Ekkolod. Kapitel 10 side 46

Transkript

1 Kapitel 10 side 46 Ekkolod Et ekkolod viser fiskeren, hvad der er af fisk under skibet. Det kan også fortælle, hvor dybt vandet er, og om der ligger nogle vrag på havbunden. Nogle dyre ekkolod kan desuden se størrelsen på fiskene og hjælpe fiskeren med at bestemme arten. Det kræver en del erfaring at aflæse ekkoloddets billede, men hvis man er god til det, giver det flere fisk i trawlet. Man kan øve sig i at aflæse billedet ved at lade ekkoloddet køre, selv om man er færdig med at fiske. Sådan fungerer ekkoloddet Ekkoloddet virker ved hjælp af lydbølger. De bliver kaldt for ekkolods-signaler her i bogen. Der sidder en såkaldt svinger under skibet og sender ekkolods-signaler ud mod havbunden. Når ekkolods-signalerne rammer en fisk eller havbunden, bliver de sendt tilbage til svingeren. De signaler der bliver sendt tilbage hedder ekkoer. Ekkoloddet laver et billede af alle ekkoerne, som man kan aflæse på en skærm oppe på broen. På et moderne ekkolod bliver billedet vist på en farveskærm. Der findes stadig sort-hvide ekkolod om bord på danske skibe. De sort-hvide ekkolod tegner billedet på papir. Man kan læse mere om forskellen på de to slags ekkolod under afsnittet papir- eller farve-ekkolod. Forskellig frekvens til forskellige afstande Jo længere et ekkolods-signal rejser, jo svagere bliver det. Det betyder at fisk, der er langt væk, kan være svære at se på ekkoloddet. Men ved at bruge ekkolods-signaler med lav frekvens kan ekkoloddet række længere og så kan man også se de fjerne fisk. Omvendt er ekkolodssignaler med en høj frekvens mere fintfølende. Derfor er de bedre at bruge på de korte afstande. De opfanger flere ting, og giver fiskeren et bedre billede af, hvad der er af fisk i vandet. Lyden spreder sig Ekkoloddets signaler opfører sig på samme måde som lyden fra en skibsklokke. Jo længere væk signalet kommer fra klokken, jo svagere bliver det. Det er fordi området, signalet skal bevæge sig igennem, hele tiden bliver større. Ekkoloddets signal spreder sig dog ikke til alle sider, som lyden fra en skibsklokke, da svingeren sender signalerne ud i en kegleform. Kilde: Simrad

2 Kapitel 10 side 47 Så langt rækker frekvenserne Ifølge det norske firma SIMRAD, kan deres ekkolod opfange bunden og en torsk på 60 cm på følgende afstande. Tallene er gennemsnitlige tal. Kilde: Jørgen Christian Jensen, Skagen Skipperskole Begreber om lyd Frekvens: Lav tone Høj tone Hertz: Frekvensen måler man i hertz (Hz) Hz er lig med 1 kilohertz (khz). Hvis tonen er virkelig høj måles den i megahertz (mhz). Der skal 1000 khz til 1 mhz. Så høje toner kan det menneskelige øre ikke opfatte. Vi kan kun høre lyde, der ligger i området mellem 20 Hz og 20 khz. Ultralyd: Er lyde der svinger så hurtigt, at de ligger over Hz. Det svarer til 20 khz. Så høje lyde kan det menneskelige øre som sagt ikke opfatte, men det kan mange dyr til gengæld. Amplitude: Amplitude er længden fra bølgetop til bølgedal på lydbølgen. En kraftig lyd har en høj amplitude, og en svag lyd har en lav amplitude. Amplitude har ikke noget med frekvens at gøre. Så selv om man laver en kraftig lyd ved at slå hårdt på en klokke, bliver tonen hverken højere eller lavere. Svag tone Stærk tone Kilde: Jørgen Christian Jensen, Skagen Skipperskole

3 Kapitel 10 side 48 Sådan betjener man ekkoloddet Man kan læse om to ekkolod her i kapitlet. Det er ES 60 fra SIMRAD og FCV 1100L fra FURUNO. Først kan man læse om de funktioner, der gør ES 60 til et af de mest moderne ekkolod i dansk fiskeri. Bagefter kan man læse om et ekkolods almindelige funktioner, når FCV 1100L bliver gennemgået. Det giver ingen mening at sammenligne de to ekkolod, da de er skabt til forskelligt fiskeri og langt fra koster det samme. Den nyeste teknik Ekkoloddet ES 60 fra SIMRAD er et moderne ekkolod med split beam. Split beam betyder, at ekkolodsstrålen bliver delt op i fire felter. På den måde kan ekkoloddet analysere en fiskepol for vægt, størrelse og hvor mange procent, der er af de forskellige størrelser. Ekkoloddet kan bruge fire frekvenser af gangen på det samme område, og alle frekvenserne kan køre på split beam på samme tid. Det gør det muligt for fiskeren at skelne mellem arterne, da fiskene ikke ser ens ud ved forskellige frekvenser. ES 60 kan bruge frekvenserne 18, 38, 70, 120 og 200 khz. PAS PÅ!! Et moderne farve-ekkolod bør kun blive åbnet og efterset af en kvalificeret person som en tekniker. Man risikerer, at få et så kraftigt stød, at det kan være livsfarligt, hvis man reparerer apparatet uden at være uddannet til det. Selvom man slipper for at få stød, er der stadig stor risiko for, at man ødelægger dele af ekkoloddets dyre teknik. Man skal også passe på at bruge de rigtige sikringer. Bruger man den forkerte sikring, kan apparatet give stød - eller endnu værre - forårsage brand på båden. Hvis man har et papir-ekkolod, skal det ind i mellem rengøres for kulstøv. Når man støvsuger papir-ekkoloddet, skal man huske at slukke for strømmen. Ellers risikerer man at få stød. Det er også vigtigt, at der ikke kommer regn, vandsprøjt eller anden væske på både farveog papir-ekkolod. Hvis der siver væske ind i instrumentet, kan det blive ødelagt og gå i brand eller give stød. Økonomisk fiskeri ES 60 s funktioner hjælper fiskeren til at gøre hans fiskeri mere økonomisk end med et normalt ekkolod. Nu kan han vente med at sætte noten eller trawlen, til det er fisk af den rette art og størrelse, han fanger. Tænd og sluk for ES 60 Man tænder og slukker for ES 60 på computeren. Når man vil slukke for udstyret, vælger man Shutdown i menuen file. Når alle programmer er lukket ned, kan man afbryde strømmen. Computeren gemmer alle indstillinger, så ekkoloddet fungerer på samme måde, når man tænder igen. Kilde: Simrad

4 Kapitel 10 side ES 60 - det viser skærmen Størrelses- og mængdevisning Dette vindue indeholder de oplysninger, der gør ES 60 til noget særligt. Det er især evnen til at bestemme fiskenes størrelse og art. Biomassen I øverste højre hjørne står biomassetallet. Det er et mål for, hvor meget biologisk materiale, der har sendt et ekko tilbage til svingeren. Biomasse består først og fremmest af fisk. Er der meget plankton i vandet, kan de også udgøre en mindre del af tallet. Søjlediagrammet Deler fiskene ind i størrelse efter hvor mange procent, der er af hver størrelse. Man kan både få vist størrelsen i centimeter, kilo og decibel. Størrelsen i decibel viser, hvor kraftigt ekkoet er fra fisken. De fleste fiskere vælger at se størrelsen i kilo eller centimeter. Cirklen Deler ekkoloddets stråle op i fire felter. Man skal se felterne, som om man står oppe i skibet og ser ned gennem ekkoloddets stråle. De to øverste felter viser ekkoerne for den forreste del af strålen, og de to nederste felter viser den bagerste del af strålen. Der er både et stort og tre mindre ekkoer i cirklen. Det største ekko er det nyeste, og de tre mindre er ældre. På den måde laver fisken et lille slæb af små ekkoer. Statuslinje Statuslinjen i bunden af skærmbilledet viser blandt andet tiden. Man kan også se bredde- og længdegrader, hvis der er koblet en GPS modtager til ekkoloddet. Hvis der er sluttet en temperatursensor til, kan man få vist vandtemperaturen. Hvert ekkolodsbillede får et nummer, som man bruger, hvis man gemmer nogle af billederne. Kilde: Simrad

5 Kapitel 10 side ES 60 - det viser skærmen (forts.) Hovedmenuen Ved at klikke på et af menupunkterne kan man få adgang til forskellige valg og indstillinger for ES 60. Hovedfeltet Her kan man se farveskalaen. Det er et mål for, hvor kraftige ekkoerne er. De kraftigste ekkoer er røde i farverne, og de svageste er grå og sorte. I hovedfeltet kan man også læse, hvilken frekvens man sender sit ekkolodssignal ud på, og hvor dybt vandet er. Fiskelup Viser det sidste nye ekko i grafik. Det kan for eksempel være den fisk, som lige er svømmet ind i ekkoloddets stråle. Den vandrette sorte linje viser bunden. Fiskeluppens grafik bruger samme farveskala som resten af skærmen. De kraftigste ekkoer slår længst ud på fiskeluppen. Meterskala Tallene angiver vandets dybde. Bundforstørrer Forstørrer området omkring bunden. Man kan få vist den del af vandlagene, man ønsker. Det kan for eksempel være fra bunden og fem eller ti meter op i vandet. Kilde: Simrad Ekkogram Viser et billede af alle de ekkoer, der er vendt tilbage til svingeren. Her i bogen bliver et ekkogram kaldt for et ekkolods-billede. De ekkoer, der er længst til højre, er de nyeste. Den røde linje er havbunden. Man kan få vist den del af vandlagene, man ønsker. Det kan for eksempel være de øverste ti meter fra overfladen og ned. Flere frekvenser Hvis man bruger flere svingere med forskellige frekvenser, viser skærmen flere ekkolods-billeder. Et ekkolods-billede for hver frekvens. Det bliver noget klemt, hvis man har mere end to svingere slået til ES60. Men man kan uden problemer slutte en ekstra skærm til, da systemet er windowsbaseret.

6 Kapitel 10 side 51 Strålens bredde bestemmer billedet Det er bredden på svingerens stråle, der bestemmer, hvor bred ekkoloddets billede er. Jo dybere strålen kommer ned, jo bredere bliver den. En smal stråle giver fiskeren et præcist billede af, hvor fiskene står. Til gengæld mister han det overblik, som en bred stråle giver. Moderne svingeres stråler er mellem 7 og 30 grader bredde. Ifølge SIMRAD er strålen fra en syv graders svinger 1,2 meter bred i 10 meters dybde og cirka dobbelt så bred i 20 meters dybde. Strålen fra en svinger på 30 grader er 5,6 meter bred i 10 meters dybde og cirka dobbelt så bred i 20 meters dybde. Svingerens kvalitet er afgørende Selvom man køber et dyrt og moderne ekkolod, kan man ikke være sikker på, at det virker perfekt. Hvis man stadig sejler rundt med en dårlig svinger, bliver ekkoloddets billede også dårligt. Det er nemlig kvaliteten af svingeren, der afgør, hvor godt et signal ekkoloddet sender ud. Et allround ekkolod FURUNOs farve-ekkolod FCV-1100L er et allround ekkolod, som man kan bruge til forskelligt fiskeri. Ekkoloddet kan bruge to svingere. Svingerne kan have frekvenserne 28, 38, 50, 88, 107 og 200 khz. To svingere kan godt have forskellig frekvens. FCV-1100L sender kun med en enkelt stråle. Det er modsat ES60 fra SIMRAD, der kan sende med flere delte stråler. Mange af de funktioner, som er forklaret i afsnittet om FCV-1100L, findes også på andre moderne ekkolod FCV 1100L Kilde: Furuno Danmark

7 Kapitel 10 side FCV 1100L - kontrolpanelets knapper MARKER TLL knappen - Sætter lodrette markeringslinjer ind på skærmen. Det kan man bruge til at mærke et godt fiskested af med. - Sender markørens position til andet navigationsudstyr. For eksempel plotteren, hvis den er tilsluttet. SHIFT/PROG - Forskyder skærmbilledet. - Ændrer indstilling for menuen. - Bekræfter en programmerings-funktion. GAIN knappen Forstærker de ekkolods-signaler, ekkoloddet har modtaget. Hvis man forstærker signalerne for meget, kommer der støj på skærmen. Det ligner prikker og streger. BRILL knappen Justerer lysstyrken på skærmen. PWR knappen Tænder og slukker for udstyret. VRM - Forskyder den variable afstandsmarkør. - Vælger punkt i menuen. - Indstiller hvidmarkerings-funktionen. Funktionen gør ekkoer af en hvis styrke hvide. Hvis man gør ekkoet fra bunden hvidt, kan man skelne mellem bundfisk og bundekkoet. RANGE knappen - Vælger hvor langt ekkoloddet skal række. Det vil sige, hvor dybt signalerne skal kunne nå ned i vandet. MODE Vælger hvordan man vil have fremstillet skærmbilledet. Der er syv forskellige måder, man kan få fremstillet skærmbilledet på. VRM markøren Med VRM markøren kan man måle dybden overalt på billedet. Kilde: Furuno Danmark

8 Kapitel 10 side FCV 1100L - FUNCTION knappen SIG LEVEL Åbner SIGNAL LEVEL menuen. Her kan man fjerne svage ekkoer fra grumset vand og plankton. TVG Åbner TVG menuen, hvor man kan indstille TVG funktionen. Funktionen sørger for, at poller af samme størrelse får et ekko af samme styrke på skærmen. Hvis TVG funktionen er slået fra, vil den pol, der er tættest på svingeren få det kraftigste ekko. Selvom den i virkeligheden ikke er større end de anden poller. CLUTTER Åbner CLUTTER menuen. Her kan man sætte Clutter-funktionen til at fjerne ekkoer, der stammer fra urenheder i vandet. Sådan nogle ekkoer kan man se som blå prikker over hele skærmen. ADVANCE/A-SCOPE Åbner PIC ADVANCE/A-SCOPE menuen. Her slår man fiskeluppen fra og til. Man kan også indstille hvor hurtigt, ekkolods-billedeme skal bevæge sig hen over skærmen. EXIT Lukker hovedmenuen. MENU Åbner hovedmenuen. Her kan man indstille displayet og alarmerne. Kilde: Furuno Danmark NL Åbner NOISE LIMITER menuen. Her bestemmer man, hvor meget man vil undertrykke interferensen. Man kan læse om interferens under afsnittet Fejl på ekkoloddet. PROG Åbner USER-menuen. Her kan man opsætte sit eget skærmbilleder. Kilde: Furuno Danmark

9 Kapitel 10 side FCV 1100L - Det viser skærmen Forløbet tid Viser den tid, der er gået siden ekkoloddet begyndte at sende. Bliver nulstillet, når man slukker for udstyret. Temperaturskala For at få vist vandets temperatur skal ekkoloddet være tilsluttet en temperatursensor. Her kan man aflæse temperaturen på en skala. Sensoren kan være anbragt på fiskeredskabet eller skibet. Farveskala Udfra farveskalaen og ekkoets farve kan man se, hvor kraftigt ekkoet er. De røde farver er de kraftigste, og de blå er de svageste. Skibets fart Kræver at ekkoloddet er tilsluttet et instrument, der kan måle skibets fart. For eksempel GPS modtageren eller loggen. Dybde Viser vanddybden. Vandtemperatur Her kan man se temperaturen i tal. For at få vist vandets temperatur skal ekkoloddet være sluttet til en temperatursensor. Sensoren kan være anbragt på fiskeredskabet eller skibet C 10 C 5 0 0H01M 17.8kt 49.6m 1'21" <P/R> 1/1 LF N1 0 0 Vandtemperatur Her kan man se temperaturen grafisk. For at man kan få vist vandets temperatur skal ekkoloddet være sluttet til en temperatursensor. Markeringslinje Bruges til at markere et sted, som man gerne vil huske Minutmarkør Længden af hver af de farvede bjælker svarer til et halvt minut på billedet Kilde: Furuno Danmark Scroll tid Viser, hvor lang tid det tager for en skanningslinje at bevæge sig hen over skærmen. <P/R> Viser, at der er skruet ned for svingerens sendestyrke. Dybdeskala Dybdeskalaen bruger man til at aflæse ekkoernes dybde.

10 Kapitel 10 side FCV 1100L - Det viser skærmen (forts.) Frekvens LF står for Low Frequency, og HF står for High Frequency. Hvis knappen står på LF, sender ekkoloddet på sin laveste frekvens. Står knappen på HF, er det den højeste frekvens, som ekkoloddet sender på. Støjbegrænser Begrænser elektrisk støj på skærmen. Den slags støj viser sig som lodrette streger på skærmen. Der er tre forskellige niveauer: N1, N2 og N3. Forskydningsmarkør (Pil ind til tallet ved de to små rektangler i øverste højre hjørne) Viser i hvilken dybde ekkolods-billedet starter. Alarm Viser hvilken alarm, der er slået til. Bundalarm Når bundalarmen er slået til, står der BTM i øverste højre hjørne. Alarmen starter, hvis skibet kommer for tæt på bunden. Så begynder BTM at blinke. Man indstiller alarmen i ALM menuen. Kilde: Furuno Danmark 5.30 C 10 C 5 0 0H01M 17.8kt 49.6m 1'21" Opdatering af ekkoloddets billede Brøken viser, hvor hurtigt billederne på skærmen bliver opdateret i forhold til de lodskud, som svingeren sender ud. Hvis brøken er større end 1/1, vil en fiskepol fremstå større, end den er i virkeligheden. Hvis brøken er mindre end 1/1, vil en fiskepol se mindre ud, end den er. Nullinje Viser hvor havoverfladen er. <P/R> 1/1 LF N1 0 0 Dybde til VRM Viser VRM linjen VRM Viser dybden. Med VRM linjen kan man måle dybden, hvor man ønsker det på billedet. For at funktionen er slået til skal MARKER SELECT i menuen DISP være sat til VRM Alarmmærke Markerer det område, man har indstillet som alarmområde. Det vil sige det område, fiskealarmen eller bundalarmen skal virke inden for. Fiskealarm Når alarmen er slået til, står der FISH i øverste højre hjørne. Alarmen starter, når der dukker fiskeekkoer op. Samtidig begynder FISH at blinke. Man bestemmer selv, hvor kraftig fiskeekkoet skal være, før alarmen starter. Man indstiller alarmen i ALM menuen. Bund-fiskealarm Alarmen starter, når fiskeekkoer kommer inden for et bestemt område, som man selv bestemmer, hvor skal være. Når alarmen går i gang, lyder der en tone, og FISH begynder at blinke i øverste højre hjørne. Man indstiller alarmen i ALM menuen. Temp alarm Når alarmen er slået til, står der TEMP i øverste højre hjørne. Alarmen kan enten starte, når vandet kommer inden for et bestemt temperaturområde, eller når temperaturen falder uden for et område. TEMP ALARMEN kan kun fungere, hvis ekkoloddet er sluttet til en vandtemperatur-sensor. Man indstiller alarmen i ALM menuen.

11 Kapitel 10 side 56 Sådan aflæser man ekkoloddets billede Det kræver erfaring, at kunne aflæse ekkolodsbilledet. Den erfaring kan man hverken læse sig til eller få på nogen nem måde. Det kræver hårdt fiskerarbejde og øvelse. Der findes dog et par tommelfingerregler, som kan hjælpe en uerfaren fisker på vej. Uanset hvilket ekkolod man bruger, er det ekkoets styrke, der afgør, hvor tydeligt billedet bliver. Ekkoets styrke bliver bestemt af: Størrelse, form og overflade - Størrelse: En stor genstand giver et større ekko på skærmen end en lille genstand. Det vil sige, man kan bedre se en stor pol torsk på skærmen end en lille pol torsk. Det er fordi, den store pol sender flere ekkolods-signaler tilbage til svingeren end den lille pol. Signalet Jo kraftigere et signal, man sender ud, jo kraftigere et ekko får man tilbage. Afstanden Hvis der er lang vej ned til pollen, er ekkolodssignalet svagt, når det kommer derned, og så får man også et svagt signal tilbage, hvis det overhovedet er kraftigt nok til at nå hele vejen tilbage til svingeren. Evnen til at reflektere Nogle ting er bedre til at sende ekkoloddets signaler tilbage end andre. For eksempel giver fisk med svømmeblære et bedre ekko end fisk uden svømmeblære. Det vil sige, at man bedre kan se torsk og langer på skærmen end makrel. Hvis man vil se makrel på skærmen, er man nødt til at bruge en højere og mere følsom frekvens, end den man bruger til torsk og langer. Klippebund er også bedre til at sende ekkoloddets signaler tilbage end sandbund. Kilde: Jørgen Christian Jensen, Skagen Skipperskole

12 Kapitel 10 side 57 - Runde former: Sender ekkoloddets signaler ud i alle retninger. Det betyder, at kun en lille del vender tilbage til ekkoloddet, og derfor bliver ekkoet ikke særligt stærkt. - Flade former: En flad form sender ikke ekkoloddets signaler ud i så mange forskellige retninger som en rund form. Jo mere vinkelret en flade står på signalet, jo stærkere et signal kommer der tilbage til skibet. - Hulspejl: Den form, der sender flest ekkolod-signaler tilbage til svingeren, er et hulspejl. Det sender næsten alle signalerne tilbage til svingeren. Kilde: Jørgen Christian Jensen, Skagen Skipperskole

13 Kapitel 10 side 58 - Overfladen: Den ujævne havbund sørger for, at ikke alle signaler bliver sendt væk fra svingeren. Overfladen En ujævn overflade er bedre til at sende signalerne tilbage end en glat overflade. Det oplever man især, hvis havbunden skråner. Så vil alle havbundens sten og forhøjninger opveje for den skrå havbund, som normalt vil sende signalerne væk fra svingeren. Hvidlinjekontrol Hvis fisk svømmer nær havbunden, kan det være svært at se forskel på fiskene og ekkoet fra havbunden. For at kunne se forskel, kan man slå ekkoloddets hvidlinjekontrol til - også kaldt hvidlinjefunktionen. Den virker ved, at man sætter ekkoloddet til at gøre ekkoer af en vis styrke hvide. Hvis man vælger den styrke, som bundekkoet har, bliver bunden hvid på skærmbilledet. På den måde kan man se forskel på bundfisk og bunden. Papir- eller farve-ekkolod I dag er farve-ekkoloddet det mest populære ekkolod. Farve-ekkoloddet giver et mere detaljeret billede end papir-ekkoloddet og har flere funktioner. Fiskeren kan også aflæse farveskærmen hurtigere og på længere afstand end det sort-hvide papir. Det betyder, at han får mere tid til at styre de andre instrumenter. Men papir-ekkoloddet er bedre til at oplære nye fiskere i at bruge et ekkolod og aflæse billedet. Detaljeret billede De fleste farve-ekkolod har 16 forskellige farver. Ekkoerne får farve efter, hvor kraftige de er. På den måde kan fiskeren få et detaljeret billede af, hvad der er under skibet. Papir-ekkoloddet derimod tegner kun i sort-hvid. De kraftige ekkoer bliver farvet helt sorte, og de svage ekkoer bliver mindre sorte. Det gør det sværere for fiskeren at se forskel på ekkoerne. Og hvis ekkoerne oven i købet har samme form, tager det endnu længere tid. Kilde: Jørgen Christian Jensen, Skagen Skipperskole

14 Kapitel 10 side 59 Flere funktioner Farve-ekkoloddet har flere funktioner end papir-ekkoloddet. For eksempel kan fiskeren kombinere billedet på farve-ekkoloddet med andre instrumenter. Han kan blandt andet få ekkoloddets dybdevisning ført over på radaren og søkortet. Som flere og flere instrumenter bliver windows-baseret, bliver der endnu flere muligheder for at udveksle informationer mellem instrumenterne. En fordel i oplæringen Papir-ekkoloddet har dog en fordel i forhold til farve-ekkoloddet. Det er bedre til oplæring af nye fiskere. Med papirstrimlen kan man følge trawlets slæb i en ubrudt linje. Det giver et bedre overblik end skærmens billeder, der slet ikke kan dække så lang en periode som papirstrimlen. Der findes dog også farve-ekkolod, som har sluttet en farveprinter til. Fejl på ekkoloddet Ekkoloddet er især sårbart, hvis svingeren er placeret forkert. Eller hvis svingeren bliver ramt af signaler fra andre svingere. En beskidt svinger kan også ødelægge kvaliteten af ekkoerne. Forkert placeret svinger Hvis svingeren sidder forkert, kan den blive hyllet ind i bovvand fyldt af luft, når skibet gør fart gennem vandet. Sker det, stopper ekkoloddet med at registrere noget, og skærmen bliver blank. I det tilfælde er der kun en løsning på problemet, og det er at flytte svingeren. Gør svingeren ren Alger og snegle på svingeren gør, at svingeren bliver mindre følsom og så opfanger den ikke alle de ekkoer, der kommer tilbage. Man bør tjekke svingeren og gøre den ren med et stykke træ eller finkornet sandpapir, hver gang skibet er i dok. Man må ikke bruge organiske opløsningsmidler til at rense svingeren med Ekkolodsbillede ved forkert placeret svinger. De hvide streger ned igennem billedet skyldes luft under svingeren. Kilde: Simrad

15 Kapitel 10 side 60 Interferens Ordet bruges også på engelsk og betyder indblanding. Hvis et ekkolods-signal bliver ramt af andre ekkolods-signaler på samme frekvens, kan det gå ud over ekkobilledet. Man kan få streger hen over skærmen og et falsk bundekko. Det vil sige, at det ser ud som om, der er to havbunde på skærmen. Langt de fleste moderne ekkolod er i stand til at dæmpe interferensen fra andre ekkolods-signaler. Interferens kan opstå, hvis et skib har to ekkolod, der bruger samme frekvens. Eller hvis man ligger tæt på et andet skib, der bruger samme frekvens som én selv Interferens - eksempel på et ekkolods-signal, der er ramt af et andet ekkolods-signal. Kilde: Furuno Danmark