Procesanalyse for P1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procesanalyse for P1"

Transkript

1 Procesanalyse for P1 P1-projekt - 1. semester 2006 Sundhedsteknologi Gruppe A219 Aalborg Universitet 1

2 Indhold Introduktion...2 Gruppe A Projekttitel...2 Forventninger til P1...3 Projektplanlægning...3 Samarbejdsaftale...3 Refleksion samarbejdsaftale...3 Projektstyring...3 Refleksion projektstyring med leder...4 Tidsplan...5 Refleksion Tidsplan...6 Arbejdsproces...6 Refleksion Arbejdsform...7 Arbejdsblade...8 Refleksion Arbejdsblade...9 Læreprocesser...9 Refleksion - læreprocesser...9 Samarbejde i gruppen...10 Refleksion - samarbejde i gruppen...10 Samarbejde med vejlederne...11 Refleksion Samarbejde med vejledere...11 Konklusion...12 Introduktion Formålet med procesanalysen er at reflektere over arbejdsgangen i P1-projektet i forhold til samarbejde, projektstyring og læreprocesser. Desuden beskrives og analyseres samarbejde med vejlederne, samt konfliktløsning. Gruppe A219 Anne Thilde Andersen: Nikolaj Børty Nielsen: Thorbjørn Illemann Johansen: Grethe Kiehn Kristensen: Brian Flaskager: Lotte Bjerre: Projekttitel Hjemmehæmodialyse 2

3 Forventninger til P1 Gruppen blev dannet af individer fra fire forskellige P0-grupper. Derfor havde de færreste af os prøvet at arbejde sammen før. Nogle af gruppemedlemmerne fandt sammen på grundlag af det fælles ønske om at lave et seriøst stykke arbejde, mens andre valgte efter emne. Vi kendte hinanden fra ryste-sammen aktiviteterne ved universitetet og mente, at vi kunne fungere godt socialt i gruppen. Forventningerne, gruppen havde omkring udbyttet af projektet, gik på at lære arbejdsformen at kende, samt at få et godt kendskab til opbygning og strukturering af en projektrapport. Alle gruppemedlemmer var af den mening, at rapporten skulle være af en sådan standard, at man ville stå ved den bagefter. Desuden var det et fælles ønske, at resultatet gerne skulle ligge over middel. Af denne årsag havde vi forventninger om, at projektarbejdet ville optage meget tid i såvel weekender som hverdage. Projektplanlægning Samarbejdsaftale Tidligt i projektforløbet udarbejdede gruppen en skriftlig samarbejdsaftale for at klarlægge retningslinjer for det forestående samarbejde. Vi blev hurtigt enige om, hvilke elementer, der skulle indgå i aftalen, samarbejdsaftalen findes på bilag 1. Gruppen blev enige om, at samarbejdsaftalen ville være et godt fundament for samarbejdet. Undervejs i forløbet måtte vi dog redigere i aftalen, da tiden blev knap. Redigeringen omhandlede PE-undervisningen, således at det var nok, at et enkelt eller to gruppemedlemmer deltog i PE-kurserne. De resterende gruppemedlemmer kunne fortsætte med projektarbejdet i grupperummet. De gruppemedlemmer, der havde deltaget i kurset, kunne da fremlægge forløbet for de resterede medlemmer. Alle i gruppen deltog i opgaveløsningen. Refleksion samarbejdsaftale Vi har ikke haft behov for samarbejdsaftalen til at irettesætte gruppemedlemmer, men den har været god til at danne grundlag for mødeformer og fastlæggelse af gruppens ambitionsniveau. Desuden har den haft en præventiv virkning, så der fra starten ikke har været tvivl om overholdelse af mødetider osv. Projektstyring Gruppen har været enige om ikke at vælge en projektleder til at styre gruppen gennem projektet. Beslutningen blev taget efter, at gruppens medlemmer var nået til enighed om, at alle gruppemedlemmer skulle have lige stor mulighed for at give sine meninger til kende og være medbestemmende. I øvrigt var flere af den mening, at alle skulle være medansvarlige i hele arbejdsprocessen, således at en evt. leder ikke skulle stå med hele ansvaret. Vi forventede på denne måde, at projektarbejdet ville blive taget se- 3

4 riøst af alle gruppemedlemmer, idet man ikke bare kunne lægge ansvaret over på projektlederen, hvis arbejdet skulle gå i stå. Hen imod slutningen af projektforløbet, har gruppemedlemmernes naturlige roller vist sig tydeligere. Dette førte bl.a. til, at naturlige ledere trådte i karakter. Refleksion projektstyring med leder Med hensyn til bedre projektstyring og strukturering har vi i gruppen diskuteret, hvilke forbedringer, der evt. kunne afhjælpe samme problemer i kommende projekter. Vores problemer har primært drejet sig om strukturering af arbejdet; hvem sørger for mails og dagsordner til vejlederne? Hvem sørger for at tidsplanen bliver overholdt? Hvem sørger for kontakten ud af huset? Uddelegering af opgaver? Gruppen blev enige om, at en projektleder kan afhjælpe problemer af den slags. Lederrollen er så at stå for alle praktiske opgaver, samt at bevare overblikket over projektet. Ved praktiske opgaver menes eksempelvis mail- og telefonkorrespondance ud af huset, kontakt med vejlederne og ansvar for at holde gruppen underrettet om møder. I gruppen har vi diskuteret os frem til tre mulige former for lederskab. En lederrolle kan både gå på skift i gruppen eller varetages af én enkelt person gennem hele forløbet. En tredje mulighed er, at de nævnte lederopgaver bliver uddelegeret til forskellige individer, for på den måde at undgå, at en person sidder med presset. Som eksempel kan nævnes, at en person kan koordinere vejledermøder, en anden kan stå for kontakten ud af huset, og så fremdeles. Det er gruppens erfaring, at en eller flere projektleder(e) til det kommende projekt vil være en god idé. Der hersker dog tvivl i gruppen om, hvorvidt det bør være en fast leder, en skiftende leder eller flere ledere på samme tid, og derfor er der nedenfor opsat de fordele og ulemper, gruppen mener, der er ved alle ordningerne: Skiftende leder: Nogle i gruppen synes, at alle skal have lov til at prøve kræfter med en lederrolle. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at lære at stå med et sådant ansvar. Hvis lederrollen er skiftende sikres, at andre gruppemedlemmer ikke bare læner sig tilbage og lægger hele ansvaret over på lederen. Alle er nødt til at være med, da lederposten også ender hos dem. Skiftende leder kræver meget samarbejde fra gruppens side. Man skal arbejde fleksibelt og godt sammen for at kunne skifte lederpost fra uge til uge. Der kan nemt opstå spildtid, hvis den nye leder først skal opdatere sig med hensyn til, hvad der er sket siden sidst vedkommende var i lederpositionen. En mulighed kunne være at køre overlappende ledere, dvs. en leder har posten i tre uger, hvor den ene uge er sammen med den nye leder. 4

5 Fast leder: Det er en fordel, at en person står for al kontakt ud af huset. Med skiftende leder ville det ikke være den samme, der stod for korrespondance i hele forløbet, og dermed ikke den samme, der havde overblik over udgående kontakter. Ved at være leder under hele projektforløbet opbygger vedkommende en vis rutine, og kan være meget nyttig for gruppen under tidspressede situationer eller episoder, hvor arbejdet er gået i stå. Flere lederposter: I modsætning til en enkelt leder, så kan lederens opgaver deles ud på flere. Den samme leder behøver ikke at have overblikket over projektet, som den der eksempelvis varetager kontakten ud af huset. Opgaverne bliver nemmere at håndtere, idet de ikke bliver så store. At have overblik over projektet indebærer at vide, hvor langt gruppen er kommet, og hvad der mangler at blive ordnet. Gruppen var i tvivl om, hvorvidt lederen også skulle stå for uddelegering af arbejdsopgaver eller om dette stadig skulle foregå i fællesskab. På den ene side ville lederen få en sur rolle, hvis personen skulle påsætte øvrige gruppemedlemmer opgaver. På den anden side mindsker en stram styring spildtid i form af diskussion om uddelegering af arbejdsopgaver. En tredje mulighed er, at hvis ikke gruppens medlemmer frivilligt melder sig på en opgave, så er det lederens opgave, at sørge for at foreslå, hvem der evt. kunne gøre det. Herefter kan diskussionen tages i fællesskab, og evt. kan opgaverne omfordeles. Gruppen er enige om, at det ikke ville blive noget problem, at lederen produktmæssigt arbejdede mindre end de andre, da der med en god ledelse opnås bedre arbejdsstruktur og derved mindre spildtid. Tidsplan Med hensyn til styring af selve projektforløbet udarbejdede vi en tidsplan. Denne blev lavet i starten af projektperioden og indeholdt milepæle i forhold til, hvornår de forskellige afsnit skulle være færdigskrevet, tidsplan findes på bilag 2. Tidsplanen blev hængt op i grupperummet, så alle kunne holde øje med datoen for kommende deadlines. Det var meningen, at rapportens afsnit skulle gennemarbejdes efter hinanden, og ikke samtidigt, da vi mente, at vi nemmere ville kunne koncentrere os om ét afsnit ad gangen. I den sidste tid kaldet Redigering var der afsat en uge uden andre aktiviteter. Denne uge kunne eventuelt inddrages, hvis der opstod skrid i tidsplanen. Vi måtte imidlertid hurtigt sande, at det ville være en fordel for os at påbegynde flere afsnit af gangen. Denne beslutning blev taget, da første deadline for færdigskrivning af teknologiafsnittet blev overskredet. Vi følte, 5

6 at vi var kørt fast i emnet og trængte til at komme i gang med et nyt. Samtidig ville vi få mulighed for at udnytte begge vejledere, hvad vi ikke havde gjort. På et tidspunkt oplevede vi at have gang i alle fire emner på én gang. Nogle i gruppen mente, at det var frustrerende, fordi man ikke følte, at man blev færdig med noget. På den anden side fik vi ny inspiration til eksempelvis patientafsnittet ved at søge information om organisationen. I de sidste fjorten dage af projektperioden indlagde gruppen såkaldte Amokdage, hvor man blev på universitetet og arbejdede igennem det meste af aftenen. I den sammenhæng spiste gruppen oftest aftensmad sammen i grupperummet. Amokdagene hjalp os til at komme godt videre med projektarbejdet, idet vi på denne måde kunne have mange timers sammenhængende projektarbejde. Tidsplanen blev fra starten af ikke overholdt og derfor ikke brugt. Vi begyndte i stedet at benytte dag-til-dag -tidsplan, hvor gruppen i fællesskab aftalte, hvad der skulle laves til næste dag og hvornår opgaverne skulle være færdige. Vi havde ikke længere en egentlig plan, men satte på skift gang i arbejdet, når vi følte at være bagud. Dag-til-dag -planlægningen gjorde, at vi mistede overblikket og var nødsaget til at holde amok-dage, i den sidste periode af projektet. I et kommende projekt vil det være en fordel at udarbejde en tidsplan med flere og mindre deadlines. På den måde bliver en deadline mere overskuelig og nemmere at gøre færdig. Refleksion Tidsplan Vi havde svært ved at opsætte en realistisk tidsplan, idet vi i starten ikke vidste, hvor store og tidskrævende, de forskellige emner ville være. Derfor blev tidsplanen udarbejdet lidt på må og få. Vi er i gruppen enige om, at en tidsplan vil afhjælpe stressperioder i kommende projekter, samt medvirke til at fastholde en god struktur på arbejdet. Arbejdsformen med amokdage har fungeret tilfredsstillende og bevirket, at stressniveauet ikke føltes så højt. Hvis gruppen er opsatte på at yde en indsats, ville amokdage være en optimal løsning på at indhente tidsplaner, der skrider. Ellers kan man indlægge en buffer-periode sidst i tidsplanen, som kan afhjælpe skrid i de andre emner. Arbejdsproces For at komme i gang med skriveriet, delte vi teknologiafsnittet ind i grove emner og uddelte et emne til hvert gruppemedlem. Dette blev gjort for at indsamle basal viden om dialysebehandlingen og baggrunden for denne. Efter den individuelle udarbejdning af arbejdsblade blev de sendt rundt til de øvrige medlemmer, så alle kunne læse det og opnå samme viden indenfor de udvalgte områder. De rettede arbejdsblade blev skrevet sammen til ét dokument, som udgjorde det foreløbige teknologiafsnit. Da de skrevne emner skulle sættes sammen til teknologiafsnittet, gik det op for os, at flere personer havde berørt samme emne flere steder. Vi 6

7 havde uddelt store emner uvidende om, at en fordybning ville resultere i overlapning af de andres emner. Desuden var det først efter selve opsætningen af teknologiafsnittet, at gruppen satte sig sammen for at finde ud af, hvad der egentlig var relevant i forhold til den valgte problemstilling. Efter denne diskussion slettede vi mange af de skrevne afsnit for at fokusere rapporten mere på relevant og problemorienteret viden. Vi lavede et eksperiment, hvor vi delte os ind i undergrupper af to eller tre, for at få flere synspunkter på samme emne og for at mindske overlapninger. Desuden ønskede vi, at projektet i sidste ende skulle fremstå som et fælles stykke arbejde. For ikke at arbejde sammen med de samme hele tiden, sørgede vi for at skifte samarbejdspartnere af og til. I øvrigt blev vi mere bevidste om at skrive problemorienteret i stedet for emneorienteret, som vi havde gjort i starten af projektperioden. I slutningen af projektet eksperimenterede vi med at diskutere emnerne i gruppen, inden vi delte emnerne ud. Vi har ikke gjort brug af gruppemøder og opsamlinger siden sidst -møder. Refleksion Arbejdsform Under en gruppediskussion sidst i forløbet forsøgte vi at udarbejde opskriften på den optimale arbejdsform. Vi blev enige om, at selvom den individuelle arbejdsform er nemmest at gå til, ville det være en god idé at danne undergrupper på mindst to personer i kommende P2-projekt. Eksempelvis kan en undergruppe søge litteratur og viden omkring et givet emne, hvorefter man ved samlet gruppemøde fastlægger, hvilke aspekter, der er relevante for rapporten. Hvad skal uddybes og hvad skal udelades? Først herefter skrives selve afsnittet. Hvis små opgaver skal laves individuelt, er det nødvendigt at vide, hvad der præcist skal skrives om. Man kan evt. opstille en plan over, hvad det ønskede afsnit skal starte med og hvad det skal lede hen imod. På denne måde sikrer man sig, at der ikke skrives uden for emnet. Vi har lært, at det er en god idé at have indsigt i de andres arbejde. Man kan opdatere gruppen om sit arbejde ved at indlægge morgenmøder i projektforløbet. På morgenmøder kan de forskellige undergrupper fremlægge, hvor langt de er, og de øvrige medlemmer kan komme med indvendinger, gode råd og kritik. Ligeledes kan man på hvert morgenmøde fastlægge en dagsorden for den resterende dag, så der ikke opstår spildtid, hvis en undergruppe bliver færdig med en opgave. Hvis man hele tiden ved, hvad de andre arbejder med, er det også nemmere at hjælpe med links og relevant litteratur. Hjælpen er da mere specifik og målrettet end, hvis man bare sender alle projektrelaterede links rundt til samtlige gruppemedlemmer. Gode erfaringer: Omskrivning af hinandens afsnit, så de forskellige emner ikke ville bære for meget præg af individuelt arbejde. 7

8 Et forsøg på at flette baggrundsviden ind i teknologiafsnittet endte med en god sammenligning af nyrernes- og dialysebehandlingens funktioner. Afsnittet blev dannet på grundlag af flere personers individuelle arbejdsblade, som en undergruppe på to personer skrev om og satte sammen. På den måde blev nyrernes fysiologi indsat i teknologiafsnittet på en naturlig måde. Brug af tavlen til opskrivning af problemformuleringen og hvilke emner, der er vigtige indenfor de fire hovedafsnit. Gruppen kan herved bevare overblikket over, hvad der skal stå i de forskellige afsnit, og man sikrer, at et emne ikke beskrives i to hovedafsnit. Sidst i P1-forløbet blev vi meget bedre til at have fælles diskussioner på gruppen. Hvis man var kørt fast i et emne eller manglede hjælp til forståelse af en kilde, tog man det op i grupperummet. Diskussionerne hjalp os især under fastsættelse af indholdet i de forskellige hovedafsnit. Gruppemedlemmerne var gode til at give hinanden kritik og komme med gode argumenter under diskussionerne. Dårlige erfaringer: Manglende koordinering af arbejdet, som resulterede i mange overlap. Gruppemedlemmerne oplevede ofte, at de ikke vidste, hvad de skulle gå i gang med, når de mødte om morgenen. Dette resulterede også i spildtid, da man så oftest gav sig til at søge på nettet uden egentlig at vide, hvad man søgte efter. Pga. individuel skrivning eller skrivning i små undergrupper har det været svært for de andre gruppemedlemmer at vide, hvad der blev arbejdet på. Arbejdsblade Normalt blev opgaver og lektier uddelegeret på grundlag af gruppemedlemmernes interesse, eller blot ved håndsoprækning. Forud for denne uddelegering har gruppen i fællesskab opsat en liste over opgaver, der skulle ordnes inden næste dag. Hvis et pågældende emne har været tilpas stort, er man i gruppen blevet enige om, at der skulle sættes to eller flere personer på opgaven. De skrevne arbejdsblade blev sendt rundt pr. mail til de øvrige gruppemedlemmer. Gruppens forventninger var, at vi på denne måde kunne få rettet det skrevne materiale, samt at gruppemedlemmerne kunne tilføje eller omskrive sætninger og afsnit. Således kom arbejdsbladene til at bære præg af hele gruppens arbejde frem for et enkelt medlems bidrag. Ideen skulle dog vise sig at skabe visse problemer. Idet man sendte sit skrevne arbejde rundt til alle øvrige gruppemedlemmer, var det svært at strukturere, hvem der skulle gennemlæse det først. Et par gange kom vi ud for, at to personer havde læst og rettet samme afsnit hjemmefra. Det resulterede i lang tids spildarbejde, da vi derefter blev nødt til at sidde med flere computere åbne for at sammenfatte rettelser og tilføjelser i samme dokument. Vi forsøgte at afhjælpe problemet ved at give dokumenterne versionsnumre, eksempelvis 8

9 Nyrernes anatomi, version 1 Man måtte kun sende sine arbejdsblade til én person af gangen, som så tilføjede rettelser og sendte version 2 videre til næste i rækken. Da vi først sent i forløbet modtog undervisning i web, blev vi enige om ikke at samle dokumenter på en hjemmeside. I stedet oprettede vi en grupp , som alle fik adgangskode til. Når et afsnit var færdigskrevet, blev det sendt til grupp en, så alle medlemmer fik mulighed for at hente det. Også her var det vigtigt at navngive dokumenterne med versionsnumre. Refleksion Arbejdsblade For at sikre, at to personer ikke retter i det samme dokument samtidigt, kan et fildelingsprogram såsom CVS benyttes. Programmet skrivebeskytter dokumentet, så ingen kan rette i det, før det er frigivet af personen, der åbnede det først. Med CVS er det også muligt for to personer at rette i dokumentet samtidigt, hvorefter programmet fletter rettelserne sammen i ét dokument. Gruppen er enige om, at et sådant program ville være en klar fordel, ligesom der stræbes efter at skrive kommende projekter i skriveprogrammet LaTex. Der er erfaringer med, at Word ikke kan håndtere dokumenter af en betydelig størrelse. I stedet for at sende arbejdsblade rundt pr. mail vil vi gøre brug af en gruppehjemmeside, hvor alle vigtige dokumenter som referater fra vejledermøder, arbejdsblade og dagsordener lægges ud. Læreprocesser Gruppen er gået fra meget emneorienteret projektskrivning til mere problemorienteret skrivning. Vores strategi har været at komme hurtigt i gang. To personer fra gruppen havde arbejdet med dialyse i P0, og sammen med en anden P0-rapport om dialyse, kom vi hurtigt ind i emnet. Vi fandt i litteratursøgningen et opslag omkring et fællesmøde på Skejby Sygehus ang. hjemmehæmodialyse, hvilket vi deltog i. Mødet satte gang i en omformulering af problemformuleringen, hvilket ligeledes satte skub i skrivningen, da vi nu havde begrænset emnet kun til hjemmehæmodialyse. Vi har i gruppen erfaret, at en god måde at indarbejde viden på, er ved at skrive mange arbejdsblade. Ud fra Blooms taksonomi har gruppen i samarbejde med vejlederne formuleret delmål, så vi har medindflydelse på pensum til eksamen. Gennem delmålene har vi fastsat, hvad vi har lært gennem semesteret. Refleksion - læreprocesser Med hjælp fra vejleder og de mange arbejdsblade begyndte vi at skrive mere problemorienteret. Det har betydet, at vores rapportskrivning blev mere fokuseret hen imod vores problemformulering. Vores høje forventninger dels til projektet, dels til hinanden, var grunden til, at vi gik hurtigt i gang med at skrive. En anden mulighed vil være at bruge længere tid på informationssøgning og diskussion, og først sent 9

10 gå i gang med rapportskrivning. Det har dog den ulempe, at man ikke får gennemarbejdet sine arbejdsblade optimalt. På den anden side kan meget informationssøgning præcisere skrivningen fra starten og derigennem forhindre, at nogen i gruppen føler, at de har lavet unødige arbejdsblade, når disse ikke er kommet i den endelige rapport. Ud fra universitetets arbejdsform har vi lært at tage ansvar for egen læring i forhold til, hvad vi har været vant til fra de gymnasielle uddannelser. I gennem universitetets studieform er vi blevet mere problembevidste og har lært at tænke kritisk. Samarbejde i gruppen Gruppen har taget en typeindikator-test, for at finde frem til gruppens typer. Testen havde 16 forskellige udfald, fordelt på fire hovedgrupper og fire undergrupper. Vores gruppe fordelte sig i samme hovedgruppe men i to forskellige undergrupper. Vi har derfor fine forudsætninger for at have det godt sammen socialt, idet at vi er meget ens. Gruppearbejdet har båret præg af god og sjov atmosfære hvor det har været rart at komme i hverdagen. Samarbejdet i gruppen har overordnet set været godt. Godt samvær betyder dog ikke nødvendigvis, at man arbejder godt sammen som gruppe. Det gode samvær resulterede i at vi til tider stolede for meget på hinanden, og at det hele nok skulle gå. Det var først sidst i forløbet, at det gik op for os, at vi var under stort tidspres. Det gode samvær resulterede til slut i projektforløbet, at konflikter ikke blev taget op, når de kom af frygt for at ødelægge det gode samvær. Enkelte gruppemedlemmer har følt et stort pres og havde svært ved at holde fri fra projektarbejdet i weekender pga. mange og store arbejdsopgaver. Sent i forløbet eksperimenterede gruppen med daglig logbog for at holde fraværende medlemmer opdateret, men også for at kunne huske emner, som er diskuteret i løbet af dagen. Logbog er medtaget i bilag 3. Refleksion - samarbejde i gruppen Det har været et problem, at nogle gruppemedlemmer ikke turde stå frem og sige deres mening, da nogle medlemmer indimellem har været hurtige til at afvise de skrevne arbejdsblade og idéer fra andre. Vi bør i disse situationer være mere åbne over for hinandens holdninger og idéer, samt sige ja, og i stedet for blot nej eller ja, men jf. SLP-undervisningen. Det vigtigt at have det godt sammen i gruppen socialt, men det er også vigtigt, at det ikke går udover samarbejdet. 10

11 Samarbejde med vejlederne Ved forberedelse af vejledermøder, har gruppen skrevet dagsorden og fremsendt denne, samt relevante arbejdsblade. I starten blev der opstillet et antal punkter, som angav, hvad der skulle ske på mødet. Efterhånden som semesteret skred frem, gennemgik dagsordenen en udvikling. Den blev nu opsat til at indeholde en kort gennemgang af, hvad gruppen havde foretaget siden sidste vejledermøde, samt en uddybning af punkterne på dagsordenen. I starten af semesteret skrev gruppen samarbejdsaftale, og efter første vejledermøde, blev det forklaret, at der også gerne måtte skrives krav til vejleder. Dette blev inkorporeret i gruppens samarbejdsaftale, og sendt til vejleder. Desuden skrev vejleder nogle krav til gruppen, hvilke også blev skrevet ind i gruppens samarbejdsaftale, bilag 1. Samarbejdsaftalens punkt om at fremsende materiale minimum et døgn inden vejledermødet blev ikke altid overholdt. Det var dog marginalt, hvor store overskridelserne var. I samarbejdsaftalen stod desuden, at gruppen ønskede konstruktiv kritik på de fremsendte arbejdsblade, samt eventuelle spørgsmål. Gruppen oplevede to forskellige former for vejledning. Den ene vejleder fokuserede på at stille ledende spørgsmål, dvs. gruppen skulle selv komme frem til en løsning på problemet. Den anden vejleder uddelte mulige løsninger på spørgsmålet. Gruppen har været dårlig til at få udbytte af begge vejledere, da vi først rigtig tog kontakt til bivejleder efter statusseminaret. Gruppen eksperimenterede med forskellige referenter og ordstyrere til vejledermøderne. Referaterne blev efterfølgende diskuteret, og gruppen fandt ud af, hvorvidt ændringsforslagene skulle medtages i projektet. Der blev desuden eksperimenteret med, at vejlederen sad forskellige steder i stedet for blot at sidde ved bordenden i lokalet - noget som vi havde fra SLP-undervisningen. Herved blev det mere en samtale med vejlederen, idet hun sad mellem os. Refleksion Samarbejde med vejledere Dagsordenen gennemgik en udvikling, hvilket medførte en forandring i vejledermøderne, idet der nu ikke skulle bruges tid på at referere, hvad gruppen havde lavet siden sidst. Dette resulterede i, at vejlederne var bedre forberedt, gruppen var bedre i stand til at styre mødet på rette vej, og at udbyttet derved blev bedre. Gruppen var tilbøjelig til blot at sende materiale til vejlederne for at få respons, dvs. materiale, der ikke var særligt gennemarbejdet. Dette resulterede dog i respons af tilsvarende kvalitet. I forhold til samarbejdsaftalen var dette ikke overraskende. Gruppen har derfor erfaret, at såfremt der ønskes vejledning af god kvalitet, så skal alt, hvad der sendes til vejleder, gennemarbejdes af hele gruppen. De to former for vejledning, som gruppen oplevede, blev benyttet konstruktivt. Hvis gruppen ønskede mere, eller stadig var i tvivl om et bestemt emne, kunne vi få vejledning fra begge vejledere, og muligvis to forskellige synsvinkler. Dette kunne herefter kombineres og benyttes. 11

12 Eksperimentet med skiftende referent og ordstyrer bevirkede, at forskellige gruppemedlemmer prøvede at skrive referater, samt styre mødet. Idet referenten skiftede, fulgte også et skift i kvaliteten af referaterne. Eksperimentet med at placere vejleder blandt gruppemedlemmerne medførte, at flere deltog aktivt i mødet. I kommende projekter skal gruppen være bedre til at udnytte, at der er to vejledere tilknyttet projektet. Vi bør tage kontakt til begge vejledere i starten af forløbet for på den måde at få flere synspunkter og mere vejledning. Konklusion Vi har lært gennem dette projekt at skrive mere problemorienteret, samt fået mere indsigt i, hvad det vil sige at arbejde i grupper på Aalborg Universitet. Vores projekt bar i starten præg af meget individuelt arbejde, hvorefter vi eksperimenterede med at arbejde i mindre grupper, så rapporten kom til at fremstå som et fælles produkt. I gruppen har vi manglet strukturering af projektarbejdet. Vi udarbejdede en tidsplan, der ikke blev overholdt, hvilket resulterede i, at vi mistede overblikket og måtte indføre amokdage sidst i forløbet. For at undgå den manglende strukturering, er det vigtigt i det kommende P2-projekt at udarbejde en mere realistisk tidsplan. For at opnå dette vil mindre deadlines være en god idé. Samtidig vil daglige morgenmøder give alle gruppemedlemmerne indsigt i, hvor langt gruppen er nået i projektet og hvad der skal laves den pågældende dag. 12

13 Bilag 1 Samarbejdsaftale Version 3 Aftaler: Fremmøde: Det forventes, at hvert gruppemedlem kommer til tiden. Dog kan en eventuel forsinkelse accepteres, såfremt det kun sker en enkelt gang eller to. Såfremt det sker, skal der gives besked til gruppen inden mødetid. Arbejdsaftaler: Arbejde, der er udset til hjemmearbejde, skal laves hjemme, inden den af gruppen fastsatte dato. Mødetider aftales fra dag til dag, men så vidt muligt forventes vi at blive til kl Deltagelse i PE-kurser: Det forventes, at alle gruppemedlemmer deltager i PE-kurserne. Dog kan nogle gruppemedlemmer blive i grupperummet og arbejde videre på projektet, mens enkelte medlemmer deltager i PE-forelæsningen. Alle gruppemedlemmer deltager i opgaveløsningen. Såfremt ens telefon ringer, kan man tage den, men hvis det ikke er aktuelt, så skal man sige fra. Dvs. hvis ens ven/veninde ringer for bare at snakke, så skal man sige fra. Desuden forventes det, at man går ud af lokalet, når man snakker. Hvis et gruppemedlem kommer for sent, pålægges en bøde på 5 kroner efter fem minutter forsinkelse, og 10 kroner efter en times forsinkelse. Dersom man ikke har lavet sit arbejde til den aftalte dato, da pålægges man bøde på 10 kroner. Der besluttes i slutningen af året ved fælles konsensus, hvad pengene skal bruges til. Vejleder: Det forventes, at vi får svar på vores mails inden for ca. et døgn. Dog kan der ses bort fra dette, såfremt gruppen har fået besked om ændrede forhold, der gør dette umuligt. Gruppen ser gerne, at vi modtager konstruktiv kritik på rapport, samt spørgsmål, set i forhold til kvaliteten af de stillede spørgsmål. Dagsorden skal fra gruppens side være sendt ud senest et døgn før vejledermøde. Såfremt gruppen har fremsendt noget til gennemlæsning inden vejledermøde, da forventes det, så vidt muligt, at det er blevet gennemlæst. Dvs. det forventes, at vejleder er forberedt til hvert møde, ligesom gruppen også skal være forberedt. Ambitioner: Vi forventer at gøre et godt stykke arbejde ved at opfylde de af gruppen fastsatte deadlines. Gruppen agter at skrive en rapport på et niveau over middel. Gruppen har ambitioner om at holde et højt fagligt niveau i arbejdet - uden dog, at det går ud over eventuelle sociale arrangementer. Generelt: Der skrives logbog. Den person, der skriver logbog, skal også føre referat til vejledermøderne, samt være ansvarlig for at få samlet gruppen om at lave dagsorden til vejledermøderne. Samarbejdsaftale, logbog og referater revideres løbende, dog minimum en gang om ugen. 13

14 Bilag 3 Eksempel på logbog Bilag Logbog Stardate: Vi har i dag haft status seminar, hvor vi har fremlagt hvad vi er kommet frem til indtil videre. Vi fik en masse konstruktiv kritik, som har givet os en masse at arbejde videre med. Thorbjørn har skrevet et referat af seminaret og sendt rundt til alle i gruppen. Efter status seminaret satte vi os sammen, for at lave nogle spørgsmål til Stig Hedegaard, formanden for nyre foregningen. Vi har i den forbindelse diskuteret, hvordan vi skulle interviewe ham. En mail giver ham tid til at tænke over tingene, men hvis besvarelsen stiller nye spørgsmål, er det svært at fået besvaret disse. Omvendt er der også visse ulemper ved telefon interview. Det mest optimale er at lave et alm. interview, men da han har kontor i København er det besværligt. Efter en lille diskussion besluttede vi at vi ville spørge Stig Hedegaard hvad han ville. Vi har oprettet en gruppe , da vi har erfaret at der kan ske fejl, så vi kan sende alt materiale til denne som en slags backup: password: xxxxxxx 14

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed

2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed 1. Indledning...1 2. Mål og forventninger vedr. projektarbejdets faglighed... 1 3. Projektplanlægning/styring... 2 3.1 Roller:... 2 3.2 Planlægningsfasen:... 3 3.3 Filer:... 4 3.4 Skrivefasen:... 4 3.5

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering

Læs mere

Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan

Procesanalyse. Projektplanlægning. Tidsplan 3 Procesanalyse Dette er procesanalysen for gruppe B204 på Informatik studiet ved Den Teknisk- Naturvidenskabelige Basisuddannelse på Aalborg Universitet. Projektet omhandlede Elektroniske Patientjournaler

Læs mere

Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse

Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse Kejsersnit på moders ønske - Procesanalyse Denne procesanalyse indeholder en beskrivelse af, samt refleksioner over vores projektforløb på 4. semester på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP Hvilke forventninger har du til dette kursus? (Summemøde) Brug 2-3 minutter på at hilse på din side m/k og fortæl kort hinanden om jeres forventninger til dette

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave om illustrationer i grupperum Opsamling på opgave Hvad skal

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Samarbejdsaftale B213

Samarbejdsaftale B213 Samarbejdsaftale B213 14. oktober 2009 Indhold 1 Samarbejdsaftale 2 1.1 Gyldighed............................... 2 1.2 Mødetider............................... 2 1.3 Projektleder..............................

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Fokus: Få styr på ressourcerne Projektledelse (management)

Fokus: Få styr på ressourcerne Projektledelse (management) Projektledelse SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Læringsmål På kort sigt at blive i stand til at afprøve en række redskaber til projektstyring og projektledelse På længere

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Informatik - Procesanalyse

Informatik - Procesanalyse Informatik - Procesanalyse Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår, Modellernes Virkelighed Martin Langbak Mette Larsen Morten Holst Niels Wittrup Andersen Nino Tiainen Ole Kallehave Rasmus Eriksen 2.

Læs mere

Projektstyring. Projektstyring og konflikthåndtering: Samarbejde, Læring L Projektmanagement SLP 10. Gode råd r d fra procesanalyser, D320:

Projektstyring. Projektstyring og konflikthåndtering: Samarbejde, Læring L Projektmanagement SLP 10. Gode råd r d fra procesanalyser, D320: Samarbejde, Læring L og Projektmanagement SLP 10 Projektstyring og konflikthåndtering: Erfaringer fra procesanalyserne Gruppemødet Projektstyring Konflikthåndtering Opgaver Erfaringer fra procesanalyserne:

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion

Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion 1 Studieforløbsbeskrivelse: Ud fra den udleverede studiebeskrivelse over gruppens opstart, fremgang og gennemførsel, forstår vi denne opgave, som et led i at opnå større og mere kvalificeret viden. Denne

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. !

Projektledelse. Indhold. ! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Projektledelse 1 Indhold! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 2 1 Organisering og projektledelse De uformelle

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Hvad har du valgt at kombinere med dit bachelorprojektmodul under semestret?

Hvad har du valgt at kombinere med dit bachelorprojektmodul under semestret? SurveyXact Semesterevalueringsrapport Anvendt Filosofi 6. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 52 studerende den 30. juni 2015. Der er blevet rykket to gange,

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en

Læs mere

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse 8 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Brug af illustrationer Opgave (Opsamling på opgave) Hvad skal der stå i procesanalysen Hvad

Læs mere

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer til planlægning og styring Eksempler på projektplaner

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed

PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed PROCESANALYSE - Modeller og virkelighed 2006 MORTEN JENSEN LARS NØRGAARD KRISTIAN SKOVHUS LASSE SOHRT DANIEL TEGNER STEFFEN VANGSGAARD AFSNIT: INDHOLD Indhold 1 Indledning og forventninger til P1 3 2 Samarbejdet

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde studieordningens mål for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende

Læs mere

Introduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320:

Introduktion. Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Gode råd fra procesanalyser, D311: Gode råd fra procesanalyser, D320: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Dagens indhold. Få styr på projektet. Læringsmål. Brainstorm. Værktøjer til strukturering. Post-It brainstorm

Dagens indhold. Få styr på projektet. Læringsmål. Brainstorm. Værktøjer til strukturering. Post-It brainstorm Få styr på projektet PV 7 Efteråret 2010 Medialogi Bachelor i IT og informatik Software Datalogi Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Dagens indhold Struktureringsværktøjer - Brainstorm, fremtidsværksted,

Læs mere

! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. !

! Projektorganisation, uformel/formel. ! Projektledelse, hvorfor og hvad? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Indhold Projektledelse! Projektorganisation, uformel/formel! Projektledelse, hvorfor og hvad?! Ledelsesopgaver! Ledelsesformer! Ledelsesroller! Opgave 1 2 Organisering og projektledelse De uformelle roller

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Projektstyring og konflikthåndtering:

Projektstyring og konflikthåndtering: Samarbejde, Læring og Projektmanagement SLP 10 Projektstyring og konflikthåndtering: Erfaringer fra procesanalyserne Gruppemødet Konflikthåndtering Projektstyring Opgaver 1 Erfaringer fra procesanalyserne:

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014

MedIS kandidat 1. semester, efterår 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 40 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

Sundhedsteknologi bachelor 3. semester, efterår 2015

Sundhedsteknologi bachelor 3. semester, efterår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 41 studerende den 3. februar 2016. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2016. Fristen for besvarelse udløb den 12. februar 2016.

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

Folkesundhedsvidenskab 9. semester, efterår 2015

Folkesundhedsvidenskab 9. semester, efterår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 74 studerende den 3. februar 2016. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2016. Fristen for besvarelse udløb den 12. februar 2016.

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Sexologi 2. studieår, forår 2015

Sexologi 2. studieår, forår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 25 studerende den 16. juni 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 23. juni 2015. Fristen for besvarelse udløb den 1. juli 2015. Ud af de

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Idræt kandidat 1. semester, efteråret 2014

Idræt kandidat 1. semester, efteråret 2014 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 22 studerende den 4. februar 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 10. februar 2015. Fristen for besvarelse udløb den 13. februar 2015.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm

! (Samarbejdsaftale)! Kommunikation! Læring! Uddelegering af opgaver. ! En effektiv indledende brainstorm Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Sundhedsinformatik 1. studieår, forår 2015

Sundhedsinformatik 1. studieår, forår 2015 Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail til i alt 15 studerende den 16. juni 2015. Efterfølgende er udsendt erindring om besvarelse den 23. juni 2015. Fristen for besvarelse udløb den 1. juli 2015. Ud af de

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser X.20 Attraktive arbejdspladser Projektopsamling for Udvikling af ny teamstruktur på Odense Tekniske Gymnasium Skole: Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole 1 Beskrivelse I skoleåret 2010-2011

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Projektstyring og konflikthåndtering:

Projektstyring og konflikthåndtering: Samarbejde, Læring og Projektmanagement SLP 10 Projektstyring og konflikthåndtering: Erfaringer fra procesanalyserne Gruppemødet Konflikthåndtering Projektstyring Opgaver Erfaringer fra procesanalyserne:

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1)

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1) Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse Typer af formidling SLP 7 Lars Peter Jensen Indhold: Projektformidling Projektpræsentation Brug af illustrationer Hvad skal der stå

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Procesanalyse A312 20. december 2005

Procesanalyse A312 20. december 2005 Procesanalyse A312 20. december 2005 Indhold 1 Indledning..................................... 3 2 Vidensdeling................................... 3 3 FSK........................................ 3 4 Tidsplan......................................

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere