Referat af rundbord om sociale investeringer d. 5. oktober 2017
|
|
- Thomas Laursen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat af rundbord om sociale investeringer d. 5. oktober 2017
2 Resumé D. 5. oktober 2017 afholdt Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst rundbord om potentialerne i betalings- og finansieringsmekanismerne Payment by Results (PbR) og Social Impact Bonds (SIBs) værktøjer til at opnå både sociale og finansielle mål. Rundbordet samlede ca. 50 beslutningstagere fra kommuner, regioner, fonde, pensionsselskaber, virksomheder og organisationer, og blev afholdt i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond, som i 2017 har introduceret det første pilotprojekt med Payment by Results i Danmark, Vækst med social bundlinje Payment by Results, som kobler vækstinitiativer hos sociale virksomheder med jobskabelse for udsatte borgere. På baggrund af oplæg fra EY, Kammeradvokaten, Herning Kommune og Den Sociale Kapitalfond drøftede deltagerne ved rundbordet de muligheder, som PbR og SIBs kan give. Der var bred enighed om, at det var positivt med nye redskaber, der kan flytte mennesker fra udsatte positioner til et bedre liv. Samtidig blev der også sat fokus på, hvilke barrierer der kan være for at høste potentialerne i en dansk kontekst. Drøftelsen gav anledning til en række input og anbefalinger fra feltets interessenter, der i det følgende er opsummeret under følgende tematiske overskrifter: Afkast, creaming og risiko Rundbordet belyste, hvordan man sikrer, at PbR og SIBs arbejder til fordel for de personer, som i sidste ende skal hjælpes: Hvordan sikrer man, at private investorers afkastkrav ikke overtrumfer behovet for langsigtede løsninger, og hvordan undgår man såkaldt creaming, hvor service-provideren kun tager de lette cases? Partnerskaber, pilotprojekter og skallering SIBs og PbR-mekanismer er i et tidligt udviklingsstadie i en dansk kontekst. Rundbordet pegede i den sammenhæng på behovet for partnerskaber - herunder fondenes særlige rolle - der kan udvikle, pilotteste og dele risikoen i den tidlige fase. Endelig blev der sat fokus på behov og udfordringer ift. skallering af projekter. Evidens og resultater: Hvad opnår vi og hvad koster det? Rundbordet pegede på behov for gode og klare metoder til beregning af evidens for sociale indsatser og resultater, herunder måling og indikatorudvikling. Evidenssporet blev fremhævet som et sideløbende spor ift. pilotsporet, hvor metoden testes. Endelig indeholder referatet en beskrivelse af Payment by Results (PbR) og Social Impact Bonds (SIBs)PbR og SIB (Baggrund s. 6). SIDE 2/9
3 Referat I det følgende gennemgås rundbordets temaer og diskussioner, samt de anbefalinger, der fremkom på ved rundbordet i forhold til tre overordnede temaer: Afkast, creaming og risiko Partnerskaber, pilotprojekter og skallering Evidens og resultater: Hvad opnår vi og hvad koster det? Afkast, creaming og risiko Et vigtigt spørgsmål at få afklaret i forhold til nye betalings- og finansieringsmekanismer til sociale investeringer er, hvordan man sikrer, at disse arbejder til fordel for de personer, som i sidste ende skal hjælpes. Ved rundbordsmødet blev det drøftet både, hvordan man sikrer, at private investorers afkastkrav ikke overtrumfer behovet for langsigtede løsninger, samt hvordan man undgår såkaldt creaming: at service provideren kun tager de lette cases. Det blev ved rundbordsmødet understreget, at social impact bonds (SIBs) ikke er finansielle produkter, som kan handles på det finansielle marked. Således er en investor involveret i hele SIB ens løbetid. Derudover er der et såkaldt cap eller indtjeningslåg, på den indtjening både investor og service provider kan opnå henover løbetiden. Med hensyn til diskussionen om creaming, blev det påpeget, at løsninger i en korrekt udformet PbR eller SIB, vil være rubriceret efter sværhedsgrad i udbudsmaterialet. Dette resulterer ofte i større kompleksitet i udbudsmaterialet. Således er den forudgående kontakt mellem deltagere i partnerskabet og kvaliteten af udbudsmaterialet vigtigt for at opnå succes. Se mere om dette og resultatindikatorer på næste side. Fra investorsiden blev der samtidig sat fokus på risikoaspektet: i kraft af, at den finansielle risiko ved at indgå i SIB/PbR-konstruktioner er ukendt i en dansk kontekst, er det svært at benytte traditionelle risikomodeller til at justere i fx en pensionskasses portefølje. Det blev fremført, at Finanstilsynet i øjeblikket er kritisk overfor, at alternative investeringer fylder mere og mere i pensionskassernes porteføljer, da de ikke er let omsættelige på markedet. Det blev dog samtidig fremhævet, at de sociale alternative investeringer var positive i en portefølje, da de har lille korrelation med andre finansielle aktiver i en pensionskasses portefølje. Følgende anbefalinger blev fremført: - En fair og effektiv konstruktion af en PbR eller SIB-mekanisme skabes igennem god dialog mellem aftalepartnere og stærkt udbudsmateriale. Her kan man søge inspiration fra erfaringer med OPP og pilotprojektet Vækst med social bundlinje. - Der skal skabes viden omkring finansielle og operationelle risici fra investor- og udbudssiden. SIDE 3/9
4 Partnerskaber, pilotprojekter og skallering Da både SIBs og PbR-mekanismer er i et meget tidligt udviklingsstadie i en dansk kontekst, gjorde flere aktører opmærksom på behovet for partnerskaber, der kan udvikle, pilotteste og dele risikoen i den tidlige fase. Her var der særligt fokus på fondenes rolle, som investorer og sikkerhedsstillere (risikoafdækkere) i pilotprojekter. Derudover blev der opfordret til at indtænke aktører bredt; virksomheder kan fx også agere service providers og civilsamfundsorganisationer kan ligeledes være bidragsydere der skal altså opdyrkes flere service providers. Samtidig blev der udtrykt behov for et forum, hvor aktører kan diskutere og samskabe projekter, metoder og løsninger. Det blev samtidig på mødet gjort klart, at mekanismer som PbR og SIBs bliver særligt interessante, når de kan skaleres. Særligt pensionskasserne fremførte, at det ikke er finansielt meningsfuldt for dem at deltage i mindre projekter fx i skalaen 10 mio. kr. Undtagelsesvist dog i fx forsøgs/pilotprojekt. Samtidig giver skalering mulighed for at flytte større grupper udsatte borgere i en positiv retning under et enkelt projekt, eller i SIBs, der kan indeholde flere projekter i en samlet case til investor. Skalering holder også de forholdsvise høje transaktionsomkostninger lavest mulig pr. resultatkrone. Samtidig argumenterede andre for, at der kan være fordel i at starte i det små, da der er mange små aktører i Danmark. Følgende anbefalinger blev fremført: - Skaleringsmuligheder skal indtænkes i pilotprojekter og opstartsfasen af videre projekter. - Understøt skabelsen af en infrastruktur, hvor fonde kan byde ind i fællesskab som støtter til pilotprojekter. - Opret et forum, hvor aktører fra feltet kan mødes og skabe fremdrift i projekter og metoder. Evidens og resultater: Hvad opnår vi og hvad koster det? Der er behov for gode og klare metoder til beregning af evidens for sociale indsatser og resultater. Det er vigtigt, fordi gode forandringsindikatorer og resultatindikatorer sikrer at service provider fokuserer på det rigtige, og giver dermed bedre langsigtede resultater. Flere fremførte derfor på mødet, at måling og indikatorudvikling skal prioriteres højt. PbR og SIB-projekter giver nemlig mulighed for at flytte penge og ændre incitamentsstrukturer, så man lægger indsatsen, hvor den virker og hvor der er et besparelsespotentiale for staten. Disse skal altså have særligt fokus på at sikre langsigtede effekter igennem outputmål, der er indrettet derefter. Evidenssporet kan anses som et sideløbende spor med pilotsporet, hvor metoden testes. Dette for at sikre fremdrift på begge spor samtidig. Der sker meget pt. for at skabe evidens for sociale indsatsers effekt og langtidsholdbarhed, men det tager samtidig tid SIDE 4/9
5 at udvikle metoder og indikatorer. Effekt- og evidensmåling skal på sigt kobles sammen med betalingsmekanismerne for at sikre bedre muligheder for skalering. Følgende anbefalinger blev fremført: - Udvikling af evidensmåling og indikatorer bør betragtes som et sideløbende spor til tidlige pilotprojekter. - Regeringen bør understøtte forskning og indsatser, der sideløbende med pilotprojekter indenfor SIBs og PbR kan forbedre eksisterende, eller skabe ny, evidens og viden om finansieringsmekanismer samt incitamentsstrukturer for offentlige og private aktører på social og beskæftigelsesområdet. - I udbudsmaterialer, skal forandringsindikatorer, outputmål og langsigtede effekter have særlig plads. - Giv mulighed for, at forskere og praktikere kan observere og indsamle data fra pilotprojekter med henblik på indikator- og metodeudvikling. Barrierer og muligheder - Ved rundbordsmødet blev der givet udtryk for usikkerhed omkring, hvilke juridiske barrierer og muligheder der er for at komme i gang" samt hvilke offentlige partnerskaber, der kan etableres. Særligt tydelig var usikkerhed omkring Lov om erhvervsfremme samt Kommunalfuldmagtens implikationer for PbR i Danmark. - Med udgangspunkt i oplæg fra Kammeradvokat Sune Fugleholm blev følgende mulighed præsenteret: Erhvervsfremmelovens 9 indeholder den fornødne hjemmel til, at regionerne medfinansierer aktiviteter svarende til operatørens aktiviteter i projektet Vækst med social bundlinje. For regioner, modsat kommuner, er det dog et krav, at SMV erne (eller andre partnere) i givet fald betaler for acceleratorydelserne. - Det er Kammeradvokatens opfattelse, at både erhvervsfremmelovens 2, stk. 1 og 2, indeholder hjemmel til, at Vækst med social bundlinje kan drives og finansieres af staten. Det betyder derfor, at erhvervsfremmelovens 2, stk. 1 og 2, kan skabe rammen for en statslig skalering af projektet. Transaktionsomkostninger ifm. de første PbR og SIB-projekter kan være væsentlige og derfor afholde særligt kommuner i at komme videre. Følgende anbefalinger blev fremført: - Det bør tydeliggøres, hvordan kommuner, region og stat sammen eller hver for sig kan udbyde projekter med PbR og SIB-mekanismer. - Der bør etableres en fond, der kan afhjælpe transaktionsomkostninger for de første hhv. kommunale og tværsektorielle projekter, hvor flere parter går sammen i projekt. - Der skal eksperimenteres med forskellige modeller for PbR og SIBs, men samtidig arbejdes mod en generisk/standardmodel, som på sigt kan skaleres. - Det blev understreget, at det er vigtigt at arbejde videre med at inddrage virksomheder, da erfaringerne er, at der er god effekt og evidens der viser, at det kan betale sig. - Kommunerne skal have let adgang til viden og vejledning SIDE 5/9
6 Baggrund Payments by Results (PbR) er en tilgang, hvor en ofte offentlig - aktør (fx en kommune), betaler en anden aktør (en service provider) for at udføre en opgave, hvor betalingen alene er baseret på de resultater, som opnås. Tanken er, at opdragsgiver, ved udelukkende betale for effekten, stiller service provideren frit i forhold til valg af tilgang mv. PbR kan betyde: Flytter risikoen væk fra opdragsgiver, da der kun betales for resultater Forbedret kvalitet af service via højere betaling for bedre resultater Tilskyndelse til øget innovation i forhold til serviceydelser Sænket pres på offentlige budgetter via forskudte betalinger over længere perioder Ved en PbR flyttes risikoen fra opdragsgiver over til den enkelte aktør. Det kan medføre finansielle problemer for aktørerne, da de først betales, efter resultaterne opnås/er påvist. Samtidig kan relativt små aktører have svært ved afdække risikoen og sikre sig mod tab, hvis resultaterne ikke opnås. Derved kan der opstå kapitalbegrænsning for aktørerne, der medfører, at de ikke kan påtage sig opgaven. Eksempel: Vækst med social bundlinje Payment by Results Den Sociale Kapitalfond lancerede i foråret 2017 acceleratorprogrammet Vækst med social bundlinje Payment by Results for socialt ansvarlige virksomheder i samarbejde med TrygFonden, Bikubenfonden, Tuborgfondet, Markedsmodningsfonden og en række kommuner. Projektet viser vej til inklusion af udsatte på arbejdsmarkedet via en kombination af beskæftigelses- og erhvervsindsats. Den sociale vækstformel (accelerator) er koblet til en resultatafhængig betalingsmekanisme, Payment by Results (PbR). PbR er potentielt en bæredygtig og skalerbar finansieringsmekanisme. Herhjemme er Vækst med social bundlinje PbR det første projekt på sit område, der arbejder med test og udvikling af PbR og SIB i praksis. Social Impact Bonds (SIBs) er en måde at sikre, at den nødvendige kapital stilles til rådighed for aktørerne, samtidig med at betaleren opnår fordelene ved PbR. Helt kort sigter SIBs på at opnå et givent socialt resultat gennem et samarbejde mellem investorer og sociale aktører. SIBs indeholder således en kontrakt fra fx det offentlige, hvor der udbetales et beløb ved opnåelse af et givent resultat. Service providers arbejder på at opnå dette resultat ved at udforme aktiviteter og tiltag. Investorer stiller kapital til rådighed for aktørerne, der muliggør gennemførelse af de udvalgte tiltag fra aktørernes SIDE 6/9
7 side. Udbetalingerne fra det offentlige og investorernes afkast vokser, hvis der opnås bedre resultater fra aktørernes side. Sammenhængen kan illustreres således: 1 Investorer 7. Tilbagebetaling af kapital plus renter 1. Stille kapital til rådighed 6. Betaling for resultater Mellemled/ Facilitator 2. Koordinering, strukturere aftale og rådgive Opdragsgiver Service provider 5. Evaluere effekt 4. Opnåelse af resultater 3. Udføre aktiviteter Evaluator Målgruppe Muligheden for at indføre SIBs og derved også andre former for PbR stiller først og fremmest en række krav til udformningen af selve projektet og særligt til de ønskede resultater: Specifikation af målbare og meningsfulde resultater Acceptabel tidshorisont til at opnå ønskede resultater Lovmæssige og politiske forhold på plads Dokumentation for opnåelse af resultater Først og fremmest skal de specificerede mål give mening ift. opdragsgivers formål. Samtidig skal resultaterne være målbare, gerne fra centralt hold via fx administrativ 1 Mellemledet/facilitator er ikke et nødvendigt led, men kan være med til fx at rejse kapital, strukturere selve aftalen, rådgivning og stå for udbetalinger til service providers og investorer. Jf. Gustafsson-Wright et al (2015): The Potential and Limitations of Impact Bonds. Brookings. SIDE 7/9
8 data, så der sikres en konsistent opgørelse af resultaterne. Og da service providers aflønnes direkte i forhold til resultaterne, skal de overordnede fremskridt som minimum kunne måles. 2 Udvalgte erfaringer med SIB Internationale erfaringer er bl.a.: Ca. 90 projekter: Knap 90 SIBs er indtil nu blevet lanceret på verdensplan 3, størstedelen i Storbritannien og USA. I en nordisk kontekst har Finland været toneangivende. 4 Ca. 10 mio. kr. per projekt: Britiske SIBs har været relativt små i forhold til de amerikanske med samlede investeringer i størrelsesorden af ca. 10 mio. kr. per projekt. Finansieringen af britiske SIBs er samtidig delvist kommet fra almennyttige eller offentlige fonde. Beskæftigelse og social velfærd samt sundhed. De fleste af etablerede SIBs har været fokuseret på beskæftigelse og bredere social velfærd så som udsatte børn og hjemløshed. 5 Derudover har kriminalitet, uddannelse og sundhed også være dækket af udvalgte SIBs. Finland har indtil nu lanceret to SIBs fokuseret på sygedage på offentlige arbejdspladser og beskæftigelse af flygtninge med midler fra bl.a. Den Europæiske Investeringsfond. 6 Blandet succes: Den første britiske SIB i Peterborough gav investorer et afkast svarende til 3 pct. per år, da projektet lykkedes at reducere antallet af løsladte, som begik ny kriminalitet. Omvendt udeblev resultaterne for den første amerikanske SIB omkring samme emne i store træk, og investorerne bl.a. Goldman-Sachs led derfor tab. 7 Forholdsvis lang tidshorisont: Fastlæggelsen af tidshorisonten kan vise sig at være meget vigtig, da sociale problemer typisk kræver langsigtede og omfangsrige indsatser at løse. Konsortier og partnerskaber: Struktureringen af SIBs har i høj grad bestået af forskellige former for investeringskonsortier og partnerskaber og er ikke likvide obligationer. 2 Optimalt vil evalueringen af, om resultaterne er blevet opnået, være baseret på fx randomiserede forsøg eller andre tilgange, der sikrer, at årsagssammenhæng kan verificeres. 3 Jf. Social Finance (2017): World s 1st Social Impact Bond shown to cut reoffending and to make impact investors a return. 4 Jf. Centre for Public Impact (2017): Social Impact Bonds - An Overview of the Global Market for Commissioners and Policymakers og Dear et al (2016): Social Impact Bonds The early years. Social Finance. 5 Jf. Gustafsson-Wright et al (2015): The Potential and Limitations of Impact Bonds. Brookings og Centre for Public Impact (2017): Social Impact Bonds - An Overview of the Global Market for Commissioners. 6 Jf. Epiqus (2015): Sitra and Me-Säätiö anchor the first social impact bond in Finland og European Investment Fund (2017): Investment Plan for Europe: First social impact bond scheme in Europe supports integration in Finland. 7 Jf. Goldman-Sachs (2015): What we learned from the nation s first social impact bond og VERA (2015): Impact Evaluation of the Adolescent Behavioral Learning Experience (ABLE) Program at Rikers Island. SIDE 8/9
9 Lovende koncept men kompleks og omkostningstung praksis: De internationale cases er ofte udfordret af høj kompleksitet og store transaktionsomkostninger, samt umodne markeder herunder på service-provider-siden. Tid: Udviklingen understreger, at det tager tid at udvikle og modne PbR- og SIB-markedet. - SIDE 9/9
Den Sociale Kapitalfond Sociale Investeringer/ Payment by Results nye veje til social forandring?
Den Sociale Kapitalfond Sociale Investeringer/ Payment by Results nye veje til social forandring? Den Sociale Kapitalfond Management ApS BAGGRUND NY FINANSIERING SKAL GIVE BEDRE SOCIALE RESULTATER Sociale
Læs mereHvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater? ey.com/dk
Hvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater? ey.com/dk Hvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater? Offentligt-privat samarbejde inden for kernevelfærdsområder
Læs mereINVESTERING I VÆKST MED SOCIAL BUNDLINJE
INVESTERING I VÆKST MED SOCIAL BUNDLINJE VÆKSTPROGRAM FOR SOCIALT ANSVARLIGE VIRKSOMHEDER OG UDVIKLING AF NY DANSK MODEL FOR SOCIALE INVESTERINGER September 2016 Side 1 af 7 Udfordring: Hvordan skaber
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:
Læs mereHvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater?
Hvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater? EY s Infrastructure Advisory ey.com/dk Hvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater? Offentligt-privat samarbejde
Læs mereMetaperspektivet På Sociale Investeringer. Karsten Bjerre
Metaperspektivet På Sociale Investeringer Dagsorden Hvad er sociale investeringer? Forskellige varianter af sociale investeringer Hvorfor har vi (næsten) kun fokus på Social Impact Bonds? Hvad er erfaringerne
Læs mereBILAG 1: BAGGRUNDSINFORMATION ANVENDT I UDVIKLINGSFASEN 2016
BILAG 1: BAGGRUNDSINFORMATION ANVENDT I UDVIKLINGSFASEN 2016 JANUAR 2017 1. FORMÅL MED BILAG Nærværende bilag har til formål at fremlægge det primære dokument der har dannet rammen om udviklingsforløbet
Læs mere12. OKT 2017 Frederiksberg Erhvervskonference FREDERIKSBERG ERHVERVSFORUM (FEF)
12. OKT 2017 Frederiksberg Erhvervskonference FREDERIKSBERG ERHVERVSFORUM (FEF) Vækst, viden og job Står din virksomhed overfor en særlig udfordring? Hvilke nye modeller kan skabe vækst og job? ALTANER
Læs mereSOCIAL INKLUSION GENNEM VÆKSTPARTNERSKABER
SOCIAL INKLUSION GENNEM VÆKSTPARTNERSKABER Projektbeskrivelse Juli 2019 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Side 1 af 6 Baggrund 220.000 udsatte danskere i den arbejdsdygtige alder står i disse år langt
Læs mereReferat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017
Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Tidsrum: 10-13.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, 4. sal Langelinie Allé 17 2100 København Ø Referat 1 Velkomst og gensidig orientering siden sidst Mødet d. 7. december var
Læs mereDanske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014
Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereSocial inklusion gennem Vækstpartnerskaber. Projektbeskrivelse
Social inklusion gennem Vækstpartnerskaber Projektbeskrivelse Baggrund Over 460.000 1 udsatte danskere i den arbejdsdygtige alder er i disse år udenfor arbejdsmarkedet og mellem 7 8 % 2 af en ungdomsårgang
Læs mereVisioner for Den Sociale Investeringsfond. Karen Hækkerup Formand for Den Sociale Investeringsfond
Visioner for Den Sociale Investeringsfond Karen Hækkerup Formand for Den Sociale Investeringsfond Formålet! Udbrede og udvikle tidlige og helhedsorienterede indsatser på de større velfærdsområder Give
Læs mereResultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab
24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereVejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet
18. juli 2018 Nyhedsbrev Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet Introduktion I januar sendte Finanstilsynet et udkast til vejledning om
Læs mereREFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016
REFERAT MØDE D. 28. APRIL 2016 REFERAT Møde i Dialogforum d. 28. april 2016 kl.12.30-15.30 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Slotsholmsgade, 1216 København K 1 OPSUMMERING Formand Dan Boyter bød velkommen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereKan evaluator være en del af indsatsen?
Kan evaluator være en del af indsatsen? DES Årskonference 16. September 2017 Indhold i oplægget 1. Hvorfor skal evaluator være en del af indsatsen? 2. Hvordan kan det gøres i praksis? 3. Udfordringer for
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereBI5: Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,
Læs mereEffekt- og værdibaserede styringsmodeller på vej
Effekt- og værdibaserede styringsmodeller på vej Nye partnerskaber og samarbejdsmodeller for sociale investeringer i Herning Kommune COK, 27 februar 2019 Hvorfor sociale investeringsprogrammer i partnerskaber?
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereSociale investeringer viser gode resultater
Årsskrift 2018 FORORD Sociale investeringer viser gode resultater Den Sociale Kapitalfond is the first Danish social impact fund. Through impact investments, social business accelerators and financial
Læs mereBilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Læs mereKemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter
Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende
Læs mereProcesplan for den socialøkonomiske indsats
Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget Procesplan for den socialøkonomiske indsats 2018-2021 KOLDING KOMMUNE - BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Indholdsfortegnelse Introduktion...
Læs mereEffekt af offentlig intervention i lånemarkedet
VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,
Læs mereBENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering
BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereREFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder
REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København
Læs mereSine Egede Projektchef for sociale formål
Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte
Læs mereSocialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel
Den Sociale Kapitalfond Invest Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel Vækst af værdidrevne virksomheder Mange mindre og mellemstore virksomheder har et spændende vækstpotentiale
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00
VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel
Den Sociale Kapitalfond Invest Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel Vækst af værdidrevne virksomheder Mange mindre og mellemstore virksomheder har et spændende vækstpotentiale
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereVejledning om Ansvarlige Investeringer
Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereSocialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget. Procesplan for den socialøkonomiske indsats
-, handicap- og hjælpemiddeludvalget Procesplan for den socialøkonomiske indsats 2018-2021 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...- 2 - INTRODUKTION...- 3 - PROCESPLANENS OPBYGNING...- 3 - TIDSPLAN
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereFå mere til dig selv med SaxoInvestor
Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og
Læs mereEt blik på Den Europæiske Investeringsbank
Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s
Læs mereFM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009
DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs merePOLITIK FOR VÆKSTFONDENS FINANSIERINGSSEGMENTER OG EJERSKAB
SIDE 1 AF 5 POLITIK FOR VÆKSTFONDENS FINANSIERINGSSEGMENTER OG EJERSKAB STAMDATA Ejer (ansvarlig): Bestyrelsen Version: 2 oprettet den 11.04.2019 Placering: [drev/intranet evt. med deeplink] Godkendt af:
Læs mereBIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!
BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig
Læs mereKonsortier på energiområdet
Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereSaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016
SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt
Læs mereOM RISIKO. Kender du muligheder og risici ved investering?
OM RISIKO Kender du muligheder og risici ved investering? Hvad sker der, når du investerer? Formålet med investeringer er at opnå et positivt afkast. Hvis du har forventning om et højt afkast, skal du
Læs mereSocialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).
Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og
Læs mereStærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014
Stærkt M&A-marked i i 2013 og positive forventninger til 2014 Johannes Vasehus Sørensen Managing Partner Corporate Finance Uffe Ambjørn Director Corporate Finance Resumé Det danske M&A-marked har været
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs merePRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079
PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og
Læs mereBilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik
Bilag 4. Diskussionsoplæg: Dataetik Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 J.nr. 2017-179 Hvad er god dataetik? Når man taler om ansvarlig anvendelse af data og ny teknologi, italesættes ofte værdier
Læs mereKONTRAKT OM KICKSTARTER TIL DOBBELT BUNDLINJE
KONTRAKT OM KICKSTARTER TIL DOBBELT BUNDLINJE mellem Glostrup kommune (i det følgende benævnt Kommunen ) og Den Sociale Kapitalfond Management (i det følgende benævnt SKF-M) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereEFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.
EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereKommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger
Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Kommissorium for Data Redder Liv - Implementering af løsninger Bedre brug af danske sundhedsdata er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mere2. Baggrund Forslaget til forordning blev modtaget i engelsk sprogversion den 19. oktober 2011. Dansk sprogversion forelå den 26. oktober 2011.
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0659 Bilag 1 Offentligt Notat 22. november 2011 INT/AKJ Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereRigsrevisionens notat om orientering om Europa- Parlamentets godkendelse af EU s regnskab for 2014
Rigsrevisionens notat om orientering om Europa- Parlamentets godkendelse af EU s regnskab for 2014 August 2016 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Europa-Parlamentets godkendelse af EU
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereDet danske marked for venturekapital
21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.
Læs mereBoligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder
Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen
Læs mereDen Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions långiver. Vi hjælper økonomien, skaber arbejdspladser og fremmer lighed.
Et blik på EIB 2019 1 Den Europæiske Investeringsbank er Den Europæiske Unions långiver. Vi er verdens største multilaterale långiver og den største udbyder af klimafinansiering. Vi hjælper økonomien,
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mere2 Den lille bog om kapitalfonde
EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereBæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app
22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs mereJyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale
Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER
ANBEFALINGER TIL RAMMEAFTALER FOR RÅDGIVERYDELSER Denne pjece er målrettet offentlige myndigheder, der overvejer at udbyde en rammeaftale for rådgiverydelser 1. > Er der behov for at udbyde en rammeaftale
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereFirmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog
DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af
Læs mereBILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4
BILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4 JANUAR 2017 1. ORGANISERING AF PROJEKTET Projektet etableres med tre grupper: Arbejdsgruppen har til formål at følge pilotprojektet og levere input til
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mere