Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg

Transkript

1 NOTAT Erhverv MST Ref. krrst/supop/tanak Den 4. maj 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg Bekendtgørelsen blev sendt i høring den 30. oktober 2015 med høringsfrist den 20. november Miljøstyrelsen har modtaget i alt 12 høringssvar, hvoraf 3 organisationer meddeler, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. Miljøstyrelsen har modtaget høringssvar fra: Haderslev Kommune, Kolding Kommune, Lolland Kommune, Norddjurs Kommune, Dansk Industri (DI), GenvindingsIndustrien (GI), Brancheforeningen for Biogas, Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening (DN), FSR - danske revisorer, Dansk Energi og Arbejdsgiverne. Der er generelt blevet taget godt imod bekendtgørelsen fra høringsparterne, og erhvervslivets organisationer udtrykker generel tilfredshed med, at alle affaldsanlæg dermed bliver omfattet af en miljøregulering. Høringssvarene har bidraget til at få bestemmelserne i bekendtgørelsen tydeliggjort, og der er foretaget en del sproglige rettelser og præciseringer. Samtidig er rækkefølgen af driftskravene i udkastets 3-19 blevet flyttet rundt således, at generelle krav for alle anlæg står først, mens krav til særlige aktiviteter står sidst. Det materielle indhold er ikke ændret i forhold til de krav, der i høringsudkastet stilles til driften af de mindre affaldsbehandlingsanlæg. I det følgende gennemgås høringssvarene samt Miljøstyrelsens bemærkninger til disse. 1. Vedrørende anvendelsesområdet for bekendtgørelsen, 1 Typer af affaldsbehandlingsanlæg ARI og GI bemærker, at det bør sikres, at alle affaldsbehandlingsanlæg, som ikke omfattes af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 eller 2, omfattes af bekendtgørelsen. I høringsbrevet sidestilles disse virksomheder med brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, punkt K51, K52 og K53, men ARI vurderer, at der er anlægstyper, som falder uden for både godkendelsesbekendtgørelsen og brugerbetalingsbekendtgørelsens område. Også GI nævner et eksempel på et anlæg, som falder udenfor brugerbetalingsbekendtgørelsen. Lolland og Kolding Kommuner foreslår, at det præciseres i bekendtgørelsen, hvilke anlæg der er omfattet, f.eks. ved at knytte forbindelse til K51-K53 på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen. Formuleringen af disse punkter ønskes dog omformuleret, henset til de uklarheder der er knyttet hertil. Endvidere bemærker Lolland og Kolding kommuner, at ikke alle de omfattede anlæg er Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 registreret i Affaldsregisteret, som ellers anført i høringsbrevet, da det kun er de anlæg, der har 6 eller flere faste kunder/leverandører, der har pligt til at anmelde sig. Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at der kan være visse mindre affaldshåndteringsanlæg, som hverken er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen eller Affaldsregistret. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et udtømmende overblik over, hvilke mindre affaldshåndteringsanlæg som falder udenfor disse regler. Anvendelsesområdet vil derfor ikke blive præciseret yderligere på nuværende tidspunkt, idet det er hensigten, at bekendtgørelsen skal gælde for samtlige affaldsbehandlingsanlæg, som ikke er omfattet af godkendelsespligt efter godkendelsesbekendtgørelsen eller andre generelle regler. Der gøres opmærksom på, at affaldsbekendtgørelsens anvendelsesområde ikke er indskrænket i forhold til disse mindre anlæg. Miljøstyrelsen tilføjer derfor til 1, at bekendtgørelsen i øvrigt gælder, hvis ikke krav er fastsat i anden lovgivning. Som følge heraf er henvisning til, at affaldsanlæggene skal være mindre, unødig i 1, og ordet mindre slettes. Miljøstyrelsen har noteret sig ønsket om, at der skabes klarhed over, hvilke aktiviteter som omfattes af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, punkt K En revision af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1 er dog ikke forudset i forhold til udstedelsen af denne bekendtgørelse, og retstilstanden herom er derfor uændret. De affaldsbehandlingsanlæg, som omfattes af bekendtgørelsen, selvom de hverken er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen eller registreret i Affaldsregistret, vil som hidtil være underlagt kommunernes tilsynspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens 65. Forholdet til midlertidige aktiviteter DI og ARI lægger vægt på, at bekendtgørelsen ikke bør omfatte midlertidige aktiviteter, men at disse aktiviteter fortsat reguleres efter bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøaktivitetsbekendtgørelsen). Endvidere opfordrer DI og ARI til, at forholdet mellem disse to bekendtgørelser tydeliggøres. Bekendtgørelsen fastsætter generelle regler, som vil gælde for samtlige affaldsbehandlingsanlæg omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen vil således finde anvendelse, uanset om aktiviteterne er midlertidige eller permanente, og således også uanset om aktiviteterne i øvrigt er omfattet af miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Øvrige bemærkninger CO-industri foreslår en ændret formulering af 1, således at der i 1 alene henvises til, at bekendtgørelsens regler finder anvendelse på mindre affaldsbehandlingsanlæg. CO-industri foreslår endvidere, at der indsættes en definition af Mindre affaldsbehandlingsanlæg. Miljøstyrelsen finder, at bekendtgørelsens anvendelsesområde fremgår mest tydeligt ved, at afgrænsningen heraf fremgår af en selvstændig og ikke i et afsnit om definitioner. Miljøstyrelsen har dog fundet det hensigtsmæssigt at foretage en mindre omformulering af 1 for at tydeliggøre, at affaldsbehandlingsanlæg ikke omfattes af bekendtgørelsen, hvis anlægget er godkendelsespligtigt efter godkendelsesbekendtgørelsen. 2

3 2. Vedrørende definitioner, 2 Nye definitioner Kolding Kommune efterlyser en definition af begrebet anlæg. DN ønsker: vanskelig, udbedres hurtigst muligt og god vedligeholdelsesstand, jf. udkastets 11, stk. 2, samt væsentlig, jf. 13, defineret eller uddybet. CO-industri ønsker en bedre definition på tæt belægning. Miljøstyrelsen finder det ikke relevant at indsætte en definition af begrebet anlæg, da begrebet ikke anvendes i bekendtgørelsen. Begrebet Affaldsbehandlingsanlæg anvendes derimod i bekendtgørelsen, og dette begreb skal forstås i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens definition af samme, jf. affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 2. Der er derfor foretaget tilpasninger af 2 generelt for at sikre, at begreberne forstås i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens definitioner. Miljøstyrelsen har ændret i udkastets 11, stk. 2, og det er således ikke nødvendigt at definere begreberne, som DN efterspørger. Miljøstyrelsen har dog fundet anledning til at præcisere begrebet udbedres hurtigst muligt, og i lighed med den nyeste bekendtgørelse om maskinværksteder er der en tilsvarende bestemmelse vedrørende kontrol af belægninger. Her er hurtigst muligt erstattet af straks, og det vurderes, at det vil være nemmere for tilsynsmyndigheden at håndhæve, om udbedringer er sket straks, og ikke om de er sket hurtigst muligt, da der kan være mange grunde til, at hurtigst muligt kan tage lang tid. I forhold til definitionen af tæt belægning er denne næsten tilsvarende brugt gennemgående i bekendtgørelser, der omhandler regulering af virksomheder, herunder standardvilkårsbekendtgørelsen, og Miljøstyrelsen ser ingen grund til, at denne definition rettes på nuværende tidspunkt i denne bekendtgørelse. Miljøstyrelsen vil dog tilføje til definitionen, at en tæt belægning også skal give mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Denne definition fremgår i øvrigt også af maskinværkstedsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen medgiver, at begrebet væsentlige gener kan være særlig udfordrende for tilsynsmyndigheden at vurdere. Miljøstyrelsen antager, at disse virksomheder som udgangspunkt har et ringe forureningspotentiale, og at den væsentligste gene kan være støj, støv og lugt. Hvis der indkommer naboklager over driften, er genen ikke nødvendigvis væsentlig, men det giver tilsynsmyndigheden et udgangspunkt for at bedømme, om der i den konkrete situation er forhold omkring driften, der måske på baggrund af placeringen kan være til særlig gene. 3. Særlige bemærkninger til indretnings- og driftskrav Skiltning af affaldsområder, 3 Norddjurs Kommune samt DI finder det unødvendigt for alle virksomheder at opmærke affaldsområder, idet der for nogle virksomheder, der udelukkende omlaster, sorterer, presser og opbevarer én eller få fraktioner, ikke er tvivl om, hvor affald er placeret. Det foreslås, at skiltning kun er nødvendigt, hvor det giver mening i forhold til kvaliteten af affaldshåndteringen eller arbejdsmiljø. Derudover foreslår ARI, at ordet affaldsområder i 3 ændres til affaldshåndteringsområder. Miljøstyrelsen er enig med Norddjurs Kommune og DI i, at krav om skiltning kun er nødvendig, hvor det giver mening. Krav om skiltning for at varetage arbejdsmiljøhensyn skal ikke fremgå af denne 3

4 bekendtgørelse. Da det vil være en integreret del af driften at sørge for, at affald afleveres i det rette område eller container, går Miljøstyrelsen ud fra, at virksomhederne selv vil sørge for dette. Skiltning giver for mindre affaldsbehandlingsanlæg dog mening, når der er adgang til anlægget for offentligheden som ved mindre genbrugspladser. Miljøstyrelsen præciserer derfor udkastets 3, således at skiltning skal ske på genbrugspladser, der modtager og midlertidig opbevarer affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder. Som konsekvens heraf er ordet affaldsområder samtidig ændret til affaldsmodtageområder Vedrørende 4, 5 og 7 GI ønsker præciseret, at farligt affald kun omhandler en virksomheds eget affald og ikke farligt affald, der modtages eller behandles. CO-industri foreslår, at halvtag i 7 udgår, da denne foranstaltning ikke giver de rette vejr-beskyttelser. En virksomheds eget affald og oplag heraf inden for virksomhedens område betragtes ikke som et affaldsbehandlingsanlæg, hverken i forhold til denne bekendtgørelse eller i forhold til reglerne om godkendelsespligtige virksomheder. Det er praksis at stille enkle krav omkring opbevaring af virksomhedens eget farlige affald, og disse krav adskiller sig ikke fra krav stillet til opbevaring af farligt affald, der modtages. Miljøstyrelsen vil derfor sammenskrive udkastets 4 og 5 og tydeliggøre, at det omhandler det farlige affald, der håndteres i forbindelse med driften af virksomheden, og samtidig også omhandler det farlige affald, der modtages og oplagres på affaldsbehandlingsanlægget. Modtagelse af farligt affald udover på genbrugspladser er omfattet af godkendelsespligt. Miljøstyrelsen kan oplyse, at udkastets 7 drejer sig om akkumulatorer og batterier, der kan blive modtaget på mindre genbrugspladser, der ikke er omfattet af listepunkt K 211 på Bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. Håndteringen af det farlige affald er som udgangspunkt omfattet af udkastets 4 med de ændringer, der tidligere er beskrevet. For så vidt angår 7 vurderer Miljøstyrelsen, at kravene til farligt affald i udkastets 4 er tilstrækkeligt dækkende også for akkumulatorer og batterier. Miljøstyrelsen vil derfor slette 7. Vedrørende 8 Kolding kommune ønsker at få præciseret, hvornår kravet om befæstet areal er relevant. Norddjurs kommune spørger ligeledes ind til befæstede arealer, da Norddjurs Kommune kender til mindre virksomheder i affaldsbranchen, der f.eks. kun håndterer pap og plast, og hvor det vurderes, at befæstet areal er unødvendigt. Norddjurs Kommune vurderer derfor, at kravet i 8 er mere restriktivt end standardvilkårene til listevirksomheder. Miljøstyrelsen er enig i, at kravet om opbevaring på befæstede arealer kan virke vidtrækkende, da der ikke er en bagatelgrænse i forhold til affaldets karakter. Miljøstyrelsen har derfor gennemgået kravene om befæstede arealer og tætte belægninger. Der er allerede i udkastet anført affaldstyper, hvor der er anvist en anden opbevaring eller belægning end befæstet areal. Dette har Miljøstyrelsen valgt at tydeliggøre ved at henvise i udkastets 8 til opbevaringskrav til særlige affaldstyper af ikke-farligt affald, jf. udkastets 9, 10 og 11. 4

5 Herudover indføjes ydermere en undtagelse fra udkastets 8, der indsættes som dennes stk. 2. Undtagelsen fra kravet om opbevaring på befæstet areal gælder for materialer, der ikke kan afgive stoffer til jorden, herunder udvaskes. Vedrørende 10 Kolding Kommune mener, at forholdene i 10, stk. 1 allerede er indeholdt i 4 og derfor bør slettes. Haderslev Kommune anbefaler, at 10 stk. 1 omformuleres, så det svarer til vilkår 17 for listepunkt K212 i standardvilkårsbekendtgørelsen. Lolland og Kolding kommuner gør Miljøstyrelsen opmærksom på, at ordet neddeling (og nedknusning) efter deres opfattelse medfører miljøgodkendelsespligt, samt at ordet neddeling ikke bruges i de nuværende formuleringer for K Lolland og Kolding kommuner ønsker derfor at få ordet neddeling defineret eller undlade at bruge denne betegnelse, så det er tydeligt, hvor godkendelsespligten begynder. Miljøstyrelsen er enig med Kolding og Haderslev kommuner i, at 10, stk. 1 og 4 dækker over de samme forhold, da 10, stk. 1 omhandler en del af det farlige affald, der er dækket af udkastets 4. 10, stk. 1 vil derfor blive slettet. Miljøstyrelsen mener ikke, at neddeling automatisk udløser godkendelsespligt. Mindre affaldsbehandlingsanlæg, der modtager og oplagrer jern og metalskrot, kan gennemføre en forbehandling af affaldet i form af neddeling, klipning eller opskæring med henblik på eksempelvis at lette videre transport. Udkastets 10, stk. 2 ændres derfor ikke. Miljøstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at det ikke omhandler jern- og metalskrot, der betragtes som farligt affald. Vedrørende 11 Lolland og Kolding kommuner ønsker biomasseaffald og energiafgrøder defineret. Ligeledes ønsker Brancheforeningen for Biogas, at det fremgår tydeligt, at energiafgrøder ikke er affald. Kolding Kommune ønsker, at det præciseres, om grenaffald skal være overdækket og på befæstet areal eller ej, da den nuværende formulering er uklar. DI finder det overflødigt at nævne, at en beholder skal være vanskelig gennemtrængelig for fugt. Derudover ønsker CO-industri, at betondæk beskrives nærmere, eventuelt med en tykkelse, og at teltoverdækning udgår, da dette ikke bidrager til de rette vejr-beskyttelser. De aktiviteter, der sigtes på at reguleres efter 11, er både oplag af affald forud for kompostering og oplag af biomasse forud for behandling i biogasanlæg samt oplag af afgasset biomasse før og efter separering. Miljøstyrelsen er enig i, at energiafgrøder ikke er affald, og at henvisningen til særlige regler om deres opbevaring ikke bør fastsættes i denne bekendtgørelse. Miljøstyrelsen ønsker ikke at gentage eller opfinde nye betegnelser for organisk affald, der kun gælder denne bekendtgørelse. Miljøstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at ændre 11, således at undtagelsen for have- og parkaffald fremstår mere klart. Ændringen betyder, at 11 i udkastet vil omfatte organisk affald. Der indføres et nyt stk. 3, hvor det fremgår, at have- og parkaffald ikke er omfattet. Miljøstyrelsen er enig med DI og mener, det er tilstrækkeligt, at det fremgår, at beholdere skal være tætte og lukkede. Derfor er stk. 2 i 11 slettet. Som konsekvens heraf er der dog i stk.1 anført, at tanke 5

6 og beholdere skal være tætte udover at være lukkede. Kravet om, at utætheder i tanke og beholdere skal udbedres så hurtigt som muligt, er bibeholdt. Miljøstyrelsen er enig med CO-industri i, at teltoverdækning ikke altid er tilstrækkelig til at yde vejrbeskyttelse af affaldet. Miljøstyrelsen mener ikke, at der bør sættes krav i denne bekendtgørelse vedrørende forhold, der skal beskytte affaldets kvalitet. Det må være op til affaldsbehandlingsanlægget at optimere oplagsforholdene. Miljøstyrelsen vurderer, at der med kravet om, at det organiske affald skal opbevares i lukkede beholdere, ydes tilstrækkelig beskyttelse mod udsivning, støv- og lugtgener. Da noget organisk affald ikke som udgangspunkt lugter, støver eller forårsager udsivning af forurenende stoffer, er stk. 3 bibeholdt. Stk. 3 er dog ændret fra, at kommunen skal tage særskilt stilling til, om det kan tillades, at dette organiske affald kan opbevares på anden måde, til en undtagelsesbestemmelse fra det generelle krav. Således kan organisk affald opbevares udendørs på befæstet areal, hvis det ikke giver anledning til væsentlige støv- eller lugtgener. Vedrørende 12 DN ønsker tydeliggjort, hvem der skal overvåge pumpningen af affald, og hvordan dette skal ske. Da kravene i bekendtgørelsen er krav, der skal overholdes af den, der driver affaldsbehandlingsanlægget, ligger ansvaret for overvågningen hos denne. Det vurderes ikke nødvendigt at stille særlige krav til, hvordan overvågningen skal foregå. Dette krav kan betragtes som et BAT-krav, da det giver en ekstra sikkerhed i forhold til at undgå uheld i forbindelse med pumpning af affald, der kan give lugt- og støvgener, samt risiko for spredning på jorden og belastning af kloaksystemer, hvis disse ikke er sikret tilstrækkeligt. Vedrørende 17 DI finder, at 17, stk. 2 om opsugningsmateriale er fejlplaceret og uklar og foreslår at flytte det til 16. Miljøstyrelsen kan oplyse, at 16 vedrører alt affald, der spildes eller tabes på affaldsbehandlingsanlægget. Det skal opsamles og føres tilbage til, hvor det hører til. 17 vedrører den særlige type affald, der spildes, og som indeholder olie eller kemikalier inkl. opsugningsmaterialer. Dette affald skal bortskaffes som farligt affald. For at håndtere dette affald skal der forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Miljøstyrelsen ser derfor ingen grund til at flytte bestemmelsen. Vedrørende 18 DI ønsker 18 slettet, da denne potentielt kan påføre virksomhederne store ekstraomkostninger. DI mener, at de generelle krav om befæstede arealer er tilstrækkelige til at sikre grundvandet også i OSDområder. DI ønsker, at der som minimum skal sondres mellem nye og eksisterende anlæg. COindustri foreslår 18 ændret, således at hvis en virksomhed er beliggende i et område med OSD, skal det befæstede areal være etableret med en tæt belægning. 6

7 Miljøstyrelsen kan oplyse, at 18 er medtaget fra standardvilkårsbekendtgørelsen, hvor kommunen kan sætte ekstra krav til belægningens karakter efter en nærmere vurdering og under hensyntagen til særligt sårbare grundvandsmagasiner. Miljøstyrelsen kan ikke vurdere, om de generelle krav om blot befæstede arealer er tilstrækkelige til at sikre grundvandet, som anført af DI. Det bør være op til den enkelte kommune ud fra de faktiske forhold på stedet at tage stilling til, om der bør stilles skrappere krav i forhold til belægningen. Miljøstyrelsen mener, at disse mindre affaldsanlæg på grund af deres ringe størrelse og potentielle ringe miljøbelastning ikke bør sidestilles med godkendelsespligtige virksomheder, da det forventes, at der ikke i samme grad er de samme miljøforhold, der skal varetages. Miljøstyrelsen medgiver dog, at det skaber en uklarhed, at der i disse generelle regler er indsat særlige bestemmelser, hvor kommunen skal træffe en særskilt afgørelse. Da kommunerne kan stille sådanne krav i forbindelse med udførelse af miljøtilsynet, vurderer Miljøstyrelsen, at den allerede eksisterende mulighed for at give et 42 påbud efter loven er tilstrækkeligt. Miljøstyrelsen sletter 18 fra bekendtgørelsen. 4. Andre bemærkninger Indførelse af anmeldepligt ARI, GI og DI foreslår at tilføje en anmeldepligt for affaldsbehandlingsanlæggene for at gøre det muligt for miljømyndighederne reelt at udføre tilsyn på alle anlæg og ikke begrænset til K ARI vurderer, at der er anlægstyper, som falder uden for både godkendelsesbekendtgørelsen og brugerbetalingsbekendtgørelsens område. Det har ikke været hensigten at pålægge yderligere byrder for de affaldsbehandlingsanlæg, som omfattes af bekendtgørelsen. Overholdelse af de minimumskrav, der fastlægges i bekendtgørelsen, er forud vurderet ikke at være behæftet med særlige ekstra byrder. En anmeldepligt vil indføre en ekstra byrde både for virksomhederne og for miljømyndighederne i form af administration og håndhævelse, såfremt en virksomhed ikke anmelder sig. Miljømyndigheden har med bekendtgørelsen samme redskab til at håndhæve de miljømæssige forhold på virksomhederne med eller uden en forudgående anmeldelse. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, hvor mange virksomheder og hvilke virksomhedstyper der måtte være udover K Da der ikke ønskes en mere omfattende tilsynsindsats over for meget små anlæg, der ud fra Miljøstyrelsens vurdering ikke udgør en væsentlig risiko for en negativ miljøpåvirkning, er der ikke planer om at udvide miljømyndighedernes tilsynsforpligtigelse. Umiddelbart vurderer Miljøstyrelsen, at det nuværende affaldsregister kan bruges af miljømyndigheden til om nødvendigt at identificere virksomheder, der måtte være udover K51-53, og om nødvendigt gennemføre andre tilsyn end de, der er fastsat igennem tilsynsbekendtgørelsen. Er virksomheden omfattet af tilsynsbekendtgørelsens 1, stk. 2, har tilsynsmyndigheden pligt til regelmæssigt at føre tilsyn med dem ud fra en risikobaseret tilgang. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at tilsynsmyndigheden i dag allerede har et godt overblik over denne gruppe af virksomheder. Miljøstyrelsen mener, som tidligere anført, at disse mindre affaldsanlæg på grund af deres ringe størrelse og potentielle ringe miljøbelastning ikke bør sidestilles med godkendelsespligtige virksomheder, da det forventes, at der ikke i samme grad er de samme miljøforhold, der skal 7

8 varetages. Miljøstyrelsen ønsker derfor ikke, at der for få udvalgte virksomhedstyper uden for godkendelsessystemet fastsættes en anmeldepligt. Strafbestemmelser CO-industri bemærker, at der mangler et kapitel med strafsanktionering af de bestemmelser, som pålægger virksomhederne pligter. Miljøstyrelsen vurderer, at det er korrekt, at der bør fastsættes regler om straf i bekendtgørelsen, således at overtrædelse kan håndhæves. Miljøstyrelsen har derfor med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 110, stk. 3 fastsat mulighed for bødestraf for de dele af indretningskravene, der er tilstrækkeligt klare, i den endelige bekendtgørelses Vedrørende muligheden for at stille yderligere krav Co-industri savner en bemyndigelse til, at miljømyndigheden om nødvendigt kan stille yderligere krav. Miljøstyrelsens bemærkninger Miljøstyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt, at det fremgår udtrykkeligt af bekendtgørelsen, at overholdelse af bekendtgørelsens krav ikke er til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger eller forbud mod fortsat drift, jf. miljøbeskyttelseslovens 42. En bestemmelse herom er derfor indsat i bekendtgørelsen som 21. Vedrørende fravigelser I relation til høringsudkastets 11, stk. 2, 18 og 19, stk. 2, hvorefter miljømyndigheden kan dispensere fra henholdsvis indskærpe bekendtgørelsens krav, efterlyser DN regler om beslutningens form, offentlighed, og klagevejledning. Der henvises til de almindelige forvaltningsretlige regler, idet det dog bemærkes, at kommunens afgørelser efter bekendtgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. høringsudkastets 25. De tre typer af afgørelser truffet efter udkastets 11, 18 og 19 er i øvrigt slettet, da kommunalbestyrelsen altid kan meddele påbud om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger. Vedrørende overgangsbestemmelser/ikrafttrædelse Norddjurs Kommune vurderer, at ikke alle virksomheder allerede opfylder bekendtgørelsens krav om, at visse aktiviteter skal foretages på et befæstet areal, og bemærker, at det kan være en større økonomisk udgift forbundet med etablering af et sådan areal. Derfor foreslår Norddjurs Kommune såfremt kravet om befæstet areal fastholdes at der etableres en overgangsordning for så vidt angår dette krav. Miljøstyrelsens bemærkninger Miljøstyrelsen er enig i, at det kan være forbundet med uventede omkostninger at etablere det påkrævede befæstede areal eller at indrette driften anderledes for de virksomheder, der ikke lever op hertil. Miljøstyrelsen mener dog, at kravet er nødvendigt for sikre det ønskede 8

9 miljøbeskyttelsesniveau og at de fleste virksomheder kan indrette sig, så de opfylder kravene. For at lette virksomhedens eventuelle byrde forbundet med at opfylde kravet, er det i den endelige bekendtgørelse fastsat, at kravet først træder i kraft et år efter de øvrige bestemmelsers ikrafttræden. Herudover vil kravet om tæt belægning i udkastets 10, stk. 2 ved jern- og metalskrot også først træde i kraft et år efter, at bekendtgørelsen træder i kraft. Vedrørende overensstemmelse ved standardvilkårsbekendtgørelsen Brancheforeningen for Biogas ønsker, at der i bekendtgørelsen henvises til de relevante dele af standardvilkårene for at sikre en overensstemmelse i kravene til de biogasanlæg der er omfattet af denne bekendtgørelse, og krav, der stilles til godkendelsespligtige biogasanlæg. Krav, der bliver sat til mindre biogasanlæg, der ikke er godkendelsespligtige, er udarbejdet på baggrund af standardvilkårene jf. standardvilkårsbekendtgørelsen. Der er kun overført få af kravene. Miljøstyrelsen har valgt ikke at forøge antallet af krav til disse mindre anlæg under hensyn til anlæggenes ringe størrelse og potentielle ringe miljøbelastning. Derfor finder Miljøstyrelsen det heller ikke nødvendigt at lave en henvisning til standardvilkårsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen gør dog opmærksom på at disse mindre biogasanlæg også skal overholde det generelle krav om, at hverken oplaget af biomasse eller biogasanlægget må medføre, at der opstår støv- eller lugtgener i omgivelserne. Her kan kommunen som tilsynsmyndighed skride ind med påbud om at tilrettelægge driften, således at gener undgås. Bilag Lolland og Kolding Kommune anbefaler, på baggrund af at BREF for affald beskriver befæstet areal som BAT, at der indføres et bilag til bekendtgørelsen, der beskriver, hvilke forhold kommunen skal vurdere i sager om tilladelser til lempede krav til affaldsoplag. Miljøstyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at tilføje BREF bilag til denne bekendtgørelse, da BREF dokumenter og deres konklusioner kun vil være gældende for de mere miljøbelastende bilag 1 virksomheder. De mindre affaldsbehandlingsanlæg har krav, der svarer til den miljøbelastning, der forventes fra en mindre aktivitet. 9