Ansøgningsfrist d. 1. juni 2015 kl. 12

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud Ansøgningsfrist d. 1. juni 2015 kl. 12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund for puljen Metode Puljens formål Puljens målgruppe Puljens overordnede målsætning Forventede resultater Ansøgerkreds Projektperiode Tidsplan og aktiviteter Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af projektet Krav til målbeskrivelse og dokumentation Dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Periodiserede budgetter Enhedspriser Side 1 af 16

2 Transportudgifter Materialeanskaffelser Noter til budgettet Regnskabsaflæggelse Side 2 af 16

3 1 Indledning I satspuljeaftalen på det sociale område for 2015 er der afsat 9,9 mio. kr. til en ansøgningspulje målrettet en styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud i perioden Midlerne er afsat på finansloven for 2015 på FL Formålet med puljen er at forebygge og understøtte en bedre håndtering af voldsepisoder i botilbud og forsorgshjem og at skabe ny viden om, hvordan man kan reducere forekomsten af voldsepisoder i disse boformer. Det er et vigtigt område at sætte fokus på, fordi borgere på botilbud og forsorgshjem periodevist kan have et lavt socialt, psykisk og/eller fysisk funktionsniveau, som i uheldige samspil med omgivelser kan give sig udslag i udadreagerende adfærd. Puljen skal understøtte afprøvning af redskaberne Mestringsskema i kombination med Bröset Violence Checklist (BVC). Arbejdet med de to redskaber skal ske ud fra en faglig tilgang med fokus på: Recoveryunderstøttende tilgang Løsningsfokuseret kommunikation og dialogorientering Øget borger- og netværksinddragelse Øget fokus på borgernes ressourcer Udvikling af borgernes mestringsstrategier Tryghed, trivsel og samarbejde. 2 Baggrund for puljen Af psykiatrihandlingsplanen Ligeværd nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser fra 2014 fremgår det bl.a., at det er afgørende i arbejdet med forebyggelse af vold og magtanvendelse, at understøtter en kultur, hvor personalet møder borgeren som ligeværdig part. Understøttelsen af en sådan kultur er påbegyndt med initiativet Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud fra og understøttes yderligere med denne pulje. Botilbuddet Skovvænget i Region Nordjylland har siden 1990 erne arbejdet med redskabet Mestringsskemaet, hvor udgangspunktet er, at borgerne i botilbuddet i samarbejde med personale kan forudse, hvilke situationer der kan udløse voldsepisoder, og via dette samarbejde finde frem til handlinger, der forebygger volden og øger borgernes mestring af egen tilværelse. Region Nordjylland har etableret praksisforskning, som indikerer, at en øget grad af forebyggelse og et øget fokus på mestring vil have effekt i form af reduceret omfang af vold. Bröset Violence Checklist (BVC) er udviklet og afprøvet i behandlingspsykiatrien i Norge, og er siden blevet internationalt anerkendt og valideret for at kunne bestemme risikoen for vold. Tjeklisten understøtter en fagprofessionel vurdering af risikoen for voldelig adfærd blandt psykiatriske patienter i løbet af det kommende døgn. Listen udfyldes af fagprofessionelle, der med udgangspunkt i den enkelte borgers score udarbejder en indsatsplan. Det er de faglige handlinger, der igangsættes på baggrund af scoren, som kan nedsætte risikoen for vold og i forlængelse heraf magtanvendelse. En norsk undersøgelse har vist, at BVC gør det muligt for fagprofessionelle at forudsige en voldelig hændelse med 63 pct. sikkerhed, mens den gør det muligt at forudsige fraværet af en voldelig hændelse med 92 pct. sikkerhed. I dette initiativ skal den forebyggende indsats planlægges bl.a. i samarbejde med borgeren som led i arbejdet med Mestringsskemaet. Når BVC tages i brug på botilbud og forsorgshjem, kan den derfor bidrage til at styrke et fælles sprog i de kommunale og regionale sektorer og underbygge arbejdet med voldsforebyggelse på tværs af behandlingspsykiatrien og det psykosociale område. BVC anvendes allerede på flere botilbud i Danmark både overfor borgere med psykiske lidelser og borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Side 3 af 16

4 2.1 Metode Hensigten med indsatsen er at videreudvikle Mestringsskemaet i en mere ressource- og løsningsfokuseret retning samt afprøve Mestringsskemaet i kombination med BVC. De to redskaber er ikke tidligere afprøvet sammen. Socialstyrelsen udarbejder en manual for afprøvningen af redskaberne, og der forventes at ske en efterfølgende tilretning i afprøvningsperioden. I indsatsen vil Mestringsskemaet indgå i den voldsforebyggende indsats som et systematisk dialogværktøj i forhold til samtlige borgere og i arbejdet med at understøtte borgerens ressourcer. BVC vil blive anvendt i krisesituationer i forhold til borgere, hvor risiko for udadreagerende adfærd er tilstede. Som beskrevet oven for er der i indsatsen et stort fokus på, at voldsforebyggelse skal ske gennem løsningsorienteret kommunikation og dialog, borgerinddragelse, fokus på ressourcer og udvikling af borgerens mestringsstrategier. Indsatsens tilgang til voldsforebyggelse forventes at bidrage til en kulturændring på de deltagende botilbud og forsorgshjem, så der i højere grad skabes en dialogbaseret og løsningsfokuseret ramme, som bidrager til at styrke den enkelte borgers mestringsstrategier og dermed reducerer risikoen for vold. Metoderne afprøves på botilbud og forsorgshjem, og såfremt borgerne giver samtykke hertil, forventes Mestringsskemaet og BVC at kunne bidrage til en mere kvalificeret dialog mellem botilbud, forsorgshjem og behandlingspsykiatrien om, hvordan man kan forebygge, at en borger kommer i en situation, som kan udløse en voldsepisode. 3 Puljens formål Puljens formål er at forebygge og understøtte en bedre håndtering af voldsepisoder på botilbud og forsorgshjem. Samtidig er formålet at skabe viden om effekten af den løsningsorienterede tilgang til voldsforebyggelse og kombinationen af Mestringsskemaet og Bröset Violence Checklist (BVC). 4 Puljens målgruppe Puljens målgruppe er borgere i botilbud og forsorgshjem med kognitive funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser samt medarbejdere på botilbud og forsorgshjem: - Borgere med kognitive funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser, som bor på kommunale eller regionale botilbud i henhold til Servicelovens 107 og 108 og Almenboliglovens 105 samt selvejende eller private botilbud, der har driftsoverenskomst med kommune eller region i henhold til samme love og paragraffer. - Borgere, som opholder sig på kommunale eller regionale forsorgshjem i henhold til Servicelovens 110 samt selvejende og private forsorgshjem, der har driftsoverenskomst med kommune eller region. - Medarbejdere, som er ansat på kommunale eller regionale botilbud i henhold til Servicelovens 107 og 108 og Almenboliglovens 105 samt selvejende eller private botilbud, der har driftsoverenskomst med kommune eller region i henhold til samme love og paragraffer. - Medarbejdere, som er ansat på kommunale eller regionale forsorgshjem i henhold til Servicelovens 110 samt selvejende og private forsorgshjem, der har driftsoverenskomst med kommune eller region. Botilbuddet eller forsorgshjemmet skal have et ønske om at arbejde med indsatsens løsningsfokuserede tilgang til voldsforebyggelse. Målgruppen er ikke afgrænset til botilbud og forsorgshjem, som oplever meget svære voldsproblematikker, men botilbud eller forsorgshjem skal opleve, at de har en voldsproblematik, som de gerne vil arbejde på at forbedre ved at opkvalificere tilgangen og systematikken omkring den voldsforebyggende indsats i tilbuddet. Side 4 af 16

5 Da indsatsen omhandler afprøvning af et løsningsfokuseret dialogredskab, er det væsentligt, at de deltagende borgere kan kommunikere eller er kompenseret med et kommunikationsstøttende redskab. Kapacitet til refleksion, læring og/eller vaneændring er ligeledes en forudsætning. Såfremt borgerne ikke vurderes at have tilstrækkelig kapacitet på de beskrevne områder, skal det være muligt at kompensere herfor med øget inddragelse af relevant netværk - med borgerens samtykke. 5 Puljens overordnede målsætning Puljens overordnede målsætning er, at borgere og medarbejdere oplever tryghed og trivsel, og samarbejder om voldsforebyggelse. Målsætningen hviler på en præmis om, at øget tryghed, trivsel og samarbejde nedbringer risikoen for vold. Samtidig medfører færre voldsepisoder øget tryghed og trivsel. Projektet bygger endvidere på følgende antagelser, som vil blive drøftet og kvalificeret i projektperioden: Borgere og medarbejdere har en fælles interesse i at forebygge vold. Forebyggelse af vold handler i høj grad om faglighed. Forebyggelse af vold er et kerneelement i indsatsen på botilbud og forsorgshjem. Voldsproblematikken skal forstås i sin kontekst. 6 Forventede resultater De forventede resultater af indsatsen er: At reducere antallet af voldsepisoder på botilbud og forsorgshjem. At øge mestringskompetencer hos borgerne på botilbud og forsorgshjem i situationer, hvor de er i risiko for at udøve vold eller have en udadreagerende adfærd. At øge den borgeroplevede tryghed og trivsel på botilbud og forsorgshjem. At øge den medarbejderoplevede tryghed og trivsel på botilbud og forsorgshjem. At øge medarbejdernes oplevelse af at have bedre redskaber til at forebygge og håndtere konfliktsituationer på botilbud og forsorgshjem, herunder en systematisk tilgang til risikovurdering og dialog om vold og magtanvendelser. At styrke medarbejdere og borgernes samarbejde om voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem. At styrke det recoveryunderstøttende rehabiliteringsperspektiv på botilbud og forsorgshjem. 7 Ansøgerkreds Puljens ansøgerkreds omfatter kommuner og regioner. Kommuner og regioner kan søge puljen i samarbejde med én af følgende boformer: - Kommunale og regionale botilbud i henhold til Servicelovens 107 og 108 og Almenboliglovens Selvejende og private botilbud, der har driftsoverenskomst med kommune eller region i henhold til Servicelovens 107 og 108 og Almenboliglovens Kommunale og regionale forsorgshjem i henhold til Servicelovens Selvejende og private forsorgshjem, der har driftsoverenskomst med kommune eller region i henhold til Servicelovens Projektperiode Side 5 af 16

6 Midlerne skal anvendes i perioden 1. august juni Tidsplan og aktiviteter Tidsplan Fase 1: Projektopstart (august september 2015) Mål: Projekterne kommer godt fra start Velkomstmøde hos Socialstyrelsen Opstart i projektorganisationen Udarbejdelse af lokal implementeringsplan Opstartsbesøg og indledende implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen på botilbud og forsorgshjem Informationsmøde for borgerne, netværk og evt. samarbejdspartnere Baselinemåling Fase 2: Kompetenceudvikling (september december 2015) Mål: Samtlige medarbejdere er kompetenceudviklet Gennemførelse af superbrugeruddannelse for ledelse og medarbejdere Sidemandsoplæring af samtlige medarbejdere Supervision af superbrugere Evt. netværksmøde og processtøtte fra Socialstyrelsen Projekterne bidrager med data og øvrige informationer til evaluator Fase 3: Afprøvning (januar februar 2018) Mål: Afprøvning af Mestringsskema i kombination med BVC Indledende implementeringsperiode med mulighed for justering af tilgang i praksis (januar - april 2016) o Udarbejdelse af Mestringsskemaer for samtlige borgere (januar - april 2016) Afprøvningsperiode (maj 2016 februar 2018) o Supervision i anvendelsen af projektets metoder o Sidemandsoplæring o Netværksmøder og processtøtte fra Socialstyrelsen Projekterne bidrager med data og øvrige informationer til evaluator Fase 4: Afslutning (marts - juni 2018) Mål: Projektafslutning og overgang til drift Plan for forankring af projektet Projekterne bidrager med data og øvrige informationer til evaluator Evt. netværksmøde arrangeret af Socialstyrelsen Projektafslutning Side 6 af 16

7 I tabellen nedenfor uddybes de aktiviteter, som vil blive gennemført i de enkelte faser i projektet. Projektets aktiviteter Fase 1: Projektopstart (august 2015-september 2015) Velkomstmøde hos Socialstyrelsen: Socialstyrelsen introducerer til indsatsen. Opstart i projektorganisationen: På de enkelte botilbud organiseres projektet omkring en triade bestående af leder/souschef for botilbuddet/forsorgshjemmet og tilbuddets tillidsmand- og arbejdsmiljørepræsentant. Desuden etableres en styregruppe med fagchef/kontorchef/forvaltningschef som styregruppeformand. Triaden på de deltagende botilbud og forsorgshjem bliver ansvarlig for projektets fremdrift, at manualer og retningslinjer følges og har desuden en løbende kommunikation med Socialstyrelsen og ekstern evaluator. Triaden bliver endvidere ansvarlig for jævnlig supervision i henhold til projektet retningslinjer. Udarbejdelse af lokal implementeringsplan: Triaden udarbejder en implementeringsplan efter en fast skabelon fra Socialstyrelsen. Her udarbejdes bl.a. en plan for kompetenceudvikling af superbrugere og en plan for sidemandsoplæring og inddragelse af samtlige medarbejdere, herunder nattevagter, vikarer, elever mv. Desuden udarbejdes en lokal plan for supervision i henhold til projektets retningslinjer. Endelig udvikles en plan for fastholdelse af kompetencer og sidemandsoplæring af nye medarbejdere. Den lokale implementeringsplan vil både have fokus på implementeringen i projektperioden og på, hvordan denne implementering understøtter en videreførelse og forankring af metoderne efter endt projektperiode. Opstartsbesøg og -støtte på botilbud / forsorgshjem fra Socialstyrelsen: I forbindelse med opstartsbesøget drøftes og kvalificeres implementeringsplanen. Der er fokus på organisering, kommunikationsstrategi, risikovurdering, supervision, borgerinddragelse, inddragelse af netværk mv. Desuden drøftes, hvordan triaden vil sikre, at botilbuddets eller forsorgshjemmets løbende supervision understøtter projektets tilgang og metoder. Informationsmøde for borgere, netværk og evt. samarbejdspartnere: Triaden arrangerer et opstartsmøde, hvor hele personalegruppen, borgerne, relevante pårørende/netværk og evt. relevante samarbejdspartnere deltager. Her informerer triaden om projekt, plan for kompetenceudvikling, borgerinddragelse mv. Anvendelse af projektets metode forudsætter inddragelse af borgerne. Hvorvidt, der kan uddannes beboerambassadører i metoden samt det endelige omfang af borgerinddragelse, er endnu ikke fastlagt. Baselinemåling ved evaluator: Der gennemføres en baselinemåling på deltagende botilbud og forsorgshjem. Fase 2: Kompetenceudvikling (september december 2015) Gennemførelse af superbrugeruddannelse og sidemandsoplæring for ledelse og medarbejdere: Superbrugerne fra botilbud og forsorgshjem gennemgår et gratis undervisningsforløb, som skal opkvalificere dem til at arbejde med projektets metoder. 1/3 af botilbuddets eller forsorgshjemmets medarbejdere, dog max 10 deltagere pr. botilbud eller forsorgshjem uddannes som superbrugere. Uddannelsen forventes at vare 3-5 dage fordelt på moduler af én dags varighed med ca. en måneds mellemrum. Imellem modulerne forventes det, at der afsættes tid til at arbejde med en casebaseret hjemmeopgave svarende til ca. 1 arbejdsdag mellem hvert modul. Desuden skal der gennemføres sidemandsoplæring af øvrigt personale mellem modulerne. Derudover sidemandsoplærer superbrugerne nye medarbejdere i hele projektperioden. Superbrugerne fungerer som særlige ressourcepersoner i projektperioden, som øvrige medarbejdere kan sparre med. Det forventes, at der skal afsættes ca. samme tid til sidemandsoplæring på botilbuddet eller forsorgshjemmet, som til deltagelse på su- Side 7 af 16

8 perbrugeruddannelsen. Der gennemføres evt. et ekstra modul for triaden vedr. jævnlig supervision af medarbejderne i brug af projektets metoder. De endelige retningslinjer for sidemandsoplæring vil blive præsenteret i undervisningsforløbet og i en særlig superbrugermanual. Ligeledes vil retningslinjerne vedr. supervision blive præsenteret ved projektstart. Supervision af superbrugere: Som et led i superbrugeruddannelsen forventes det, at der i efteråret 2015 gennemføres en halv dags supervision med særligt fokus på sidemandsoplæring. Evt. netværksmøde og processtøtte: Der gennemføres evt. netværksmøde eller processtøtte fra Socialstyrelsen afhængig af det aktuelle behov. Projekterne bidrager med data og øvrige informationer til ekstern evaluator: Projekterne bidrager med indhentning af data til evaluering af projektet, står til rådighed for interview/projektbesøg i løbet af projektperioden samt deltager i netværksmøder, møder el. lign. i forbindelse med evalueringen. Detaljer vedr. evaluering afklares endeligt i samarbejde med evaluator. Fase 3: Afprøvning (januar 2016-februar 2018) Indledende implementeringsperiode med mulighed for justering af tilgang i praksis (januar - april 2016): Projekterne følger anvisninger fra projektets manual vedr. arbejdet med Mestringsskema og BVC. Der er tillige fokus på behov for justeringer af manual/tilgang, særligt kan der blive behov for justeringer af tilgang i forhold til projektets forskellige målgrupper. Udarbejdelse af Mestringsskemaer for samtlige borgere (januar - april 2016): Der udarbejdes Mestringsskemaer for samtlige borgerne på botilbud og forsorgshjem. Mestringsskemaerne revideres løbende i projektperioden i takt med borgernes udvikling. Monitorering:Det tilstræbes, at der udarbejdes et monitoreringssystem, som gør det muligt at monitorere borgerens udvikling i forhold til bedre mestring og færre voldsepisoder. Afprøvningsperiode (maj 2016 februar 2018): Manual, tilgang og metoder afprøves. Sidemandsoplæring: Nye medarbejdere, vikarer mv. sidemandsoplæres løbende. Netværksmøder og processtøtte: Socialstyrelsen yder løbende processtøtte til deltagerne i den periode, hvor afprøvningen af den samlede indsats foregår. Socialstyrelsen foretager projektbesøg og afholder ca. to årlige netværksmøder for botilbuddene og forsorgshjemmene. Supervision i anvendelsen af projektets metoder: Fra 2016 frem til 2018 gennemføres løbende supervision. Fokus vil være på arbejdet med projektets metode i praksis. Det er et krav, at triaden forpligter sig til at modtage ekstern supervision i projektperioden. Endvidere at triaden lokalt varetager løbende supervision i brug af projektets metoder med afsæt i projektets retningslinjer. Det forventes, at supervisionen fra triaden gennemføres på gruppeniveau og vil udgøre ca. én time hver 14 dag. Triaden kan evt. uddelegere supervisionsopgaven til andre superbrugere med kompetencer inden for coaching eller lignende. Den endelige proces for supervisionen vil blive fastlagt i projektets indledende fase. Endvidere at projektet forpligter sig at udarbejde en model for, hvordan den interne supervision (som allerede foregår på stedet) vil understøtte aktiviteterne i projektet. Projekterne bidrager med data til evaluator: Projekterne bidrager med indhentning af data til evaluering af projektet, står til rådighed for interview/projektbesøg i løbet af projektperioden samt deltager i netværksmøder, møder el. lign. i forbindelse med evalueringen. Detaljer vedr. evaluering afklares endeligt i samarbejde med evaluator. Fase 4: Afslutning (marts-juni 2018) Plan for forankring af projektet: Ved projektets afslutning udarbejdes en konkret plan for forankring af projektet, herunder overgang til permanent drift. Her tages stilling til, hvordan kompetencerne Side 8 af 16

9 vedligeholdes i personalegruppen fremadrettet og evt. indgår i botilbuddets eller forsorgshjemmets permanente supervision. Projekterne bidrager med data til evaluator: Der gennemføres en slutmåling i foråret 2018 og evt. en midtvejsevaluering i Detaljer vedr. evaluering afklares endeligt i samarbejde med evaluator. 10 Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde 10.1 Kriterier for tildeling af støtte Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at ansøger lever op til ansøgningskriterierne nedenfor. I ansøgningen skal der gøres rede for, hvorvidt dette er tilfældet. Formål og målgruppe: Det er et krav, at projektets formål og målgruppe falder indenfor puljens formål og målgruppe. Anvendelse af Mestringsskema i kombination med BVC: Det er et krav, at projektet forpligter sig til at arbejde med metode og redskaber med afsæt i manual herfor, som udarbejdes af Socialstyrelsen. Organisering: Det er et krav, at projektet forpligter sig til at nedsætte en styregruppe samt projektgruppe, den såkaldte triade. Uddannelsesforløb: Det er et krav, at projektet forpligter sig til at sende medarbejdere på uddannelsesforløb, samt til at følge manualen i forhold til sidemandsoplæring af øvrige medarbejdere i tilbuddet og beskrevne supervisionsaktiviteter. Ekstern og intern supervision: Det er et krav, at projektet forpligter sig til at modtage ekstern supervision i projektperioden. Endvidere at projektet forpligter sig at udarbejde en model for, hvordan den interne supervision (som allerede foregår på stedet) vil understøtte aktiviteterne i projektet. Evaluering: Det er et krav, at projektet forpligter sig til at bidrage med indhentning af data til evaluering af projektet samt at stå til rådighed for interview/projektbesøg i løbet af projektperioden samt deltager i netværksmøder, møder el. lign. i forbindelse med evalueringen. Medfinansiering: Det er et krav, at projektet selv stiller personaleressourcer til rådighed i forbindelse med den lokale implementering og det daglige arbejde med metoderne med henblik op at sikre forankring. Det er et krav, at projektet minimum yder en medfinansiering på 0,3 mio. kr. i hele projektperioden Krav til beskrivelse af projektet Ud over de ovenfor opstillede ansøgningskriterier skal projektansøgningen indeholde nedenstående oplysninger. Disse oplysninger vil, sammen med projekternes beskrivelse af ansøgningskriterierne, indgå i vurderingen af ansøgningerne: Beskriv projektets formål: I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilke forandringer det skal medføre for målgruppen. Det er et krav, at det enkelte botilbud eller forsorgshjem eksplicit beskriver deres motivation for at deltage i projektet, herunder hvilke særlige problem- Side 9 af 16

10 stillinger i forhold til vold og udadreagerende adfærd, der gør sig gældende på botilbuddet. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål. Beskriv projektets målgruppe Målgruppebeskrivelsen skal holde sig inden for den overordnede beskrivelse af målgruppen for dette projekt. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger for beboergruppen: Hvem indgår i målgruppen? o En detaljeret beskrivelse af målgruppen på botilbuddet eller forsorgshjemmet, herunder funktionsniveau, ressourcer, vanskeligheder, misbrug, domfældte, aldersfordeling, forskellige etnicitet mv. Hvor mange er der i målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? o Alle borgerne i botilbuddet eller på forsorgshjemmet forventes at være omfattet af projektet. Såfremt nogle borgerne forventes ekskluderet fra projektet, skal dette begrundes i projektbeskrivelsen. o På særligt store botilbud eller forsorgshjem kan involveringen dog afgrænses til to eller tre afdelinger. I sådanne tilfælde skal det pågældende botilbud eller forsorgshjem kunne argumentere for nødvendigheden af denne afgrænsning ved ansøgning om midler fra puljen. Hvordan arbejdes der aktuelt med inddragelse af borgerne og netværk på botilbud og forsorgshjem, og hvordan forventer man igennem projektperioden at udvikle dette område? o Hvordan forventer man at inddrage borgerne og netværk. Især borgerne med kognitive funktionsnedsættelser og kommunikative vanskeligheder kan have et øget behov for inddragelse af pårørende eller andet relevant netværk. Borgerne inddragelse er derfor særligt relevant at uddybe i forhold til særligt sårbare borgerne. Såfremt en vurdering af beboertrivsel allerede eksisterer, bedes det uddybes: Hvordan er trivslen i beboergruppen? Det kan være på baggrund af tilfredshedsundersøgelser, evalueringer m.m. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger for medarbejdergruppen: Hvor mange medarbejdere er ansat på botilbuddet eller forsorgshjemmet? o Fordeling på uddannelser (ingen uddannelse, kort erhvervsrettet uddannelse (under 2 år), mellemlang videregående (3-4 ½ år), lang videregående uddannelse (5 år eller mere) o Omfanget af udskiftningen i personalegruppen Hvor stort har omfanget af trusler, vold og magtanvendelser været indenfor de sidste to år? Det skal fremgå hvilke registreringer, der er taget afsæt i, eller der er tale om skøn. Det er ikke et krav, at voldsproblematikken skal være meget omfangsrig for at deltage i projektet, men botilbuddet eller forsorgshjem skal opleve, at der er en voldsproblematik, som man gerne vil arbejde på at forbedre. Hvordan er trivslen i medarbejdergruppen? Det kan være på baggrund af skøn, APV, tilfredshedsundersøgelser, evalueringer mm. Det skal fremgå, hvilke registreringer, der er taget afsæt i, eller om der er tale om skøn. Beskriv nuværende praksis i forhold til forebyggelse af vold: Der skal i ansøgningen indgå en uddybende beskrivelse af nuværende praksis i forhold til forebyggelse af vold, herunder om der allerede bliver arbejdet med BVC eller andre metoder/redskaber til risikovurdering og voldsforebyggelse. Hvis det er tilfældet, uddybes det, hvilke redskaber det drejer sig om, hvor længe arbejdet har stået på, samt hvilke erfaringer man har med indsatsen. Hvis der allerede arbejdes med risikovurdering/voldsforebyggelse, skal det uddybes, hvorvidt man ophører med at bruge redskabet/metoden i projektperioden, eller hvordan dette sammentænkes med den løsningsfokuserede tilgang til brug af Mestringsskema og BVC. Side 10 af 16

11 Klar og præcis beskrivelse af delmål på beboerniveau. Udover de mål, der er fastsat i projektet, skal der opstilles delmål inden for projektets rammer. Endvidere skal projekts forandringsteori vedlægges. Den forandringsteori skal ligeledes holdes inden for projektets rammer. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling: Med udgangspunkt i ansøgningskriterierne ovenfor vedrørende projektansvar, projektledelse, styregruppe og supervision skal ansøger beskrive: Hvordan vil der processuelt og organisatorisk blive arbejdet med projektet: o Beskriv projektets tids- og aktivitetsplan (skal følge faserne i projektets overordnede tids- og aktivitetsplan). Det skal angives, om nogle lokale aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er nogle særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes. o Beskriv hvordan samtlige medarbejdere vil blive inddraget i forhold til projekt- og kompetenceudvikling (herunder nattevagter, vikarer, nyansatte, studerende mv.), beboere, relevante pårørende/netværk samt evt. samarbejdspartnere i indsatsen. o Beskriv hvor mange uddannelsespladser, projektet ønsker (der kan dog max ansøges om 10 pladser). Hvordan vil projektet understøtte øvrige indsatser i botilbuddet eller forsorgshjemmet? o Beskriv hvilke andre relevante tilgange og metoder, der anvendes det kan f.eks. være andre recoveryorienterede indsatser. Hvordan kan disse metoder og tilgange sammentænkes med Mestringsskema i kombination med BVC? Hvordan vil projektet blive organiseret og ledet, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling, projektlederens og triadens beføjelser, hvem der overordnet er ansvarlig for projektet, samt hvordan man sikrer projektets fremdrift? Hvordan vil den eksisterede interne supervision i botilbud eller forsorgshjem understøtte aktiviteterne i projektet? o Hvordan vil man sikre, at supervisor får kendskab til ændrede arbejdsgange som følge af anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang til brug af Mestringsskema i kombination med BVC og dermed kan støtte op om implementeringen af metoden? o Hvordan vil triaden samarbejde med supervisor omkring supervision? Beskriv, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteter og resultater: Se afsnittet om krav til målbeskrivelse og dokumentation nedenfor. Beskriv forankring af projektet: Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperioden skal beskrives Krav til målbeskrivelse og dokumentation Det er centralt, at det i projektbeskrivelsen sandsynliggøres, at projektet fremmer puljens overordnede formål og mål. Dette gøres ved at opstille delmål og en forandringsteori for projektet jf. figur 1. Figur 1.Forandringsteorimodel for det samlede projekt. Denne forandringsteori videreudvikles og kvalificeres i løbet af projektet. Side 11 af 16

12 Delmål og forandringsteorien ses som supplement til projektets overordnede mål og forandringsteori. Delmålene skal have fokus på effekten for borgeren (også kaldet outcome-fokus/fokus på resultater), og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter. De opstillede mål skal være SMART-sikrede jf. nedenstående beskrivelse. Et SMART-sikret mål har fokus på forandring for brugeren. Udvælg nogle få og væsentlige forandringsmål, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser i form af registrerede data for at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle fem nedenstående betingelser: S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. Eksempel Gennem et kognitivt behandlingsprogram skal brugeren ændre adfærd, således at den uønskede adfærd (fx tvangstanker) mindskes og efter et halvt år forsvinder. Dette skal medføre, at 75 pct. af projektets brugere indenfor et år ændrer adfærd, at fravær i skolen nedbringes til normalt, at brugeren påbegynder fritidsaktiviteter og opnår et større netværk. Side 12 af 16

13 Der foretages løbende opfølgning og monitorering, som er indarbejdet i metodemanualerne. Der er etableret et IT-baseret registreringssystem, der løbende kan måle på ovenstående parametre Dokumentation Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine delmål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for målgruppen. Derfor skal der årlig indsendes en erklæring for projektforløb. Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Derudover skal projektet bidrage med indhentning af data til evaluering af projektet og stå til rådighed for interviews/projektbesøg i løbet af projektperioden samt deltage i netværksmøder el. lign. i forbindelse med evalueringen, som foretages af en ekstern evaluator. Projekter der tildeles støtte vil desuden blive bedt om at indsende yderligere oplysninger om botilbuddet eller forsorgshjemmet til Socialstyrelsen. Dette skal bidrage til at kvalificere projektets overordnede evaluering. 11 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Projektet skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Projektet må også overveje, om tilbuddet skal indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 12 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet bl.a. i forhold til triade, undervisning, superbrugeruddannelse og sidemandsoplæring. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil bl.a. i forhold til undervisning. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter. 6. Udgifter til supervision. 7. Udgifter til formidling. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 13 Der kan ikke søges tilskud til Side 13 af 16

14 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises til Uddannelsespuljen for frivillige, se Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 14 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 1.juni 2015 kl. 12. Efter denne dato kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt social-, børne- og integrationsministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i juli Spørgsmål vedr. om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Socialfaglige spørgsmål behandles af Socialstyrelsens kontor for psykosociale indsatser. Spørgsmål kan stilles via tlf eller hego@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. I budgettet skal det alene angives, hvor mange midler der ansøges om i nærværende pulje. Således skal det ikke i budgettet, som indsendes sammen med ansøgningen, angives, hvor stor en andel der er medfinansiering Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Side 14 af 16

15 Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 14.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Side 15 af 16

16 Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 16 af 16