Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016
|
|
- Marianne Bagge
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen Skole og Undervisning efteråret 2016
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan... 4 Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 5 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Mål 4:Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole Mål 6: Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i
3 Nyt udsyn fra Kongehøj Indledning Kære læser Du sidder her med Kongehøjskolens strategi for implementering af folkeskolereformen. Strategien er bygget op på forandringsmodellen, som til stadighed vil justeres og udvikles efterhånden som indsatser og aktiviteter udvikles, sådan at den afspejler vore mange tiltag og processer her på Kongehøjskolen. Vores afsæt for udarbejdelsen er, at vi i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, ledelse, medarbejdere, forældre og elever i fællesskab løfter og bærer skolens samlede udvikling ind i fremtiden. Kongehøjskolens fremtidige udvikling tager afsæt i en ny og forandret virkelighed. Strukturændringer i Aabenraa i 2012 sammen med Folkeskolereformen fra 2014, har givet anledning til at se på Kongehøjskolen med både nye pædagogiske og organisatoriske øjne. Det betyder bl.a., at vi fra august 2016 har fået 20 teamtovholdere i vores nye årgangsteam. Disse er parallelt med deres daglige arbejde i gang med uddannelse til opgaven, hvor de bliver omdrejningspunkt i teamets arbejde, i afdelingens og skolens nydannede pædagogiske udvalg. Den pædagogiske profil udvikler sig i takt med, at vision og værdigrundlag implementeres bl.a. via den pipeline tovholderne repræsenterer. Skolens kerneopgave er vores omdrejningspunkt og derfor er Folkeskolens formål og lovgivning selve rammen om vores arbejde. Aabenraa Kommunes Sund opvækst og Strategi for implementering af Folkeskolereformen implementeres samtidig med, at vi er godt i gang med at gøre Kongehøjskolen til sin egen med de muligheder og potentialer, som er her hos os. Netop nu, i efteråret 2016 er nyuddannede vejledere i både It og Læring samt Dansk og Matematik ved at finde på plads i en ny struktur. Yderligere 8 medarbejdere er i gang med en vejlederuddannelse enten i læsning eller AKT (adfærd, kontakt og trivsel). Denne strategi skal ses som den paraply, der samler Kongehøjskolen som én skole og én arbejdsplads. Målene og procesplaner bliver udfoldet og får liv i hver afdeling med elementer, som er ens på hele skolen og med sine egne opgaveafhængige særkender. Samtlige dog med afsæt i den vedtagne vision og de dertil hørende værdier. Det pædagogiske, det faglige og det dannelsesmæssige skal være i balance set over det samlede skoleforløb, sådan at vi sender livsduelige og robuste unge mennesker med lyst til at engagere sig i samfundet videre her fra vores skole. Det er vores ambition og det vi sammen arbejder for hver dag. God læselyst Ledelsen på Kongehøjskolen Ulrich Lyhne, Allan Jensen Andrea Petersen Mastrup, Søren Ernst Lüdeking Vibeke Domar 3
4 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i
5 Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Dansk: I 2015/2016 er 76 % af eleverne gode læsere (gennemsnit fra Visko) Matematik: I 2015/2016 er 72,6 % af eleverne gode til matematik (gennemsnit fra Visko) Generelle udfordringer Manglende fokus på denenkelte elevs læring Manglende implementering af evaluering og opbygning af reel evalueringskultur med manglende fælles sprog og afsæt for arbejdet med evaluering både i forbindelse med test og prøver samt generel opsætning af mål, læringsmål, Teamsamarbejde med fokus på evalueringskultur Ledelsesmæssig opfølgning brug af datamateriale Se beskrivelse under mål 3 Der udarbejdes strategi og handleplan for læsning og dansk Der udarbejdes strategi og handleplan for matematik Afholder prøve-nationale test i fag, hvor det tilbydes. Resultaterne af nationale frivillige og obligatoriske test i dansk og matematik fremlægges i klasseteamet, hvor der fælles udvælges fokusområder til det videre arbejde Skolens samlede profil i dansk er drøftet med den kommunale læsekonsulent, afdelingslederen og læsevejlederne. Ved udgangen af december 2016 har læsevejlederne udarbejdet strategiog handleplan for dansk/læsning med fokus på progression 2017 Resultaterne af obligatoriske test er drøftet på årgangsteammøde forud for at resultaterne er drøftet med ledelsen og relevante ressourcepersoner i henholdsvis matematik og dansk. I efteråret 2017 har matematikvejlederne udarbejdet strategi- og handleplan for matematik med fokus på progression Lærerne i henholdsvis dansk og matematik er fælles klædt på til at lade de nationale test og øvrige prøver og test indgå i dialogen med forældrene om deres barns læringsudbytte. Handleplan for den videre udvikling indskrives i elevplanen Dansk: 2016/2017: =/> 76 % 2017/2018: 78,5 % 2018/2019: 78,5 % 2019/2020: 80 % Matematik: 2016/2017: 74 % 2017/2018: 76 % 2018/2019: 78 % 2019/2020: 80 % Mål for % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Der ses øget løfteevne i indskoling/mellemtrinnet både i dansk og matematik. Indenfor dansk og matematik er der en stabil progression i udskolingen. Vi bruger ikke nationale test og andre testresultater systematisk til i fællesskab at øge elevernes læring Forældreinformation Testresultaterne indskrives i elevplanen og drøftes ved skole/hjemsamtalerne. Desuden hjemsendes resultaterne efter testen er gennemført. Forældre/elev og lærer udarbejder i dialog handleplan (next step) i forhold til den videre udvikling og for at fremme barnets læring. 5
6 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i dansk 8 % af eleverne (gennemsnit fra Visko) Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i matematik 4,4 % af eleverne (gennemsnit fra Visko) Genereller udfordringer Kompetenceudvikling af de pæd. medarbejdere i læringsmål og nye enkle fælles mål Udvikling af ny fælles skabelon til årsplaner som integrerer digitale elevplaner og nye fælles mål Udvikling af teamsamarbejde herunder fagteam Intern kursus i udarbejdelse med årsplaner, brug af Meebook Hver afdeling udarbejder en ny fælles skabelon til årsplaner/udviklingsplaner som integrerer digitale elevplaner og nye fælles mål til afprøvning og evaluering i 16/17 17/18 ( se mål 1 og 3) 2017 Årsplanerne for de enkelte fag er paraply for arbejdet med læringsmål og viser fagenes progression over det samlede skoleforløb Digitale elevplaner med integreret elevfravær og resultater fra nationale test er implementeret Samtlige pædagogiske medarbejdere har øget fokus på, hvordan de styrker de dygtigste af eleverne Se beskrivelse i mål 3 Baseline tal Dansk allerdygtigste: 2016/2017: =/> 8 % 2017/2018: 9 % 2018/2019: 9,5 % 2019/2020: 10 % Matematik allerdygtigste: 2016/2017: 5 % 2017/2018: 6 % 2018/2019: 7 % 2019/2020: 8 % Mål i 2020 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Dansk: 10 % Matematik: 8 % Manglende fokus på den enkelte elevs læring Manglende fælles forståelse, sprog og brug af målstyret undervisning og læringsmål Manglende forståelse for differentiering af undervisningen Manglende evalueringskultur samt manglende arbejde med synlige læringsmål Ressource personerne/vejlederne bruges i en koordineret indsats omkring det undervisende personale med fokus på elevernes læring og trivsel Strategiplan for PLC udarbejdes Rammer/procedurer etableres i samarbejde mellem ledelse og ressourcepersonerne/ vejledere gennem afholdelse af 3 møder i november, januar og april Indsamle erfaringer og skabe grundlag for den videre udviklingsproces for PLC Deltagelse og medvirken til opbyggelse af kommunalt PLF På grundlag af erfaringerne fra de foregående skoleår udarbejdes en organisationsplan for PLC og der opsættes forventninger og mål for ressourcepersoner/vejlederenes rolle og opgave Manglende systematisk brug af data 6
7 Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i dansk 8.1 % af eleverne (gennemsnit fra Visko) Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i matematik 12,1 % af eleverne (gennemsnit fra Visko) Genereller udfordringer Analyse af resultaterne af de nationale test. Udarbejdelse af indholdsbeskrivelser, strukturer og rammer i UUV og holddeling, der underbygger arbejdet med Mål 3. Der udarbejdes strategi og handleplan for læsning og dansk for elever med dårlige resultater Der udarbejdes strategi og handleplan for matematik Resultaterne af de nationale test analyseres, og gruppen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik bestemmes. Gruppen af elever, der har opnået dårlige resultater i nationale test i læsning og matematik, analyseres og inddeles i undergrupper. På det grundlag igangsættes indsatser, der imødekommer de behov, som undergrupperne har i form af fx andre undervisningsformer og øget motivation. Indholdet beskrives i den strategiplan der udarbejdes for læsning, dansk og matematik I 2016 Princip for UUV på Kongehøjskolen der inddrager det pædagogiske personale i at skabe forudsætningerne for UUV og holddeling, som understøtter arbejdet med mål 3. Der er i skolebestyrelsen fastsat princip for indholdet af UUV. Der er skabt en struktur, og det pædagogiske personale er klædt på til at varetage en UUV, der understøtter mål 3. Dansk elever med dårlige resultater: 2016/2017: 7 % 2017/2018: 6 % 2018/2019: 5 % 2019/2020: 5 % Matematik elever med dårlige resultater: 2016/2017: 10 % 2017/2018: 9 % 2018/2019: 7 % 2019/2020: 5 % Mål i 2020 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Dansk:< 5 % Matematik:< 5 % Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Der er ikke udarbejdet en analyse af gruppen af elever med dårlige resultater i de nationale test. De enkelte team arbejder ikke sammen om de faglige og sociale udfordringer de oplever. Der tales meget, men der er ikke fælles fodslag dvs. ikke For at skabe grundlaget for arbejdet med de nødvendige indsatser i relation til Mål 3 etableres Teamsamarbejde med fælles sprog og fælles fodslag omkring elevernes faglige udvikling og trivsel Skabelse af forudsætninger for teamarbejde Til skoleåret 2016/17 er der udarbejdet mødekalender for teamene, så teamsamarbejdet prioriteres og der rent tidsmæssigt er fastsat rammer. Mødekalenderen har skabt den grundlæggende struktur for samarbejdet i teamene. I efteråret 2016 gennemgår teamtovholderne en uddannelse (4 x 2 timer) i at facilitere møder, der understøtter læring og er baseret på Kongehøjskolens vision og værdier. Juni 2016 Der er udarbejdet en struktur og fastsat rammer, som understøtter etableringen og arbejdet i højtydende teams i alle afdelinger (med fokus på teamets læring). Det højtydende team er forummet for arbejdet med Mål 3. December 2016 Teamene er klædt på til at facilitere egne møder. 7
8 reelt teamsamarbejde i samtlige afdelinger og på alle niveauer. Teamet arbejder ikke sammen om at hæve det faglige niveau via en koordineret indsats i læsning og matematik. Hvert årgangsteam har udarbejdet en udviklingsplan med 3 hovedtemaer: Praktisk pædagogisk planlægning Teamet udarbejder sit årshjul med fælles pædagogiske og didaktiske indsatser. Pædagogisk udvikling Under dette område arbejder teamet med synlig læring (læringsmålstyret undervisning) i praksis. Udvalgte forløb gennemgås/udarbejdes i teamet og bliver efter gennemførelsen i praksis genstand for læringssamtaler i teamet. Juni 2017 Der er udarbejdet en udviklingsplan for teamet for det kommende skoleår. Samarbejdskultur/teamets fundament Under dette arbejdsområde forholder teamet sig til, hvorledes man vil udvikle samarbejdet. Udgangspunktet her er ikke pædagogiske diskussioner. Det er derimod her, man som team sætter sig selv på dagsordenen. Arbejdsmiljøgruppen støtter op om denne del af teamsamarbejdet Der er fra ledelsen begrænset fokus og opfølgning omkring resultater af nationale test, og hvordan der følges op. Ledelsesmæssig opfølgning og sparring Afdelingslederne afholder teamsamtaler på hver årgang/i fagteamene Teamsparringer om synlig læring (læringsmålstyret undervisning). Herunder bl.a. indsatsen overfor de elever, der har opnået dårlige resultater i de nationale test (1 gang årligt) kan evt. også faciliteres af læringsvejledere. Teamudviklingssamtaler (1 gang årligt) med udgangspunkt i bl.a. teamenes læringsmål herunder Mål 3. I løbet af skoleåret 2016/2017 er der afholdt teamsparringer/tus, hvor bl.a. arbejdet med Mål 3 evalueres. Der er manglende fokus på overgangenes betydning - både internt og eksternt Overgange fra indskoling til mellemtrin; mellemtrin til udskoling. Overgange til og fra Kongehøjskolen Skolens ledelse og pædagogiske personale har med baggrund i skolens vision udarbejdet den pædagogiske profil for skolen, herunder skabt rød tråd for klasseledelse på Kongehøjskolen. Skoleledelsen har lavet procedure for overgange eksternt omkring elever på Kongehøjskolen 8
9 Mål 4:Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Baseline 2015 Elevtrivsel: årgang skole?: 4, årgang skole? 3,84 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 3,19 Der er ikke en skolekoordineret indsats omkring arbejdet med elevernes trivsel. Skolebestyrelsen sætter rammen for skolens virke Eleverne medinddrages og opdrages til demokrati Etablering af Trivselsteam Fælles pædagogisk indsats omkring klasseledelse og relationer 2017 Ordensreglerne og anti-mobbepolitikken samt øvrige principper udarbejdes og præsenteres for forældregruppen og det pædagogiske personale Skolebestyrelsen udarbejder nye principper. Der vælges et elevråd i hver afdeling. Elevrådet fra udskolingen vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. Elevrådets opgaver er deltage i høring omkring relevante emner. Elevrådet inddrages i plan for udemiljø. Inddrages i projekt Red barnet ambassadør skole. I planlægningen af fællesarrangementer inddrages elevrådet i størst muligt omfang. Samtlige klasser gennemfører trivselsmåling. Der er udarbejdet handleplaner for samtlige klasser af klassens team. Trivselsvejlederen udarbejder læseplan for trivselsindsatsen for skolen som helhed og for hvert klassetrin Pædagogisk profil for Kongehøjskolen udarbejdes 2016 Elevtrivsel: årgang skole?: 4, årgang skole? 4,00 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 3,3 2017: Elevtrivsel: årgang skole?: 4, årgang skole? 4,00 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 3,4 2018: Elevtrivsel: årgang skole?: 4, årgang skole? 4,1 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 3, Elevtrivsel: årgang skole?: 4,6 Mål for 2020: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til
10 Baseline 2014 Medarbejdertrivsel: social kapital: 55,3 Som følge af fusion og forandringer både internt og eksternt er organisationen ung og sårbar. Fælles retning, rammer og styringsredskaber både som skole og som arbejdsplads er ikke implementeret. Indførelse af lov 409 har givet et massivt fokus på tid særligt mangel på tid. Flere lærere giver udtryk for, at de ikke oplever, at have den fornødne tid til at forberede den fag-faglige undervisning samt til at samarbejde med kollegaerne om elevernes læring og trivsel Samarbejde med de tillidsvalgte Uddannelse af MED Der afholdes ugentlige møder mellem ledelsen og TR fra de to største personalegrupper. AM-gruppen har ligeledes mulighed for ugentlig drøftelse med ledelsen Der nedsættes et uformelt samarbejdsorgan (LAT) med fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde, hvor alle små og store udfordringer kan vendes og sættes på relevante dagsordner. Det formelle arbejde rammesættes via MED-aftalen, som danner grundlag for udarbejdelse af forretningsorden for MED. Der afholdes MED-kursus med fokus på social kapital i efteråret 2016 Der skabes overblik over politikker og retningslinjer, som enten mangler eller revideres. Arbejdet med at skabe retning, rammer og rolleklarhed tager afsæt i dette. Der afholdes årligt personalemøder for det samlede personale, hvor trivsel er på dagsorden MED-udvalget uddannes samlet. Forretningsorden, opgaver og roller revurderes. Der udarbejdes en MED-håndbog til nye og gamle medarbejder, hvori samtlige MED beslutninger, politikker, principper og retningslinjer fremgår af bogen årgang skole? 4,1 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 3,6 Medarbejdertrivsel Social kapital: 2016: 65,4% 2018: 68 % 2020: 70% 10
11 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. Baseline Kompetencedækning for skolen som helhed 88% Der er et generationsskifte i gang, hvilket både er en fordel og ulempe, da der pt. er få, som bærer meget og en forholdsvis stor gruppe, som ikke bærer funktioner udover deres egne fag/klasser. Fordelingen af opgaver som tilsyn, vejledere, ressourcepersoner, TR, AMR, bibliotek mm. er skæv. Uddannelse af læringsvejledere, læse-, dansk- og matematikvejledere Der samarbejdes på tværs af skolerne i Aabenraa Kommune for at kunne nå målene. Der kan flyttes rundt med årstal alt efter, hvordan det vil kunne lade sig gøre at få et godt uddannelsesforløb planlagt Der vil i samtlige år blive afsat tid til samarbejde på tværs af fagligheder, som er med til at samle det pædagogiske personale om skolens kerneopgave elevernes læring I fagfordelingen vil der tages højde for elevens udvikling af både omkring det sociale, trivsel og faglighed. Det pædagogik og faglighed vægtes lige i forhold til skolens øvrige fagrække. Rekruttering af personale Ved ny ansættelser skal lærerne minimum have linjefaget dansk eller matematik. At der i forbindelse med fagfordelingen tages udgangspunkt i en vægtning af linjefagsuddannede til dækning af de respektive fagområder. Praktik skole for læreruddannelsen Undervisningen varetages af personale med kompetenceniveau linjefag eller linjefagslignende Dansk: : : : : 100 Matematik : : : : 100 Tysk : : : :100 Engelsk : : : : 100 Mål for 2020: Kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning. Med vægt på fagene dansk, matematik, tysk og engelsk Der er ikke etableret et PLC med vejlederne Brugen af div. ressourcepersoner ikke koordineret, og der er ikke kendt procedure for, hvordan man får sparring og vejledning PLC vejen til refleksion Kommunikationsstrategi Pædagogisk Lærings Center (PLC) udarbejder strategi for implementering af ny tilgang og nyt indhold i samarbejde med ledelsen. Herunder udbredelse af viden i fagteamene om mulighederne med digitale læremidler. Resultaterne af nationale frivillige og obligatoriske test i dansk og matematik fremlægges. Skolens vejledere giver sparring til kollegaer omkring kommende indsatser, der vil kunne fremme elevens faglige progression på baggrund af testresultater Indsamle erfaringer og skabe grundlag for den videre udviklingsproces for PLC På baggrund af erfaringerne fra de foregående skoleår udarbejdes en organisationsplan for PLC og der opsættes forventninger og mål for ressourcepersoner/vejledere nes rolle og opgave 11
12 Mål 6: Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud Samarbejdet med PPR og børnehaven om overgangen til skolen er forsat skrøbelig og giver anledning til fokus. Der er manglende samarbejde om tidlig indsats for dagtilbud og skole omkring de sårbare børn og deres familier. Handleplanen omkring elever i prøveordningen er pt. med fokus på individuelle løsninger. Samarbejde med PPR, distriktsvejleder og skolens vejlederkorps Teamsamarbejdet skal organiseres, så medarbejderne reflekterer, deler viden og ansvar omkring den enkelte elev ( se mål 3) I fællesskab med PPR-psykolog udarbejdes et årshjul som sikrer fokus på nye sager og opfølgning på igangværende sager. Desuden evalueres og justeres der fortløbende på samarbejdsformen og tilgængelighed til PPR for personale, forældre og ledelse. Der oprettes et team på hver matrikel, via hvilket medarbejderne gennem et bekymringsoplæg, kan få adgang til sparring og vejledning fra relevante ressourcepersoner Inklusionsgruppen/trivselsteamet udarbejder en handleplan inkl. et årshjul for indsats omkring klasser, grupper og individuel. Overgangen fra børnehave til skole samt fra skole til skole er en del af handleplanen. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud Inklusion som begreb er diffus for både det pædagogiske personale og for forældregruppen på skolen. Der arbejdes med brandslukning i aktarbejdet, hvilket betyder at trivselsarbejdet oftest tager afsæt i mistrivsel omkring et enkelt barn eller mindre gruppe i en klasse. Derved er afsættet for arbejdet individbaseret og indsatsen er oftest fokuseret omkring det enkelte barn/mindre gruppe. Der er tendens til, at eleverne på skolen ikke er alles elever, men at problematikker omkring enkelte elever skal løses af klasselæreren Skolen uddanner inklusionsvejledere Med afsæt i børn og unges styrker og potentialer skal de føle sig anerkendt og uundværlige i de udviklende fællesskaber Den gode overgang fra institution til skole. Overgang mellem afdelingerne Stjerne-elever Ledelsen opdaterer strategien ud fra den nye viden kompetenceudvikling, trivselshandleplaner samt Sund Opvækst giver anledning til. Herunder samarbejde med f.eks. Fjordskolen Alle medarbejdere tilbydes faglig opkvalificering i forhold til viden om de mest almindelige diagnoser Der tilknyttes årgangspædagoger i Indskolingsafdelingen. Klasseteam og AKT-lærer laver forebyggende trivselsarbejde i klasserne Dagtilbud og skole tilrettelægger tværgående aktiviteter Samtlige medarbejdere i og 6.årg, har i løbet af foråret lavet plan over tiltag, der skal sikre en god overgang, når eleverne skal skifte mellem skolens forskellige afdelinger I hver afdeling fordeles elever med ekstra behov for positiv voksenopmærksomhed til voksne, som giver eleven stjerne-status i en aftalt periode. 12
13 Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Baseline 2015: Karaktergennemsnit på årskarakter: 6,45 Tysk er nyt fag på skolen i 14/15 for 5. og 6. klasse og fra 15/16 også i 3. og 4. klasse. Manglende erfaring med tidlig sprogstart i faget tysk Tidlig sprogstart Fagteam Der uddannes 1 vejleder i tidlig sprog start Vi deltager i det tvær-kommunale projekt vedr. tidlig start med tysk Der oprettes et fagteam for tysk på tværs af samtlige årgange. Fagteamet har til opgave at sikre sammenhængskraften fra klasse CFU inddrages i materiale valg. Fagteamet udvælger indsatsområder fro 3. og 4. årgang. Der arbejdes med muligheder for at få et samarbejde med kommunes tyske skoler Der er oprettet fagudvalg for tysk på tværs af samtlige årgange I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Sprogfagene har ikke været opprioriteret 2017 Der er udarbejdet en fælles strategi for begyndersprog og for tysk lodret. 13
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2015 2020 Skole og Undervisning efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereLærerne har udviklet og anvender læringsmål,
Forsat udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne gennemføre en Fortsat kvalificering af samarbejdet på
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs merePlan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro
Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereMindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereÅrsplan for Endrupskolen
Årsplan for Endrupskolen Periode: marts 2018-august 2019 Hvem er vi? Endrupskolen er en af Fredensborg Kommunes 6 folkeskoler. Skolen har 2 spor fra 0. 9. klasse, samt et kommunalt specialklassetilbud.
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereLærerne har udviklet og anvender læringsmål,
MÅL 1 2020 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE, DE KAN BLIVE (10. KLASSE DELTAGER IKKE I DE NATIONALE TEST MEN GÅR TIL EKSAMEN: OSO, FP10, BROBYGNINGSFORLØB M.V. Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings-
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereXXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
FORANDRINGSMODELLEN 2016/2017 HJORDKÆR SKOLE Strategisk plan Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. XXXXXX
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereIndsatsområder skoleåret
Indsatsområder skoleåret 16-17. Skolens 2 indsatsområder er læsning og målstyret undervisning. (beskrevet ud fra SMTTE) LÆSNING: Sammenhæng (baggrund og forudsætninger) Målsætningen i Folkeskolereformen
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereStillingsbeskrivelse
Stillingsbeskrivelse Leder for afdeling A på Fjordskolen Dato: 1. juni 2019 Nærmeste ref.: Skolelederen Ansvarsområde Afdelingslederen udgør en del af skolens ledelsesteam og har i tæt samarbejde med skolelederen
Læs mere