BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OFFENTLIGGØR BOLIGPRISINDEKS FOR 3. KVARTAL 2014

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 3 VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OFFENTLIGGØR BOLIGPRISINDEKS FOR 3. KVARTAL 214 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør hermed for 2. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen af de handlede boligers kvalitet er forsøgt renset ud af talmaterialet. De offentliggjorte indeks dækker perioden fra 1. kvartal 1992 til og med 3. kvartal 214. Det talmateriale, som indekset er baseret på, gør det muligt at beskrive en række strukturelle forhold på boligmarkedet, som man normalt ikke ser dækket i prisoplysninger. Der præsenteres først en kort analyse af hovedtendenserne i tallene. Dernæst opsummerer vi prisudviklingen i en tabel. Efterfølgende vises prisudviklingen ved indeks i en række figurer, der dækker boligmarkedet opdelt på huse og ejerlejligheder, der hver især igen fordeles på geografi, boligens alder samt størrelse. Som noget særligt bringes i dette nummer en opdeling af prisudviklingen for ejerlejligheder fordelt efter, om de er beliggende i stueetagen eller fra 1. sal og op. Boligøkonomisk Videncenter er ikke bekendt med, at der før er offentliggjort en sådan analyse i Danmark. Konstruktionen af vores prisindeks er en forholdsvis teknisk øvelse, som er beskrevet i et særskilt metodenotat. Interesserede kan rekvirere dette ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. I afslutningen af Bolig&Tal3 er metoden forsøgt beskrevet simplificeret. De, der ønsker at se detaljerede oplysninger om prisernes udvikling henvises til hvor et excel-ark med alle prisindeks i tal kan downloades. Markedstendenser i 214 Priserne på huse er i gennemsnit faldet med 1,6% i 3. kvartal 214. Priserne på lejligheder er i samme periode steget med,4%. Inddrages de sidste fire kvartaler, er priserne på huse steget med 2,4%, mens lejlighederne er steget med 5,2%. Disse tal dækker dog over det faktum, at priserne udvikler sig meget forskelligt i regionerne. Både huse og ejerlejligheder stiger mest i Region Hovedstaden, mens de falder mest i Region Sjælland. Disse konklusioner fremstår endnu tydeligere, når man ser på udviklingen over de seneste 5 år. Udviklingen i de største danske bykommuner har været forskelligartet i perioden efter, at den såkaldte boligpris-boble brast. Tre store bykommuner, København, Aarhus og Aalborg skiller sig ud. Vurderet ud fra udviklingen i BVC s indeks, så nåede disse kommuner hurtigt en bund under krisen. Den tid, der gik fra at priserne toppede, og til at de nåede bunden, var i disse kommuner på 5 7 kvartaler. De har herefter haft en periode på kvartaler, hvor priserne har kunnet normalisere sig. Det har medført, at boligpriserne i Aalborg i 3. kvartal 214 lå,8% over niveauet fra toppunktet, mens priserne i København og Aarhus lå hhv. 1,5% og 4,1% under niveauet fra toppen. Der er her ikke korrigeret for den almindelige inflation i samfundet. Disse tre områder er samtidig kendetegnet af en relativt kraftig stigning i indbyggertallet. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

