LOKALPLAN NR Sommerhusområdet Kromose, Rømø SKÆRBÆK KOMMUNE

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 703 Sommerhusområdet Kromose, Rømø SKÆRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING OKTOBER 2006

2 VEJLENING Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastsætter bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte, at udarbejde et lokalplanforslag. Efter planloven skal Byrådet udarbejde en lokalplan: inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer Byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er beskrevet i lokalplanen. Læsevejledning. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelser. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet. Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning og lovgivning beskrives også. Lokalplanbestemmelserne er bindende og tinglyses på de ejendomme, lokalplanen omfatter. Yderligere oplysninger: Skærbæk Kommune Teknisk Forvaltning Storegade Skærbæk Tlf.:

3 INHOL REEGØRELSE 5 LOKALPLANENS BAGGRUN OG FORMÅL. 5 LOKALPLANOMRÅET. 6 LOKALPLANOMRÅETS OMGIVELSER. 7 LOKALPLANENS INHOL. 7 LOKALPLANENS SAMMENHÆNG ME ANEN PLANLÆGNING. 12 MILJØVURERING AF LOKALPLANEN. 17 TILLAELSE FRA ANEN MYNIGHE. 18 LOKALPLANENS BESTEMMELSER LOKALPLANENS FORMÅL OMRÅETS AFGRÆNSNING, OPELING OG ZONESTATUS OMRÅETS ANVENELSE USTYKNINGER BEVARING AF BEBYGGELSE BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING BEBYGGELSENS YRE FREMTRÆEN UBEBYGGEE AREALER, BEPLANTNING OG HEGN VEJE, STIER OG PARKERING TEKNISKE ANLÆG GRUNEJERFORENING OPHÆVELSE AF SERVITUTTER OPHÆVELSE AF BYPLANVETÆGT. 28 VETAGELSE. 29 OFFENTLIG HØRING. 29 BILAG 31 FARVER. 31 SERVITUT REEGØRELSE. 32 VISUALISERINGER AF FREMTIIG BEBYGGELSE 35 BEVARINGSVÆRIGE BYGNINGER 38 KORTBILAG KORTBILAG 1: MATRIKELKORT - OMRÅEAFGRÆNSNING KORTBILAG 2: GRUNKORT - BININGER KORTBILAG 3: PRINCIPSKITSE FOR FREMTIIGE FORHOL KORTBILAG 4: BEVARINGSVÆRIGE BYGNINGER KORTBILAG 5: TERRÆNKOTER KORTBILAG 6: GRUNEJERFORENINGER 3

4 4

5 REEGØRELSE LOKALPLAN- OMRÅE N Oversigtskort. Ej målfast. REEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUN OG FORMÅL. Nærværende lokalplan har til formål at forbedre plangrundlaget for sommerhusområdet Kromose på Rømø. er blev fastlagt planbestemmelser for området i 1967, hvor Byplanvedtægt nr. 9 blev godkendt. Nogle af bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 9 betragtes i dag som forældede, f.eks. at træbeklædte facader skal behandles med farveløs, brun eller sort imprægneringsvæske. 5

6 REEGØRELSE Skærbæk Kommune modtager mange henvendelser og ansøgninger om dispensation fra bestemmelserne. I andre tilfælde er byplanvedtægtens bestemmelser blevet tilsidesat uden samtykke fra Kommunen. Området bærer derfor præg af, at der gennem årene er opført mange forskellige typer af sommerhuse med et meget varierende udseende. Blandt andet er det i dag tilladt at bygge både med lav og høj taghældning og en del forskellige tagmaterialer. Facader fremstår både i sten, puds og træ. Området er endnu ikke bebygget så tæt, at variationen får området til at virke arkitektonisk forvirrende, men der er risiko for, at sommerhusområdet bliver præget af en tilfældig, individuel udvikling. et har derfor været et længe næret ønske, at få lavet en ny lokalplan for området, hvor der én gang for alle bliver taget stilling til hvilke bestemmelser, der skal til for at sikre områdets mange kvaliteter, og på hvilke punkter, der kan ske en lempelse i forhold til bestemmelserne i den gældende byplanvedtægt. esuden udsendte Miljøministeriet i juni 2005 Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen, der muliggør en udvidelse af sommerhusområdet Kromose på i alt 19 nye sommerhusgrunde på et areal nordvest for det eksisterende sommerhusområde. På nuværende tidspunkt er det imidlertid kun de seks af disse grunde, der lokalplanlægges for, se kortbilag 3. Endelig udvides sommerhusområdet med nærværende lokalplan til også at omfatte 2 matrikler, der ligger umiddelbart nord for det eksisterende sommerhusområde. enne udvidelse sker i overensstemmelse med retningslinie i Regionplan Udarbejdelsen af nærværende lokalplan skal ses som et led i udarbejdelsen af nye lokalplaner for samtlige sommerhusområder på Rømø. Lokalplanen har til formål at forbedre grundlaget for en hensigtsmæssig styring af udviklingen i området og sikre en god sammenhæng mellem det eksisterende sommerhusområde og udvidelsen af dette. Målet er at værne om stedets kvalitet og sørge for, at udviklingen tilfører sommerhusområdet et bedre og mere sammenhængende helhedsindtryk, således at sommerhusområdet fastholdes som et attraktivt feriested. LOKALPLANOMRÅET. Lokalplanområdet er beliggende ved østkysten på den sydlige del af Rømø. Området omfatter et eksisterende sommerhusområde samt en udvidelse af dette mod nord. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på oversigtskortet side 5 samt på kortbilagene. Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 62,6 ha. Størstedelen af lokalplanområdet har allerede i dag status som sommerhusområde, men det er stadig langt fra fuldt udbygget. et skyldes, at en fond, en stiftelse og en familie hver især ejer store arealer, som de ikke ønsker at få bebygget. ertil kommer et par gårde med store grunde, der ikke er blevet udstykket, samt et antal nabokøbte grunde ledige grunde, der er købt ved siden af en bebygget grund for at sikre plads og udsigt. e arealer, der med nærværende lokalplan overføres til sommerhusområde, ligger i dag i landzone. Landskabet består dels af en lavning og dels af et lettere kuperet hedelandskab bevokset med nåletræer i skel. e matrikler, hvormed sommerhusområdet udvides mod nord, ligger i 6

7 REEGØRELSE umiddelbar forlængelse af det eksisterende sommerhusområde. Arealet ligger i dag ubenyttet hen, og den vestligste del er bevokset med krat og en ældre fyrretræsbeplantning. Mod nord, syd og øst afgrænses arealet af et registreret og beskyttet dige. Arealet, der vil kunne udstykkes til nye sommerhusgrunde. LOKALPLANOMRÅETS OMGIVELSER. Lokalplanområdet ligger på Rømøs østkyst mellem Havnebyvej og Vadehavet. Mellem lokalplanområdet og kysten mod Vadehavet ligger en stribe af hede- og strandengsarealer, der er omfattet af strandbeskyttelseslinien. Mod nord og vest grænser lokalplanområdet op til landbrugs- og hedearealer. Vest for området ligger Havnebyvej, og på den anden side af denne ligger Kirkeby Plantage. Mod syd og sydøst grænser området direkte op til store fredede arealer, bl.a. med hede og strandeng. LOKALPLANENS INHOL. Områdets anvendelse. Nærværende lokalplan udlægger hele området til sommerhusbebyggelse. et vil sige bebyggelse, der kun må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april 30. september og uden for dette tidsrum kun til kortere ferieophold, weekends og lignende. 7

8 REEGØRELSE Grundstørrelser. I den eksisterende byplanvedtægt er det fastlagt, at de enkelte grunde skal have en størrelse på min m 2. Bestemmelsen har to formål, dels den rent visuelle og dels et miljømæssigt. En større koncentration af bygninger vil medføre en belastning af grundvandet, idet bortledning af spildevand foregår ved nedsivning. Nærværende lokalplan ændrer derfor ikke på dette. Bevaringsværdige bygninger. Jævnfør Bygningsfredningsloven er en bygning bevaringsværdig, når den er udpeget som sådan i kommuneplanen eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan. et er således Byrådet, der beslutter, hvorvidt en bygning er bevaringsværdig. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende lokalplan har Skærbæk Kommune fået lavet en vurdering af de 5 tilbageværende huse i området, der er opført før er er tale om 4 ældre beboelsesejendomme fra og 1800-tallet samt et sommerhus opført i e enkelte bygningers bevaringsværdi fremkommer som en sammenfattende vurdering af følgende 5 delelementer: 1. Arkitektonisk værdi 2. Kulturhistorisk værdi 3. Miljømæssig værdi 4. Originalitet 5. Tilstand For hver vurdering tildeles der en karakter på en skala, der går fra 1 til 9, hvor 1 er det højeste. en samlede bevaringsværdi beregnes som et gennemsnit af karakteren for de 5 delelementer. Af lokalplanens bestemmelser fremgår det, at bygninger med en samlet bevaringsværdi til og med 5 udpeges som bevaringsværdige. Ved vurderingen har de 5 huse fået karakterer mellem 3 og 5, hvorfor de udpeges som bevaringsværdige med forbud mod nedrivning. Bilagene indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte bygninger, hvis beliggenhed desuden fremgår af kortbilag 4. Bygningernes størrelse og placering. en hidtil gældende byplanvedtægt indeholder bestemmelser om bygningers placering på de enkelte grunde. Ifølge byplanvedtægten skal bygninger placeres mindst 10 m fra naboskel, mens der mod veje og stier skal være 15 m til vejmidte. Nærværende lokalplan fastlægger, at der skal være mindst 10 meter til skel mod nabo, vej og sti, dog kan garager, udhuse og småbygninger placeres i en afstand af 5 m fra skel, såfremt de ikke er tækket med strå. Byplanvedtægten kræver også, at garager og udhuse sammenbygges med beboelsesbygningen. Nærværende lokalplan åbner mulighed for, at tilbygninger placeres i tilknytning til de eksisterende bygninger, men uden krav om en forbindelsesmur. 8

9 REEGØRELSE Byplanvedtægten foreskriver desuden, at ingen bygning må placeres på klit eller bakketop eller så nær ved en sådan, at mere end bygningens tag og skorsten rager op over toppen. enne bestemmelse er med til at sikre, at landskabets naturlige linier og terrænformer bevares, samt at naboerne ikke generes af indblik. Med nærværende lokalplan er ønsket at sikre en placering af fremtidig bebyggelse, der er ligeså respektfuldt placeret i forhold til landskabet som den eksisterende bebyggelse. Med en tilsvarende bestemmelse sikres derfor, at bygninger placeres så hensigtsmæssigt i naturen som muligt. e fleste af områdets sommerhuse ligger placeret imellem klitterne og skjules delvist af disse. Nærværende lokalplan tillader dog ændringer af terrænet, hvor dette sker af hensyn til sikring mod stormflod. Terrænet kan i disse tilfælde hæves så meget, at det bliver muligt at etablere gulvkote i kote 4,60 VR90. Nærværende lokalplan stiller krav om, at skrænter, der opstår som følge af terrænregulering, skal udformes, så de fremtræder som en naturlig del af landskabet. et anbefales desuden at sikre ny bebyggelse på byggeteknisk vis. Stormrådet kan nedsætte eller helt afvise erstatning i tilfælde, hvor bygninger er opført et sted, hvor der er særlig risiko for skader forårsaget af stormflod. Byplanvedtægten stiller krav om, at nye sommerhuse skal have en minimumstørrelse på 45 m 2. er er ikke angivet nogen maksimumstørrelse. et betyder, at byggelovens regler om, at en sommerhusgrund højst kan have en bebyggelsesprocent på 10, gælder. er er imidlertid ingen grænser for, hvor store sommerhusgrunde må være, og dermed hvor stort et sommerhus må bygges. For at undgå så store huse og den medfølgende meget intensive udnyttelse af sådanne huse, tillader nærværende lokalplan en maksimal sommerhusstørrelse på 150 m 2. 9

10 REEGØRELSE Bebyggelsens ydre fremtræden. e hidtil gældende bestemmelser i Byplanvedtægt nr. 9 fastlægger, at bygningers ydervægge skal opføres af røde teglsten, som pudset mur eller med træbeklædning. Pudsede ydermure skal fremtræde i hvidt eller rømørødt. Ydervægge af træ skal behandles med farveløs, brun eller sort imprægneringsvæske. isse bestemmelser skyldes et ønske om, at bebyggelsen ikke skal virke synlig i landskabet. Kravet til farver og overflader på murværk, er opstået som følge af ønsket om, at murede bygninger i arkitektonisk udtryk ligger tæt op ad traditionelle huse på Rømø. Mange af de murstenshuse, der er opført i sommerhusområdet de senere år, minder imidlertid meget om helårshuse og virker massive og dominerende i landskabet. For at styrke områdets karakter som sommerhusområde fastlægger nærværende lokalplan derfor, at ny bebyggelse kun må opføres med facader af træ eller som murstensbyggeri i stil med de traditionelle Rømø-huse. er åbnes mulighed for, at træfacaderne kan behandles med flere farver. er er fastlagt nogle helt eksakte farver, som fremover må anvendes på alle bygningsfacader i området. er må således fremover anvendes grønne farver i en nuance, der svarer til den bevoksning, der er i området. er må også anvendes sorte, brune, grå og blågrå nuancer. erudover må man anvende svensk rød. Bagerst i denne lokalplan findes der et bilag, hvor de nøjagtige farvenuancer er angivet. er er stor forskel på, hvor godt de forskellige facadefarver skiller sig ud ift. det omkringliggende landskab. Lokalplanens nye bestemmelser om farver og materialevalg tager således ikke udgangspunkt i, hvad der kan være pænt for den enkelte bygning. Bestemmelserne tager udgangspunkt i, at bebyggelsen som helhed er i harmoni med det omgivende landskab. Skærbæk Kommune har i en række tilfælde meddelt dispensationer til at anvende andre facadefarver end dem, der er fastlagt i Byplanvedtægt nr. 9. ispensationerne er givet på den betingelse, at facaden skal males om, hvis den anvendte farve ikke falder ind under bestemmelserne i en ny lokalplan for området. Hidtidige lovlige farvevalg kan fortsætte trods nye bestemmelser, men skal dog ved fremtidige farvebehandlinger bringes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. For sommerhuse med træfacader åbner nærværende lokalplan desuden mulighed for etablering af glaspartier i begrænset omfang. 10

11 REEGØRELSE For nyt sommerhusbyggeri i mursten opstiller lokalplanen en række særlige krav til den arkitektoniske udformning. Kravene tager udgangspunkt i arkitektoniske træk ved de gamle traditionelle Rømø-huse og har til formål at sikre, at nyt sommerhusbyggeri i mursten kommer til at afspejle den typiske traditionelle Rømø-stil. Ubebyggede arealer. en oprindelige byplanvedtægt foreskriver, at hegn mellem ejendommene kun må etableres som levende hegn. og må der opstilles raftehegn og lignende som læhegn i umiddelbar forbindelse med bebyggelsen. Nærværende lokalplan opretholder dette og opstiller endvidere bestemmelser om terrænregulering samt befæstning, beplantning og tilsåning. Princippet i lokalplanens bestemmelser er, at der skal ændres så lidt som muligt i det eksisterende landskab, da det netop er landskabet, der danner grundlag for sommerhusområdets kvalitet. I tilfælde af ændringer af terræn eller beplantning, skal dette ske med respekt for naturen og landskabet. Såfremt terrænet hæves, skal overgangen til de lavere beliggende omgivelser udformes, så den så vidt muligt får et naturligt landskabeligt udtryk, dvs. udformes som en naturligt varierende skrænt. Ved beplantning må der kun anvendes naturligt forekommende planter/græsarter. Beplantning og tilsåning skal understrege karakteren af feriehusbebyggelse i et naturområde. Ifølge renovationsvedtægten fremgår det, at hvor affaldscontaineres faste standplads er ved kørevej, skal der etableres en form for afskærmning, så containeren står beskyttet mod vind og vejr og ikke skæmmer i området. Renovationsvedtægtens bestemmelser optages i lokalplanens bestemmelser med en yderligere præcisering af afskærmningens ydre fremtræden. Lokalplanen indeholder også bestemmelser om placering af antenner/paraboler samt forbud mod henstilling af uindregistrerede campingvogne mv. forhold Adgang til lokalplanområdet sker fra Kromosevej og Østerhedevej, der begge er delvist kommuneveje, delvist private fællesveje. Alle øvrige veje i lokalplanområdet er private fællesveje. På baggrund af privatvejslovens 13 stk. 2 har Byrådet besluttet, at private fællesveje i kommunens sommerhusområder administreres efter privatvejslovens afsnit 3. Jævnfør 48 i privatvejsloven, må der ikke etableres nye overkørsler uden vejbestyrelsens tilladelse. Skærbæk Kommune er vejmyndighed. Grundejerforening. Områdets grundejerforeninger er vist på kortbilag 6. 11

12 REEGØRELSE en 13. maj 1978 blev Grundejerforeningen Kromose Nord stiftet. Grundejerforeningen omfatter alle sommerhusgrunde i den nordlige del af det eksisterende sommerhusområde, samt de 2 sommerhuse, der i dag er beliggende i landzone, men som med vedtagelsen af nærværende lokalplan overgår til sommerhusområdet. Grundejerforeningen har til formål at varetage fælles grundejerinteresser, herunder at sørge for vedligeholdelsen af de private fællesveje. en 10. oktober 1992 blev Grundejerforeningen Kromose Syd stiftet. Grundejerforeningen omfatter alle sommerhusgrunde i den sydlige del af det eksisterende sommerhusområde. Grundejerforeningen har til formål at varetage grundejernes interesser i området og i løsning af opgaver af almen karakter, herunder ren- og vedligeholdelse af de fælles veje. Foreningen kan endvidere etablere andre anlæg og indretninger til fælles nytte. For matr. nr og 1767 Kirkeby, Rømø, samt de parceller, der efter lokalplanens endelige vedtagelse udstykkes herfra, skal der senest ved lokalplanens endelige vedtagelse oprettes en grundejerforening, som skal have til at formål at etablere og vedligeholde interne veje og stier. er vil være medlemspligt for alle ejere af de pågældende ejendomme. Pligten til oprettelse af en grundejerforening vil blive anset for opfyldt, såfremt samtlige de pågældende grundejere opnår medlemskab i Grundejerforeningen Kromose Nord. LOKALPLANENS SAMMENHÆNG ME ANEN PLANLÆGNING. Internationale naturbeskyttelsesområder. I en afstand af m fra lokalplanområdet ligger det internationale naturbeskyttelsesområde, der udgøres af EF-habitatområde nr. 78 samt EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 65. Området er endvidere en del af Ramsarområde nr. 27. I medfør af 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om administration af de internationale naturbeskyttelsesområder skal planforslag, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, indeholde en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområder, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Et planforslag kan ikke endeligt vedtages, hvis vurderingen viser, at planens realisering: 1. vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, eller 2. vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levesteder for arterne, eller 3. kan medføre forstyrrelser, der har betydelig konsekvenser for de arter, området er udpeget for at beskytte. Sommerhusområdets eksistens har antagelig betydning for de naturtyper, levesteder og arter, som ligger til grund for udpegningen af beskyttelsesområderne, idet tilstedeværelsen af mennesker i området vil medføre forstyrrelser. 12

13 REEGØRELSE en eksisterende del af sommerhusområdet har hidtil været omfattet af en byplanvedtægt, der muliggør den aktuelle bebyggelse. I henhold til 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om administration af de internationale naturbeskyttelsesområder, er arealer, for hvilke der fandtes en eksisterende lokalplan på ikrafttrædelsestidspunktet for den første bekendtgørelse (1. november 1998) ikke omfattet af reglerne om konsekvensvurdering og regulering i det hele taget i forhold til områdets status som naturbeskyttelsesområde. I øvrigt åbner nærværende lokalplan ikke mulighed for etablering af yderligere sommerhuse inde i det eksisterende sommerhusområde, i forhold til det, der er fastlagt i den eksisterende byplanvedtægt. et er derfor kommunens vurdering, at lokalplanens bestemmelser ikke vil medføre et øget antal besøgende i det eksisterende sommerhusområde, end den hidtil gældende planlægning har muliggjort. og muliggør lokalplanen udstykning af 6 nye sommerhusgrunde på det areal, der udgør sommerhusområdets udvidelse. Skærbæk Kommune vurderer imidlertid, at disse vil være af meget begrænset betydning, set i sammenhæng med det eksisterende sommerhusområde. et er således kommunens vurdering, at lokalplanen ikke vil påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, idet lokalplanens bestemmelser alene vil medføre mulighed for en meget begrænset forøgelse af antallet af besøgende i området. Kystnærhedszonen. Lokalplanområdet ligger i kystnært område, idet hele Rømø er beliggende i kystnærhedszonen. For planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må planlægges for anlæg i landzonen, såfremt der er en planlægningsmæssige eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Af lovbemærkningerne til planlovens fremgår det imidlertid, at der skal vises særlige hensyn til øer, der er helt omfattet af kystnærhedszonen. Lokalplanens formål og indhold strider ikke imod planlovens intentioner for kystområder, idet lokalplanen alene omfatter et eksisterende sommerhusområde samt en, af Miljøministeriet godkendt, udvidelse af dette. I henhold til planlovens 16, stk. 3, skal den visuelle påvirkning af omgivelserne vurderes. Idet den eksisterende bebyggelsesstruktur og gældende bebyggelsesprocent fastholdes, vil nærværende lokalplan ikke ske yderligere visuel påvirkning af omgivelserne fra denne del af lokalplanområdet, i forhold til de muligheder Byplanvedtægt nr. 9 indeholdt. Set fra vandet eller kysten vil udvidelsen af sommerhusområdet være skjult bag de eksisterende sommerhuse. For at den nye bebyggelse ikke skal virke skæmmende for indblikket fra Havnebyvej, stiller nærværende lokalplan krav om, at bebyggelsen skal afskærmes af et plantebælte mod vest. e to sommerhusgrunde mod nordøst, der inddrages i sommerhusområdet i overensstemmelse med regionplanen, er allerede bebyggede. 13

14 REEGØRELSE er er udarbejdet visualiseringer af den fremtidige bebyggelse i den nye del af sommerhusområdet, se bilag. Visualiseringerne viser ny bebyggelse i lokalplanområdet set fra 2 forskellige steder på Havnebyvej. Naturbeskyttelsesloven. 3-områder. I lokalplanområdet findes et vandløb, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, se kortbilag 2. erudover findes der inden for området et par mindre arealer registreret som hede, beskyttet mod tilstandsændringer af naturbeskyttelseslovens 3, se kortbilag 2. et fremgår dog af 1 i Bekendtgørelse nr. 637 af 25. juni 2001 om beskyttede naturtyper, at hede, der den 1. juli 1992 lå i byzone eller sommerhusområde, kun er beskyttet mod tilstandsændringer til landbrugsformål. et betyder, at det kun er den del af hedearealerne, som inddrages i sommerhusområdet i forbindelse med vedtagelsen af nærværende lokalplan, der reelt er beskyttet mod tilstandsændringer - den del af hedearealerne, der ligger inden for det hidtil eksisterende sommerhusområde er således ikke reelt beskyttet. Sønderjyllands Amt gør desuden opmærksom på, at man har besigtiget det areal, der udgør sommerhusområdets udvidelse vest for A. M. Listsvej, og i den forbindelse har fundet, at en del af dette også burde registreres som beskyttet naturtype efter Naturbeskyttelseslovens 3. Amtet har imidlertid tidligere udtalt, at der ikke fandtes nogen naturtyper i det pågældende areal, der skulle registreres og beskyttes, og denne udtalelse er amtet bundet af indtil den 27. august Indtil denne dato er arealet således ikke beskyttet, men efterfølgende kan arealet imidlertid godt blive udpeget og beskyttet mod tilstandsændringer efter Naturbeskyttelseslovens regler. 15. Strandbeskyttelseslinie. Matr. nr. 234 og 608 er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinien. er må ikke foretages ændringer i tilstanden af disse arealer og der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. 19. Kirkebyggelinie. ele af lokalplanområdet er omfattet af kirkebyggelinie, der omfatter alle arealer, der ligger inden for en afstand af 300 m fra Rømø Kirke, se kortbilag 2. Inden for kirkebyggelinien må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m. Lokalplanen giver imidlertid ikke mulighed for opførelse af bebyggelse med en større højde end 8,5 m, hvorfor lokalplanen ikke strider imod naturbeskyttelseslovens 19. Museumsloven. Haderslev Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af området og vurderer på baggrund heraf, at der inden for dele af lokalplanområdet vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder under eventuelle anlægsarbejder. et drejer sig om nogle af de karakteristiske Rømø-haver, omgivet af diger og til dels nedgravede for at beskytte grøntsagerne. isse haver kan have en betydelig ælde og kan 14

15 REEGØRELSE rumme væsentlig viden om Rømø-boernes livsvilkår og ernæring i ældre tid. isse haver findes beliggende forskellige steder i lokalplanområdet. Samtidig er det i området mellem Østerhede og Tagholm, at der har befundet sig en eller flere af de middelalderlige gårde, der vides at have ligget i den sydlige del af Rømø, i nærheden af kirken og sandsynligvis med tilknytning til det middelalderlige Voldsted Borrebjerg. En af disse antages at have ligget i området ved Tagmose, dvs. det område, hvor det eksisterende sommerhusområde kan udvides mod nord. Sådanne fortidsminder vil være omfattet af museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). I det omfang disse berøres af anlægsarbejde, skal arbejdet indstilles, indtil en arkæologisk undersøgelse er gennemført. En konkret lokalisering af Rømø-haverne vil indebære en omhyggelig rekognoscering af området. I lokalplanområdet er der desuden registreret to diger, beskyttet mod tilstandsændringer efter Museumslovens 29a. Begge ligger i dag stort set langs matrikelskel, det ene øst for matr. nr. 315 og 316 og det andet rundt om det areal, der udgør sommerhusområdets udvidelse mod nordvest. Såfremt der sker udstykning efter principperne vist på kortbilag 3, vil der ske ændringer i det matrikelskel, det ene dige ligger ved. iget vil herefter ikke længere være beliggende direkte i skel men i stedet ligge ind over en byggegrund. et skal i den forbindelse understreges, at diget fortsat er omfattet af museumsloven, og at der derfor ikke må ske tilstandsændringer i dette uden forudgående dispensation fra Sønderjyllands Amt. Regionplanen. Lokalplanen er ikke i strid med Sønderjyllands Amts Regionplan En del af lokalplanområdet ligger inden for regionplanlagte arealer til sommerhusområder. erudover omfatter nærværende lokalplan også 2 matrikler, der ligger umiddelbart nordøst for det eksisterende sommerhusområde. enne udvidelse sker i overensstemmelse med retningslinie i Regionplan en resterende del af lokalplanområdet er omfattet af Miljøministeriets Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen af juni 2005, der også har status af regionplanlægning. I regionplanen er hele Rømø udpeget som værdifuldt kulturmiljø udfra den betragtning, at Rømø er en unik vadehavsø og øsamfund. Når der udarbejdes lokalplan indenfor et værdifuldt kulturmiljø, skal lokalplanbestemmelserne sikre bevaringsværdierne. Nærværende lokalplan har bl.a. til formål at sikre bevarelsen af en række tids- og egnstypiske bygninger af kulturhistorisk betydning. Lokalplanområdet er desuden en del af et større sammenhængende klitlandskab, der i regionplanen er udpeget som værdifuldt landskab. I områder, der er udpeget som værdifuldt landskab skal landskabshensynet tillægges stor vægt, og nybyggeri skal udformes og placeres under særlig hensyntagen til landskabet. et areal, der med vedtagelsen af nærværende lokalplan inddrages i sommerhusområdet, ligger i en hulning i det eksisterende sommerhusområde, og bebyggelsen har således karakter af huludfyldning. Lokalplanen indeholder forbud mod 15

16 REEGØRELSE terrænhævning, bortset fra hvor dette sker som sikring mod stormflod. Arealet ligger dog tilstrækkeligt højt i terrænet til, at det ikke vil være nødvendigt at hæve det af hensyn til stormflodsrisikoen. Lokalplanen foreskriver desuden, at de ubebyggede arealer skal henligge med den naturlige vegetation, og for at den nye bebyggelse ikke skal virke skæmmende for indblikket fra Havnebyvej, stilles der krav om, at bebyggelsen skal afskærmes af et plantebælte mod vest. Endelig er dele af lokalplanområdet udpeget som kirkelandskab. Inden for kirkelandskabet må der ikke opføres byggeri, der slører eller forringer indblikket til kirken. et er imidlertid en del af det eksisterende sommerhusområde, der er udpeget som kirkelandskab, og her medfører lokalplanen ikke væsentlige ændringer i forhold til. den hidtil gældende Byplanvedtægt nr. 9. Kommuneplanen. Lokalplanområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 7.S.3., der er udlagt til sommerhusbebyggelse samt rammeområde 8.L.1., det åbne land. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet lokalplanen udlægger hele området til sommerhusbebyggelse. er er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg, som overfører den del af rammeområde 8.L.1., der ligger inden for lokalplanområdet, til rammeområde 7.S.3. Hermed sikres den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Eksisterende byplanvedtægt. en 16. juni 1967 godkendte Boligministeriet Byplanvedtægt nr. 9 for Rømø Kommune omfattende sommerhusområde nr. 3, Kromose. Ved endelig vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves og aflyses Byplanvedtægt nr. 9. Tekniske anlæg. Vandforsyning sker fra Rømø Vandforsyning, som er et offentligt vandforsyningsselskab. Varmeforsyning foregår individuelt, da området ligger udenfor kollektiv varmeforsyningsområde. Miljøforhold. A. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af Skærbæk Kommunes Spildevandsplan Af planens statusdel fremgår det, at spildevand og overfladevand tilledes egne nedsivningsanlæg inden for den del af lokalplanområdet, der hidtil har været dækket af Byplanvedtægt nr. 9 (eksisterende sommerhusområde). Ved opførelse af ny boligbebyggelse i den udvidede del af sommerhusområdet, skal spildevand og overfladevand ligeledes tilledes egne nedsivningsanlæg. Kommunens spildevandsplan vil blive tilrettet i henhold til den aktuelle statusændring. 16

17 REEGØRELSE B. Grundvand Nogle enkelte delarealer i lokalplanområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplaner, der berører områder med særlige drikkevandsinteresser, skal ved fastlæggelse af lokalplanområdets anvendelse og indretning sikres en imødegåelse af grundvandsforurening. e pågældende arealer er imidlertid en del af det eksisterende sommerhusområde, hvor nærværende lokalplan ikke ændrer på arealanvendelsen. esuden er det igennem fastsættelse af bestemmelser omkring minimumsgrundstørrelser tilstræbt, at en realisering af planen ikke vil medføre en øget trussel for grundvandet. et anbefales desuden områdets grundejerforeninger at optage forbud mod brug af sprøjtemidler i foreningsvedtægterne C. Jordforurening er er ikke tinglyst eller registreret affaldsdepoter eller andre former for jordforurening inden for lokalplanområdet. Såfremt der under anlægsarbejdet konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet straks standses og kommunen underrettes. MILJØVURERING AF LOKALPLANEN. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der i forbindelse med tilvejebringelse af lokalplanforslag foretages en vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. Hvis planforslaget antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal afgørelsen, med begrundelse herfor, offentliggøres med oplysning om, at afgørelsen kan påklages. Ikke obligatorisk omfattet af kravet om miljøvurdering. Skærbæk Kommune vurderede, at lokalplanforslaget ikke obligatorisk var omfattet af kravet om miljøvurdering, idet lokalplanen ikke åbner mulighed for etablering af projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Selvom et internationalt naturbeskyttelsesområde er beliggende i en afstand af m fra lokalplanområdet, mente kommunen heller ikke, at lokalplanforslaget udløste kravet om en miljøvurdering som følge af, at planen skulle påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt (lovens 3, stk. 1, nr. 2). Se i øvrigt afsnittet om internationale naturbeskyttelsesområder s Screening. a lokalplanen efter kommunens vurdering ikke obligatorisk var omfattet af kravet om miljøvurdering, foretog kommunen en vurdering af, om lokalplanen i øvrigt kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen blev foretaget på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2. 17

18 REEGØRELSE et var kommunens vurdering, at screeningen viste, at der ikke indenfor lokalplanområdet eller i umiddelbar tilknytning hertil findes natur- eller miljømæssige forhold, der kan påvirkes væsentligt som følge af lokalplanens realisering. enne vurdering blev sendt i høring ved Sønderjyllands Amt og Kystdirektoratet. Sønderjyllands Amt havde nogle supplerende oplysninger om jord- og stendiger samt kirkebyggelinien og fandt desuden, at risikoen for oversvømmelse af sommerhusområdet burde undersøges nærmere. et var imidlertid Skærbæk Kommunes vurdering, at lokalplanen imødegår risikoen for oversvømmelse ved stormflod ved at tillade hævning af terrænet som anbefalet af Kystdirektoratet. Kystdirektoratet havde ingen bemærkninger til kommunens screeningsafgørelse. Skærbæk Kommune fastholdt beslutningen om ikke at udarbejde en miljøvurdering. enne afgørelse efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer er ikke blevet påklaget. TILLAELSE FRA ANEN MYNIGHE. Ophævelse af landbrugspligt. Matr. nr. 17a, 17b, 20, 1677, 1766, 1767, 1767 og 1972, Kirkeby, er omfattet af landbrugspligt, jf. landbrugslovens 2. et fremgår af landbrugslovens 11, stk. 2, at ingen del af en landbrugsejendom må tages i brug til ikke-jordbrugsmæssige formål, medmindre en sådan anvendelse er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om planlægning eller lov om råstoffer. et gælder således generelt, at hvis der gives tilladelse efter planloven til en ikkejordbrugsmæssig anvendelse af en landbrugsejendom eller del af en landbrugsejendom, vil anvendelsen til det pågældende formål uden videre kunne ske efter landbrugsloven. Landbrugspligten hviler altid på en ejendom i dens helhed. Såfremt landbrugspligten kun ønskes ophævet for en del af ejendommen, skal det pågældende areal udstykkes til en selvstændig ejendom. Registreret vandløb iht. naturbeskyttelseslovens 3. er må ikke foretages ændringer af tilstanden af registrerede vandløb, se kortbilag 2, uden forudgående dispensation fra Sønderjyllands Amt (efter 1. januar 2007 i stedet fra Tønder Kommune). Registreret hede iht. naturbeskyttelseslovens 3. er må ikke foretages ændringer af tilstanden af registrerede hedearealer, se kortbilag 2, uden forudgående dispensation fra Sønderjyllands Amt (efter 1. januar 2007 i stedet fra Tønder Kommune). ette gælder dog kun hedearealer, der er overført til sommerhusområde efter 1. juli 1992, og undtaget er altså de hedearealer, der hidtil har været omfattet af Byplanvedtægt nr

19 REEGØRELSE Beskyttede diger. er må ikke foretages ændringer af tilstanden af registrerede diger, se kortbilag 2, uden forudgående dispensation fra Sønderjyllands Amt (efter 1. januar 2007 i stedet fra Tønder Kommune). Naturafdelingen ved Sønderjyllands Amt har meddelt, at der ved en konkret ansøgning kan forventes meddelt dispensation til digegennembrud i forbindelse med etablering af vejadgang til den nye del af sommerhusområdet. Strandbeskyttelseslinie. ele af lokalplanområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinien. er må ikke foretages ændringer af arealet uden forudgående dispensation fra Sønderjyllands Amt (efter 1. januar 2007 i stedet fra Skov- og Naturstyrelsen). Okkerpotentiel område. En del af lokalplanområdet ligger i et område, der er udpeget som okkerpotentiel. Okkerpotentielle områder er lavtliggende arealer, hvorfra der er særlig risiko for udvaskning af okker til vandløb og søer. Okker er skadelig for dyre- og plantelivet. Okker dannes ved iltning af jernforbindelser i jordlagene, f.eks. når grundvandsstanden sænkes. et betyder, at der ikke må udgrøftes og drænes, før der er givet tilladelse fra Sønderjyllands Amt (efter 1. januar 2007 i stedet fra Tønder Kommune). Ved udgrøftning og dræning forstås enhver aktivitet hvorved grundvandsstanden ændres. 19

20 REEGØRELSE 20

21 BESTEMMELSER SKÆRBÆK KOMMUNE LOKALPLAN NR. 703 Sommerhusområdet Kromose I henhold til bestemmelserne i kapitel 5 i lov om planlægning, lov nr. 388 af 6. juni 1991 jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, fastsættes herved bestemmelser for det i 2 nævnte område. LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. LOKALPLANENS FORMÅL. Lokalplanen har til formål: - at revurdere de eksisterende bestemmelser for området, - at udvide det eksisterende sommerhusområde, - at sikre en høj kvalitet i hele sommerhusområdet. 2. OMRÅETS AFGRÆNSNING, OPELING OG ZONESTATUS Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilagene og omfatter matrikelnumrene 11, 17a, 17b, 20, 102, 308, 317, 318, 404, 578, 600, 608, 661, 662, 680, 703a, 703b, 703c, 703d, 703e, 703f, 703g, 703h, 706, 707, 708, 709, 710, 711, 712, 713, 714, 715, 716, 717, 744, 766, 767, 768, 769, 789, 798, 830, 881, 882, 884, 930, 960, 961, 962, 1000, 1001, 1002, 1003, 1004, 1005, 1007, 1008, 1009, 1010, 1011, 1012, 1013, 1014, 1015, 1016, 1017, 1042, 1043, 1049, 1053, 1078, 1079, 1082, 1083, 1086, 1087, 1121, 1122, 1123, 1151, 1226, 1252, 1271, 1272, 1273, 1274, 1344, 1346, 1347, 1355, 1358, 1359, 1360, 1363, 1385, 1386, 1387, 1390, 1391, 1392, 1398, 1406, 1407, 1408, 1409, 1410, 1411, 1412, 1416, 1421, 1460, 1463, 1467, 1468, 1485, 1494, 1511, 1512, 1516, 1517, 1518, 1519, 1520, 1521, 1538, 1539, 1576, 1582, 1583, 1584, 1589, 1590, 1591, 1592, 1593, 1594, 1598, 1599, 1600, 1601, 1602, 1603, 1604, 1619, 1620, 1628, 1636, 1637, 1638, 1639, 1640, 1641, 1642, 1644, 1645, 1646, 1647, 1650, 1651, 1653, 1654, 1657, 1658, 1670, 1677, 1731, 1733, 1798, 1811, 1882, 1923, 1926, 1964, 1965, 1966, 1970, 1972 Kirkeby, Rømø, matrikelnumrene 60, 315, 316, 520 og 1239 Kongsmark, Rømø, dele af matr. nr. 234, 997, 1585, 1672, 1766, 1767, 1791, 1931 og 1967 Kirkeby, Rømø, og en del af matr. nr. 5 Kongsmark, Rømø, samt alle parceller, der efter den 19. juli 2005 udstykkes fra ovennævnte ejendomme Lokalplanområdet er beliggende dels i sommerhusområde, dels i landzone. Ved endelig vedtagelse af lokalplanen overføres den del af området, der ligger i landzone, til sommerhusområde. 21

22 BESTEMMELSER 3. OMRÅETS ANVENELSE Lokalplanområdet må kun anvendes til sommerhusbebyggelse. et vil sige bebyggelse, der kun må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april 30. september og uden for dette tidsrum kun til kortere ferieophold, weekends og lignende. 4. USTYKNINGER Udstykninger skal være i overensstemmelse med de på kortbilaget viste retningsgivende grundgrænser er må ikke udstykkes grunde mindre end m 2 (ekskl. vejareal). 5. BEVARING AF BEBYGGELSE Bygninger, der på kortbilag 4 er markeret med høj bevaringsværdi, må ikke nedrives Ombygninger, renoveringer eller facadeændringer af de bevaringsværdige bygninger skal udføres med respekt for den oprindelig byggeskik og må ikke ske uden Skærbæk Kommunes særlige tilladelse. Bygningselementer, der er i overensstemmelse med den oprindelige byggestil, skal bevares ved vedligeholdelse, istandsættelse og udskiftning. 6. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING På hver selvstændig matrikuleret ejendom må der kun opføres ét enkelt beboelseshus, én garage/carport, ét udhus samt én småbygning Hvert beboelseshus må maksimalt opføres med et samlet bruttoetageareal på 150 m 2. Garage/carport/udhus må samlet maksimalt være 35 m 2, mens småbygninger skal være under 10 m Garager og udhuse m.v. må placeres højst 5 meter fra beboelseshuset Beboelsesbygninger skal placeres mindst 10 meter fra skel mod nabo, vej og sti. Småbygninger, garager og udhuse kan placeres indtil 5 meter fra skel mod nabo, vej og sti, såfremt de ikke er tækket med strå Bygninger skal placeres med respekt for landskabet, således at de ikke virker dominerende i forhold til omgivelserne. vs. at de så vidt muligt ikke må placeres på særligt højtliggende terræn Hvor det efter en konkret vurdering, foretaget af kommunen, findes nødvendigt af hensyn til sikring mod stormflod, må terrænet hæves så meget, at bygningerne kan etableres med en gulvkote på 4,60 VR90. Hvis terrænet hæves i forbindelse med et byggeri, skal terrænet i en afstand af 5 m fra bygningen opfyldes til mindst 30 cm under overkant sokkel. 22

23 BESTEMMELSER 6.7. For nyt murstensbyggeri med stråtækt tag (jf. 7.3) gælder, at beboelseshusenes bredde ikke må være under 6 m eller over 8 m For nyt murstensbyggeri med stråtækt tag (jf. 7.3) gælder, at forholdet [husets højde : husets bredde] skal være mellem 1:1,1 og 1:1, Bygningerne må højst opføres med 1 etage med udnyttelig tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige hhv. 6 m for ny bebyggelse i træ og 7,25 m for nyt murstensbyggeri med stråtækt tag. Bygningshøjden måles fra niveauplan jf. Bygningsreglementet Facadehøjden må for stråtækt byggeri ikke overstige 2,5 m, målt fra terræn til underkant af tagskæg. For træbygninger med andet tagmateriale må facadehøjden ikke være over 2,75 m målt fra terræn til skæring mellem udvendig side af facade og tagflade. Maksimal facadehøjde for stråtækt byggeri 7. BEBYGGELSENS YRE FREMTRÆEN For ny bebyggelse i området gælder, at bygningernes ydervægge skal udføres enten af træ eller som murstensbyggeri i stil med de traditionelle Rømø-huse. Eksisterende bebyggelse kan udvides med de facadematerialer, som den eksisterende bebyggelse har For ny bebyggelse i træ gælder: - Bygningssider må kun males i de farver, der er angivet i bilaget i nærværende lokalplan. - er kan anvendes kontrastfarver på mindre bygningsdele som døre, vinduer, stern, udhæng og lignende. Valg af kontrastfarve skal være i overensstemmelse med bilaget. - Alle bygningernes tage skal udføres som saddeltage med en vinkel mellem 15 og 30 grader eller mellem 45 og 55. Alle tage skal beklædes med mørke ikkereflekterende materialer. Kun tage med en vinkel mellem 45 og 55 må tækkes med strå. Inden for den enkelte ejendom skal den valgte taghældning og tagdækningsmateriale være ens for ny bebyggelse. - er må kun etableres op til 6 m 2 vinduesflader i taget. Vinduer i tagfladen må dog enkeltvis max. være 1,5 m 2. - er må ikke etableres glaskarnapper eller udestuer. er må dog etableres et større sammenhængende glasparti på op til 20 m 2 i facade eller gavl og kun med udbredelse på én enkelt facade i bygningen. Glaspartiet må ikke danne reflekser, der kan være til gene for omgivelserne. 23

24 BESTEMMELSER 7.3. For nyt murstensbyggeri gælder: - Bygninger må alene opføres som længehuse. - Ydervægge skal fremstå som blank mur eller pudset murværk malet svensk rød jf. bilaget vedr. farver. Ved byggeri i blank mur skal der anvendes blødstrøgne sten, ikke glatte maskinstrøgne sten. Facaderne skal opføres med traditionelt skifte og forbandt. Fugerne skal udføres i lys mørtel og må ikke være tilbageliggende. - er kan anvendes kontrastfarver på mindre bygningsdele som døre og vinduer. Valg af kontrastfarve skal være i overensstemmelse med bilaget i nærværende lokalplan. Vinduer må tillige males hvide. - Tage skal udføres som stråtækt saddeltag med en vinkel mellem 45 og 49, evt. med afvalmning. En eventuel afvalmning skal dække mellem 2/3-3/4 af gavltrekanten. - Husene skal udføres med muret gesims, og stråtaget bindes direkte på gesimsen, uden udhængsspær. Udhæng større end stråtagets tykkelse må ikke forekomme. Stråtag bundet til gesims Stråtag med udhængsspær ikke tilladt - Vinduer og døre skal udføres som murhuller adskilt af murpiller og må monteres maksimalt 5 cm tilbagetrukket i vindues-/dørhullet. - Alle vinduer skal være af træ og skal udformes som en- eller torammede, krydssprossede vinduer, alternativt som dannebrogsvinduer. Mindre vinduer kan være metal (støbejern). - Alle døre skal være af træ og må ikke være med store glaspartier. Hver enkelt rude må have en maksimal størrelse af 0,1 m 2, og der må maksimalt være i alt 0,5 m 2 vinduesareal pr. dør, placeret i den øverste halvdel af døren. - Størrelsen på det enkelte vindue må ikke overstige 120 x 120 cm. Bredden på døre må ikke overstige 120 cm. - Skorstene skal være murede og placeret i kip. - er må ikke etableres vinduer direkte i tagfladen. 24

25 BESTEMMELSER - Kviste i tagfladen kan alene udføres som tagskægskviste i gavle eller som rundbuede kviste i tagfladen. Kviste over indgangsdøre kan udføres som rundbuede tagskægskviste. Kviste må ikke udføres med mere end ét vindue i hver kvist. Tagskægskvist i gavl Rundbuet kvist i tagflade Rundbuet tagskægskvist over dør 7.4. For bygninger udpeget som bevaringsværdige efter lokalplanens 5 gælder: - Mindre bygningsdele må males i de farver, der er angivet i bilaget i nærværende lokalplan. samt i de farver, bygningerne oprindelig har haft For eksisterende bebyggelse gælder: - Bygningssider i træ må kun males i de farver, der er angivet i bilaget i nærværende lokalplan. Pudset murværk må alene fremstå i sart grå eller svensk rød. - er kan anvendes kontrastfarver på mindre bygningsdele som døre, vinduer, stern, udhæng og lignende. Valg af kontrastfarve skal være i overensstemmelse med bilaget. - Alle bygningernes tage skal udføres som saddeltage med en vinkel mellem 15 og 30 grader eller mellem 45 og 55. Alle tage skal beklædes med mørke ikkereflekterende materialer. Kun tage med en vinkel mellem 45 og 55 må tækkes med strå. - er må kun etableres op til 6 m 2 vinduesflader i taget. Vinduer i tagfladen må dog enkeltvis max. være 1,5 m 2. - er må ikke etableres glaskarnapper eller udestuer. er må dog etableres et større sammenhængende glasparti på op til 20 m 2 i facade eller gavl og kun med udbredelse på én enkelt facade i bygningen. Glaspartiet må ikke danne reflekser, der kan være til gene for omgivelserne Udover bestemmelserne i gælder særligt for matr. nr. 608, 1582, 1583, 1584, 1585 og 1636 Kirkeby og de parceller, der efter lokalplanens endelige vedtagelse måtte blive udstykket herfra, at alle tage skal udføres som saddeltage med en vinkel mellem 45 og 55 og tækkes med rør eller strå. 25

26 BESTEMMELSER 8. UBEBYGGEE AREALER, BEPLANTNING OG HEGN Ubebyggede arealer skal henligge med den naturlige egnstypiske vegetation og kun mindre arealer må beplantes, tilsås eller befæstes Hegn i skel må kun opføres som levende hegn. Levende hegn må kun etableres med planter, der hører naturligt til i området er må kun etableres raftehegn og lignende i op til 1,50 m s højde i umiddelbar tilknytning til bygningerne er må ikke foretages terrænreguleringer, bortset fra tilfælde nævnt i Skrænter, der opstår som følge af terrænregulering efter 6.6, skal udformes, så de fremtræder som en naturlig del af landskabet e ubebyggede arealer må ikke benyttes til oplag eller til henstilling af både, uindregistrerede campingvogne, uindregistrerede køretøjer eller lignende Afskærmning af dagrenovations containere skal udføres af træ eller beplantning. Afskærmning må kun behandles med facadefarver iht. bilaget er må ikke ske ændringer i tilstanden af de diger, der er omfattet af Museumslovens 29a. 9. VEJE, STIER OG PARKERING Adgang til lokalplanområdet sker fra Kromosevej og Østerhedevej Kromosevej og Østerhedevej er begge dels kommuneveje dels private fællesveje. Alle øvrige eksisterende veje i lokalplanområdet er private fællesveje, der skal opretholdes og vedligeholdes efter reglerne i Privatvejsloven. Nye interne veje skal ligeledes være private fællesveje er skal udlægges areal til følgende veje med retning og beliggenhed i princippet som vist på kortbilag 3. stykket A1-A2 skal udlægges i en bredde på min. 10 m. stykkerne 1-2, I1-I2-I3, I4-I5, I2-I6, J1-J2-J3, J2-J4, L1-L2-L3, N1-N2-N3, N2-N6-N7, P1-P2 og Q2-Q3 skal udlægges i en bredde på min. 8 m. stykkerne F1-F2, G1-G2 og H1-H2 skal udlægges i en bredde på min. 7 m. stykkerne L2-L4 og N5-N3-N4 skal udlægges i en bredde på min. 6 m. stykkerne N6-N8 og Q1-Q2 skal udlægges i en bredde på min. 5 m. stykket C1-C3 og stien S5-S6 skal udlægges i en bredde på min. 3 m. Stierne S1-S2 og S3-S4 skal udlægges i en bredde på min. 2 m stykkerne I2-I6 og Q1-Q2-Q3 skal anlægges og opretholdes i en befæstet bredde på min. 5 m. 26

27 BESTEMMELSER 9.5. stykkerne B1-B2-B3-B4, B2-B5, B3-B6, C1-C2, E1-E2, I3-I4, K1-K2, M1-M2 og O1-O2 skal opretholdes som de er optaget på matrikelkortet er tillades kun én overkørsel til den enkelte ejendom. 10. TEKNISKE ANLÆG Alle ledninger skal udføres som jordkabler Antenner, paraboler og lignende må ikke i størrelse, ydre fremtræden og placering på bygninger virke visuelt skæmmende. 11. GRUNEJERFORENING Senest ved lokalplanens endelige vedtagelse skal der oprettes en grundejerforening for matr. nr og 1767 Kirkeby, Rømø, og de parceller, der efter lokalplanens endelige vedtagelse udstykkes herfra. er vil være medlemspligt for samtlige ejere af de pågældende ejendomme Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af interne veje og stier i delområdet, samt vedligehold af læbeplantningen langs den vestlige afgrænsning af den nuværende matr. nr Kirkeby Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Skærbæk Kommune Pligten til oprettelse af en grundejerforening vil blive anset for opfyldt, såfremt samtlige de pågældende grundejere opnår medlemskab i Grundejerforeningen Kromose Nord. 12. OPHÆVELSE AF SERVITUTTER. Følgende servitutbestemmelser ophæves: Tinglyst den 22. marts 1952 på matr. nr. 578 Kirkeby, Rømø, tinglyst den 18. april 1955 på matr. nr Kirkeby, Rømø, tinglyst den 2. juli 1956 på matr. nr. 315 Kongsmark, Rømø, tinglyst den 16. april 1960 på matr. nr. 316 Kongsmark, Rømø, tinglyst den 27. oktober 1961 på matr. nr. 716 Kirkeby, Rømø, tinglyst den 10. november 1961 på matr. nr. 767 og 768 Kirkeby, Rømø, tinglyst den 7. marts 1962 på matr. nr. 707, 708, 709 og 710 Kirkeby, Rømø, tinglyst den 26. juni 1962 på matr. nr. 714 Kirkeby, Rømø, tinglyst den 17. april 1963 på matr. nr Kirkeby, Rømø, om at bygninger kun må anvendes til beboelse i tidsrummet 1. april 30. september. Påtaleret har Rømø Sogneråd (Skærbæk Kommune) Tinglyst den 16. marts 1988 på matr. 608, 1079, 1582, 1583, 1584, 1594, 1923, 1926 og 1931 Kirkeby, Rømø, vedrørende ændring af Byplanvedtægt nr. 9 med hensyn til udstykning og udlægning af nye veje. Påtaleret har Skærbæk Kommune. 27