Projekt Vestervang evaluering

Transkript

1 December 2012 Projekt Vestervang evaluering Område Midtbyen Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

2 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 4 Metode... 6 Fokusgruppeinterviews... 6 Effektmåling... 6 Økonomi... 7 Opsamling fra fokusgruppeinterview... 8 Konklusion... 8 Velfærdsteknologi... 9 Implementering af toiletter og robotstøvsugere mm Opsamling fra fokusgruppeinterview Dokumentation via trykfølsomme skærme Træningsprogrammer Konklusion Hverdagsrehabilitering og ekstra træning Træning Tilgang til hverdagsrehabilitering Tværfaglige konferencer Borgers hverdagsplan Opsamling fra fokusgruppeinterview Måling af funktionsevne Konklusion Dokumentationspraksis Konklusion Samarbejde med frivillige og pårørende Rekruttering af frivillige Pårørendegruppe Selvorganisering af frivillige Fastholdelse Opsamling fra fokusgruppeinterview Konklusion Opfølgning på mål og succeskriterier Bilag

3 Forord I sommeren 2011 åbnede Plejeboligerne Vestervang 42 og 44. Samtidig opstartede projekt Vestervang, som skulle afprøve en model med en fast økonomisk tildeling i stedet for aktivitetsbaseret afregning. Samtidig skulle der tænkes nyt på flere områder. Projektet tog afsæt i to halve temadage, hvor fagpersoner inden for velfærdsteknologi, træning og rehabilitering, pleje og omsorg m.fl. drøftede, hvordan nye tanker inden for velfærdsteknologi, rehabilitering og samarbejde med frivillige og pårørende kunne være med til at skabe et godt hverdagsliv for beboere i Plejeboligerne Vestervang. Sammen med den økonomiske model blev disse områder omdrejningspunkt for projektet. Med fokus på innovation af kerneydelsen er projektet i høj grad også et projekt i tråd med Sundhed og Omsorgs strategi og det bidrager til opfyldelse af mål under alle fem ledetråde 1. Det var et ambitiøst projekt med mange indsatser i støbeskeen, der blev søsat og ledere og medarbejdere i Plejeboligerne Vestervang har lagt et kæmpe arbejde i at skabe resultater på alle områder. Denne indsats kan de være stolte af. Det har været en udfordring at køre et så omfattende projekt, hvor stort set alt har været under lup, i de første halvandet år af plejeboligernes levetid, hvor alt skulle bygges op fra bunden. Skibet er bygget, mens det sejlede og udfordringerne blev ikke mindre af, at plejeboligerne åbnede i sommerperioden med ferieafholdelse og vikardækning, at der i begyndelsen var stor udskiftning af beboere samt ledelsesskift i det ene hus. Efter et langt, spændende og udfordrende forløb, er vi nu kommet i mål med Projekt Vestervang og der er mange flotte resultater: Vellykket implementering af økonomimodellen med fast budget. Godt på vej er en rehabiliterende arbejdskultur og et godt tværfagligt samarbejde, som hjælper beboerne med at klare sig selv og styrker fællesskabet. Udvikling og implementering af en dokumentationspraksis, hvor der arbejdes systematisk og dynamisk ud fra beboernes mål for rehabilitering. Vellykket implementering af højteknologiske skylle- og tørretoiletter. Et godt samarbejde med frivillige og pårørende, som giver beboerne gode oplevelser og glæde i hverdagen. Vi glæder os til at præsentere projektets indsatser og resultater. Rigtig god læselyst. Anette Poulsen, Områdechef 1 Sundhed og Omsorgs strategi består af fem ledetråde; Vi holder borgerne væk, Al magt til borgerne, Slip medarbejderne fri, Ledelse med vilje og Vi er sammen med borgerne (se mere på Der henvises til ledetrådene løbende gennem evalueringen. 3

4 Indledning Udgangspunktet for Projekt Vestervang er afprøvning af en økonomisk model med et fast budget i modsætning til de øvrige plejeboligenheder i Aarhus Kommune, hvor budgettet tildeles på baggrund af en funktionsvurdering af hver enkelt borger (VIP-model). Det faste budget, der blev tildelt Plejeboligerne Vestervang, var en økonomisk stramning i sammenligning med et gennemsnitligt VIP-budget, på daværende tidspunkt. Incitamentet for at arbejde med det faste budget er, at økonomien forbliver den samme, også når borgeren bliver bedre. Indsatser inden for velfærdsteknologi, hverdagsrehabilitering, dokumentation, samarbejde med frivillige og pårørende skulle understøtte, at budgettet kunne overholdes. Implementering af velfærdsteknologi skal understøtte beboernes mulighed for bedre at kunne klare sig selv og således i højere grad at kunne bestemme over eget liv. Den øgede selvhjulpenhed skal endvidere give arbejdskraftsbesparelser. Hverdagsrehabilitering skal understøtte, at beboerne bibeholder eller genopretter funktioner og en meningsfuld hverdag. Rehabilitering som arbejdsmetode skal også understøtte medarbejdernes arbejdsglæde og faglighed. Udvikling af dokumentationspraksis skal understøtte beboernes hverdagsrehabilitering og det tværfaglige samarbejde. Samarbejde med frivillige og pårørende skal understøtte beboernes behov for fysisk aktivitet og socialt samvær med andre mennesker med henblik på at opretholde en meningsfuld hverdag til trods for sygdomme og funktionsnedsættelser. I Projekt Vestervang er der således blevet afprøvet og udviklet nyt inden for fokusområderne: Økonomi Velfærdsteknologi Hverdagsrehabilitering Dokumentation Frivillige og pårørende Formål Projektets formål var at skabe højere effektivitet og forenkling i plejeboligerne samtidig med, at der sikres kontinuitet og tryghed for borgeren, høj faglig kvalitet samt trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne inden for en strammere økonomisk ramme. Succeskriterier Projektets succeskriterier er: God økonomi Indikatorer på god økonomi er at budgettet overholdes. 4

5 Højt sundheds- og funktionsniveau Indikatorer herpå er, at beboerne bevarer eller forbedrer deres funktionsniveau og at beboernes ernæringstilstand bevares eller forbedres. Høj beboer- og pårørendetilfredshed Indikatorer på høj beboer- og pårørendetilfredshed er, at beboere og pårørende oplever en høj kvalitet i arbejdet med rehabilitering, herunder retten til selvbestemmelse, meningsfulde fysiske og sociale aktiviteter i hverdagen og et godt samarbejde med medarbejdere og frivillige. Høj arbejdsglæde Indikatorer på høj arbejdsglæde er, at medarbejderne oplever, at de kan yde en høj kvalitet i arbejdet og bringe faglighed og kreativitet i spil samt at de oplever, at deres indsats gør en forskel for beboerne. Evalueringen af projektet skal således vise, om der kan bevares et højt sundheds- og funktionsniveau, høj borger- og pårørendetilfredshed, høj arbejdsglæde og god økonomi med den beskrevne økonomimodel. Samtidig skal evalueringen vise kvaliteten af de enkelte indsatser og hvordan de hver især bidrager til projektets succes. 5

6 Metode Projekt Vestervang består af flere indsatser under de fire fokusområder. Evalueringen af de enkelte indsatser udarbejdes på baggrund af erfaringer og resultater fra de ansvarlige tovholdere: fuldmægtig i Mål- og Økonomistyring, fysio- og ergoterapeuter i Plejeboligerne Vestervang, frivilligkoordinator i Område Midtbyen, teamleder i Plejeboligerne Vestervang samt Område Midtbyens repræsentanter i Projekt Grib Hverdagen. Desuden benyttes resultater fra tilsyn i evalueringen af de enkelte indsatser. Fokusgruppeinterviews Som en del af evalueringen af Projekt Vestervang er der afholdt fokusgruppeinterview 2 med beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige, i alt 4 interview. Alle fire interviewgrupper er blevet præsenteret for de samme emner og spørgsmål. Formålet med interviewene var at belyse, hvordan indsatser inden for projektets fokusområder opleves ud fra forskellige vinkler og hvad indsatserne betyder for beboernes hverdagsliv og funktionsniveau samt medarbejdernes arbejdsglæde og arbejdsmiljø. Formålet med interviewene var også at få konkrete ideer og input til den fremadrettede indsats. Interviewene er blevet optaget på diktafon og efterfølgende sammenskrevet, således at der samles op på hvert tema på tværs af de fire interview. Opsamlinger fra hvert tema benyttes som en del af evalueringen af de projektets fokusområder. Effektmåling Til slut i evalueringen forholdes konklusioner fra hvert fokusområde til projektets succeskriterier med henblik på at vurdere den samlede effekt af projektet. Resultater fra fokusgruppeinterviewene benyttes til at følge op på succeskriterierne høj borger- og pårørendetilfredshed og høj arbejdsglæde. Resultater fra uanmeldt kommunalt tilsyn den 28. og 29. oktober 2012 benyttes også som en del af effektmålingen. 2 Fokusgruppeinterview er interview med flere deltagere. Det adskiller sig fra traditionelle interviewmetoder ved at have en højere grad af interaktion mellem deltagerne og en af grundtankerne er netop, at den sociale interaktion deltagerne imellem og dynamikken i samtalen medvirker til at nuancere synspunkter og holdninger. 6

7 Økonomi Principperne i økonomistyringen for projektet er et fast budget til pleje og praktisk hjælp. Der er fradrag i budgettet hvis boligbelægningen er lavere en 94 %. Tilsvarende tildeles der flere midler, hvis den overstiger 94 %. Incitamentet for at arbejde med det faste budget er, at økonomien forbliver den samme, også når borgerne bliver mere selvhjulpne. Der bliver tildelt en stilling i grundnormeringen samt yderligere 0,04 stilling pr. bolig til fysio- og ergoterapi. Indsatser med rehabilitering, velfærdsteknologi mv. skal understøtte, at budgettet kan overholdes. En udredning af økonomien (se bilaget Udredning af økonomien i Projekt Vestervang) viser, at budgettildelingen til pleje og praktisk hjælp i 2011 var ca kr. mindre end en gennemsnitlig VIP-afregning (se tabel 1 og 2). Til gengæld var budgettet til træning ca kr. højere i plejeboligerne Vestervang pga. af de ekstra afsatte ressourcer. I alt var Vestervangsmodellen i 2011 ca kr. billigere end en gennemsnitlig VIP-afregning. Alligevel konkluderes det i udredningen af økonomien, at Projekt Vestervang ikke er et forsøg med en billigere drift, som forventet. Dette skyldes, at Plejeboligerne Vestervang ikke blev pålagt en besparelse tilsvarende de øvrige plejeboliger i 2012, da VIP-taksterne blev reduceret med ca. 8 %. Sammenligningsgrundlaget blev derved ændret. Tabel 4 herunder viser, at Plejeboligerne Vestervang fik tildelt knap kr. mere i 2012 end de øvrige plejeboliger til træning samt pleje og praktisk hjælp. Dog er der en besparelse på ca kr. ved Vestervangsmodellen i 2012, hvis man alene sammenligner budgettet til pleje og praktisk hjælp. Tabel 4: 2012 beregning af Vestervangsmodellen og VIP i 2012 Vestervangsmodellen VIP Forskel Pleje og praktisk hjælp Træning Årlig budget, belægning 94,1 % Årlig budget, belægning 100 % Erfaringer fra plejeboligerne Vestervang viser, at der er flere kvaliteter og fordele ved at køre med en fast økonomi. Teamlederen og medarbejderne har i projektperioden oplevet følgende fordele ved at arbejde med en fast økonomi: 7

8 Det giver forenkling i forhold til administration; der spares en arbejdsgang, nemlig tildeling af ydelser. Det giver teamlederen mulighed for at øge fokus på faglighed. Der er større incitament til at rehabilitere beboerne, fordi økonomien forbliver den samme også når beboerne bliver mere selvhjulpne. Endvidere giver det faste budget medarbejderne tryghed i ansættelsen, da medarbejderstaben er konstant og ikke afhængig af borgernes funktionsniveau. Som en sidegevinst giver det også kontinuitet for borgerne. Opsamling fra fokusgruppeinterview Flere af medarbejderne ser det som en stor fordel, at der en fast normering. De oplever, at det har gjort det muligt at arbejde meget målrettet med beboerne og de ønsker, at de får lov til at beholde modellen. Terapeuterne oplever, at det sparer dem for dokumentationsarbejde og giver dem dermed tid, som kan bruges med beboerne. Medarbejderen vurderer, at de kan sætte hurtigere ind; der er meget kort fra tanke til handling, som en af medarbejderne udtrykker det. Nogle af medarbejderne mærker ikke forskellen, fordi de arbejder om aftenen. En medarbejder synes, i sammenligning med hvor hun var før, at der er alt for få på arbejde i Plejeboligerne Vestervang. De pårørende synes godt om tanken i modellen, som kun en af dem har hørt om før. De synes godt om, at midlerne kommer tættere på beboerne og de oplever, at det er gået hurtigt med at få bevilliget de nødvendige ting (træning, hjælpemidler osv.) til beboerne. Det er således et ønske både fra teamlederen og medarbejderne og de pårørende at kunne fortsætte med en fast normering og ekstra træningsindsats. Konklusion Det er vanskeligt at vurdere modellens værdi på baggrund af en økonomisk sammenligning med de nuværende VIP-takster. Konklusionen fokuserer der for på modellens generelle kvalitet og der fremsættes mange argumenter for at beholde den; bl.a. forenkling, øget fokus på faglighed og kontinuitet for beboerne. En succes har det således været, at arbejde med en fast økonomi både for teamlederen, beboerne og medarbejderne. 8

9 Velfærdsteknologi I projektet er der blevet arbejdet med implementering af højteknologiske skylle- og tørretoiletter og robotstøvsugere med henblik på at gøre beboerne mere selvhjulpne. Desuden ibrugtagning af loftslifte, fjernbetjente gardiner og markiser samt dørpumper, der kan indstilles forskelligt. I samtlige boliger i Plejeboligerne Vestervang er der monteret højteknologiske skylle- og tørretoiletter. Med toiletternes skylle- og tørrefunktioner kan flere beboere få mulighed for enten at fortsætte længere med at klare sig selv helt eller delvist ved toiletbesøg. At være selvhjulpen lige præcis på dette område er basalt, fordi det er med til at opretholde deres værdighed og selvbestemmelse. Derfor har det haft stort fokus i projektperioden at implementere toiletterne; at lære beboerne og medarbejderne toilettets funktioner at kende. Desuden at arbejde med holdningen og motivation for at benytte de højteknologiske funktioner. Der blev indkøbt 72 robotstøvsugere til Plejeboligerne Vestervang, én til hver bolig og de resterende til fællesarealerne. Det oprindelige formål med robotstøvsugerne var at spare tid for personalet, som kunne benyttes til andre formål, fx at arbejde rehabiliterende med beboeren. Undervejs i projektperioden blev servicestandarderne i Aarhus Kommune ændret, således at støvsugning ikke længere kunne tilbydes beboerne. Støvsugning tilbydes som hovedregel hver tredje uge. Dermed blev robotstøvsugerne pludselig afgørende for, at beboerne fortsat kunne få støvsuget i deres boliger; altså et tilbud, som kunne erstatte den tidligere service. Der er blevet arbejdet målrettet på, at få støvsugerne til at køre i alle boliger. Der er blevet afprøvet træningsprogrammer med henblik på at skabe nye måder at motivere beboerne til at træne. Det var også planlagt at der skulle afprøves vendemadrasser som en det af projektet, men de påtænkte madrasser havde ikke de rette funktioner. Der er en ny idé under udvikling, men ideen er ikke brugbar lige nu. Afprøvning af vendemadrasser blev derfor ikke gennemført i projektperioden, men plejeboligerne står til rådighed for afprøvning, når et nyt koncept er klar. Med disse indsatser er projektet med til at understøtte ledetråden; Vi holder borgerne væk, fordi projektet gennem afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger, understøtter, at borgerne kan klare hverdagen selv. De overordnende mål for indsatserne under fokusområdet teknologi og dokumentation var fra begyndelsen; beboertilfredshed, selvhjulpenhed og arbejdskraftbesparelser. I evalueringen af fokusområdet velfærdsteknologi benyttes teamlederens og terapeuters erfaringer fra og beskrivelser af implementering. Desuden anvendes opsamling fra fokusgruppeinterviewene med beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. 9

10 Implementering af toiletter og robotstøvsugere mm. Til implementering af velfærdsteknologi i Plejeboligerne Vestervang har der løbende været tilknyttet ergoterapeuter, ansat med offentligt løntilskud, som udelukkende har haft til opgave at arbejde med at implementere støvsugere, toiletter og anden velfærdsteknologi i plejeboligerne. Alle medarbejdere og beboere er blevet introduceret til skylle- og tørretoiletter, robotstøvsugerne og gardiner og der er løbende blevet tilbudt undervisning/opfølgning til medarbejderne. Der er udarbejdet skriftlige vejledninger, som er tilgængelig for personale, beboere og pårørende. Der er blevet afholdt pårørende-eftermiddage; et arrangement, hvor de pårørende sammen med beboerne har fået instruktion i støvsugerens og toilettets funktioner. For at kunne se, hvem der benytter robotstøvsuger og toiletter og i hvilken grad, de er selvhjulpne, er der udarbejdet et skema for hver bolig med 8 kolonner, som omhandler den enkelte beboers brug af henholdsvis støvsuger og toilet. Skemaerne giver et godt overblik særligt hvad angår toiletterne, da man hurtigt kan se, at et ønske om ikke at benytte toilettets funktioner, ofte er fordi beboer er selvhjulpen. Så vidt det har været muligt, er det løbende i projektperioden blevet afklaret, hvem der er ansvarlig for driftsmæssige opgaver vedrørende de enkelte teknologiske hjælpemidler; eksempelvis er pedellen ansvarlig for at opsætte ledninger til plejeseng, så støvsugeren ikke køre fast i dem, og husassistenten i plejeboligerne er ansvarlig for tømning af støvsugere. Desuden er der ved projektets midtvejsevaluering i februar 2012 udpeget to medarbejdere, der er superbrugere på toiletter og støvsugere. Implementering med medarbejderne Om implementering med personalet viser erfaringerne, at det har stor betydning for implementering af skylletoiletterne, at personalet er trygt ved brug af toilettets funktioner og indstillingsmuligheder, samt at det tekniske ved toiletterne fungerer. Hvis ikke toiletterne og fjernbetjeningerne virker, er det vigtigt, at personalet ved, hvem de skal kontakte. Det er vigtigt, at simplificere brugsvejledningen og gøre oplysninger og materialer let tilgængelige. Personalet oplever, at de ikke har tid til at sætte sig ind i hjælpemidlernes funktioner samt at deres handlemuligheder her er begrænsede. Jo mere personalet kender til toilettets indstillingsmuligheder, jo mere villige er de til at tage toilettet i brug og udnytte de forskellige indstillingsmuligheder. Indstillingerne kan have betydning for, hvor ren beboer bliver efter toiletbesøg. Implementering med beboerne Erfaringer fra implementering med beboerne viser, at det er vigtigt, at vende tilbage til hver beboer efter instruktion med henblik på opfølgning. Dette øger trygheden og villigheden til at 10

11 afprøve hjælpemidlerne. Det er også vigtigt at muliggøre brugen af hjælpemidlerne og det at være selvhjulpen, på trods af eventuelt nedsat syn eller svækket hukommelse. Det er vigtigt, at instruere og tilpasse til den enkelte beboer. På denne måde øges nysgerrighed og tryghed. For de beboere, der ikke kan overskue at se en demonstration, ikke kan træffe valg angående indstillingsmuligheder eller som er svagtseende kan der med fordel indstilles et program svarende til beboers behov. Således kan beboer kan motiveres ved kun at skulle trykke på en knap ved afprøvning af funktionerne. Erfaringer fra pårørende-eftermiddage, hvor støvsugere og toiletter blev demonstreret for de pårørende er, at flere beboere blev mere trygge ved hjælpemidlerne, da de både hørte andre beboeres og pårørendes rosende ord om teknologien. De pårørende, der var skeptiske blev mere positivt indstillede ved at få demonstreret teknologien, som igen kan påvirke beboerne i positiv retning. Pårørende-eftermiddage har således haft en gavnlig effekt i forhold til implementering af velfærdsteknologi. Til trods for den store indsats med implementering af velfærdsteknologi, vil der fortsat være udfordringer hos nogle beboere, som gør det svært eller umuligt at benytte velfærdsteknologi, eksempelvis: Stærkt demente beboere husker ikke, hvordan de teknologiske løsninger virker, og de husker ej heller, at de har fået instruktion. Demente beboere kan også opleve angst i forbindelse med velfærdsteknologi, især er det oplevet med robotstøvsugerne. Loftslifte er ikke gennemgående i boligen og kan ikke nå ud i badeværelset. Derfor har liftbrugere ikke har mulighed for at benytte toiletterne. Bækkenstole kan ikke gå ind over toiletterne, da de ikke har hæve- og sænkefunktion, hvilket betyder, at beboere der benytter bækkenstole ikke kan benytte toiletterne og således ikke få glæde af de særlige funktioner og mulighed for at være selvhjulpen. Der findes flere løsninger på at forhøje toiletterne, som er forholdsvis billige i forhold til prisen på toiletterne og drift. Hvor mange bruger robotstøvsugerne? En opgørelse over brugen af støvsugere i samtlige boliger fra august 2012 viser, at støvsugeren er indstillet til at køre på et bestemt tidspunkt, på en bestemt ugedag, i 33 boliger. Det er oftest i forbindelse med, at beboeren er ude af boligen, fx til frokost, træning mm. I yderligere tre boliger, sætter beboeren selv støvsugeren i gang efter behov. I de boliger, hvor støvsugerne ikke benyttes er årsagerne fx at: Beboer selv støvsuger. Beboer er dement og ængstelig for støvsugeren eller flytter rundt på tårne. Beboer er utryg ved støvsugeren, bange for fald. Beboer slukker for støvsugeren, når den kører pga. larm og/eller strømforbrug. Beboer forlader sjældent lejlighed og ønsker ikke, at den kører pga. medicinsk ilt. Tæpper på gulvet med frynser, som støvsugeren kører fast i. 11

12 Ved midtvejsstatus på projekt Vestervang i februar 2012 var det husassistentens vurdering, at der kan spares cirka 35 minutter dagligt på rengøring i dagligstuen i stedet for at feje. Dertil kommer, at der generelt er renere, da der ikke er så meget støv, som kan hvirvle rundt og lægge sig på andre overflader. Ved hyppig kørsel tager de støvet, før det lægger sig ud i hjørnerne. I beboernes bolig kan de dog ikke erstatte almindelig støvsugning, da de ikke kommer godt nok ind i hjørnerne, ikke tager paneler og ikke mindst fordi mange beboere ønsker at få støvsuget møblerne. Hvor mange beboere benytter skylle- og tørretoiletterne? En lignende opgørelse over brugen af skylle- og tørrefunktioner på toiletterne viser, at 27 beboere benytter dem. Heraf er 16 selvhjulpne. 10 af de beboere, der ikke ønsker at bruge skylle- og tørrefunktionen på toiletterne er selvhjulpne. Dvs. at ca. halvdelen af beboerne i de to huse tilsammen benytter toiletternes funktioner, heraf kan ca. halvdelen benytte funktionerne uden hjælp, hvor den resterende halvdel får hjælp til at udnytte funktioner. Opsamling fra fokusgruppeinterview Beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige som har deltaget i fokusgruppeinterview har sammenfaldende, men også forskellige, oplevelser med de velfærdsteknologiske løsninger. Robotstøvsugere Hvad angår robotstøvsugere er oplevelserne blandede. Indtrykket er, at når støvsugerne kører som de skal, er de en god hjælp. Det viser sig dog, at der er en del praktiske udfordringer forbundet med robotstøvsugerne: Sensortårnene, som afgrænser området, hvor støvsugere skal køre, vælter, står i vejen, eller bliver flyttet, hvorpå støvsugerne ikke kører optimalt i området og måske endda kører uden for området. Som en beboer udtrykker det: støvsugeren kører rimeligt, men så løber den væk og kører rundt ude på gangene, og støvsugerne fra fællesarealerne kommer på besøg i hjemmene; sensortårne virker ikke. Både medarbejdere og beboere oplever, at støvsugerne løber tør for strøm og standser midt på gulvet, hvilket udgør en risiko både for beboere og medarbejder. I alle interviewgrupper er der en oplevelse af, at robotstøvsugerne kræver mere rengøring og vedligehold end almindelige støvsugere. Det er desuden ikke klart, hvem der har ansvaret for drift og vedligehold. Det opleves også af alle interviewgrupper, som en vedvarende udfordring, at robotstøvsugerne larmer. Nogle beboere har støvsugeren til at køre, når de ikke befinder sig i boligen. Men det er det fortsat en udfordring i forhold til de beboere, der primært opholder sig i boligen og støvsugerne i fællesarealerne. Den generelle oplevelse af støvsugerne er også, at de ikke kan erstatte almindelig støvsugning i boligerne, dels fordi de ikke kommer ud i hjørnerne og dels fordi de selvsagt ikke støvsuger møblerne. Desuden oplever medarbejdere, at kører på fodlister og laver mærker. 12

13 Skylle- og tørretoiletter Beboerne oplever, at toiletterne fungerer og de udtrykker, at de er glade for at bruge dem, de siger blandt andet, at de virker som de skal og de er nemme at bruge, når man først lige får det lært. Medarbejderne oplever, at mange beboere benytter toiletterne og er glade for dem, fordi de føler sig mere selvhjulpne. Medarbejderne oplever, at meget demete beboere ikke kan lære at benytte toiletterne. Desuden er det et problem for beboere, der benytter bækkenstol, som ikke kan gå ind over toiletterne. Det samme er et problem for særligt høje og særligt lave beboere, som ikke passer til toilettet i højden. Drøjden på beboerne er også problematisk; hvis de er for små eller tynde, så sprøjter der vand op bag dem siger en medarbejder. Heller ikke liftbrugere kan benytte toilettet, fordi liften ikke er gennemgående i boligen. Medarbejderne tror, at toiletterne ville blive brugt mere, hvis de kunne hæves og sænkes, hvis de var mere simple og ikke behøvede så mange funktioner, hvis fjernbetjeningen var tættere på og fastmonteret. Derudover understreger de, at det er vigtigt at få præciseret, hvem der har ansvaret for vedligehold af toilettet, samt skift af batterier og væsker. De pårørende oplever, at toiletterne benyttes som almindelige toiletter. De oplever også, at toiletterne kan fremstå uhygiejniske, fordi de ikke kan rengøres som almindelige toiletter. De foreslår også at uddanne superbrugere, til at fastholde fokus og sikre, at velfærdsteknologi virker, som det skal og bliver brugt optimalt. I interviewet med beboere og medarbejdere foreslås det, at installere et skylle- og tørretoilet på personaletoilettet, så medarbejderne selv kunne lære funktionerne og øve sig. De frivillige har ikke meget kendskab til toiletterne, men giver udtryk for, at de gerne vil have instruktion for således bedre at kunne hjælpe. Gardiner, døre, lifte mm. Beboerne og medarbejderne har oplevet lidt indkøringsvanskeligheder med gardiner og markiser med at få fjernbetjeninger til at virke. Medarbejderne er glade for loftsliften, den virker optimalt, men den burde være gennemgående ud i badeværelset. Den burde også være lavet så motoren ikke følger med ned med risiko for, at beboeren får den i hovedet. De giver udtryk for at døråbneren ved siden af beboernes hoveddør er rigtig smart, hvis beboerne vidste at den var der, så døren åbner automatisk. Der er dog en del problemer med at bruge dørpumper optimalt, hvorfor de er slået fra flere steder. Medarbejderne oplever problemer med at lyset på badeværelset ikke virker, så lyset slukker mens en beboer sidder derude. 13

14 De foreslår, at der skulle komme en opfinder ud og bruge tingene og se, hvordan de virker i praksis og hvor der kan justeres. Dokumentation via trykfølsomme skærme Til fire plejeboliger er der indkøbt skærme, der er blevet afprøvet som arbejdsredskab til dokumentation. Formålet med at dokumentere i beboerens bolig er, at medarbejderne kan spare tid, de kan være mere sammen med beboerne og beboerne kan få bedre indblik i deres egen sag. Det var tanken, at skærmene på sigt evt. kunne benyttes til andre formål, eksempelvis kommunikation mellem beboer og pårørende, træningsprogrammer, stemningsskabende lyd og billeder, bestilling af medicin osv. Dokumentation via trykfølsomme skærme blev afprøvet hos to beboere. Formålet med at dokumentere via trykfølsomme skærme i beboernes bolig var at: Forenkle og effektivisere arbejdsgangen ved dokumentation og orientering i beboers plejeplan. Øge tiden sammen med beboerne. Minimere risikoen for at lave fejl. Kontoret for Beboerjournal i Sundhed og Omsorg var ansvarlige for indkøb og installation samt sikkerheden ved at tilgå journalen via skærmene (anskaffelse af de nødvendige licenser). Der blev til en begyndelse indkøbt fire skærme med henblik på afprøvning forud for opsætning af skærme i samtlige boliger. Fra skærmene blev indkøbt til de blev installeret og opsat gik der næsten et år. Derudover viste det sig hurtigt, at de trykfølsomme skærme ikke er egnet til dokumentation af følgende årsager: Trykfunktionen på skærmen er ikke præcis nok inde i journalen. Derfor var det nødvendigt at tilkoble et tastatur, hvorved den primære ide med at benytte en trykfølsom skærm går tabt. Der er ikke et oplagt sted i boligerne, hvor skærmene kan placeres og uanset hvor fleksibelt skærmen installeres, fx montering på væg med udtræk, kan skærmen ikke nå med beboeren rundt i boligen, alt efter hvor de befinder sig. Forudsætningerne for de to beboere, der var valgt til afprøvning af de trykfølsomme skærme ændrede sig i den tid der gik fra indkøb af skærme til installering og montering af skærmene. Den ene beboer blev væsentlig dårligere og sengeliggende en stor del af tiden. Derfor gik ideen med at dokumentere hos og sammen med beboerne tabt, da skærmen ikke er flytbar. Den anden beboer blev hurtigt ked af skærmen, da den stod på hendes spisebord, hvor hun ofte hyggede sig med gæster. Dette kunne have været løst ved at montere skærmen på væggen, men pga. af skærmenes begrænsninger ved dokumentation, blev det ikke aktuelt. Det er dog fortsat et ønske at kunne dokumentere hos og sammen med beboeren i Plejeboligerne Vestervang, da det det hurtigt viste sig, at det faktisk herved er muligt at 14

15 forenkle procedure vedr. dokumentation. I de to boliger hvor skærmene blev afprøvet blev printmapperne afskaffet, hvilket sparer tid. Medicinskemaet og plejeplanen på skærmen var altid aktuel. Vi har således erfaret, at opsætning af trykfølsomme skærme hos beboerne bør have et bredere formål. Når de udelukkende skal anvendes til dokumentation, findes der i dag bedre løsninger. Det er blevet muligt, at installere trådløst netværk i plejeboligerne, hvorfor det vil give bedre mening at indkøbe bærbare computere til beboernes bolig, som personalet på skift kan benytte til dokumentation hos og sammen med beboeren. Og det er uanset om denne befinder sig i sin seng eller andre steder i boligen. Der er nu bedre og mere enkle løsninger til at indfri det formål, vi havde med at opsætte trykfølsomme skærme i beboernes boliger. I enighed med Kontoret for Beboerjournal blev projektet med de trykfølsomme skærme afsluttet i august 2012 og de to skærme blev taget ned. Der arbejdes på kort sigt på at få undersøgt muligheden for bærbare computere samt installation af trådløst netværk i plejeboligerne. Træningsprogrammer For at styrke beboernes motivation for at træne og at give beboerne et alternativ til ordinær træning, er der blevet afprøvet Personics træningsprogrammer 3 med 26 beboere, som kan spille. Programmet sammenlignes med Wii 4 og programmernes træningsværdi holdes op mod økonomien. Terapeuten, der har testet Personics sammen med beboerne vurderer, at det er rigtig godt, at man kan styre spillene med forskellige bevægelser til samme spil, det gør at flere med forskellige kompetencer og begrænsninger alligevel kan spille samme spil. Systemet er rimeligt hurtigt til at starte op og spillene er på et lavt niveau, som er nemme at forstå. Det er motiverende og sjovt for flere beboere. Det er dog en mangel, vurderer terapeuten, at spillene ikke kan indstilles individuelt til beboerne mht. hastighed, spilletid og justering af sværhedsgrad fra side til side. Det kunne desuden ønskes, at programmet kan give direkte feedback vedr. beboers vægtbæring eller bevægelighed. Desuden mangler der forfinelse af selve systemet, eksempelvis sensorer og spilforklaringer. Nogle af beboerne, der afprøvede programmet, kræver konstant eller meget guidning, men da systemet skal bruges i træningssammenhæng, vil der også være en terapeut til stede til dette. Guidning ville ligeledes foregå i almindelig træning. Størstedelen af de beboere der prøvede, synes det var både sjovt og motiverende, dette gælder også for de beboere, der behøvede meget guidning. På baggrund af terapeutens vurdering er det dog kun 4 ud af 8 spil, der er egnet til målgruppen. De andre er enten for svære eller for lette. Det er nogle helt enkle spil, som også demente kan guides til at spille. 3 Personics A/S er en dansk virksomhed, der udvikler avancerede træningssystemer til sanse- og bevægelsestræning. 4 Wii er en spilkonsol, der er udviklet af det Japanske firma Nitendo med mulighed for at spille mange interaktive sportsspil. 15

16 Hvorvidt beboerne vil blive ved med at være motiverede og synes det er sjovt, når det kun er få spil de kan benytte, er svært at vurdere. For de beboere, der er gode og kan spille flere af spillene, vil det også være muligt, vurderer terapeuten, at finde 4 spil på Wii, som de vil få træning ud af og som på samme måde er sjove og motiverende. Wii er et noget nemmere system at bruge, da man bl.a. ikke skal indstille sensorer eller kalibrere. Dog kan Wii heller ikke indstilles mht. parametre og hastighed og mange af spillene for hurtigt. Det betyder, at Wii altså heller ikke et optimalt spil til træning. På denne baggrund vurderer terapeuten, at det man får ud af Personics, som er et meget dyrere system end Wii, ikke er merprisen værd. Konklusion Det kan konkluderes, at de højteknologiske skylle- og tørretoiletterne i Plejeboligerne Vestervang bliver benyttet af over halvdelen af beboerne. De fleste af disse beboere benytter toiletterne uden hjælp. Beboere som benytter toiletterne føler sig bedre i stand til at klare sig selv, hvilket var et af målene med implementering af Velfærdsteknologi i plejeboligerne. Beboere giver også udtryk for, at de synes, at toiletterne virker fint, når de først har fået det lært. I over halvdelen af boligerne kører støvsugerne og de er nyttige i fællesområder, hvor de sparer tid til rengøring. Det er medarbejdernes opfattelse, at beboerne accepterer støvsugerne uden decideret at være glade for dem. Enkelte beboere giver udtryk for, at de ville være glade for støvsugeren, hvis den fungerede bedre. De øvrige velfærdsteknologiske løsninger benyttes også både af beboere og medarbejdere med undtagelse af dørpumper, som er slået fra mange steder. Evalueringen viser, at beboerne benytter de velfærdsteknologiske løsninger i plejeboligerne med eller uden hjælp fra personalet. De sætter pris på hjælpemidlerne, selv om de også kan være besværlige. Især viser det sig, at toiletterne er en succes blandt beboerne, som sætter pris på at kunne klare sig selv ved toiletbesøg. Robotstøvsugerne giver endnu udfordringer, som besværliggør brugen og IT-afdelingen hjælper nu med implementeringen. Udfordringerne er af praktiske og driftsmæssige årsager. Andre udfordringer handler om holdningen og oplevelsen af velfærdsteknologi hos beboere og medarbejdere, dette arbejdes der med løbende. Vi er stadig ved at afklare, hvem der har driftsmæssigt ansvar for støvsugere og toiletter, hvilket forventes at løse en del af udfordringerne. Understøttelse af beboers sundhed Det viser sig også, at de velfærdsteknologiske løsninger i plejeboligerne har flere begrænsninger i forhold til bredt at kunne understøtte beboeres sundhed og gøre dem selvhjulpne. Hvad angår toiletterne er de svære at gøre ordentligt rene pga. teknologi. Dertil kommer, at de ikke kan indstilles til beboere der er høje, lave eller benytter bækkenstol og 16

17 svære at indstille til beboere der benytter bækkenstol. Derfor er det værd at overveje ved om individuelle velfærdsteknologiske løsninger med udgangspunkt i den enkelte beboers behov er en bedre investering ved fremtidige byggerier eller udviklingstiltag. Kommunikation, instruktion og vedholdenhed Der er stadig et stort arbejde forude både hvad angår de praktiske og driftsmæssige udfordringer og holdningen hos medarbejdere og beboere. Dette gælder alle de teknologiske løsninger. Det er derfor vigtigt, at der fastholdes fokus på brugen af de velfærdsteknologiske løsninger fremover og at de tilbagevendende og nye praktiske problemstillinger løses hurtigt og effektivt. For at holde fokus på velfærdsteknologi, er der brug for superbrugere eller en fast implementeringsperson, som kan sikre instruktion til nye medarbejdere og frivillige samt løbende opfølgning. Vi har også erfaret, at det er vigtigt med kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på at benytte de velfærdsteknologiske løsninger; at ledelsen er vedholdende med at begrunde for medarbejderne, hvorfor de skal benytte de velfærdsteknologiske løsninger, hvilke positive effekter de kan give både for beboere og medarbejdere og opfordre til, at medarbejderne løbende deltager i undervisning. Der er blevet udarbejdet gode vejledninger til brug af støvsugere og toiletter og der skal fortsat undervises i brugen af velfærdsteknologi. Det anbefales både af medarbejdere og beboere at installere et skylle- tørretoilet evt. på personaletoilettet kunne være med til at øge medarbejdernes kendskab til funktionerne. Det ville give større mulighed for at medarbejderne kan få instruktion og selv eksperimentere og lære funktionerne at kende. Og det kunne give mulighed for at undervisning kunne foregå i grupper, hvilket er svært, når det skal foregå i en beboers bolig, som er tilfældet i dag. Arbejdskraftsbesparende teknologi? En af de vigtigste konklusioner fra indsatserne med at implementere velfærdsteknologi i Plejeboligerne Vestervang er, at besparelserne kommer først efter vellykket implementering. Implementering er en vedvarende proces, som kræver konstant fokus også fremadrettet. Det er nok i højere grad beboers mulighed for selvhjulpenhed og selvbestemmelse der er de helt store gevinster ved de velfærdsteknologiske løsninger i hvert fald indtil videre. Samarbejde mellem praksis og forvaltning Implementering af velfærdsteknologi er et langt sejt træk, som ikke sker over natten. Der har været mange udfordringer undervejs og i projektperioden har vi gjort os mange erfaringer. Vi har her nogle bud på, hvordan samarbejdet mellem praksis (der hvor velfærdsteknologi afprøves og implementeres) og afdelinger i forvaltningen, som er specialiserede i udvikling af velfærdsteknologisk løsninger, kan føre til bedre implementering af velfærdsteknologi: Det er vigtigt, at så mange barrierer, problemstillinger og spørgsmål mellem forskellige afdelinger i Sundhed og Omsorg som muligt, er overvundet og afklaret inden der 17

18 trykkes på startknappen til implementering. Og at arbejdspladsen er med på råd i forhold til daglig praksis. Det er vigtigt, at driftsaftaler er på plads inden implementering. Det er vigtigt fra begyndelsen, at afklare hvordan, og af hvem, evaluering af velfærdsteknologi skal udføres. Det er også vigtigt, at der søges forklaringer på modstand og åbenhed over for velfærdsteknologiske løsninger, når der evalueres både hos beboere og medarbejdere. Sidst men absolut ikke mindst, ville det være en god investering, at der følger en processtyrer/praksisprojektleder med fra velfærdsteknologisk enhed i implementeringsfasen. En der er til stede i praksis, fx to faste ugedage hver uge, og som både medarbejder og teamleder kan komme til med overraskende problemstillinger; når noget ikke virker rent teknisk eller praktisk. 18

19 Hverdagsrehabilitering og ekstra træning I projektet har der været fokus på at udvikle en kultur, hvor alle medarbejdere i plejeboligerne arbejder rehabiliterende. I projektet har vi været inspireret af Grib Hverdagen 5, hvad angår tilgangen til hverdagsrehabilitering. Det betyder, at der i projektet arbejdes med hverdagsrehabilitering, som en målrettet tværfaglig indsats, der tilrettelægges efter beboernes behov 6. Målet er, at beboerne bliver ved med at kunne klare sig selv længst muligt. Det betyder at deltagelse i aktiviteter som påklædning, borddækning, spisning, tage trapper, gåture og andre dagligdags-aktiviteter skal bidrage til, at beboerne bedre kan bevare eller genoprette funktioner. Det er beboernes behov og mål, som afgør, hvordan, der skal arbejdes med hverdagsrehabilitering; hvilke hverdagsaktiviteter, de ønsker at bruge kræfterne på. Med hverdagsrehabilitering går medarbejderne væk fra at gøre tingene for beboeren og i stedet gør de det sammen med beboeren. Således understøtter indsatsen også Sundhed og Omsorgs strategis ledetråde Vi holder borgerne væk og Al magt til borgerne, hvor målene er, at borgerne skal uddannes i at klare sig selv og at borgerne selv bestemmer, altid og i alle situationer. Mål for dette fokusområde er, at beboerne (for)bliver selvhjulpne og oplever en høj grad af tilfredshed, medbestemmelse og forståelse af det rehabiliterende. Målet er også at udvikle en kultur, hvor alle arbejder rehabiliterende. Til at evaluere den ekstra træningsindsats og arbejdet med hverdagsrehabilitering i projektperioden og effekten heraf benyttes erfaringer fra teamlederen i plejeboligerne og Område Midtbyens repræsentanter i Grib Hverdagen, som er opsamlet gennem projektperioden. Desuden benyttes erfaringer fra en opsamling på træningsindsatsen med terapeuter juni 2012 og opsamling fra fokusgruppeinterview med beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. Beboernes fysiske funktion måles ved indflytning og det er målet, at 75 % af beboerne har samme eller højere score ved de næste målinger. Til målingen anvendes Bartel Indeks 7. Træning Hver ny beboer i plejeboligerne udredes ved en systematisk gennemgang, hvor de bl.a. får testet deres funktionsnivau. Terapeuterne har fokus på gangtræning lige fra begyndelsen, når 5 Grib Hverdagen er Aarhus Kommunes tilbud om hverdagsrehabilitering for borgere, der har svært ved at klare almindelige hverdagsaktiviteter. Ved en tidlig og tværfaglig indsats indsats for den enkelte borger, er det formålet at begrænse, udskyde eller helt fjerne borgerens behov for hjælp (læs evt. mere på Aarhus Kommunes hjemmeside). 6 Definitionen på hverdagsrehabilitering er hentet fra Grib Hverdagen. 7 Barthel Indeks er et redskab til at evaluere behandlingseffekt og/eller forudsige et rehabiliteringsforløb. Indekset anvendes til mange diagnoser og generelt til at vurdere funktionsnedsættelse (kilde: 19

20 beboeren flytter ind. Ved fald i funktion fx pga. brud, sættes ind med en intensiv træningsindsats, således at beboeren hurtigst muligt kan genvinde tabte funktioner. Terapeuterne har fokus på, at alle skal have rehabilitering fra begyndelsen, så der fra begyndelsen indarbejdes gode vaner. Beboernes funktionsevne testes hyppigt i projektperioden og de ekstra ressourcer til træning giver god mulighed for at handle på evt. funktionsskred. Der arbejdes også med, hvordan terapeuternes fokus på træning også kan foregå i dagligdags situationer. Tilgang til hverdagsrehabilitering Det centrale i forhold til det rehabiliterende arbejde har været at skabe en fælles forståelse og kultur samt vedholdenhed om, at medarbejderne gør tingene sammen med beboeren og ikke for beboeren. For at få et fælles udgangspunkt, har alle medarbejderne deltaget i det samme kursus om hverdagsrehabilitering på social- og sundhedsskolen. En af de medarbejdere fra Midtbyen, der er tilknyttet projekt Grib Hverdagen, har fulgt undervisningen og vurderer, at kurset er god undervisning; hun oplevede, at der var begejstring blandt deltagerne og et godt indhold. Hun synes, det er positivt, at de på kurset anser det, at være selvhjulpen, både som at kunne træne selv og deltage i hverdagsaktiviteter, men også at kunne tage beslutninger i eget liv, som også handler om at bibeholde livskvalitet. Der var også fokus på, at alle har ansvar for, at hverdagsrehabilitering kommer til at virke. Derfor er det også vigtigt, at socialog sundhedspersonalet og terapeuterne har en løbende dialog. Der planlægges en temadag i begyndelsen af 2013 som opfølgning på kurset med fokus på, hvordan der skal arbejdes videre med hverdagsrehabilitering på Vestervang, herunder også hvordan tankegangen bliver mere nærværende for beboerne og de pårørende. 20

21 Effekten af den fælles indsats med hverdagsrehabilitering viser sig i dagligdagen, hvor beboerne selv lægger selv tøj sammen, de er selv med til at vaske og vande blomster, hjælper i køkkenet og dækker bord. Nogle beboere går selv til træning over p-pladsen også i vinterperioden med regn og snevejr. Alle der selv kan, går på trapper. Beboerne kommer meget ud. De følges ud i par, træner ruter med en ergoterapeut, så de kender vejen og har mulighed for ud og handle, når de har lyst. Der har været meget opmærksomhed på, hvordan beboerne kan supplere hinanden og de har fået hjælp til at finde sammen fx to og to. De hjælper hinanden og går ture sammen. Der er mange gode historier, som er blevet nedfældet i en bog, som er tilgængelig for alle der kommer i huset. Desuden har en af medarbejderne lavet en film som viser, hvordan medarbejderne gør tingene sammen med beboerne i stedet for at gøre det for dem. I forbindelse med flere dødsfald kort tid efter åbning af plejeboligerne, er der blevet sat fokus på, at det rehabiliterende arbejde også handler om at hjælpe beboeren med selv at tage beslutninger for deres eget liv i disse tilfælde at tage beslutning om, hvordan de vil have det deres sidste tid. I forbindelse med dødsfaldene har der været meget ros fra de pårørende, som har lagt vægt på, at personalet har været meget nærværende og professionelle i forløbet. Der har været fokus på at videreføre beboernes vante roller, aktiviteter og interesser, når de flytter ind i plejeboligerne og der er blevet lagt stor vægt på afholdelse af indflytningssamtalerne. Der er også fokus på at gøre den rehabiliterende tankegang nærværende for beboerne og de pårørende. Indflytningssamtalen benyttes derfor bl.a. til at forklare, hvordan og hvorfor, der arbejdes rehabiliterende på Vestervang: At det er med til at holde beboeren i gang fysisk og give dem indhold i hverdagen. Tværfaglige konferencer Inspireret af projekt Grib Hverdagen er der indført tværfaglige konferencer i Plejeboligerne Vestervang. Det er tværfaglige møder, hvor den enkelte beboers mål og rehabilitering drøftes. Der holdes tværfaglig konference senest 4 uger efter beboeren er flyttet ind sidenhen efter beboers behov. På konferencerne drøfter sygeplejersker, terapeuter, hjælpere og assistenter hvilken hjælp, den enkelte beboer har behov for. Denne drøftelse sker på baggrund af de faglige overvejelser, vurderinger og tests. På sigt er det også planen, at ernæringsassistenter og husassistenter skal deltage i de tværfaglige konferencer, når det er relevant. De tværfaglige konferencer skal sikre, at vi kommer hele vejen rundt om beboeren, så ydelserne er tilpasset beboerens ressourcer og behov. Desuden styrkes tværfagligheden, da de enkelte faggrupper får indsigt i hinandens fagområder og tilgange. Etableringen af de tværfaglige konferencer er en proces, der stadig er i gang og målet er, at beboeren kommer til at deltage så vidt det er muligt. Det er teamlederens opfattelse, at medarbejdernes faglighed kommer mere i spil, når de selv tildeler ydelser og at de oplever en større respekt for deres faglighed. 21

22 Terapeuterne oplever, at de og plejepersonalet taler samme sprog, fordi de ses mere og har de fælles mål at gå ud fra på de tværfaglige konferencer. De ønsker dog en større bevidsthed om, hvad der arbejdes med hos den enkelte beboer og det gælder alle faggrupper. Midtbyens repræsentanter i projekt Grib Hverdagen oplever, at den rehabiliterende tankegang lever i huset og har gjort det fra begyndelsen; terapeuter og plejepersonale arbejder godt sammen, der er reelt tale om tværfagligt samarbejde; alle dokumenterer på samme måde og tager del i hinandens opgaver. Terapeuternes og plejepersonalets rolle i hverdagsrehabilitering I hverdagsrehabilitering er det vigtigt, at der er et velfungerende tværfagligt samarbejde. Alle faggrupper er lige vigtige i det rehabiliterende arbejde. Rehabilitering handler ikke kun om den konkrete tidsafgrænsede træning, som terapeuterne tilrettelægger og udfører sammen med beboeren. Lige så vigtig er den daglige indsats og fokus fra plejepersonalet, som er sammen med beboerne i de daglige aktiviteter og ved pleje og praktisk hjælp. Terapeuterne oplever, at de har en vigtig rolle i forhold til at være der for plejepersonalet og vise, hvordan man gør, så rehabiliteringen bedre kan foregå i hverdagen. Dette gælder også beskrivelser af handlinger i beboers hverdagsplan. Borgers hverdagsplan Et vigtigt redskab for rehabilitering er beboers hverdagsplan. Terapeuterne erfarer, at det er vigtigt, at de drøftes på de tværfaglige konferencer og hele tiden udvikles, således at de bliver endnu mere specifikke i forhold til, hvad beboerne kan og hvad de skal have hjælp til. Der skal beskrives helt konkrete handlinger i hverdagsplanen, så alle kan understøtte beboerne i hverdagens gøremål. Opsamling fra fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviewene viser samlet set, at der er meget fokus på hverdagsrehabilitering i Plejeboligerne Vestervang og at det opfattes positivt af både beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. Især er det oplevelsen, at der er en rehabiliterende tilgang ved de 22

23 fælles hverdagsaktiviteter, hvor beboerne er med til at dække bord, tage af og sætte i opvask. Hverdagsrehabilitering har stor betydning for beboerne, som giver udtryk for, at de gerne vil bidrage til fællesskabet og oplever, at de er glade, når de kan klare sig selv. Medarbejderne oplever også, at det betyder meget for beboerne at kunne klare sig selv og at de nærmest bliver høje, når de pludselig kan noget mere. For medarbejderne giver det en faglig tilfredshed og arbejdsglæde at arbejde rehabiliterende, da de kan se at små indsatser gør en forskel. Interviewene viser også, at nogle har en oplevelse af, at der ikke altid er tid til at arbejde rehabiliterende ved pleje og praktisk hjælp, som foregår i beboernes bolig. Det er desuden ikke alle medarbejdere, der er opmærksomme på at benytte beboers hverdagsplan konsekvent. Desuden efterspørges mere information til de frivillige om rehabilitering og hvordan de frivillige kan være med til at understøtte beboernes mål. De efterspørger også introduktion til velfærdsteknologi, så de har mulighed for at hjælpe beboerne. Måling af funktionsevne Bartel Indeks er i projektet blevet afprøvet som arbejdsredskab til måling af beboernes funktionsevne dels med henblik på at kunne følge beboernes udvikling i funktionsevne og dels med henblik på, at fastsætte mål for rehabilitering. Der er foretaget måling ved indflytning og herefter hver 4. måned i hele projektperioden. Målingerne benyttes endvidere til at følge op på projektets mål om, at 75 % af beboerne bevarer eller forbedrer funktionsevnen. Resultater af Barthel målinger Resultaterne fra Barthel målinger bygger på målinger af 60 beboere, hvoraf langt de fleste er blevet målt 4 gange i projektperioden. En samlet opgørelse over beboernes Barthel-score viser, at 39 ud af 60 beboere enten har forbedret eller bevaret funktionsniveauet, når der regnes med et maks. udsving på 5 point. Dette svarer til at 65 % af beboerne enten har bevaret eller forbedret deres funktionsevne. Det er terapeuternes erfaring, at Barthel som måleredskab er meget upræcist, da det er følsomt over for små ting. Alligevel mener terapeuterne at kunne se i alle målinger og test, og ikke mindst ud fra deres oplevelser, at beboerne generelt profiterer af at komme fra eget hjem til plejebolig, hvor der er struktur og rammer (kontinuerlig indtagelse af måltider, væske, medicin), oplevelsen af socialt samvær og tryghed ved et fast personale døgnet rundt. Ligeledes er træningsindsatsen, med udredning (og tests) og aktiverende pleje, meget intens i starten, hvor ressourcer og begrænsninger afdækkes i forhold til den rehabiliterende indsats. Ved løbende opfølgning og konstant tværfaglig sparring, er det lykkedes at holde rigtig mange på et stabilt niveau. Her spiller den rehabiliterende tilgang, det tværfaglige samarbejde, de kontinuerlige tværfaglige konferencer og ikke mindst beboernes egen vilje og gejst en hovedrolle. På samme grundlag er mange steget i funktionsniveau. 23