1. Indledning. 1.1 Baggrund

Transkript

1 Advokatpartnerselskab Finn Overgaard Advokat Anne Wissing Advokat J.nr ALK ESC 2014 BEMÆRKNINGER TIL ERHVERVSSTYRELSENS A GTERSKRIVELSE 8. februar Indledning 1.1 Baggrund Erhvervsstyrelsen har ved brev af den 19. januar 2016 fremsendt en agterskrivelse af samme dato til bestyrelsen for Fonden Wonderful Copenhagen ( Fonden ). Agterskrivelsen vedrører en af styrelsen påtænkt afgørelse vedrørende en række dispositioner foretaget af Fondens daværende ledelse i forbindelse med afviklingen af Eurovision Song Contest 2014 ( ESC 2014 ). Styrelsen anmoder i brevet Fonden om senest den 16. februar 2016 at modtage eventuelle bemærkninger til afgørelsens punkt A vedrørende fondens eventuelle særlige karakter samt eventuelle yderligere bemærkninger, som Fonden måtte have til agterskrivelsens indhold. Fondens bestyrelsesformand har til brug for Fondens besvarelse af Erhvervsstyrelsens henvendelse anmodet LETT Advokatpartnerselskab ( LETT ) om at fremkomme med bemærkninger til styrelsens brev og agterskrivelsen. 1.2 Sammenfatning Indledningsvis bemærkes, at vi efter vores gennemgang af styrelsens agterskrivelse af 19. januar 2016 i det hele henholder os til vores rapport dateret den 16. juni 2015 ( Rapporten ); vi henviser i den forbindelse til forudsætningerne for udarbejdelsen deraf, jf. Rapporten side 5-7.

2 2. Bemærkninger til Erhvervsstyrelsens agterskrivelse 2.1 Agterskrivelsens pkt. A Fondens eventuelle særlige karakter samt samtykke til ekstraordinær disposition efter erhvervsfondslovens 21, stk Fondens eventuelle særlige karakter Det fremgår af styrelsens agterskrivelse, side 7, afsnit 5, at styrelsen blandt andet finder, at Det forhold, at seks medlemmer af fondens bestyrelse udpeges af de politiske parter bag fondens etablering, medfører efter styrelsens opfattelse ikke, at der er hjemmel til at fravige de krav, der gælder for bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond, herunder det grundlæggende krav om uafhængigt af eventuelle bagvedstående parter alene at varetage fondens vedtægtsmæssige formål og fondens interesser. Styrelsen finder således ikke, at fonden har en sådan særlig karakter, at der er grundlag for at betragte fonden som en særlig fond, hvor der kan varetages andre formål end de i vedtægten fastsatte, eller hvor fonden ikke behøver at opfylde erhvervsfondslovens betingelser for uddeling af midler. På baggrund af det i agterskrivelsen anførte er der anledning til at understrege, at Fonden er etableret og registreret som og siden etableringen efter alt foreliggende har fungeret som en erhvervsdrivende fond. Fonden er derfor i sagens natur omfattet af den til enhver tid gældende lov om erhvervsdrivende fonde ( LEF ) samt retsakter udstedt i henhold til LEF. Vi er ikke bekendt med, at Fonden, herunder Fondens tidligere eller nuværende ledelse, skulle have været eller være af en anden opfattelse. I Rapporten anførtes blandt andet følgende om Fonden: WoCo s særegne karakter Det er vores vurdering, at man ved bedømmelsen af ledelsens økonomiske dispositioner desuden bør være opmærksom på WoCo s i en fondsretlig sammenhæng særegne karakter, herunder særligt WoCo s økonomiske forhold. WoCo havde og har ikke til formål at opbygge eller fastholde en egenkapital, der kan forrentes og anvendes til uddelings- Side 2

3 formål. I stedet har Fonden på grundlag af en beskeden grundkapital og en meget begrænset egenkapital i forhold til Fondens omsætning skulle varetage sine formål via løbende tilskud og bidrag, der ligeledes forudsattes anvendt løbende, således at Fonden drev en +/- 0-virksomhed. Omvendt har Fonden i kraft af de årlige tilskud og bidrag samt kommercielle indtægter i modsætning til mere traditionelle fonde - mulighed for at retablere grundkapitalen, hvilket der i øvrigt efter det foreliggende er fastslagt en nærmere plan for i Fondens allerede mens ESC 2014-projektet stod på udarbejdede genopretningsplan Når det i Rapporten fremhævedes, at Fonden i forhold til en sædvanlig dogmatisk fremstilling af en erhvervsdrivende fond har en atypisk karakter, var det således hverken formuleret eller tænkt som et argument for, at Fonden ikke skulle være omfattet af gældende lovgivning. Derimod var der tale om en beskrivelse af de konkrete rammer ( den politiske virkelighed ), som Fondens virksomhed har været undergivet; disse indebar, at Fonden i mange sammenhænge har ageret i et politisk miljø, hvor en del af virksomhedens interessenter og samarbejdspartnere i væsentligt omfang har været drevet af politiske hensyn, som har spiller ind, når Fonden indgik aftaler med disse. Det betyder eksempelvis, at en række aftaler med disse parter de facto blev indgået under former, der i andre udelukkende erhvervsmæssige sammenhænge ville være usædvanlige, men som fungerede i den politiske virkelighed, hvori Fonden drev sin erhvervsvirksomhed. Desuden indebærer den atypiske karakter, at Fonden i modsætning til mere traditionelle erhvervsdrivende fonde i den dogmatiske fremstilling ikke har udøvet eller udøver sine erhvervsmæssige aktiviteter med henblik på at foretage uddelinger men derimod driver erhvervsvirksomhed efter hvile i sig selv -princippet på baggrund af blandt andet offentlige og private tilskud samt kommercielle indtægter, der i de senere år har genereret en samlet årlig omsætning i Fonden i størrelsesordenen DKK 175 mio. Disse betydelige årlige tilskud og kommercielle indtægter anvendes inden for Fondens formål, og Fondens meget begrænsede grundkapital er således uden nogen reel betydning ved vurderingen af Fondens økonomiske situation og dispositioner. Uanset at Fonden er omfattet af gældende lovgivning vedrørende erhvervsdrivende fonde hvilket aldrig har været bestridt af Fonden eller Side 3

4 i Rapporten er de nævnte forhold efter vores vurdering særdeles væsentlige ved en vurdering af de enkelte dispositioner foretaget af Fondens ledelse, herunder ikke mindst ved en ansvarsmæssig vurdering. De konkrete forhold i Fonden, herunder både den reelle økonomiske situation og den politiske virkelighed, har således ikke betydning for de for Fonden gældende juridiske rammer, herunder i relation til hvilke hensyn en fondsbestyrelse lovligt kan varetage, men derimod ved en retrospektiv vurdering af, om konkrete dispositioner efter omstændighederne var ansvarspådragende for de involverede ledelsesmedlemmer Samtykke til ekstraordinær disposition efter erhvervsfondslovens 21, stk. 3 Efter den på tidspunktet for ESC 2014-projektets gennemførelse gældende LEF 21, stk. 3, var det en betingelse for bestemmelsens anvendelse og dermed, om samtykke fra fondsmyndigheden krævedes til en ekstraordinær disposition, at en sådan skulle medføre risiko for, at en fonds vedtægt ikke kunne efterleves; det var således ikke tilstrækkeligt, at der (alene) forelå en for den pågældende fond ekstraordinær disposition. Begge kriterier skulle være opfyldt, før der indtrådte pligt for en fond til at indhente fondsmyndighedens samtykke til en sådan disposition. Der er på baggrund af samtlige de os forelagte oplysninger fortsat vores vurdering, at der ikke på noget tidspunkt i forløbet som følge af Fondens bidrag til ESC 2014 var risiko for, at Fondens vedtægt ikke kunne efterleves, herunder, at Fonden var i risiko for konkurs. Denne vurdering støttes på, at Fonden som anført har en årlig omsætning i størrelsesordenen DKK 175 mio., hvoraf kun ca. ¼ udgøres af den såkaldte basisfinansiering fra Region Hovedstaden, mens langt hovedparten, ca. ¾, udgøres af andre offentlige og private tilskud samt kommercielle indtægter (den såkaldte gearing), som Fonden via sin virksomhed har været i stand til at generere, herunder særligt fra salget af Copenhagen Cards. Denne vurdering gælder i relation til såvel Fondens indirekte tilskud til Projektselskabet ESC 2014 ApS ( Projektselskabet ) til dækning af en række projektrelaterede udgifter til ESC 2014 som det direkte tilskud til Projektselskabet i form af eftergivelse af Fondens tilgodehavende på DKK 12 mio. som led i den samlede slutfinansiering af dette selskabs underbalance, genereret som følge af afviklingen af ESC Side 4

5 Det fremgår af agterskrivelsen, at styrelsen er enig i, at ESC projektet lå inden for Fondens vedtægtsbestemte formål. Fondens finansiering af ESC 2014 lå i konsekvens heraf også inden for formålsbestemmelsen. I agterskrivelsen, side 8, afsnit 6 ff., anfører styrelsen som begrundelse for sin konklusion, hvorefter Fonden i forbindelse med ESC 2014 foretog dispositioner, der efter styrelsens opfattelse forinden skulle have været forelagt fondsmyndigheden i henhold til dagældende LEF 21, stk. 3, at Ved mellemfinansieringen den 20. juni 2014 påtog fonden sig en forpligtelse på yderligere kr. 16,7 mio. overfor Projektselskabet, som fondens ledelse på dette tidspunkt var bekendt med ikke ville kunne tilbagebetale lånet. Beslutningen om at dække underskuddet den 18. august 2014 indebar en forpligtelse for fonden på kr. 46 mio., udover de kr. 12 mio., som fonden havde påtaget sig ved mellemfinansieringen den 10. april Det er styrelsens vurdering, at det yderligere lån på op til kr. 16,7 mio., der blev ydet til et åbenbart insolvent selskab, indebar en forpligtelse af en sådan størrelse og karakter, at den skulle have været forelagt styrelsen som fondsmyndighed efter 21, stk. 3. Dette gælder i særlig grad også dækningen af underskuddet på kr. 46 mio. den 18. august For både mellemfinansieringen den 20. juni 2014 og dækningen af underskuddet den 18. august 2014 gælder yderligere, at disse dispositioner som anført ikke var omfattet af fondens formål, og at der dermed var en risiko for, at der derved skete en tilsidesættelse af vedtægten. Styrelsens vurdering af, at dispositionerne ikke var omfattet af Fondens formål, fremgår af agterskrivelsens side 5, 1. afsnit, hvorefter Disse dispositioner blev truffet efter afholdelsen af ESC2014, og var derfor ikke begrundet i varetagelse af fondens formål men i et for fonden uvedkommende formål om at dække underskud opstået i projektselskabet, desuagtet at fonden netop havde etableret projektselskabet for at begrænse den økonomiske risiko. Det er uagtet det i agterskrivelsen anførte fortsat vores vurdering, at samtlige Fondens dispositioner i forbindelse med ESC 2014 udgjorde og Side 5

6 skal vurderes som en integreret del af det samlede ESC 2014-projekt, som styrelsen er enig i ligger inden for Fondens formål. Det er i konsekvens heraf efter vores opfattelse en irrelevant opdeling, som styrelsen foretager på dette punkt. Der redegøres nærmere herfor i pkt. 2.4 nedenfor. 2.2 Agterskrivelsens pkt. B Den juridiske status af fondens støtterklæringer til DR Vi konstaterer, at Erhvervsstyrelsen er enig i LETT s vurdering af brevene dateret henholdsvis den 24. og den 30. april 2014 fra den daværende bestyrelsesformand for Fonden til DR vedrørende DR s mellemfinansiering af Projektselskabet ( Støtteerklæringerne ), hvorefter Støtteerklæringerne ikke var økonomisk forpligtende for Fonden. Agterskrivelsen giver os derfor ikke anledning til bemærkninger i relation hertil. 2.3 Agterskrivelsens pkt. C Bestyrelsens opfyldelse af sin tilsynsforpligtelse Vi konstaterer, at Erhvervsstyrelsen er enig i LETT s vurdering af bestyrelsens opfyldelse af sin tilsynsforpligtelse. Agterskrivelsen giver os derfor ikke anledning til bemærkninger i relation hertil. 2.4 Agterskrivelsens pkt. D Erstatningsansvar som følge af økonomiske dispositioner ift. tilskud samt mellem- og slutfinansiering af Projektselskabet Det fremgår af agterskrivelsen, side 4, 5. afsnit, at I forhold til et eventuelt erstatningsretligt tab har styrelsen nærmere undersøgt følgende dispositioner, som fonden har foretaget i forhold til Projektselskabet: a) Bevilling af tilskud på kr. 4,34 mio. den 28. januar 2014 b) Ydelse af mellemfinansiering på op til kr. 12 mio. den 10. april 2014 c) Forhøjelse af mellemfinansiering med op til kr. 16,7 mio. (op til i alt kr. 28,7 mio.) den 20. juni 2014 d) Dækning af underbalance på kr. 58 mio. den 18. august 2014 Side 6

7 Det er styrelsens konklusion, at der alene kan være tale om et erstatningsberettigende tab i forbindelse med dispositionerne omfattet af pkt. c) og d). Vi konstaterer, at Erhvervsstyrelsen således deler LETT s vurdering i Rapporten af ansvarsspørgsmålet for så vidt angår dispositionerne omfattet af pkt. a) og b). Agterskrivelsen giver os derfor ikke anledning til bemærkninger i relation hertil Dispositionerne omfattet af pkt. c) og d) Om baggrunden for styrelsens vurdering af dispositionerne omfattet af pkt. c) og d) fremgår det af agterskrivelsen, side 5, 1. afsnit, blandt andet, at Disse dispositioner blev truffet efter afholdelsen af ESC2014, og var derfor ikke begrundet i varetagelse af fondens formål men i et for fonden uvedkommende formål om at dække underskud opstået i projektselskabet, desuagtet at fonden netop havde etableret projektselskabet for at begrænse den økonomiske risiko. Vi fastholder vores vurdering vedrørende pkt. c) og d), som den fremgår af Rapporten. Indledningsvis bemærkes, at selvom vi er enige i, at dispositionerne under pkt. a) og b) ikke kan medføre erstatningsansvar for ledelsen, er vi uenige i, at den sondring mellem dispositioner foretaget henholdsvis før og efter afholdelsen af ESC 2014, som styrelsen foretager, har relevans for vurderingen af et eventuelt ledelsesansvar. Det er således vores vurdering, at samtlige Fondens dispositioner i forbindelse med ESC projektet, såvel dispositionerne før som efter ESC 2014 s afholdelse, udgjorde og skal vurderes som en integreret del af det samlede projekt, som indgik i Fondens vedtægtsbestemte erhvervsmæssige aktivitet. Det følger af de erstatningsretlige ansvarsbetingelser, at der blandt andet skal være lidt et økonomisk tab, og at den ansvarspådragende handling eller undladelse skal have både årsagssammenhæng med og adækvans i forhold til det lidte tab, for at der kan pålægges erstatningsansvar. Side 7

8 Styrelsen anfører i agterskrivelsen, side 19, afsnit 5-6, blandt andet, at Det er således styrelsens opfattelse, at en nedsættelse af fondens tilskud med kr. 46 mio. over en 7-årig periode, udgør et tab for Fonden. Efter styrelsens vurdering har Region Hovedstaden således ikke som anført, dækket underskuddet i Projektselskabet, men alene finansieret det via et lån til fonden. Konsekvensen af at dække underskuddet i Projektselskabet er, at fonden de kommende 7 år har færre midler til opfyldelse af sit formål i forhold til, hvad fonden ellers ville have haft, hvis den daværende bestyrelse havde besluttet ikke at dække underskuddet, hvilket den daværende bestyrelse efter styrelsens opfattelse ikke var forpligtet til. Styrelsens antagelse af, at Fonden lider et tab som følge af, at Fondens årlige basisfinansiering fra Region Hovedstaden angiveligt vil blive nedsat over en periode, synes at hvile på en forudsætning om, at Fonden havde et retskrav på årlige tilskud af en bestemt størrelse over en vis årrække. Dette er ikke korrekt. Der forelå i august 2014, da Region Hovedstaden bevilgede et ekstraordinært tilskud til Fonden på DKK 46 mio. til dækning af en del af underskuddet i Projektselskabet, ikke nogen kontrakt mellem Fonden og regionen om sidstnævntes fortsatte ydelse af basisfinansiering til Fonden, idet resultatkontrakten for perioden først blev indgået i februar I konsekvens heraf bestod der på tidspunktet for regionens beslutning om at bidrage til slutfinansieringen af Projektselskabets underskud heller ikke noget retskrav for Fonden på fremtidige tilskud fra regionen. På grundlag af de os i forbindelse med udarbejdelsen af Rapporten forelagte oplysninger er det dog vores opfattelse, at det flertal af Fondens daværende bestyrelsesmedlemmer, som i bestyrelsen stemte for vedtagelsen af slutfinansieringen, valgte at basere deres ledelsesmæssige beslutning blandt andet på Region Hovedstadens og Københavns Kommunes politiske tilkendegivelser i forbindelse med forhandlingerne om slutfinansieringens tilvejebringelse; vi henviser i den forbindelse blandt andet til korrespondancen mellem Fonden og regionen i perioden. I henhold hertil ville regionen fortsat støtte Fonden ligesom regionen og kommunen på visse områder ville udvide samarbejdet med Fonden, således som beskrevet i Rapporten, side 54. Side 8

9 Vi noterer, at styrelsen i agterskrivelsen, side 19-20, argumenterer for, at der angiveligt ikke skulle bestå nogen årsagssammenhæng mellem tilvejebringelsen af slutfinansieringen og navnlig Københavns Kommunes tilsagn om fra Fonden at ville overtage Turistinformationen og de dertil knyttede omkostninger. Baseret på de oplysninger, som vi har modtaget fra Fonden i forbindelse med gennemgangen af agterskrivelsen, finder vi ikke anledning til at ændre det i Rapporten herom anførte (side 54). Region Hovedstadens tilkendegivelse af at ville nedsætte fremtidige tilskud i forhold til det hidtidige niveau, var derfor en beslutning, som regionen under alle omstændigheder også uden bevilling af det ekstraordinære bidrag i anledning af ESC 2014-projektets slutfinansiering egenhændigt kunne have truffet. Der var derfor heller ikke tale om et lån fra regionen, der skulle tilbagebetales af Fonden, således som det anføres af styrelsen i agterskrivelsen. Da Fonden ikke havde noget retskrav på fremtidige tilskud baseret på en eksisterende resultatkontrakt eller andet juridisk grundlag, som regionens besluttede at nedsætte, var der, som også redegjort for i Rapporten, heller ikke tale om et tab for Fonden i en erstatningsansvarsmæssig sammenhæng. Det bemærkes for en ordens skyld, at den i februar 2015 indgåede resultatkontrakt med Region Hovedstaden som hidtil alene omfatter en 3-årig periode ( ), og altså ikke den periode på 7 år, som regionen havde tilkendegivet at ville nedsætte tilskuddet i. For perioden efter 2017 har Fonden således ikke noget tilsagn om basisfinansiering fra regionen. Også af den grund forekommer det vanskeligt at argumentere relevant for, at der skulle foreligge et lån med en 7-årig tilbagebetalingsperiode. I Rapporten, side 54, behandlede vi spørgsmålet om Fondens forpligtelser i forhold til den af regionen nedsatte årlige basisfinansiering i forhold til tidligere resultatkontrakter. Det væsentlige i den sammenhæng er efter vores vurdering, at Fonden for basistilskuddet i henhold til den i februar 2015 indgåede resultatkontrakt for ikke er forpligtet til at levere (mod)ydelser, hvortil udgifterne overstiger basisfinansieringen. Dette bekræfter, at der ikke foreligger et tab, herunder et indirekte tab, for Fonden. Side 9

10 2.4.2 Begrænsning af Fondens risiko ved Projektselskabets konkurs Som anført oven for, i pkt. 2.4 henviser styrelsen i forbindelse med sin konklusion, hvorefter Fondens dispositioner foretaget efter afholdelsen af ESC 2014 lå uden for Fondens formål, i agterskrivelsen, side 4, 1. afsnit, til, at Projektselskabet var stiftet netop for at begrænse den økonomiske risiko for Fonden. Styrelsen synes på denne baggrund at konkludere, at Fondens ledelse i den konkrete situation efter ESC 2014 s afholdelse burde have ladet Projektselskabet gå konkurs. I agterskrivelsen, side 22, afsnit 3, anføres således, at Det er således styrelsens vurdering, at der er tale om et meget betydeligt beløb på kr. 46 mio., der efter styrelsens opfattelse står i et åbenbart misforhold til den mulige skadevirkning for fonden, som kunne være forbundet med en konkurs i Projektselskabet på et tidspunkt, hvor ESC2014 var afviklet En sådan betragtning strider efter vores opfattelse mod principper for forsvarlig koncernledelse; at lade de tilbageværende kreditorer bære tabet i Projektselskabet, så snart ESC 2014 var afholdt, i stedet for at arbejde på at finde en finansiel løsningsmodel, som faktisk viste sig mulig, ville efter vores opfattelse have været grænsende til det uansvarlige. I en erstatningsansvarsmæssig sammenhæng må det gælde, uanset hvilke typer kreditorer der var tale om, herunder, om det var DR eller private leverandører til ESC I øvrigt henviser vi til vores bemærkninger om ledelsens økonomiske dispositioner, herunder om the Business Judgement Rule, i Rapporten, side Fondsretlig uddeling I forhold til styrelsens betragtninger om Fondens eventuelle uddelinger til Projektselskabet bemærkes, at det efter vores opfattelse er ubestridt, at uddelinger ville skulle foretages i overensstemmelse med reglerne herom i LEF. Fondens dispositioner i forbindelse med de i Rapporten undersøgte forhold havde imidlertid efter vores vurdering ikke karakter af uddelinger i Side 10

11 fondsretlig forstand men udgjorde derimod økonomiske dispositioner som led i Fondens erhvervsdrift, jf. det ovenfor i pkt anførte. Vi henviser i øvrigt til Erhvervsfondsudvalgets rapport fra 2012, pkt , side 244, hvoraf fremgår, at Ligesom det er tilfældet for ikke-erhvervsdrivende fonde omfattet af LFF, er det et grundlæggende krav for en erhvervsdrivende fond, at der skal ske uddeling til de i vedtægten fastlagte uddelingsformål, jf. LEF 40. For erhvervsdrivende fonde gør der sig imidlertid særlige forhold gældende, som medfører, at reglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde i LFF (hvor der er pligt til at foretage uddelinger) ikke uden videre kan overføres til de erhvervsdrivende fonde. Det skyldes, at for mange erhvervsdrivende fonde står hensynet til at sikre, at der sker uddeling efter uddelingsformålet over for hensynet til fondens erhvervsdrift og konsolidering og eventuel videre udbygning af erhvervsvirksomheden Ingen af Fondens økonomiske dispositioner i forbindelse med ESC 2014, herunder i form af mellemfinansiering af Projektselskabet, efterfølgende eftergivelse af en del af det derved opståede tilgodehavende som led i slutfinansieringen eller tilvejebringelsen af regionens bidrag til slutfinansieringen på de af regionen fastsatte vilkår, udgjorde derfor efter vores vurdering uddelinger i fondsretlig forstand Potentielt ansvar for Fondens tidligere direktør Af agterskrivelsen, side 5, 1. afsnit, fremgår i relation til dispositionerne omfattet af pkt. c) og d) i øvrigt, at Desuden kan fondens daværende direktør have et ansvar, da direktøren har forberedt indstillinger til bestyrelsen og deltaget i bestyrelsens møder. Vi forudsætter, at Fondens tidligere direktør, Lars Bernhard Jørgensen, som ligeledes fra styrelsen har modtaget agterskrivelsen til kommentering, selv kommentere dette udsagn. Vi finder alene anledning til her at præcisere, at vi i forbindelse med udarbejdelsen af Rapporten ikke blev bekendt med oplysninger, som for os sandsynliggjorde, at Lars Bernhard Jørgensen besad oplysninger af betydning for bestyrelsens vurde- Side 11

12 ring af lovligheden af Fondens beslutninger, som han ikke videregav til Fondens bestyrelse. 2.5 Strafansvar for Fondens ledelse i henhold til LEF Agterskrivelsen indeholder ikke bemærkninger om eventuelt strafansvar for Fondens daværende ledelse. Vi lægger derfor til grund, at styrelsen i overensstemmelse med vores vurdering i Rapporten er enig i, at der i forbindelse med de undersøgte dispositioner ikke er grundlag for strafansvar for Fondens daværende ledelsesmedlemmer. 2.6 Sagkyndig rådgivning af Fonden Styrelsen anfører i agterskrivelsen, side 22, afsnit 8, i relation til spørgsmålet om vurderingen af ansvaret for Fondens daværende ledelsesmedlemmer for at have vedtaget slutfinansieringen at I forhold til ansvarsvurderingen i de to ovennævnte situationer, skal det bemærkes, at styrelsen ikke er bekendt med, hvorvidt bestyrelsen har truffet beslutningerne på baggrund af sagkyndig rådgivning fra advokat og/eller revisor. Dette kan i givet fald have betydning for ansvarsvurderingen LETT s rådgivning Vi kan bekræfte, at LETT ikke rådgav Fonden, herunder Fondens daværende ledelse, om eller i forbindelse med slutfinansiering af ESC Revisors rådgivning Vi er ikke bekendt med det nærmere indhold eller omfanget af revisors rådgivning. Efter det oplyste har revisor over for Fonden tilkendegivet, at man bistod Fonden i forbindelse med korrespondance med Erhvervsstyrelsen, jf. revisors brev af den 3. september 2014 til Fonden. Vi henviser til revisor for nærmere oplysninger herom. Side 12

13 3. Aktindsigt 3.1 Kammeradvokatens redegørelse Fonden har oplyst, at styrelsen den 26. januar 2016 har meddelt afslag på en anmodning fra Fonden om aktindsigt i den redegørelse, som styrelsen havde anmodet Kammeradvokaten om at udarbejde, jf. styrelsens brev af den 3. juli 2015 til Fonden. Det er vores opfattelse, at styrelsen efter sagens karakter og forløb burde have videregivet Kammeradvokatens redegørelse til parterne i sagen. Dette gør sig ikke mindst gældende på baggrund af det i styrelsens brev af den 3. juli 2015 anførte, hvorefter styrelsen fandt behov for en uafhængig vurdering af rapporten og dens konklusion. Det er på den baggrund vores opfattelse, at parterne bør gives indsigt i den uafhængige vurdering, som Kammeradvokaten angiveligt er blevet anmodet om at udarbejde. 3.2 Erhvervsstyrelsens interne referat af møde den 2. december 2014 I agterskrivelsen, side 16, afsnit 2, henviser styrelsen til oplysninger udvekslet på et møde den 2. december 2014 mellem styrelsen og Fonden repræsenteret ved bestyrelsens nuværende formand Peter Højland og advokat Finn Overgaard. Henset til, at Fondens repræsentanter ikke på noget tidspunkt har fået lejlighed til hverken at gennemlæse eller kommentere styrelsens referat fra dette møde, finder vi henvisningen kritisabel. På baggrund af Fondens aktindsigtsanmodning som følge af referencen til mødet i agterskrivelsen har Fonden - på baggrund af styrelsens fortolkning af meroffentlighed i forvaltningsloven - den 26. januar 2016 fået tilsendt det pågældende interne referat. En gennemgang af styrelsens interne notat viser, at der er flere væsentlige punkter i notatet, som indeholder fejlcitater og som vi i øvrigt er uenige i. Referatet burde efter vores opfattelse som minimum være tilgået parterne, der deltog i mødet, inden styrelsen refererede og lagde vægt på indholdet i forbindelse med sin agterskrivelse. Dette gælder så meget desto mere, fordi styrelsen i svaret på Fondens aktindsigtsbegæring udtrykkeligt anfører, at referatet i en vis udstrækning indeholder oplysninger, som styrelsen har no- Side 13

14 teret for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder Side 14