Lokalplanforslaget udlægger arealet til boligformål i form af ni 10 etages punkthuse. Planforslaget fremgår dels af

Transkript

1 Miljøvurdering af forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 for et boligområde mellem Århus Å og Søren Frichs Vej, Århus Midtby Forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2001 er vurderet som omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj Baggrund Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver, at kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af kommune- og lokalplaner indledningsvis skal vurdere, om der er behov for at gennemføre en miljøvurdering af planen. Kommunen skal med andre ord gennemføre en "screening" for at afgøre, om planen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering. Århus Kommune har på baggrund af en "screening" vurderet, at der er behov for en miljøvurdering af forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2001 for et boligområde mellem Århus Å og Søren Frichs Vej, Århus Midtby som følge af de foreslåede 10- etagers boligers indflydelse på det byarkitektoniske udtryk (byens skyline), klimatiske påvirkninger og de støj- og trafikmæssige forhold. Behovet for en miljøvurdering skal ses i sammenhæng med det offentliggjorte Forslag til en højhuspolitik for Århus Kommune, Forslag til kommuneplantillæg nr. 84 til Kommuneplan Heri stilles der en række krav til konsekvensanalyse af konkrete højhusprojekter. En række af analyseemnerne svarer til de emner miljøvurderingen omhandler. Der er derfor i miljøvurderingen referencer til lokalplanens redegørelse. På grund af denne sammenhæng er det fundet hensigtsmæssigt, at denne miljørapport indgår som indstik i det samlede forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Miljøparametre Lov om miljøvurdering af planer og programmer omfatter følgende miljøparametre: Den biologiske mangfoldighed Befolkningen Menneskers sundhed Fauna Flora Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder Landskab Kulturarv Arkitektonisk og arkæologisk arv Århus Kommune vurderer, at kun enkelte af faktorerne er relevante for denne miljøvurdering - se afsnittet "Beskrivelse af relevante miljøvurderinger". Miljøvurderingen belyser planernes miljøpåvirkning i bred forstand - bl.a. jordforurening, trafik og den visuelle indvirkning på byområdet. Lovens krav er begrænset til at omfatte "kendte" miljøforhold. Planens hovedindhold Forslag til lokalplan 717 og forslag til kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2001 omfatter et område mellem Århus Å og Søren Frichs Vej i Århus Midtby. Området har de senere år været anvendt til erhverv som lager for tømmer, stilladser og udlejningsbiler samt andre, mindre virksomheder. Arealet har været anvendt til mange forskellige typer erhverv gennem de sidste ca. 100 år. Lokalplanforslaget udlægger arealet til boligformål i form af ni 10 etages punkthuse. Planforslaget fremgår dels af 1

2 illustrationsplanen side 4 og lokalplankortet, side 32. Indholdet i planforslaget er beskrevet nærmere i lokalplanforslagets redegørelse. Alternativer til planforslaget Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger, at relevante alternativer til de fremlagte kommune- og lokalplanforslag skal beskrives og at de relevante miljøpåvirkninger skal belyses. I dette tilfælde vurderes det, at en lokalplanlægning efter den gældende kommuneplan er det mest reelle alternativ til det fremlagte planforslag. Da et forslag til 6-etagers boligpunkthuse indgik i det høringsmateriale, som blev udsendt i en forhøring om kommuneplanændringen er dette forslag også medtaget som et alternativ. Ifølge Lov om miljøvurdering skal der gennemføres en vurdering af 0-alternativet, den uændrede situation. Da erhvervsområdet gennem en lang årrække har været udpeget til byomdannelse og byen har ønske om at åbne op for arealerne langs åen, er 0-alternativet dog ikke et realistisk alternativ. Således beskrives de relevante miljøpåvirkninger for: Alternativ Kommuneplan 2001: Den gældende kommuneplan giver mulighed for en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse med max. 4 etager og en bebyggelsesprocent på etages alternativet: 11 boligpunkthuse i 6 etager i stedet for 9 boligpunkthuse i 10 etager. 0-alternativet. Det forudsættes, at der ikke sker væsentlige ændringer i anvendelse og at der ikke etableres nye større byggerier i lokalplanområdet. Planalternativet: En realisering af det fremlagte forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Beskrivelse af relevante miljøpåvirkninger Århus Kommune har gennemført en vurdering af hvilke miljøparametre, der vil være relevante at inddrage i miljøvurderingen: Visuel effekt (Skyline og påvirkning af det lokale bymiljø) Luftemissioner (Heraf hidrører en del af indvirkningerne fra byggefasen og en del fra den generelle trafikstigning som følge af planen). Støj og trafik (Trafikstøjen øges på grund af den stigende årsdøgntrafik og der vil blive øgede vibrationer, især i forbindelse med bygge- og anlægsfasen), Ressourceforbrug Klimatiske faktorer Jordforurening Der er gennemført en vurdering af hver enkelt miljøparameter, som fremgår af de følgende afsnit. Visuel effekt (Skyline, landskab og påvirkning af det lokale bymiljø) Det fremgår af forslaget til en højhuspolitik, at de laveste områder i Århus Ådal skal friholdes for højhusbebyggelse, dvs. byggeri over 6 etager. Årsagen hertil er, at høj bebyggelse i ådalen vil sløre det karakteristiske tunneldallandskab. Et nærmere afgrænset område øst for ringgaden som omfatter lokalplanområdet - er dog undtaget fra dette generelle princip, fordi dette område i modsætning til resten af Midtbyområdet indeholder betydelige potentialer for høj og tæt bebyggelse. 2

3 Da bebyggelsen således er placeret på det lave terræn langs åen, vil der ske en indvirkning på den visuelle oplevelse af ådalen i bylandskabet. Ådalen så at sige snævres ind mellem relativt høje bebyggelser på begge sider af åen. Eftersom planområdet indgår som en særlig undtagelse fra principperne i forslaget til en højhuspolitik, må en væsentlig påvirkning af bylandskabet på dette stræk langs åen dog anses som forudsat i planlægningen. Planforslaget indeholder en projektredegørelse, hvori der redegøres for den visuelle effekt ved en realisering af planen, herunder påvirkning på byens profil og det arkitektoniske udtryk. Projektredegørelsen er udarbejdet på baggrund af det offentliggjorte forslag til en højhuspolitik for Århus Kommune. I forslaget til en højhuspolitik stilles der en række krav til analysemateriale, herunder 3D-visualiseringer. Den foreslåede boligbebyggelse vil være en markant ændring fra det hidtidige erhvervsområde, et område som er uden byarkitektonisk værdi. Det konkluderes i analysematerialet, at bebyggelsen i nogen grad, især fra standpunkter på ringgadebroen og byområderne umiddelbart syd for banegraven, vil mere eller mindre lukke af for de traditionelle kig til byområderne på bakken mod nord. Det konkluderes videre, at bebyggelsen - på trods af den åbenhed punkthusene giver - vil fremtræde massivt set fra afstand og mere eller mindre lukke af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, bl.a. fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. En realisering af lokalplanens byggemuligheder vil på baggrund af bebyggelsens tæthed betyde en væsentlig reduceret udsigt fra Åparkens lejligheder mod syd. Det skal tilføjes, at reduktionen af udsigtmulighederne også ville finde sted selvom bebyggelsen var lavere, idet forskellen i terrænniveauet for de to bebyggelser kun svarer til én etage. Der henvises i øvrigt til projektredegørelsen i lokalplanens afsnit om højhuspoltikken. Vurdering af Alternativ Kommuneplan 2001 Kommuneplangrundlaget giver ikke mulighed for en stillingtagen ud fra noget konkret projekt. Der vil dog ikke blive tale om nogen nævneværdig påvirkning af den overordnede skyline ved en bebyggelse i 4 etager uanset tætheden. Med forbehold for mange disponeringsmuligheder vil også en 4- etagers bebyggelse kunne påvirke bylandskabet langs åen væsentligt og - afhængigt af disponeringen - også kunne lukke af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, bl.a. fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. Vurdering af 6-etages alternativet Forslaget om en bebyggelse på 6 etager er ikke blevet belyst så grundigt, som planforslaget. Fotos med projektet indføjet på, indikerer dog, at der også med en bebyggelse på 6 etager vil ske en væsentlig ændring af oplevelsen af bakken mod nord, set fra på ringgadebroen og byområderne umiddelbart syd for banegraven. Dog vil væsentligt mere af byen kunne opleves hen over bebyggelsen. 3

4 Med hensyn til den visuelle oplevelse af ådalen er det vurderingen, at også en 6-etages bebyggelse vil indvirke væsentligt på herpå i bylandskabet og lukke af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, bl.a. fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. Vurdering af 0-alternativet Den visuelle situation med bebyggelse i 1-2 etager i et ældre nedslidt erhvervsområde vil være uforandret. Men oplevelsen af ådalens indføring i byen vil være intakt. Dog vil muligheden for at færdes langs åen fortsat være umuliggjort ved en manglende byomdannelse. Sammenfattende vurdering vedrørende den visuelle effekt Det vurderes således, at en realisering af planforslaget vil medføre at den nye bebyggelse, mere eller mindre lukker af for de traditionelle kig til byområderne på bakken mod nord og at der vil blive lukket af for kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder, især fra boligbebyggelsen langs Ceres Allé. De øvrige vurderede alternativer, bortset fra 0-alternativet, vil også betyde væsentlige ændringer af bylandskabet med varierende, men lavere, grader af blokering af de traditionelle kig til byområderne på bakkekammen mod nord. Med hensyn til kig gennem bebyggelsen fra de tilstødende områder vil der ikke være en forskel af betydning mellem de skitserede 6-etages og 11-etages boligbebyggelser, mens en lavere bebyggelse til en vis grad vil fastholde de nuværende udsynsmuligheder. Da området trænger til en fornyelse og er udpeget som et byomdannelsesområde er 0-alternativet ikke et reelt alternativ til planforslaget. Eftersom området indgår som en særlig undtagelse fra principperne i forslaget til en højhuspolitik, må en væsentlig påvirkning af bylandskabet på dette stræk langs åen dog anses som forudsat i planlægningen. Trafik, støj og luftemissioner samt ressourceforbrug En række af problemstillingerne berører alene byggefasen i forbindelse med en realisering af planen. En realisering af planen vil således medføre øgede luftemissioner og forøget støj og trafik i nedrivnings- og byggeperioden, ligesom der vil være et forøget ressourceforbrug af energi og byggematerialer i denne periode. Det er vurderingen at disse problemstillinger vil indgå i ethvert omdannelsesprojekt for arealerne, der involverer byggeri. Arealet har i en årrække været udpeget som et byomdannelsesområder med mulighed for et større byggeprojekt. Det er således ikke vurderingen, at byggefasen afledt af dette lokalplanforslag giver en negativ indvirkning på miljøet, der væsentligt afviger fra 6-etages alternativet eller alternativet med at følge den gældende Kommuneplan Efterfølgende vil der som følge af byggeriet være et forøget niveau med hensyn til støj og trafik i forhold til 0-alternativet. Der er redegjort for herfor i lokalplanens redegørelsesdel. Det fremgår også, at der som følge af den samlede byomdannelse i området vil ske en væsentlig forøgelse af trafikbelastningen af Søren Frichs Vej. I denne sammenhæng vurderes den aktuelle plan ikke at 4

5 medføre så negative indvirkninger på støj- og trafikniveauet, at den i sig selv påvirker miljøet af betydning. Klimatiske faktorer Der i forbindelse med projektredegørelsen på side 13 redegjort for sol-/skyggeforhold og vindpåvirkninger afledt af planen. Punkthusenes påvirkning af vindforholdene er dokumenteret i en rapport, Wind Comfort Desktop Study with City Development Ådalen Århus af 10. marts Rapporten er vedlagt miljøvurderingen. I rapporten vurderes påvirkningen ud fra det foreliggende projektmateriale og de tilgængelige meteorologiske data. Rapporten konkluderer, at der generelt må forventes øgede vindhastigheder omkring bygningshjørner og indgange, men også at beplantninger kan have stor afhjælpende effekt. Det fremhæves som hovedkonklusion, at især i vinterperioden ved lave temperaturer og kraftige vinde, kan der være gener omkring indgange til bygninger. Rapportens forslag til afhjælpning af gener fra vind ved indgange er, at der etableres vindfang i form af skærme eller lignende. På denne baggrund indeholder lokalplanen en bestemmelse i 7 om, at indgange skal skærmes mod vindpåvirkningen ved etablering af læskærme, beplantning eller lignende. Bebyggelsens skyggevirkning på omgivelserne er dokumenteret i 3D visualiseringen. Der er udarbejdet skyggediagrammer, som viser påvirkningen kl , kl og kl henholdsvis den 20. marts og den 21. juni. Af visualiseringen fremgår det, at der den 20. marts vil være lange slagskygger på områdets opholdsarealer mod nordvest om formiddagen, mod nord midt på dagen og mod nordøst om eftermiddagen. Skyggevirkningen påvirker ikke boligbebyggelsen nord for åen, men i mindre omfang nabobebyggelsen mod øst og mod vest. Mellem punkthusene og langs åen vil der være områder med sol, især midt på dagen. Den 21. juni er slagskyggerne på opholdsarealer begrænsede og der er udbredte områder med sol mellem punkthusene og langs med åen. Der er stort set ingen påvirkning af nabobebyggelsen. Jordforurening Ifølge Lov om forurenet jord skelnes der mellem arealer, hvor der har været virksomheder eller andet, der kan have forurenet jorden og arealer, hvor der rent faktisk er konstateret en jordforurening. Arealer, hvor der er viden om, at der har været aktiviteter, som kan have forurenet kortlægges på det, der kaldes vidensniveau 1. På vidensniveau 1 ved man altså ikke, om arealet virkelig er forurenet. På arealer kortlagt på vidensniveau 1 skal udføres undersøgelser af jordforurening for at afklare, om der nu også virkelig er forurenet på arealet. 5

6 Hvis forureningsundersøgelsen frembringer sikker dokumentation for, at et areal er forurenet, kortlægges dette areal på vidensniveau 2. Planområdet er kortlagt på vidensniveau 1. Der har været forskellige aktiviteter på arealerne, herunder asfaltfabrik og muligt lager for asfaltkogeri, trælastkompagni, gasfyldningsfabrik og autoværksted, som er baggrunden for registreringen. Byggeri efter lokalplanforslaget og alternativerne - bortset fra 0-alternativet - vil alle forudsætte oprensning af eventuel forurenet jord, før det tages i anvendelse til forureningsfølsom bebyggelse. Afværgeforanstaltninger Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver, at der redegøres for afværgende foranstaltninger, som kan mindske planforslagets miljøkonsekvenser. Med hensyn til de visuelle effekter vurderes der ikke med det i planforslaget forudsatte samlede etageareal at være reelle muligheder for at mindske hverken bebyggelsens påvirkning af oplevelsen af de traditionelle kig til byområderne på bakken mod nord eller udsigtsgenerne boligbebyggelsen nord for planområdet. Åbyggelinien medfører, at der kun er et relativt begrænset areal, hvorpå bebyggelsen kan opføres. Kun et højere byggeri med det tilsvarende etageareal eller et byggeri med lavere udnyttelse af grunden vil kunne mindske disse gener. Med hensyn til dæmpning af de trafikstøjmæssige konsekvenser opereres der i planforslaget med at opholdsaralerne placeres langs åen og i størst mulig afstand fra Søren Frichs Vej. Friarealerne i bygningernes mellemrum anvendes således til de få overfladeparkeringspladser, der planlægges muliggjort i bebyggelsen. Der kan herudover ikke peges på afværgende foranstaltninger til de opridsede problemstillinger. Overvågning Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver, at der ved den endelige vedtagelse af planen redegøres for hvordan kommunen vil overvåge planforslagets miljøkonsekvenser. Da problemstillingen vedr. jordforurening (herunder overvågning) håndteres efter anden lovgivning, vurderes der ikke at være behov for yderligere overvågning heraf. De øvrige konstaterede miljøpåvirkninger anses det ikke meningsfyldt at iværksætte en opfølgning på. 6