Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i thoraxkirurgi Skejby Sygehus Region Nord
|
|
- Lone Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i thoraxkirurgi på Skejby Sygehus Region Nord udarbejdet af overlæge Hans-Henrik Kimose, januar 2004
2 INDLEDNING... 3 Målsætning... 3 Overordnede rammer... 3 Thoraxkirurgi, generel beskrivelse af specialet BESKRIVELSE AF UDDANNELSESFORLØBET OG AFDELINGEN PÅ SKEJBY SYGEHUS... 5 Behandlinger... 5 Lægestaben... 5 Døgnrytme... 6 Journalskrivning... 6 Ambulatorium... 7 UDDANNELSESMILJØ... 7 Kurser... 7 Forskning, udvikling og kvalitetsarbejde... 7 BESKRIVELSE AF KOMPETENCEUDVIKLINGEN... 7 Medicinsk ekspert... 9 Kirurgiske færdigheder og procedurer Kommunikator Samarbejder Leder/administrator Sundhedsfremmer: Akademiker Professionel LÆRINGSSTRATEGI EVALUERINGSSTRATEGI EVALUERING AF LÆGEN/UDDANNELSESSTEDET VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE
3 Indledning Målsætning Den et-årige fælleskirurgiske introduktionsuddannelse skal sikre opfyldelsen af den tilhørende målbeskrivelse. Gennemført og godkendt uddannelsesforløb indebærer, at den uddannelsessøgende skønnes egnet til en kirurgisk speciallægeuddannelse, og at vedkommende kan søge hoveduddannelse inden for specialerne karkirurgi, kirurgi, plastikkirurgi, thoraxkirurgi eller urologi. Introduktionsuddannelsen er placeret umiddelbart efter overstået turnusuddannelse og skal virke som en ansættelsestid, hvor den uddannelsessøgende under erhvervelse af basale kirurgiske færdigheder forbereder kirurgisk specialevalg. Introduktionsuddannelsen er derfor vigtig med henblik på at anspore og motivere lægen til at påtage sig de forpligtelser og den tankegang, der ligger i at arbejde i et kirurgisk speciale. Det er afgørende, at uddannelsesstederne inddrager introduktionslægerne i alle aspekter af det daglige arbejde, så både uddannelsesstedet og den uddannelsessøgende kan vurdere, om et valg af kirurgisk speciallægeuddannelse er det rigtige. Formålet med introduktionsuddannelsen er at Videreudvikle de under turnusuddannelsen erhvervede kliniske kompetencer med specielt sigte på anvendelse inden for kirurgien Sikre identifikation med rollen som læge og kirurg Kvalificere til at tage kliniske beslutninger Forberede lægen til det fremtidige specialevalg Sikre kirurgisk egnethed Overordnede rammer Introduktionsuddannelsen varer et år og skal give indblik i det sygdomsspektrum og de arbejdsbetingelser, som er særlige for de kirurgiske specialer. Uddannelsen skal videreudvikle indsigt i og viden om det nødvendige tværfaglige samarbejde inden for hele sundhedsvæsenet. Introduktionsstillingen på Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T, thoraxkirurgisk sektion, Skejby Sygehus, er af et års varighed, hvorunder de nødvendige kompetencer kan opnås. Den uddannelsessøgende modtager i sin funktion patienter, der er selekteret til indlæggelse i et af de kirurgiske specialer. I løbet af introduktionsuddannelsen skal der foretages evaluering af læringsmetoderne og læringsrammerne, således at disse eventuelt kan justeres med henblik på optimal læring, mens evaluering af lægen skal sikre, at alle målene er nået. Ved introduktionsuddannelsens afslutning skal den uddannelsesansvarlige overlæge over for de regionale videreuddannelsesråd attestere, at samtlige mål for introduktionsforløbet er nået. Væsentligt for varetagelsen af funktionen er, at lægen udbygger sin viden om og evne til at skelne mellem normale og sygelige tilstande og disses sværhedsgrader for at kunne tage stilling til, hvordan den modtagne patient skal udredes, behandles og eventuelt opereres. Grundlaget for kompetenceudviklingen er en underliggende viden eller erhvervelse af viden, som danner basis for fornuftig adfærd i en klinisk situation, så træningen gør det muligt for den uddannelsessøgende at udføre en relevant handling (f.eks. teknisk procedure eller klinisk beslutning). 3
4 Thoraxkirurgi, generel beskrivelse af specialet I Danmark forefindes det thoraxkirurgiske speciale p.t. (2003) på fem offentlige sygehuse og som hjertekirurgi på et privathospital. Det er kun på de offentlige sygehuse, der for tiden forefindes formaliseret uddannelse indenfor thoraxkirurgien. I det følgende vil der derfor kun blive refereret til de thoraxkirurgiske afdelinger på de offentlige sygehuse. Thoraxkirurgi er placeret på universitetssygehuse og de thoraxkirurgiske afdelinger samarbejder med universiteterne om uddannelsen af medicinske studenter. Alle thoraxkirurgiske afdelinger har lands-landsdelsfunktioner og er højt specialiserede enheder (HSE). Thoraxkirurgien omfatter brysthulens kirurgiske sygdomme. I dag omfatter thoraxkirurgien to interesseområder: Hjertekirurgi og den klassiske thoraxkirurgi. Hjertekirurgien beskæftiger sig med kirurgiske lidelser i hjertet og de store kar i thorax. Den klassiske thoraxkirurgi omhandler kirurgiske lidelser i den øvre del af thorax (thoraxskelet, pleura, lunger, mediastinum, spiserør og diaphragma). De kvantitative største enkeltdele af thoraxkirurgien udgøres i dag af de revaskulariserende hjerteoperationer og behandling af lungecancer. Thoraxkirurgien er et behandlingsspeciale. Hermed menes, at den overvejende aktivitet udgøres af behandlinger. Patienterne udredes og følges på andre afdelinger. Thoraxkirurgiske patienter henvises hovedsageligt fra medicinske specialafdelinger, især kardiologiske og lungemedicinske afdelinger. Efterkontrollen overlades som regel til de henvisende afdelinger. Thoraxkirurgiske behandlinger kan kun udføres i nært samarbejde med anæstesiologer med specielle færdigheder og interesse indenfor thoraxanæstesi. Den umiddelbare postoperative observation og behandling varetages af intensive afdelinger med specielt kendskab til thoraxkirurgiske patienter. Thoraxkirurgiske nærmeste samarbejdspartnere vil derfor være kardiologer, lungemedicinere og anæstesiologer. Derudover indeholder thoraxkirurgien små, men vigtige subspecialiserede områder som børnehjertekirurgi og hjerte- og lungetransplantationer. Disse funktioner udføres p.t. kun i de thoraxkirurgiske afdelinger placeret på Skejby Sygehus og Rigshospitalet. Det er derfor af væsentlig betydning, at kommende thoraxkirurger får en del af deres uddannelse på disse to steder eller steder i udlandet med tilsvarende arbejds- og uddannelsesområde. Thoraxkirurgien i Danmark er et lille speciale. En stor del af den teoretiske udvikling foregår i udlandet. Der vil derfor være behov for erfaringsudveksling og samarbejde med udenlandske klinikker for at opretholde en høj faglig standard indenfor specialet i Danmark. Det betyder også, at efter- og videreuddannelse, herunder den individuelle profilering efter speciallægeanerkendelse, ofte foregår udenfor landets grænser. I Danmark er der for tiden ca. 60 klinisk aktive thoraxkirurger. Behovet vil formentlig ligge på et niveau, der svarer til ca , når hele speciallægereformen er på plads. Regner man med en gennemsnits aktiv periode for en thoraxkirurg på 25 år, vil behovet være tre nye thoraxkirurger årligt. Det betyder, at der til stadighed skal være under uddannelse. Aldersfordelingen er i øjeblikket noget skæv, en stor del af de aktive kirurger er i alderen år. Det betyder, at der vil gå en periode, hvor kun få kirurger vil gå på pension, hvorefter der om ca. 10 år vil være en stor gruppe, der 4
5 forlader. Disse fluktuationer vanskeliggør karriereplanlægningen for de uddannelsessøgende læger, der går ind i faget nu. Beskrivelse af uddannelsesforløbet og afdelingen på Skejby Sygehus. Behandlinger Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Skejby Sygehus foretager ca hjertekirurgiske og 500 klassisk thoraxkirurgiske indgreb om året. Af de hjertekirurgiske indgreb er koronarkirurgien som tidligere nævnt fortsat den kvantitative største behandlingsgruppe, svarende til ca. 70% af indgrebene. Ca. 20% af de hjertekirurgiske behandlinger omfatter hjerteklaplidelser og 10% børnehjertekirurgiske indgreb. En lille restgruppe omfatter behandlingen af dissektion/aneurisme i den torakale aorta (ca patienter årligt), transplantationer (ca patienter) samt anlæggelse af assist devices. Indenfor den klassiske thoraxkirurgi er behandlingen af lungecancer det dominerende indgreb. Imidlertid udgør behandlingen af de pleurale lidelser som pneumothorax og empyem også en væsentlig gruppe. Oesophaguskirurgien udføres i samarbejde med Gastrokirurgisk Afdeling L, Århus Sygehus. Sympatektomi og behandling af tragtbryst er lidelser, der ligeledes behandles på den klassisk thoraxkirurgiske side. Lægestaben Specicallæger På afdelingen findes en ledende overlæge samt yderligere 11 speciallæger, hvoraf 7 er overlæger, 2 er vikar for overlæger samt to afdelingslæger. En vis subspecialisering har fundet sted, således at hjertekirurgi og klassisk thoraxkirurgi er sektioneret med en specialeansvarlig overlæge for hjertekirurgi, nemlig professor, overlæge, dr. med. Peter Kildeberg Paulsen og for klassisk thoraxkirurgi lektor, overlæge Hans K. Pilegaard. Hjertekirurgien er teamorganiseret, således at der findes et børnehjertekirurgisk team, et transplantationsteam og et voksenhjertekirurgisk team i øvrigt. Uddannelsessøgende læger Afdelingen inkl. karkirurgisk sektion har aktuelt 11 besatte reservelægestillinger, hvoraf tre introduktionsstillinger er i thoraxkirurgi og en i karkirurgi. 4 gastrourologiske kursusstillinger, to karthoraxkirurgiske kursusstillinger og en otorhinokursusstilling samt fire 1. reservelæger i thoraxkirurgi. Når den nye speciallægereform er slået helt igennem, vil der til stadighed være to introduktionslæger under uddannelse og ca. 3-4 læger under hoveduddannelsen. Vagtordning Der er aktuelt tre vagtlag på afdelingen: Forvagtslag: Fælles for såvel den thoraxkirurgiske som den karkirurgiske sektion. Forvagten er en tilstedeværelsesvagt, som strækker sig fra kl. 8 til næste dags morgen kl. 9. Endvidere er der yderligere en reservelæge, som går fra kl. 8 til kl. 22 og lørdag fra kl. 8 til kl. 16. Introduktionslægen indgår i dette vagtlag. Bagvagtslag: Ren thoraxkirurgisk bagvagtslag, hvor der er tilstedeværelsesvagt mandag til fredag samt delvis tilstedeværelse i weekenden. 5
6 Bag-bagvagtslag: Kun den thoraxkirurgiske sektion, dette er en tilkaldevagt. Der findes en bagbagvagt fra transplantationsteamet, for børnehjertekirurgiteamet, for det klassisk thoraxkirurgiske team og for den øvrige voksenhjertekirurgi. Døgnrytme Morgenkonference i T-konferencerum. Tilstede: Faste stab, 1. reservelæger, reservelæger, studenter, oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske fra T2 og T3. Forvagten giver rapport om de nyopererede patienter, bagvagten giver rapport om de øvrige intensive patienter og patienter. på T-intermediær afsnit Røntgenkonference på røntgenafdelingen. Tilstede: Alle læger og studenter, som har mulighed for at deltage, dog obligatorisk for afgående og tilgående vagthold >: Operationer påbegyndes. Stuegang. Andre konferencer: Lungekonference Mandage og torsdage kl på Røntgenafdelingen, Århus Kommunehospital. Oesophaguskonference Tirsdage kl på Røntgenafdelingen, Århus Kommunehospital. Hjertekonference Hver dag kl i Hjertemedicinsk Afdeling Bs konferencerum. Børnehjertekonference Tirsdag kl Superkonference Torsdag kl , svære tilfælde. Onsdagsmøde Første og sidste onsdag i måneden undervisning i relevante emner og fremlægning af forskningsprojekter. Patologikonference 3. onsdag i måneden fælles for Hjertemedicinsk Afdeling B og Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Afdeling T. Staff-meeting 2. onsdag i måneden for hele sygehuset. Journalskrivning Elektive hjertekirurgiske patienter indkaldes dagen før operation til Hjerte- Lungekirurgisk Ambulatorium, hvor den journalskrivende læge er til stede hele formiddagen, mens de lungekirurgiske patienter får skrevet journal på afdeling T3. 6
7 Ambulatorium Hjertekirurgisk Ambulatorium og risikosamtaler tirsdage kl Lungekirurgisk Ambulatorium mandage og onsdage kl Uddannelsesmiljø Overlæge, lektor, ph.d. Hans-Henrik Kimose er uddannelsesansvarlig overlæge. Afdelingslæge, dr. med., ph.d. Vibeke Hjortdal er uddannelsesansvarlig yngre læge. Afdelingens øvrige overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger tildeles vejlederfunktion. Vejlederne er den primære kontaktperson, som bl.a. afholder introduktions-, midtvejs- og slutevalueringssamtale med den uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge står som overordnet kontaktperson og samarbejder med den uddannelessøgendes vejleder. Kurser Der henvises til målbeskrivelse for fælleskirurgisk introduktionsuddannelse. Forskning, udvikling og kvalitetsarbejde Der foregår løbende videnskabelige projekter på afdelingen, men som noget specielt har Hjerte- Lunge-Karkirurgisk Afdeling T, Skejby Sygehus en decideret forskningsafdeling, kaldet T-forskning, hvor professor, dr. med. Michael Hasenkam er chef. Endvidere er der allokeret yderligere en professor til T-forskning, nemlig professor, dr. med., ingeniør Hans Nygaard. Endelig er den kliniske professor, overlæge, dr. med. Peter Kildeberg Paulsen ligeledes engageret i afdelingen. Der vil derfor være mulighed for at engagere sig i et projekt under ansættelsen. Endvidere er Skejby Sygehus som et hele i gang med at implementere balanceret målstyring (BMS), hvorfor man, hvis man er specielt interesseret, kan involveres i et af de fokusområder, som afdelingen har valgt at arbejde med. Beskrivelse af kompetenceudviklingen Kompetencerne, der er beskrevet i målbeskrivelsen og i det følgende er minimumskompetencer. De beskriver således de kompetencer, der som et minimum skal være opnåede og evaluerede ved introduktionsuddannelsens afslutning. Alt efter mulighederne for den enkelte læge i den uddannelsesgivende afdeling, kan der opnås kompetencer på højere niveau inden for nogle områder. Dette må dog ikke ske på bekostning af de beskrevne minimumskompetencer. Ved starten af introduktionsforløbet gennemføres en samtale mellem den uddannelsessøgende og den uddannelsesansvarlige overlæge eller en stedfortræder for denne (f.eks. vejlederen). Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for introduktionsuddannelsen og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Forud for tiltrædelsen tilsendes den uddannelsessøgende en uddannelsesmappe (portefølje) for introduktionsforløbet som bl.a. indeholder: Målbeskrivelsen for den fælles kirurgiske introduktionsstilling Checkliste for samme Uddannelsesprogram for forløbet Andet relevant informationsmateriale 7
8 Ved afslutningen af de enkelte delelementer, skal der foretages evaluering af, hvorvidt de beskrevne kompetencer er opnået. Ved afslutningen af introduktionsuddannelsen skal evalueringen sikre at målbeskrivelsen er opfyldt. Herefter kan den uddannelsesansvarlige overlæge attestere uddannelsesforløbet som helhed. 8
9 Medicinsk ekspert Kliniske problemstillinger Modtage, undersøge og vurdere kirurgiske patienter Mesterlære i og audit af journaler Skrive en struktureret journal, stille en tentativ diagnose og tilrettelægge et undersøgelsesprogram baseret på diagnosen Ordinere, tolke og handle på almindelige biokemiske, billeddiagnostiske og klinisk fysiologiske undersøgelser Diagnosticere og behandle almindelige postoperative komplikationer som fx blødning i hudrande og overfladisk infektion Diagnosticere, behandle og/eller visitere postoperative komplikationer som fx lunge-atelektase, dyb venetrombose og lungeemboli Diagnosticere og initialt behandle patient i shock samt visitere til relevant behandler Mesterlære i og audit af journaler Selvstudier og mesterlære i Selvstudier og mesterlære i Selvstudier og mesterlære i Selvstudier og mesterlære i Skelne mellem forskellige former for sår Selvstudier og mesterlære i Behandle simple postoperative sår med kirurgisk drænage og forbindsskiftning og audit af journaler og/eller audit af journaler Mesterlære i Fungere som modtagende læge for såvel akutte som elektive kirurgiske patienter Deltage i den postoperative behandling af patienter ved stuegang, ambulatorievirk-somhed og akut henviste. Konfrontation med patienter i ambulato-rie, sengeafdeling og operationsafdeling 9
10 Kirurgiske færdigheder og procedurer Navngive de almindeligste kirurgiske instrumenter og beskrive funktionen af dem Selvstudier og færdighedskursus og godkendt kursus Hensigtsmæssigt vælge kirurgiske instrumenter til en given situation og kunne anvende dem Hensigtsmæssigt vælge ligatur- og suturmateriale ved operationer Færdighedskursus og mesterlære i Selvstudier og færdighedskursus og mesterlære i klinik-ken Godkendt kursus og struktureret observation i og godkendt kursus Udføre hæmostase Mesterlære i Suturere væv og hud Redegøre for principper og sikkerhedsregler ved elincision og elkoagulation Foretage elincision og elkoagulation, herunder kunne vurdere hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende dem Færdighedskursus og mesterlære i Selvstudier Mesterlære i Godkendt kursus og struktureret observation i Struktureret vejledersamtale Deltagelse i færdighedskursus og konfrontation med patienter på operationsafdeling 10
11 Kommunikator Forelægge mundtlig eller skriftlig problem-stilling vedrørende en patient til kolleger eller andet sundhedspersonale, på en sådan måde, at det kan danne baggrund for beslutning Kommunikere med sundhedsmedarbejdere på en sådan måde, at medarbejdernes roller er af-grænsede og informationen til disse er afpasset kompetence og ansvar således at der gives ens-lydende meddelelser til patienter og pårørende Informere patienter og pårørende om kirurgiske procedurer (inkl. invasive undersøgelser), herunder om forventelig effekt, normale per- og postoperative forløb, bivirkninger, komplikationer og risici på et niveau og i en detaljeringsgrad som er tilpasset den enkelte patient, og sikre forståelse af informationen Informere patienter om klagerettigheder, klageveje og klagemuligheder Situationstilpasset informere om dødsfald, herunder om regler for obduktion og organdonation Mesterlære i og opgave Mesterlære i Selvstudier og mesterlære i Selvstudier og mesterlære i og bedøm-melse af opgave og/eller 360-graders evaluering og/eller 360-graders evaluering Mesterlære i Præsentere patientproblematik ved afdelingskonference eller overfor andet sundhedspersonale Følge erfaren kollega under samtaler. Supervisering af egne samtaler ved erfaren kollega. Læsning af relevant litteratur. Samarbejder Samarbejde med kolleger og andet sundheds-personale, herunder kunne søge råd hos kolleger og andre i eller uden for organisationen Mesterlære i 360-graders evaluering Indgå i interaktiv funktion i behandlings-team 11
12 Leder/administrator Redegøre for lovgivningen i lægevirksomhed inkluderende kirurgisk virksomhed Anvende relevante administrative regler og love i egen arbejdspraksis Selvstudier og kursus Mesterlære i Struktureret vejleder-samtale og godkendt kursus Audit af journaler Gennemgå kursus. Interaktiv funktion i behandlingsteam Sundhedsfremmer: Rådgive om tiltag, der kan forebygge/forbedre en given patients tilstand Anvende reglerne for anmeldelse af bivirkninger, venera og infektiøse sygdomme Anvende sociallovgivning og sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde Mesterlære i Mesterlære i klinik-ken eller opgave Mesterlære i eller Opgave eller bedøm-melse af opgave eller Bedømmelse af opgave Interaktiv funktion i behandlingsteam. Gennemgang af casestories 12
13 Akademiker Foretage litteratursøgning Opgave Bedømmelse af opgave Kritisk vurdere videnskabelig litteratur og lærebøger, herunder uddrage essensen heraf Identificere, formidle og argumentere et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale Opgave Opgave Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave Tildeling, gennemarbejdning og frem-læggelse af kirurgisk behandlingspro-blemstilling til afdelingsmøde. Professionel Etablere, fastholde og afslutte en lægefaglig relation til patienter og pårørende Varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis, såsom videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, og overholdelse af tavshedspligt Mesterlære i Selvstudier og Mesterlære i og/eller 360-graders evaluering og/eller 360-graders evaluering Udvise professionel personlig og interpersonel adfærd Mesterlære i 360-graders evaluering Handle i balance mellem faglige og personlige roller, Mesterlære i Struktureret herunder kunne administrere egne ressourcer vejledersamtale Erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Mesterlære i Struktureret vejledersamtale Udvise praktiske kirurgiske evner svarende til Mesterlære i 360 graders evaluering introduktionslægeniveau Interaktiv funktion i beandlingsteam med tæt relation til erfarent sundhedspersonale 13
14 Læringsstrategi Som i andre kliniske specialer læres kirurgiske kompetencer i forbindelse med varetagelsen af kliniske arbejdsopgaver. Mesterlære i klinisk arbejde er således den væsentligste læringsmetode, idet den i den kliniske kontekst på samme tid inddrager supervision, bedømmelse og feedback, hvor gradvis større og større dele af varetagelsen overgår til den uddannelsessøgende læge. Den uddannelsessøgende læge vil af den uddannelsesansvarlige få udpeget en daglig faglig vejleder, der i princippet skal fungere som mesterlære.vurderes det i uddannelsesforløbet, at den valgte læringsmetode ikke sikrer målopfyldelse eller tilfredsstillende progression, kan en eller flere andre metoder tages i betragtning. Kursus i ledelse, administration og samarbejde, modul 1 (èn uge) planlægges gennemført i løbet af introduktionsudannelsen, ligesom kursus i basale kirurgiske færdigheder vil blive arrangeret (2-3 dage) på færdighedslaboratoriet. Vedrørende definitioner og beskrivelse af læringsmetoder henvises til målbeskrivelsen. Evalueringsstrategi, hvor vejleder direkte ser, hvordan den uddannelsessøgende læge udfører en færdighed og udfra i forvejen opstillede kriterier vurderer dennes færdighedsniveau. Til hjælp for denne vurdering anvendes der checklister (logbog) og vurderingsskalaer. Audit af journaler, hvor kvaliteten af patientforløb vurderes ud fra journaler og mod i forvejen opstillede kriterier. Godkendt kursus og bedømmelse af opgave vil også blive anvendt. Endelig vil struktureret vejledersamtale blive anvendt, hvor den uddannelsessøgende og vejlederen drøfter i forvejen definerede områder fra målbeskrivelsen. Evaluering af lægen/uddannelsesstedet Den endelige vurdering af om den uddannelsessøgende læge har erhvervet de i målbeskrivelsen anførte minimumskompetencer foretages ved slutevalueringen af de berørte parter (uddannelsessøgende, uddanelsesansvarlige og kliniske vejledere) på basis af indholdet i porteføljen (checklister, kursusgodkendelse og andre optegnelser). Evalueringen af uddannelsesstedet foregår dels ved tilbagemeldinger fra uddnnelsessøgende og dels via Sundhedstyrelsens inspektorordning. Vejledning i den lægelige videreuddannelse Grundlæggende henvises til Betænkning fra speciallægekommisionen nr. 1384, maj 2000 om fremtidens speciallæge. På landsbasis har Det nationale Råd for Lægers videreuddannelse og Sundhedsstyrelsen den juridiske kompetence og bistår i disse spørgsmål. Praktisk har de regionale uddannelsesråd med de faglige uddannelsesudvalg henholdsvis den administrative kompetence og den faglige rådgivning. Vedrørende speciallægeudannelsen på Skejby Sygehus er det Rådet for lægers videreuddannelse, Region Nord, der har den administrative kompetence for introduktionsstillingen i thoraxkirurgi, medens Rådet for lægers videreuddannelse, Region Syd, har den administrative kompetence for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi. 14
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.
Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:
Læs mereKarkirurgisk Afd. T, OUH
Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereUddannelsesprogram for thoraxkirurgisk introduktionsuddannelse på Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling T OUH
- 1 - Uddannelsesprogram for thoraxkirurgisk introduktionsuddannelse på Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling T OUH - 2 - Indhold 1. Indledning 1.1 Målsætning 1.2 Overordnede rammer 1.3 Generel beskrivelse
Læs mereUddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),
Uddannelsesprram for den kirurgiske introduktionsuddannelse på Århus Sygehus (Nørrebrade 44, tidl. ÅKH), Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling L. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Målsætning:...
Læs mereUddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004
Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af
Læs mereUddannelsesprogram for Fælles Kirurgisk Introduktionsuddannelse. Århus Universitetshospital Kir Afd L
Uddannelsesprram for Fælles Kirurgisk Introduktionsuddannelse Århus Universitetshospital Kir Afd L Indholdsfortegnelse: 1. Målsætning rammer... 3 1.1 Målsætning:... 3 1.2 Overordnede rammer... 3 2. Praktiske
Læs mereUddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi
Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,
Læs merePortefølje. Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse. for. Sundhedsstyrelsen
Portefølje for Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse Sundhedsstyrelsen Dansk Karkirurgisk Selskab April 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i relation til Den Fælleskirurgiske
Læs mereUddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning
Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs mereUddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro
Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse
Læs mereDe 7 lægeroller. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Thy-Mors. -og vurdering heraf
De 7 lægeroller -og vurdering heraf Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk Afdeling Sygehus Thy-Mors Medicinsk ekspert Kliniske færdigheder Mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Sign. Dato Modtage,
Læs mereAfdelingsbeskrivelse
Introduktionsstilling i kirurgi, Sygehus Vendsyssel. Introduktionsuddannelsen i kirurgi ved den funktionsbærende enhed Kirurgi Syd, Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling A, Aalborg Sygehus Kirurgisk Afdeling,
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Thoraxkirurgisk Afdeling T Århus Universitetshospital, Skejby og Thoraxkirurgisk Afdeling T Odense Universitetshospital udarbejdet af uddannelsesansvarlig
Læs mere1. INDLEDNING...4 2. UDDANNELSESFORLØB...5
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd og Thoraxkirurgisk Afdeling T Skejby Sygehus Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereKarkirurgisk Center, Kolding Sygehus Sygehus Lillebælt.
Uddannelsesprram Karkirurgisk Center, Kolding Sygehus Sygehus Lillebælt. Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen
Læs mereKarkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby
Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen
Læs mereUddannelsesprogram for Den specialespecifikke Introduktionsuddannelse - Karkirurgi. Aalborg Sygehus
Uddannelsesprram Aalborg Sygehus Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen hjertet. Det drejer sig overvejende
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelse i urologi
Afdeling Hospital Uddannelsesprram for introduktionsuddannelse i uroli Afdeling xxxx 1) Indledning Specialet uroli Det uroliske speciale varetager den kirurgiske udredning, behandling, kontrol forebyggelse
Læs mereUddannelsesprogram/Logbog
Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt
Læs mereUddannelsesprogram for thoraxkirurgisk introduktionsuddannelse på Hjerte-, lunge-og karkirurgisk afdeling T, OUH
- 1 - Uddannelsesprogram for thoraxkirurgisk introduktionsuddannelse på Hjerte-, lunge-og karkirurgisk afdeling T, OUH - 2 - Indhold 1. Indledning 1.1 Målsætning 1.2 Overordnede rammer 1.3 Generel beskrivelse
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001260 Afdelingsnavn Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Århus Universitetshospital Skejby
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Herning. Hospitalsenheden Vest
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk Afdeling Herning Hospitalsenheden Vest Kære kollega Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet
Læs mereUddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning
Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk afdeling K. Regionshospitalet Randers
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk afdeling K Regionshospitalet Randers Kære Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet på afdelingen
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Vendsyssel
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi Kirurgisk Afdeling Sygehus Vendsyssel Kære Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet på afdelingen og glad
Læs mereMålbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Dansk Karkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mereRøntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereIndstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi
Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereGenerel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi. v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors
Generel uddannelsesplan for introduktionsuddannelse i kirurgi v. Kirurgisk Afdeling, Sygehus Thy-Mors Oversigt 1) Før ansættelsen 2) Introduktion til afdelingen 3) Uddannelsens elementer i henhold til
Læs merePlastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi
Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes
Læs mereDen kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst
Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag
Læs mereLægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord
Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland
Læs mereMålbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Urologi
Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Urologi Dansk Urologisk Selskab Sundhedsstyrelsen Oktober 2016 Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i urologi Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereKirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde
Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del
Læs mereIntroduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.
Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015
Læs mereLægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereUddannelsesprogram. for Introduktionsstilling i. Karkirurgi. Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Karkirurgi Hjerte- lunge -karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 13. maj 2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital Revideret forår 2012 Indholdsfortegnelse: Formål.side 3 Subspecialet rygkirurgi...side 3
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereUddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland
Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Gentofte Hospital Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet i diagnostisk radiologi,
Læs mereIntroduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus
Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002215 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 13-03-2014 Temaer
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereMedicinsk afdeling, SLB, Vejle
Medicinsk afdeling, SLB, Vejle Ansættelsesstedet generelt Vejle Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt. Vejle Sygehus er et kræftsygehus, men med indtag af akutte patienter her iblandt medicinske og kardiologiske
Læs merePersonlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereKapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17
Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD
ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. FBE Kirurgi Syd Aalborg-Hobro
Uddannelsesprogram Introduktionsuddannelsen Kirurgi FBE Kirurgi Syd Aalborg-Hobro Kære kollega Velkommen til din introduktionsstilling i kirurgi. Vi håber du bliver glad for opholdet på afdelingen og glad
Læs mereIntroduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001448 Afdelingsnavn Plastikkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Herlev-Gentofte Hospital Besøgsdato
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 Beskrivelse af børneafdelingen i Esbjerg Afdelingen består af: børnemodtagelse stationært
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereInspektorrapport Temaer
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereIntroduktion til Hjerne- og Nervesygdomme afdeling og Sygehus Lillebælt. Beskrivelse af Hjerne- og Nervesygdomme afdeling, Kolding Sygehus
Introduktion til Hjerne- og Nervesygdomme afdeling og Sygehus Lillebælt I ansættelsens første uger, foregår der en generel introduktion til Sygehus Lillebælt sideløbende med introduktionen til afdeling
Læs mereDen faglige profil danner grundlag for indholdet i den strukturerede ansættelsessamtale.
Faglig profil for Akutmedicin Definition af akutmedicin Akutmedicineren forestår den initielle modtagelse og behandling af patienter, der potentielt har en tidkritisk lidelse, uanset aldersgruppe. Det
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000482 Afdelingsnavn Radiologisk afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Silkeborg Besøgsdato 28-11-2013
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer
Læs mereKURSUSPLAN FOR TIDLIG
KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002325 Afdelingsnavn Fælles AkutModtagelse (FAM) Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001738 Afdelingsnavn Nefrologisk Klinik P Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 21-01-2016 Temaer
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002299 Afdelingsnavn Medicinsk afdeling Hospitalsnavn Svendborg Hospital Besøgsdato 15-09-2015 Temaer
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereFaglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi
DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mere