 1991 udgaven 5 kr. 5 kr. 5 kr. gratis gratis 195 kr.