ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV
|
|
- Agnete Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV Projektleder Niels Ploug Krüger A/S Civilingeniør Charlotte Bay Schleiter Region Hovedstaden ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007
2
3 RESUMÉ Frederiksborg Amt har udpeget 2 metoder til oprensning af et omfattende hot-spot med PCE, henholdsvis opgravning eller termisk behandling ved In Situ Thermal Desorption (ISTD). Med henblik på at indhente designparametre til fuldskaloprensning med ISTD, har Krüger udført en pilottest med 4 varmeboringer. Testen viste at det i de mere lavpermeable aflejringer 0 4 m.u.t. var muligt at opnå kogning. Vandgennemstrømningen i et udbredt sand/gruslag på toppen af leren, hvor den primære forurening findes, hindrede dog en effektiv opvarmning heraf. I forbindelse med en fuldskala oprensning skal der derfor etableres en robust afskæring af indstrømmende vand. Testen forløb succesfuldt helt uden mekaniske og elektriske problemer. INDLEDNING I Skuldelev, i det tidligere Frederiksborg Amt, er der fundet store mængder frit produkt af tetrachlorethylen (PCE). På kildegrunden har der i perioden 1955 til 1983 været maskin- og elektronikvirksomhed, der har anvendt chlorerede opløsningsmidler i fremstillingsprocessen. Det er skønnet, at der i forbindelse med produktionen er ledt ca til liter PCE i kloakken. TV-inspektioner viser, at kloaksystemet flere steder er utæt og er derfor en af årsagerne til forureningsspredningen til jorden. Hotspot området dækker et areal på ca. 425 m 2, og strækker sig ind under en bygning og ud under et gadekær. Amtet har gjort sig nogle overvejelser over, hvordan denne forurening kan fjernes bedst muligt. To aktuelle afværgemetoder i Skuldelev er opgravning og termisk opvarmning med varmelegemer. Inden man igangsætter en større omkostningstung oprydning, er det vigtigt at få afklaret om en eventuel mulig afværgemetode virker på den pågældende lokalitet og om metoden er attraktiv i forhold til andre metoder. FORMÅL I forbindelse med, at Frederiksborg Amt har overvejet ISTD til fuldskalaoprensning var et af formålene at skaffe yderligere designinformation om boringsafstande, vurdering af grundvandstilstrømningens indflydelse på opvarmningen og ekstraktionsmetoder. Et andet væsentlig aspekt ved at udføre ISTD pilottesten var at dokumentere metodens mekaniske bestandighed under de ekstreme forhold udstyret udsættes for ved opvarmning af chlorerede opløsningsmidler til flere 100 grader. Da projektet var den første ISTD opvarmning udført i Danmark under licens fra TerraTherm Inc., var et af Krügers interne formål at afprøve det etablerede anlæg med hensyn til funktionalitet, og afdække forskellige elektriske forhold.
4 BAGGRUND Geologi og forurening Som nævnt er der på lokaliteten sket en lækage med chlorerede opløsningsmidler, der blandt andet er spredt via kloaksystemet og har forårsaget et hot-spot på ca. 425 m 2. Den primære forureningskomponent er PCE. Geologien i hot-spot området består, i de øverste 5-6 meter, af vekslende lag med ler og sand med varierende tykkelse. Omkring 5 meter under terræn ligger et tykt gennemgående lerlag, der afgrænser et sekundært magasin. Under gadekæret og langs bredden findes moseaflejringer. Se figur 1. Figur 1. Geologisk tværsnit. (Udført af NIRAS Juni 2006) Fra bunden af det sekundære sandmagasin har det været muligt at oppumpe ca liter fri fase PCE. PCE koncentrationerne opløst i vandet i hotspot området ligger mellem mg/l. Grundvandsspejlet findes i testområdet omkring 0,8 m.u.t. Metode beskrivelse ISTD teknologien er oprindeligt udviklet af Shell til optimering af olieudvinding. Senere har Shell anvendt metoden til in-situ oprensning og udtaget en række patenter herpå /1/. Metoden udbydes nu kommercielt af det amerikanske firma TerraTherm Inc., hvor igennem Krüger har opnået sublicens til udførelse af teknologien. Metoden er baseret på samme princip som andre termiske oprensningsteknologier, nemlig det faktum, at stigende temperaturer øger forskellige stoffers fordampelighed og dermed flygtighed. Det der blandt andet adskiller de termiske teknologier er måden hvorpå varmen distribueres i jorden, og dermed også hvilke geologiske scenarier metoderne hver især er velegnet til. ISTD adskiller sig fra de øvrige termiske teknologier ved at der kan opnås
5 temperaturer på op til 650 ºC, hvilket betyder at selv højere kogende forureningsforbindelser kan fjernes. Forureningsfjernelsen sker ved både fordampning, dampdestillation, hydrolyse, oxidation og pyrolyse. Opvarmningen med ISTD sker ved, at et varmelegeme installeres i et lukket metalrør i en traditionel vertikal boring. Selve varmelegemet består af en metalstang med en kendt modstand. Ved at påføre varmelegemet en spænding afpasset modstanden svarende til en strøm på ca. 190 Amp opnås en afsat effekt på ca. 0,6 kw pr. m varmelegeme, eller 1,2 kw pr. varmeboring da varmelegemet ligger dobbelt. Varmen fra varmelegemet ( ºC) stråler ud på metalrøret, der opvarmes. Som følge af varmeledningsevne vil varmen fra metalrøret udbredes i den omkringliggende jord. Da varmeledningsevnen er uafhængig af permeabilitet udbredes varmen i selv meget tætte jordarter og/eller inhomogene aflejringer. I figur 2 er gengivet en principskitse for opbygning af varmeboringer, ekstraktionsfiltre og terrænisolering. Figur 2. Princip for ISTD varmeboringer I forbindelse med opvarmning skabes typisk en meget varm tør zone omkring varmeboringen. Her opnås temperaturer i området ºC. I den tørre gruskastede zone rundt om boringerne opsamles de opstigende fordampede stoffer ved ventilation. Ligeledes sker der i denne zone en termisk destruktion af en del af forureningskomponenterne. Eksempelvis vil der ved nedbrydning af chlorerede forbindelser kunne ske en vis dannelse af HCl. Det er derfor et yderst aggressivt miljø, hvor der stilles store krav til de anvendte materialer. For at mindske varmetabet ved terræn samt for at opsamle eventuelle opstigende dampe, som ikke opsamles ved varmeboringerne, udlægges en isolerende membran, der holdes under svagt vakuum. Den opsugede luft fra det opvarmede område køles gennem en køleflade. Eventuelt laves en ph justering ved indblæsning af base i luftstrømmen inden køling. Efterfølgende behandles luften i aktivt kul, termisk oxidizer eller andre luftbehandlingsteknolgier. Vand i form af kondenseret damp samt medrevne dråber pumpes normalt gennem en henstandstank, hvor eventuel fri fase adskilles inden vandet behandles gennem aktivt kul før udledning.
6 Ved oprensning af chlorerede opløsningsmidler vil et typisk ISTD forløb være: Opstart af en eventuel hydraulisk kontrol efterfulgt af vakuumventilation. Opvarmning til måltemperatur (100 ºC) efterfulgt af en kogeperiode, hvor det kalkulerede dampvolumen ekstraheres. Opvarmningen afsluttes med udtagning af intakte jordkerner til dokumentation inden der slukkes for varmen. PILOTTEST Pilottesten blev startet d og skulle forløbe indtil måltemperaturene i området var opnået (100 ºC) eller i maksimalt 60 dage. I forbindelse med testen anvendtes et på lokaliteten eksisterende vakuumventilationsanlæg (SVE). Derudover opstilledes et ISTD anlæg, til forsyning af varmelegemerne med den rette spænding og regulering af den afsatte effekt. Anlægget styrer og overvåger endvidere den samlede proces: køling, vakuumventilation etc. Setup Som tidligere beskrevet findes et udbredt hotspot område. Det oprindelige oplæg til pilottesten var etablering af 8 varmeboringer, hvoraf 1 var centralt placeret i midten. I samarbejde med Frederiksborg Amt blev det af økonomiske årsager dog besluttet at testen bestod af 4 varmeboringer. Til gengæld blev det prioriteret at etablere et relativt stort antal termofølere i forskellige dybder og temperaturmoniteringspunkter. Til hydraulisk kontrol blev der forsøgsvist pumpet på et antal af de eksisterende opstrøms beliggende boringer (KB34 KB39). Området overdækkedes med et 10 cm gruslag overdækket af en membran og afsluttet med 220 mm styrolit isolering. I figur 3 er gengivet en situationsplan for testområdet. Figur 3. Situationsplan for test område. Varmeboringer symboliseres ved HW, temperaturmonitering ved T og eksisterende filtersatte boringer KB.
7 De 4 varmeboringer udførtes som 6 snegleboringer og førtes alle til 6,5 m.u.t. Boringerne udbyggedes med et 108 mm damprør lukket i bunden. I dette rør installeredes en liner lukket i bunden af AIS304 rustfrit stål. Til temperaturmåling ved varmeboringen installeredes i hele længden et ½ rustfrit rør. I gruskastningen installeredes henholdsvis et ¾ og et 1 rustfrit ventilationsrør (se figur 4). AISI 304 liner Cold pin Øvre ekstraktionsfilter - 1 Ydrerør mm sort stål Varmelegeme Gruskastning Dyb ekstraktionsfilter - ¾ Termoføler - ½ rør Beton (Storebæltsblanding) Figur 4. Principskitse af varmeboring til pilottesten I varmeboringerne installeredes 4 varmelegemer på hver 6,8 m hvoraf den øverste meter er cold pin, det vil sige, at der her ikke sker nogen egentlig opvarmning. De 4 varmelegemer blev forbundet i en kreds og påtrykt en spænding på ca. 140 V. Med en fast strøm på ca. 190 Amp afsættes således ca. 1,1 kw pr. meter varmeboring. Denne effekt er erfaringsmæssigt tæt på det maksimale jorden normalt kan lede. Moniteringsprogram For at følge og styre temperaturudbredelsen ved varmeboringerne installeredes ved hver af disse 2 stk termofølere: 3 m.u.t. og 6 m.u.t. I de nævnte temperaturmoniteringspunkter installeredes generelt termofølere i 3 dybder: 2 m.u.t., 4 m.u.t. og 5,5 m.u.t. Det opstillede moniteringsprogram omfattede foruden temperaturmålinger analyser af den opsugede luft, oppumpet vand fra den hydrauliske kontrol, kondenseret damp, pejlinger, opgørelse af kw forbrug til henholdsvis opvarmning, køling og vakuumventilation. Pilottesten afsluttedes med, at der blev udført intaktkerne prøvetagning i 2 punkter. Prøverne blev udtaget i teflon liner, der umiddelbart efter udtagning blev forseglet og kølet ned til ca. 10 ºC i henhold til /2/.
8 Observationer under pilottesten For at få et overblik over testforløbet gennemgås her kort hvilke markante observationer der skete under testforløbet. Efterfølgende diskuteres resultaterne fra testen. D blev SVE anlægget startet med et flow 65 m 3 /t. Den hydrauliske kontrol blev startet i KB35 og KB 36. ISTD anlæggets transformer blev koblet ind på forsyningsnettet, og der blev sat spænding på de 4 varmeboringer. For at sikre en rolig opstart uden termisk chok på anlæggets komponenter blev effekten ud i varmelegemerne gradvist skruet op fra % over 6 dage. Ved fuld belastning var effekten 28 kw på de 4 varmeboringer svarende til 1,2 kw/m varmeboring. Efter ca. 2 ugers opvarmning konstateredes i flere punkter en stagnation af varmeudbredelsen ligesom der konstateredes væsentlig større fjernelse af vand end forventet fra ekstraktionsfiltrene. Ved en energiberegning blev det klart, at der blev fjernet ca. 13 kw svarende til knapt halvdelen af den injicerede effekt. Ekstraktionsflowet blev i løbet af den næste uge droslet markant ned til ca. 10 m 3 /t, hvilket gav 5 kw mere i nettotilførsel. Under hele forløbet blev der arbejdet med at regulere og tilpasse den hydrauliske kontrol i området. Generelt var det dog vanskeligt at skabe et fladt vandspejl over det forholdsvis lille testområde. Efter 40 dages opvarmning var det stadig ikke muligt at koge varmeboringerne tørre på midten (3 m.u.t.), ligesom der igen sås en stagnation i temperaturudbredelsen. Efter aftale med Frederiksborg Amt ændredes opsætningen af varmelegemerne. Der blev lavet en kreds med 3 af varmelegemerne. Med samme spænding, men mindre modstand betød dette en strøm på ca. 240 Amp, og derfor en afsat effekt på 2,1 kw pr. meter varmeboring. Det sidste varmelegeme blev forsynet selvstændigt med en spænding på 40 V, hvilket gav en strøm på ca. 190 Amp og dermed en afsat effekt på 1,1 kw pr. meter varmeboring. Da de 240 Amp var en klar overskridelse af de strømme systemet var lagt ud til blev varmelegemer og transformer fulgt nøje under forsøget. Den blev der slukket for varmelegemerne.
9 RESULTATER I figur 5 og 6 er gengivet de målte temperaturer på varmeboringerne, samt de resulterende temperaturer i udvalgte punkter i testområdet. Figur 7 viser henholdsvis en opgørelse af den injicerede effekt og den resulterende netto energitilførsel beregnet med baggrund i den anvendte køleeffekt og varmetabet over terrænisoleringen. 140 HW HW1-6 HW2-3 HW HW3-3 HW Hw3-6 HW k Figur 5. Temperatur ved varmeboringerne i hhv. 3 og 6 m.u.t. (ºC) 100 T3-5,5 T4-5, T5-5,5 T6-5, T3-2 T3-4 T4-2 T4-4 T5-2 T5-4 T6-2 T Figur 6. Temperaturer i testområdet i 5,5 m.u.t og i 2 samt 4 m.u.t. (ºC)
10 Effekt ind - Heater Effekt tab - VapourCap Effekt ud - Damp Effekt ud - Kondensat Tilført netto effekt Energi ind - Heater Energitab - VapourCap Energi ud - Ekstraktion Tilført netto energi Energi flux (kw) Akkumuleret energi (kwh) Figur 7. Energiflux for pilottesten (t.v.) og akkumuleret energibetragtning (t.h.) Strømforbruget i løbet af testen fordeles med ca kwh til opvarmning, kwh til køling, kwh til SVE og hydraulisk kontrol samt kwh til øvrige (lys, varme etc.) I løbet af testperioden blev der via vakuumekstraktion ved de 4 varmeboringer ekstraheret i alt 56 m 3 vand i form af kondenseret damp og medrevet vand. Der blev i perioden oppumpet 359 m 3 vand via den hydrauliske kontrol. Der blev fra opstart d målt PID på den opsugede luft. Målingerne fluktuerede en del, men var stigende ca. 600 ppm d , hvorefter den igen var faldende. Baseret på de udførte kulrørsanalyser er beregnet en massefjernelse via luft på 31 kg PCE inde i testområdet. Massefjernelsen i kondensatet var 0,08 kg og i det oppumpede vand fra den hydrauliske kontrol 15,5 kg. Der blev udtaget intaktkerner d Det ene punkt blev udført umiddelbart ved siden af KB15, hvorfra der i forvejen var udtaget jordprøver. En prøve i overgangen mellem grus og ler 6 m under terræn viste et indhold af PCE på 130 mg/kg TS imod 2500 mg/kg i KB15 forud for testen. En prøve 4 m.u.t. havde et indhold på 18 mg/kg TS. Et andet punkt blev udført umiddelbart ved siden af T4 i midten af testområdet. I 3,5 m.u.t. blev påvist 13 mg PCE/kg TS og i 5,5 m.u.t 26 mg PCE/kg TS. DISKUSSION Som nævnt tidligere er ikke alle data færdiganalyseret på nuværende tidspunkt, men præsenteres i forbindelse med fremlæggelsen ved vintermødet. Pilottesten blev igangsat for dels at søge oplysninger til et fuldskala design samt at demonstrere at de mekaniske dele kan modstå de meget aggressive forhold, der udvikles ved at udsætte chlorerede forbindelser for temperaturer på op til ºC. Af figur 5 fremgår at der hurtigt blev etableret en tør zone i bunden af varmeboringerne på ca. 200 ºC. Derimod steg temperaturen på midten 3 m.u.t. ikke over kogepunktstemperaturer på
11 ca. 100 ºC. Selv efter at effekten på de 3 varmelegemer HW2-HW4 blev hævet fra 1,2 kw/m til 2,1 kw/m afstedkom dette blot en stigning i bunden af varmeboringerne til ºC. Midt på varmeleget sås stadig kogepunktstemperaturer. Mængden af tilstrømmende vand var altså større end den afsatte effekt kontinuert kunne fordampe. Grunden til at temperaturen steg væsentligt mere i bunden af varmeboringerne vurderes, at være at disse stod i ler og tilstrømningen af vand her var meget mindre. I figur 6 ses at det var muligt at opvarme de øverste 4 m til kogepunktstemperaturer hvorimod bunden 5,5 m.u.t. ikke oversteg ºC. Da de øverste 4 m generelt består af mindre permeable aflejringer som tørv og ler skete der her ikke samme vandgennemstrømning og dermed køling. Netop for at undgå afkøling af gennemstrømmende vand i dybden blev der forsøgt holdt hydraulisk kontrol opstrøms området. Umiddelbart var det vanskeligt i det relativt lille testområde at kontrollere tilstrømningen og dels blev der fra ventilationsfiltrene ved varmeboringerne oppumpet 56 m 3 vand. Uden at data er færdiganalyseret er det klart at der er to primære årsager til at temperaturen ikke nåede kogepunktet i den nedre del af området. Afkølingen på grund af tilstrømmende vand var stor. Setuppet med 4 varmeboringer var spinkelt, da det opvarmede område havde stor overflade med varmetab i modsætning til et fuldskala projekt, hvor det opvarmede område typisk omkredses af et antal varmeboringer. For at imødegå ovenstående kunne man have suppleret med et antal varmeboringer eller, som det mest effektive, have stoppet vandtilførslen til testområdet ved eksempelvis spunsning. Ingen af disse tiltag lå dog hverken indenfor økonomi eller tidshorisont. Med hensyn til afprøvning af den mekaniske, elektriske og overvågningsmæssige del forløb pilotprojektet helt uden problemer. Der var i projektforløbet 100% drift på varmelegemerne, og selv ved belastning på 2,1 kw/m var der ingen problemer. Kølefladen måtte en enkelt gang renses grundet delvis tilstopning. Alle væsentlige parametre som temperaturer, flow, vakuum, belastning af varmelegemer, transformertemperaturer etc. blev overvåget on-line og opsamlet. KONKLUSION Testen har fremskaffet væsentlige designparametre til en eventuel fuldskala oprensning Vigtigst viste testen, at der skal etableres en effektiv håndtering af vandet i det sand/grus lag, der overlejrer leren for at sikre en tilstrækkelig opvarmning. Gennem projektet blev det demonstreret, at det er muligt at opvarme inhomogene aflejringer til kogepunktet. Testen viste, at metoden er robust og at installationerne kan modstå de korrosive påvirkninger. Funktionen af det etablerede ISTD anlæg blev gennemtestet. Testen blev gennemført med kontinuert drift og uden overraskelser.
12 REFERENCER /1/ /2/ Soil core characterization strategy at DNAPL sites subjected to strong thermal or chemical remidiation (Megan Gaberell, Batelle, Columbus, Ohio, USA)
Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?
Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening
ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD Fjerner > 99 % af forureningen Få syn for sagen Krüger s ISTD pilotanlæg er nemt at installere og hurtig klar til brug, hvis en kunde ønsker at foretage
Læs mereAfprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer
Afprøvning af GeoProbe injektionsmetoder i moræneaflejringer ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening 8.-10. Marts 2010 Fagchef, Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS Klient: Mads Terkelsen,
Læs mereAir sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.
Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring
Læs mereUndersøgelser af fri fase praktiske erfaringer
Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,
Læs mereVentilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner
Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,
Læs mereOPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?
OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012
Læs mereTermisk oprensning - erfaringer
Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereGEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING
GEOKEMISKE KONSEKVENSER AF ISTD OPRENSNING Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Hans Skou, Region Syddanmark Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Henrik Steffensen, NIRAS ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord-
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereAnvendelse af Soil mixing
Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi
Læs mereLokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund
Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs mereDen sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage
15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående
Læs mereLow Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
Læs mereISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019
ISTD (In Situ Thermal Desorption) Oprensning af olieforurening i moræneler med gastermisk metode ATV VINTERMØDE 6. MARTS 2019 JESPER BRUHN NIELSEN NIRAS Baggrund - sagsforløb Olieskade anmeldt dec. 2006
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereIndeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv
Indeklimasikring ved hot-spot afgravning og aktivt punktsug under gulv Poul Larsen, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Per Loll, Civilingeniør, Ph.D. Dansk Miljørådgivning A/S Annette Dohm,
Læs mereTermisk pilot forsøg på Høfde 42. Fra laboratorietest til fuldskaladesign
Termisk pilot forsøg på Høfde 42 Fra laboratorietest til fuldskaladesign Søren Eriksen Jacob Brix Jesper Holm a matter of clean soil! ATV Vintermøde 2019 Høfdens forureninger o Kviksølvspeciering 3 vigtige
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereSamlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage
Samlet strategi for in situ oprensning af grundvandet under grube 1 og 2 i Kærgaard Plantage Torben Jørgensen (tjr@cowi.dk), Lars Nissen, Jarl Dall-Jepsen, Kirsten Rügge (COWI) Lars Bennedsen og Mette
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereSammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage
Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..
Læs mereATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07
ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk
Læs mereOPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS
OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP
Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr. 15.524.00 Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450
Læs mereDirect Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Direct Push State of The Art Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S KILDE OG FANE Styrende faktorer der skal afklares Fane område: Opløste stoffer af LNAPL/DNAPL og koncentrationer
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereHandleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage
ATV Vintermøde 2019 Handleplan og resultater for den videre indsats over for forureningen i Kærgård Plantage Ida Holm Olesen Jørgen Fjeldsø Christensen Region Syddanmark Torben Højbjerg Jørgensen, COWI
Læs mereUdvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg
ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,
Læs mereHVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereAfværge overfor fri fase (DNAPL)
Afværge overfor fri fase (DNAPL) Betydning af residual fri fase og pools for masseestimatet Ingen fri fase: Gennemsnit på 100 mg/kg m PCE = 100 mg/kg m jord = 160 kg 10 m 3 m Residual fri fase: 1/3 af
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereUdfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer
ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup
Læs mereBASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42
BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereOpsamling fra temadag om kemisk oxidation
Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par
Læs mereCO2-neutrale sygehuse med ATES
CO2-neutrale sygehuse med ATES Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri køling og opvarmning til de danske sygehuse og vel at
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereErfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm
Erfaring fra termisk tiltak i Danmark Pernille Palstrøm Agenda Hvorfor virker termisk oprensning? Hvilke termiske teknikker er anvendt? Hvornår kan de forskellige teknikker anvendes? Geotekniske forhold
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs merePassiv ventilation der virker!
1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region
Læs mereELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE
PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,
Læs mereRegulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.
Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse
Læs mereRemS. Inddata til LCA screening
T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereSænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning
Sænkning af PCB i indeklima ved brug af sanering, forsegling og termisk stripning SEMINARIUM MALMÖ 7. FEBRUARI 2019 FÖRORENADE BYGGNADER MSC. ENG., PH.D., CHARLOTTE GUDUM Indhold: -Hvad er termisk stripning
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mereRUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP
Region Hovedstaden Koncern Miljø 22. december 2010 Udarbejdet af HES Kontrolleret af SGN, HHN Godkendt af CER RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Skitseprojekt, Termisk behandling af jordforurening ALBA-grunden NIRAS
Læs mereNOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse
NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereHvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereKommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning
Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereEK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014
EK BIO FULD SKALA OPRENSNING AF FRI FASE PCE 1 ÅRS DRIFT BB@NIRAS.DK MARTIN BYMOSE VINTERMØDE, MARTS 2014 EK BIO TEAM NIRAS A/S Martin Bymose Charlotte Riis Dorte Pade Geosyntec Consultants, US Evan Cox
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereOutline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner
WATER FLUTe til karakterisering af DNAPL i kalk Gry Sander Janniche, DTU Miljø Annika Sidelmann Fjordbøge, DTU Miljø Monique Beyer, DTU Miljø Mette Broholm, DTU Miljø Anders G. Christensen, NIRAS Bernt
Læs mereBilag 15. Linere feltanalyser of fotos
Bilag 15 Linere feltanalyser of fotos FLUTe linere - bemærkninger til de almindelige FLUTe linere Liner F3A ved M5 Lineren (F3A) var meget mudret, hvorfor den blev tørret af med ren klud, inden den blev
Læs mereNorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368
NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1
Læs mereVadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen
Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler
Læs mereLitteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker
Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker Session C4 Utætte boringer - en direkte adgangsvej til grundvandet Cristian Buck, COWI NIRAS Maria Heisterberg Hansen GEO Jens Baumann Orbicon
Læs mereGRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE
GRUNDLÆGGENDE HYDRAULIK OG PUMPEYDELSE ÅRSAGER TIL LAVERE PUMPEYDELSE Årsager til fald i virkningsgrad Fald i pumpers virkningsgrad kan skyldes følgende årsager: Kavitation Vandslag Slitage fra sand og
Læs mereTHW / OKJ gravsdepotet
Notat Sag Grindsted forureningsundersøgelser Projektnr.. 105643 Projekt Grindsted modelberegninger Dato 2015-11-04 Emne Supplerende modelberegninger ved bane- Initialer THW / OKJ gravsdepotet Baggrund
Læs mereErfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager
Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager Bo Tegner Bay, Kirsten Rügge, COWI Mads Georg Møller, Orbicon og Nanna Muchitsch, DMR 1 MØLLEVEJ Peder Johansen og Helle Overgaard,
Læs mereOPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD
OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT
Læs mereDanmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer
Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereFortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017
Læs mereGRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE
GRØN lagring Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE VERTIKALE / HORISONTALE TANKE KVM bitumen systemer Den miljørigtige måde at opbevare bitumen er i en KVM bitumen tank. I KVM`s produktprogram
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereFORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT?
FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT? Civilingeniør Henrik Steffensen Civilingeniør Steffen Griepke Nielsen NIRAS A/S Vice President, Ph.D. Gorm Heron TerraTherm Inc.,
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereAFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER
AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01707 Ref. LOPED / BEVCH Dato: 30. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype
Læs mereOPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL)
OPSAMLING PÅ TEMADAG OM FRI FASE (DNAPL) Arrangeret af: Lars Nissen, COWI A/S Mette Broholm, DTU Miljø Gary Wealthall, Geosyntec Consultants Inc. 1 Program Programmet tilrettelagt af COWI i samarbejde
Læs mereDet traditionelle kogebord
MK og MKM Det traditionelle kogebord Serien giver mulighed for at kombinere forskellige typer kogeplader. Meget robust kogebord Stor og fleksibel kapacitet på grund af stort, glat kogeareal Lang levetid
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereCRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen
CRYOFRAC/CRYOREM På vej mod en ny innovativ metode til in situ oprensning af forurenede lergrunde ved hjælp af frysestimuleret spredning af reaktive stoffer i lerjord. Knud Erik Klint (Geo), Claus Kjøller,
Læs mereIN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN
KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereDen 17. november 2016
Den 17. november 2016 Region Hovedstaden Regional Udvikling Miljø & Ressourcer Graveplan St. Havelsevej 145 og 158, 3310 Ølsted, matr.nr. 7f og 8a, St. Havelse By, Ølsted Anlægsfase matr. 7f Afrømning
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereDemonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42
Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean
Læs mere