Forslag til Miljøvurdering og miljørapport. Råstofplan Råstofplanlægning

Transkript

1 Forslag til Miljøvurdering og miljørapport Råstofplan 2016 Råstofplanlægning

2 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Forsalg til Miljøvurdering og miljørapport for Råstofplan 2016 Udgivet af Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø November 2015 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Registreringsblad Rekvirent: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Titel: Forslag til Miljøvurdering og miljørapport, Råstofplan 2016 Journalnummer: Dato: 26. november 2015 Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø Side 1 af 53

4 Forslag til Miljøvurdering og miljørapport Råstofplan 2016 Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Lovgrundlag Hvordan er miljøvurderingen foretaget Offentlig høring Nuværende arealmæssig status Forholdet til anden planlægning Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Miljøstatus og vurdering af miljøparametre Kumulative effekter Alternativet Alternativer Miljøscreening af foreslåede graveområder Rebsenge, Brønderslev Kommune Gøttrup Sø, Jammerbugt Kommune Ejerslev Nord/Harhøj, Morsø Kommune Erslev Interesseområde, Morsø Kommune Hesselbjerg, Morsø Kommune Redsted Udv. Morsø Kommune Skarrehage Nord, Morsø Kommune Stærhøj, Morsø Kommune Korup Sydøst, Rebild Kommune Siem Skov Nord, Rebild Kommune Sårup Nord, Thisted Kommune Ordforklaring Referencer Scopingskema Bilag 1. Scopingskema Side 2 af 53

5 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport 1. Ikke-teknisk resumé Miljøvurdering af Råstofplan 2016 udgør en del af beslutningsgrundlaget for Råstofplan Formålet med miljøvurderingen er at belyse og vurdere råstofplanens konsekvenser for miljøet i Region Nordjylland. Miljøvurderingen er foretaget løbende under udarbejdelsen af Råstofplan 2016 for at miljøvurderingen kan påvirke planen og sikre en bæredygtig udvikling. Grundlaget for denne miljøvurdering har været et scopingskema (Bilag 1), der indeholder de miljøparametre, der er nævnt i lov om miljøvurdering af planer og programmer /1/. Scopingskemaet viser i hvilken grad det er vurderet at miljøet vil påvirkes af planen. Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Menneskers sundhed, befolkningen Jordbund og vand Luft, klima, ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, landskab Rød = væsentlig negativ indvirkning, gul = mindre negativ indvirkning, grøn = ingen væsentlig indvirkning Råstofplan 2016 ændrer ikke afgørende på, hvordan råstofindvindingen vil indvirke på miljøet. Enkelte steder er det accepteret at grave i områder, hvor der er andre højt prioriterede interesser, der skal tilgodeses. Disse udlæg har på den anden side betydet, at Råstofplan 2016 vil være robust og vil dække behovet for de forskellige råstoffer, der indvindes i Region Nordjylland og de mange kvaliteter, der er behov for. Menneskers sundhed Lokalt vil udlæg af et graveområde altid påvirke nærområdets miljø i den tid det står på. Der vil forekomme en forøget trafik på det lokale vejnet, og der vil ofte være støj i en eller anden grad, mens råstofindvindingen står på. Biologisk mangfoldighed Ingen nye graveområder vurderes at påvirke, Natura 2000-arealer væsentligt. Enkelte af de eksisterende områder er beliggende tæt på Natura 2000-arealer. Der findes mange mindre 3-beskyttede arealer i det åbne land, og råstofindvinding vil i nogle tilfælde blive meget ekstensiv, hvis disse arealer altid skal friholdes fra gravning. På den anden side efterbehandles råstofgravene ofte til nye naturområder med den mulighed det giver, for at beskyttede dyre- og plantearter kan finde nye levesteder. Side 3 af 53

6 Der er i forslaget udlagt nye graveområder, beliggende i fredsskov. Dette er sket ud fra en foreløbig skønsmæssig vurdering af skovenes biologiske og naturmæssige værdi. Gives der dispensation fra skovloven medfører det plantning af erstatningsskov, samtidig med at arealet også tilplantes efter indvinding. Landskab og kulturarv Når der graves råstoffer sker der indgreb i landskabet. Indgrebene kan påvirke den geologiske, såvel som den kulturhistoriske tilgang til landskabet. Det er prioriteret i udlæggene at undgå de mest værdifulde landskaber. Luft, klima og ressourceforbrug Udlæg med hensyn til forsyningen af kvalitetsmaterialer vejer tungt i planen, altså vil en vægtning af en optimal udnyttelse af råstofferne forventes at bidrage til et større energiforbrug, en større udledning af CO 2 og emissioner fra trafikafviklingen som følge af bl.a. længere transport. Vægtning af andre interesser, der medfører at ikke alle råstofforekomster kan udnyttes, kan også medføre forøget transportlængde til forbrugerne. Det vurderes konkret i forhold til området. I miljøvurderingen er problemerne beskrevet samt hvordan de er blevet vurderet. Der findes også information om de forskellige lovgivninger der gælder og en beskrivelse af miljøvurderingsprocessen. Side 4 af 53

7 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport 2. Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer /1/. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen af Råstofplan 2016 udgør derfor en del af grundlaget for udpegning af graveområderne i Råstofplan Formålet med miljøvurderingen er at belyse og vurdere råstofplanens konsekvenser for miljøet i Region Nordjylland. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7 stk. 4 af loven om miljøvurdering af planner og programmer. Udover lovpligtige myndigheder er der taget kontakt til forskellige organisationer, som hver især har haft mulighed for at bidrage til at kvalificere miljøvurderingen. Denne miljøvurdering og miljørapport er et forslag udarbejdet af Region Nordjyllands Kontor for Jordforurening og Råstoffer og udgør en del af beslutningsgrundlaget for Råstofplan Side 5 af 53

8 1.1 Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 21. juli 2004 (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer) /1/. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. Råstofplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens krav om miljøvurdering, medmindre der er tale om ubetydelige ændringer af den pågældende plan. Ved mindre ændringer skal der dog foretages en screening med henblik på at undersøge, om ændringen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at ændringen dermed skal miljøvurderes. Da det er vurderet, at råstofplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal det nærmere indhold af miljørapporten fastlægges den såkaldte scoping. I scopingfasen er berørte myndigheder hørt med hensyn til særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen. Se scopingskemaet bilag 1 og Tabel 2. Efter scopingfasen er miljørapporten udarbejdet og der er foretaget en egentlig miljøvurdering af planens indvirkning på omgivelserne i både de foreslåede fremtidige graveområder og i de eksisterende graveområder. Miljøpåvirkningen af de enkelte faktorer, både positiv og negativ, kan klassificeres som enten ingen påvirkning, en mindre påvirkning eller som en væsentlig påvirkning. Desuden skal der i miljøvurderingen tages hensyn til, om påvirkningerne er kort-, mellem eller langsigtede, samt eventuelle kumulative virkninger. 1.2 Hvordan er miljøvurderingen foretaget Miljøvurdering af Råstofplan 2016 er foretaget på 2 niveauer. På det detaljerede niveau er forslag til nye graveområder og ændringer til eksisterende graveområder vurderet igennem en detaljeret miljøscreening. På det overordnede planniveau er der foretaget en miljøvurdering til at vurdere den samlede indvirkning af planen på miljøet. Herunder følger en beskrivelse af miljøvurderingen på det overordnede planniveau. Jf. 6 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013) er miljøvurderingen foretaget løbende under udarbejdelsen af Råstofplan På den måde kan miljøvurderingen påvirke planen og sikre en bæredygtig udvikling. Miljøvurderingen af Råstofplan 2016 er delt op i 2 faser. Først er der foretaget en screening, hvor det undersøges i hvilken grad en miljøvurdering er nødvendig. Her er der fokus på ændringer i forhold til den nuvæ- Side 6 af 53

9 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport rende og gældende Råstofplan 2012 /2/. I den anden fase, scopingfasen, er indholdet af miljøvurderingen afgrænset. Figur 1. Miljøvurderingen på det overordnede planniveau er foretaget løbende igennem plan processen Screening I screeningfasen skal det bestemmes om en miljøvurdering skal foretages. Hvert 4. år skal Regionsrådet vurdere om der er behov for justeringer eller om der er behov for en egentlig revision af den gældende råstofplan. For at kunne vurdere behovet har administrationen udarbejdet en redegørelse. Redegørelsen har været i offentlig høring fra 9. januar til 13. marts Allerede inden høringen forelå der flere grunde til at foretage en revision. På baggrund af de forudsete ændringer til planen besluttede Regionsrådet, at Råstofplan 2012 skulle revideres. Regionsrådet besluttede den 16. december 2014, at 0. og 1. offentlighedsfase skulle løbe samtidigt/parallelt. Derved er der indkaldt idéer og forslag til revision af Råstofplan 2012 samtidig med spørgsmålet om revision af Råstofplan En ny revideret Råstofplan 2016 er omfattet af Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer) jf. 3 stk. 1, da det er en plan, der fastlægger rammer for anlægsarbejder jf. bilag 3 pkt. 19. Side 7 af 53

10 Kompetenceflytning På råstofområdet er der med virkning fra den 1. juli 2014 foretaget en kompetenceflytning fra kommunerne til regionerne. Kompetenceflytningen betyder, at regionerne foruden planlægningen også har ansvaret for behandling af ansøgninger om råstofindvinding, herunder behandling af tilhørende VVM afgørelser. Der var derfor blandt andet identificeret behov for en ændring af retningslinje 3, som beskriver at Regionen skal give samtykke til ansøgninger om råstofindvinding som bliver behandlet af kommunerne. Lerplanlægning Der er en række forsyningsproblemer med bestemte kvaliteter ved flere af teglværkerne i regionen. Derfor er der udarbejdet miljøscreeninger af graveområder, der allerede er udlagt til lerindvinding, samt indkaldt bemærkninger samt idéer til ændringer af graveområderne. Høringsperioden er den samme som for debatoplægget. Mosebjerg Regionsrådet besluttede i forbindelse med den endelige vedtagelse af Råstofplan 2012 at graveområdet Mosebjerg, der ligger på Nordmors, skal behandles på ny. Beslutningen blev taget efter en klage, som Naturog Miljøklagenævnet har behandlet. Klagen vedrørte en for sent indkommet bemærkning. Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet sagen og afgjort, at Regionen skal foretage høring af klageren og foretage en fornyet realitetsbehandling af klagerens indsigelse til råstofplanen. 3. Limfjordsforbindelse Administrationen har færdiggjort en tidligere kortlægning af fyldmaterialer ved Vadum. Råstofforekomsten kan udgøre et væsentligt bidrag til den tredje Limfjordsforbindelse pga. faktorer som kort transportafstand og råstofkvaliteten. På baggrund af de indkomne bemærkninger samt på grundlag af kompetenceflytningen fra kommunerne til regionen, blev det formelt besluttet den 28. april 2015 at Råstofplan 2012 skulle revideres, samt at den nye plan er omfattet af behovet for miljøvurdering Scoping Scopingfasen er en proces hvori indholdet af miljøvurderingen afgrænses, på baggrund af de identificerede planændringer. Formålet med miljøvurderingen er at belyse og vurdere råstofplanens konsekvenser for miljøet i Region Nordjylland. Derved vil miljøvurderingen af den kommende Råstofplan 2016 udgøre en del af beslutningsgrundlaget for Råstofplan Miljøvurderingsloven sikrer bl.a. at offentligheden og relevante myndigheder høres, og at der udarbejdes en miljøvurdering og dokumentation for, at de synspunkter, der er fremkommet i forbindelse med høringerne, er indgået i beslutningsprocessen, sådan, at en bæredygtig udvikling fremmes. Side 8 af 53 Idet screeninger fastslår, at planen skal revideres og at den kommende

11 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Råstofplan 2016 skal miljøvurderes, blev scopingfasen indledt med en offentlig høring på 8 uger. Baggrunden for høringen var en redegørelse af Råstofplan 2012, som beskrev de ændringer som administrationen identificerede et behov for. Høringen blev brugt til at finde ud af om der var nye eller eksisterende graveområder, hvor en miljøscreening var nødvendig, og for at indkalde idéer til indholdet af den overordnede miljøvurdering af planen. I oplægget til debat blev der tillige rejst følgende spørgsmål: Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Høringsperioden, hvor Regionsrådet fremlagde redegørelsen om behovet for revision af Råstofplan 2012, løb fra 9. januar til 13. marts Kravet til høringsperioden er minimum 8 uger. I høringsperioden blev der indsendt 86 idéer, forslag og bemærkninger fra råstofindvindere, borgere, interesseorganisationer og kommuner. Heraf 19 forslag til nye graveområder. Grundlaget for scopingen har været et scopingsskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de miljøparametre der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt. Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten i form af forudsætninger til både nye og eksisterende graveområder. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Side 9 af 53

12 Inden den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har scopingen været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. 1.3 Offentlig høring Høringsperioden fra 9. januar til 13. marts 2015 Under den offentlige høring har de berørte myndigheder, øvrige interesse organisationer, indvindere samt interesseret borgere mulighed for at svare på de spørgsmål administrationen stillede, udpege nye områder til overvejelse som graveområde, samt give andre bemærkninger til planprocessen. Der blev indsamlet 86 høringssvar, heraf 35, der alene omhandler Mosebjerg på Mors. Der kom derudover 19 forslag til nye graveområder. De indkomne høringssvar samt administrationens vurderinger af bemærkninger kan findes i Hvidbogen. Flere af høringssvarene diskuterede direkte til de 4 spørgsmål der blev stillet af Regionsrådet. Tabel 1 er en opsummering af de bemærkninger, der forholder sig til de stillede spørgsmål. Side 10 af 53

13 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Spørgsmål 1 Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Bemærkninger for forslaget (kolonne til venstre) og imod forslaget (kolonne til højre) Vurdering Spørgsmål 2 Bemærkninger for forslaget (kolonne til venstre) og imod forslaget (kolonne til højre) Vurdering Spørgsmål 3 Bemærkninger for forslaget (kolonne til venstre) og imod forslaget (kolonne til højre) Vurdering Spørgsmål 4 Bemærkninger for forslaget (kolonne til venstre) og imod forslaget (kolonne til højre) Vurdering Spørgsmål 5 Bemærkninger for forslaget (kolonne til venstre) og imod forslaget (kolonne til højre) Vurdering Der er en stor belastning på Himmerlands natur, samt en miljømæssige belastning fra transport. Nye udlagte råstofområder i Vendsyssel og Thy skal erstatte nyudlagte graveområder fra 2012, så at der ikke kommer til at ligger mere en 24 års forbrug. Ønsker en planlægning hvor transport styres og optimeres. Maksimal forsigtighed ifm. beskyttelsen af grundvandet. Altid efterbehandling til ekstensivt landbrug, natur el. ekstensiv skovdrift. Forslag: Inddele graveområdet i 4 zoner. Landbrugszone, naturzone, facilitetszone og friluftszone. Råstofgrave efterbehandles under hensyn til muligheder for natur og rekreativitet. Mere attraktiv natur og flere geologiske profiler og i højere grad tilføre natur til områderne efter endt gravning. Facilitetszone, der kan understøtte rekreative aktiviteter, shelters, bålpladser, informationsmateriale. God planlægning vil fremme rekreative muligheder Kun graveområder nær byområder, såfremt der indgås aftaler om efterbehandling med rekreative muligheder Efterbehandling til natur kan også understøtte visse rekreative formål Hvis kun overordnede retningslinjer bliver alt for meget overladt til lokale skøn Retningslinjer vedr. de enkelte graveområder, sikrer efterbehandling til gavn for naturen og beboerne Retningslinjer vil sikre minimumskrav i områder med drikkevand Flere detaljerede retningslinjer mere ensartet hensyn til naturen En øget indsats for kompostering af såvel husholdningssom haveaffald kan måske mindske behovet for indvinding af tørv Savsmuld og flis som alternativ til moler produktionen af kattegrus, plantegranulat og kemikalieabsorbenter Absorptionsprodukter baseret på biologisk nedbrydeligt materiale som alternativ til moler produkter findes allerede på markedet Industrihamp har de samme opsugende evne som moler Mangelfuld viden om udviklingen af efterspørgslen vanskeligt at planlægge både økonomisk og økologisk udnyttelse af råstoffer. Der er tilstrækkeligt med råstoffer ift. Råstofplan Der foreslås en mere detaljeret behovsanalyse i stedet for en kortlægning. Administrationen indstiller overfor Regionsrådet, at der igangsættes kortlægning af råstoffer i tilknytning til eksisterende råstofgrave i Thy, men også i Vendsyssel, hvor der kan peges på muligheder for at finde nye forekomster. Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Tage hensyn til den eksisterende arealanvendelse, stille krav om, at arealet tilbageføres til tilstanden før råstofindvinding. Ønsker lodsejer efterbehandlet til landbrug skal dette accepteres. Det er Regionsrådets intension at styrke samarbejdet med kommuner, indvindere og lodsejere i forbindelse med konkrete ansøgninger om råstofindvinding. Det er af stor betydning, at der etableres en god dialog med de implicerede parter allerede tidligt i processen. Derved kan der informeres om de forskellige muligheder for efterbehandling og et samarbejde omkring en helhedsplan for et graveområde kan etableres. Graveområder der ligge i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande vil efter end indvinding være mere sårbare overfor den efterfølgende arealanvendelse. Ved at opstille forudsætninger for graveområderne, vil der tages hensyn til grundvandets beskyttelse udfra den betragtning, at der i områder med sårbart grundvand skal sikres en efterfølgende arealanvendelse uden pesticider og gødning. Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Giver folk mulighed for naturoplevelser men kun hvis det ikke skader naturen Der vil i fremtidige udlæg af graveområder nær byområder bliver opstillet forudsætninger for efterbehandling med rekreative formål. Rekreative formål kan give lokalbefolkningen mulighed for naturoplevelser i det omfang, at det ikke wil skade naturen. I råstofgrave, hvor der efterbehandles til natur, vil det også være muligt at understøtte visse rekreative formål. Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Miljømæssige forudsætninger vil reducere påvirkningen af det omgivende miljø. Derved kan der tages et mere ensartet hensyn til naturen og beboere. Der kan sikres minimumskrav i områder med drikkevand som forbud mod tilførsel af pesticider og gødning efter endt indvinding. Forudsætninger kan derfor understøtte efterbehandlingsplanerne i et vist omfang. De tre eksisterende retningslinjer vil blive omskrevet til forudsætninger. Derudover vil der blive opsat forudsætninger, der omhandler grundvand og rekreative anvendelser efter endt indvinding. Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? Moler kan ikke betragtes som sjældent Tørv og moler har ingen væsentlig samfundsmæsig betydning Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have- og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Hvovidt kompostering fremadrettet vil få en reel betydning som erstatning for tørveindvinding er dog usikkert. Med hensyn til moler er det også her et spørgsmål om der findes alternative materialer til nogle af de formål, som moler anvendes til i dag. Tabel 1. Opsummering af bemærkninger, der forholder sig til de stillede spørgsmål, samt hvordan det er blevet vurderet af administrationen. Side 11 af 53

14 1.3.2 Høring af berørte myndigheder Jf. loven om miljøvurdering af planer og programmer, skal Regionen høre berørte myndigheder i forbindelse med udarbejdning af Råstofplan Berørte myndigheder skal høres flere gange i forskellige aspekter af planen. Jf. 4 stk. 3 skal de høres før der træffes en afgørelse om at planen skal miljøvurderes, og jf. 7 stk. 4 skal de myndigheder hvis områder berøres af planen høres for at tage stilling til, hvor omfattende miljøvurderingen skal være og hvor detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. De myndigheder der blev identificeret som berørte myndigheder blev hørt igennem den 1. offentlige høringsperiode. Jf. 8 stk 2 skal forslag til Råstofplan 2016 samt miljøvurderingen sendes til de berørte myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget. Dette bliver gjort igennem den 2. offentlige høringsrunde, der er planlagt i første kvartal af Berørte myndigheder, som blev hørt i forbindelse med udarbejdelsen af Råstofplan 2016 samt miljøvurderingen, kan ses i Tabel 2. Samtidigt med at de berørte myndigheder blev hørt, er relevante interesseorganisationer også blevet hørt. Dette blev gjort da det giver en bedre sammenhæng mellem forskellige gældende planer og fører til en god diskussion i offentligheden omkring planen. I dette tilfælde blev Danmarks Naturfredningsforening (både de lokale afdelinger og samrådet i Nordjylland) samt Friluftsrådet inviteret til at deltage i høring af planen og miljøvurderingen Følgegruppen til Råstofplan 2016 Tidligt i planprocessen blev der dannet en følgegruppe, som består af 2 repræsentanter fra de nordjyske kommuner udpeget af KKR, de forskellige industrier, der indvinder råstoffer, samt Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Vejdirektoratet. Følgegruppen bliver inviteret til at mødes med administrationen for at vende idéer og for at give input til administrationens planproces. Følgegruppen er ikke beslutningstagende. Referater fra følgegruppemøderne findes på hjemmesiden Side 12 af 53

15 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Kommunale interessenter Infrastrukturelle hensyn Arkæologiske og kulturelle hensyn Erhvervsmæssige hensyn Miljømæssige hensyn Statslige interessenter Brønderslev Kommune; Frederikshavn Kommune; Hjørring Kommune; Jammerbugt Kommune; Læsø Kommune; Mariagerfjord Kommune; Morsø Kommune; Rebild Kommune; Thisted Kommune; Vesthimmerlands Kommune; Aalborg Kommune Banedanmark; Beredskabsstyrelsen; DSB Ejendomme; Energistyrelsen; Statens Luftfartsvæsen; Trafikstyrelsen; Vejdirektoratet; Aalborg Lufthavn Kirkeministeriet; Kirkeministeriet, Aalborg Stift; Kulturarvsstyrelsen; Kulturstyrelsen; Nationalmuseet; Nordjyllands Historiske Museum; Thisted Museum; Vendsyssel Historiske Museum; Vesthimmerlands Museum Direktoratet for Fødevareerhverv; Erhvervs- og Vækstministeriet; Fiskeridirektoratet; Natur-/Erhvervsstyrelsen (Jordbrugskom.) Miljøstyrelsen; Natur- og Miljøklagenævnet; Naturstyrelsen; Miljøministeriet Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste; Finansministeriet; SKAT; Kystdirektoratet Økonomi- og Indenrigsministeriet; Tabel 2. Berørte myndigheder der blev hørt i forbindelse med 0. og 1. offentlige høringsrunde. Side 13 af 53

16 2. Nuværende arealmæssig status 2.1 Forholdet til anden planlægning Råstofplanen indgår ikke i direkte sammenhæng med øvrige planer, programmer og strategier, men det vurderes, at råstofplanen ikke strider mod hverken den regionale udviklingsplan, internationale eller regionale miljøbeskyttelsesmål og planer. Der skal derudover også tages hensyn til relevante statslige udmeldinger Råstofplan 2012 for Region Nordjylland Råstofplan 2016 bygger på den eksisterende Råstofplan 2012 samt politisk behandlet beslutninger om ændringer til planen. Ifølge 2 af loven om miljøvurdering af planer og programmer er der kun udarbejdet miljøvurdering af de ændringer, der forekommer i forhold til Råstofplan Regional Vækst- og Udviklingsstrategi Med Lov nr. 80 af 28. januar 2014, blev et tidligere krav om, at Råstofplanen skal revideres i forbindelse med den Regionale Udviklingsstrategi ophævet /3/. Samtidigt blev råstoflovens 5 a stk. 4 ophævet, som beskrev at råstofplanen måtte ikke stride mod Regionens Regionale Udviklingsstrategi. Dog er der i Råstofplan 2016 taget højde for følgende initiativer, der har høj prioritet indenfor de næste 4 år i Nordjyllands Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) /4/: Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse. Råstofplanen har kortlagt og udpeget graveområder til, at dække ressource behovet i regionen til den 3. Limfjordsforbindelse. Arbejde på at minimere transportens negative påvirkning på miljøet og mindske energiforbruget. Råstofplanen har kortlagt ressourcerne for at sikre at der er en mere jævn fordeling af råstofområder over hele regionen. Det er med til at reducere transport af råstoffer fra hvor de er indvundet til hvor de skal bruges i produktion eller byggeri. Styrke de nordjyske muligheder for friluftsliv, kulturliv og oplevelser, så det fortsat kan bidrage positivt til bosætning, erhvervsudvikling, sammenhængskraft og livskvalitet, og styrke udviklingen af stedbundne potentialer samt mulighederne for friluftsliv, kulturliv og oplevelser. Råstofplanen opstiller forudsætninger i forhold til efterbehandling af råstofgrave. Her er der tænkt på at efterbehandling til natur er foretrukket hvor der er grundvandsinteresser og i bynærområder er der også en ønske om at efterbehandlede råstofgrave skal udvikles til rekreative områder. Side 14 af 53

17 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Kommuneplaner Kommunalbestyrelserne i Region Nordjylland er bundet af Råstofplan 2016 i deres planlægning og administration jf. 5a stk. 5 i råstofloven /5/. Alle danske kommuner har pligt til at udarbejde en kommuneplan hvert 4. år. En kommuneplan fastlægger de overordnede politikker og mål for kommunens fremtidige udvikling samt en samlet rammeplan for arealanvendelsen. Regionen kan stille forslag til kommunal- og lokalplanlægning. Kommunerne er ikke forpligtet til at følge Region Nordjyllands forslag, men de er forpligtet til at svare. Arealanvendelsen som er planlagt i Kommuneplanerne har betydning for både udpegning af mulige graveområder og efterbehandlingsplanerne. Mens Regionen ikke må fastsætte bindende retningslinjer for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding, kan der gives forudsætninger til fremtidige tilladelse indenfor et vedtaget graveområde. Ifølge 10a i råstofloven skal kommunalbestyrelsen høres ved fastsættelsen af vilkår om efterbehandling. Bevarelse af drikkevandet er af høj prioritet blandt de nordjyske kommuner, og dermed at efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes til intensivt landbrug. Der er også et ønske til at råstofgrave i stigende grad kan efterbehandles til gavn for miljøet og den lokale befolkning. Her er der nævnt i flere kommunale planer at der skal tænkes på etablering af grønne arealer og naturarealer, der også har rekreativ værdi. Kommunerne er en aktiv del af planprocessen ift. udarbejdelsen af Råstofplan 2016 med mulighed for både at påvirke indholdet af planen samt miljøvurderingen Statslige Vand- og naturplaner og kommunale handlingsplaner Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter 3 i lov om planlægning, Natura 2000-planer efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om planlægning, jf. råstoflovens 5 a, stk. 3. Vandplanerne har til formål at forebygge forringelser af tilstanden for vandområderne. I vandplanerne udgør råstofindvinding i oplandsområder til vandmiljøer en potentiel risiko for forringelse af vandkvaliteten. Det vurderes at Råstofplanen ikke er i strid med de statslige vandplaner. Side 15 af 53

18 Side 16 af Statslige udmeldinger Råstofplanen skal også understøtte statslige planer for fremtidige infrastrukturanlæg, ved at tage hensyn til disse planers placering og omfang. Det forventede råstofforbrug til realiseringen af disse planer skal indgå i behovsanalyserne. I denne sammenhæng er behovet for en 3. Limfjordsforbindelse indregnet.

19 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport 3. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplanen gennemføres, jf. miljøvurderingslovens bilag 1 og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Miljøstatus er referencerammen som råstofplanen vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Råstofplan 2016 ikke gennemføres. 3.1 Miljøstatus og vurdering af miljøparametre Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Naturområder, dyre- og planteliv, særlige beskyttelsesområder, lavbundsarealer Ingen nye graveområder vurderes at påvirke Natura 2000-arealer væsentligt. Enkelte af de eksisterende områder er beliggende forholdsvis tæt på Natura 2000-områder. Der er et enkelt eksisterende graveområde, der ligger indenfor et Natura 2000-område. Der har tidligere været indvinding af sphagnum i en større del af Lille Vildmose, som er beskyttet som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Aktiv råstofindvinding i graveområdet Lille Vildmose sker i dag primært udenfor, men dog tæt op til de beskyttede arealer. Der findes mange mindre arealer i det åbne land som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 /6/. 3-beskyttelsen omfatter søer og vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev, og råstofindvinding vil i nogle tilfælde blive meget ekstensiv, hvis disse arealer altid skal beskyttes. På den anden side efterbehandles råstofgravene ofte til nye naturområder med mulighed for, at der kan dannes nye levesteder for beskyttede dyre- og plantearter, der har det svært i det intensive landbrugsland. Der er i forslaget udlagt nye graveområder, beliggende i fredsskov. Dette er sket ud fra en foreløbig vurdering af skovenes biologiske og naturmæssige værdi. Gives der dispensation fra skovloven medfører det plantning af erstatningsskov, samtidig med at arealet også tilplantes efter indvinding. På den måde kan råstofindvinding bidrage med øget skov, men også i mange tilfælde bidrage med en bedre og mere lys åben skov på bekostning af for eksempel tæt nåleskov. En mere lys og åben skov betyder mere biodiversitet i skovbunden, samt bedre mulighed for offentlig adgang til skoven. En række faktorer der har med dyre- og planteliv, sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter og naturtyper samt spredningskorridorer Side 17 af 53

20 at gøre knytter sig specifikt til vurderingen af ændringer i de enkelte graveområder, og er behandlet specifikt der. Overvågning: Områder der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven er administreret af kommunerne igennem deres kommuneplaner. Når der gives tilladelse til råstofindvinding indenfor et 3-beskyttet område er der stillet særlige krav til efterbehandling af arealet. Ifølge 10 a i råstofloven skal Regionsrådet høre Kommunalbestyrelsen i den gældende Kommune i fastsættelsen af vilkår om efterbehandling, jf. 10, stk. 1 i råstofloven. En stor del af den naturpleje, der finder sted på privatejede 3 beskyttede arealer udføres af lodsejeren selv, evt. via græsningsaftaler med kommunen. På miljøministeriets arealer og indenfor statens egne skovområder udføres plejen af Naturstyrelsen Landskab, Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Geologi, landskabspåvirkning, fredskov, særlige beskyttelsesområder, fortidsminder, kirker og deres omgivelser, sten- og jorddiger, kulturmiljøer, bygningskulturarv Under råstofindvinding sker der indgreb i landskabet. Det er prioriteret i udlæggene at undgå de meget værdifulde landskaber. Ved råstofindvinding i landbrugsområder er der mulighed for at råstofgravene efterbehandles til mere varierede landskaber, der samtidig giver mulighed for biologisk spredning. Arealerne kan ellers efter endt indvinding igen tages i brug som landbrug. Når der graves råstoffer sker der indgreb i de geologisk dannede landskaber. Råstofindvinding giver på den anden side mulighed for at studere de geologiske jordlag. Hvor geologiske profiler bliver udgravet er der mulighed for at studere de eksponerede geologiske profiler. Den mest åbenbare trussel mod de geologiske interesser er bortgravning i forbindelse med råstofindvinding. Råstofgravning er en irreversibel proces. Èn gang bortgravede landskaber kan ikke genskabes. Herved adskiller de geologiske interesser sig mærkbart fra den levende natur som til en vis grad kan genskabes. De geologiske landskabsformer, som oftest anvendes til råstofindvinding er moræne landskaber og strandvolde. De er gode leverandører af sand, grus og sten, fordi naturen her på forhånd har sorteret materialet og anbragt det på en lettilgængelig måde. Også smeltevandssletter, især lige uden for randmorænerne, indeholder gode, grovkornede materialer, som er efterspurgte til mange formål. De hævede stenalderflader består mange steder af ler, og er derfor også udsat, da de gennem hundereder af år har været naturlige leverandører til teglværkerne. De udlagte graveområder er ikke afgrænset i forhold til de beskyttelseslinjer, der findes om blandt andet fredede fortidsminder. Det betyder, at Side 18 af 53

21 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport kommunerne skal vurdere om der skal gives dispensation til at grave inden for disse linjer flere steder for at opnå en bedre helhedsorienteret efterbehandlingsplan. I en tilladelsessituation vil man bedre kunne detailplanlægge og stille specifikke vilkår. En række faktorer der har med kulturhistoriske værdier, kirker og deres omgivelser og fredede eller bevaringsværdige bygninger at gøre knytter sig specifikt til vurderingen af ændringer i de enkelte graveområder, og er behandlet specifikt der. Det er for eksempel vigtigt at bevare indsigten til og udsynet fra bl.a. kirker, særlige natur områder, skove og fortidsminder. Overvågning: Naturbeskyttelseslovens 18 fastlægger en beskyttelseslinje på 100 meter omkring fredede fortidsminder. Naturbeskyttelseslovens 18 hører under Naturstyrelsen og forvaltes af kommunerne. Kommunerne har mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 18. Kulturstyrelsen er klageberettiget ift. kommunernes afgørelser. Digerne har en generel beskyttelse i museumsloven, hvor bestemmelsen i 29a betyder, at de ikke må ændres. Kommunalbestyrelsen kan dog dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. Kommunerne har ansvaret for dispensationssager om sten- og jorddiger (mindre gennembrud), dispensationssager om fortidsmindets 100 meter beskyttelseszone, tilsyn, håndhævelse af pleje af privatejede fortidsminder samt pleje af de fortidsminder og sten- og jorddiger, som ejes af kommunerne. Det drejer sig om både registrerede og uregistrerede fortidsminder. Ifølge 31 stk. 1 i råstofloven har Regionsrådet tilsynspligt med råstofindvinding. Region Nordjylland har fastsat mål om at føre tilsyn mindst en gang om året ved alle aktive graveområder. Udover at føre tilsyn med graveområder er der også brugt luftfotos til at konstatere at vilkår fastsat i tilladelser overholdes Jordbund og vand Grundvand og drikkevand, jordforurening, søer, vandløb og kystvande, spildevand Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Der skal dog tages hensyn til grundvandet, da der igennem råstofindvinding også fjernes jordlag der er med til at beskytte grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart over for uheld som oliespild og den efterfølgende arealanvendelse mv. Der er ikke større risiko for jordforurening i forbindelse med råstofindvinding end ved alm. jordbrugsmæssig drift. Ved intensive landbrug anvendes der pesticider, sprøjtemidler og gødning som alle kan påvirke grundvandskvaliteten. Når intensiv landbrugsjord bliver gravet vil tilførsel af Side 19 af 53

22 disse stoffer ophøre og hvis et graveområde efterbehandles til naturområde vil de heller ikke blive tilført efter endt gravning. På den måde kan råstofindvinding være med til at beskytte grundvandet. /7/ En række faktorer, der har med overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder, udledning af spildevand, grundvandsforhold, oversvømmelsesrisiko, vandstandsændringer og okkerpotentielle områder at gøre, knytter sig specifikt til vurderingen af ændringer i de enkelte graveområder og er behandlet specifikt der. Når der er indvundet råstoffer kan vand hurtigere kom igennem lagene. Med indvinding under grundvandsspejlet har der været observeret en sænkning af grundvandsspejlet i den første fase af gravningen. Men denne sænkning er kun midlertidig, og den sø, der dannes af råstofindvinding kan udgøre en buffer som har en stærkt dæmpende effekt på sænkninger /8/. Det er derfor vurderet at råstofindvinding både over og under grundvandsspejlet vil ikke ledsage væsentlige påvirkninger på kvantiteten af grundvandet. Overvågning: For at beskytte grundvandet efter endt indvinding, er der aftalt og godkendt efterbehandlingsplaner sammen med indvinder. Det optimale i forhold til grundvandsbeskyttelse er at området anvendes til natur formål og bliver beskyttet som 3 areal. Der kan i områder, hvor der skal tages hensyn til drikkevandsinteresser gives tilladelse til råstofindvinding med en forudsætning, at området efter endt råstofindvinding bliver brugt til formål, hvor der ikke anvendes pesticider eller gødning. En garanti er stillet af indvinderen for at sikre at efterbehandlingsplanen bliver udført. Ifølge 10 a i råstofloven skal Regionsrådet høre Kommunalbestyrelsen af det gældende Kommune i fastsættelsen af vilkår om efterbehandling. Dette sikrer at Kommunen er fuld orienteret på vilkårene til efterbehandlet råstofområder, når der i fremtiden søges om tilladelse til anvendelsesændringer. Grundvandet er også beskyttet af jordforeningslovens 52, som giver forbud mod tilførsel af både forurenet og uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgraver, medmindre der gives dispensation fra Regionsrådet /9/ Menneskers sundhed Støj, støv og vibrationer, trafiktilgængelighed og sikkerhed, rekreative muligheder Lokalt vil udlæg af et graveområde altid påvirke nærområdets miljø i den tid det står på. Der vil forekomme en forøget trafik på det lokale vejnet, og der vil ofte være støj i en eller anden grad, mens råstofindvindingen står på. Adgangen til området vil ofte være begrænset. Side 20 af 53

23 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Udpegninger af graveområder vil ikke straks medføre en påvirkning. Det er først når indvindingen påbegyndes, at der kan opstå gener fra trafikken samt luft-, støv- og støjgener. Når der bliver søgt om tilladelse til gravning inden for et udpeget graveområde vil der stilles vilkår til indvindingen for at undgå de væsentligste støj- og støvgener. Den indendørs støjpåvirkning er vurderet ud fra hvilke beboelsestyper, der findes i området. Graveområder er ofte beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse. Støjpåvirkningen afhænger også af hvilket materiel, der anvendes i den enkelte grav. Drift af anlæg og tunge køretøjer kan, i nogle tilfælde, give indendørs støjpåvirkning for beboere tæt på et graveområde. Så længe der graves vil området ikke kunne benyttes i rekreativ henseende. Efter endt gravning vil arealerne kunne benyttes i henhold til de vilkår der stilles til det efterbehandlede område. Dette emne vurderes også konkret i forhold til det enkelte område. Der vil fortsat være tilstrækkelige mængder råstoffer til de fleste anvendelser i byggeri, industri og jordbrug. Enkelte råstofarter er der begrænsede ressourcer af, dette gælder specielt sphagnum, hvor målet om ressourcer til 24 års indvinding ikke er opfyldt. Andre råstofarter, særligt de bedste kvaliteter af sand, grus og sten er skævt fordelt i regionen, hvilket kan medføre længere transport af disse råstoffer. Endelig kan der blive tale om mangel på fyldsand i det nordlige Vendsyssel. Landbruget skal afgive jord, og naboerhverv kan blive påvirket i deres aktivitet og indtjening. Trafikken vil være den samme samlet set uanset den geografiske placering af en råstofgrav. Dog bør dette emne også vurderes konkret i forhold til nærmiljøet. Trafikafviklingen er ikke reguleret i denne plan, da det ligger uden for Regionens kompetenceområde. Emner som sikkerhed, risiko for ulykker, støj og vibrationer afhænger af de vilkår, som regionen stiller til de enkelte indvindinger. En råstofindvinding vil dog altid påvirke disse faktorer i det område, hvor indvindingen foregår. I takt med den stigende fokus på fritiden er der kommet større fokus på den rekreative anvendelse af naturen. Langt de fleste mennesker bor i dag i byer og har deres dagligdag her. Til gengæld er der stadig større interesse for at opleve landskabet og naturen i fritiden. Det er blevet kostbart at få mulighed for at opleve den uforstyrrede natur. Der er flere eksempler i Region Nordjylland på at tidligere råstofgrave har dannet grobund for ny natur, og skabt mulighed for nye rekreative muligheder. Især forholdsvis bynære råstofgrave har og har haft et stort potentiale. Mange steder har en borgergruppe være initiativtager til at lave f.eks. stier, bålplads/hytter og mountainbike ruter. Overvågning: Regionen har tilsynspligt i forhold til støv og støj. Regionen skal sikre at indvinderen overholder de særlige vilkår til indvinding som er givet i forbindelse med tilladelsen igennem regelmæssigt tilsyn, samt i tilfælde Side 21 af 53

24 hvor der kommer klager fra naboer, lodsejere, eller andre der påvirkes af støj og støv. Trafikken på offentlig vej kan ikke reguleres i medfør af råstofloven, men kommunerne kan, evt. i samarbejde med politiet, gennemføre trafikregulering på kommunevejene med anden lovgivning. Det er derfor kommunerne og politiet der fører tilsyn med trafikken i forbindelse med råstofindvinding Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Emissioner, lugt, energiforbrug, trafikmængde, klimaændringer og tilpasningsbehov, produkter, materialer, råstoffer, affald og arealforbrug Ressourceforbrug af sand, sten og grus Regionerne fik i 2014 foretaget en analyse af det fremtidige råstofforbrug /10/. Rapporten opstiller en model, som anvendes til at forudsige det fremtidige råstofforbrug for hele Danmark samt for den enkelte region frem mod Råstofforbruget omfatter sand, grus og sten som stammer fra indvinding på land, indvinding på havet, genbrug af byggeri- og anlægsmaterialer samt import og eksport til og fra både det øvrige Danmark og udlandet. Modellen er anvendt til en fremskrivning af råstofforbruget i regionen frem mod Derudover er behovet for fremtidig indvinding på land i regionen beregnet. Indvindingen af råstoffer på land er langt den vigtigste komponent til dækning af råstofforbruget i Region Nordjylland, og har i perioden udgjort mindst 88 pct. af råstofforbruget. Udviklingen i råstofforbruget i Region Nordjylland er stigende for hele perioden , men den største stigning ses i den første del af perioden fra , hvorefter behovet flader ud. Ifølge fremskrivningen forventes der således ikke en eksplosiv forøgelse af råstofforbruget i Region Nordjylland, men nærmere en tilbagevenden til niveauet omkring Det fremskrevne råstofforbrug i 2036 udgør således kun 84 pct. (4,1 mio. m³) af råstofforbruget på 4,9 mio. m³ fra 2006, hvor råstofforbruget historisk var størst. Fremskrivningen viser, at det samlede behov for råstoffer i Region Nordjylland i hele perioden er på 93 mio. m 3. Behovet for råstoffer er ikke jævnt fordelt over hele regionen. Aalborg og Hjørring er de to kommuner med det største råstofforbrug i perioden, mens Læsø og Morsø har det laveste forbrug. Udlæg med hensyn til forsyningen af kvalitetsmaterialer vejer tungere i planen, altså vil en vægtning af en rationel udnyttelse af råstofferne forventes at bidrage til et større energiforbrug, en større udledning af CO 2 og emissioner fra trafikafviklingen som følge af bl.a. længere transport. Vægtning af andre interesser, der medfører at ikke alle råstofforekomster kan udnyttes, kan også medføre forøget transportlængde til forbrugerne. Det vurderes konkret i forhold til området. Side 22 af 53

25 Forslag til Miljøvurdering og Miljørapport Der bruges ofte vand til vådsigtning, vanding af veje mv. Desuden sker der en vis fordampning i forbindelse med gravning under grundvandsspejlet. Hvorvidt der skal bruges vand i forbindelse med en evt. råstofindvinding i området kommer an på ansøgningen og den efterfølgende sagsbehandling. De naturlige råstoffer er en begrænset ressource, og ved indvinding forbruges der af denne ressource. Et nyt graveområde vil kunne være med til at dække regionens behov for sand, grus og sten eller andet. Nyudlæggene i forslag til Råstofplan 2016 opfylder Region Nordjyllands målsætning om udlæg af råstoffer til 24 års forbrug. Ressource forbrug af ler Indvindingen af ler og produktionen af tegl er, i lighed med indvindingen af sand/grus/sten og produktionen af cement, betinget af udviklingen i byggeriet. I forbindelse med nedgangen i byggeriet er der også sket en nedgang i produktionen af teglsten. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til ca. 1/4 af den samlede produktion i Danmark. Den måde, hvorpå de to typer teglværksler, henholdsvis rød- og gulbrændende ler forekommer, er væsentlig forskellig. Mens gulbrændende ler produceres fra uforvitrede, kalkholdige lerforekomster, det man også kalder blåler, produceres det rødbrændende ler fra udvaskede, kalkfri lerforekomster. Dette betyder også, at mens det gulbrændende ler ofte graves til stor dybde afhængig af leraflejringens tykkelse, graves det rødbrændende kun til dybder på 1 til 2 meter under jordoverfladen, afhængig af, hvor dybt kalkudvaskningen er nået i det pågældende område. Med en indvinding af rødbrændende ler på over m³ om året, svarer det til, at der bliver indvundet rødbrændende ler på et areal på ca. 5 ha om året. For at dække forbruget i den tidshorisont, som råstofplanen lægger op til, svarer det til, at der skal udlægges arealer på omkring 150 ha til indvinding af rødbrændende ler. Ressource forbrug af kalk og kridt Kalk til cementfremstilling er så absolut den vigtigste enkeltproduktion i Nordjylland. Efter at indvindingen har ligget på ca. 2 mio. m³ siden starten af 90 erne, steg den til mellem 2,5 og 3 mio. m³ årligt da byggeriet toppede. Siden er den faldet til omkring 1,5 mio. m3 i forbindelse med nedgangen i byggeriet. Den anden vigtige anvendelse af kalk er som jordbrugskalk. Efter gennem det meste af 1980 erne at have ligget på mellem og m³ faldt produktionen i starten af 90 erne til ca m³, som er det niveau, den fortsat ligger på i dag. Side 23 af 53

26 Anden anvendelse af kalk er dels som pulveriseret kalk og kridt som fyldstof i industrien (kalkfiller), dels som foderkridt. Disse anvendelser tegner sig for ca m³ årligt. Kalk til cementindustrien indvindes i dag i graveområdet ved Rørdal. Indvindingen foregår her til en dybde af 40 meter under havoverfladen. Cementfabrikken har, udover disse arealer, reserveret arealer i Sejlflod Bakke med henblik på at sikre forsyningen på længere sigt. Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeri-og anlægsvirksomheden -både nationalt og internationalt, idet produktionen af grå og hvid cement afsættes på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkeder. Betegnelsen industrikalk omfatter en række anvendelsesområder i bl.a. sukkerindustrien, i foderstof-, asfalt-og gødningsbrancherne samt i plast-, papir-, farve-og lakindustrierne. I de senere år har kalk som absorbent i forbindelse med miljøbeskyttelsesforanstaltninger fået stigende betydning. Dette drejer sig om røggasafsvovling, fjernelse af fosfor fra spildevand og okkerbekæmpelse. Produktionen af industrikalk har altid været domineret af relativt få virksomheder, hvis produktion har foregået sideløbende med især produktion af jordbrugskalk. Ressource forbrug af moler Indvindingen af moler er i Danmark koncentreret i Morsø Kommune og Skive Kommune (Region Midtjylland). Viborg Amt havde i Regionplan 2005 udlagt graveområder, så det skønnedes, at der var ressourcer til ca års indvinding. Moler indvindes med henblik på en lang række industrielle anvendelser inden for landbrug, industri og dagligvarer, eksempelvis dyrefoder, isolering, højisoleringssten, olie-og kemikalieabsorbenter, kattegrus samt plantegranulat. Ressourceforbrug af tørv og spagnum Region Nordjylland har hidtil været vigtigste område i landet, hvad angår indvinding af tørv og sphagnum. Omkring 80 % af landets samlede produktion foregår i Store og Lille Vildmose. Produktionen af tørv og sphagnum har gennem mange år ligget nogenlunde konstant omkring m³, men i de seneste år er indvindingen specielt i Lille Vildmose faldet markant som følge af de fredningsmæssige tiltag, der er foretaget der. Det har medført at produktionen i Region Nordjylland er halveret i forhold til hvad den var før. Mindre mængder sphagnum er indvundet i Måstrup Mose og Hals Mose. En stadig større del af den sphagnum, der bruges i Danmark, importeres i dag, specielt fra Østeuropa. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have-og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Side 24 af 53