Fællesdanske ord i en dialektordbog. Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet

Transkript

1 Fællesdanske ord i en dialektordbog Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet 1

2 et Skejern brugt til at skære Skeer med, det blev også brugt til at glatte efter med efter Hultingsel Metalskeer de brænds HF. det skulde være Benvedtræ HF Tidslerne de sdegs 2

3 Seddel udskrevet fra kompleteringskladde 3

4 Fællesdanske ord 1. Gamle ord (arveord, gamle låne- og fremmedord), fx han, gris, hoved, god, blive, gøre, køre, lade. 2. Nyere ord 2.1 Daterbare ud fra ekstralingvistiske kriterier, fx andelsmejeri, højskole, forsamlingshus, juletræ, knapstøvle, hakkebøf, gardin. 2.2 Ikke daterbare ud fra ekstralingvistiske kriterier, fx skulder (afløser aksel, hærde), hest (afløser bæst), strikke vb. (afløser binde, lænke mm), halte (afløser lamme, lumpe mm). 4

5 Verbet halte Halte v 1.være halt; bevæge sig med ujævn, hinkende gang, trække på benet S(spor opt), øvr Ø(spor opt, yngre, LollO); jf lamme, linke, lumpe [..] 2.(overf) fungere dårligt vf(rors), Lgl(Hu) [..] 5

6 Fra kassen med halte v. [hajlde] yngre også [halde]. Men ordet er ret sjældent i Maalet, det sædvanlige er og især var lamme. (lokal optegner, Østfyn ca. 1925) [hald:] kendes og bruges, men mere alm er lamme uo. (optegner, Østfyn ca. 1925) 6

7 Enstavede s-former bids den hund? (hjemmelavet sennep) det var noget der kunne bids træskeer var gode at spise med, metalskeer de brænds kom ikke for nær kakkelovnen, den brænds 7

8 Variation i præpositionsbrug I forb glad for ngn ell ngt Han er glad for de våde varer Sjælland I forb glad i ngn Han er glad i hende Sjælland I forb glad med ngn ell ngt Lars er glad med eventyrerne Sjælland, Falster, Ærø i forb glad ved ngn ell ngt jeg har altid været glad ved pølser Fyn, Tåsinge, Langeland 8

9 Ikke, betydning A dss itte II [..] dels br som udtr for emfase, affekt olgn, fx som den afgjorte benægtelse, der forlener nægtelsen med større ivrighed ell når der skal siges et borgerligt ord, dels m status som en yngre variant af itte II; i det flg behandles overvejende den emfatisk-affektive anv. 9

10 Ikke adv Har du snakket med far nej, jeg har ikke, jeg må vel komme ind ad døren først (Sydvestsjælland) Jeg tror jeg skal ud og løbe på skøjter Nej, du skalleke ( hvæsede hun gerne arrigt ) (Nordvestsjælland) Vil du-itte smage nej, jeg vil ikke, jeg skal ikke have noget (Østsjælland) 10

11 Fra redaktionsreglerne Opslagsordet kan (undtagelsesvis) indgå i definitionen, hvis denne ellers ville meget lang og omstændelig. I definitionen af dyre-, fugle- og fiske navne skrives normalt ikke de latinske betegnelser, men fx dyret abe, fisken xx, fuglen xx 11

12 Artiklen fugl, betydning1-1) om dyrearten fugl, især om vilde fugle -1.1) om vild fugl i alm Ø(alm): [..] -1.2) brugt om spec fugle(arter) # dss spurv M(Fan Molb.S), L(Hors), Æ(Lyø): [..] Hva æ de for i ful, far? de æ ænne nouen ful ming dræing, de æ en krae L(Hors) -1.3) sg brugt koll S(spor opt): vi kunne ikke have lov at have dem (kirsebærerne) for fugl 12

13 Definitioner med moderne indslag kræft -1) sygdom der ytrer sig ved dannelse af svulster. -1.1) om livstruende sygdom hos mennesker og dyr (karakteriseret ved abnorm celledeling) Ø(alm, LollO, LglO). -1.2) om plantesygdom på træer og buske (fremkaldt af bakterier og svampe) koge -2) i overf anv af bet ) boble, syde som følge af kemiske processer (fx om kalk der læskes ell syltetøj der gærer) Ø(spor opt) 13

14 gardin i Ømålsordbogen og Den Danske Ordbog forhæng til vinduer Ø(alm, LollO, LglO): [herefter følger citater] (dekorativt) stykke stof som indvendig i et rum hænger ned ved siden af el. foran et vindue for at skærme mod dagslys, for at forhindre nogen kigger ind el. som udsmykning * ofte ophængt på en stang el. skinne således at det kan trækkes for el. fra efter behov 14

15 gardin i Ømålsordbogen og Den Danske Ordbog forhæng til vinduer Ø(alm, LollO, LglO): [herefter følger citater] (dekorativt) stykke stof som indvendig i et rum hænger ned ved siden af et vindue som udsmykning 15

16 gardin i Ømålsordbogen og Den Danske Ordbog forhæng til vinduer Ø(alm, LollO, LglO): [herefter følger citater] (dekorativt) stykke stof som indvendig i et rum hænger ned ved siden af et vindue som udsmykning * typisk hæftet fast med knappenåle på en gardinstang forsynet med et bændel 16

17 Revideret gardin (dekorativt) stykke stof som hænger ned ved siden af et vindue som udsmykning (først fra omkr 1880) * typisk hæftet fast med knappenåle på en gardinstang forsynet med et bændel Ø(alm, LollO, LglO) Det var sådan gammelt husmandssted / med.. / gardinerne var fæstet fast med knappenåle (Svindinge, Sydfyn) (i ældre tid (før omkr 1880) var det ikke alm med gardiner på landet) og fader han skældte moder ud, hun ville jo gerne have lidt gardiner (Købelev, Lolland, landarbejderhjem omkr 1900) 17

18 18