2 I Aalborg, hvor det kun tog 5 kvartaler efter, at priserne toppede, til de fandt en ny bund, var prisfaldet beskedent med 11,5%. Det skal sammenholdes med, at priserne før toppen var gået op med 56,3% i tiden fra 1. kvartal 2 til toppunktet i 3. kvartal 28. Boligkrisen ramte således ikke Aalborg særlig voldsomt. Mens Aalborg blev forskånet for de helt store udsving i priserne, så blev København udsat for mere markante udsving, og dette marked virker således mere følsomt sammenlignet med Aalborg. I København steg priserne fra 1. kvartal 2 til toppunktet i 1. kvartal 27 med hele 82,9%. Derefter faldt priserne med 3,7% i løbet af 7 kvartaler. En særlig status har markedet i Esbjerg. Boligpriserne steg også markant i Esbjerg i løbet af erne. Efter at priserne kulminerede, tog det ret lang tid, 16 kvartaler, førend at markedet fandt sig en bund. Siden er priserne gået fremad i 9 kvartaler. I 3. kvartal 214 lå priserne 4,4% under toppunktet. Esbjerg er således tæt på toppunktet, selv om kommunen ikke har en nævneværdig vækst i indbyggertallet. Fra 27 til 214 steg indbyggertallet i kommunen med,8%. Det skal sammenholdes med, at indbyggertallet i København steg 12,8% og i Aarhus 9,2%. I andre store bykommuner i form af Odense, Randers, Herning, Vejle, Silkeborg, Kolding og Viborg ligger boligpriserne i 3. kvartal 214 mellem 11,2% 19,4% fra toppunktet. I disse kommuner gik der fra 13 til 25 kvartaler efter boligpriserne toppede, før markedet havde nået bunden og vendte. I disse områder har der siden været en periode på 3 til 12 kvartaler, hvor priserne har kunnet stige. På grund af, at der er færre transaktioner på by-niveau end regions-niveau ser vi større udsving fra kvartal til kvartal her. Derfor skal man tolke tallene for de enkelte bykommuner med forsigtighed. Særlige indeks for stuelejligheder og lejligheder fra 1. sal og op I denne udgave af Bolig&Tal er der tilføjet et nyt indeks. Det viser, hvordan det er gået priserne for dels stuelejligheder og dels for lejligheder beliggende fra 1. sal og op fra 1992 til i dag. BVC har opstillet disse indeks fordi, mange tror, at stuelejligheder er mindre efterspurgte, og at man derfor får en vis rabat ved at købe disse lejligheder frem for lejligheder højere oppe. Argumentet er angiveligt, at forbipasserende kan kigge direkte ind i lejlighederne, samtidig med Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

3 at stuelejligheder kan være mere udsatte for indbrud. Endvidere kan lejligheder i stueplan være mørkere end lejligheder højere oppe i en ejendom. Priserne på stuelejligheder er kun steget marginalt mindre end øvrige ejerlejligheder, når vi ser tilbage til Stuelejligheder er fra 1. kvartal 1992 til 3. kvartal 214 i gennemsnit steget med 5,41% om året. I samme periode er ejerlejligheder fra 1. sal og op steget med 5,89% i gennemsnit om året. Selv om forskellen i stigningstakt er marginal fra år til år, så indebærer den, at de lejligheder, der ligger over stueplanet, i løbet af de 23 år fra 1992 og frem til starten af 215 er gået små 1% mere op end stuelejlighederne på landsplan. Boligøkonomisk Videncenter har også set på tal for de absolutte kvadratmeterpriser på de handlede lejligheder, alt efter om de er stue- eller ikke-stuelejligheder. Disse tal er et gennemsnit for alle handlede lejligheder i de enkelte kvartaler, og de er i modsætning til prisindekset ikke korrigeret for ændringer i kvaliteten af de handlede lejligheder. Selv om der ikke er store år-til-år ændringer i stigningstakten for priserne på stuelejligheder i forhold til lejligheder højere oppe i ejendommene, så er situationen i dag den, at en stuelejlighed i København koster kroner pr. kvadratmeter i gennemsnit. En lejlighed, der ligger på 1. sal eller derover, koster i gennemsnit kroner pr. kvadratmeter. Hvis man køber en lejlighed på 85 kvadratmeter, så svarer denne prisforskel til, at man sparer 29. kroner ved at vælge stuelejligheden. For landet som helhed er forskellen 245. kr. og dermed noget mindre for en lejlighed på 85 kvadratmeter. Det kan forekomme uretfærdigt, at stuelejlighederne er cirka en kvart million kroner billigere end de andre lejligheder. Det er jo langt fra alle stuelejligheder, hvor man kan kigge direkte ind. Mange stuelejligheder er højtliggende. Hertil kommer, at der er mange stuelejligheder, som ikke ligger direkte ud til en åben gade, så det i virkeligheden er ret få, som naturligt kommer forbi. Mange ældre er så gangbesværede, at de er tvunget til at lede efter en stuelejlighed, eller en ejendom med elevator, og det burde øge interessen for stuelejligheder. Der kan også være børnefamilier, som finder den lettere adgang fra stueplanet til udendørsarealer attraktiv og derfor foretrækker en stuelejlighed. Når stuelejligheder alligevel i gennemsnit er så meget billigere end de øvrige lejligheder, så kan det afspejle en vis variation mellem forskellige stuelejligheder. En høj stuelejlighed i en stille gade i et attraktivt kvarter oppebærer sandsynligvis en lille rabat, mens omvendt en lav stuelejlighed ud til en vej med megen trafikstøj kan have et mere markant prisafslag i forhold til lejligheder højere oppe i ejendommen. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 3

4 Sammenfatning i tabelform I nedenstående tabeller ses prisudviklingen i procent for udvalgte dele af boligmarkedet. For en mere detaljeret gennemgang henvises til data i Excel på Enfamiliehuse Område 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet -1,6% 2,4% -3,8% 179,5% Region Hovedstaden -,6% 6,5% 11,6% 287,4% Region Sjælland -2,9% -1,3% -15,7% 139,5% Region Syddanmark -1,5% 2,1% -7,9% 154,1% Region Midtjylland -1,9% -,7% -5,1% 169,% Region Nordjylland,2% 7,% -4,8% 147,7% København -1,8% 14,8% 27,3% 487,5% Aarhus -2,% 6,% 9,4% 281,8% Odense -1,% 1,5% 4,4% 28,2% Aalborg 3,4% 1,% 7,7% 23,9% Ejerlejligheder Område 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet,4% 5,2% 17,9% 255,2% Region Hovedstaden,2% 7,2% 26,4% 39,7% Region Sjælland -4,3%,6% -11,1% 116,7% Region Syddanmark -2,5% 2,%,4% 148,3% Region Midtjylland 3,1% 1,8% 12,3% 217,7% Region Nordjylland 1,2% 5,4% 12,% 195,3% København -,5% 8,2% 33,1% 393,2% Aarhus,8% 3,6% 2,4% 281,8% Odense 1,1% 5,9% 6,6% 184,% Aalborg,2% 3,6% 13,2% 24,8% Enfamiliehuse fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196 -,8% 3,2% -3,8% 22,3% ,4% 1,8% -5,% 146,1% Efter 198-1,1% 2,7%,7% 227,1% Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196,1% 6,6% 22,4% 313,6% ,2%,4% 5,7% 163,8% Efter 198 3,% 8,% 2,9% 149,7% Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 4

5 Enfamiliehuse fordelt efter størrelse på landsbasis Opførelsesår 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 12 m2,8% 3,3% -4,2% 163,% m2-2,2% 1,7% -4,% 182,7% Over 16 m2-4,5% 2,3% -2,6% 24,9% Ejerlejligheder fordelt efter størrelse på landsbasis Opførelsesår 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 6 m2,4% 5,4% 16,7% 219,3% 6-9 m2,8% 4,3% 17,3% 247,5% Over 9 m2,% 7,7% 23,2% 338,7% Murermestervillaer og Parcelhuse på landsbasis Opførelsesår 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Murermestervillaer -2,5%,1% 2,9% 274,1% "Parcelhuse" -1,3% 2,8% -4,2% 173,1% Stuelejligheder og 1. sals lejligheder på landsbasis Opførelsesår 3. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Stuelejligheder 2,2% 3,8% 13,9% 23,2% 1. sals lejligheder -,1% 5,6% 19,1% 262,5% På de efterfølgende sider vises prisudviklingen grafisk for mere end 15 indeks, som illustreres i 56 figurer. Der laves indeks for enfamiliehuse og for ejerlejligheder. Her ses en oversigt over de indeks, som laves: - Hele landet - Regionerne Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - Landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland, Østsjælland, Vestog Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland 1 - Hver af kommunerne København, Odense, Aalborg, Aarhus, Næstved, Slagelse, Guldborgsund, Roskilde, Holbæk, Lolland, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for enfamiliehuse - Hver af kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aalborg, Aarhus, Gentofte, Næstved, Slagelse, Roskilde, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for ejerlejligheder Derudover laves de specielle indeks, hvor indeksene opdeles på baggrund af forskellige karakteristika. Således sammenligner vi: 1 Bornholm er den eneste landsdel der ikke laves indeks for, hvilket skyldes et for lavt antal handler. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 5

6 - Stuelejligheder og lejligheder fra 1. sal og op - Murermestervillaer og parcelhuse - Små, mellem og store enfamiliehuse - Små, mellem og store ejerlejligheder - Ældre, nyere og nye enfamiliehuse - Ældre, nyere og nye ejerlejligheder Disse særlige indeks laves typisk for hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Landsdel Københavns Omegn, Storbyerne København, Aarhus, Aalborg og Odense som et samlet indeks samt resten af landet. De særlige indeks som vedrører ejerlejligheder laves også for København og Frederiksberg særskilt. Herefter følger i figur 1-56 de omtalte indeks som alle har start i 1992 med indeksværdi 1. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 6

7 HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (ENFAMILIEHUSE) Figur 1: Enfamiliehuse og Ejerlejligheder Hele landet Figur 2: Enfamiliehuse De fem regioner Enfamiliehuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Figur 3: Enfamiliehuse Landsdele på Sjælland Figur 4: Enfamiliehuse Landsdele i Jylland samt Fyn Byen København Fyn Københavns Omegn 35 Sydjylland 4 Nordsjælland 3 Vestjylland Østsjælland 25 Østjylland 3 Vest- og Sydsjælland 2 Nordjylland Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 7

8 UDVALGTE KOMMUNER (ENFAMILIEHUSE) Figur 5: Enfamiliehuse - De fire største byer Figur 6: Enfamiliehuse Udvalgte kommuner på Sjælland København Odense Aarhus Aalborg Figur 7: Enfamiliehuse Udvalgte kommuner i Jylland og på Fyn Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Kolding Silkeborg Vejle Viborg Herning Randers Horsens København Næstved Slagelse Guldborgsund Roskilde Holbæk Lolland Gentofte Gladsaxe Helsingør Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 8

9 HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (EJERLEJLIGHEDER) Figur 8: Ejerlejligheder og enfamiliehuse hele landet Figur 9: Ejerlejligheder De fem regioner Enfamiliehuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Figur 1: Ejerlejligheder Landsdele på Sjælland Figur 11: Ejerlejligheder Landsdele i Jylland samt Fyn 6 4 Byen København Fyn 35 5 Københavns Omegn Sydjylland Nordsjælland 3 Vestjylland 4 Østsjælland Østjylland 25 Vest- og Sydsjælland Nordjylland Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 9

10 UDVALGTE KOMMUNER (EJERLEJLIGHEDER) Figur 12: Ejerlejligheder De fem største byer Figur 13: Ejerlejligheder Udvalgte kommuner på Sjælland 6 6 København København Frederiksberg 5 Frederiksberg 5 Odense Gentofte 4 Aarhus 4 Roskilde 3 Aalborg 3 Næstved 2 2 Slagelse Høje-Taastrup 1 1 Gladsaxe Helsingør Figur 14: Ejerlejligheder Udvalgte kommuner i Jylland og på Fyn 5 Odense 45 Aarhus 4 Aalborg 35 Randers 3 Viborg 25 Herning 2 15 Horsens 1 Esbjerg 5 Silkeborg Vejle Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

11 STUELEJLIGHEDER VS. LEJLIGHEDER FRA 1. SAL OG OP Figur 15: Stuelejligheder vs. fra 1. sal op hele landet Figur 16: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Region Hovedstaden Stuelejligheder 1. sal og op Stuelejligheder 1. sal og op Figur 17: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Københavns Omegn Figur 18: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Region Østsjælland Stuelejligheder 1 Stuelejligheder 5 1. sal og op 5 1. sal og op Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 11

12 STUELEJLIGHEDER VS. LEJLIGHEDER FRA 1. SAL OG OP Figur 19: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op De fire største byer Figur 2: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Resten af landet Stuelejligheder 1. sal og op Stuelejligheder 1. sal og op Figur 21: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op København Figur 22: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Frederiksberg Stuelejligheder 1 1. sal og op Stuelejligheder 1 1. sal og op Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 12

13 MURERMESTERVILLAER VS. PARCELHUSE Figur 23: Murermestervillaer og parcelhuse Hele landet Figur 24: Murermestervillaer og parcelhuse Region Hovedstaden Murermestervillaer 5 Parcelhuse Murermestervillaer Parcelhuse Figur 25: Murermestervillaer og parcelhuse Københavns Omegn Murermestervillaer Parcelhuse Figur 26: Murermestervillaer og parcelhuse Region Sjælland Murermestervillaer 5 Parcelhuse Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 13

14 MURERMESTERVILLAER VS. PARCELHUSE Figur 27: Murermestervillaer og parcelhuse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense Figur 28: Murermestervillaer og parcelhuse Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) Murermestervillaer Parcelhuse 1 Murermestervillaer Parcelhuse Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 14

15 SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 29: Villaer fordelt efter størrelse Hele landet Figur 3: Villaer fordelt efter størrelse Region Hovedstaden <12 m m2 5 >16 m <12 m m2 >16 m Figur 31: Villaer fordelt efter størrelse Københavns Omegn Figur 32: Villaer fordelt efter størrelse Region Sjælland <12 m2 <12 m m m2 5 >16 m2 >16 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 15

16 SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 33: Villaer fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense <12 m m2 5 >16 m Figur 34: Villaer fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) <12 m m2 >16 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 16

17 SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 35: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Hele landet Figur 36: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Hovedstad <6 m m2 5 >9 m <6 m2 6-9 m2 >9 m Figur 37: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse KBH Omegn Figur 38: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Sjælland <6 m m2 >9 m <6 m2 6-9 m2 5 >9 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 17

18 SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 39: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense <6 m2 6-9 m2 >9 m Figur 4: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) <6 m m2 5 >9 m Figur 41: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - København Figur 42: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Frederiksberg <6 m m2 >9 m <6 m2 6-9 m2 1 >9 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 18

19 ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 43: Villaer fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 44: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Hovedstaden Før Efter Før Efter Figur 45: Villaer fordelt efter opførelsesår Københavns omegn Figur 46: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Sjælland Før Før Efter Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 19

20 ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 47: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense Før Efter Figur 48: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) Før Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

21 ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 49: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 5: Ejerlejligheder efter opførelsesår Region Hovedstaden Før Efter Figur 51: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Københavns omegn Før Efter Før 196 Efter Figur 52: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Region Sjælland Før Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 21

22 ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 53: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense Før Efter Figur 54: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte byer) Før Efter Figur 55: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - København Figur 56: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Frederiksberg Før Efter Før Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 22

23 SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE BOLIGPRISINDEKS I nedenstående figurer sammenlignes Boligøkonomisk Videncenters boligprisindeks med de tilsvarende indeks, som Danmarks Statistik og Realkreditrådet laver for hele landet. Til trods for at de tre indeks beregnes på tre forskellige måder, har de fulgtes tæt det meste af perioden fra 1992 til 3. kvartal 214. Figur 57: Danske boligprisindeks Hele landet, enfamiliehuse (1. kvartal 25 = 1) Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Figur 58: Danske boligprisindeks Hele landet, ejerlejligheder (1. kvartal 25 = 1) Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 23

24 INDEKSMETODEN KORT FORTALT Indeksene laves via repeat sales -metoden, som på dansk kan udtrykkes gentagne-salg - metoden. Metoden er relativt ukendt i Danmark, da der ikke er andre som udgiver boligprisindeks ved brug af denne metode i Danmark. Det er der til gengæld i mange andre lande, og i USA konstrueres de velkendte S&P/Case-Shiller boligprisindeks via repeat sales metoden. Metoden har til formål at korrigere for det problem, at boliger er meget forskelligartede størrelser med stor variation i for eksempel arkitektur, kvalitet, vedligeholdelsesstand og naboomgivelser. Problemet består i, at de boliger, der sælges i ét kvartal ikke er nøjagtig de samme, som sælges i alle andre kvartaler. Det medfører, at boligpriserne beregnet ved en simpel metode påvirkes af forskelle i typen og sammensætningen af de boliger, som sælges i de enkelte kvartaler. Der er forskellige metoder til at korrigere for det beskrevne problem. Gentagne-salg metoden er en af dem, og den introduceres nu i Danmark med dette indeks. Ved gentagne-salg metoden anvendes prisudviklingen for de boliger, hvor der kan observeres mindst to salg af samme bolig inden for perioden fra 1992 og frem til i dag. Det betyder også, at indekset ikke gør brug af bolighandler, hvor der højest kan observeres en enkelt handel siden Derfor kan der naturligt forekomme forskelle mellem de indeks som beregnes, her og de indeks som beregnes af andre aktører i Danmark. For en mere udførlig beskrivelse henvises til metodenotatet som kan rekvireres ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. Januar 215 Boligøkonomisk Videncenter Marc Lund Andersen Tlf.nr.: Mail: man@bvc.dk Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet