Effektvurdering af tiltag til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen for

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektvurdering af tiltag til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen for 2008-12."

Transkript

1 N OTAT 9. december 2013 J.nr. 1201/ Ref. ca/jva Effektvurdering af tiltag til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen for Indledning Rigsrevisionen har i oktober 2012 afgivet beretning om Danmarks reduktion af CO 2 udledningen. I den forbindelse har Rigsrevisionen sat fokus på effektvurderingen af de nationale tiltag til opfyldelse af Danmarks Kyoto-forpligtelse og har bl.a. bemærket, at Klima- Energi- og Bygningsministeriet ikke havde fulgt op på vurderingen af den CO2-reducerende effekt af de nationale reduktionstiltag, herunder hvilke reduktioner de enkelte tiltag havde bidraget med. På den baggrund fandt Rigsrevisionen, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bør opgøre den danske stats samlede omkostninger ved at opfylde Kyotomålsætningen, ligesom ministeriet inden for mulighedernes rammer bør opgøre effekten af de nationale reduktionstiltag. Derved kan ministeriet sikre Folketinget det bedst mulige grundlag, når strategier for fremtidige reduktioner i CO2-udledningen skal fastlægges. Konkret fandt Rigsrevisionen, at ministeriet burde vurdere effekten af de 9 nationale reduktionstiltag, der fremgår af nedenstående tabel 1, på et opdateret grundlag. Klima-, energi- og bygningsministeren bemærkede i sit svar af 7. december 2012, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ville igangsætte en samlet vurdering af effekterne af disse reduktionstiltag og fremlægge resultaterne i løbet af Nærværende notat fremlægger resultaterne. Vurderingen af de 9 tiltag fokuserer på dels effekten på reduktioner i af de ikke kvoteomfattede emissioner, dels effekten på de statslige omkostninger. For afgiftstiltagene er effektvurderingen foretaget af Skatteministeriet. For så vidt angår kvælstofeffekten af Grøn vækst aftalen har Fødevareministeriet oplyst, at en opdateret vurdering afventer nye tal fra DCA/DCE. Når kvælstofeffekten er opgjort, vil klimaeffekten af Grøn Vækst indsatsen blive beregnet, og en opdateret vurdering vil blive fremsendt. Øvrige tiltag er vurderet af Energistyrelsen. Vurderingen af de enkelte nationale tiltag suppleres indledningsvis af en opdateret status for Danmarks anvendelse af klimakreditter fra projekter i udlandet med henblik på at vurdere de samlede statslige udgifter ved opfyldelse af Kyoto-målsætningen. 1

2 Tabel 1. Nationale reduktionstiltag, hvor der er foretaget en opdateret effektvurdering. Oprindelig forventet ikkekvoteomfattet CO 2 reduktion. Årlig effekt i i mio ton. 1. Varmepumper Udskiftning af oliefyr med varmepumper. Oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. 2. Biogas Tilskud til biogasanlæg når biogas anvendes sammen med naturgas 3. Biobrændsel Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie 4. Landbruget En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn vækst aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie zoner 5. Elbiler Pulje til forsøgsordning med elbiler 6. Naturgasfyrede kraftvarmeværker Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførsel af afgift svarende til CO2 afgiften. 7. Energi- og CO2 afgifter Forhøjelse af energi og CO2 afgifter i ikke-kvotebelagte erhverv 8. Energibesparelser og -effektiviseringer Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber 9. CO2-afgift på plast og affald Indførsel af samme afgift på plastic som afgift på fossile brændstoffer 0,03 Ukendt reduktion 0,29 0,24 Ukendt reduktion 0,01 0,58 0,13 Ukendt reduktion Note: Det skal bemærkes, at den oprindeligt forventede effekt af øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber (punkt 8) var 0,13 mio. ton og ikke 0,3 mio. ton, som det ved en beklagelig skrivefejl blev oplyst fra Energistyrelsen til Rigsrevisionen, og som derfor indgår i den tilsvarende tabel i Rigsrevisionens rapport. 2

3 2. Statusoversigt over omkostninger til Kyoto-opfyldelse ved køb af klimakreditter (JI/CDM programmet). Det samlede antal forventede kreditter udgør 15,8 mio. jf. tabel 2 nedenfor. Antallet af leverede kreditter er 14,8 mio. Udestående forventet levering udgør 1,0 mio., som i al væsentlighed består af CDM kreditter. CDM-kreditterne er i forhold til JI underlagt en tidsforlængende FN proces, inden kreditterne endeligt kan udstedes, hvilket skal ske inden JI-projekterne har i forhold til tidligere generelt leveret en højere andel af den samlede forventede mængde kreditter, mens CDM delen har leveret en faldende mængde i forhold til tidligere forventninger. Tabel 2: Oversigt over leverede kreditter til Kyoto-opfyldelse, opgjort oktober Perioden Leverede kreditter mio. Antal forventede mio. kreditter Udestående leveringer mio. kreditter CDM kreditter 3,2 3,9 0,7 JI-kreditter 10,4 10,4 0 Kreditter fra fonde 1,2 1,5 0,3 I alt 14,8 15,8 1,0 Der ingen udestående JI-kreditter. De udestående CDM kreditter leveres senere i 2013 og Fondskreditter er underlagt samme FN-procedure som CDM-kreditter, idet de bagvedliggende projekter er CDM-projekter. De samlede omkostninger samt enhedsomkostninger er vist i tabel 3 for hver kredittype. Omkostningerne er faldet i forhold til tidligere. De faldende omkostninger skyldes bortfald af finansiel risikodækning på de enkelte projektkontrakter samt bortfald på kontrakter, der underleverer. Bortfaldet realiseres løbende, efterhånden som projekterne færdiggøres. Der forudses ikke yderligere væsentlige fald i de forventede totale enhedsomkostninger, idet de forventede bortfald er indregnet. 3

4 Tabel 3: Oversigt over de forventede omkostninger for hele perioden Opgjort oktober Perioden Direkte kreditkøb Administration Projektudvikling Samlede statslige udgifter Forventede omkostninger kr. pr. kredit mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. CDM kreditter 327,7 22,9 23,1 373,7 96 kr. JI-kreditter 598,5 61,0 61,4 720,9 70 kr. Kreditter fra fonde 138,3 9, ,3 97 kr. I alt 1.064,5 92,9 84, ,9 79 kr. De samlede statslige udgifter til køb af kreditter til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen forventes, som det fremgår af tabel 3, at udgøre 1.241,9 mio. kr. i alt over hele perioden ton svarende til en gennemsnitlig årlig udgift over 5 år (Kyoto-perioden ) på ca. 250 mio. kr. Den samlede effekt forventes at være 15,8 mio. ton CO2 - svarende til en gennemsnitlig årlig virkning over 5 år (Kyoto-perioden ) på 3,16 mio. ton CO2. 4

5 3. Vurdering af nationale tiltag Punkt 1. Varmepumper Tiltaget består i at fremme salget af varmepumper for derved at reducere forbruget af olie og reducere CO2-emissionen. Konkret blev der i Energiaftalen af 21. februar 2008 afsat en pulje på 30 mio.kr. over 2 år til oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. målrettet varmeforbrugere uden for kollektivt forsynede områder. Der vurderes ikke at være et afgiftsprovenutab forbundet med tiltaget. Varmepumper giver via elafgiften stort set samme provenu som fra de oliefyr, de erstatter. De statslige udgifter er derfor begrænset til de afsatte 30 mio. kr. Midlerne har været anvendt indenfor flg. hovedkategorier: Kampagner: ca. 7 pct. af midlerne, mærkning: 23 pct. og tilskud mv. ca. 70 pct. Salgstal fra varmepumpebranchen viser, at salget af varmepumper fra 2008 og frem har ligget på et betydeligt højere niveau end tidligere, jf. nedenstående registreringer af salget for de to typer varmepumper, som indsatsen har været koncentreret om. Tabel 4: Solgte varmepumper fra medlemmer af Varmepumpefabrikantforeningen (afrundet til nærmeste 100) Væske-vand (Jordvarme) Luft-vand Det bemærkes, at salgsstatistikken ikke dækker hele markedet, da der også sælges varmepumper fra importører/fabrikanter, der ikke er medlemmer af fabrikantforeningen. For jordvarme og luft-vand anslås registreringerne dog at dække langt størstedelen af markedet (>90 pct.) Hvor stor en andel af stigningen ift. 2007, der kan tilskrives puljen og den ekstra indsats, er meget usikkert. I det følgende er der antaget en kampagneeffekt som vist i tabel 5. Der er tale om et erfaringsbaseret skøn, der understøttes af niveau-hoppet fra 2007 til 2008 i salg af varmepumper, men som er behæftet med stor usikkerhed. 5

6 Tabel 5: Antaget kampagneeffekt Kampagneeffekt af mersalg ift pct. 35 pct. 30 pct. 20 pct. 10 pct. Deraf fås en samlet effekt på 4100 udskiftninger, jvf. tabel 6. Hver pumpe forudsættes at erstatte omkring 100 GJ olie årligt. Det svarer til en CO2-effekt på 0,03 mio. ton i 2012 ved fuld indfasning. Den gennemsnitlige årlige effekt for perioden vurderes være i størrelsesordenen 0,02 mio. ton/år. Tabel 6: Anslået effekt af midler til fremme af varmepumper (1 oliefyr ~100GJ olie/år) Gennemsnit Akkumuleret effekt af initiativ [Oliefyr erstattet] CO2-effekt [mio. ton] 0,010 0,016 0,023 0,028 0,031 0,02 Samlet må det konstateres, at det er forbundet med en betydelig usikkerhed at estimere effekten af markedsunderstøttende aktiviteter. Den oprindelige vurdering af effekten var 0,03 mio. ton årligt Dette skønnes ved en fornyet beregning at være rigtigt på længere sigt. I perioden skønnes effekten dog gennemsnitligt at have været lidt lavere svarende til ca. 0,02 mio. ton CO2. 6

7 Punkt 2. Biogas I Energiaftalen af 21. februar 2008 indgik en øget el afregningspris, når biogas anvendes sammen med naturgas på 74,5 øre/kwh eller et fast pristillæg på 40,5 øre/kwh. Elafregningsprisen og pristillægget prisreguleres med 60 pct. af stigningen i nettoprisindekset. Energiaftalens forhøjelse af støtten til biogas blev oprindelig forventet at medføre en stigning i gasproduktionen fra biogas, som vist øverst i tabel 7. Tabel 7. Effekt af øget støtte til biogasanlæg. År Forventet energiproduktion (PJ) 3,91 4,53 5,07 5,75 6,52 7,42 Faktisk energiproduktion fra biogas (PJ) Faktisk reduktion i klimagasser fra husdyrgødning som følge af øget biogasproduktion 3,91 3,93 4,17 4,28 4,11 0,002 0,019 0,027 0,018 0,018 (mio. ton CO2-ækvivalenter) Tiltaget har imidlertid ikke medført den forventede stigning i biogasproduktionen på grund af andre barrierer for etablering af biogasanlæg (placering af anlæg, finansiering, afsætning mv.) Den faktiske udvikling fremgår af tabellen. Der var forventet en stigning på 66% i biogasproduktionen fra 2007 til 2011, men der blev kun realiseret en stigning på 5%. Reduktionen af drivhusgas-udledningen fra den faktiske udvikling fremgår af tabellen. Virkningen er beregnet af DCE på basis af tal for den faktiske biogasproduktion. Der foreligger ikke tal for 2012 endnu. Effekten i 2012 er blot forsigtigt antaget at være den samme som i Den gennemsnitlige CO2-effekt i er dermed 0,017 mio. ton. Biogasstøtten er PSO-finansieret, så der er ikke nogen direkte effekt på statsfinanserne. Afgiftsprovenutabet forbundet med fortrængningen af afgiftsbelagte fossile brændsler vurderes at være mindre end 10 mio. kr. gennemsnitligt årligt

8 Punkt 3. Iblandingskrav for biobrændstoffer: I Energiaftalen indgået 21. februar 2008 blev det fastlagt, at biobrændstoffer mv. skulle udgøre 5,75 pct. i 2010 samt 10 pct. i 2020 af brændstofanvendelsen i landtransport. Dette svarer til EU s målsætning. Det konkrete virkemiddel er et lovfastsat iblandingskrav til olieselskaberne, og den oprindelige effektvurdering er en CO2-reduktion på 0,29 mio ton gennemsnitligt årligt i I 2009 blev iblandingskravet implementeret ved lov. Her fremgår det, at der skal ske en gradvis indfasning af iblandingskravet med 0,75 pct. i 2010, 3,3 pct. i 2011 og 5,75 pct. i Ved efterfølgende kontrol af opfyldelse af iblandingskravet, har det vist sig vanskeligt for olieselskaberne at nå en opfyldelse af 2010 kravet. Der blev derfor foretaget en justering i bekendtgørelsen om biobrændstoffer således, at der for 2010 og 2011 blot skulle ske en samlet opfyldelse af kravene for de 2 år på 2,025 pct. årligt. De direkte CO2-reduktioner følger af at erstatte fossile brændstoffer med biobrændstoffer. Der er imidlertid også en afledt effekt som følge af en højere pris på biobrændstoffer, som fører til et reduceret salg. Udover den almindelige priseffekt vil der ske en øget grænsehandel, der reducerer forbruget yderligere. Nedenfor er vist den opdaterede opgørelse af CO2-fortrængningen i perioden 2010 til 2012 inkl. den afledte effekt gennem øgede priser. For 2010 til 2011 er taget udgangspunkt i statistiktal, mens der for 2012 er taget udgangspunkt i energifremskrivningen fra CO2-effekten er beregnet på basis af forbruget af hhv. bioethanol og biodiesel, der erstatter hhv. benzin og diesel. For benzin reduceres CO2- udledningen med 73 kg/gj og for diesel reduceres udledningen med 74 kg/gj, når disse erstattes med biobrændstoffer. Tabel 8. Biobrændstofanvendelse og CO2-fortrængning. Bioethanol (forbrug i TJ) Biodiesel (forbrug i TJ) CO2-reduktion (direkte) (mio. ton) CO2-reduktion inkl. afledte effekter (mio. ton) I alt Gnsn ,08 0,42 0,62 1,12 0,22 0,11 0,54 0,81 1,46 0,29 De direkte effekter er opgjorte besparelser relateret direkte til salget af biobrændstoffer, mens de afledte effekter er beregnede effekter baseret på antagelser vedrørende grænsehandel mv. De afledte effekter er således behæftet med en betydelig usikkerhed. Når de afledte effekter medregnes, er den samlede CO2-effekt stort set som oprindelig forventet. 8

9 Statsfinansielle konsekvenser. Da der ikke betales CO2-afgift af biobrændstoffer, har der været et umiddelbart afgiftsprovenutab på ca. 30 mio.kr gennemsnitligt årligt i Derudover har der været et afledt provenutab, der stammer fra effekten af, at prisen på brændstof stiger og forbruget falder, herunder gennem en øget grænsehandel i dansk disfavør. Disse effekter er forbundet med betydelig usikkerhed. Samlet skønnes afgiftsprovenutabet således med stor usikkerhed at være på op til 250 mio.kr årligt 9

10 Punkt 4. Landbrug Fødevareministeriet har oplyst, at en opdateret vurdering afventer nye tal fra DCA/DCE. Når kvælstofeffekten er opgjort, vil klimaeffekten af Grøn Vækst-indsatsen blive beregnet, og en opdateret vurdering vil blive fremsendt. 10

11 Punkt 5. Elbiler I Energiaftalen af 21. februar 2008 indgik en pulje på i alt 30 mio. kr. over 5 år ( ) til en forsøgsordning med elbiler. Ordningens formål er at yde tilskud til projekter, som har til formål at gennemføre afprøvning og forsøg med drift af en flåde af elbiler i en længere periode med henblik på erfaringsindsamling om tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ordningen har således ikke været møntet på kortsigtede CO2-reduktioner, og der har heller ikke været antaget noget reduktionsmål for ordningen. Der er en begrænset effekt på antallet af elbiler svarende til en skønnet CO2-reduktion på i størrelsesordenen 0,002 mio. ton i 2012 og mindre i årene før. 11

12 Punkt 6. Naturgasfyrede kraftvarmeværker. Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførsel af metanafgift svarende til CO2 afgiften. Tiltaget er gennemført ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, og trådte i kraft 1. januar Som følge af afgiftsforhøjelsen forventes der adfærdsændringer i form af skift fra motordrift til kedeldrift, at der installeres rensningsforanstaltninger, og at forbruget af varme vil falde, da prisen på varmen vil stige. Disse adfærdsændringer vil medføre, at udslippet af uforbrændt metan fra kraftvarmeværkerne vil falde. Derudover vil CO2-udslippet falde og forbruget af naturgas vil falde. Udledningen af klimagasser udenfor kvotesektoren er beregnet til at falde med ca. 0,06 mio. tons CO2- ækvivalenter på kort sigt, hvoraf halvdelen er fald i metanudledningen. Et fald på 0,06 mio. ton i 2 ud af 5 år svarer til en gennemsnitlig årlig virkning på ca. 0,02 mio. ton årligt i Afgift på andre klimagasser end CO2 forventes at have en umiddelbar varig virkning på 25 mio. kr. (2009- priser). Efter virkning på andre konti (moms) og efter tilbageløb er den varige virkning på 20 mio. kr. (2009- priser). Efter tilbageløb og adfærd er den varige virkning på 5 mio. kr. (2009-priser). For 2011 var der et forventet merprovenu på CO2-afgiftskontoen som følge af lovforslaget på 18 mio. kr. Samtidig var der et forventet mindreprovenu på naturgasafgiftskontoen på ca. 10 mio. kr. i Alt i alt blev det skønnet et samlet provenu på mio. kr. på CO2-afgiftskontoen i Indtægten for 2011 var på mio. kr. Der er en del andre lovforslag, der også trådte i kraft i 2011, og dermed påvirker indtægten på CO2-kontoen, hvilket gør det svært at skelne effekten af de enkelte ændringer. 12

13 Punkt 7. Energi- og CO2 afgifter. Forhøjelse af energi og CO2 afgifter i ikke-kvotebelagte erhverv. Tiltaget er gennemført ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 og trådte i kraft 1. januar Det samlede skøn for miljøvirkning af forhøjelse af CO2-afgift på brændsler fra 3-90 kr./ton til 150 kr. pr. ton CO2 er et fald i CO2-udledningerne med ca. 0,69 mio. ton årligt. Et fald på 0,69 mio. ton i 3 ud af 5 år svarer til en gennemsnitlig årlig virkning på ca. 0,41 mio. ton årligt i Oprindeligt forventedes ikrafttræden et år tidligere og derfor en tilsvarende større effekt i Kyotoperioden. På CO2-afgiftskontoen er den forventede effekt i 2010 med periodisering 779 mio. kr. (2010-priser) som følge af lovforslaget vedrørende CO2-afgiften. Den samlede afgiftspakke (som et led i Energiaftalen fra 2008) inkl. indførelse af NOx-afgift fra 1. januar 2010 var dog provenuneutral. Det endelige skøn for CO2-afgiftskontoen var i mio. kr. Indtægten på CO2-afgiftskontoen blev mio. kr. i Generelt bemærker Skatteministeriet, at der har været flere lovændringer og en lang række andre faktorer, herunder konjunkturforhold, der har betydning for CO2-afgiftskontoen. Det er derfor svært at vurdere, hvordan de enkelte lovændringer bidrager til det samlede provenu på kontoen. Skatteministeriet finder dog ikke ud fra de tilgængelige tal grundlag for at vurdere den årlige effekt anderledes end oprindelig forventet. 13

14 Punkt 8. Energibesparelser og -effektiviseringer Indsatsen under dette punkt består af to tiltag: Stigning i energiselskabernes spareforpligtelser: Visse energiselskaber er forpligtet til at bidrage til energibesparelser. Kravet til omfanget af energibesparelser, som selskaberne skulle medvirke til, steg fra 2,95 PJ pr. år frem til 2009 til 6,10 PJ pr. år fra Stramning af bygningsreglementets energikrav: Bygningsreglementet omfatter en lang række krav til nyopførte bygningers energistandard. Et af kravene er et mål for, hvor meget bygningen forventes at have behov for til opvarmning mv., og dette krav blev fra 2011 ændret fra omtrent 85,7 kwh pr. kvm pr. år til 63,5 kwh pr. kvm pr. år (for boliger). Beregningerne peger på en årlig reduktion af CO2-udslip på 0,06 mio. tons CO2 som gennemsnit over årene Tilsvarende er den gennemsnitlige årlige effekt på statens budget på ca. 50 mio. kr. Budgeteffekten kommer gennem reduceret provenu fra energiafgifter og CO2-afgifter. Energiselskabernes spareforpligtelser En række energiselskaber er forpligtet til at medvirke til energibesparelser op til en vis samlet energimængde. Energiselskaberne kan fx give tilskud eller rådgivning til en virksomhed, der ønsker at foretage en investering, der reducerer energiforbruget. Energiselskaberne skal medvirke til den fastlagte mængde energibesparelser, og energibesparelsen skal søges opnået med så få omkostninger som muligt. Omkostningerne herved dækker energiselskaberne over forbrugernes tariffer. Energiselskabernes omkostninger som følge af spareforpligtelserne vedrører således ikke statens budget. Når energiselskaberne medvirker til en energibesparelse, er det uvist, om den konkrete energibesparelse ville have været gennemført alligevel uden energiselskabernes medvirken. Derfor kan effekten ikke blot sættes lig med den fastlagte mængde energibesparelser, som selskaberne er pålagt. 14

15 Beregningerne bygger på data fra energiselskaberne, der indberetter oplysninger om de enkelte energibesparelser til Energistyrelsen på et ret detaljeret niveau. Desuden indgår et skøn for hvor stor en andel af besparelserne, der skyldes energiselskabernes medvirken. 1 En undersøgelse fra 2012 tyder således på, at 46 procent af energibesparelserne i erhvervslivet skyldes energiselskabernes medvirken, mens der for husholdninger forudsættes en additionalitet på 20 procent. Disse faktorer er metodisk særdeles vanskelige at vurdere og dermed meget usikre. Det samlede krav til energiselskaberne var på 2,95 PJ pr. år frem til 2010 og på 6,10 PJ pr. år fra og med Fra 2010 kunne flere typer energibesparelser regnes med, herunder kunne energiselskaberne medregne effektiviseringer af deres egne installationer (fx net). I praksis har energiselskaberne overopfyldt deres forpligtelser. I stedet for at tage udgangspunkt i den ændrede forpligtelse (6,1-2,95 PJ) tages udgangspunkt i den faktiske besparelse, som selskaberne har medvirket til. For årene 2008 og 2009 medvirkede energiselskaberne til besparelser på i alt 3,8 PJ pr. år i gennemsnit over de to år. Det tilsvarende tal for var på 7,0 PJ pr. år, således at selskabernes har medvirket til besparelser svarende til i alt 3,2 PJ pr. år mere efter stramningen af kravet. Fordelingen af ændringen i de energibesparelser, som energiselskaberne har medvirket til, er vist i tabel 2. Tabel 2. Stigning i omfanget af energibesparelser, som energiselskaber har medvirket til. Forskel i årligt gennemsnit fra perioden til , TJ pr. år. Fjernvarme El Andet Naturgas Olie I alt Husholdninger Offentlig sektor Erhverv Forsyning I alt Kilde: Energistyrelsen på baggrund af indberetninger fra energiselskaber. Note: Negative tal for fx el i husholdninger skyldes øget prioritering af erhverv. Andet dækker primært over biomasse, men også over kul mv. Med disse forudsætninger skønnes CO2-reduktionen udenfor kvotesektoren (dvs. ekskl el og fjernvarme) som effekt af energiselskabernes spareindsats som årligt gennemsnit for at udgøre ton 1 EA Energianalyse, Viegand & Maagøe og Niras (2012): Energiselskabernes energispareindsats, se 15

16 svarende til ca. 0,06 mio. ton. Skønnet er baseret på de beskrevne forudsætninger om effekten af energiselskabernes indsats uden for det kvotedækkede område samt CO2-emissionsfaktorer for olie og naturgas. Statsfinansielle effekter af selskabernes energispareforpligtelser. Selskabernes indsats finansieres over elprisen og har således ikke nogen direkte virkning på statens budget. Energibesparelser giver imidlertid anledning til lavere provenu fra afgifter på energi. Som gennemsnit over de 5 år fra 2008 til 2012 skønnes reduktionen i afgiftsprovenu at beløbe sig til 39 mio. kr. pr. år. Stramninger af bygningsreglementet Bygningsreglementet omfatter en lang række krav til nyopførte bygningers energistandard. Der er fx krav til enkelte bygningskomponenters energiegenskaber fx varmetab gennem vinduer men der er også et krav til bygningens samlede energiforbrug. Komponentkrav og kravene til den samlede bygning passer omtrent sammen, så i det følgende er regnet ud fra stramningen i de samlede krav, der er vist i tabel 6. Tabel 6. Stramninger i energikrav i bygningsreglementet Arealkrav Fast tillæg Antaget gns. Størrelse Beregnet krav Reduktion kwh pr. kvm pr. år kwh pr. år Kvm kwh pr. kvm pr. år kwh pr. kvm pr. år Til og med 2010 Fra og med 2011 Boliger ,7 Kontorer ,2 Boliger 52, ,5 21 Kontorer 71, ,25 Kilde: Bygningsreglementet.dk. I beregningerne af effekten af stramningerne i bygningsreglementet antages, at det faktiske energiforbrug falder svarende til stramningerne i bygningsreglementet. Det er ikke sikkert, at det er tilfældet. Det kan fx tænkes, at bygningerne alene som følge af markedsudviklingen ville få en bedre energistandard over tid, og 16

17 det kan tænkes, at det faktiske energiforbrug ikke falder svarende til faldet i den mængde energi, som bygningerne er beregnet til at have behov for. Tabel 7 viser fordelingen af nybyggeri på opvarmningsformer. Tabel 7. Fordeling af areal af nybyggeri på opvarmningsform, gennemsnit for 2011 og 2012, procent Andet Fjernvarme Naturgas Olie Varmepumper I alt Boligbyggeri Kontorbyggeri Kilde: BBR, egne beregninger. Effekten af stramningerne af bygningsreglementet for nybyggeri afhænger naturligvis af omfanget af nybyggeri, der er vist i tabel 8. Tabel 8. Omfanget af nybyggeri , 1000 kvm Boliger Kontorer Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Effekten på energiforbrug og CO2-udslip udenfor kvotesektoren beregnes som nybyggeriets omfang (tabel 8) gange stramningen af bygningsreglementet (tabel 6) for de relevante opvarmningsformer (tabel 7). For CO2-udslip ganges yderligere med CO2-koefficienter, og resultatet er som gennemsnit over de 5 år fra 2008 til 2012, at udslippet reduceres 1292 ton (eller 0,001 mio. ton). Den lille effekt skal ses i lyset af, at det er et langsigtet tiltag, der vil få en betydeligt større effekt på langt sigt. Statsfinansielle effekter Den beregnede effekt på reduktion af afgiftsprovenu af stramninger af bygningsreglementet udenfor kvotesektoren er tilsvarende beregnet til 12,4 mio. kr. pr år som gennemsnit over de 5 år fra 2008 til

18 Punkt 9. CO2-afgift på plast og affald. Indførsel af samme afgift på plastic som afgift på fossile brændsler. Tiltaget er gennemført ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 og trådte i kraft 1. januar Da det forventes, at indførelsen af afgiften vil føre til øget genanvendelse af affald med højt energiindhold, vil der være en miljøgevinst. Dette skyldes, at der udledes CO2 ved afbrænding af affald indeholdende plast. Affaldsforbrændingsanlæggene er udenfor CO2-kvotesektoren. Efter de gamle regler, før loven trådte i kraft, var der en væsentlig højere afgiftsbelastning på affald, der afbrændes i centrale kraftvarmeanlæg og i industriprocesanlæg (der er omfattet af CO2-kvoter) end i almindelige affaldsforbrændingsanlæg. Med loven blev afgiftsincitamenterne ens. Derfor vil der blive afbrændt mindre affald i almindelige anlæg, der frem til 1. januar 2013 var udenfor kvotesektoren. En del heraf vil blive genbrugt, mens en anden del vil blive afbrændt i kvoteomfattede virksomheder. Derfor vil CO2-udledningerne udenfor kvotesektoren falde som følge af tiltaget. Da der flere love, der påvirker CO2-afgiftskontoen i 2010, er det svært at vurdere effekten af enkelte tiltag. Tilsvarende gælder effekten på de samlede CO2-udledninger. 18

19 4. Sammenfatning I tabellen neden for er den opdaterede CO2-effektberegning opsummeret og sammenholdt med den oprindelige vurdering. Tabel 9. Nationale reduktionstiltag. Oprindelig og opdateret effektvurdering. (Forventet ikkekvoteomfattet CO2-reduktion. Årlig effekt i i mio.ton). Oprindelig vurdering Opdateret vurdering 1. Varmepumper Udskiftning af oliefyr med varmepumper. Oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. 0,03 0,02 2. Biogas Tilskud til biogasanlæg når biogas anvendes sammen med naturgas Ukendt reduktion 0, Biobrændsel Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie 4. Landbruget En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn vækst aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie zoner 0,29 0,29 0,24 [0,24] Opdatering udestår 5. Elbiler Pulje til forsøgsordning med elbiler Ukendt reduktion <0, Naturgasfyrede kraftvarmeværker Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførsel af afgift svarende til CO2 afgiften. 7. Energi- og CO2 afgifter Forhøjelse af energi og CO2 afgifter i ikke-kvotebelagte erhverv 8. Energibesparelser og -effektiviseringer Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber 0,01 0,02 0,58 0,41 0,13 0,06 9. CO2-afgift på plast og affald Indførsel af samme afgift på plastic som afgift på fossile brændstoffer Ukendt reduktion Total 1,28 [1,06] 19

20 Det fremgår, at CO2-effekterne generelt vurderes at være lidt mindre end oprindelig forventet. Forskellen er dog ikke markant, usikkerheden taget i betragtning. Der udestår en opdateret effektvurdering af Grøn Vækst aftalen. I den samlede effekt på 1,06 mio. ton, som angivet i tabellen ovenfor er indregnet den hidtil forudsatte effekt af Grøn Vækst aftalen. Det kan tilføjes, at den faktiske udvikling i de samlede emissioner - uanset den mindre vurderede effekt af de enkelte virkemidler - har ført til, at Kyoto-målet mere end opfyldes. De statsfinansielle omkostninger er resumeret i tabellen neden for, inkl. udgiften til kreditter. Alle tal for de statsfinansielle omkostninger er ligesom CO2-effekterne - opgjort gennemsnitligt årligt i Som det fremgår, vurderes de direkte statsfinansielle udgifter (ekskl. afledte afgiftstab) til opfyldelse af Kyoto-forpligtelsen at være 265 mio. kr. gennemsnitligt årligt i De afledte afgiftsprovenutab er opgjort til gennemsnitligt årligt op til 310 mio. kr. i , med stor usikkerhed især om grænsehandelseffekt af biobrændstoffer, der står for 250 ud af de 310 mio. kr. i samlet provenutab. 20

21 Statsfinansielle omkostninger, mio. kr., gennemsnitligt årligt Statens udgiftsbudget Årligt Tab på afgiftsbudget Årligt Varmepumper 6 0 Udskiftning af oliefyr med varmepumper. Oplysningskampagner, mærkning af effektive pumper, begrænsede tilskudsordninger mv. Biogas 0 10 Tilskud til biogasanlæg når biogas anvendes sammen med naturgas Biobrændsel 0 Op til 250 Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie Landbruget En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn vækst aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie zoner UDESTÅR UDESTÅR Elbiler 6 0 Pulje til forsøgsordning med elbiler Naturgasfyrede kraftvarmeværker - - Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførsel af afgift svarende til CO2 afgiften. Energi- og CO2 afgifter - - Forhøjelse af energi og CO2 afgifter i ikke-kvotebelagte erhverv Energibesparelser og -effektiviseringer 0 50 Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber CO2-afgift på plast og affald - - Indførsel af samme afgift på plastic som afgift på fossile brændstoffer Kreditter Det statslige JI- og CDM-program Total 265 Op til

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

NOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.

NOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009. NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007

Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007 NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t

Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Nedsættelse af tophastighed på motorveje fra 130 til 110 km/t 1. Beskrivelse af virkemidlet

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere