DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Regeringen

2 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28

3 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 28 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-262 Albertslund Telefon: Publikationen kan hentes på eller Omslag: Datagraf Oplag: Pris: , inkl. moms ISSN: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Redaktionen er afsluttet den 21. maj 28 Trykt i Danmark, maj 28 af: Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK-1216 København K Telefon: Hjemmeside:

4 INDHOLD Forord...5 Sammenfatning Velstand Klima og miljø Sammenhængskraft Effektivt arbejdsudbud Fleksibelt arbejdsmarked Folkeskolen Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Offentlig forskning og universiteter Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Konkurrence Åbenhed over for omverdenen Iværksættere Velfungerende finansielle markeder Effektiv offentlig service og regulering Sund samfundsøkonomi Appendiks 1 Målemetode Appendiks 2 Nye initiativer Appendiks 3 Status for regeringens mål

5

6 FORORD Forord Det går godt i Danmark. Beskæftigelsen er højere end nogensinde, og ledigheden er helt nede på 1,9 pct. Når der er tryk på arbejdsmarkedet, skal vi sikre, at dansk økonomi holdes på sporet. Regeringens nye jobplan skal ses i dét lys. Omvendt skal vi berede os på, at det nok vil gå noget langsommere i de kommende år. Men det er ikke konjunkturerne, der afgør, om det også er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark de næste 1 og 2 år. Fremtidens velstand og velfærd afhænger først og fremmest af, at vi hele tiden formår at forny det danske samfund. Regeringen har derfor igangsat en kæde af reformer, der skal styrke det danske velfærdssamfund og forberede det på fremtidens udfordringer. Velfærdsreformen skal sikre finansieringen af det danske velfærdssamfund. Globaliseringsreformen skal sikre Danmarks konkurrencekraft, så vi kan udnytte de muligheder, globaliseringen byder på. Og Kvalitetsreformen skal forny og udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Næste skridt bliver en gennemgribende reform af skattesystemet. Det skal være endnu mere attraktivt at yde en indsats og vise engagement og kreativitet. Regeringen har derfor nedsat en skattekommission, der skal udarbejde modeller til en samlet reform. Sigtet er en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst, blandt andet ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal samtidig fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet. Men vi skal gøre mere for at sætte klima på dagsordenen. Regeringen ønsker at fordoble andelen af vedvarende energi frem til 225, sikre en mere effektiv udnyttelse af energien og styrke forskningen i energiteknologi. Konkurrenceevneredegørelse 28 er den tredje i rækken af redegørelser, der overvåger udviklingen på alle de områder, der har betydning for Danmarks fremtidige velstand og sammenhængskraft. Stærk forskning og innovation Åbenhed over for omverdenen Et fleksibelt arbejdsmarked Velstand og sammenhængskraft Stor og veluddannet arbejdsstyrke Bæredygtigt klima og miljø Dynamiske iværksættere Sund samfunds- Velfungerende offentlig økonomi service og regulering Velfungerende produktog kapitalmarkeder Redegørelsen beskriver det seneste års fremskridt med afsæt i de allernyeste nationale og internationale data. Har Danmark styrket sin position i forhold til andre lande? Hvor langt er vi fra at nå regeringens ambitiøse mål? Og peger pilen den rigtige vej? Det overordnede billede viser klart, at Danmark fortsat er på rette spor. Danmark har styrket sin position på mange af de områder, hvor der er kommet nye internationale tal. Og de nyeste danske indikatorer viser klare fremskridt. Der er dog også områder, hvor der stadig er et stykke vej til en international topplacering. Disse områder vil selvsagt have regeringens særlige bevågenhed, og yderligere initiativer vil blive overvejet, hvis det viser sig nødvendigt. Regeringen 5

7

8 SAMMENFATNING Danmarks konkurrencekraft 9 Danmarks udvikling 1 Initiativer 12 Høj velstand 14 Et bæredygtigt klima og miljø 15 Stærk sammenhængskraft 16 Effektivt arbejdsudbud 17 Fleksibelt arbejdsmarked 18 Verdens bedste folkeskole 19 Ungdomsuddannelse til alle 2 Flere højtuddannede 21 International uddannelse 22 Styrket offentlig forskning 23 Virksomhedernes innovation 24 Stærkere konkurrence 25 Åbenhed over for omverdenen 26 Flere vækstiværksættere 27 Velfungerende finansielle markeder 28 Effektiv offentlig service 29 Sund samfundsøkonomi 3

9

10 1. SAMMENFATNING Danmarks konkurrencekraft Siden sidste års redegørelse har Danmark styrket sin position på mange af de områder, der har betydning for fremtidens velstand og sammenhængskraft. På nogle områder er Danmark allerede blandt de bedste lande i verden. Det danske samfund er kendetegnet ved en høj sammenhængskraft, økonomien er stærk, arbejdsmarkedet er blandt verdens mest fleksible og effektiviteten i den offentlige sektor overgås kun af få andre lande. På andre områder er der længere til den internationale top fem, men her er Danmark - med få undtagelser - rykket frem i det internationale felt. Det er nødvendigt at øge arbejdsudbuddet - blandt andet for at kunne finansiere velfærdssamfundet på længere sigt. I år sætter redegørelsen derfor særligt fokus på udbuddet af arbejdskraft. Klimaudfordringen er et andet centralt fokusfelt, der nu behandles i et særskilt kapitel om klima og miljø. Tabel 1 sammenfatter redegørelsens måling af Danmarks konkurrencedygtighed. Tabellen er baseret på målingerne i kapitlerne af samme navn. En placering i top fem dækker fx over, at mere end halvdelen af de centrale internationale indikatorer ligger i top fem. Den internationale sammenligning suppleres af en pil, der angiver udviklingen i Danmark det seneste år. Denne udvikling er dog i varierende grad konjunkturafhængig og skal tolkes i dette lys. Tabel 1 Danmarks konkurrencedygtighed 28 Mål Seneste års udvikling i DNK Placering blandt OECD-landene Under Midterfelt Top 5 gennemsnit 1. Velstand 2. Klima og miljø 3. Sammenhængskraft Områder af betydning for konkurrencedygtighed 4. Effektivt arbejdsudbud 5. Fleksibelt arbejdsmarked 6. Folkeskolen 7. Ungdomsuddannelser 8. Videregående uddannelser 9. Offentlig forskning og universiteter 1. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 11. Konkurrence 12. Åbenhed over for omverdenen 13. Iværksættere 14. Velfungerende finansielle markeder 15. Effektiv offentlig service og regulering 16. Sund samfundsøkonomi Samlet vurdering Anm.:, og angiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegørelse 27. Kasserne og de tilknyttede pile angiver hhv. Danmarks position og udvikling i forhold til andre OECDlande. Der er for hvert område tale om en samlet vurdering af en række underliggende internationale indikatorer, se tabel 2. Top 5 dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger i top 5. Under gennemsnit dækker over, at mere end halvdelen ligger under OECD-gennemsnittet. Se også Appendiks 1 om målemetoden. 9

11 SAMMENFATNING Danmarks udvikling De nyeste danske og internationale indikatorer viser, at Danmark er på rette spor. Den danske velstand er steget yderligere som følge af en stigning i antallet af arbejdstimer per indbygger, men væksten i produktiviteten har været moderat. Forøgelsen af velstanden er sket samtidig med en forbedring af både klima og miljø, bl.a. gennem øget brug af vedvarende energi. Sammenhængskraften i Danmark er høj, og den er blevet yderligere styrket siden sidste redegørelse. Ledigheden for kortuddannede er faldet yderligere og integrationen på arbejdsmarkedet forbedret. Flere indvandrere er nu i beskæftigelse, og færre personer er på kanten af arbejdsmarkedet. Det afspejler blandt andet et fortsat fald i ledigheden, men vidner også om en betydelig fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. Arbejdsudbuddet er øget det seneste år. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er forøget, og den gennemsnitlige arbejdstid er steget. Den danske arbejdstid er dog stadig relativt lav, og den økonomiske tilskyndelse til at yde en ekstra indsats er mindre end i de fleste andre lande. Der er fortsat behov for forbedringer på uddannelsesområdet. Det faglige niveau blandt 15-årige skoleelever er stadig lavt, og der er sket et svagt fald i andelen af elever, der ventes at få en ungdomsuddannelse. Der er dog tegn på vækst i andelen, der ventes at få en videregående uddannelse. Udviklingen på uddannelsesområdet skal ses i lyset af den gunstige konjunktursituation med mange jobmuligheder for ufaglærte. Der er siden sidste år sket en yderlig forbedring af både kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning. De offentlige midler til forskning og udvikling er øget, og forskningen leder til stadigt flere kommercielle resultater. Antallet af ph.d.-studerende er fortsat stigende, og Danmark har beholdt sin tredjeplads, hvad angår omfang og kvalitet af videnskabelige publikationer. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling ligger i den øverste del af det europæiske midterfelt. Antallet af europæiske patentansøgninger er steget det seneste år, og Danmark har derfor været i stand til at bibeholde sin femteplads blandt landene i EU-15. Men erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP er faldet for tredje år i træk - en udvikling, der genfindes i 12 andre OECD-lande. Konkurrencen på de danske markeder er stadig moderat, men der er tegn på forbedring, og antallet af brancher med konkurrenceproblemer er atter faldet. Priserne er dog fortsat højere end i sammenlignelige lande. Den tiltagende åbenhed over for udlandet er med til at øge konkurrencen i Danmark. Danske virksomheder gør i stigende grad brug af de muligheder, globaliseringen byder på, men der er stadig et uudnyttet potentiale. Presset på arbejdsmarkedet har imidlertid øget de danske lønstigninger og dermed forværret danske virksomheders internationale kurrenceevne, da Danmark er blevet et relativt dyrere land at producere i. Antallet af iværksættere er stigende, men Danmark har stadig en lavere andel af vækstiværksættere end mange andre lande. Det danske venturemarked er stort, og udbuddet af venturekapitel har været stigende, men den internationale finansielle uro kan have en opbremsende effekt. Den danske samfundsøkonomi er fortsat sund med lav ledighed og store overskud på de offentlige finanser. De finansielle markeder er effektive, og Danmark ligger igen i år blandt de 5 OECD-lande, der har den mest effektive offentlige sektor. Brugerundersøgelser af kvaliteten i den offentlige sektor viser endvidere, at brugerne generelt er tilfredse med de ydelser, de modtager. 1

12 SAMMENFATNING Tabel 2 Danmarks konkurrencedygtighed styrker og svagheder Mål Under OECD-gennemsnittet Midterfeltet Top 5 1. Velstand Produktivitet Samlet arbejdsudbud 2. Klima og miljø Udledning af kvælstofoxider (NO x ) Andel af vedvarende energi Udledning af CO 2 /BNP 3. Sammenhængskraft Integration på arbejdsmarkedet Lav merledighed for kortuddannede Områder af betydning for konkurrencedygtighed Effektivt arbejdsudbud Arbejdstimer per beskæftiget Højtlønnedes incitament til ekstra indsats Udenlandsk arbejdskraft per indbygger Økonomisk incitament til at arbejde 6. Folkeskolen Stor andel dygtige elever Lavt sygefravær Lavtlønnedes incitament til ekstra indsats Lav strukturledighed Fleksibel regulering Fagligt niveau i læsning Fagligt niveau i matematik Fagligt niveau i naturfagene Dygtige elevers færdigheder Lille andel svage elever Reduktion i CO 2 udledning/bnp Energiintensitet (BE-forbrug/BNP) Udledning af svovldioxid (SO 2 ) Lille lønforskel mellem udd.grupper Lille andel med relativ lav indkomst Lille risiko for længerevarende lav indkomst* Erhvervsfrekvens Lav ungdomsledighed Mobilitet* Voksen- og efteruddannelse* Ufaglærtes deltagelse i VEU* Holdning til samarbejde Svage elevers færdigheder 7. Fleksibelt arbejdsmarked Ungdomsuddannelser Andel årige med en ungdomsuddannelse Videregående uddannelser Offentlig forskning og universiteter Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 11. Konkurrence Prisniveau* 12. Åbenhed over for omverdenen 13. Iværksættere Velfungerende finansielle markeder Effektiv offentlig service og regulering Andel med uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed Lav gennemførelsesalder* Lønudvikling Effektivt aktiemarked* Andel årige med videregående uddannelse Andel udenlandske studerende Nyttiggørelse af off. forskning Statslige bevillinger til F&U Andel af innovative virksomheder* Omsætning af nye serviceydelser* Privat forskning og udvikling Samspil med kunder* Samspil med universiteter mv.* Avancer* EU-udbud af offentlige opgaver* Frit valg på velfærdsområderne* Markedsregulering Håndhævelse Udenrigshandel Danske direkte investeringer i udlandet Udenlandske direkte investeringer i Danmark Andelen af vækstiværksættere Venturekapital Virksomhedernes bruttoinvesteringer Videnskabelige publikationer Videnskabelige citationer Omsætning af nye varer* Patentering (EPO) Eksportens andel af up-market produkter* Etableringsrater* Tidsforbrug og omkostninger ved etablering af virksomhed Effektivt marked for boligfinansiering* Effektivt bankmarked* Good Governance Lave administrative byrder* e-parathed 16. Sund samfundsøkonomi Rente (lang) Offentlig saldo Afdæmpet og stabil inflation Anm.: og angiver hhv. fremgang og tilbagegang i Danmark siden Konkurrenceevneredegørelse 27. Top 5 dækker over, Danmark placerer sig blandt de 5 bedste lande i OECD. Under gennemsnittet dækker over, at Danmark placerer sig under OECD-gennemsnittet. * Data for europæiske lande. Status og udvikling er nærmere beskrevet i kapitel

13 SAMMENFATNING Initiativer Med Globaliseringsstrategien har regeringen sat en række ambitiøse mål og igangsat over 3 initiativer, som skal styrke Danmarks velstand og konkurrencekraft. Det sker blandt andet ved at forbedre rammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation. Herunder den frie konkurrence og åbenhed over for udlandet, som er afgørende for fornyelsen. Regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund bygger videre på dette fundament med en række nye initiativer, fx en virksomhedsrettet innovationsstrategi og bedre rammer for risikovillig kapital. En sund samfundsøkonomi samt incitamenter til at dygtiggøre sig og yde en ekstra indsats er andre forhold af fundamental betydning for velstand og konkurrencekraft. Velfærdsaftalen var et vigtigt og nødvendigt skridt for at sikre finansieringen af velfærdsamfundet på længere sigt. Og med regeringens 215-plan opstilles nye rammer og sigtepunkter for en sund udvikling af dansk økonomi frem mod 215. I foråret 29 skal en Skattekommission komme med forslag til en reform af skattesystemet, der skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Mangel på arbejdskraft er en central udfordring. Regeringen har derfor fremlagt en Jobplan, der skal motivere flere danskere til at erstatte overførselsindkomst med arbejde og gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere i udlandet. Og i 29 skal en Arbejdsmarkedskommission komme med forslag til, hvordan vi kan øge beskæftigelsen yderligere i de kommende år. En effektiv offentlig sektor, der leverer omsorg og service af høj kvalitet, understøtter både en stærk konkurrencekraft og en god sammenhængskraft. Med Kvalitetsreformen vil regeringen forny og udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Endelig har regeringen indgået en Energiaftale med ambitiøse mål for dansk energipolitik frem mod år 225, samt en række konkrete initiativer med henblik på at forbedre klima og miljø. Boks 1 Reformer skal sikre konkurrencedygtighed Fortsat reformproces Danmark skal være et samfund med høj velstand og stærk sammenhængskraft Globaliseringsreform Uddannelse Forskning Innovation Iværksættere Konkurrence Åbenhed Velfærdsreform & 215 plan Sund samfundsøkonomi Jobplan & Arbejdsmarkedskommission Effektivt arbejdsudbud Fleksibelt arbejdsmarked Kommunalreform & Kvalitetsreform Effektiv offentlig service og regulering Energiaftale Klima og Miljø Skattekommission 12

14 SAMMENFATNING Tabel 3 Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 27 BEDRE KLIMA OG MILJØ Den 21. februar 28 blev der indgået en ny energiaftale for perioden Aftalen opstiller en række mål for energiforbruget, herunder anvendelsen af vedvarende energi og en række midler til at nå de opstillede mål. Den 31. august 27 godkendte EU-Kommissionen Danmarks Nationale Allokeringsplan for 28-12, der beskriver, hvordan Danmark vil leve op til sin reduktionsforpligtelse. STØRRE UDBUD AF ARBEJDSKRAFT Aftale om en Jobplan fra februar 28 giver et særligt skattenedslag til 64-årige i arbejde og giver desuden folke- og førtidspensionister bedre muligheder for at arbejde. Reglerne for supplerende dagpenge ændres, og det gøres lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Regeringen har i foråret 28 nedsat en arbejdsmarkedskommission, der bl.a. skal analysere mulighederne for højere beskæftigelse og for at undgå faldende arbejdstid frem mod 215. ØGET TILSKYNDELSE TIL AT ARBEJDE Med aftale om lavere skat på arbejde fra september 27 forhøjes bundfradraget for mellemskatten i 29, så den bliver sammenfaldende med topskattegrænsen, og beskæftigelsesfradraget øges. Regeringen har i foråret 28 nedsat en skattekommission, der skal udarbejde modeller til en samlet reform af det danske skattesystem, som skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder en sænkning af skatten på den sidst tjente krone. UDDANNELSE Undervisningspligten udvides fra 9 til 1 år, således at børnehaveklassen fremover medregnes. Ændringen af erhvervsuddannelsesloven i 27 er blevet udmøntet. Erhvervsuddannelserne (inkl. social - og sundhedsuddannelserne) er samlet i 12 indgange. Der er skabt en ny fleksibel uddannelsesstruktur for de videregående uddannelser, og der er etableret et dansk akkrediteringssystem, som indebærer, at akkreditering bliver en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende uddannelsesudbud. STYRKET FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI Der er etableret en pulje til forskningsinfrastruktur på i alt 6 mio. kr. i 27-29, og udmøntningen af 48 mio. kr. i konkurrence i til store forskningssatsninger på universiteterne er igangsat. De nye regionale væksthuses rådgivningstilbud er blevet udbygget yderligere. Den 1. juli 27 blev konkurrenceloven ændret. Dette indebærer bl.a. etableringen af et straffelempelsesprogram for personer og virksomheder, som bidrager til opklaringen af et kartel. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN Der er iværksat en handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark, herunder etablering af fonden til markedsføring af Danmark. OFFENTLIG SERVICE I forbindelse med aftalerne om finansloven for 28 er der indgået aftaler om kvalitetsreformen, herunder om mere sammenhængende service, initiativer fra trepartsaftalerne samt kvalitetsudvikling og afbureaukratisering. Samtidig har regeringen iværksat en række initiativer for at lette hverdagen for borgere og virksomheder. Det gælder særligt digitalisering og afbureaukratisering. SUND SAMFUNDSØKONOMI Regeringen fremlagde i august planen Mod nye mål Danmark 215. Den afløser 21- planen, som med løbende opdateringer har udgjort grundlaget for tilrettelæggelsen af finanspolitikken siden 21. Anm.: For en nærmere gennemgang af regeringens initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 27, se Appendiks 2. 13

15 SAMMENFATNING Høj velstand Det er regeringens mål, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden. En høj levestandard forudsætter et højt velstandsniveau. Det gælder både i forhold til de forbrugsmuligheder, vi har som private personer, og kvaliteten af den service, vi modtager fra det offentlige. Danmarks udgangspunkt er godt. Målt ved BNP per indbygger er Danmark et af de ti rigeste lande i OECD, se figur 1. Figur 1 Velstand, arbejdsudbud og produktivitet, 26 Indeks, Danmark = (1) 15 (16) 9 (9) Velstand Arbejdstimer per indbygger Arbejdsproduktivitet Gns. top 5 Nr. 5 Danmark OECD Anm.: Velstand er købekraftskorrigeret BNP per indbygger i løbende priser. Arbejdstimer er arbejdsudbud per person i alderen år. Arbejdsproduktivitet er købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime. Kilde: Stat OECD. Danmarks høje velstand skyldes blandt andet, at danskerne skaber relativt meget velstand per arbejdstime. I 26 var Danmark et af de 1 OECD-lande, der havde den højeste arbejdsproduktivitet. Der ligger imidlertid en betydelig udfordring i at bevare denne position. I de seneste 1 år er produktiviteten således vokset væsentlig mindre end i andre lande. Den svage produktivitetsvækst er dog delvist opvejet af bytteforholdsgevinster i perioden, se figur Figur 2 Arbejdsproduktivitetsvækst, Arbejdsproduktivitetsvækst Arbejdsproduktivitetsvækst, bytteforholdskorrigeret SVK KOR IRE HUN SVK NOR CZE IRE CZE GRC GRC HUN ISL SWE KOR ISL FIN NOR UK USA JPN AUS SWE UK USA CAN AUS FIN PRT PRT FRA JPN DEU FRA CAN DEU AUT CHE BEL AUT MEX NLD MEX DNK 22 (22) NLD NZL NZL CHE 25 (24) DNK ESP BEL ESP ITA ITA Pct. Anm.: Gns. årlig vækst i BNP per arbejdstime. Kilde: Stat OECD. Den afdæmpede produktivitetsudvikling kan formentlig i nogen grad tilskrives, at højkonjunkturen har åbnet arbejdsmarkedet for personer, der hidtil kun har haft svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og som derfor kan have lavere gennemsnitlig produktivitet end kernearbejdsstyrken. På langt sigt er en styrket produktivitetsudvikling afgørende, hvis Danmark skal bevare og udbygge sin position blandt verdens rigeste lande. Læs mere i kapitel 1. 14

16 SAMMENFATNING Et bæredygtigt klima og miljø Det er regeringens mål, at Danmarks udledning af CO 2 og andre drivhusgasser reduceres med 21 pct. i gennemsnit i perioden 28-12, set i forhold til 199 niveauet. Andelen af vedvarende energi udgør 2 pct. af bruttoenergiforbruget i 211. Realisere årlige besparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 26. Bruttoenergiforbruget falder med i alt 4 pct. frem til 22 i forhold til 26. Frem til 211 med 2 pct. Det danske samfund skal udvikles på en miljømæssigt bæredygtig måde. Alle danskere skal have mulighed for at leve i et sundt miljø med adgang til naturoplevelser. De klima-, energi- og miljøpolitiske mål skal nås på en omkostningseffektiv måde. Danmark er et af de OECD-lande, der har været bedst til at reducere CO 2 -udledningen relativt til BNP, se figur 3. Figur 3 Reduktion af udledning af CO 2 relativt til BNP fra til 21-5 Danmark placerer sig nu i den bedste tredjedel blandt OECD-landene, både når man ser på andelen af vedvarende energi og på CO 2- udledningen relativt til BNP. Placeringen skal ses i lyset af, at Danmark ikke har store vandkraftressourcer og har valgt ikke at anvende atomkraft. Der er også tegn på fremskridt på andre fronter. Vandmiljøet er forbedret som følge af en reduktion af landbrugets udledning af kvælstof og fosfor, og luftforureningen er aftagende, se figur 4. Det gælder i særlig grad for udslippet af svovloxider (SO 2 ), hvor Danmark ligger på en tredjeplads internationalt. Derimod ligger Danmark noget lavere, når der måles på udledningen af kvælstof (NO x ). Det skal dog ses i lyset af igangværende og kommende initiativer til reduktion af udledningen af NO x med henblik på at indfri Danmarks målsætning i 21. Figur 4 Danmarks udledning af luftforurenende stoffer 1. tons Regeringens mål i Pct. af BNP NO x POL HUN DNK IRE SWE SGP ISL BEL UK NOR CZE KOR USA DEU FIN FRA CAN GRC NLD AUS MEX CHE TUR JPN ITA NZL ESP PRT AUT Kilde: OECD, IEA dataservices. Forklaringen er blandt andet, at det er lykkedes at øge energieffektiviteten, hvilket har gjort Danmark til et af de mest energieffektive OECD-lande. Endvidere er Danmark det OECD-land, der har øget andelen af vedvarende energi mest NMVOC 15 1 NH SO Kilde: DMU. Energiaftalen fra foråret 28 indeholder en række midler til at opnå de annoncerede mål, herunder en forhøjelse af CO 2 -afgiften i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien samt øget støtte til produktion af vedvarende energi. Erhvervslivets klimaansvar udgør desuden et selvstændigt initiativområde i regeringens nye CSR-handlingsplan. Læs mere i kapitel 2. 15

17 SAMMENFATNING Stærk sammenhængskraft Det er regeringens mål, at Danmark skal have en stærk sammenhængskraftkraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. En stærk tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig for den enkeltes tryghed, evne til at forsørge sig selv og tilhørsforhold til samfundet. Det danske arbejdsmarked er blevet mere inkluderende over for personer, der tidligere har haft svært ved at opnå vedvarende beskæftigelse, og der er sket et markant fald i antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet, se figur 5. Figur 5 Personer på kanten af arbejdsmarkedet, personer Anm.: Personer, der har modtaget midlertidige indkomsterstattende ydelser i mindst 8 pct. af tiden i de seneste tre år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på dream-registeret. Samtidigt har indvandrere fra ikke-vestlige lande fået en stadig stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Alene fra 25 til 26 er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med 4½ pct., hvilket har ført til et betydeligt fald i antallet indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet. Danmark er et af de lande, hvor indvandreres beskæftigelse er øget mest fra 1995 til 25, se figur 6. Figur 6 Ændring i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere, Pct.point ESP IRE PRT DNK NLD GRC SWE ITA UK AUS BEL USA FRA AUT Anm.: Alle personer med udenlandsk herkomst. Kilde: OECD, International Migration Outlook Selv om forskellen i beskæftigelsen mellem indvandrere og personer med dansk herkomst er indsnævret betydeligt de seneste år, ligger Danmark imidlertid stadig under gennemsnittet i OECD. Placeringen skal ses i lyset af, at relativt mange indvandrere er kommet til Danmark fra ikke-vestlige lande. I nogle lande har globalisering og teknologisk udvikling ført til stigende lønforskelle og højere merledighed for kortuddannede. Det har ikke været tilfældet i Danmark, hvilket vidner om stor omstillingsevne. Danmark ligger blandt de fem lande, der har den laveste lønforskel mellem uddannelsesgrupper, den største mobilitet ud af lavindkomstgruppen og dermed den mindske risiko for længere perioder med lav indkomst. Læs mere i kapitel 3. 16

18 SAMMENFATNING Effektivt arbejdsudbud Det er regeringens mål, at Den ustøttede beskæftigelse skal øges med yderligere 2. personer frem mod 215. Den gennemsnitlige arbejdstid må ikke falde frem mod 215. Der skal være lettere adgang til at komme til Danmark for at arbejde. Sygefraværet skal reduceres med 2 pct. frem mod 215. Der skal gennemføres en reform af skattesystemet. Sigtet er en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Det samlede udbud af arbejdskraft har betydning for Danmarks konkurrencekraft og den fremtidige danske vækst og velstand. En del af de seneste års vækst er formentlig konjunkturbetinget, og aldringen af befolkningen vil alt andet lige trække i retning af lavere arbejdstid. Regeringen har nedsat en Arbejdsmarkedskommission, der skal komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen kan øges og arbejdstiden fastholdes frem mod 215. Samtidig skal Skattekommissionen foreslå ændringer af skatten på arbejdsindkomst, der kan motivere befolkningen til at yde en ekstra indsats. I de seneste år har udenlandsk arbejdskraft medvirket til at afhjælpe en tiltagende mangel på arbejdskraft. I 27 blev der givet over 3. opholdstilladelser til beskæftigelse i Danmark. Det er fem gange så mange som i 21, se figur 8. Figur 8 Opholdstilladelser til beskæftigelse, personer 4 4 Arbejdstiden i Danmark er steget siden midten af 9 erne, og målt over de seneste 1 år er stigningen den største blandt OECDlandene. Den danske arbejdstid ligger dog fortsat noget under OECD-gennemsnittet, se figur Figur 7 Årlig arbejdstid per beskæftiget, Danmark og OECD, Timer Gns. top 5 DNK Nr. 5 OECD Kilde: OECD.STAT EU/EØS til beskæftigelse Kilde: Udlændingeservice. Øvrig beskæftigelse Særligt kvalificeret arbejdskraft kan få adgang til at arbejde i Danmark via jobkortordningen. I 27 blev der meddelt ca opholdstilladelser via denne ordning. Nettoindvandringen af højtuddannede i Danmark ligger dog stadig betydeligt under OECD-gennemsnittet. Regeringen har indgået aftale om en jobplan, som indeholder en række initiativer, der skal afhjælpe den aktuelle mangel på arbejdskraft, herunder en række ændringer, der skal øge tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Læs mere i kapitel 4. 17

19 SAMMENFATNING Fleksibelt arbejdsmarked Det er regeringens mål, at Styrke arbejdsmarkedspolitikken, herunder effektivisere aktiveringsindsatsen med fokus på at sikre motivationen til at søge arbejde og opkvalificering af dem, der har behov. Alle skal uddanne sig hele livet, og voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel samt understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomheden og høj beskæftigelse og velstand i samfundet. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en kombination af høj fleksibilitet, økonomisk sikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik med effektive rådighedsregler. Danmark har siden starten af 199 erne haft en gunstigere ledighedsudvikling end de fleste andre OECD-lande, og den strukturelle ledighed i Danmark lå i 26 tæt på top 5 blandt OECD-landene, se figur 9. Ledigheden er faldet både for unge, hvor Danmark nu ligger på andenpladsen, og for ældre, hvor Danmark nu er rykket op blandt den bedste halvdel af OECD-landene. Danmark ligger blandt de seks OECD-lande, der har den mindst restriktive regulering af arbejdsmarkedet. Og de beskæftigede er blandt de mest mobile i Europa. Det bidrager alt andet lige til en lav ledighed. Til gengæld er lediges økonomiske tilskyndelse til at tage et lavtlønnet job mindre end i andre lande. Den omfattende aktive arbejdsmarkedspolitik og rådighedskravene skal derfor sikre, at ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal også bidrage til en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken i takt med ændrede behov på arbejdsmarkedet. Danmark er nu det land i EU, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse. Det gælder både for højtuddannede og kortuddannede, se figur 1. Figur 9 Strukturel ledighed, 26 Pct. af arbejdsstyrken Figur 1 Har deltaget i uddannelse de seneste fire uger, 3-64-årige Pct. 4 Europa max (7) DNK 2 2 CHE ISL NLD JPN NOR NZL DNK USA PRT AUT AUS SWE IRE GBR OECD CAN ITA BEL DEU FRA FIN ESP GRE Kilde: OECD (28), Economic Outlook No EU Anm.: Alle typer uddannelse. Kilde: Særudtræk fra Eurostats Labour Force Survey. 1 Læs mere i kapitel 5. 18

20 SAMMENFATNING Verdens bedste folkeskole Det er regeringens mål, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Læsning, matematik og naturfag er nøglen til at lære andre fag og til at klare sig i den videre uddannelse og på arbejdsmarkedet. Selv om den danske folkeskole er en af verdens dyreste, ligger danske 15-årige elevers færdigheder i læsning og naturfagene kun i midterfeltet blandt OECD-landene. I matematik ligger Danmark dog på en 1. plads, se figur 11. Figur åriges faglige færdigheder Fra 23 har de 15-årige elever forbedret deres faglige færdigheder i naturfagene fra en placering i bunden til en plads på niveau med OECD-gennemsnittet. Resultaterne i læsning og matematik er derimod ikke signifikant forskellige fra resultaterne i 23. Blandt de 15-årige er der fortsat over 15 pct., der er uden funktionel læseevne, når de forlader folkeskolen. Det er i mange tilfælde en barriere i forhold til at fuldføre yderligere uddannelse. De svageste elever i Danmark har dog et relativt højt kompetenceniveau sammenlignet med de svageste elever i udlandet, og den danske folkeskole er blevet bedre til at bryde den negative sociale arv. Der kan desuden konstateres betydelige fremskridt i de yngre klasser. En undersøgelse blandt eleverne i 3. klasse viser, at læsescoren her er øget med 3 pct. og læse-hastigheden med 1 pct. fra 2 til 26. Disse resultater må på sigt forventes at forplante sig til resten af uddannelsessystemet. Folkeskolen skal forberede til videre uddannelse. Fem år efter færdiggørelsen af folkeskolen er der imidlertid næsten 3 pct., der ikke har fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, se figur 12. Figur 12 Fem år efter folkeskolen Placering Pct. af elever 1 Har afbrudt eller ej påbegyndt ungd.udd Læsning Matematik Naturfagene Kilde: OECD, PISA I gang med ungdomsuddannelse Har fuldført ungd.udd Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Læs mere i kapitel 6. 19

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 26 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Danmark

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 246 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 27 REGERINGEN Argentina ARG Australien AUS Belgien BEL Canada CAN Cypern CYP Danmark DNK Estland

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Danmark i Den globale økonomi

Danmark i Den globale økonomi Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 29 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 29 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet,

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 425 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Danmark i den globale

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 26 Udarbejdet

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Globalisering. Den danske model

Globalisering. Den danske model Globalisering Den danske model Internationalisering/Globalisering Internationalisering: mellem nationer primært bilaterale og multilaterale samarbejder mellem nationer, regioner, lokale myndigheder, virksomheder,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 118 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 16 65 6. januar 6 Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

DANMARK I I DEN I DEN GLOBALE ØKONOMI. Konkurrenceevneredegørelse 2011. Konkurrenceevneredegørelse 2011 REGERINGEN

DANMARK I I DEN I DEN GLOBALE ØKONOMI. Konkurrenceevneredegørelse 2011. Konkurrenceevneredegørelse 2011 REGERINGEN Konkurrenceevneredegørelse 211 DANMARK I I DEN I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 211 211 REGERINGEN D a n m a r k i D e n g l o b a l e ø k o n o m i k o n k u r re n c e e v n e re d e

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere