LOKALPLAN NR Sommerhusområdet Sønderstrand SKÆRBÆK KOMMUNE

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 701 Sommerhusområdet Sønderstrand SKÆRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING OKTOBER 2006

2 VEJLENING Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte, at udarbejde et lokalplanforslag. Efter planloven skal Byrådet udarbejde en lokalplan: inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer Byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er beskrevet i lokalplanen. Læsevejledning. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelser. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet. Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning og lovgivning beskrives også. Lokalplanbestemmelserne er bindende og tinglyses på de ejendomme, lokalplanen omfatter. Yderligere oplysninger: Skærbæk Kommune Teknisk Forvaltning Storegade Skærbæk Tlf.:

3 INHOL REEGØRELSE 5 LOKALPLANENS BAGGRUN OG FORMÅL. 5 LOKALPLANOMRÅET. 6 LOKALPLANOMRÅETS OMGIVELSER. 6 LOKALPLANENS INHOL. 6 LOKALPLANENS SAMMENHÆNG ME ANEN PLANLÆGNING. 12 MILJØVURERING AF LOKALPLANEN. 17 TILLAELSE FRA ANEN MYNIGHE. 18 LOKALPLANENS BESTEMMELSER LOKALPLANENS FORMÅL OMRÅETS AFGRÆNSNING, OPELING OG ZONESTATUS OMRÅETS ANVENELSE USTYKNINGER BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING BEBYGGELSENS YRE FREMTRÆEN UBEBYGGEE AREALER, BEPLANTNING OG HEGN VEJE, STIER OG PARKERING TEKNISKE ANLÆG GRUNEJERFORENING OPHÆVELSE AF SERVITUTTER OPHÆVELSE AF BYPLANVETÆGT / LOKALPLAN FORUSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE. 26 RETSVIRKNINGER. 27 VETAGELSE. 27 OFFENTLIGGØRELSE. 27 BILAG 29 FARVER. 29 SERVITUTREEGØRELSE. 30 VISUALISERINGER AF FREMTIIG BEBYGGELSE. 36 KORTBILAG KORTBILAG 1: MATRIKELKORT - OMRÅEAFGRÆNSNING KORTBILAG 2: GRUNKORT - BININGER KORTBILAG 3: PRINCIPSKITSE FOR FREMTIIGE FORHOL KORTBILAG 4: TERRÆNKOTER KORTBILAG 5: GRUNEJERFORENINGER 3

4 4

5 REEGØRELSE N LOKALPLAN- OMRÅE Oversigtskort. Ej målfast. REEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUN OG FORMÅL. Nærværende lokalplan har til formål at forbedre plangrundlaget for sommerhusområdet Sønderstrand på Rømø. Området bærer præg af, at der gennem årene er opført mange forskellige typer af sommerhuse med et meget varierende udseende. er blev fastlagt planbestemmelser for området i 1968, hvor Byplanvedtægt nr. 7 blev godkendt. esuden blev byplanvedtægten i 1979 afløst af Lokalplan nr. 220 på en enkelt matrikel i sommerhusområdet. Nogle af bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 7 og Lokalplan nr. 220 betragtes i dag som forældede, f.eks. at træbeklædte facader skal behandles med farveløs, brun eller sort imprægneringsvæske. Skærbæk Kommune modtager mange henvendelser og ansøgninger om dispensation fra bestemmelserne. I andre tilfælde er byplanvedtægtens bestemmelser blevet tilsidesat uden samtykke fra Kommunen, og der er risiko for, at sommerhusområdet bliver præget af en tilfældig, individuel udvikling. et har derfor været et længe næret ønske, at få lavet en ny lokalplan for området, hvor der én gang for alle bliver taget stilling til, hvilke bestemmelser der skal til for at sikre områdets mange kvaliteter og på hvilke punkter, der kan ske en lempelse i forhold til bestemmelserne i de gældende plandokumenter. 5

6 REEGØRELSE esuden udsendte Miljøministeriet i juni 2005 Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen, der muliggør en udvidelse af sommerhusområdet Sønderstrand på i alt 27 nye sommerhusgrunde på et areal øst for det eksisterende sommerhusområde. På nuværende tidspunkt er det imidlertid kun de 16 af disse grunde, der lokalplanlægges for, se kortbilag 3. Udarbejdelsen af nærværende lokalplan skal ses som et led i udarbejdelsen af nye lokalplaner for samtlige sommerhusområder på Rømø. Lokalplanen har til formål at forbedre grundlaget for en hensigtsmæssig styring af udviklingen i området og sikre en god sammenhæng mellem det eksisterende sommerhusområde og udvidelsen af dette. Målet er at værne om stedets kvalitet og sørge for, at udviklingen tilfører sommerhusområdet et bedre og mere sammenhængende helhedsindtryk, således at sommerhusområdet fastholdes som et attraktivt feriested. LOKALPLANOMRÅET. Lokalplanområdet er beliggende nær ved den sydlige del af Rømøs vestkyst. Området omfatter det eksisterende sommerhusområde Sønderstrand samt en udvidelse af dette mod nordøst. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på oversigtskortet side 5 samt på kortbilagene. Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 82,3 ha. en udbyggede del af lokalplanområdet har status af sommerhusområde, mens sommerhusområdets udvidelse i dag ligger i landzone og anvendes til landbrugsformål. Med lokalplanens endelige vedtagelse får hele lokalplanområdet status af sommerhusområde. en eksisterende bebyggelse rummer ca. 250 sommerhuse, men de fleste af disse er så godt skjult bag klitter og omfattende nåletræsbeplantning, at området ikke giver indtryk af at være så stort. LOKALPLANOMRÅETS OMGIVELSER. Mod vest grænser lokalplanområdet op til en stribe inddigede marker. På den anden side af disse ligger en ca. 3 km bred sandstrand, der af mange anvendes til kitebuggykørsel og strandsejlads. Nord for lokalplanområdet ligger Vråby Plantage. Mod øst grænser området op til et beskyttet hedeareal, og mod sydøst er Rømø Golfbane under anlægning. LOKALPLANENS INHOL. Områdets anvendelse. e gældende planer giver mulighed for sommerhusbebyggelse og tillader derudover i et mindre område langs Sønderstrandvej opførelse af mindre udsalgssteder og mindre reparationsværksteder. Bestemmelsen om mulighed for opførelse af mindre udsalgssteder m.m. er ikke tidssvarende og er derfor ikke medtaget i nærværende lokalplan. 6

7 REEGØRELSE Udsigt over det beskyttede hedeareal øst for yssebjergvej. Bag klitterne skimtes et par sommerhuse på Vestergårdsvej. Nærværende lokalplan udlægger i stedet hele området til sommerhusbebyggelse. et vil sige bebyggelse, der kun må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april 30. september og uden for dette tidsrum kun til kortere ferieophold, weekends og lignende. Grundstørrelser. I den eksisterende byplanvedtægt er det fastlagt, at de enkelte grunde skal have en størrelse på min m 2. Bestemmelsen har to formål, dels det rent visuelle og dels et miljømæssigt. En større koncentration af bygninger vil medføre en belastning af grundvandet, idet bortledning af spildevand foregår ved nedsivning. Nærværende lokalplan ændrer derfor ikke på dette. Bygningernes størrelse og placering. e hidtil gældende plandokumenter indeholder bestemmelser om bygningers placering på de enkelte grunde. Ifølge disse skal bygninger placeres mindst 10 meter fra naboskel, mens der mod veje og stier skal være 15 meter til vejmidte. Nærværende lokalplan fastlægger, at der skal være mindst 10 meter til skel mod nabo, vej og sti, dog kan garager, udhuse og småbygninger placeres i en afstand af 5 m fra skel, såfremt de ikke er tækket med strå. e hidtil gældende plandokumenter kræver også, at garager og udhuse sammenbygges med beboelsesbygningen. Nærværende lokalplan åbner mulighed for, at tilbygninger placeres i tilknytning til de eksisterende bygninger, men uden krav om en forbindelsesmur. Bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 7 foreskriver, at ingen bygning må placeres på klit eller bakketop eller så nær ved en sådan, at mere end bygningens tag og skorsten rager op over toppen. enne bestemmelse er med til at sikre, at landskabets naturlige linier og terrænformer 7

8 REEGØRELSE bevares. Med nærværende lokalplan er ønsket at sikre en placering af fremtidig bebyggelse, der er ligeså respektfuldt placeret i forhold til landskabet som den eksisterende bebyggelse. Med en tilsvarende bestemmelse sikres derfor, at bygninger placeres så hensigtsmæssigt i naturen som muligt. Lokalplanen tilstræber, at husene placeres mellem klittoppene, så de ligger delvist skjult i landskabet. Nærværende lokalplan tillader dog ændringer af terrænet, hvor dette sker af hensyn til sikring mod stormflod. Terrænet kan i disse tilfælde hæves så meget, at det bliver muligt at etablere gulvkote i kote 4,60 VR90. Nærværende lokalplan stiller krav om, at skrænter, der opstår som følge af terrænregulering, skal udformes, så de fremtræder som en naturlig del af landskabet. et anbefales desuden at sikre ny bebyggelse på byggeteknisk vis. Stormrådet kan nedsætte eller helt afvise erstatning i tilfælde, hvor bygninger er opført et sted, hvor der er særlig risiko for skader forårsaget af stormflod. Byplanvedtægten stiller krav om, at nye sommerhuse skal have en minimumstørrelse på 45 m 2. er er ikke angivet nogen maksimumstørrelse. et betyder, at byggelovens regler om, at en sommerhusgrund højst kan have en bebyggelsesprocent på 10, gælder. er er imidlertid ingen grænser for, hvor store sommerhusgrunde må være, og dermed hvor stort et sommerhus må bygges. For at undgå meget store huse og den medfølgende meget intensive udnyttelse af sådanne huse, tillader nærværende lokalplan en maksimal sommerhusstørrelse på 150 m 2. 8

9 REEGØRELSE Bebyggelsens ydre fremtræden. e hidtil gældende bestemmelser i Byplanvedtægt nr. 7 fastlægger, at bygningers ydervægge skal opføres af røde teglsten, som pudset mur eller med træbeklædning. Pudsede ydermure skal fremtræde i farver dannet af hvidt, sort og jordfarve. Ydervægge af træ skal behandles med farveløs, brun eller sort imprægneringsvæske. Mange af de murstenshuse, der er opført i sommerhusområdet de senere år, minder imidlertid meget om helårshuse og virker fremmedartede og dominerende i landskabet. For at styrke områdets karakter som sommerhusområde fastlægger nærværende lokalplan derfor, at ny bebyggelse kun må opføres med facader af træ eller i delområde 2 evt. som murstensbyggeri i stil med de traditionelle Rømø-huse. Nogle murstenshuse virker dominerende i landskabet og fremtræder snarere som helårsboliger end sommerhuse. er åbnes mulighed for, at træfacaderne kan behandles med flere farver. e farvebestemmelser, der hidtil har været gældende for pudsede huse, giver mulighed for blanding af utrolig mange farver, idet begrebet jordfarver dækker alt fra gult og rødt mv. Iblanding af hvidt med disse farver, kan give nogle ganske uhensigtsmæssige farver, f.eks. lyserødt. er er derfor fastlagt nogle helt eksakte farver, som fremover må anvendes på alle bygningsfacader i området. er må således fremover anvendes grønne farver i en nuance, der svarer til den bevoksning, der er i området. er må også anvendes sorte, brune, grå og blågrå nuancer. erudover må man anvende svensk rød. Bagerst i denne lokalplan findes der et bilag, hvor de nøjagtige farvenuancer er angivet. Lokalplanens nye bestemmelser om farver og materialevalg tager således ikke udgangspunkt i, hvad der kan være pænt for den enkelte bygning. Bestemmelserne tager udgangspunkt i, at bebyggelsen som helhed er i harmoni med det omgivende landskab. Skærbæk Kommune har i en række tilfælde meddelt dispensationer til at anvende andre facadefarver end dem, der er fastlagt i Byplanvedtægt nr. 7. ispensationerne er givet på den betingelse, at facaden skal males om, hvis den anvendte farve ikke falder ind under bestemmelserne i en ny lokalplan for området. Hidtidige lovlige farvevalg kan fortsætte trods nye bestemmelser. Ved fremtidige farvebehandlinger skal farven bringes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. For sommerhuse med træfacader åbner nærværende lokalplan desuden mulighed for etablering af glaspartier i begrænset omfang. 9

10 REEGØRELSE For nyt sommerhusbyggeri i mursten opstiller lokalplanen en række særlige krav til den arkitektoniske udformning. Kravene tager udgangspunkt i arkitektoniske træk ved de gamle traditionelle Rømø-huse og har til formål at sikre, at nyt sommerhusbyggeri i mursten kommer til at afspejle den typiske traditionelle Rømø-stil. Ubebyggede arealer. e gældende planer foreskriver, at hegn mellem ejendommene kun må etableres som levende hegn. og må der opstilles raftehegn og lignende som læhegn i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen. Nærværende lokalplan opretholder dette og opstiller endvidere bestemmelser om terrænregulering samt befæstning, beplantning og tilsåning. Princippet i lokalplanens bestemmelser er, at der skal ændres så lidt som muligt i det eksisterende landskab, da det netop er landskabet, der danner grundlag for sommerhusområdets kvalitet. I tilfælde af ændringer af terræn eller beplantning, skal dette ske med respekt for naturen og landskabet. Såfremt terrænet hæves, skal overgangen til de lavere beliggende omgivelser udformes, så den så vidt muligt får et naturligt landskabeligt udtryk, dvs. udformes som en naturligt varierende skrænt. Ved beplantning må der kun anvendes naturligt forekommende planter/ græsarter. Beplantning og tilsåning skal understrege karakteren af feriehusbebyggelse i et naturområde. Sommerhus på uberørt naturgrund Ifølge renovationsvedtægten fremgår det, at hvor affaldscontaineres faste standplads er ved kørevej, skal der etableres en form for afskærmning, så containeren står beskyttet mod vind og vejr og ikke skæmmer i området. Renovationsvedtægtens bestemmelser optages i lokalplanens bestemmelser med en yderligere præcisering af afskærmningens ydre fremtræden. Lokalplanen indeholder også bestemmelser om placering af antenner/paraboler samt forbud mod henstilling af uindregistrerede campingvogne mv. Vejforhold Adgang til lokalplanområdet sker fra Helmusager, Langdalsvej og Sønderstrandvej, der alle er kommuneveje. Alle øvrige veje i lokalplanområdet er private fællesveje. På baggrund af privatvejslovens 13 stk. 2 har Byrådet besluttet, at private fællesveje i kommunens sommerhusområder administreres efter privatvejslovens afsnit 3. I forbindelse med etablering af nye adgangsveje i sommerhusområdets udvidelse mod nord skal der etableres en ny overkørsel til Vestergårdsvej. Jævnfør 48 i privatvejsloven, må der 10

11 REEGØRELSE ikke etableres nye overkørsler uden vejbestyrelsens tilladelse. Skærbæk Kommune er vejmyndighed for Vestergårdsvej. Nye veje og stier i lokalplanområdet udlægges som private fællesveje efter principperne vist på kortbilag 3. Vejene udlægges i en bredde af 8 m og anlægges og opretholdes i en befæstet bredde på min. 5 m, mens stier udlægges i en bredde på 3 m og anlægges og opretholdes i en befæstet bredde på min. 2 m. Grundejerforening. Områdets grundejerforeninger er vist på kortbilag 5. Sommerhusområdet Sønderstrand huser fem forskellige grundejerforeninger, og langt de fleste grundejere i sommerhusområdet er medlem af en af disse. Vestergaarde Grundejerforening omfatter matriklerne omkring den private fællesvej Vestergårdsvej. Grundejerforeningen har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser. Grundejerforeningen afholder alle de dermed forbundne omkostninger. en 19. oktober 1991 blev Vandløbs- og Vejlavet for Langdal stiftet. Grundejerforeningen omfatter de nordvestligst beliggende sommerhusgrunde i sommerhusområdet. Grundejerforeningen har til formål at løse fællesopgaver i sommerhusområdet, herunder primært vedligeholdelse af veje og vandløb, samt at varetage medlemmernes fælles interesser omkring digesikring, brandsikring, skadedyrsbekæmpelse mv. Grundejerforeningen afholder alle de dermed forbundne omkostninger. en 9. april 1977 blev Vejlauget Buffes Vand stiftet. Grundejerforeningen omfatter en række sommerhusgrunde beliggende i området langs værgternen. Grundejerforeningen har til formål at løse fællesopgaver i sommerhusområdet, herunder primært vedligeholdelse af veje mv. Grundejerforeningen afholder alle de dermed forbundne omkostninger. en 23. oktober 1966 blev Sønderstrand Grundejerforening stiftet. Grundejerforeningen omfatter en række sommerhusgrunde beliggende i området langs Sønderstrandvej, Strandskaden og Kærhøgen. Grundejerforeningen har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser, herunder vedligeholdelse af alle fælles veje og vandløb. Grundejerforeningen afholder alle de dermed forbundne omkostninger. en 24. oktober 1999 blev Grundejerforeningen Landsende af 1999 stiftet. Grundejerforeningen omfatter de sydligst beliggende sommerhusgrunde i sommerhusområdet. Grundejerforeningen har til formål at løse fællesopgaver i sommerhusområdet, herunder vedligeholdelse af veje, brandsikring mv. Grundejerforeningen afholder alle de dermed forbundne omkostninger. I det område, der udgør sommerhusområdet udvidelse, dvs. matr. nr Kirkeby samt alle parceller, der efter lokalplanens endelige vedtagelse udstykkes herfra, skal der senest ved lokalplanens endelige vedtagelse oprettes en grundejerforening, der skal have til at formål at etablere og vedligeholde interne veje og stier, samt at vedligeholde de plantebælter, der 11

12 REEGØRELSE afgrænser delområdet. er vil være medlemspligt for alle grundejere inden for delområdet. Pligten til oprettelse af en grundejerforening vil blive anset for opfyldt, såfremt samtlige de pågældende grundejere opnår medlemskab i Vestergaard Grundejerforening. et er som allerede nævnt ikke alle grundejerne i det eksisterende sommerhusområde, der er medlem af en grundejerforening i området. På de matrikler, der er beliggende i det eksisterende sommerhusområde, er der nemlig ikke tinglyst medlemspligt til en given grundejerforening, og de kan fortsat ikke forpligtiges til dette, da planloven ikke giver hjemmel til, at lokalplanen kan kræve oprettelse eller medlemskab af en sådan, når der er tale om et allerede bebygget område. et skal i den forbindelse nævnes, at fællesopgaver i området, herunder udbygning og vedligeholdelse af veje, stier, rabatter, grøfter mv. og de hermed forbundne omkostninger skal afholdes af de adgangsberettigede jævnfør Privatvejslovens bestemmelser eller tinglyste servitutter på de enkelte ejendomme. LOKALPLANENS SAMMENHÆNG ME ANEN PLANLÆGNING. Internationale naturbeskyttelsesområder. Lokalplanområdet grænser direkte op til det internationale naturbeskyttelsesområde, der udgøres af EF-habitatområde nr. 78 samt EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 65. Området er endvidere en del af Ramsarområde nr. 27. I medfør af 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om administration af de internationale naturbeskyttelsesområder skal planforslag, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, indeholde en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområder, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Et planforslag kan ikke endeligt vedtages, hvis vurderingen viser, at planens realisering: 1. vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, eller 2. vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levesteder for arterne, eller 3. kan medføre forstyrrelser, der har betydelig konsekvenser for de arter, området er udpeget for at beskytte. Sommerhusområdets eksistens har antagelig betydning for de naturtyper, levesteder og arter, som ligger til grund for udpegningen af beskyttelsesområderne, idet tilstedeværelsen af mennesker i området vil medføre forstyrrelser. en eksisterende del af sommerhusområdet har hidtil været omfattet af en byplanvedtægt og en lokalplan, der muliggør den aktuelle bebyggelse. I henhold til 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om administration af de internationale naturbeskyttelsesområder, er arealer, for hvilke der fandtes en eksisterende lokalplan på ikrafttrædelsestidspunktet for den første bekendtgørelse (1. november 1998) ikke omfattet af reglerne om konsekvensvurdering og regulering i det hele taget i forhold til områdets status som naturbeskyttelsesområde. 12

13 REEGØRELSE I øvrigt åbner nærværende lokalplan ikke mulighed for etablering af yderligere sommerhuse inde i det eksisterende sommerhusområde, i forhold til det, der er fastlagt i den eksisterende byplanvedtægt. et er derfor kommunens vurdering, at lokalplanens bestemmelser ikke vil medføre en øget påvirkning fra det eksisterende sommerhusområde, end den hidtil gældende planlægning har muliggjort. og muliggør lokalplanen udstykning af 16 nye sommerhusgrunde på det areal, hvormed sommerhusområdet udvides, men det pågældende areal ligger over 700 m fra det internationale naturbeskyttelsesområde. et er Skærbæk Kommunes vurdering, at lokalplanen ikke vil påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt, idet de nye udstykningsmuligheder ikke skønnes at medføre nævneværdig øget trafik i det internationale naturbeskyttelsesområde. Kystnærhedszonen. Lokalplanområdet ligger i kystnært område, idet hele Rømø er beliggende i kystnærhedszonen. For planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må planlægges for anlæg i landzonen, såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Af lovbemærkningerne til planloven fremgår det imidlertid, at der skal vises særlige hensyn til øer, der er helt omfattet af kystnærhedszonen. Lokalplanens formål og indhold strider ikke imod planlovens intentioner for kystområder, idet lokalplanen alene omfatter et eksisterende sommerhusområde samt en, af Miljøministeriet godkendt, udvidelse af dette. I henhold til planlovens 16, stk. 3, skal den visuelle påvirkning af omgivelserne vurderes. Nærværende lokalplan har bl.a. til formål at sikre en høj kvalitet i området, og i forhold til de hidtil gældende bestemmelser for området, sætter lokalplanen derfor flere begrænsninger i forhold til bebyggelsens ydre fremtræden. esuden fastholder lokalplanen den eksisterende bebyggelsesstruktur og gældende bebyggelsesprocent. et eksisterende sommerhusområde er stort set fuldt udbygget, og der kan kun bygges yderligere 13 sommerhuse. en udvidelse af sommerhusområdet, som nærværende lokalplan muliggør, ligger skjult bag de eksisterende sommerhuse og vil ikke være synlig fra hverken vandet eller kysten. Mod syd, hvor området vil være synligt fra Sønderstrandvej og Sønderbyvej, vil den nye bebyggelse blive skjult af et plantebælte. Samlet set er det derfor Skærbæk Kommunes vurdering, at lokalplanens realisering ikke vil medføre øget negativ påvirkning af omgivelserne. er er udarbejdet visualiseringer af den fremtidige bebyggelse i den nye del af sommerhusområdet, se bilag. Visualiseringerne viser ny bebyggelse i lokalplanområdet set fra hhv. krydset mellem Vestergade og Sønderbyvej og fra Vråbyvej. Naturbeskyttelsesloven. 3-områder. Langs Stormengevej findes et vandløb, der er beskyttet mod tilstandsændringer af naturbeskyttelseslovens 3, se kortbilag 2. 13

14 REEGØRELSE erudover findes inden for lokalplanområdet et par mindre arealer registreret som hede, beskyttet mod tilstandsændringer af naturbeskyttelseslovens 3, se kortbilag 2. Hedearealerne er dog reelt ikke beskyttet mod tilstandsændringer, da de er beliggende inden for det eksisterende sommerhusområde. I Bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001 om beskyttede naturtyper fremgår det af 1, at bl.a. hede, der den 1. juli 1992 lå i byzone eller sommerhusområde, kun er beskyttet mod tilstandsændringer til landbrugsformål, hvilket vil sige, at nærværende lokalplan ikke strider mod bestemmelserne. 17. Skovbyggelinie. I den nordlige del af lokalplanområdet er en række arealer pålagt en skovbyggelinie iht. naturbeskyttelseslovens 17, se kortbilag 2. er må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for beskyttelseslinien. Skov- og Naturstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen vil være indstillet på at ophæve skovbyggelinien inden for afgrænsningen af matr. nr Skærbæk Kommune har derfor i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse søgt styrelsen om at få ophævet byggelinien inden for det pågældende område. Museumsloven. Haderslev Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af området og vurderer på baggrund heraf, at der inden for den del af lokalplanområdet, der udgør udvidelsen af det eksisterende sommerhusområde, vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder under eventuelle anlægsarbejder. enne del af lokalplanområdet ligger således placeret, at der vil være risiko for at støde på spor efter gårdsanlæg eller anlæg med tilknytning til disse gårde fra landsbyerne Mølby og Sønderby. Sådanne fortidsminder vil være omfattet af museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). I det omfang disse berøres af anlægsarbejde, skal arbejdet indstilles, indtil en arkæologisk undersøgelse er gennemført. Regionplanen. Lokalplanen er ikke i strid med Sønderjyllands Amts Regionplan Størstedelen af lokalplanområdet ligger inden for regionplanlagte arealer til sommerhusområder, og den resterende del af lokalplanområdet er omfattet af Miljøministeriets Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen af juni 2005, der ligeledes har status af regionplanlægning. I regionplanen er hele Rømø udpeget som værdifuldt kulturmiljø ud fra den betragtning, at Rømø er en unik vadehavsø og øsamfund. Når der udarbejdes lokalplan indenfor et værdifuldt kulturmiljø, skal lokalplanbestemmelserne sikre bevaringsværdierne. I udpegningsgrundlaget peges der især på øens landskabelige kendetegn så som strandengene, digerne rundt om øen, plantagerne og hederne. erudover peges der på nogle bebyggede områder med særlige kulturmiljøer. Nærværende lokalplan rammer ikke nogle af de konkret udpegede værdier. 14

15 REEGØRELSE et eksisterende sommerhusområde er en del af en del af et større sammenhængende klitlandskab, der i regionplanen er udpeget som værdifuldt landskab, og det areal, der udgør udvidelsen af sommerhusområdet, er en del af en flad og langstrakt sandmarsk, der ligeledes i regionplanen er udpeget som værdifuldt landskab. Sidstnævnte er en del af et fladt og åbent marsklandskab, der ligger mellem stranden og klitlandskabet længere inde på øen. et areal, der med vedtagelsen af nærværende lokalplan inddrages i sommerhusområdet, ligger i udkanten af den udpegede sandmarsk. I områder, der er udpeget som værdifuldt landskab skal landskabshensynet tillægges stor vægt, og nybyggeri skal udformes og placeres under særlig hensyntagen til landskabet. Lokalplanen indeholder forbud mod terrænhævning, bortset fra hvor dette sker som sikring mod stormflod. Lokalplanen foreskriver desuden, at de ubebyggede arealer skal henligge med den naturlige vegetation, og for at den nye bebyggelse ikke skal virke skæmmende for indblikket fra Sønderstrandvej, stilles der krav om, at bebyggelsen skal afskærmes af et plantebælte mod syd. Kommuneplanen. Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 7.S.1, der er udlagt til sommerhusbebyggelse samt rammeområde 8.L.1, det åbne land. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet lokalplanen udlægger hele området til sommerhusbebyggelse. er er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg, som overfører den del af rammeområde 8.L.1, der ligger inden for lokalplanområdet, til rammeområde 7.S.1. Hermed sikres den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Eksisterende byplanvedtægt og lokalplan. en 8. februar 1968 godkendte Boligministeriet Byplanvedtægt nr. 7 for Rømø Kommune omfattende sommerhusområde nr. 1, Vestergaard. Ved endelig vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves og aflyses Byplanvedtægt nr. 7. en 8. marts 1979 vedtog Skærbæk Byråd Lokalplan nr. 220 for del af sommerhusområde nr. 1, Vestergaard. Ved endelig vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves og aflyses Lokalplan nr Tekniske anlæg. Vandforsyning sker fra Rømø Vandforsyning, som er et offentligt vandforsyningsselskab. Varmeforsyning foregår individuelt, da området ligger udenfor kollektiv varmeforsyningsområde. 15

16 REEGØRELSE Miljøforhold. A. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Skærbæk Kommunes Spildevandsplan Af planens statusdel fremgår det, at spildevand og overfladevand tilledes egne nedsivningsanlæg inden for den del af lokalplanområdet, der hidtil har været dækket af Byplanvedtægt nr. 7 og Lokalplan nr. 220 (eksisterende sommerhusområde). Ved opførelse af ny boligbebyggelse i den udvidede del af sommerhusområdet, skal spildevand og overfladevand ligeledes tilledes egne nedsivningsanlæg. Kommunens spildevandsplan vil blive tilrettet i henhold til den aktuelle statusændring. B. Grundvand En del af lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplaner, der berører områder med særlige drikkevandsinteresser, skal ved fastlæggelse af lokalplanområdets anvendelse og indretning sikre en imødegåelse af grundvandsforurening. et berørte areal er imidlertid en del af det eksisterende sommerhusområde, hvor nærværende lokalplan ikke ændrer på arealanvendelsen. esuden er det igennem fastsættelse af bestemmelser omkring minimumsgrundstørrelser tilstræbt, at en realisering af planen ikke vil medføre en øget trussel for grundvandet. et anbefales desuden områdets grundejerforeninger at optage forbud mod brug af sprøjtemidler i foreningsvedtægterne. Størstedelen af det areal, der ligger inden for området med særlige drikkevandsinteresser, er endvidere registreret en del af et indvindingsopland til et alment vandværk. et skal dog bemærkes, at der ikke længere sker vandindvinding på Rømø, idet Rømø i foråret 2006 blev tilsluttet drikkevandsforsyningen på fastlandet. C. Jordforurening På matr. nr. 266 Kirkeby har der tidligere været fyldplads. I forbindelse med amtets registrering er der ikke taget stilling til, om det deponerede fyld er omfattet af jordforureningsloven eller ej. er er ikke tinglyst eller registreret affaldsdepoter eller andre former for jordforurening andre steder inden for lokalplanområdet. Såfremt der under anlægsarbejdet konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet straks standses og kommunen underrettes.. yrehold På ejendommen Vråbyvej 3 drives kvægbrug samt hestepension. Ejendommen er dermed omfattet af bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand (Bek. Nr. 814 af 13. juli 2006). Ifølge bekendtgørelsens 3 må der ikke etableres erhvervsmæssigt dyrehold, herunder stalde og lignende, gødningsopbevaringsanlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende dyrehold, der medfører øget forurening i en afstand af 50 meter fra sommerhusområder. Nærværende lokalplan åbner mulighed for, at der kan udstykkes nye sommerhusgrunde i en afstand af meter fra skel til ovennævnte ejendom. Lokalplanens vedtagelse vil altså jf. bekendtgørelsen medføre begrænsning af muligheden for at udvide eller ændre de eksisterende dyrehold. Jf. bekendtgørelsens 3 stk. 2 kan Byrådet dog meddele dispensation 16

17 REEGØRELSE til rideskoler og hestepensioner. ispensationen kan gives på vilkår om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i bekendtgørelsen omhandlede krav. MILJØVURERING AF LOKALPLANEN. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanforslag foretages en vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. Hvis planforslaget antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal afgørelsen, med begrundelse herfor, offentliggøres med oplysning om, at afgørelsen kan påklages. Ikke obligatorisk omfattet af kravet om miljøvurdering. Skærbæk Kommune vurderede, at lokalplanforslaget ikke obligatorisk var omfattet af kravet om miljøvurdering, idet lokalplanen ikke åbner mulighed for etablering af projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Selvom lokalplanområdet grænser direkte op til et internationalt naturbeskyttelsesområde, mente kommunen heller ikke, at lokalplanen udløser kravet om en miljøvurdering som følge af, at planen skulle påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt (lovens 3, stk. 1, nr. 2). Se i øvrigt afsnittet om internationale naturbeskyttelsesområde s Screening. a lokalplanen efter kommunens vurdering ikke obligatorisk var omfattet af kravet om miljøvurdering, foretog kommunen en vurdering af, om lokalplanen i øvrigt kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen blev foretaget på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2. et var kommunens vurdering, at screeningen viste, at der ikke indenfor lokalplanområdet eller i umiddelbar tilknytning hertil findes natur- eller miljømæssige forhold, der kan påvirkes væsentligt som følge af lokalplanens realisering. enne vurdering blev sendt i høring ved Sønderjyllands Amt og Kystdirektoratet. Sønderjyllands Amt fandt, at lokalplanen burde miljøvurderes, idet amtet antog, at der var behov for udvidelse eller nyetablering af anlæg til sikring mod oversvømmelse, som skal miljøvurderes efter miljøvurderingslovens bilag 4 pkt. 10. Lokalplanen omhandler dog ikke etablering eller ændring af kystsikringsanlæggene, men imødegår i stedet risikoen for oversvømmelse ved stormflod ved at tillade hævning af terrænet som anbefalet af Kystdirektoratet. et var derfor fortsat Skærbæk Kommunes vurdering, at lokalplanen ikke kræver miljøvurdering. Kystdirektoratet havde ingen bemærkninger til kommunens screeningsafgørelse. 17

18 REEGØRELSE Skærbæk Kommune fastholdt beslutningen om ikke at udarbejde en miljøvurdering. enne afgørelse efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer er blevet påklaget af Vestergaarde Grundejerforening, men Naturklagenævnet har ikke fundet grundlag for at give grundejerforeningen medhold i klagen. TILLAELSE FRA ANEN MYNIGHE. Ophævelse af landbrugspligt Matr. nr Kirkeby er omfattet af landbrugspligt, jf. landbrugslovens 2. et fremgår af landbrugslovens 11, stk. 2, at ingen del af en landbrugsejendom må tages i brug til ikkejordbrugsmæssige formål, medmindre en sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om planlægning eller lov om råstoffer. et gælder således generelt, at hvis der gives tilladelse efter planloven til en ikkejordbrugsmæssig anvendelse af en landbrugsejendom eller del af en landbrugsejendom, vil anvendelsen til det pågældende formål uden videre kunne ske efter landbrugsloven. Landbrugspligten hviler altid på en ejendom i dens helhed. Såfremt landbrugspligten kun ønskes ophævet for en del af ejendommen, skal det pågældende areal udstykkes til en selvstændig ejendom. Registreret vandløb iht. naturbeskyttelseslovens 3. er må ikke foretages ændringer af tilstanden af registrerede vandløb, se kortbilag 2, uden forudgående dispensation fra Sønderjyllands Amt (efter 1. januar 2007 i stedet fra Tønder Kommune). Skovbyggelinie. En del af lokalplanområdet er omfattet af en skovbyggelinie, jf. naturbeskyttelseslovens 17. Skov- og Naturstyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen vil være indstillet på at ophæve skovbyggelinien. Skærbæk Kommune har i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse søgt styrelsen om at få ophævet byggelinien inden for afgrænsningen af matr. nr er må ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, før der er opnået tilladelse fra Skovog Naturstyrelsen om at ophæve/flytte skovbyggelinien. Okkerpotentiel område. Størstedelen af lokalplanområdet ligger i et område, der er udpeget som okkerpotentiel. Okkerpotentielle områder er lavtliggende arealer, hvorfra der er særlig risiko for udvaskning af okker til vandløb og søer. Okker er skadelig for dyre- og plantelivet. Okker dannes ved iltning af jernforbindelser i jordlagene, f.eks. når grundvandsstanden sænkes. et betyder, at der ikke må udgrøftes og drænes, før der er givet tilladelse fra Sønderjyllands Amt (efter 1. januar 2007 i stedet fra Tønder Kommune). Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet hvorved grundvandsstanden ændres. 18

19 BESTEMMELSER SKÆRBÆK KOMMUNE LOKALPLAN NR. 701 Sommerhusområdet Sønderstrand I henhold til bestemmelserne i kapitel 5 i lov om planlægning, lov nr. 388 af 6. juni 1991 jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, fastsættes herved bestemmelser for det i 2 nævnte område. LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. LOKALPLANENS FORMÅL. Lokalplanen har til formål: - at revurdere de eksisterende bestemmelser for området, - at give mulighed for at udvide det eksisterende sommerhusområde, - at sikre en høj kvalitet i hele sommerhusområdet. 2. OMRÅETS AFGRÆNSNING, OPELING OG ZONESTATUS Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilagene og omfatter matrikelnumrene 113, 125, 201, 267, 273, 599, 724, 730, 748, 757, 775, 801, 803, 804, 805, 806, 807, 808, 809, 810, 811, 812, 813, 814, 815, 816, 817, 818, 819, 820, 821, 822, 823, 824, 825, 839, 840, 841, 842, 843, 844, 845, 846, 847, 848, 849, 850, 851, 852, 853, 854, 855, 856, 857, 858, 859, 860, 861, 862, 868, 870, 871, 872, 873, 874, 875, 876, 877, 878, 879, 880, 885, 886, 887, 888, 923, 926, 927, 932, 933, 934, 935, 943, 991, 992, 993, 994, 1018, 1019, 1020, 1021, 1022, 1023, 1024, 1025, 1028, 1031, 1032, 1048, 1061, 1064, 1065, 1066, 1067, 1068, 1069, 1070, 1071, 1073, 1074, 1090, 1091, 1092, 1093, 1094, 1095, 1096, 1097, 1098, 1099, 1100, 1101, 1102, 1103, 1104, 1105, 1109, 1110, 1111, 1112, 1113, 1114, 1115, 1116, 1117, 1118, 1119, 1124, 1125, 1126, 1129, 1131, 1132, 1133, 1135, 1138, 1139, 1140, 1142, 1143, 1150, 1152, 1157, 1158, 1159, 1160, 1161, 1162, 1163, 1164, 1165, 1166, 1167, 1168, 1169, 1170, 1178, 1179, 1180, 1181, 1182, 1183, 1185, 1186, 1187, 1188, 1191, 1198, 1199, 1200, 1201, 1202, 1203, 1204, 1205, 1206, 1207, 1215, 1216, 1217, 1218, 1219, 1220, 1221, 1222, 1223, 1224, 1225, 1227, 1228, 1229, 1230, 1231, 1232, 1233, 1236, 1237, 1238, 1239, 1240, 1242, 1243, 1245, 1246, 1247, 1260, 1262, 1263, 1264, 1265, 1266, 1267, 1289, 1296, 1297, 1298, 1299, 1300, 1301, 1309, 1310, 1311, 1312, 1356, 1372, 1373, 1374, 1375, 1376, 1377, 1378, 1379, 1380, 1381, 1382, 1383, 1418, 1419, 1477, 1495, 1496, 1497, 1498, 1499, 1500, 1501, 1514, 1527, 1528, 1529, 1544, 1545, 1546, 1547, 1548, 1549, 1550, 1551, 1552, 1553, 1554, 1556, 1557, 1558, 1586, 1587, 1643, 1691, 1695, 1705, 1728, 1729, 1730, 1756, 1807, 1808, 1821, 1832, 1833, 1877, 1884, 1895, 1917, 1957 og dele af matrikelnumrene 266, 731, 1679, 1899 og 1912 Kirkeby, Rømø, samt alle parceller, der efter den 1. juli 2005 udstykkes fra nævnte ejendomme. 19

20 BESTEMMELSER 2.2. Lokalplanområdet er beliggende dels i sommerhusområde, dels i landzone. Ved endelige vedtagelse af lokalplanen overføres den del af området, der ligger i landzone, til sommerhusområde Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder som vist på kortbilag OMRÅETS ANVENELSE Lokalplanområdet må kun anvendes til sommerhusbebyggelse. et vil sige bebyggelse, der kun må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april 30. september og uden for dette tidsrum kun til kortere ferieophold, weekends og lignende. 4. USTYKNINGER Udstykninger skal være i overensstemmelse med de på kortbilaget viste retningsgivende grundgrænser Ingen grund må udstykkes mindre end m 2, eksklusiv vejareal. 5. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING På hver selvstændigt matrikuleret ejendom må der kun opføres ét enkelt beboelseshus, én garage/carport, ét udhus samt én småbygning Hvert beboelseshus må maksimalt opføres med et samlet bruttoetageareal på 150 m 2. Garage/carport/udhus må samlet maksimalt være 35 m 2, mens småbygninger skal være under 10 m Garager og udhuse m.v. må placeres højst 5 meter fra beboelseshuset Beboelsesbygninger skal placeres mindst 10 meter fra skel mod nabo, vej og sti. Småbygninger, garager og udhuse kan placeres indtil 5 meter fra skel mod nabo, vej og sti, såfremt de ikke er tækket med strå Bygninger skal placeres med respekt for landskabet, således at de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. vs. at de så vidt muligt ikke må placeres på særligt højtliggende terræn Hvor det efter en konkret vurdering, foretaget af kommunen, findes nødvendigt af hensyn til sikring mod stormflod, må terrænet hæves så meget, at bygningerne kan etableres med en gulvkote på 4,60 VR90. Hvis terrænet hæves i forbindelse med et byggeri, skal terrænet i en afstand af 5 m fra bygningen opfyldes til mindst 30 cm under overkant sokkel For nyt murstensbyggeri med stråtækt tag (jf. 6.4) gælder, at beboelseshusenes bredde ikke må være under 6 m eller over 8 m For nyt murstensbyggeri med stråtækt tag (jf. 6.4) gælder, at forholdet [husets højde : husets bredde] skal være mellem 1:1,1 og 1:1,2. 20

21 BESTEMMELSER 5.9. I delområde 1 må bygningerne kun opføres med én etage (u-udnyttelig tagetage). I delområde 2 er det tilladt at opføre byggeri i én etage med udnyttet tagetage. For begge delområder gælder, at bygningshøjden ikke må overstige hhv. 6,5 m for ny bebyggelse i træ og 7,25 m for nyt murstensbyggeri med stråtækt tag (jf. 6.4). Bygningshøjden måles fra niveauplan jf. Bygningsreglementet Facadehøjden må for stråtækt byggeri ikke overstige 2,5 m, målt fra terræn til underkant af tagskæg. For træbygninger med andet tagmateriale må facadehøjden ikke være over 2,75 m målt fra terræn til skæring mellem udvendig side af facade og tagflade. Maksimal facadehøjde for stråtækt byggeri 6. BEBYGGELSENS YRE FREMTRÆEN For ny bebyggelse i delområde 1 gælder: - Bygningernes ydervægge skal udføres af træ. - Bygningssider må kun males i de farver, der er angivet i bilaget i nærværende lokalplan. - er kan anvendes kontrastfarver på mindre bygningsdele som døre, vinduer, stern, udhæng og lignende. Valg af kontrastfarve skal være i overensstemmelse med bilaget. - Alle bygningernes tage skal udføres som saddeltage med en vinkel mellem 15 og 30 og beklædes med mørke ikke-reflekterende materialer. - er må kun etableres op til 6 m 2 vinduesflader i taget. Vinduer i tagfladen må dog enkeltvis max. være 1,5 m 2. - er må ikke etableres glaskarnapper eller udestuer. er må dog etableres et større sammenhængende glasparti på op til 20 m 2 i facade eller gavl og kun med udbredelse på én enkelt facade i bygningen. Glaspartiet må ikke danne reflekser, der kan være til gene for omgivelserne For ny bebyggelse i delområde 2 gælder, at bygningernes ydervægge skal udføres enten af træ (se 6.3) eller som murstensbyggeri i stil med de traditionelle Rømø-huse (se 6.4) For ny bebyggelse i træ i delområde 2 gælder: - Bygningssider må kun males i de farver, der er angivet i bilaget i nærværende lokalplan. 21

22 BESTEMMELSER - er kan anvendes kontrastfarver på mindre bygningsdele som døre, vinduer, stern, udhæng og lignende. Valg af kontrastfarve skal være i overensstemmelse med bilaget. - Alle bygningernes tage skal udføres som saddeltage med en vinkel mellem 45 og 55 og tækkes med strå. - er må kun etableres op til 6 m 2 vinduesflader i taget. Vinduer i tagfladen må dog enkeltvis max. være 1,5 m 2. - er må ikke etableres glaskarnapper eller udestuer. er må dog etableres et større sammenhængende glasparti på op til 20 m 2 i facade eller gavl og kun med udbredelse på én enkelt facade i bygningen. Glaspartiet må ikke danne reflekser, der kan være til gene for omgivelserne For nyt murstensbyggeri i delområde 2 gælder: - Bygninger må alene opføres som længehuse. - Ydervægge skal fremstå som blank mur eller pudset murværk malet svensk rød jf. bilaget vedr. farver. Ved byggeri i blank mur skal der anvendes blødstrøgne sten, ikke glatte maskinstrøgne sten. Facaderne skal opføres med traditionelt skifte og forbandt. Fugerne skal udføres i lys mørtel og må ikke være tilbageliggende. - er kan anvendes kontrastfarver på mindre bygningsdele som døre og vinduer. Valg af kontrastfarve skal være i overensstemmelse med bilaget i nærværende lokalplan. Vinduer må tillige males hvide. - Tage skal udføres som stråtækt saddeltag med en vinkel mellem 45 og 49, evt. med afvalmning. En eventuel afvalmning skal dække mellem 2/3-3/4 af gavltrekanten. - Husene skal udføres med muret gesims, og stråtaget bindes direkte på gesimsen, uden udhængsspær. Udhæng større end stråtagets tykkelse må ikke forekomme. Stråtag bundet til gesims Stråtag med udhængsspær ikke tilladt - Vinduer og døre skal udføres som murhuller adskilt af murpiller og må monteres maksimalt 5 cm tilbagetrukket i vindues-/dørhullet. 22

23 BESTEMMELSER - Alle vinduer skal være af træ og skal udformes som en- eller torammede, krydssprossede vinduer, alternativt som dannebrogsvinduer. Mindre vinduer kan være metal (støbejern). - Alle døre skal være af træ og må ikke være med store glaspartier. Hver enkelt rude må have en maksimal størrelse af 0,1 m 2, og der må maksimalt være i alt 0,5 m 2 vinduesareal pr. dør, placeret i den øverste halvdel af døren. - Størrelsen på det enkelte vindue må ikke overstige 120 x 120 cm. Bredden på døre må ikke overstige 120 cm. - Skorstene skal være murede og placeret i kip. - er må ikke etableres vinduer direkte i tagfladen. - Kviste i tagfladen kan alene udføres som tagskægskviste i gavle eller som rundbuede kviste i tagfladen. Kviste over indgangsdøre kan udføres som rundbuede tagskægskviste. Kviste må ikke udføres med mere end ét vindue i hver kvist. Tagskægskvist i gavl Rundbuet kvist i tagflade Rundbuet tagskægskvist over dør 6.5. For eksisterende bebyggelse i hele lokalplanområdet gælder: - Bygningssider i træ må kun males i de farver, der er angivet i bilaget i nærværende lokalplan. Pudset/malet murværk må alene fremstå i sart grå eller svensk rød. - er kan anvendes kontrastfarver på mindre bygningsdele som døre, vinduer, stern, udhæng og lignende. Valg af kontrastfarve skal være i overensstemmelse med bilaget. - I delområde 1 skal alle bygningernes tage udføres som saddeltage med en vinkel mellem 15 og 30 grader og beklædes med mørke ikke-reflekterende materialer. I delområde 2 skal alle bygningernes tage udføres som saddeltage med en vinkel mellem 45 og 55 og tækkes med strå. - er må kun etableres op til 6 m 2 vinduesflader i taget. Vinduer i tagfladen må dog enkeltvis max. være 1,5 m 2. - er må ikke etableres glaskarnapper eller udestuer. er må dog etableres et større sammenhængende glasparti på op til 20 m 2 i facade eller gavl og kun med udbredelse på én enkelt facade i bygningen. Glaspartiet må ikke danne reflekser, der kan være til gene for omgivelserne. 23

24 BESTEMMELSER 7. UBEBYGGEE AREALER, BEPLANTNING OG HEGN Ubebyggede arealer skal henligge med den naturlige egnstypiske vegetation og kun mindre arealer må beplantes, tilsås eller befæstes Hegn i skel må kun opføres som levende hegn. Levende hegn må kun etableres med planter, der hører naturligt til i området Uanset bestemmelsen i 7.1 skal der langs den sydlige afgrænsning af den nuværende matr. nr Kirkeby etableres et plantebælte med en beplantning af træer og buske, som skal tilplantes og opretholdes i en bredde af mindst 5 m, se kortbilag er må kun etableres raftehegn og lignende i op til 1,50 m s højde i umiddelbar tilknytning til bygningerne er må ikke foretages terrænreguleringer, bortset fra tilfælde nævnt i e ubebyggede arealer må ikke benyttes til oplag eller til henstilling af både, uindregistrerede campingvogne, uindregistrerede køretøjer eller lignende Afskærmning af dagrenovations containere skal udføres af træ eller beplantning. Afskærmning må kun behandles med facadefarver iht. bilaget. 8. VEJE, STIER OG PARKERING Adgang til lokalplanområdet sker fra Helmusager, Langdalsvej og Sønderstrandvej Helmusager, Langdalsvej og Sønderstrandvej er alle kommuneveje. Alle øvrige veje i lokalplanområdet er private fællesveje og skal opretholdes og vedligeholdes efter reglerne i Privatvejsloven. Nye interne veje og stier skal ligeledes være private fællesveje I forbindelse med udstykning i området skal der etableres interne veje og stier i princippet som vist på kortbilag 3. Alle veje skal udlægges i en bredde af 8 m og anlægges og opretholdes i en befæstet bredde på min. 5 m. Stier skal udlægges i en bredde på 3 meter og anlægges og opretholdes i en befæstet bredde på min. 2 m er tillades kun én overkørsel til den enkelte ejendom. 9. TEKNISKE ANLÆG Alle ledninger skal udføres som jordkabler Antenner, paraboler og lignende må ikke i størrelse, ydre fremtræden og placering på bygninger virke visuelt skæmmende. 24

25 BESTEMMELSER 10. GRUNEJERFORENING Senest ved lokalplanens endelige vedtagelse skal der oprettes en grundejerforening for matr. nr Kirkeby, Rømø, samt de parceller, der udstykkes herfra. er vil være medlemspligt for samtlige ejere af de pågældende grunde Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af interne veje og stier samt vedligehold af plantebælterne, der afgrænser grundejerforeningens virkeområde Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Skærbæk Kommune Pligten til oprettelse af en grundejerforening vil blive anset for opfyldt, såfremt samtlige de pågældende grundejere opnår medlemskab i Vestergård Grundejerforening. 11. OPHÆVELSE AF SERVITUTTER. Følgende servitutbestemmelser ophæves: Tinglyst den 20. juli 1963 på matr. nr. 730, 731, 840, 841, 842, 843, 844, 845, 846, 848, 849, 850, 851, 852, 853, 854, 855, 856, 857, 858, 859, 860, 861, 862, 1090, 1091, 1092, 1093, 1094, 1095, 1096, 1097, 1098, , 1101, 1102, 1103, 1104, 1105, 1152, 1157, 1158, 1159, 1160, 1161, 1162, 1163, 1164, 1165, 1166, 1167, 1168, 1169, 1170, 1227, 1228, 1229, 1230, 1232, 1233, 1262, 1418 og 1419 Kirkeby, Rømø, om forpligtelse til at efterleve bygningsmyndighedens anvisninger med hensyn til bygningers ydre udformning. Påtaleret har Skærbæk Kommune Tinglyst den 14. februar 1963 på matr. 775, 801, 803, 804, 805, 806, 807, 808, 809, 810, 811, 812, 813, 814, 815, 816, 817, 818, 819, 820, 821, 822, 823, 824, 825, 839, 840, 841, 842, 843, 844, 845, 846, 847, 848, 849, 850, 851, 852, 853, 854, 855, 856, 857, 858, 859, 860, 861, 862, 870, 871, 872, 873, 874, 875, 876, 877, 878, 879, 880, 932, 933, 934, 935, 1018, 1019, 1020, 1021, 1022, 1023, 1109, 1110, 1111, 1586, 1587, 1679 og 1895 Kirkeby, Rømø, vedrørende minimums grundstørrelse, forbud mod hegn i skel samt forbud mod etablering af butikker m.m. Påtaleret har Skærbæk Kommune Tinglyst den 23. september 1966 på matr. nr. 992 Kirkeby, Rømø, tinglyst den 13. maj 1967på matr. nr. 1061, 1064, 1068, 1071 og 1074 Kirkeby, Rømø, tinglyst 22. maj 1967 på matr. nr og 1069 Kirkeby, Rømø, tinglyst den 25. maj 1967 på matr. nr Kirkeby, Rømø, om at hegn alene må opføres som levende hegn. Påtaleret har Palle Thomsen Tinglyst den 17. marts 1977 på matr. nr Kirkeby, Rømø, om mulighed for at opføre udsalgssted. Påtaleret har Skærbæk Kommune Tinglyst den 28. oktober 1964 på matr. nr og 1262 Kirkeby, Rømø, vedrørende Byudviklingsplan. Påtaleret har Skærbæk Kommune. 25