Pr6'1 k. l "' '5. :Fra.nsK. Studieretningsprojekt 2014/15. Odder Gymnasium. t Øvrigt fag på mindst B-niveau: Område: Nev J,f\'1. :J). Jlw..d..

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pr6'1 k. l "' '5. :Fra.nsK. Studieretningsprojekt 2014/15. Odder Gymnasium. t Øvrigt fag på mindst B-niveau: Område: Nev J,f\'1. :J). Jlw..d.."

Transkript

1 Odder Gymnasium Studieretningsprojekt 2014/15 Elevnavn: I ID: Studieretningsfag: Bioteknologi A - Matematik A - Fysik B Valgfag: Engelsk A, Psykologi C Valg af fag og område til 3g SRP: Studieretningsfag på A-niveau: fo-kk.s t Øvrigt fag på mindst B-niveau: Område: :Fra.nsK Nev J,f\'1 t3 0 Pr6'1 k Niveau: A Niveau: l "' '5 Vejleders initialer: Vejleders initialer:..., Elevunderskrift: Vejleders underskrift: Vejleders underskrift: :J). Jlw..d.. Dato: Dato: ID: lf Vejleders initialer: V ej leders initialer: Eleven har ansvaret for at få udfyldt ovenstående skema og aflevere blanketten på kontoret senest tirsdag d. 28. oktober 2014 kl

2 Odder Studieretningsprojekt Gymnasium 2014/15 Elevnavn: ID: Udfyldes af vejlederne og afleveres på kontoret senest onsdag den 19. november 2014 kl Opgavens ordlyd - fag og område fremgår af næste side: Karakteriser kort Jean-Christophe og hans sygdomsforløb i David B's "L' Ascension du Haut Mal", samt hvordan sygdommen påvirker familiens trivsel. Analyser udviklingen i fortællerens forhold til broderen samt de virkemidler, herunder sprog, grafisk udtryk og overnaturlige elementer, som han benytter til at skildre sygdommen. Forklar kort den normale kommunikation mellem nerveceller, og herunder hvad der gør, at epilepsi kan udvikle sig. Med udgangspunkt i "L' Ascension du Haut Mal" skal du vurdere behandlingstilbuddene på daværende tidspunkt. I dag forskes der i stamcellebehandling. Giv en kort karakteristik af stamceller, og vis hvordan visse egenskaber hos stamceller kan udnyttes i en sygdomsbehandling. Inddrag resultater fra dyreforsøg i en diskussion af effekten af en sådan behandling i Jean-Christophes tilfælde. Omfang: sider exe!. bilag. Dato: Opgaven udleveres mandag d. 24. november 2014 kl. 14 i AUD Opgavebesvarelsen afleveres elektronisk senest mandag d. 8. december 2014 senest kl. 14 i Lectio (se vejledning til aflevering på skriftlighedsportalen under studieretningsprojektet på

3 Epilepsi : Neurologi og litteratur SRP 2014 ODDER GYMNASIUM VEJLEDERE: FORSIDEBILLEDE FRA: DELS/NEURONS-FLY-THROUGH-NEURON-3D-MODEL/701023

4 Abstract This paper investigates epilepsy, which is a neurological disease, and the potential of stem cell treatment of this disease through a case from the French graphic novel: L Ascension du Haut Mal. Firstly, the study characterizes the patient, Jean-Christophe, and the way his epilepsy affects him and his family. Then, the paper analyzes the devices that the author of L Ascension du Haut Mal uses in order to describe the epilepsy. The paper then describes the normal pattern of neuronal communication and its relation to epilepsy. This description leads to an evaluation of the methods of treatment used in the case of Jean-Christophe. Now, the characteristics of stem cells and their uses in treatment of diseases are described, and the knowledge that is obtained in the description is used in a discussion about, whether we would be able to treat Jean-Christophe s epilepsy with stem cells today. Finally, the study discusses how it would affect the plot in L Ascension du Haut Mal, if the doctors were able to cure Jean-Christophe by using stem cell therapy. The paper concludes that Jean-Christophe s epilepsy is described through a very illustrative graphic element and a use of monsters, which places the epilepsy outside of the patient. Furthermore, it is concluded that it would not be possible to use stem cell treatment to cure Jean-Christophe today, but that animal studies show results that give hope for stem cell treatment of epilepsy in the future, and that the plot of L Ascension du Haut Mal might be drastically changed, if Jean-Christophe could be cured. 1

5 Indhold Abstract Indledning Karakteristik af Jean-Christophe Indføring i L Ascension du Haut Mal Jean-Christophes personlighed Jean-Christophes sygdomsforløb Sygdomsforløbets indvirkning på familien Beauchard Samlet set Analyse af L ascension du Haut Mal Forhold mellem brødrene Overnaturlige elementer Sprog Grafisk udtryk Samlet set Nerveceller Opbygning af nerveceller Kommunikation mellem neuroner Nerveceller og epilepsi Epilepsibehandling i L Ascension du Haut Mal Stamceller Stamcellers egenskaber Stamceller i behandling af Jean-Christophe Diskussion af stamcellebehandling af Jean Christophe Kan man bruge stamcellebehandling på Jean-Christophe Hvordan ville en succesfuld stamcellebehandling af Jean-Christophe have haft indflydelse på forløbet i L Ascension du Haut Mal? Konklusion Litteraturliste

6 1 Indledning Epilepsi er en sygdom, som kan være dybt invaliderende. Det ene øjeblik vrider patienten sig i kramper, og det næste øjeblik kan denne ingenting huske af anfaldet. Men hvordan påvirker epilepsiforløb de pårørende til patienten? Hvordan kan man tale om epilepsi i litteraturen? Og kan vi bruge viden om stamceller til at behandle epilepsi i dag, således at den ikke udvikler sig i en invaliderende retning? Dette er spørgsmål, jeg vil berøre i denne opgave. I opgaven vil jeg se på et eksempel på epilepsi fra 1960 erne til 1990 ernes Frankrig, hvilket er beskrevet i David B. s selvbiografiske graphic novel: L Ascension du Haut Mal. I bogen fortæller Pierre-François (som er forfatteren med pseudonymet David B.) om sin opvækst med broderen Jean-Christophe som har epilepsi. Jeg vil bruge Jean-Christophes historie som case og se på, om man ville kunne have behandlet hans sygdom anderledes i dag. For at nå dertil vil jeg starte med at karakterisere Jean-Christophe og hans sygdomsforløb samt analysere L Ascension du Haut Mal med fokus på hvilke virkemidler, som bliver brugt til at beskrive sygdommen. Da epilepsi er en neurologisk sygdom, vil jeg dernæst beskrive den normale kommunikation mellem neuroner, samt hvorledes epilepsi kan opstå. Efterfølgende vil jeg vurdere behandlingen af Jean-Christophe, som er beskrevet i L Ascension du Haut Mal på baggrund af den neurologisk viden om epilepsi. Da der forskes meget i epilepsibehandling med stamceller, vil jeg beskrive stamceller og deres fordele i sygdomsbehandling. Herefter vil jeg diskutere, om man ville have kunnet behandle Jean-Christophe med stamceller i dag, og hvordan det, i så fald, ville have påvirket handlingsforløbet i L Ascension du Haut Mal. Jeg vil i opgaven ikke beskrive andre nye behandlingsmetoder end stamcellebehandling eller andre måder at udnytte stamcellebehandling på end til behandling af epilepsi. Jeg vil heller ikke beskrive forskellige typer af epilepsi men i stedet betragte epilepsi som én samlet sygdom. 3

7 2 Karakteristik af Jean-Christophe 2.1 Indføring i L Ascension du Haut Mal L Ascension du Haut Mal er en graphic novel skrevet af David B., hvis dåbsnavn er Pierre-François Beauchard. Bogen er udgivet i 6 bind mellem 1997 og 2003 og fortæller historien om David B. s opvækst og om hans storebror, Jean Christophes, epilepsisygdom. I historien indgår Pierre-François familie, som ud over Jean-Christophe består af hans mor, hans far og hans lillesøster, Florence. Bogen består både af talebobler i tegningerne og af forfatterens kommentarer i forklarende tekstrammer. Bemærk, at forfatteren benævnes David B. eller forfatteren, hvis hans kommentarer citeres, og Pierre-Francois, hvis hans talebobler i selve fortællingen citeres. 2.2 Jean-Christophes personlighed Jean-Christophe er meget fascineret af diktatur og særligt Hitler fanger hans interesse. Forfatteren bemærker: Il s identifie aux leaders qui transportent les foules 1. Jean-Christophe fascineres altså af en høj grad af kontrol over andre mennesker. Han fastholder gennem historien denne fascination af en verdensorden præget af kontrol, især da han mister kontrollen over sig selv på grund af sin sygdom. De andre familiemedlemmer beskriver Jean-Christophe som værende doven 2 og stædig. Der synes at herske en idé om at Jean-Christophe fravælger at blive voksen og i stedet gemmer sig bag sin sygdom. Man kan se tegn på fravalget, da Jean-Christophe ikke tager sin medicin og bliver vred på faderen, da denne konfronterer ham med det. 3 Da han bliver 14 år, begynder Jean-Christophe at gøre oprør mod behandlingen af hans sygdom, og han er træt af at være anderledes og skulle spise anderledes end de andre familiemedlemmer. Han føler altså, at det er uretfærdigt, at han skal være syg, og de andre ikke skal. Denne følelse af, at det er forkert, at de andre ikke er angrebet af sygdommen, bevares gennem bogen og ses blandt andet, da Jean-Christophe ønsker at starte et oprør, hvor de handicappede stikker de raske i benene, så de selv kan se, hvordan det er ikke at kunne gå. 1 B., David, 2011, del 2, s.29 Egen oversættelse: Han identificerer sig med de ledere, som flytter folkemængderne 2 B., David, 2011, del 4, s.4 3 B., David, 2011, del 5, s.38 4

8 2.3 Jean-Christophes sygdomsforløb Jean-Christophe får sit første epileptiske anfald som 7-årig. På Billede 1 4 ses Jean-Christophe sammen med Pierre François før sygdomsforløbet. Først bliver Jean-Christophe behandlet med lægemidlet Tegretol. Det hjælper ham et stykke tid, men effekten aftager, og han bliver undersøgt mere grundigt på hospitalet. En læge mener her at have lokaliseret epilepsien til at komme fra en af hans hjernevindinger. Jean-Christophe tilbydes nu en operation, men han og hans forældre skræmmes af at se en dreng, som har været igennem denne, og som nu er lammet. De vælger derfor at afslå operationen til fordel for alternativ behandling gennem makrobiotisk livsstil, som grundlæggende går ud på, at hvis man spiser nogle bestemte ting på en bestemt måde, kommer kroppen i balance og bliver fri for sygdomme. Hele familien Beauchard gennemgår nu makrobiotisk behandling, og de tager sammen på makrobiotisk sommerkollektiv. Den makrobiotiske behandling ser ud til at virke, og Jean-Christophe synes kureret, men da hans behandler pludselig forsvinder, således at han nu skal behandles af dennes søn i stedet, vender epilepsien tilbage. Familien fastholder i et stykke tid den makrobiotiske livsstil, men familien Billede Jean Christophe efter sygdomsforløb Billede 1 4 Jean Christophe og hans bror forlader bevægelsen, da der opstår interne splittelser i denne. Jean-Christophe får, grundet sin sygdom, faglige og sociale problemer i en sådan grad, at hans skole ikke længere ser sig i stand til at undervise ham. Nu bliver han sendt til et handicapcenter i Bretagne. 5 Her bliver han på et tidspunkt indblandet i en voldelig episode med en anden elev, og da han kommer hjem, fordi han er fyldt 18 og har dumpet sine eksamener, har han voldelige anfald, hvor han blandt andet slår sin far og truer sin bror med knive. Familien søger stadig gennem mere og mere okkulte bevægelser desperat at kurere ham. Til sidst i historien er Jean-Christophe 48 år gammel, dement, talebesværet og arret, og han bor hos sine forældre. Han er altså gennem sit sygdomsforløb gået fra at være en velfungerende dreng til at være en svært handicappet 4 Billede fra: B., David, 2011, del 1, s.5 5 B., David, 2011, del 3, s

9 mand, som ikke er i stand til at klare sig selv. På Billede 2 6 ses Jean-Christophe tyk, grundet sløvende medicin, og med ar i hele ansigtet efter sit sygdomsforløb. 2.4 Sygdomsforløbets indvirkning på familien Beauchard Jean-Christophes sygdomsforløb påvirker hele familien Beauchard voldsomt. David B. bemærker :"C est une horloge qui rythme notre vie 7, og dette viser sig, da hele familien følger de forskellige kure, som lover at kunne behandle Jean-Christophe. Familiens liv drejer sig altså om at forsøge at kurere Jean-Christophes sygdom. Hver person i familien er psykisk påvirket af sygdommen og hver har sin forsvarsmekanisme. Moderen opsøger alternative bevægelser og skriver til intellektuelle mennesker i håbet om, at én af dem kan kurere hendes søn. Faderen søger først trøst i den katolske kirke og derefter i en kult kaldet A.M.O.R.C., som beskæftiger sig med alkymi. Florence læser og skriver digte. Hun får det i løbet af historien psykisk dårligt og forsøger at tage livet af sig. Familien har ikke overskud til at behandle hende og sender hende i en periode til en præstefamilie. Jean- Christophes sygdomsforløb tærer altså på familiens kræfter. Pierre-François tegner og forestiller sig spøgelser, som han snakker med om natten i familiens have. Han udtaler: Mon armure, c est la nuit. 8 Man kan forstå det, som om Pierre-François bruger natten og dens mystik som en rustning til at beskytte sig mod virkelighedens problemer. 2.5 Samlet set Gennem epilepsiforløbet går Jean-Christophe altså fra en velfungerende dreng til en stærkt handicappet mand, og han har en opfattelse af, at han er uretfærdigt ramt af sygdommen. Det er også påvist, at Jean-Christophes epilepsi påvirker alle familiemedlemmer kraftigt. Nu er det interessant at finde ud af, hvordan forholdet mellem pårørende og epilepsipatienter påvirkes af et sygdomsforløb, samt hvordan man kan illustrere epilepsi ved brug af litterære virkemidler. 3 Analyse af L ascension du Haut Mal I dette afsnit belyses det, hvordan Pierre-Francois og Jean-Christophes forhold udvikler sig, samt hvilke hjælpemidler David B. benytter til at beskrive epilepsien i L Ascension du Haut Mal. 3.1 Forhold mellem brødrene I begyndelsen af bogen er Jean-Christophe og Pierre-Francois meget tætte. De har fælles venner i deres bande bestående af de andre drenge i nabolaget. De to brødre er meget krigsfascinerede, og 6 Billede fra: B., David, 2011, del 6, s.77 7 B., David, 2011, del 2, s.27 Egen oversættelse: Det er et ur, som fastlægger rytmen i vores liv 8 B., David, 2011, del 4, s.52 Egen oversættelse: Min rustning, det er natten" 6

10 derfor består en del af deres samvær i at tegne krigs- og kampscener sammen. Desuden driller de deres lillesøster og skriver deres første bog. Les Martyres de Florence, hvortil David B. kommenterer: Ma soeur y est torturée à chaque page". 9 De to drenge lader altså deres søster være et offer for deres fælles krigslyst. Det første vendepunkt i forholdet mellem de to brødre indtræffer, da Jean-Christophe plagierer Pierre-Francois historie, da de to tegner sammen. Her bemærker David B., at han efter dette øjeblik ikke længere havde en storebror. 10 Pierre-François begynder nu at indtræde i en mere beskyttende rolle over for broderen, og han forsvarer blandt andet Jean-Christophe over for drengene i gaden, når de siger, at han er sindssyg. Pierre-François begynder dog herefter at se broderen som en belastning, fordi han hele tiden er nødt til at tage sig af ham. 11 Pierre-François opdager også, at han har en magt over sin storebror: han kan få ham til at få et epileptisk anfald. Dette skræmmer Pierre-François, og da han indser, at han er i færd med at få sin bror til at få et epileptisk anfald, holder han øjeblikkeligt inde. 12 Oplevelsen af, at Jean-Christophe er en belastning, kommer så vidt, at Pierre-François er i tvivl, om han ønsker sin bror død. Dette ses i en episode, hvor brødrene river blade sammen og skal til at brænde dem af. Da bålet ikke brænder hurtigt nok, vil Jean-Christophe hælde mere benzin på dette, men Pierre-François ved, at det vil få branden til at komme ud af kontrol. Nu henter Pierre- François faderen, som når at stoppe Jean-Christophes forehavende. Efter dette siger Pierre-François: Jean-Christophe n est pas mort. J ai gagné ou j ai perdu? Je ne sais pas." 13 Heraf kan man se, at Pierre- François i endnu højere grad end før er begyndt at opfatte broderen som værende en belastning for ham og familien. Denne opfattelse forstærkes da broderen bliver voldelig, og nu fantaserer både Pierre-François og Florence åbenlyst om at dræbe deres bror. 14 Til sidst i fortællingen er Jean-Christophe og Pierre-François stort set som fremmede for hinanden, og man kan se det, når Jean-Christophe besøger Pierre-François i Paris, og de to brødre end ikke taler sammen. Pierre-François ender hver gang med at smide Jean-Christophe ud af lejligheden, fordi broderens tilstedeværelse irriterer ham B., David, 2011, del 1, s.11 Egen oversættelse: Min søster bliver her tortureret på hver side 10 B., David, 2011, del 1, s B., David, 2011, del 1, s B., David, 2011, del 1, s B., David, 2011, del 3, s. 21 Egen oversættelse: Jean Christophe er ikke død. Har jeg vundet eller tabt? Jeg ved det ikke. 14 B., David, 2011, del 5, s B., David, 2011, del 6, s

11 3.2 Overnaturlige elementer Der bliver gjort brug af mange overnaturlige elementer i L Ascension du Haut Mal. Eksempelvis bliver epilepsien i en stor del af historien grafisk personificeret ved et dragelignende monster, og det er uden tvivl et forsøg på at gøre den ubegribelige sygdom mere håndterbar. Pierre-François kan ikke forstå, at broderen er alvorligt syg, og han kan ikke selv gøre noget for at hjælpe. Han kan derimod forstå epilepsien som et monster, der angriber hans storebror og må besejres. Det grafiske udtryk flytter Billede Epilepsien som træk på Jean-Christophe altså her epilepsien fra at ligge inden i Jean-Christophe til at være noget uden for ham, som angriber ham. På Billede EpilepsimonsteretBillede 3 16 ses epilepsien personificeret ved monsteret siddende med ved familiens spisebord. Senere i L Ascension du Haut Mal sker der et skift i Pierre-François opfattelse af sin brors sygdom. David B. kommenterer: "Je ne vois plus la maladie comme quelque chose d extérieur à lui. L épilepsie fait corps avec lui. 17 Nu tegnes sygdommen som formørkede, skeletlignende træk på Jean-Christophe, og det understreger, at Pierre-François nu opfatter hele Jean-Christophes identitet som værende epileptisk. Denne opfattelse træder i stedet for idéen om, at Jean-Christophe bliver angrebet af et udefrakommende monster. På Billede 4 18 ses epilepsien tegnet som træk på Jean-Christophe. Billede Epilepsimonsteret Mindet om Pierre-François morfar er illustreret ved en fugl i jakkesæt, som følger med Pierre-François og flere gange lytter til hans monologer. Dette bunder i, at morfaderens ansigtsudtryk, efter han er død og tilset af bedemanden, minder Pierre-François om en fugl. 16 Billede fra: B., David, 2011, del 2, s B., David, 2011, del 4, s. 26 Egen oversættelse: Jeg ser ikke længere epilepsien som noget uden for ham. Epilepsien er ét med ham. 18 Billede fra: B., David, 2011, del 4, s.48 8

12 Her stammer det overnaturlige altså fra associationen. Da Pierre-François bliver ældre erstattes bedstefaderen af en treenighed fra Jean Rays Derniers Contes de Canterbury, og her findes inspirationen til det overnaturlige altså i litteraturen. Når de monstre, som følger med Jean-Christophe er med i L Ascension du Haut Mal fungerer det overnaturlige som en illustration af Pierre-François forsøg på at håndtere sin brors sygdom og hans indre monologer i forbindelse hermed. Det overnaturlige har en funktion i forhold til det grafiske udtryk, da de overnaturlige elementer er nemmere at tegne end de uhåndgribelige ting, de står for. Det er eksempelvis nemmere at tegne en drage end begrebet epilepsi. Dette understøttes i selve L Ascension du Haut Mal, da David B. udtaler, at han ved, at han vil fortælle historien om sin brors epilepsi, og han så siger: Mais je ne sais pas comment le dessiner. Et je ne sais pas encore que j attendrai vingt ans avant d y arriver Sprog I L Ascension du Haut Mal benyttes billedsprog til at beskrive Jean-Christophes epilepsi. For eksempel siger Pierre-François om sygdommen: Elle couche dans mon frère et elle vient picorer dans nos vies quand elle se réveille. 20 Her bliver epilepsien besjælet (den bliver tillagt menneskelige handlinger) og dette er med til at tydeliggøre, hvordan epilepsien påvirker familien Beauchard. Dog personificeres epilepsien ikke i det skrevne sprog. Den bliver altså ikke omtalt som et monster men omtales i stedet L epilepsie (epilepsien) eller La maladie (sygdommen). 3.4 Grafisk udtryk L Ascension du Haut Mal er tegnet i sort/hvid, og dette bevirker, at historiens udtryk bliver mere dystert, end hvis den havde været farvelagt. Det grafiske element understøtter billedsproget i fortællingen og er tegnet, som skulle de sproglige billeder forstås bogstaveligt. Det kan man eksempelvis se, når der står Le fantôme de sa maladie le suit à la trace." 21, og det tilhørende billede så viser Jean-Christophe løbende hen ad en vej med et enormt, sort spøgelse i hælene. Her understreger billedet netop personificeringen af Jean- Christophes anseelse som en syg person ved, at der er tegnet det, som står, og ikke det, der menes. Dette bevirker, at billedet af Jean-Christophes tilstand bliver gjort mere tydeligt for læseren. Det samme ses, da Jean-Christophe flytter til handicapcenteret og har opgivet idéen om, at 19 B., David, 2011, del 4, s.48 Egen oversættelse: Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal tegne det. Og jeg ved endnu ikke, at jeg kommer til at vente 20 år på at nå dertil 20 B. David, 2011, del 2, s.27 Egen oversættelse: Den ligger i min bror og går på jagt i vores liv, når den vågner. 21 B., David, 2011, del 2, s.12 Egen oversættelse: Spøgelset af hans sygdom følger efter ham 9

13 han kan blive helbredt. Her tegnes hans ansigtstræk på epilepsimonsteret, og dette tydeliggør for læseren, at Jean-Christophe nu har fået sygdommens identitet. Han har ikke længere epileptiske anfald. Han er epileptisk. Det grafiske udtryk tydeliggør her endnu engang situationen for læseren Samlet set Samlet set udvikler brødrenes forhold fra at være et normalt, broderligt forhold til at de er fjender og til sidst er stort set fremmede for hinanden. Desuden fortælles historien om Jean-Christophes epilepsi gennem et grafisk udtryk, som flytter epilepsien til at ligge uden for Jean-Christophe og gør det håndgribeligt, og gennem brug af monstre, der har til funktion at forenkle og tydeliggøre for læseren, hvordan Pierre-François opfatter epilepsien. Men hvordan ville det være gået, hvis Jean-Christophe var blevet helbredt? Og hvordan kunne man måske helbrede ham? For at besvare disse spørgsmål må man vide, hvordan epilepsi opstår. 4 Nerveceller Epilepsi er en neurologisk sygdom, og den opstår altså i hjernen. I hjernen er nerveceller, som kommunikerer med hinanden, og for at forstå epilepsi, er forståelse af nervecellernes kommunikation en forudsætning. 4.1 Opbygning af nerveceller Nerveceller kaldes også neuroner. De kan via signalstoffer kommunikere med hinanden. Neuronerne er meget forskellige, men de har alle sammen soma, dendritter, axon og præsynaptiske endeknopper. Soma indeholder neuronets organeller, som for eksempel kan være cellekernen. Dendritterne udløber fra soma og modtager (sammen med soma) gennem cellemembranen signaler fra andre neuroner, hvilke omsættes til elektriske ændringer på tværs af cellemembranen. Disse Figur Neuron med indtegnede dele elektriske ændringer bliver til ét enkelt signal, der sendes til masser af andre neuroner via axonet, som ligeledes udløber fra soma. Der er kun ét axon på hvert neuron, men dette spredes i mange axonterminaler, som hver ender i en præsynaptisk endeknop. 23 På Figur 1 24 ses et neuron og dets dele. 22 B., David, 2011, del 3, s Bidstrup, Bodil og Søren Mortensen, 2011, s.70 til Billede fra 10

14 I cellemembranen på neuroner sidder ionkanaler. Disse ionkanaler kan grundlæggende deles ind i to typer: Spændingsstyrede ionkanaler, der åbnes og lukkes af ændringer i neuronets membranpotentiale, og ligandstyrede ionkanaler, der åbnes, når et signalstof sætter sig på en receptor i cellemembranen Kommunikation mellem neuroner Neuronet er generelt en tiendedel af en volt mere negativt ladet end miljøet uden for det, og denne spændingsforskel kaldes neuronets hvilepotentiale. Når en elektrisk ændring i neuronet sker, for eksempel som følge af at neuronet modtager et signal fra et andet neuron, vil den elektriske ændring lægges til hvilepotentialet. Elektriske ændringer kan enten have en positiv eller negativ spænding, og spændingsforskellen over neuronets membran kan dermed blive mere positiv end hvilepotentialet (neuronet bliver depolariseret) eller mere negativ end hvilepotentialet (neuronet bliver hyperpolariseret) som følge af udefrakommende elektriske ændringer. Hvis neuronet bliver tilstrækkeligt depolariseret, opstår et aktionspotentiale. 26 Aktionspotentialet er en kortvarig elektrisk impuls med en amplitude på omtrent 0,1 volt. På Figur 2 27 ses aktionspotentialet inddelt i 5 faser. I fase 0 er spændingsforskellen over neuronets membran lig med dets hvilepotentiale (markeret ved den sorte stiplede linje). Nu modtager neuronet et signal, som depolariserer det, således at det når dets grænse for at udløse et aktionspotentiale (markeret ved den røde stiplede linje). I fase 1 åbnes nogle spændingsstyrede kanaler, således at der løber positive ioner (blandt andet Na + og Ca 2+ ) ind i neuronet, og det depolariseres yderligere. I fase 2 er neuronets spænding således mere positiv end spændingen i dets omgivelser. I fase 3 vil de spændingsstyrede kanaler fra fase 1 lukkes, og andre spændingsstyrede kanaler, som leder K + ud af neuronet, vil åbnes. Denne strømning af positive ioner ud af neuronet vil lede til fase 4 og 5, hvor neuronet vil hyperpolariseres, hvorefter ionkanalerne fra fase 3 lukkes, og neuronets membranpotentiale går tilbage til fase Figur Aktionspotentiale I et neurons præsynaptiske endeknopper ligger dets signalstoffer pakket ind i vesikler (små 25 Rho, Jong M m.fl., 2010, s.7 26 Brown, David A., m.fl., 2012, s Billede fra: Important Features of the Neuronal Action Potential fra 28 Important Features of the Neuronal Action Potential -> oversigt fra 11

15 transportenheder med egen membran i cytoplasma). Når et aktionspotentiale leder til, at Ca 2+ -ioner løber ind i et neurons præsynaptiske endeknopper, vil dette bevirke, at en exocytose (vesiklerne kommer op til cellemembranen og åbnes, således at signalstofferne løber ud af neuronet) sker. Disse signalstoffer vil løbe ind i den synaptiske kløft mellem neuronets præsynaptiske endeknop og en dendrit på et andet neuron. Nu vil signalstofferne bindes til receptorer på det andet neurons cellemembran. 29 På Figur 3 30 ses kommunikation mellem neuroner tegnet skematisk. Dermed er det beskrevet, hvordan neuroner kommunikerer. I næste afsnit vil det forklares, hvordan forstyrrelser i denne kommunikation kan lede til epilepsi. Figur 3 30 kommunikation mellem neuroner 4.3 Nerveceller og epilepsi Et epileptisk anfald defineres som symptomer, der skyldes overdreven eller unormal synkron neuronaktivitet i hjernen, og epilepsi betegnes som anlæg for gentagne tilfælde af uprovokerede epileptiske anfald. Når der er overdreven neuronaktivitet, må det betyde, at neuronerne udsender og modtager for mange signaler. For at forstå, hvordan epilepsi opstår, må regulering af neuronernes aktivitet altså nævnes. Som beskrevet ovenfor kan elektriske påvirkninger depolarisere eller hyperpolarisere neuronet og depolarisering vil bringe neuronet tættere på at udløse et aktionspotentiale (excitere neuronet), hvor hyperpolarisering bringer neuronet længere fra at udløse et aktionspotentiale (inhiberer neuronet). Dette bruges i reguleringen af nervesystemets aktivitet. Figur 4 32 Denne regulering varetages hovedsageligt af interneuroner, som er neuroner, der har alle deres celledele inden for centralnervesystemet og overbringer signaler fra neuron til neuron. Interneuroner er hovedsageligt inhiberende og kan eksempelvis reagere på stimuli ved at udsende GABA, der er et inhiberende signalstof. 31 På Figur 4 32 ses strukturen af GABA. Det fremgår, at GABA har en carboxylsyregruppe (COOH-gruppe) og en aminogruppe (NH 2-gruppe). Aminogruppen er basisk og kan dermed optage en H + -ion, og carboxylsyregruppen er syrlig og kan altså afgive en H + -ion. Hvis disse reaktioner finder sted får GABA-molekylet en positivt ladet gruppe (NH 3 +-gruppe) og en negativt ladet gruppe (COO - -gruppe). Disse grupper vil tiltrækkes 29 Kimball, John: Synapses 30 Billede fra: How do brains change with experience i 31 Freund, Tamas og Szabolcs kali: Interneurons 32 Billede fra: Frølund, Bente mfl.: Effekt og bivirkninger GABA fra A til C 12

16 af ladninger med modsat fortegn af deres eget, og det danner basis for GABA s binding til receptorer. 33 Når GABA binder sig til receptorer, åbnes ligandstyrede ionkanaler, som eksempelvis er permeable for chloridioner. Når Cl - strømmer ind i neuronet, vil neuronet blive hyperpolariset og altså inhiberet. 34 Glutamat er det primære exciterende signalstof i menneskehjernen. Det vil ligeledes binde sig til receptorer på overfladen af neuronet, og dette vil medføre, at ligandstyrede ionkanaler, der er permeable for enten calcium eller natrium, åbnes, og disse ioner vil strømme ind i neuronet. Dette vil virke depolariserende på neuronet og altså excitere det. 35 Hvis der enten er en overskydende excitation af neuronaktivitet (f.eks. grundet misdannelser i Na + - kanaler eller for stor udsendelse af glutamat) eller en underskydende inhibition af neuronaktivitet (f.eks. grundet beskadigelse af interneuroner), kan det få en del af neuronerne til at udsende signaler på en afvigende måde på samme tid, således at bevidstheden, sanserne og bevægelsen opfører sig unormalt altså at et epileptisk anfald opstår. 36 Nu er det klarlagt, hvordan epileptiske anfald kan opstå i hjernen. I det næste afsnit vil det vurderes, hvorledes behandlingen af Jean-Christophe i L Ascension du Haut Mal kan belyses ved hjælp af denne viden. 5 Epilepsibehandling i L Ascension du Haut Mal Noget af det første Jean-Christophe i L Ascension du Haut Mal bliver behandlet med er lægemidlet Tegretol. 37 Tegretol er på markedet i dag, og det har aktivstoffet carbamazepin. 38 Behandling med carbamazepin bliver i forsøg beskrevet som værende effektiv især i behandling af børn med epilepsi. 39 Dette rejser et spørgsmål om, hvorfor behandlingen ikke virkede på Jean-Christophe, og for at besvare dette, må virkningen af carbamazepin kendes. Forsøg har vist, at carbamazepin virker ved at blokere Na + -kanaler på cellemembranen i neuroner og dermed hæmme depolarisering af neuronerne. Desuden er det vist, at carbamazepins binding til Na + -kanalerne går langsomt, og at det kun kan bindes til åbne Na + -kanaler i et depolariseret miljø. Carbamazepin kan derfor kun bindes til ionkanalerne ved forlænget depolarisering og 33 Clausen, Rasmus P., m.fl.: Et bud på fremtidens lægemidler mod epilepsi 34 Freund, Tamas og Szabolcs kali: Interneurons 35 Rho, Jong M m.fl., 2010, s.9 36 The Brain overblik fra http: //www2.massgeneral.org/ 37 B., David, 2011, del 1, s Tegretol, Oversigt fra 39 Dodson, W. Edwin: Carbamazepine Efficacy and Utilization in Children 13

17 ikke ved normale tilstande. 40 Dette medfører, at carbamazepin kun hæmmer epileptisk neuronaktivitet og ikke normal neuronaktivitet. Når depolariseringen bliver hæmmet, udvikler neuronerne ikke et aktionspotentiale og udsender altså ikke signaler til andre neuroner. Behandlingen med Tegretol medfører i Jean-Christophe i starten af forløbet en vis bedring, men derefter hører bedringen op, og han får på ny daglige anfald. Dette tyder på, at Jean-Christophe udvikler tolerance over for carbamazepinens virkning. Denne tolerance kan skyldes, at carbamazepin stimulerer en højere produktion af leverenzymer, således at det nedbrydes hurtigere i Jean- Christophes krop og dermed ikke når at virke på natriumkanalerne. Da leverenzymer nedbryder mange forskellige stoffer og dermed mange antiepileptika, vil personer med tolerance for carbamazepin også med stor sandsynlighed have tolerance for andre antiepileptika. 41 Da Tegretolen ikke længere virker, bliver Jean-Christophe undersøgt på hospitalet ved en metode kaldet encefalografi. 42 Ved encefalografi undersøges hjernens væskerum gennem indsprøjtning af luft i ventrikelsystemet (som indeholder væske). Man kan nu gennem røntgenfotografi fastlægge, hvorledes ventrikelsystemet ser ud, fordi luft absorberer færre røntgenstråler end hjernevæv, og man kan altså ved encefalografi danne sig et billede af hjernen. 43 I Jean-Christophes tilfælde viser encefalografien, at hans epilepsi højest sandsynligt stammer fra en af hans hjernevindinger, og man tilbyder at fjerne denne hjernevinding gennem en operation, som er risikabel (man ser blandt andet en dreng, som efter denne operation er lam i 15 dage). Operationen vil få den følge, at Jean Christophe mister synet i siderne af sit synsfelt. Jean-Christophes familie er forskrækkede over risiciene ved operationen, og Jean-Christophe vælger at prøve makrobiotisk livsstil i stedet. 44 Fjernelse af hjernevindingen havde altså mange risici, og da det var den første ikke-medicinske behandling af Jean-Christophe, som blev tilbudt, må man gå ud fra, at der ikke fandtes mindre risikable alternativer. 40 Chen, Rong-Chi m.fl.: Carbamazepine Inhibition of Neuronal Na1 Currents: Quantitative Distinction from Phenytoin and Possible Therapeutic Implications 41 Löscher, Wolfgang og Dieter Schmidt: Experimental and Clinical Evidence for Loss of Effect (Tolerance) during Prolonged Treatment with Antiepileptic Drugs, s B., David, 2011, del 1, s Brekke, Magnen: Encefalografi 44 David B., 2011, del 1, s

18 Overordnet set var der altså da L Ascension du Haut Mal fandt sted rimeligt effektiv medicinsk behandling af epilepsi. Men ved medicinresistent epilepsi fandtes der tilsyneladende ikke nogen behandlingsmuligheder med en lav risiko for skader, og derfor var medicinresistent epilepsi svær at behandle. Nu er det interessant at undersøge, om man kunne have gjort noget for at behandle Jean- Christophes medicinresistente epilepsi i dag. 6 Stamceller I dag forsker man meget i stamcellebehandling af sygdomme som epilepsi. For at kunne finde ud af, hvordan man kan behandle Jean-Christophes sygdom ved brug af stamceller, må man vide noget om stamcellers egenskaber. 6.1 Stamcellers egenskaber Stamceller er en bestemt type af celler, som kan differentiere sig til mere specialiserede celletyper. Dette skyldes, at de ud over cellekerne, ribosomer og mitochondrier har meget få organeller. De organeller, som stamcellerne mangler, udvikles efterhånden som de specialiseres. Derudover er stamceller klonbare og kan forny sig selv. Deres evne til at forny sig selv skyldes, at stamceller producerer et enzym, der hedder telomerase, og som genopbygger telomerer, der er stykker for enden af kromosomerne i celler. Disse telomerer vil for hver celledeling i almindelige celler nedslides, hvilket bevirker, at almindelige celler kun kan dele sig et vist antal gange. Stamcellers evne til at producere telomerase bevirker altså, at de har en meget længere cellecyklus (levetid) end almindelige celler. 45 Stamcellers differentiering styres af signalproteiner. Disse signalproteiner dannes i cellerne selv og udsendes til de andre stamceller. En celle danner eksempelvis et bestemt protein, hvis den ligger tæt på livmoderen. Dette protein vil den udsende til de andre stamceller, og det vil binde sig til receptorer på deres cellemembran og aktivere bestemte transskriptionsfaktorer i cellen. Transskriptionsfaktorer bestemmer, hvilke gener som transskriberes til Figur 5 47 signalstoffer mrna i cellen og altså hvilke proteiner, den danner, og dermed hvilke signalproteiner, stamcellen 45 Hansen, Carsten Broder, 2013, s

19 kan udsende til andre celler. Stamcellen vil altså danne og udsende egne signalstoffer, som er specifikke for dens beliggenhed i celleklumpen, baseret på hvilke signalstoffer den modtager, hvor stort antal den modtager, og fra hvilken retning, de kommer fra. 46 Dette princip er vist på Figur , hvor det ses, at når en celle udsender signalstoffer (blå trekanter), afhænger antallet, der modtages på en anden celles receptorer, af cellernes placering i forhold til hinanden. Man kan inddele stamceller i fire typer efter deres potens, som angiver, hvor differentierede de er og altså, hvor begrænsede stamceller er i deres mulighed for at differentiere sig til forskellige celletyper. Totipotente stamceller har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst type af celle, som er nødvendig for at skabe en fuldt udviklet organisme. Totipotente stamceller eksisterer i et menneskeligt embryo indtil 4 dage efter undfangelsen dage efter undfangelsen vil cellerne i embryoet differentieres til et ydre lag, som bliver til moderkagen, og et indre lag, som bliver til selve fosteret. Det indre cellelag kaldes nu pluripotente stamceller. De pluripotente stamceller kan ligesom de totipotente stamceller blive til en hvilken som helst celle i den meneskelige krop, men de kan i modsætning til de totipotente stamceller ikke skabe en fuldt udviklet organisme, da pluripotente stamceller ikke kan differentieres til moderkageceller, der er nødvendige for fosterets udvikling. Embryonale stamceller er pluripotente og udtages mellem 4 og 6 dage efter undfangelsen af embryoet. 49 Multipotente stamceller har potentiale til at blive til forskellige typer af celler, men de er mere specialiserede end de pluripotente stamceller. Multipotente stamceller eksisterer i både embryonalt og voksent væv og kan eksempelvis være neurale stamceller, som både kan udvikles til neuroner og gliaceller men ikke til eksempelvis hudceller. Når man refererer til voksne stamceller menes multipotente stamceller udtaget efter fødslen. 50 Multipotente stamceller differentieres til unipotente stamceller. Disse har kun potentiale til at udvikles til én type af celler Pedersen, Christina Bligaard: 2. Stamcelleterapi og udviklingsbiologi 47 Billede fra: Pedersen, Christina Bligaard: 2. Stamcelleterapi og udviklingsbiologi 48 Murnaghan, Ian: Totipotent Stem Cells 49 Murnaghan, Ian: Pluripotent Stem Cells 50 Murnaghan, Ian: Multipotent Stem Cells 51 Murnaghan, Ian: Unipotent Stem Cells 16

20 I dag kan man lave fuldt udviklede hudceller om til inducerede pluripotente stamceller ved at gensplejse dem. Man kan altså spole deres differentiering tilbage. Dette kan lade sig gøre, fordi man har fundet frem til fire gener, som koder for transskriptionsfaktorer, der udtrykkes i pluripotente stamceller. Disse fire gener indsættes i virus, som igen overfører disse gener til hudcellerne. Nu vil hudcellerne danne proteiner, som er specifikke for pluripotente stamceller og altså opføre sig som pluripotente stamceller. 52 Fremstilling af inducerede pluripotente stamceller er vist på Figur Stamceller i behandling af Jean-Christophe Princippet i sygdomsbehandling med stamceller er grundlæggende, at da stamceller kan differentiere sig til forskellige celletyper, kan de indsættes i en patient, som mangler en bestemt type af celler, og differentiere sig til denne type af celler. 54 Dette kan være praktisk, når det er svært at transplantere et organ eller en celletype, som mangles. Stamcellebehandling er meget relevant inden for epilepsi, da mange patienter, som Jean- Christophe, ikke oplever bedring ved behandling med antiepileptika og ikke tør få operationer i hjernen, hvilke som bekendt er meget risikable. Her kan stamcellebehandling være et mindre risikabelt alternativ, da man ved stamcellebehandling ikke fjerner dele af patientens hjernevæv. 55 En kendt hypotese er, at anfald af epilepsi kan skyldes, at patientens interneuroner ikke er i stand til at inhibere neuronaktivitet tilstrækkeligt, og at det så vil medføre ukontrolleret neuronaktivitet i patientens hjerne. Her ville målet med stamcelleterapi være at producere forstadier til nye interneuroner til patienten. 56 Figur inducering af pluripotens Man må altså sørge for, at stamcellerne bliver til forstadier til hæmmende neuroner. Desuden må man sørge for, at de bliver leveret til det beskadigede sted i hjernen på patienten, som her er Jean-Christophe. Derudover er det vigtigt, at disse forstadier til interneuroner er levedygtige i en kronisk beskadiget hjerne (hvis epilepsien skyldes en hjerneskade), samt at interneuronerne kan 52 Pedersen, Christina Bligaard: 4. Immunforsvaret, kloning og kunstige stamceller 53 Billede fra: Pedersen, Christina Bligaard: 4. Immunforsvaret, kloning og kunstige stamceller 54 Hansen, Carsten Broder, 2013, s Kingwell, Katie: Extract from human stem cells shows promise in mouse model of epilepsy 56 Rho, Jong M m.fl., 2010, s

21 genoprette en balance mellem inhibition og excitation af neuronaktivitet i patienten. 57 Først og fremmest må man vælge en stamcelletype. Her kan man vælge at bruge embryonale stamceller eller inducerede pluripotente stamceller og præge dem til at differentieres til neurale stamceller. 58 I denne case er embryonale stamceller benyttet. Der er alvorlige etiske problemer ved brug af embryonale stamceller, idet embryonale stamceller er udtaget fra et menneskeligt embryo, altså et foster og dermed et potentielt barn, som bliver brugt til sygdomsbehandling i stedet for at blive født og få liv. 59 Nu må man styre stamcellernes differentiering, således at de bliver til forstadier til interneuroner. Først og fremmest må de embryonale, pluripotente stamceller differentieres til multipotente, neurale stamceller (som kan blive til alle celletyper i hjernen). Man har succesfuldt fuldført dette i forsøg ved at påvirke embryonale stamceller fra mus ved at lade dem gro på et særligt medie tilsat en særlig type af bindevævsceller (MS5) fra museknoglemarv. 60 Nu har man altså neurale stamceller. For at cellerne skal blive GABA-producerende interneuroner påvirker man dem yderligere med signalproteiner (sonic hedgehog, FGF2 og FGF8), som sørger for, at de rigtige transskriptionsfaktorer i stamcellerne udtrykkes, og man tilsætter disse transskriptionsfaktorer på bestemte tidspunkter, således at de rigtige gener kommer til udtryk i cellerne. 61 Ved at tilsætte signalproteinerne til cellerne på et bestemt tidspunkt efterligner man den naturlige regulering af, hvilke gener som kommer til udtryk i stamcellerne under differentieringen. Hvis alt er gået vel, har man efter denne behandling af stamcellerne dannet forstadier til interneuroner, som er klar til at blive indsat i patienten og forhåbentlig vil danne synapser til andre neuroner. Men bare fordi man kan danne interneuroner i laboratoriet, betyder det så, at man er klar til at behandle Jean-Christophe? 7 Diskussion af stamcellebehandling af Jean Christophe 7.1 Kan man bruge stamcellebehandling på Jean-Christophe Først og fremmest må man spørge sig selv, om en inducering af forstadier til interneuroner overhovedet giver mening, da Jean-Christophe bliver behandlet med et lægemiddel, som blokerer for Na Rho, Jong M m.fl., 2010, s Liu, Yan mfl., Directed differentiation of forebrain GABA interneurons from human pluripotent stem cells 59 Pedersen, Christina Bligaard: 6. Etiske problemstillinger omkring stamceller 60 Lanza, Robert, 2009, s Lanza, Robert, 2009, s

22 kanaler og altså blokerer for excitation, hvorimod interneuroner øger mængden af inhibition i neuronerne. Her kan man påpege, at effekten af Tegretol på ionkanalerne er nyligt opdaget, samt at behandlingen ikke virker optimalt på Jean-Christophe. Der kan altså lige så godt være noget galt med Jean-Christophes inhibitoriske som excitatoriske system. Det næste skridt efter dannelse af forstadier til interneuronerne, nævnt i det foregående afsnit, er dyreforsøg. Et forsøg fra 2013 med epileptiske mus viser, at hvis man indsprøjter forstadier til hæmmende interneuroner i musenes hjerne, vil det mindske hyppigheden af deres epileptiske anfald samt dæmpe en række adfærdsproblemer, de har. 62 Men der er forskel på mus og mennesker. Eksempelvis er det påvist, at dyreforsøg kun kan forudsige effekter af en behandling på mennesker i 50 60% af alle tilfælde. 63 Når dyreforsøg kun kan forudsige effekten i halvdelen af tilfældene, kan det ved stamcellebehandling skyldes, at man må tage højde for, om stamcellerne er forenelige med patientens vævstype, når man overfører stamcellebehandling med embryonale stamceller fra dyr til en patient. Her er det vigtigt, at de embryonale stamceller matcher patientens HLA (humant leukocyt antigen), der igen tilhører gruppen MHC (Major Histocompatibility Complex). MHC-antigener sidder på enhver celles overflade og udgør de vigtigste vævstypeforligelighedsantigener (antigener, som bestemmer hvor vidt immunforsvaret betragter en celle som et fremmedlegeme eller en af kroppens egne celler). Dette vil sige, at når en celle med fremmede MHC-antigener kommer ind i kroppen, vil det aktivere T-dræberceller i immunforsvaret, og de fremmede celler vil blive slået ihjel. 64 Stamceller er fremmede celler, og immunforsvaret vil altså, med mindre stamcellernes MHC-antigener matcher patientens HLA, dræbe dem. Når mus har et grundlæggende anderledes immunforsvar end mennesker, vil det medføre, at stamceller, som bliver accepteret af musenes immunforsvar muligvis bliver afstødt af menneskets immunforsvar. 65 Normalt behandler man patienten med immundæmpende stoffer samtidig med stamcellebehandling for at undgå afstødning, men dette indebærer, at patienten vil have stor risiko for infektioner og kræft, da immunforsvaret hverken kan uskadeliggøre patogener eller celler, der deler sig ukontrollabelt og altså er forstadier til kræft. 66 En måde, hvorpå man kunne undgå denne behandling med immundæmpende stoffer, kunne 62 Hampton, Tracy: Stem Cells to Treat Epilepsy 63 Lund, Mette: Dyre dyreforsøg giver ringe resultater 64 Vævstyper fra denstoredanske.dk 65 Hughes, Christopher og Javier Mestas: Of Mice and Not Men: Differences between Mouse and Human Immunology 66 Pedersen, Christina Bligaard: 4. Immunforsvaret, kloning og kunstige stamceller 19

23 være at teste på musemodeller med menneskelige immunsystemer. Dette gøres ved, at man tager mus, som har en defekt i immunforsvaret, og transplanterer menneskelige bloddannende stamceller til dem. Nu vil der dannes et menneskeligt immunforsvar i musene. 67 Man vil kunne tjekke om musene har menneskeligt immunforsvar ved at inducere en menneskesygdom i dem, som mus ikke normalt vil blive syge af. Hvis musene bliver syge af menneskesygdommen, er deres immunforsvar menneskeliggjort. Man kan nu teste forstadierne til interneuroner på musene og se, hvordan et menneskes immunforsvar vil reagere på dem. Men bare fordi de embryonale stamceller bliver accepteret af et menneskes immunforsvar, kan man stadig ikke være sikker på, at behandlingen vil virke på Jean-Christophe, da der er forskel på forskellige menneskers HLA. Da der er flere tusinde HLA-typer, mener forskere ikke, at det er realistisk, at man kan oprette en stamcellebank med embryonale stamceller inddelt efter HLAtype. 68 Man vil altså ikke kunne være sikker på, at forstadier til interneuroner testet på humaniserede mus vil blive accepteret af Jean-Christophes immunforsvar. En måde at omgå dette på kunne være at bruge inducerede pluripotente stamceller fra Jean- Christophe selv. Man ville så udtage celler fra hans hud og påvirke dem til på ny at blive pluripotente som omtalt i afsnittet om stamceller. Man ville her være sikker på, at stamcellerne havde samme HLA-typer som Jean-Christophe, og man ville omgå de etiske problemer, da ingen fostre (og dermed liv) ville gå til spilde. Dog ville brug af inducerede pluripotente stamceller være dyr og tidskrævende, da der ved forkert indsætning af generne, som inducerer pluripotensen er risiko for, at cellerne vil udvikle kræft. Dette må man her screene hver enkelt patients stamceller for. 69 Generelt set, ville en stamcellebehandling af Jean-Christophe nok ligge et godt stykke ude i fremtiden, da det endnu ikke, i forbindelse med skrivningen af denne opgave, har været muligt at finde eksempler på kliniske forsøg med stamcellebehandling af epilepsipatienter. Man har altså ikke prøvet behandlingsmetoderne, som før er beskrevet, på mennesker endnu, og der skal laves kliniske forsøg, før en behandling af Jean-Christophe er realistisk. Dog giver de vellykkede museforsøg fra 2013 håb om, at dette vil lykkes i fremtiden. 7.2 Hvordan ville en succesfuld stamcellebehandling af Jean-Christophe have haft indflydelse på forløbet i L Ascension du Haut Mal? Man kan ikke med sikkerhed forudsige, hvorledes forløbet i L Ascension du Haut Mal ville have været påvirket, hvis Jean-Christophe eksempelvis var blevet succesfuldt behandlet med stamceller 67 Town, Terrence: Role of HLA in neural stem cell rejection using humanized mice 68 Pedersen, Christina Bligaard 4. Immunforsvaret, kloning og kunstige stamceller 69 Pedersen, Christina Bligaard: 4. Immunforsvaret, kloning og kunstige stamceller 20

24 efter behandlingen med Tegretol havde slået fejl. Men det ville i hvert fald have ændret værkets fokus. Titlen L Ascension du Haut Mal betyder direkte oversat Bestigningen af det ondes høj og Haut Mal er en gammel betegnelse for et alvorligt epilepsianfald. Det er meget usandsynligt, at Jean-Christophes sygdom havde indgået i titlen på David B. s selvbiografi, hvis den havde været behandlet med succes. Jean-Christophe ville også med stor sandsynlighed ikke være blevet sat tilbage i sin mentale udvikling, hvis han havde været behandlet tidligt i forløbet, og dette ville højest sandsynligt have bevirket, at hans og Pierre-François forhold ikke var blevet skævvredet. Her ville Jean-Christophe have kunnet bevare mere af sin naturlige rolle som storebror og skulle ikke hele tiden have været beskyttet af Pierre-François og sine forældre. På den anden side havde der nok stadig været gnidninger i broderforholdet, da Jean-Christophe og Pierre-François allerede i starten af L Ascension du Haut Mal var meget forskellige personer, der fascineredes af forskellige ting. 70 Det er også svært at svare på, om Florence stadig ville have fået selvmordstanker, hvis behandlingen af Jean-Christophe var lykkedes. Der står i L Ascension du Haut Mal" intet om, hvorfor hendes psykiske problemer opstod, men man kan dog gå ud fra, at familien Beauchard ville have haft større overskud til selv at behandle hende, hvis Jean-Christophes sygdom ikke havde fyldt så meget i deres liv. Desuden har det haft store personlige konsekvenser for David B. at skrive L Ascension du Haut Mal, og det ses, da han i et interview lavet i år 2000 for BD Paradisio udtaler: "Je n'ai pas le sentiment de me mettre en danger, même si ce n'est pas toujours facile parce que ça fait deux ans que je suis fâché avec mes parents, que je ne les vois plus " 71 David B. har altså mistet kontakten med sine forældre på grund af udgivelsen af de første bind af "L Ascension du Haut Mal, der som bekendt udkom i 6 bind mellem år 1997 og Hvis Jean-Christophe kunne have været succesfuldt behandlet, ville der være en chance for, at forældrene ikke havde følt sig udstillet ved udgivelsen, og de derfor stadig havde haft kontakt med David B. Samlet set ville der altså være mulighed for et helt andet liv for David B. og resten af familien Beauchard, hvor sygdom og forsøg på at kurere denne ikke havde fyldt lige så meget, som det beskrives i L Ascension du Haut Mal, hvis en behandling af Jean-Christophe havde været mulig. Dog kan man påpege, at man ikke med sikkerhed kan vide, om behandling af Jean-Christophe havde løst alle familiens problemer. 70 B.,David, 2011, del 1, s Bellefroid, Therry : "Interview de David B. : L'Ascension du Haut Mal " Egen oversættelse: "Jeg har ikke følelsen af at sætte mig i fare, men det er ikke altid nemt, da jeg de sidste to år har været uvenner med mine forældre og ikke ser dem længere. 21

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

GODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

GODE FEM GRUNDE. til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 88 44 80 00 eller se savestemcells.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller FEM GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg stemcare.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller 5 gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Jahre Mit Erfahrung in die Zukunft 5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk

Læs mere

Tør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!

Tør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten

Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Uerstattelige neuroner og atombomber

Uerstattelige neuroner og atombomber Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lidt om stamcellebehandling

Lidt om stamcellebehandling Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Opgave 1. EPO og bloddoping

Opgave 1. EPO og bloddoping Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.

Læs mere

Stamceller biologi, potentialer og risici

Stamceller biologi, potentialer og risici Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller

Læs mere

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Søvnløshedens fortvivlede stemme

Søvnløshedens fortvivlede stemme Søvnløshedens fortvivlede stemme 05. marts 2018 kl. 06:00 Interview Digter Cindy Lynn Brown lider af søvnløshed. Evnen til at sove gik i stykker allerede i barndommen, da hendes lillebror døde af kræft.

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie

Læs mere

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase

1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren 5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk - hvis du vil beskytte dit

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/ HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere