August 2012 MIDTVEJSEVALUERING. KVIS forsøgsprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August 2012 MIDTVEJSEVALUERING. KVIS forsøgsprogram"

Transkript

1 August 212 MIDTVEJSEVALUERING KVIS forsøgsprogram

2 Midtvejsevaluering Indhold Indledning 3 Konklusioner og perspektiver 4 Del 1: Foreløbige resultater og erfaringer med KVIS 9 Deltagere i KVIS forsøgsprogrammet... 9 Deltagerprofil... 1 Tidlig tværfaglig afklaring Opfølgningsplanen Virksomhedsrettet indsats Resultater med afsluttede projektforløb Del 2. Midtvejsstatus på de 14 modelprojekter 24 Brønderslev "Koordineret virksomhedsrettet indsats for personer på sygedagpenge" Greve Vi samler kræfterne... 3 Herning "Koordineret indsats for sygedagpengemodtagere" Hillerød "Rehabilitering til job" Holbæk "Rask gennem virksomhedsi ndsats " Rebild Tidlig intervention for sygemeldte med psykiske problemstillinger stress, angst og depression" Ringkøbing-Skjern "Hurtigt tilbage til jobbet" Rødovre "Tidlig Arbejdsmarkedsfastholdelse Stevns Afklaring og aktivt tilbud på arbejdspladsen inden uge Svendborg "Intensivt kontaktforløb og aktivt tilbud for ansatte i Svendborg Kommune" Syddjurs "Tværfaglig afklaring og koordineret intensivt kontaktforløb særligt fokus på anvendelse af delvis raskmelding" Thisted Tilbage på Sporet Vejle "KO-MO-indsats for nysygemeldte" (Koordineret og mobil) Aarhus "Ny-sygemeldte hurtigt tilbage i job" Bilag: Metode og dataindsamling

3 Midtvejsevaluering Indledning Dette er en midtvejsevaluering for Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprogram KVIS Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for personer på Sygedagpenge kategori 2. Formålet med midtvejsevalueringen er at give en kort status på de foreløbige resultater og erfaringer med det samlede forsøgsprogram. Der gøres også status over de foreløbige resultater i hvert af de 14 modelprojekter ift. om deltagerantallet i det pågældende projekt er tilfredsstillende, og om der er indikationer på, hvorvidt de igangsatte indsatser giver den ønskede effekt. Endelig redegøres for, hvorvidt det enkelte modelprojekt følger sin oprindelige projektplan. Notatet er baseret på kvantitative data fra forsøgets webregistreringssystem og DREAM samt på kvalitative data fra møder i de 14 projektjobcentre, workshops og seminarer. Kort om KVIS forsøgsprogrammet KVIS forsøget er igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen og finansieret af puljen til udvikling af den sociale indsats. Formålet med forsøgsprogrammet er at få mere viden om hvilken indsats, der virker for nye sygedagpengemodtagere i kategori 2, som har modtaget sygedagpenge i op til 8 uger. Forsøgsprogrammets modelprojekter er udvalgt, så de har forskellige mål, delmålgrupper, samarbejdspartnere, organiseringer og indsatser, mhp at sammenligne projekternes resultater og effekt i slutevalueringen og øge kvaliteten af viden fra forsøgsprogrammet. Målet med modelprojekterne er, at flest mulige sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage i job eller alternativt bliver delvist raskmeldt. Der er i alt 14 modelprojekter i forsøgsprogrammet, alle blev igangsat den 1. oktober 211 og afsluttes den 31. marts 213. Der er deltageroptag inden for det første år. Projekterne er fordelt i store, mellemstore og mindre kommuner i alle fire Beskæftigelsesregioner. De deltagende jobcentre er: Brønderslev, Greve, Hillerød, Herning, Holbæk, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Rødovre, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Thisted, Vejle og Aarhus. De 14 modelprojekter skal sikre, at deltagerne 1. tilbydes en tidlig og tværfaglig afklaring 2. får udarbejdet en individuel opfølgningsplan 3. får en koordineret indsats med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet og virksomhedsrettet tilbud Den samlede pulje er på godt 26 millioner kr. I alt 3. personer forventes at deltage, hvorfor gennemsnitsprisen pr. deltager (forsøgsmidler) er kr. Læsevejledning Først opridses evalueringens konklusioner samt perspektiverne for den resterende del af forsøgsprogrammet. I del 1 præsenteres en profil af deltagerne i forsøgsprogrammet samt de foreløbige resultater og erfaringer med det samlede forsøgsprogram. I del 2 præsenteres de foreløbige resultater, projektgennemførelse og evt. indikatorer på effekt i hvert af de 14 modelprojekter

4 Midtvejsevaluering Konklusioner og perspektiver Midtvejsevalueringen viser, at KVIS forsøgsprogrammet implementeres som beskrevet i forsøgsrammen. De 14 KVIS projekter gennemfører alle en tidlig og tværfaglig afklaring, udarbejder individuelle sygeopfølgningsplaner, og der igangsættes virksomhedsrettede indsatser, primært i form af delvis raskmeldinger. Knap 2/3 af det forventede samlede antal deltagere er optaget, hvilket er lidt under det forventede på nuværende tidspunkt i forsøgsperioden. 12 af de 14 projekter vurderer selv, at de når det planlagte deltagerantal jævnfør projektansøgningerne, før deltageroptaget slutter 1. oktober 212. To projekter er i tvivl, om de når det forventede deltagerantal. De kalkulerer med i alt ca. 3 færre deltagere end beskrevet i deres ansøgninger. En foreløbig konklusion her i midtvejsevalueringen er, at indsatsen i KVIS programmet virker. Det er evaluators vurdering, at de tre elementer i forsøgsprogrammet virker hver for sig, men at det især er kombinationen af elementerne, der for alvor styrker indsatsen. Især når den sygemeldtes arbejdsplads er med hele vejen. Den tidlige indsats og tværfaglige afklaring bidrager til at kvalificere opfølgningsplanens mål for den virksomhedsrettede indsats. Og den virksomhedsrettede indsats bidrager til, at den sygemeldte hurtigere vender tilbage til beskæftigelse, når der er sat mål for indsatsen. Forsøgsprogrammet fungerer bedst for de sygemeldte, der har en arbejdsplads mens der er en del udfordringer i forbindelse med de sygemeldte, der ikke har en arbejdsplads at vende tilbage til. Det er et afgørende vilkår for 1 af de 14 projekter, at en del af deltagerne har en arbejdsplads at vende tilbage til, mens andre ikke har en arbejdsplads enten fordi de er opsagt i sygeperioden eller fordi de er sygemeldt fra ledighed. I fire projekter arbejder man udelukkende med sygemeldte, der har en arbejdsplads. Kort om deltagerprofilen Den karakteristiske KVIS deltager er 3-5 år, har en uddannelse efter folkeskolen - typisk en erhvervsuddannelse, og flertallet er kvinder. Hovedparten af deltagerne er sygemeldt med psykiske lidelser. Knap 3/4 af deltagerne er i job på tidspunktet for sygemeldingen, heraf er ca. 1/5 opsagt og har således ikke umiddelbart et job at vende tilbage til. Godt 1/4 af KVIS deltagerne er ledige ved sygemeldingen. Størstedelen af de deltagere, som er sygemeldt fra et job, vurderer, at sygdommen skyldes arbejdsrelaterede forhold, der skal tages hensyn til ved tilbagevenden til job. Tidlig tværfaglig afklaring Projekterne har meget tidligt kontakt til den sygemeldte, tre projekter allerede få dage efter sygemeldingen. De øvrige projekter har samtaler med sygemeldte i den 4., 5. eller for enkelte projekters vedkommende umiddelbart før den 8. sygeuge

5 Midtvejsevaluering Stort set alle deltagere med en arbejdsplads har selv haft kontakt til egen arbejdsplads, før de kommer til den første samtale i jobcentret. Og næsten samtlige deltagere har haft kontakt til sundhedssystemet. Så selvom de første samtaler ligger meget tidligere i sygeforløbet end normalt, er det altså muligt at inddrage viden og information fra arbejdspladsen og fra sundhedssystemet i samtalen. I hovedparten af førstegangssamtalerne vurderer jobcentermedarbejderen dog, at der er behov for yderligere helbredsmæssig afklaring af den sygemeldte, og at der er behov for yderligere koordinering med den sygemeldtes arbejdsplads, før der kan sættes mål for tilbagevenden til arbejdspladsen. I den tværfaglige afklaring deltager typisk en eller flere faggrupper: psykologer, psykiater, fysioterapeut, ergoterapeut, coach, jobkonsulent - og ikke mindst lederen på sygemeldtes arbejdsplads. De forskellige fagpersoner bidrager ifølge projekterne med værdifuld viden og synsvinkler, der i høj grad medvirker til at kvalificere formulering af mål og delmål for tilbagevenden til beskæftigelse. Desuden bidrager fagpersonernes deltagelse til ro og tryghed hos jobcentermedarbejderne, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt eller hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til job. Projekterne har generelt meget positive erfaringer med den tidlige tværfaglige indsats. En samtale tidligt i et sygeforløb især når samtalen foregår på arbejdspladsen og inddrager arbejdsgiveren - kommer til at handle om beskæftigelse og i mindre grad om sygdom og sociale problemer. Og det kan være med til at redde et ansættelsesforhold. Arbejdspladsens deltagelse i den tidlige tværfaglige afklaring bør derfor prioriteres. Den individuelle sygeopfølgningsplan Projekternes erfaring er, at den tidlige og tværfaglige afklaring bidrager til at kvalificere opfølgningsplanerne. Der inddrages ofte viden, som er fremkommet under afklaringen, når der lægges en plan sammen med den sygemeldte - og hvis det er muligt sygemeldtes arbejdsgiver - hvor der sættes mål for tilbagevenden. Webregistreringen viser, at stort set alle deltagere er involveret i at sætte mål for tilbagevenden, mens arbejdsgiveren er involveret i 1/3 af planerne (svarende til ca. halvdelen af de sygemeldte, der har en arbejdsgiver). I knap 1/2 af planerne er fastlagt en dato for delvis raskmelding. Muligheden for at aftale en dato for delvis raskmelding hænger sammen med arbejdsgiverens deltagelse i at sætte mål for tilbagevenden. Det vil dermed sandsynligvis være muligt at øge den samlede andel sygemeldte, som vender tilbage til job, hvis arbejdsgiverens deltagelse i at sætte mål for tilbagevenden styrkes. Hovedparten af opfølgningsplanerne implementeres som forventet - de planlagte indsatser gennemføres, de forventede aktører inddrages, og tidsplanerne overholdes generelt. De skriftlige sygeopfølgningsplaner udarbejdes primært i Work Base eller Opera, og den endelige formulering af mål for tilbagevenden for den sygemeldte foregår i hovedparten af projekterne mundtligt

6 Midtvejsevaluering Jobcentrene betragter generelt en skriftlig sygeopfølgningsplan som et dokumentationsredskab til eget brug og ikke som et dokument, der egner sig til en dialog med den sygemeldte og dennes arbejdsgiver om tilbagevenden til job. Der er således potentiale i at udvikle et enkelt og overskueligt værktøj til, at jobcentermedarbejderen sammen med den sygemeldte og arbejdsgiveren kan formulere skriftlige mål og delmål og løbende gøre status sammen. Virksomhedsindsatsen Virksomhedsindsatsen består hovedsageligt af delvise raskmeldinger, oftest med midlertidig tilpasning af arbejdsopgaver - og med en parallelindsats i sundhedssystemet. Via delvis raskmelding Webregistreringen viser, at langt over halvdelen af de deltagere, som er påbegyndt en virksomhedsrettet indsats, er vendt tilbage til egen arbejdsplads i delvis raskmelding. Hovedparten af de delvise raskmeldinger er på mellem 1 og 2 timer om ugen, og kun i ganske få tilfælde gøres der brug af mentor eller en handicapkompenserende ordning. Tilbagevenden til egen arbejdsplads sker i stort set alle tilfælde med midlertidig tilpasning af arbejdstiden og/eller arbejdsopgaver og kun i meget få tilfælde med permanent tilpasning. I hovedparten af de virksomhedsrettede forløb har den sygemeldte deltaget i en parallelindsats sideløbende med virksomhedsforløbet typisk undersøgelse eller behandling i sundhedssystemet. Ifølge projekterne har den tidlige kontakt til den sygemeldtes arbejdsplads, og ikke mindst inddragelse af de arbejdspladsnære ressourcer i dels formuleringen af mål for tilbagevenden og dels i selve indsatsen, stor betydning for den sygemeldtes muligheder for efterfølgende at vende tilbage til fuld beskæftigelse. Projekterne oplever succes med virksomhedsindsatsen særligt i de forløb, hvor der er tidlig kontakt med den sygemeldte og dennes arbejdsplads, hvor både den sygemeldte og arbejdspladsen er indstillet på tilbagevenden, og hvor arbejdspladsen deltager i den tværfaglige afklaring, så målene bliver beskæftigelsesrettede. Brug af virksomhedspraktik Virksomhedspraktik anvendes kun i få tilfælde, hvilket der er flere forklaringer på. Jobcentrene har mulighed for at igangsætte en virksomhedspraktik, hvis 1. virksomhedsforløbet igangsættes så tidligt, at den sygemeldte ikke kan begynde i en delvis raskmelding, 2. den sygemeldte er opsagt i sygeperioden og skal afprøves på en anden arbejdsplads 3. den sygemeldte er ledig ved sygemeldingen Kun i ganske få tilfælde er en gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads via en delvis raskmelding blevet fremrykket via virksomhedspraktik. Problemet er, ifølge nogle af jobcentermedarbejderne, at de oplever, at det kan være vanskeligt at kontakte sygemeldtes arbejdsplads så tidligt i et sygeforløb, hvor et praktikforløb - 6 -

7 Midtvejsevaluering er relevant, fordi den sygemeldtes ofte endnu ikke er helt afklaret, og jobcentermedarbejderen derfor er usikker på, hvad der skal/kan aftales med arbejdsgiveren. Hos nogle jobcentermedarbejdere er der en usikkerhed og måske berøringsangst for at kontakte en arbejdsplads og få igangsat en dialog med arbejdsgiveren, når det gælder sygemeldte med psykiske lidelser. Det gælder også ifht. praktik på en ny arbejdsplads, hvis fx den sygemeldte er opsagt i sygeperioden. Nogle projekter arbejder systematisk med at kvalificere jobcentermedarbejderne til at håndtere kontakten til og dialogen med arbejdsgiveren. En sidste forklaring på det lave antal virksomhedspraktikker er, at en del sygemeldte ledige raskmelder sig til ledighed igen, før jobcentermedarbejderen får igangsat et praktikforløb på sygedagpenge. Her er det en udfordring for jobcentermedarbejderen i sygedagpengeafdelingen af tage kontakt til sin kollega i dagpengeafdelingen og få indledt en dialog om et virksomhedspraktikforløb, der kan bidrage til indslusning på arbejdsmarkedet. Samlet set vurderer evaluator, at øget anvendelse af virksomhedspraktik forud for delvis eller hel raskmelding vil kunne fremrykke tilbagevenden og øge antallet af sygemeldte, der vender tilbage til egen arbejdsplads. øget anvendelse af virksomhedspraktik til sygemeldte ledige vil kunne bidrage til, at flere sygemeldte ledige vender direkte tilbage til arbejdsmarkedet frem for til ledighed. Afsluttet projektdeltagelse 2/3 er tilbage i job. Knap ½ af de foreløbige projektdeltagere har på nuværende tidspunkt afsluttet deltagelse i modelprojekterne, heraf har knap 2/3 afsluttet, fordi de er raskmeldt og i job. 1/3 er afmeldt af andre årsager - primært deltagere, som var sygemeldte fra ledighed, og som via projektet nu er raskmeldt til ledighed. Delvis raskmelding fører til job. Hovedparten af de deltagere, der er tilbage i job, har været delvis raskmeldt som led i tilbagevenden til job. De var typisk i et ansættelsesforhold ved sygemeldingen og er fastholdt på samme arbejdsplads, de var sygemeldt fra og med samme arbejdsopgaver. For nogle få gælder det, at de arbejder på en ny virksomhed, men inden for samme branche som før sygemeldingen. Få får tilpasning af tidligere jobfunktion. Hovedparten af de deltagere, der er tilbage i job, har ikke fået tilpasning / modifikation af tidligere jobfunktion. For dem, hvor der er sket tilpasning, er det typisk fritagelse af arbejdsopgaver eller ændret jobindhold uden offentligt tilskud. Hovedparten af projektdeltagerne raskmeldes til job, langt de fleste efter en delvis raskmelding. Kvantitative effektmålinger med udgangspunkt i DREAM databasen Metrica har som del af midtvejsevalueringen lavet effektmåling for alle kategori 2 sygemeldte i de 14 projektjobcentre fra projektstart i uge til uge 8 i 212 (se bilag for metodebeskrivelse). I rapportens del 2 redegøres for effektmålingerne for hvert projektjobcenter

8 Midtvejsevaluering Der gøres opmærksom på, at da målgrupperne i de enkelte jobcentre er relativt små, vil effekterne kunne blive påvirket af selv ganske få personers afgang fra populationen. Dette gælder i særdeleshed i midtvejsevalueringen, hvor det endnu ikke er hele målgruppen, der har fået indsatsen, og som kan følges i tilstrækkelig mange uger til at kunne måle effekten fuldt ud. Dette betyder, at de effektmål, der præsenteres i midtvejsevalueringen, skal opfattes som indikationer af mulige effekter. Det er således ikke forsøgt i midtvejsevalueringen at afgøre, om de præsenterede effekter er statistisk signifikante. Hertil er datagrundlaget endnu for spinkelt. I den endelige evaluering vil det blive undersøgt, om eventuelle positive eller negative effekter er statistisk signifikante. Med disse forbehold in mente opsummerer Metrica de samlede konklusioner på effektmålingerne for de 14 projektjobcentre således: Indsatsen ser ud til at have haft en positiv påvirkning på afgangen fra sygedagpenge kategori 2. Dette kan primært henføres til en stigende afgang til ordinær beskæftigelse. For flertallet af de deltagende jobcentre er der således noteret en positiv udvikling i afgangen fra sygedagpenge, og kun i få jobcentre ser udviklingen ud til at gå den anden vej. Der er en tendens til, at jobcentrene har reduceret omfanget af aktivering for de sygemeldte. Således har 8 jobcentre fulgt denne linje. I forhold til brugen af delvis raskmelding, er der ikke noget entydigt billede. I 6 af de 14 jobcentre er brugen af delvise raskmeldinger øget, 4 har reduceret brugen af delvise raskmeldinger og i de sidste 4 jobcentre er brugen af delvise raskmeldinger uændret i projektperioden. Der er en svag tendens til, at de jobcentre, der har reduceret brugen af delvise raskmeldinger har øget aktiveringsomfanget, og modsat, at de jobcentre, der har øget delvise raskmeldinger, samtidig har reduceret brugen af aktivering. Det skal bemærkes, at effektmålingerne kun omfatter perioden fra uge 4 i 211 til uge 8 i 212 og således ikke omfatter de seneste 19 uger af forsøgsprogrammet

9 Midtvejsevaluering Del 1: Foreløbige resultater og erfaringer med KVIS Del 1 viser de foreløbige resultater og erfaringer med forsøgsprogrammet. Her indgår: en profil af de deltagere, som indtil nu er med i forsøgsprogrammet forsøgsprogrammets rammer de foreløbige resultater og erfaringer med den tidlige tværfaglige afklaring, udarbejdelse af opfølgningsplanerne og de sygemeldtes deltagelse i den virksomhedsrettede indsats foreløbige resultater efter deltagelse i forsøgsprogrammet. Deltagere i KVIS forsøgsprogrammet Den 1. juli 212 har der været deltageroptag i 9 måneder, og der er 3 måneders deltageroptag tilbage. Der er pr. 1. juli 212 registreret i alt deltagere i de 14 projekter, svarende til 59 % af det forventede samlede antal deltagere på 3.. Af de deltagere har: fået udarbejdet en opfølgningsplan fået en virksomhedsrettet indsats nået målet om fuld beskæftigelse måtte afmeldes af andre årsager Deltagerandelen ligger lidt under det forventede gennemsnit jf. nedenstående diagram. 12 af de 14 projekter vurderer selv, at de når det forventede deltagerantal. To projekter er i tvivl, og de forudser en lavere deltagerandel på samlet set ca. 3 deltagere. Udviklingen i antal deltagere i KVIS forsøgsprogrammet pr. 1. juli Antal deltagere Gennemsnit Som det næste diagram viser, udarbejdes opfølgningsplaner svarende til forventede gennemsnit, mens andelen af virksomhedsforløb ligger under gennemsnittet. Det skal understreges, at ikke alle deltagerne forventes at få en virksomhedsindsats, samt at der vil være en forsinkelse af virksomhedsforløb ift. det angivne gennemsnit, da virksomhedsindsatsen er sidste element i forsøgsprogrammet

10 Midtvejsevaluering Udviklingen i antal opfølgningsplaner, virksomhedsforløb og raskmeldt til beskæftigelse Opfølgningsplaner Virksomhedsforløb Raskmeldt til job Gennemsnit Deltagerprofil Deltagerne i KVIS forsøgsprogrammet er nye sygedagpengemodtagere i kategori 2, som har modtaget sygedagpenge i max 8 uger. Men de 14 KVIS projekters målgrupper er forskellige. Nogle projekter har valgt alle sygemeldte kategori 2 som målgruppe, andre har kun valgt sygemeldte med enten en muskel-skelet lidelse eller en mental lidelse - og endelig har nogle valgt målgruppen med en kombination af muskel-skelet og mentale lidelser. Nogle få har kun valgt sygemeldte fra job, mens hovedparten har valgt sygemeldte fra både beskæftigelse og ledighed. Ingen af de 14 projekter har valgt målgruppe på baggrund af alder, køn eller uddannelse. Køn, alder og uddannelse Den karakteristiske KVIS deltager er 3-5 år, har en uddannelse efter folkeskolen - typisk en erhvervsuddannelse, og flertallet af deltagerne er kvinder. Køn 67 % kvinder, 33 % mænd Alder 15 % er 3 eller derunder, 29 % er 31 4 år, 3 % er 41-5 år, 22 % er 51 6 år. 4 % er over 6 år Uddannelse 8 % har en uddannelse efter folkeskolen, heraf har 48 % en erhvervsuddannelse. 27 % har en videregående uddannelse, 5 % en gymnasial uddannelse. 18 % har alene afsluttet folkeskolen, og 2 % har ikke afsluttet folkeskolen

11 Midtvejsevaluering Relation til arbejdsmarkedet Hovedparten af deltagerne er i job på tidspunktet for sygemeldingen. 61 % af deltagerne er i job på tidspunktet for sygemeldingen. 12 % er i job, men opsagt, og 27 % er ledige ved sygemeldingen. 9 % af de deltagere, som er sygemeldt fra job, har før første samtale i jobcentret haft kontakt til egen arbejdsplads. 51 % af de deltagere, som er sygemeldt fra ledighed, har haft kontakt til a-kassen før første samtale i jobcentret. For mere end halvdelen af deltagerne skyldes sygdommen arbejdsrelaterede forhold, som der skal tages hensyn til ved tilbagevenden til job. For 61 % af deltagerne skyldes sygdommen i høj grad eller delvis arbejdsrelaterede forhold (heraf 37 % i høj grad og 24 % delvis). For 32 % skyldes sygdommen ikke arbejdsrelaterede forhold. For 7 % ved jobcentret ikke, om sygdommen skyldes arbejdsrelaterede forhold. Årsager til sygemeldingen Målgrupperne i de 14 KVIS projekter er primært sygemeldte med psykiske lidelser. Hovedparten af deltagerne i KVIS forsøgsprogrammet er sygemeldt på grund af en eller flere psykiske lidelser, primært stressrelaterede lidelser. Årsag til sygemelding 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 7% 38% 45% 27% 1% 4% Angstrelateret lidelse Depression Stressrelateret/nervøslidelse Som det fremgår, er i alt 89 % af deltagerne sygemeldt som følge af en psykisk lidelse. Godt 1/4 er sygemeldt pga. bevægeapparatsygdomme (mulighed for flere svar). Data på deltagerne fra hhv. job og ledighed viser, at en relativ større andel af sygemeldte fra job var sygemeldte pga. stress. 45 % af samtlige deltagere var sygemeldt med stress, mens 68 % af sygemeldte fra job var sygemeldt med stress. Derudover er der ingen væsentlig forskel mellem ledige sygemeldte og sygemeldte fra job

12 Midtvejsevaluering Tidlig tværfaglig afklaring I forsøgsprogrammet er det jobcentrets ansvar, at der foretages en tidlig og tværfaglig afklaring af den sygemeldte. Afklaringen skal bidrage til, at der kan sættes mål for tilbagevenden i den efterfølgende opfølgningsplan, samt at der kan igangsætte en koordineret indsats med fokus på virksomhedsrettede tilbud mhp. tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Forsøgsprogrammets rammer for den tidlige tværfaglige afklaring Den tidlige tværfaglige afklaring skal tage konkret udgangspunkt i borgerens situation. I den tværfaglige afklaring skal borgerens barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet afklares i tre spor: 1. Den beskæftigelsesmæssige afklaring (som er hovedsporet) skal sætte fokus på den sygemeldtes jobsituation. 2. Afklaring af sundhedsspørgsmål skal afdække borgerens helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet. 3. Afklaring af den sygemeldtes sociale forhold skal vise, om den sygemeldte har sociale problemer, der kan stå i vejen for job, eksempelvis misbrug, bolig- eller familieproblemer og gæld. Resultater af den tidlige tværfaglige afklaring deltagere er visiteret til forsøgsprogrammet i de 14 modelprojekter. Visitering til modelprojekte rne Ved den første opfølgningssamtale senest i 8. sygeuge skal jobcentret foretage en screening af den sygemeldtes situation og vurdere behovet for afklaring og indsats. Screeningen skal bl.a. sikre, at den sygemeldte falder inden for modelprojektets målgruppe. Efter at screeningen er gennemført og deltageren visiteret ind i projektet, skal jobcentret tilrettelægge den videre afklarings- og opfølgningsindsats. Dels ved at etablere overblik over de tiltag, der skal igangsættes som led i afklaringen af borgerens situation. Dels ved at indgå aftaler med den eller de samarbejdspartnere, der skal involveres i afklaringen/indsatsen, fx sygemeldtes arbejdsplads, egen læge, speciallæge, psykolog eller psykiater. Som en del af afklaringen skal jobcentret undersøge, om den sygemeldte har haft kontakt til sundhedssystemet eller arbejdspladsen før samtalen. Kontakt til sundhedssystemet og egen ar bejdsplads før første samtale Webregistreringen viser, at langt hovedparten af deltagerne, som er sygemeldt fra job, har haft kontakt til egen arbejdsplads. Næsten alle deltagere har haft kontakt til sundhedssystemet før første samtale i jobcentret. For halvdelen af deltagerne har jobcentret indhentet lægeoplysninger før første samtale, oftest hos borgerens egen læge. 9 % af deltagerne sygemeldt fra job har haft kontakt til egen arbejdsplads. 51 % sygemeldt fra ledighed har haft kontakt til a-kassen før første samtale i jobcentret

13 Midtvejsevaluering 97 % har haft kontakt til sundhedssystemet før første samtale, primært i forbindelse med undersøgelse hos egen læge. Kontakt til sundhedssystemet før første samtale 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 73% Undersøgelse hos egen læge 39% Behandling hos egen læge 25% Undersøgelse hos det øvrige sundhedssystem 44% Behandling hos øvrige sundhedssystem 3% Ingen kontakt til sundhedssystemet Jobcentret har indhentet lægeoplysninger på 56 % af deltagerne før første samtale: 4 % hos borgerens egen læge, 1 % hos det øvrige sundhedssystem og 6 % hos jobcentrets lægekonsulent eller sociallæge. Behov for yderligere afklaring eller behandling og koordinering Jobcentermedarbejderen beslutter for langt de fleste deltagere, at der er behov for yderligere afklaring eller behandling, før der kan sættes mål for tilbagevenden ved den første samtale i jobcentret. De vurderer, at der oftere er behov for helbredsmæssig afklaring eller behandling end for beskæftigelsesmæssig afklaring eller indsats. Kun i få tilfælde vurderer de, at der er behov for en social afklaring eller indsats. Der er tilsyneladende mindre behov for koordinering med sygemeldtes arbejdsplads og endnu mindre med aktører i hhv. sundhedssystemet eller med andre kommunale aktører. For 79 % vurderer jobcentermedarbejderen ved den første samtale, at der er behov for yderligere afklaring eller indsats. For 21 % vurderer jobcentermedarbejderen, at der ikke er behov for yderligere afklaring eller indsats ved den første samtale. o 49 % har behov for yderligere helbredsmæssig afklaring og 69 % for helbredsmæssig behandling. o 31 % har behov for yderligere beskæftigelsesmæssig afklaring og 52 % for beskæftigelsesmæssig indsats. o 5 % har behov for yderligere social afklaring og 3 % for social indsats (mulighed for flere afkrydsninger) Der er ikke væsentlige forskelle mellem sygemeldte fra beskæftigelse og ledighed. For 35 % af deltagerne vurderer jobcentermedarbejderen, at der er behov for yderligere koordinering med sygemeldtes arbejdsplads. For 25 % vurderes, at der er behov for koordinering med aktører i sundhedssystemet og for 24 % med andre kommunale aktører (der er mulighed for flere afkrydsninger på dette spørgsmål)

14 Midtvejsevaluering Projekternes erfaringer med den tidlige tværfaglige afklaring Afklaringen i de 14 KVIS modelprojekter er både tidlig og tværfaglig. Alle modelprojekter har tidlig kontakt til den sygemeldte. Nogle projekter lykkes med kontakt til den sygemeldte i den første uge af sygemeldingen, i nogle projekter er jobcentermedarbejderen med ved første sygesamtale på arbejdspladsen. Disse projekter har erfaret, at ønsket om den meget tidlige kontakt til de sygemeldte kan give udfordringer med at få nok deltagere visiteret ind i projekterne. Når der skal etableres tidlig kontakt mellem jobcentret og sygemeldte fra en arbejdsplads, sker det uden om de sædvanlige kanaler og procedurer. Det er typisk den sygemeldtes nærmeste leder, der skal kontakte jobcentret efter en sygesamtale, hvor lederen vurderer, at den sygemeldte tilhører projektets målgruppe. Eller det er kommunens genoptræningsenhed, der skal kontakte jobcentret, når en borger udskrives fra hospitalet og visiteres til genoptræning, hvis fysioterapeuten i genoptræningsenheden vurderer, at borgeren tilhører projektets målgruppe. I disse projekter kvalitetssikrer jobcentret typisk samarbejdspartnernes screening og udvælgelse ved at gennemgå alle kategori 2 sager, som kommer til jobcentret ad sædvanlig vej. Hovedparten af deltagerne visiteres dog ind i projekterne mellem den 4. og den 8. sygeuge. Den generelle erfaring fra projekterne er, at når der kan afholdes en samtale med den sygemeldte i de første uger efter sygemeldingen, når samtalen kan foregå på arbejdspladsen, og når arbejdspladsen er med til at lægge en plan for tilbagevenden, kommer samtalen oftere til at dreje sig om mulighederne for tilbagevenden og ikke sygdom og diagnose. Det kan i mange tilfælde være med til at redde et ansættelsesforhold. Det er også en erfaring, at når jobcentret har tidlig kontakt, bliver tiden fra den sygemeldte er afklaret til der igangsættes en relevant indsats, væsentlig kortere end sædvanligt. Der er typisk psykolog, psykiater, fysioterapeut, ergoterapeut, coach, jobkonsulent/ fastholdelseskonsulent - og leder på arbejdspladsen - med i afklaringen. De bidrager ifølge projekterne med viden og synsvinkler, som kvalificerer det at sætte mål for tilbagevenden. Jobcentermedarbejderne oplever, at det giver ro og tryghed for den sygemeldte og for jobcentermedarbejderen, når der er eksperter med i afklaringen. Desuden bidrager eksperterne med vigtig faglig viden, som jobcentermedarbejder og sygemeldte kan bruge videre i forløbet. Drøftelserne med nogle af projekterne viser, at det alt andet lige er lettere for jobcentermedarbejdere at kontakte sundhedssystemet (fx sygemeldtes læge) end at tage den første kontakt til sygemeldtes arbejdsplads og deltage i den første samtale på arbejdspladsen. Det er særligt vanskeligt for jobcentermedarbejderen, når sygemeldingen skyldes mentale problemer, og der måske også er problemer på hjemmefronten. Her kan det være vanskeligt for jobcentermedarbejdere at ringe til arbejdsgiveren og foreslå et møde for at tale om den sygemeldtes situation. Især i de tilfælde, hvor afklaringen ikke er endeligt gennemført, og hvor jobcentermedarbejderen derfor er usikker på, hvor meget den sygemeldte kan. I nogle projekter er der gode erfaringer med at arbejde systematisk med tidlig virksomhedskontakt. Fx med ledelsesmæssigt fokus, opkvalificering af medarbejderne samt inddragelse af nøglepersoner i virksomhedskontakten

15 Midtvejsevaluering Opfølgningsplanen Det andet element i forsøgsprogrammet er den individuelle sygeopfølgningsplan, hvor der sættes mål for tilbagevenden deltagere har indtil nu fået udarbejdet en plan for hel eller delvis raskmelding og tilbagevenden til job eller for et virksomhedsrettet forløb. Forsøgsprogrammets rammer for den individuelle opfølgningsplan På baggrund af den koordinerede afklaring skal jobcentermedarbejderen i samarbejde med den sygemeldte og evt. den sygemeldtes arbejdsgiver udarbejde en opfølgningsplan for de aktiviteter, der skal sættes i gang for, at den sygemeldte kan vende hurtigst muligt tilbage i arbejde. Opfølgningsplanen skal 1. være et redskab, som kan bidrage til arbejdsfastholdelse 2. indeholde tydelige mål for indsatsen, herunder hvornår den sygemeldte forventes at være tilbage i arbejde på fuld tid/være fuldt raskmeldt 3. beskrive hvem, der gør hvad, og hvornår 4. udarbejdes i tæt samarbejde med den sygemeldte for at sikre borgerens ejerskab for indsatsen, medspil og ansvarsfølelse for egen situation. Resultater af den individuelle opfølgningsplan Der er ikke krav om en fast skabelon til opfølgningsplanen i modelprojekterne i KVIS, og jobcentrene har derfor haft mulighed for at anvende forskellige metoder eller redskaber til udarbejdelse af opfølgningsplanen, og for opfølgningen. Den sygemeldte er stort set altid inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanerne, og i knap 1/2 af planerne har sygemeldtes læge været inddraget. I 1/3 af planerne har sygemeldtes arbejdsgiver været inddraget. Hovedparten af deltagerne har haft mere end én samtale i jobcentret, før der kunne sættes mål for tilbagevenden, og opfølgningsplanen blev udarbejdet. Samtaler i jobcentret 23 % har fået udarbejdet deres opfølgningsplan i forbindelse med den første samtale. 43 % har haft to samtaler i jobcentret, før deres opfølgningsplan er udarbejdet, og der er sat mål for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 34 % har haft tre samtaler eller mere, før opfølgningsplanen er udarbejdet, og der er sat mål for tilbagevenden. I næste diagram fremgår det, at 98 % deltagerne har været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen, og at arbejdsgiveren har været inddraget i stort set lige så stort omfang som sygemeldtes læge. (Her tages højde for, at 61 % af deltagerne er sygemeldt fra en arbejdsplads, mens alle sygemeldte har en praktiserende læge)

16 Midtvejsevaluering Hvem har været inddraget i udarbejdelse af opfølgningsplanen? 12% 1% 8% 6% 18% 8% Kun sygemeldte 4% 2% 33% 46% Sygemeldte og andre % Den sygemeldte Arbejdsgiver Praktiserende læge Indhold i opfølgningsplanerne I hovedparten af opfølgningsplanerne er der sat mål og beskrevet en indsats, ligesom borgerens egen indsats er beskrevet. I knap 1/2 af opfølgningsplanerne indgår gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads gennem delvis raskmelding, og der er fastsat en dato herfor. I 1/2 af opfølgningsplanerne forventes den sygemeldtes arbejdsgiver at blive inddraget i forbindelse med implementeringen af opfølgningsplanen. Mål og indsats 86 % af opfølgningsplanerne indeholder mål for opfølgningen, 7 % indeholder en beskrivelse af den konkrete opfølgningsindsats, og 75 % af opfølgningsplanerne indeholder en beskrivelse af borgerens egen indsats. Gradvis tilb agevenden til beskæftigelse I 43 % af opfølgningsplanerne indgår gradvis tilbagevenden til egen arbejdsplads gennem delvis raskmelding og i 6 % via virksomhedspraktik. I 43 % indgår en helbredsmæssig behandling. Inddragelse i imp lem en terin gen af opfølgningsplanerne I 55 % af forløbene er det planlagt, at arbejdsgiveren skal inddrages i implementeringen, i 41 % at egen læge og i 29 % at anden aktør skal inddrages i implementeringen. 1 % har ikke planlagt inddragelse af andre and den sygemeldte og jobcentermedarbejderen i implementeringen af opfølgningsplanen. Implementering af opfølgningsplanen Webregistreringen viser, at de opfølgningsplaner, som udarbejdes i starten af sygeforløbet - efter den tværfaglige afklaring er gennemført - i det store hele implementeres undervejs - de planlagte indsatser gennemføres, de forventede aktører inddrages, og tidsplanerne overholdes, når den sygemeldte raskmeldes helt eller delvis. Som det fremgår af diagrammet, har en meget stor andel af deltagerne, som indtil nu har afsluttet projektdeltagelse, gennemført den opfølgningsplan for tilbagevenden til beskæftigelse, der blev lagt fra begyndelsen

17 Midtvejsevaluering Status ved påbegyndelse af virksomhedsrettet indsats og ved afslutning af projektet 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 9% 91% 78% Planlagte indsatser er gennemført 82% Planlagte aktører er inddraget 84% 67% Planlagt tidsplan er overholdt Status ved påbegyndelse af virksomhedsrettet indsats Status ved afslutning af projektet Projekternes erfaringer med den individuelle opfølgningsplan Erfaringerne med opfølgningsplaner er, at den viden, der fremkommer fra den tidlige tværfaglige afklaring, i høj grad medvirker til at kvalificere mål og indsatser i opfølgningsplanerne. Der er dog også en række udfordringer med at sætte mål og delmål for tilbagevenden til beskæftigelse, især i forhold til de skriftlige opfølgningsplaner. Alle 14 KVIS modelprojekter udarbejder som minimum lovpligtige skriftlige sygeopfølgningsplaner i enten Work-Base eller Opera. Derudover laver de mundtlige aftaler om mål og delmål for tilbagevenden med den sygemeldte og evt. dennes arbejdsgiver. Endelig har nogle af projekter udviklet en dialogguide, et skriftligt screeningsværktøj eller et scoringsredskab til bl.a. at understøtte det at sætte mål for tilbagevenden, hvilket også bidrager til at kvalificere opfølgningsplanerne. DISCUS har i forsøgsprogrammet udarbejdet et delnotat om de individuelle opfølgningsplaner i KVIS projekterne. I delnotatet analyseres form og indhold af 34 konkrete sygeopfølgningsplaner fra de 14 projekter, og der er inddraget oplysninger om de øvrige opfølgningsplaner fra projekternes webregistreringer (se forsøgsprogrammets delnotat 1). I halvdelen af de analyserede opfølgningsplaner er de overordnede mål for tilbagevenden til beskæftigelse / selvforsørgelse konkrete og specifikke, i den anden halvdel er målene ukonkrete. Desuden forveksles ofte delmål med aktiviteter i opfølgningsplanerne, og en del af delmålene er procesdelmål fx deltagelse i motionstilbud, henvisning til fysioterapeut eller fremskaffelse af oplysninger fra sundhedssystemet. I de opfølgningsplaner, hvor arbejdspladsen har været involveret fra begyndelsen, og hvor den sygemeldtes leder har været med til at sætte mål for tilbagevenden, er målene mere rettet mod beskæftigelse og handler i mindre omfang om sygdom og sociale forhold. Analysen af opfølgningsplanerne viser, at der er et potentiale i at kvalificere arbejdet med at sætte skriftlige mål og delmål for tilbagevenden. Det er et udviklingsfelt at arbejde med at formulere mål og delmål, især med skriftligt at formulere mål, delmål og indsats i en overskuelig plan, så den sygemeldte og arbejdslederen og evt. ny jobcentermedarbejder undervejs i forløbet kan genkalde det, der er aftalt. Desuden vil evalueringen af de aftalte mål og delmål kunne kvalificeres med en skriftlig opfølgningsplan

18 Midtvejsevaluering Virksomhedsrettet indsats I forsøgsprogrammet har den virksomhedsrettede indsats første prioritet, evt. kombineret med en sundhedsmæssig eller social indsats. 678 deltagere har påbegyndt et virksomhedsforløb med delvis raskmelding eller virksomhedspraktik. 53 er på nuværende tidspunkt afsluttet til fuld raskmelding. Forsøgsprogrammets rammer for den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats har første prioritet. Som hovedregel skal indsatsen for den sygemeldte afpasses efter den enkeltes konkrete behov - målet med indsatsen er altid selvforsørgelse. Hvis den sygemeldte er sygemeldt fra job, skal arbejdspladsen så vidt muligt inddrages i indsatsen for arbejdsfastholdelse. For sygemeldte uden en arbejdsgiver (sygemeldt fra ledighed eller opsagt), skal jobcentrene så vidt muligt igangsætte en virksomhedsrettet indsats i en praktikvirksomhed. Jobcentret skal 1. sikre, at den beskæftigelsesrettede indsats tilrettelægges parallelt med en evt. sundhedsmæssig eller social indsats 2. holde en tæt opfølgning med den sygemeldte under hele forløbet, hvor der er et klart fokus på job, gradvis tilbagevenden og virksomhedsrettede tilbud, herunder delvis raskmelding eller alternativt virksomhedspraktik på egen arbejdsplads 3. føre en løbende dialog med alle relevante parter, herunder sygemeldtes eventuelle arbejdsgiver om gradvis tilbagevenden, fx i kombination med mentorstøtte eller de handicapkompenserende ordninger og med sygemeldtes egen læge 4. støtte den sygemeldte i at benytte sundhedssystemet, eksempelvis psykolog, speciallæge og fysioterapeut. Resultater af virksomhedsindsatsen Tilbage i hel eller delvis beskæftigelse 2/3 af deltagerne, der har påbegyndt et virksomhedsforløb, er vendt tilbage til den arbejdsplads, de blev sygemeldt fra i delvis raskmelding, typisk mellem 2 og 3 timer om ugen. Få har fået bevilget mentor og endnu færre handicapkompenserende ordninger som et led i indsatsen. Få vender tilbage til egen arbejdsplads via virksomhedspraktik. De fleste har haft behov for midlertidig tilpasning af arbejdsopgaver og arbejdstid ved gradvis tilbagevenden til beskæftigelse, og kun få har behov for permanent tilpasning. Delvis raskmelding, praktik og løntilskud I næste diagram ses det, at 66 % har været delvis raskmeldt på egen arbejdsplads, 9 % er vendt tilbage til egen arbejdsplads i virksomhedspraktik. 6 % er påbegyndt virksomhedspraktik på en anden arbejdsplads end den, hvor borgeren er sygemeldt fra. 19 % var ledige og kom i virksomhedspraktik, ingen ledige kom i job med løntilskud

19 Midtvejsevaluering 56 % af deltagerne har haft to, tre eller fire samtaler med en jobcentermedarbejder fra visitationen til opstart i virksomhedsindsats, og 27 % har mere end fire samtaler. Status på virksomhedsindsatsen 6% 9% 19% % 66% Delvis raskmeldt på egen arbejdsplads Virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Virksomhedspraktik på anden arbejdsplads Ledig og startet i virksomhedspraktik Ledig og startet i job m. løntilskud Antal timer ved delvis raskmelding 68 % starter virksomhedsforløbet mellem 1 og 2 timer om ugen, 2 % starter under 1 timer om ugen og 12 % starter op mere end 2 timer pr. uge. Tilknyttet mentor 79 % har ikke tilknyttet støtteperson / mentor, 9 % har tilknyttet støtteperson / mentor på arbejdspladsen og 12 % har tilknyttet støtteperson / mentor uden for arbejdspladsen) Anvendelse af handicapkompenserende ordninger ol. 98 % har ikke fået bevilget de handicapkompenserende ordninger i forbindelse med virksomhedsforløbet, 2 % har fået bevilget hjælpemidler og,3 % (2 personer) personlig assistance. Tilpasning af arbejdstid og arbejdsopgaver I næste diagram ses det, at der er iværksat en midlertidig tilpasning af arbejdstiden for 9 % af de deltagere, som har deltaget i virksomhedsindsats og for 61 % en midlertidig tilpasning af arbejdsopgaver. Kun i få tilfælde er der iværksat permanent tilpasning af arbejdstiden eller arbejdsopgaverne

20 Midtvejsevaluering Tilpasning af arbejdstid og arbejdsopgaver 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 9% Midlertidig tilpasning af arbejdstiden 61% Midlertidig tilpasning af arbejdsopgaver 1% Permanent tilpasning af arbejdstiden 5% 4% Permanent tilpasning af arbejdsopgaver Ikke iværksat tilpasning Parallelindsats For hovedparten af deltagerne har der været igangsat andre indsatser sideløbende med virksomhedsforløbet. Der er typisk tale om undersøgelse eller behandling ved egen læge, psykologsamtaler eller genoptræning hos ergo/fysioterapeut. Parallelindsats 39 % har været til undersøgelse eller behandling ved egen læge samtidig med, at de var i virksomhedsforløb, 28 % har haft psykologsamtaler og 18 % har deltaget i genoptræning hos fysioterapeut eller ergoterapeut. 17 % i virksomhedsforløb har ikke deltaget i indsats sideløbende med et virksomhedsforløb. Projekternes erfaringer med virksomhedsindsatsen Involvering af den sygemeldtes arbejdsplads - eller evt. en anden arbejdsplads - spiller en afgørende rolle for, om den sygemeldte raskmeldes til beskæftigelse. Succes med virksomhedsindsatsen Når den sygemeldte har en arbejdsplads at vende tilbage til, og når det er muligt at involvere denne, bidrager forsøgsprogrammets tre indsatsområder i høj grad til arbejdsfastholdelse. Det er især her, at projekterne oplever succes med virksomhedsindsatsen. Virksomhedsindsatsen bliver styrket, når arbejdspladsen deltager i den tidlige tværfaglige afklaring og bidrager til, at der i en opfølgningsplan kan sættes relevante mål for en koordineret indsats med fokus på beskæftigelse. Og når den sygemeldte efterfølgende starter op via delvis raskmelding, med tilpasning af arbejdsopgaver og arbejdstid og evt. sideløbende modtager en sundhedsfaglig indsats, bidrager det ifølge projekterne i høj grad til en hurtigere og mere stabil genindtræden på arbejdsmarkedet. Hvis ikke den sygemeldte kan starte op via delvis raskmelding, kan et virksomhedspraktikforløb bane vejen for, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdspladsen. I nogle projekter arbejdes der systematisk med at klæde jobcentermedarbejderen på til at kontakte sygemeldtes arbejdsplads tidligt i et sygeforløb. Så tidligt, at et praktikforløb er - 2 -

21 Midtvejsevaluering relevant, og den sygemeldtes ofte endnu ikke er helt afklaret, og jobcentermedarbejderen derfor kan være usikker på, hvad der skal/kan aftales med arbejdsgiveren. Nogle af projekterne holder som en del af virksomhedsindsatsen alle samtaler på sygemeldtes arbejdsplads og får på den måde god indsigt i de arbejdsforhold, som den sygemeldte skal tilbage til, hvilket kvalificerer planlægningen af den gradvise tilbagevenden til arbejdspladsen. I andre projekter styrkes virksomhedsindsatsen ved, at jobcentrets jobkonsulenter er med i afklaringen og sætter fokus på beskæftigelse. Atter andre kvalificerer virksomhedsindsatsen ved, at fagfolk uddanner dels jobcentermedarbejderne og dels arbejdspladsen i håndtering af psykiske lidelser. Udfordringer med virksomhedsindsatsen De største udfordringer med den virksomhedsrettede indsats i forsøgsprogrammet er tilsyneladende med de sygemeldte, som ikke kan eller vil vende tilbage til arbejdspladsen - eller som ikke ønsker at involvere arbejdspladsen i forløbet. Sygemeldt fra job, og ønsker ikke at arbejdspladsen kontaktes. Nogle sygemeldte, som har en arbejdsplads, ønsker af forskellige årsager ikke, at jobcentret kontakter deres arbejdsplads. Det skyldes typisk, at den sygemeldte er nervøs for, om der vil følge en opsigelse med sygemeldingen, hvis arbejdsgiveren får information om vedkommendes fysiske eller psykiske tilstand og bliver usikker på, hvad det kan betyde for den sygemeldtes arbejdsindsats nu og i fremtiden. Eller det skyldes, at der har været mobning, chikane eller anden konflikt på arbejdspladsen (evt. med arbejdslederen involveret) før sygemeldingen. Her er det ikke muligt for jobcentret at kontakte arbejdspladsen og at inddrage lederen i afklaringen eller i indsatsen. Jobcentret kan i sådanne situationer med en tidlig kontakt og dialog med den sygemeldte arbejde hen imod, at den sygemeldte får lagt en plan for hurtig tilbagevenden til sit job. Eller en plan for et jobskifte efter sygeperioden, og hvor et virksomhedspraktikforløb på en anden arbejdsplads evt. kan være den rette indsats. Sygemeldt fra job, og opsagt. Samme løsning gælder for de deltagere, som er sygemeldt fra job og opsagt i sygeperioden. Her kan en tidlig kontakt til den sygemeldte bidrage til, at jobcentret bliver klar over situationen og får lavet en plan for jobskifte (eventuelt via et praktikforløb), uden at sygemeldtes nuværende arbejdsplads inddrages. Sygemeldt fra ledighed. ¼ af deltagerne er sygemeldt fra ledighed, heraf en del ifølge projekterne umiddelbart før dagpengeperioden udløber. Også her kan den tidlige kontakt, en afklaring og en plan for en virksomhedsrettet indsats evt. med virksomhedspraktik bane vejen for en raskmelding. Udfordringen består i, at nogle sygemeldte ledige raskmeldes til ledighed, før der kan igangsættes en virksomhedsindsats og med risiko for, at de kort efter sygemeldes igen af samme årsager. Vejen til beskæftigelse for de ledige sygemeldte, der ikke raskmeldes til ledighed, er tilsyneladende væsentlig længere end for deltagere sygemeldt fra job. Men der er eksempler i projekterne på, at med fokus på overgangen fra at være ledig og sygemeldt til at være sygemeldt i virksomhedspraktik og til delvis eller hel raskmelding, kan det lykkes

22 Midtvejsevaluering Resultater med afsluttede projektforløb 844 deltagere har afsluttet projektdeltagelsen. 53, svarende til 63 %, fordi de er raskmeldt og i job. 314 er afmeldt af andre årsager - primært deltagere, som var sygemeldte fra ledighed og som via projektet nu er raskmeldt til ledighed. Deltagere tilbage i fuld beskæftigelse Hovedparten, der er tilbage i job, har været delvis raskmeldt som et led i tilbagevenden til job. De var typisk i ansættelsesforhold ved sygemeldingen og er fastholdt på samme arbejdsplads og med samme arbejdsopgaver. For nogle få gælder det, at de arbejder på en ny virksomhed men inden for samme branche, som før sygemeldingen. Hovedparten har ikke fået tilpasning/modifikation af jobfunktionen. Ved tilpasning er det typisk fritagelse af arbejdsopgaver/ændret jobindhold uden offentligt tilskud. Delvis raskmelding som et led i tilbagevenden til job 62 % har været delvis raskmeldt, 38 % har ikke været delvis raskmeldt. Nuværende beskæftigelse sammenlignet med før sygemeldingen 88 % er i job på samme arbejdsplads. 9 % er i job på en anden arbejdsplads. 94 % arbejder inden for samme branche som før sygemeldingen. 91 % løser samme typer arbejdsarbejdsopgaver (74 % i høj grad og 17 % delvis). Ledige i beskæftigelse 3 % af dem, der er tilbage i job, var ledige ved sygemeldingen. Tilpasning / ændring af jobfunktion I næste diagram ses, at der ikke er sket tilpasning/modifikation af jobfunktionen for 62 % af deltagerne, der har afsluttet til beskæftigelse. For 21 % er aftalt fritagelse af bestemte arbejdsopgaver/jobindhold uden offentligt tilskud. Hvor, der er sket tilpasning, er der for 56 % tale om tidsbegrænset og for 44 % tale om varig tilpasning. 4 % har aftalt 56, hvor kommunen betaler sygedagpenge ved første sygedag. Er der sket tilpasning/ændring af jobfunktion? 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 62% 21% 4% 4% 1% 2% 13%

23 Midtvejsevaluering Deltagere afsluttet uden beskæftigelse Raskmeldt til ledighed er den væsentligste årsag til, at projektdeltagelsen afbrydes, uden deltageren er hel eller delvis raskmeldt og i job. Årsager til afmelding uden der er tale om beskæftigelse I næste diagram ses, at 59 % af deltagere afmeldt uden beskæftigelse, er afmeldt til ledighed. 6 % er afmeldt pga. sygdom, der umuliggør deltagelse i et aktivt forløb. 6 % er afmeldt pga. flytning til anden kommune, 1 % er påbegyndt uddannelse, 1 % har barsel. 27 % er afmeldt med andet (dette vil blive afdækket i slutevalueringen). Årsag til afmelding 7% 6% 59% 5% 4% 3% 27% 2% 1% % Afmeldt til ledighed 6% 6% Afmeldt pga. sygdom afmeldt pga flytning 1% 1% Afmeldt pga. barsel Afmeldt pga. påbegyndt uddannelse Afmeldt pga. anden årsag

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Januar 2014 SLUTEVALUERING. KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2

Januar 2014 SLUTEVALUERING. KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2 Januar 2014 SLUTEVALUERING KVIS forsøgsprogrammet Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere kategori 2 KVIS slutevaluering 2014 Indhold Indledning 3 Del I. Konklusioner og hypoteser

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST

KVIK. v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST KVIK v/ Anne Louise Hertz, AMK ØST Kort om KVIK KVIK: Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere Målgruppe: Kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 (med max 1 ½ år på ydelsen) og matchgruppe

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Jobrettet ACT En sund og holdbar vej i arbejdslivet Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Om Jobrettet ACT Jobrettet ACT er en optimal kombination. Forløbene

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder SYGEDAGPENGE Samarbejde med virksomheder ORGANISERING I SOCIAL OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNIN GEN SYGEDAGPENGE ODENSE HVAD ER VI FOR EN STØRRELSE OG HVAD ER VORES MISSION. Vores mission: at bringe sygemeldte

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR Sygedagpengeanalyse Jobcenterchefseminar 13. marts 2012 14-03-2012 1 Baggrund for projektet Jobcentrene i Danmark kan konstatere: At sygedagpengeområdet er et område med stadige udfordringer At antallet

Læs mere

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune Opsamlingsnotat Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune 7. februar 2011 Indledning Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Maj 2013 SLUTEVALUERING. Nyfleks forsøget

Maj 2013 SLUTEVALUERING. Nyfleks forsøget Maj 2013 SLUTEVALUERING Nyfleks forsøget Evaluering af Nyfleks Forsøg til udvikling af indsats til ledige, nyvisiterede til fleksjob Indhold Indledning 3 Konklusioner og anbefalinger 5 Del 1. Resultater

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram

Delnotat 2. Nyfleks forsøgsprogram December 2012 Nyfleks forsøgsprogram Tema: Hvordan skabes fleksjob? Indhold INDLEDNING 3 1. HVEM ER DE LEDIGE? 4 2. HVAD ER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER OG BEHOV? 5 3. HVAD ER BARRIERERNE FOR FLEKSJOB? 6 4.

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

August 2012. Midtvejsnotat. Nyfleks forsøgsprogram

August 2012. Midtvejsnotat. Nyfleks forsøgsprogram August 212 Midtvejsnotat Nyfleks forsøgsprogram Indhold INDLEDNING 3 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER 4 Forsøgsprogrammets elementer... 6 DEL 1. RESULTATER OG ERFARINGER FREM TIL 1. AUGUST 212 11 Implementering

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

Status for sygedagpengeprojektet: Aktive hurtigere tilbage!

Status for sygedagpengeprojektet: Aktive hurtigere tilbage! Status for sygedagpengeprojektet: Aktive hurtigere tilbage! Projektet er landsdækkende og løber fra 1. januar 2009 til 31. august 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter:

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Notat. Opfølgning på aktivlinjen på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Opfølgning på aktivlinjen på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Opfølgning på aktivlinjen på sygedagpengeområdet Οπφ λγνινγ π ακτιϖλινϕεν π σψγεδαγπενγεοµρ δετ. Siden sommeren 2009 har det været muligt at aktivere

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Lovtidende A 2012. 16. januar 2012.

Lovtidende A 2012. 16. januar 2012. Lovtidende A 2012 16. januar 2012. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide! Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal

Læs mere

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor

Ansøgningskema. Projektets succeskriterier. Come-Back ApS Odense C. Mette Stryhn. Job- og sundhedsmentor Ansøgningskema Ansøger Come-Back ApS Adresse Falen 24 Post nr. / By 5000 Odense C Telefonnummer 28 10 80 53 Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé ms@come-back.dk Mette Stryhn Job- og sundhedsmentor

Læs mere

Sygedagpengereform. Hvordan håndterer IBK de nye intentioner i reformen. www.ikast-brande.dk

Sygedagpengereform. Hvordan håndterer IBK de nye intentioner i reformen. www.ikast-brande.dk Sygedagpengereform Hvordan håndterer IBK de nye intentioner i reformen Hovedelementerne Sygedagpengeperioden er fra 1/7-14 forkortet til 22 uger. Derfor stort fokus på tidlig indsats Screening af nye sygemeldte,

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere