DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28 Regeringen

2 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 28

3 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 28 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12 DK-262 Albertslund Telefon: Publikationen kan hentes på eller Omslag: Datagraf Oplag: Pris: , inkl. moms ISSN: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Redaktionen er afsluttet den 21. maj 28 Trykt i Danmark, maj 28 af: Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK-1216 København K Telefon: Hjemmeside:

4 INDHOLD Forord...5 Sammenfatning Velstand Klima og miljø Sammenhængskraft Effektivt arbejdsudbud Fleksibelt arbejdsmarked Folkeskolen Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Offentlig forskning og universiteter Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Konkurrence Åbenhed over for omverdenen Iværksættere Velfungerende finansielle markeder Effektiv offentlig service og regulering Sund samfundsøkonomi Appendiks 1 Målemetode Appendiks 2 Nye initiativer Appendiks 3 Status for regeringens mål

5

6 FORORD Forord Det går godt i Danmark. Beskæftigelsen er højere end nogensinde, og ledigheden er helt nede på 1,9 pct. Når der er tryk på arbejdsmarkedet, skal vi sikre, at dansk økonomi holdes på sporet. Regeringens nye jobplan skal ses i dét lys. Omvendt skal vi berede os på, at det nok vil gå noget langsommere i de kommende år. Men det er ikke konjunkturerne, der afgør, om det også er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Danmark de næste 1 og 2 år. Fremtidens velstand og velfærd afhænger først og fremmest af, at vi hele tiden formår at forny det danske samfund. Regeringen har derfor igangsat en kæde af reformer, der skal styrke det danske velfærdssamfund og forberede det på fremtidens udfordringer. Velfærdsreformen skal sikre finansieringen af det danske velfærdssamfund. Globaliseringsreformen skal sikre Danmarks konkurrencekraft, så vi kan udnytte de muligheder, globaliseringen byder på. Og Kvalitetsreformen skal forny og udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Næste skridt bliver en gennemgribende reform af skattesystemet. Det skal være endnu mere attraktivt at yde en indsats og vise engagement og kreativitet. Regeringen har derfor nedsat en skattekommission, der skal udarbejde modeller til en samlet reform. Sigtet er en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst, blandt andet ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Skattereformen skal samtidig fremme regeringens ambitioner på klima- og energiområdet. Men vi skal gøre mere for at sætte klima på dagsordenen. Regeringen ønsker at fordoble andelen af vedvarende energi frem til 225, sikre en mere effektiv udnyttelse af energien og styrke forskningen i energiteknologi. Konkurrenceevneredegørelse 28 er den tredje i rækken af redegørelser, der overvåger udviklingen på alle de områder, der har betydning for Danmarks fremtidige velstand og sammenhængskraft. Stærk forskning og innovation Åbenhed over for omverdenen Et fleksibelt arbejdsmarked Velstand og sammenhængskraft Stor og veluddannet arbejdsstyrke Bæredygtigt klima og miljø Dynamiske iværksættere Sund samfunds- Velfungerende offentlig økonomi service og regulering Velfungerende produktog kapitalmarkeder Redegørelsen beskriver det seneste års fremskridt med afsæt i de allernyeste nationale og internationale data. Har Danmark styrket sin position i forhold til andre lande? Hvor langt er vi fra at nå regeringens ambitiøse mål? Og peger pilen den rigtige vej? Det overordnede billede viser klart, at Danmark fortsat er på rette spor. Danmark har styrket sin position på mange af de områder, hvor der er kommet nye internationale tal. Og de nyeste danske indikatorer viser klare fremskridt. Der er dog også områder, hvor der stadig er et stykke vej til en international topplacering. Disse områder vil selvsagt have regeringens særlige bevågenhed, og yderligere initiativer vil blive overvejet, hvis det viser sig nødvendigt. Regeringen 5

7

8 SAMMENFATNING Danmarks konkurrencekraft 9 Danmarks udvikling 1 Initiativer 12 Høj velstand 14 Et bæredygtigt klima og miljø 15 Stærk sammenhængskraft 16 Effektivt arbejdsudbud 17 Fleksibelt arbejdsmarked 18 Verdens bedste folkeskole 19 Ungdomsuddannelse til alle 2 Flere højtuddannede 21 International uddannelse 22 Styrket offentlig forskning 23 Virksomhedernes innovation 24 Stærkere konkurrence 25 Åbenhed over for omverdenen 26 Flere vækstiværksættere 27 Velfungerende finansielle markeder 28 Effektiv offentlig service 29 Sund samfundsøkonomi 3

9

10 1. SAMMENFATNING Danmarks konkurrencekraft Siden sidste års redegørelse har Danmark styrket sin position på mange af de områder, der har betydning for fremtidens velstand og sammenhængskraft. På nogle områder er Danmark allerede blandt de bedste lande i verden. Det danske samfund er kendetegnet ved en høj sammenhængskraft, økonomien er stærk, arbejdsmarkedet er blandt verdens mest fleksible og effektiviteten i den offentlige sektor overgås kun af få andre lande. På andre områder er der længere til den internationale top fem, men her er Danmark - med få undtagelser - rykket frem i det internationale felt. Det er nødvendigt at øge arbejdsudbuddet - blandt andet for at kunne finansiere velfærdssamfundet på længere sigt. I år sætter redegørelsen derfor særligt fokus på udbuddet af arbejdskraft. Klimaudfordringen er et andet centralt fokusfelt, der nu behandles i et særskilt kapitel om klima og miljø. Tabel 1 sammenfatter redegørelsens måling af Danmarks konkurrencedygtighed. Tabellen er baseret på målingerne i kapitlerne af samme navn. En placering i top fem dækker fx over, at mere end halvdelen af de centrale internationale indikatorer ligger i top fem. Den internationale sammenligning suppleres af en pil, der angiver udviklingen i Danmark det seneste år. Denne udvikling er dog i varierende grad konjunkturafhængig og skal tolkes i dette lys. Tabel 1 Danmarks konkurrencedygtighed 28 Mål Seneste års udvikling i DNK Placering blandt OECD-landene Under Midterfelt Top 5 gennemsnit 1. Velstand 2. Klima og miljø 3. Sammenhængskraft Områder af betydning for konkurrencedygtighed 4. Effektivt arbejdsudbud 5. Fleksibelt arbejdsmarked 6. Folkeskolen 7. Ungdomsuddannelser 8. Videregående uddannelser 9. Offentlig forskning og universiteter 1. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 11. Konkurrence 12. Åbenhed over for omverdenen 13. Iværksættere 14. Velfungerende finansielle markeder 15. Effektiv offentlig service og regulering 16. Sund samfundsøkonomi Samlet vurdering Anm.:, og angiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegørelse 27. Kasserne og de tilknyttede pile angiver hhv. Danmarks position og udvikling i forhold til andre OECDlande. Der er for hvert område tale om en samlet vurdering af en række underliggende internationale indikatorer, se tabel 2. Top 5 dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger i top 5. Under gennemsnit dækker over, at mere end halvdelen ligger under OECD-gennemsnittet. Se også Appendiks 1 om målemetoden. 9

11 SAMMENFATNING Danmarks udvikling De nyeste danske og internationale indikatorer viser, at Danmark er på rette spor. Den danske velstand er steget yderligere som følge af en stigning i antallet af arbejdstimer per indbygger, men væksten i produktiviteten har været moderat. Forøgelsen af velstanden er sket samtidig med en forbedring af både klima og miljø, bl.a. gennem øget brug af vedvarende energi. Sammenhængskraften i Danmark er høj, og den er blevet yderligere styrket siden sidste redegørelse. Ledigheden for kortuddannede er faldet yderligere og integrationen på arbejdsmarkedet forbedret. Flere indvandrere er nu i beskæftigelse, og færre personer er på kanten af arbejdsmarkedet. Det afspejler blandt andet et fortsat fald i ledigheden, men vidner også om en betydelig fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. Arbejdsudbuddet er øget det seneste år. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er forøget, og den gennemsnitlige arbejdstid er steget. Den danske arbejdstid er dog stadig relativt lav, og den økonomiske tilskyndelse til at yde en ekstra indsats er mindre end i de fleste andre lande. Der er fortsat behov for forbedringer på uddannelsesområdet. Det faglige niveau blandt 15-årige skoleelever er stadig lavt, og der er sket et svagt fald i andelen af elever, der ventes at få en ungdomsuddannelse. Der er dog tegn på vækst i andelen, der ventes at få en videregående uddannelse. Udviklingen på uddannelsesområdet skal ses i lyset af den gunstige konjunktursituation med mange jobmuligheder for ufaglærte. Der er siden sidste år sket en yderlig forbedring af både kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning. De offentlige midler til forskning og udvikling er øget, og forskningen leder til stadigt flere kommercielle resultater. Antallet af ph.d.-studerende er fortsat stigende, og Danmark har beholdt sin tredjeplads, hvad angår omfang og kvalitet af videnskabelige publikationer. Virksomhedernes innovation, forskning og udvikling ligger i den øverste del af det europæiske midterfelt. Antallet af europæiske patentansøgninger er steget det seneste år, og Danmark har derfor været i stand til at bibeholde sin femteplads blandt landene i EU-15. Men erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP er faldet for tredje år i træk - en udvikling, der genfindes i 12 andre OECD-lande. Konkurrencen på de danske markeder er stadig moderat, men der er tegn på forbedring, og antallet af brancher med konkurrenceproblemer er atter faldet. Priserne er dog fortsat højere end i sammenlignelige lande. Den tiltagende åbenhed over for udlandet er med til at øge konkurrencen i Danmark. Danske virksomheder gør i stigende grad brug af de muligheder, globaliseringen byder på, men der er stadig et uudnyttet potentiale. Presset på arbejdsmarkedet har imidlertid øget de danske lønstigninger og dermed forværret danske virksomheders internationale kurrenceevne, da Danmark er blevet et relativt dyrere land at producere i. Antallet af iværksættere er stigende, men Danmark har stadig en lavere andel af vækstiværksættere end mange andre lande. Det danske venturemarked er stort, og udbuddet af venturekapitel har været stigende, men den internationale finansielle uro kan have en opbremsende effekt. Den danske samfundsøkonomi er fortsat sund med lav ledighed og store overskud på de offentlige finanser. De finansielle markeder er effektive, og Danmark ligger igen i år blandt de 5 OECD-lande, der har den mest effektive offentlige sektor. Brugerundersøgelser af kvaliteten i den offentlige sektor viser endvidere, at brugerne generelt er tilfredse med de ydelser, de modtager. 1

12 SAMMENFATNING Tabel 2 Danmarks konkurrencedygtighed styrker og svagheder Mål Under OECD-gennemsnittet Midterfeltet Top 5 1. Velstand Produktivitet Samlet arbejdsudbud 2. Klima og miljø Udledning af kvælstofoxider (NO x ) Andel af vedvarende energi Udledning af CO 2 /BNP 3. Sammenhængskraft Integration på arbejdsmarkedet Lav merledighed for kortuddannede Områder af betydning for konkurrencedygtighed Effektivt arbejdsudbud Arbejdstimer per beskæftiget Højtlønnedes incitament til ekstra indsats Udenlandsk arbejdskraft per indbygger Økonomisk incitament til at arbejde 6. Folkeskolen Stor andel dygtige elever Lavt sygefravær Lavtlønnedes incitament til ekstra indsats Lav strukturledighed Fleksibel regulering Fagligt niveau i læsning Fagligt niveau i matematik Fagligt niveau i naturfagene Dygtige elevers færdigheder Lille andel svage elever Reduktion i CO 2 udledning/bnp Energiintensitet (BE-forbrug/BNP) Udledning af svovldioxid (SO 2 ) Lille lønforskel mellem udd.grupper Lille andel med relativ lav indkomst Lille risiko for længerevarende lav indkomst* Erhvervsfrekvens Lav ungdomsledighed Mobilitet* Voksen- og efteruddannelse* Ufaglærtes deltagelse i VEU* Holdning til samarbejde Svage elevers færdigheder 7. Fleksibelt arbejdsmarked Ungdomsuddannelser Andel årige med en ungdomsuddannelse Videregående uddannelser Offentlig forskning og universiteter Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 11. Konkurrence Prisniveau* 12. Åbenhed over for omverdenen 13. Iværksættere Velfungerende finansielle markeder Effektiv offentlig service og regulering Andel med uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed Lav gennemførelsesalder* Lønudvikling Effektivt aktiemarked* Andel årige med videregående uddannelse Andel udenlandske studerende Nyttiggørelse af off. forskning Statslige bevillinger til F&U Andel af innovative virksomheder* Omsætning af nye serviceydelser* Privat forskning og udvikling Samspil med kunder* Samspil med universiteter mv.* Avancer* EU-udbud af offentlige opgaver* Frit valg på velfærdsområderne* Markedsregulering Håndhævelse Udenrigshandel Danske direkte investeringer i udlandet Udenlandske direkte investeringer i Danmark Andelen af vækstiværksættere Venturekapital Virksomhedernes bruttoinvesteringer Videnskabelige publikationer Videnskabelige citationer Omsætning af nye varer* Patentering (EPO) Eksportens andel af up-market produkter* Etableringsrater* Tidsforbrug og omkostninger ved etablering af virksomhed Effektivt marked for boligfinansiering* Effektivt bankmarked* Good Governance Lave administrative byrder* e-parathed 16. Sund samfundsøkonomi Rente (lang) Offentlig saldo Afdæmpet og stabil inflation Anm.: og angiver hhv. fremgang og tilbagegang i Danmark siden Konkurrenceevneredegørelse 27. Top 5 dækker over, Danmark placerer sig blandt de 5 bedste lande i OECD. Under gennemsnittet dækker over, at Danmark placerer sig under OECD-gennemsnittet. * Data for europæiske lande. Status og udvikling er nærmere beskrevet i kapitel

13 SAMMENFATNING Initiativer Med Globaliseringsstrategien har regeringen sat en række ambitiøse mål og igangsat over 3 initiativer, som skal styrke Danmarks velstand og konkurrencekraft. Det sker blandt andet ved at forbedre rammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation. Herunder den frie konkurrence og åbenhed over for udlandet, som er afgørende for fornyelsen. Regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund bygger videre på dette fundament med en række nye initiativer, fx en virksomhedsrettet innovationsstrategi og bedre rammer for risikovillig kapital. En sund samfundsøkonomi samt incitamenter til at dygtiggøre sig og yde en ekstra indsats er andre forhold af fundamental betydning for velstand og konkurrencekraft. Velfærdsaftalen var et vigtigt og nødvendigt skridt for at sikre finansieringen af velfærdsamfundet på længere sigt. Og med regeringens 215-plan opstilles nye rammer og sigtepunkter for en sund udvikling af dansk økonomi frem mod 215. I foråret 29 skal en Skattekommission komme med forslag til en reform af skattesystemet, der skal gøre det mere attraktivt at yde en ekstra indsats. Mangel på arbejdskraft er en central udfordring. Regeringen har derfor fremlagt en Jobplan, der skal motivere flere danskere til at erstatte overførselsindkomst med arbejde og gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere i udlandet. Og i 29 skal en Arbejdsmarkedskommission komme med forslag til, hvordan vi kan øge beskæftigelsen yderligere i de kommende år. En effektiv offentlig sektor, der leverer omsorg og service af høj kvalitet, understøtter både en stærk konkurrencekraft og en god sammenhængskraft. Med Kvalitetsreformen vil regeringen forny og udvikle kvaliteten i den offentlige sektor. Endelig har regeringen indgået en Energiaftale med ambitiøse mål for dansk energipolitik frem mod år 225, samt en række konkrete initiativer med henblik på at forbedre klima og miljø. Boks 1 Reformer skal sikre konkurrencedygtighed Fortsat reformproces Danmark skal være et samfund med høj velstand og stærk sammenhængskraft Globaliseringsreform Uddannelse Forskning Innovation Iværksættere Konkurrence Åbenhed Velfærdsreform & 215 plan Sund samfundsøkonomi Jobplan & Arbejdsmarkedskommission Effektivt arbejdsudbud Fleksibelt arbejdsmarked Kommunalreform & Kvalitetsreform Effektiv offentlig service og regulering Energiaftale Klima og Miljø Skattekommission 12

14 SAMMENFATNING Tabel 3 Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 27 BEDRE KLIMA OG MILJØ Den 21. februar 28 blev der indgået en ny energiaftale for perioden Aftalen opstiller en række mål for energiforbruget, herunder anvendelsen af vedvarende energi og en række midler til at nå de opstillede mål. Den 31. august 27 godkendte EU-Kommissionen Danmarks Nationale Allokeringsplan for 28-12, der beskriver, hvordan Danmark vil leve op til sin reduktionsforpligtelse. STØRRE UDBUD AF ARBEJDSKRAFT Aftale om en Jobplan fra februar 28 giver et særligt skattenedslag til 64-årige i arbejde og giver desuden folke- og førtidspensionister bedre muligheder for at arbejde. Reglerne for supplerende dagpenge ændres, og det gøres lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Regeringen har i foråret 28 nedsat en arbejdsmarkedskommission, der bl.a. skal analysere mulighederne for højere beskæftigelse og for at undgå faldende arbejdstid frem mod 215. ØGET TILSKYNDELSE TIL AT ARBEJDE Med aftale om lavere skat på arbejde fra september 27 forhøjes bundfradraget for mellemskatten i 29, så den bliver sammenfaldende med topskattegrænsen, og beskæftigelsesfradraget øges. Regeringen har i foråret 28 nedsat en skattekommission, der skal udarbejde modeller til en samlet reform af det danske skattesystem, som skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder en sænkning af skatten på den sidst tjente krone. UDDANNELSE Undervisningspligten udvides fra 9 til 1 år, således at børnehaveklassen fremover medregnes. Ændringen af erhvervsuddannelsesloven i 27 er blevet udmøntet. Erhvervsuddannelserne (inkl. social - og sundhedsuddannelserne) er samlet i 12 indgange. Der er skabt en ny fleksibel uddannelsesstruktur for de videregående uddannelser, og der er etableret et dansk akkrediteringssystem, som indebærer, at akkreditering bliver en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende uddannelsesudbud. STYRKET FORSKNING, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI Der er etableret en pulje til forskningsinfrastruktur på i alt 6 mio. kr. i 27-29, og udmøntningen af 48 mio. kr. i konkurrence i til store forskningssatsninger på universiteterne er igangsat. De nye regionale væksthuses rådgivningstilbud er blevet udbygget yderligere. Den 1. juli 27 blev konkurrenceloven ændret. Dette indebærer bl.a. etableringen af et straffelempelsesprogram for personer og virksomheder, som bidrager til opklaringen af et kartel. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN Der er iværksat en handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark, herunder etablering af fonden til markedsføring af Danmark. OFFENTLIG SERVICE I forbindelse med aftalerne om finansloven for 28 er der indgået aftaler om kvalitetsreformen, herunder om mere sammenhængende service, initiativer fra trepartsaftalerne samt kvalitetsudvikling og afbureaukratisering. Samtidig har regeringen iværksat en række initiativer for at lette hverdagen for borgere og virksomheder. Det gælder særligt digitalisering og afbureaukratisering. SUND SAMFUNDSØKONOMI Regeringen fremlagde i august planen Mod nye mål Danmark 215. Den afløser 21- planen, som med løbende opdateringer har udgjort grundlaget for tilrettelæggelsen af finanspolitikken siden 21. Anm.: For en nærmere gennemgang af regeringens initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 27, se Appendiks 2. 13

15 SAMMENFATNING Høj velstand Det er regeringens mål, at Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så Danmark fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden. En høj levestandard forudsætter et højt velstandsniveau. Det gælder både i forhold til de forbrugsmuligheder, vi har som private personer, og kvaliteten af den service, vi modtager fra det offentlige. Danmarks udgangspunkt er godt. Målt ved BNP per indbygger er Danmark et af de ti rigeste lande i OECD, se figur 1. Figur 1 Velstand, arbejdsudbud og produktivitet, 26 Indeks, Danmark = (1) 15 (16) 9 (9) Velstand Arbejdstimer per indbygger Arbejdsproduktivitet Gns. top 5 Nr. 5 Danmark OECD Anm.: Velstand er købekraftskorrigeret BNP per indbygger i løbende priser. Arbejdstimer er arbejdsudbud per person i alderen år. Arbejdsproduktivitet er købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime. Kilde: Stat OECD. Danmarks høje velstand skyldes blandt andet, at danskerne skaber relativt meget velstand per arbejdstime. I 26 var Danmark et af de 1 OECD-lande, der havde den højeste arbejdsproduktivitet. Der ligger imidlertid en betydelig udfordring i at bevare denne position. I de seneste 1 år er produktiviteten således vokset væsentlig mindre end i andre lande. Den svage produktivitetsvækst er dog delvist opvejet af bytteforholdsgevinster i perioden, se figur Figur 2 Arbejdsproduktivitetsvækst, Arbejdsproduktivitetsvækst Arbejdsproduktivitetsvækst, bytteforholdskorrigeret SVK KOR IRE HUN SVK NOR CZE IRE CZE GRC GRC HUN ISL SWE KOR ISL FIN NOR UK USA JPN AUS SWE UK USA CAN AUS FIN PRT PRT FRA JPN DEU FRA CAN DEU AUT CHE BEL AUT MEX NLD MEX DNK 22 (22) NLD NZL NZL CHE 25 (24) DNK ESP BEL ESP ITA ITA Pct. Anm.: Gns. årlig vækst i BNP per arbejdstime. Kilde: Stat OECD. Den afdæmpede produktivitetsudvikling kan formentlig i nogen grad tilskrives, at højkonjunkturen har åbnet arbejdsmarkedet for personer, der hidtil kun har haft svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og som derfor kan have lavere gennemsnitlig produktivitet end kernearbejdsstyrken. På langt sigt er en styrket produktivitetsudvikling afgørende, hvis Danmark skal bevare og udbygge sin position blandt verdens rigeste lande. Læs mere i kapitel 1. 14

16 SAMMENFATNING Et bæredygtigt klima og miljø Det er regeringens mål, at Danmarks udledning af CO 2 og andre drivhusgasser reduceres med 21 pct. i gennemsnit i perioden 28-12, set i forhold til 199 niveauet. Andelen af vedvarende energi udgør 2 pct. af bruttoenergiforbruget i 211. Realisere årlige besparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 26. Bruttoenergiforbruget falder med i alt 4 pct. frem til 22 i forhold til 26. Frem til 211 med 2 pct. Det danske samfund skal udvikles på en miljømæssigt bæredygtig måde. Alle danskere skal have mulighed for at leve i et sundt miljø med adgang til naturoplevelser. De klima-, energi- og miljøpolitiske mål skal nås på en omkostningseffektiv måde. Danmark er et af de OECD-lande, der har været bedst til at reducere CO 2 -udledningen relativt til BNP, se figur 3. Figur 3 Reduktion af udledning af CO 2 relativt til BNP fra til 21-5 Danmark placerer sig nu i den bedste tredjedel blandt OECD-landene, både når man ser på andelen af vedvarende energi og på CO 2- udledningen relativt til BNP. Placeringen skal ses i lyset af, at Danmark ikke har store vandkraftressourcer og har valgt ikke at anvende atomkraft. Der er også tegn på fremskridt på andre fronter. Vandmiljøet er forbedret som følge af en reduktion af landbrugets udledning af kvælstof og fosfor, og luftforureningen er aftagende, se figur 4. Det gælder i særlig grad for udslippet af svovloxider (SO 2 ), hvor Danmark ligger på en tredjeplads internationalt. Derimod ligger Danmark noget lavere, når der måles på udledningen af kvælstof (NO x ). Det skal dog ses i lyset af igangværende og kommende initiativer til reduktion af udledningen af NO x med henblik på at indfri Danmarks målsætning i 21. Figur 4 Danmarks udledning af luftforurenende stoffer 1. tons Regeringens mål i Pct. af BNP NO x POL HUN DNK IRE SWE SGP ISL BEL UK NOR CZE KOR USA DEU FIN FRA CAN GRC NLD AUS MEX CHE TUR JPN ITA NZL ESP PRT AUT Kilde: OECD, IEA dataservices. Forklaringen er blandt andet, at det er lykkedes at øge energieffektiviteten, hvilket har gjort Danmark til et af de mest energieffektive OECD-lande. Endvidere er Danmark det OECD-land, der har øget andelen af vedvarende energi mest NMVOC 15 1 NH SO Kilde: DMU. Energiaftalen fra foråret 28 indeholder en række midler til at opnå de annoncerede mål, herunder en forhøjelse af CO 2 -afgiften i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien samt øget støtte til produktion af vedvarende energi. Erhvervslivets klimaansvar udgør desuden et selvstændigt initiativområde i regeringens nye CSR-handlingsplan. Læs mere i kapitel 2. 15

17 SAMMENFATNING Stærk sammenhængskraft Det er regeringens mål, at Danmark skal have en stærk sammenhængskraftkraft, så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel. En stærk tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig for den enkeltes tryghed, evne til at forsørge sig selv og tilhørsforhold til samfundet. Det danske arbejdsmarked er blevet mere inkluderende over for personer, der tidligere har haft svært ved at opnå vedvarende beskæftigelse, og der er sket et markant fald i antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet, se figur 5. Figur 5 Personer på kanten af arbejdsmarkedet, personer Anm.: Personer, der har modtaget midlertidige indkomsterstattende ydelser i mindst 8 pct. af tiden i de seneste tre år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på dream-registeret. Samtidigt har indvandrere fra ikke-vestlige lande fået en stadig stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Alene fra 25 til 26 er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med 4½ pct., hvilket har ført til et betydeligt fald i antallet indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet. Danmark er et af de lande, hvor indvandreres beskæftigelse er øget mest fra 1995 til 25, se figur 6. Figur 6 Ændring i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere, Pct.point ESP IRE PRT DNK NLD GRC SWE ITA UK AUS BEL USA FRA AUT Anm.: Alle personer med udenlandsk herkomst. Kilde: OECD, International Migration Outlook Selv om forskellen i beskæftigelsen mellem indvandrere og personer med dansk herkomst er indsnævret betydeligt de seneste år, ligger Danmark imidlertid stadig under gennemsnittet i OECD. Placeringen skal ses i lyset af, at relativt mange indvandrere er kommet til Danmark fra ikke-vestlige lande. I nogle lande har globalisering og teknologisk udvikling ført til stigende lønforskelle og højere merledighed for kortuddannede. Det har ikke været tilfældet i Danmark, hvilket vidner om stor omstillingsevne. Danmark ligger blandt de fem lande, der har den laveste lønforskel mellem uddannelsesgrupper, den største mobilitet ud af lavindkomstgruppen og dermed den mindske risiko for længere perioder med lav indkomst. Læs mere i kapitel 3. 16

18 SAMMENFATNING Effektivt arbejdsudbud Det er regeringens mål, at Den ustøttede beskæftigelse skal øges med yderligere 2. personer frem mod 215. Den gennemsnitlige arbejdstid må ikke falde frem mod 215. Der skal være lettere adgang til at komme til Danmark for at arbejde. Sygefraværet skal reduceres med 2 pct. frem mod 215. Der skal gennemføres en reform af skattesystemet. Sigtet er en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, som skal stimulere arbejde og virkelyst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone. Det samlede udbud af arbejdskraft har betydning for Danmarks konkurrencekraft og den fremtidige danske vækst og velstand. En del af de seneste års vækst er formentlig konjunkturbetinget, og aldringen af befolkningen vil alt andet lige trække i retning af lavere arbejdstid. Regeringen har nedsat en Arbejdsmarkedskommission, der skal komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen kan øges og arbejdstiden fastholdes frem mod 215. Samtidig skal Skattekommissionen foreslå ændringer af skatten på arbejdsindkomst, der kan motivere befolkningen til at yde en ekstra indsats. I de seneste år har udenlandsk arbejdskraft medvirket til at afhjælpe en tiltagende mangel på arbejdskraft. I 27 blev der givet over 3. opholdstilladelser til beskæftigelse i Danmark. Det er fem gange så mange som i 21, se figur 8. Figur 8 Opholdstilladelser til beskæftigelse, personer 4 4 Arbejdstiden i Danmark er steget siden midten af 9 erne, og målt over de seneste 1 år er stigningen den største blandt OECDlandene. Den danske arbejdstid ligger dog fortsat noget under OECD-gennemsnittet, se figur Figur 7 Årlig arbejdstid per beskæftiget, Danmark og OECD, Timer Gns. top 5 DNK Nr. 5 OECD Kilde: OECD.STAT EU/EØS til beskæftigelse Kilde: Udlændingeservice. Øvrig beskæftigelse Særligt kvalificeret arbejdskraft kan få adgang til at arbejde i Danmark via jobkortordningen. I 27 blev der meddelt ca opholdstilladelser via denne ordning. Nettoindvandringen af højtuddannede i Danmark ligger dog stadig betydeligt under OECD-gennemsnittet. Regeringen har indgået aftale om en jobplan, som indeholder en række initiativer, der skal afhjælpe den aktuelle mangel på arbejdskraft, herunder en række ændringer, der skal øge tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Læs mere i kapitel 4. 17

19 SAMMENFATNING Fleksibelt arbejdsmarked Det er regeringens mål, at Styrke arbejdsmarkedspolitikken, herunder effektivisere aktiveringsindsatsen med fokus på at sikre motivationen til at søge arbejde og opkvalificering af dem, der har behov. Alle skal uddanne sig hele livet, og voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel samt understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomheden og høj beskæftigelse og velstand i samfundet. Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en kombination af høj fleksibilitet, økonomisk sikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik med effektive rådighedsregler. Danmark har siden starten af 199 erne haft en gunstigere ledighedsudvikling end de fleste andre OECD-lande, og den strukturelle ledighed i Danmark lå i 26 tæt på top 5 blandt OECD-landene, se figur 9. Ledigheden er faldet både for unge, hvor Danmark nu ligger på andenpladsen, og for ældre, hvor Danmark nu er rykket op blandt den bedste halvdel af OECD-landene. Danmark ligger blandt de seks OECD-lande, der har den mindst restriktive regulering af arbejdsmarkedet. Og de beskæftigede er blandt de mest mobile i Europa. Det bidrager alt andet lige til en lav ledighed. Til gengæld er lediges økonomiske tilskyndelse til at tage et lavtlønnet job mindre end i andre lande. Den omfattende aktive arbejdsmarkedspolitik og rådighedskravene skal derfor sikre, at ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal også bidrage til en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken i takt med ændrede behov på arbejdsmarkedet. Danmark er nu det land i EU, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse. Det gælder både for højtuddannede og kortuddannede, se figur 1. Figur 9 Strukturel ledighed, 26 Pct. af arbejdsstyrken Figur 1 Har deltaget i uddannelse de seneste fire uger, 3-64-årige Pct. 4 Europa max (7) DNK 2 2 CHE ISL NLD JPN NOR NZL DNK USA PRT AUT AUS SWE IRE GBR OECD CAN ITA BEL DEU FRA FIN ESP GRE Kilde: OECD (28), Economic Outlook No EU Anm.: Alle typer uddannelse. Kilde: Særudtræk fra Eurostats Labour Force Survey. 1 Læs mere i kapitel 5. 18

20 SAMMENFATNING Verdens bedste folkeskole Det er regeringens mål, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever skal hæves. Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Læsning, matematik og naturfag er nøglen til at lære andre fag og til at klare sig i den videre uddannelse og på arbejdsmarkedet. Selv om den danske folkeskole er en af verdens dyreste, ligger danske 15-årige elevers færdigheder i læsning og naturfagene kun i midterfeltet blandt OECD-landene. I matematik ligger Danmark dog på en 1. plads, se figur 11. Figur åriges faglige færdigheder Fra 23 har de 15-årige elever forbedret deres faglige færdigheder i naturfagene fra en placering i bunden til en plads på niveau med OECD-gennemsnittet. Resultaterne i læsning og matematik er derimod ikke signifikant forskellige fra resultaterne i 23. Blandt de 15-årige er der fortsat over 15 pct., der er uden funktionel læseevne, når de forlader folkeskolen. Det er i mange tilfælde en barriere i forhold til at fuldføre yderligere uddannelse. De svageste elever i Danmark har dog et relativt højt kompetenceniveau sammenlignet med de svageste elever i udlandet, og den danske folkeskole er blevet bedre til at bryde den negative sociale arv. Der kan desuden konstateres betydelige fremskridt i de yngre klasser. En undersøgelse blandt eleverne i 3. klasse viser, at læsescoren her er øget med 3 pct. og læse-hastigheden med 1 pct. fra 2 til 26. Disse resultater må på sigt forventes at forplante sig til resten af uddannelsessystemet. Folkeskolen skal forberede til videre uddannelse. Fem år efter færdiggørelsen af folkeskolen er der imidlertid næsten 3 pct., der ikke har fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, se figur 12. Figur 12 Fem år efter folkeskolen Placering Pct. af elever 1 Har afbrudt eller ej påbegyndt ungd.udd Læsning Matematik Naturfagene Kilde: OECD, PISA I gang med ungdomsuddannelse Har fuldført ungd.udd Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Læs mere i kapitel 6. 19

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 425 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Danmark i den globale

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konkurrenceevneredegørelse 2008

Konkurrenceevneredegørelse 2008 08-1021 10.06.2008 Kontakt: Sekretariatet - Tlf: 3336 8800 Konkurrenceevneredegørelse 2008 Regeringens Konkurrenceevneredegørelse giver en årlig belysning af Danmarks konkurrenceevne og er en del af grundlaget

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation Økonomisk Analyse Vækst gennem innovation NR. 3. maj 11 2 Vækst gennem innovation Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Innovationen

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN Danmark styrket ud af krisen Debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel

6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6. Uddannelse, vækst og offentlige finanser Nyt kapitel 6.1 Indledning Uddannelsesniveauet i Danmark er generelt højt, både målt i forhold til andre lande og i et historisk perspektiv. Det bidrager til

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2015 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Kapitel 1 1 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 215 I tabeller

Læs mere

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere