Referat fra generalforsamling i Foreningen Skole for livet fredag den 18. marts 2011 kl

Transkript

1 Referat fra generalforsamling i Foreningen Skole for livet fredag den 18. marts 2011 kl Den blev holdt i sognehuset ved Fredens Kirke, Skibhusvej 162, Odense Før generalforsamlingen overværede 33 voksne og tre børn et foredrag med billeder og korte videosekvenser af Matie Bach Søgård og Iben Agerbæk Henriksen. De fortalte levende om deres møde med Indien, skolen på landet, børn og voksne i Anand Niketan Ashram, og deres undervisning. 23 voksne og tre børn deltog i generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent Niels Monberg blev valgt som dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år Formanden, Carsten Henriksen, aflagde beretning. Den skriftlige beretning blev uddelt. Debat om beretningen Niels Monberg: Det lyder ikke, som om at der er idyl i forhold til ledelsen. Kan du, Carsten, kommunikere let og ligetil med ledelsen? Carsten: Det har været en stor hjælp at være der og at møde den nuværende leder. Så ser man et menneske, vi møder hinanden. Selvom vi taler et fornuftigt engelsk begge to, er der svært at tale godt sammen i en telefon. I det daglige kommunikerer vi via mails. Nu føler jeg mig væsentligt mere tryg ved at forstå, hvad der står i de mails. Yderligere er et medlem af bestyrelsen i Australien meget aktiv i forhold til den daglige leder og i forhold til foreningen. Der er den fordel for mig, at han taler et godt engelsk, og ham har jeg en kommunikation med. Mest pr. mail og ca. fire gange årligt i telefonen. Ved at have været der, er det lettere at spørge til nogle ting. Det har vi senest gjort via et møde på skolen og et referat derfra, som vi nu har til godkendelse/udtalelse hos dem. Niels Jørgen Helms: Af 2010-beretningen fremgik, at ashram arbejder på at formulere nogle projekter. Det er utroligt vigtigt, at ideerne kommer nedefra og op. Arbejder de på noget konkret? Det er lettere at kommunikere konkret og få en balance i forhold til, hvem der tager et initiativ, hvis de har planer, og bestyrelsen har nogle ønsker. Carsten: Ja, jeg kommer tilbage til det i punkt 4. De nævner selv et hostel til drengene, badeforhold og toiletforhold til børnene. Jeg har foreslået forbedrede køkkenforhold. De bruger meget brænde og det er uøkonomisk. Og med hensyn til sundhed og mad er de inde på, at de evt. kan give børnene mælk om morgenen, og de er på vej med et forslag om, hvordan det kan gøres. Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens beretning.

2 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse og årets budget fremlægges Regnskab for 2010 blev fremlagt af foreningens kasserer gennem to år, Rikke Sø Andersen. Det fremgår, at foreningen har sendt i alt kr. til skolen i kr. er gået til administration. Overskuddet fra 2010 var på kr. Rikke: Foreningen har en ganske sund økonomi. Vi var en smule forsigtige sidste år (overførte kun kr. de to første kvartaler og siden pr. kvartal) og med donationen fra Mellemfolkeligt Samvirke (for udlæg til forsendelse af computere) ser det ganske fornuftigt ud Rikke viste en sammenligning af medlemstallet i 2005 og Efter sidste års generalforsamling fik vi mange nye medlemmer, så det betyder meget, at I fortæller om foreningen til venner og bekendte, sagde hun. Bestyrelsens forslag til budget for 2011: Kontingenter , gaver 3.500, administration 1.000, overførsler (vi foreslår 4 x 5000 kr. øremærket til særlige forhold), øvrige indtægter og øvrige udgifter 1000 kr. Regnskabet blev godkendt. Der var opbakning til det forslåede budget. 4. Eventuelle forslag a) Bestyrelsen ønsker følgende drøftet på generalforsamlingen: - præsentation af en udviklingsplan for de næste to år med henblik på at få medlemmernes synspunkter på bestyrelsens videre arbejde - hvordan kan medlemmerne bedst hjælpe foreningen med egne resurser og ved at skaffe nye medlemmer? Carsten Henriksen fremlagde tanker om en udviklingsplan indeholdende en række punkter, som bestyrelsen godt kan tænke sig at få gjort noget ved. Hovedpunkterne er følgende: Sundhed Sæbe og hårolie samt sæbe til tøjvask er under introduktion Der behandles for lus og et barn med et stort modermærke sendes til lægen Forslag til sund og varieret mad Tre måltider om dagen diskuteres med kokkene budget for mælk om morgenen sendes Et tilpasset dagligt program

3 Fysiske forbedringer Tavler males og plancher på vægge males op Udarbejder økonomiske overslag for hostel til drengene, bedre baderum, toiletter, bedre køkkenforhold Ønsker om et skab, materialer til yoga mv. Incitamenter for fastholdelse af lærerne Indsats for rimelig løn og udvikling af andre indsatser for fastholdelse - ansvar, uddannelse, IT 8. klasse og antal elever Skolen ønsker klasse Skolen ønsker 25 elever i klassen i stedet for 17 elever Forhandling om 2-års plan Mål for kvalitet og kvantitet De små skridts plan Forventninger til den fremtidige økonomi Vores merbidrag over perioden Sundhed: -De er begyndt at dele sæbe ud til børnene. Vi foreslår at det skiftevis er til tøjvask og krop og veksler med hårolie. På et møde med ashrams daglige leder var det meget let at få ja til de meget konkrete ting, som et middel mod lus, maling af defekte tavler, et lægebesøg, mens de mere bløde emner er sværere at få diskuteret. Vi har nævnt mælk som en mulighed, de vil snakke med kokkene om muligheden for at kunne give børnene tre daglige måltider. Børnene har et langt dagsprogam det har vi påtalt - men vores forventning til, at de vil ændre det er nok små. Det bunder i kultur, er Ghandi-inspireret og er indisk levevis på landet. De er på hele dagen, dog ikke nødvendigvis lige aktivt hele dagen. Skolen har fremsat nogle forslag, som vi har fastholdt i et referat fra et møde med lederen: Et hostel, bedre toiletter, badeforhold, skab til skolematerialer osv. Vi har bedt dem sende forslag og en overslagspris. Så vil vi spørge, om f.eks. Rotary vil være med til det, så vores forening kan fastholde fokus på skolens drift. Vi vil også gerne bidrage til at fastholde lærerne, måske ved at de får specielle ansvarsområder. Vi har påtalt, at lærerne ikke får løn, hvis der ikke er penge i kassen, og den problematik, at lærerlønnen er lav sammenlignet med i statsskoler. Det er ikke i orden, at fem lærere ud af syv udskiftes årligt. De ønsker større klasser - vi mener at en rimelig kvalitet er at foretrække. Vi vil gerne arbejde hen imod en to-årsplan. Måske er det svært, da de ikke er vant til at tænke i de baner. Det er vigtigt at sætte små skridt i værk, som f.eks. at spørge til, om det er godt at stå op kl. 6 og gå i seng kl. 22, og spørgsmål om lærerlønnen.

4 Vi kan øge bidraget i to år for at få noget dynamik i gang for med små skridt at forbedre de forhold, som vi synes trænger til at blive forbedret. Klaus Søgård: Hvad vil det koste pr. år, hvis de skal have mælk hver morgen? Carsten Henriksen: De er ved at lave et budgetoverslag. Niels Monberg: Det virker som en god ide med specifikke projekter, som er øremærket, og de fysiske forbedringer er en god idé. Hvad køkkenforhold angår, er det møgusundt at stå og lave mad i røg. Et brændekomfur vil være en kæmpe fordel, også økonomisk. Ruth Lauritzen: Jeg læser i beretningen under ledelsen, at de menneskelige forhold virker svage, kølige. Nogle af problemerne kan måske have med det at gøre. Man forventer at en ledelse har øjne og ører for personalet og dem, de omgiver sig med. Mangler der noget menneskelighed? Carsten Henriksen: Ja, det er jeg enig i, og hvis jeg får en chance for at påtale det, vil jeg gøre det. Jeg tror på, at lederen har fået styr på den daglige økonomi på en anden måde end før, og har et meget klart fokus på det, men han er ikke god til at danne gode relationer. Måske er han en overgangsfigur. Som forening er vi nødt til at acceptere den ledelse, der er, og så arbejde med det. Niels Jørgen Helms: Nu er 8. klasse indført i hele Indien. Da det skete har jeg læst på nettet havde staten nogle synspunkter. Man ville af med de små landskoler, man ville gerne op på skoler med mindst 200 elever. Så måske kommer skolens argument med de 25 elever i klasserne derfra, nemlig at de regner med 8 klasser a 25 elever efter at undervisningspligten er udvidet fra syv til otte år fordi det ikke er rentabelt, eller det kan handle om kvalitet. Niels Jørgen Helms: Foreningen er sat i en dum skakmat-situation omkring it. Man får en gave på 18 computere og sætter de 11 i pulterkammer. Det er ikke en fair behandling fra skolen overfor foreningen. Det var dyrt i forsendelse og der er en konflikt, dels er de for langsomme, dels har de ikke taget godt nok imod dem. Vi bør sige, at computerne skal bruges i løbet af et halvt eller et helt år. Beretningen er et smaddergodt papir. Jeg kunne godt tænke mig, at der hvert år sættes emner på delt op i noget her og nu og noget på sigt. Altså små ting, som er synlige hvert år plus en langsigtet strategi. Carsten Henriksen: Det er korrekt af de 8 x 25 er du ved mere end jeg gjorde om det med staten og elevtallet. Jeg kan være usikker på, hvad det betyder for skolen i ashram, for de får ikke statspenge, men de forsøger at få det. Konflikt med it: Jeg er ikke tilfreds med den måde, det er gået på. Vi forsøgte at spørge til: Er det ikke en idé at få nogen til at komme, som ved, hvordan det bruges i undervisningen, for det ved de ikke rigtig noget om. Det var ærgerligt, at de ikke havde lyst til at få hjælp, så det blev parkeret til oktober, når de har prøvet det lidt, så snakker vi om det igen. Jeg er med på at skabe synlighed om målene ved at aftale, at noget skal klares her og nu og noget er langsigtet.

5 Carsten Henriksen spørger, om andre af de Indiensrejsende har noget at tilføje om oplevelserne for nylig. Lis Agerbæk Jørgensen: Det er rigtigt, at vi oplevede kølige leder-personalerelationer. Tidligere har den daglige aftensamling fungeret som en dialog om de daglige projekter, om planer for den kommende tid og udveksling af gode historier, osv., hvor både børn og voksne har bidraget. Sådan er det ikke for tiden. Niels Monberg: Hvem er bestyrelsen for stedet, hvor kommer de fra? Carsten Henriksen: Skolen er en del af Anand Niketan Ashram, som er hvad jeg ville kalde en selvejende institution. Bestyrelsen har fem medlemmer. Lederen for bestyrelsen er en pensioneret politiker, som bor 200 km væk. Han kunne desværre ikke deltage i workshop da vi var på besøg, men jeg har talt i telefon med ham. Så er der fire andre bestyrelsesmedlemmer. Den ene er fra en nærliggende landsby, en anden er en ældre herre en sød og vidende mand med god fokus på hvad der sker og meget opmærksom på det daglige arbejde, og den tredje er meget aktiv, men bor i Australien og var med på en telefon til vores møde om skolens fremtid. Han havde skrevet et godt oplæg om skolens vision og mission til mødet. Det femte bestyrelsesmedlem havde desværre ikke mulighed for at deltage i workshoppen under vores besøg, så ham har jeg ikke mødt. Helle Sehested om at computerne er lagt i muleposen: Hænger den negative holdning til computerne sammen med, at de ikke har en idé om, hvordan de kan bruge dem i undervisningen? Kan køkkenfaciliteterne gøres bedre? Kan vi gøre dem miljøbevidste, inspirere dem til at installere solfangere, bruge solenergi - måske har vi en god mulighed at søge støtte eller fonde eller at få hjælp fra elever på tekniske skoler. Carsten Henriksen: Det er meget trælst, at der er fejlkommunikeret fra den tidligere ledelse og bestyrelse. De ønskede et computerprojekt, men den viden blev ikke videregivet til den nuværende ledelse. Da vi var klar til at få sendt computerne, var ledelsen ny, og der er sket et tab af erfaring/viden i den organisation. Det er et træls forløb, men jeg var lettet over at se at de syv computere, der var stillet op, kunne tændes og bruges. I forhold til hvad jeg havde frygtet, var det langt bedre. Jeg tror, de vil komme i gang og måske nå til et sted, hvor de spørger sig selv: Hvordan kan vi bruge det her? Har vi brug for hjælp? Til Helles forslag: Ja, jeg tror de har et behov for at prøve det her selv. Solenergi er en god idé. Matie Bach Søgård: Der var meget lille interesse for computerne, da vi var der i En ung fyr var ansat til at sætte det i gang, men han var ikke særlig dygtig. Nye frivillige kunne tage en gruppe elever ud og afprøve dem. Niels Jørgen Helms: De indiske 8. klasser skal tones i en bestemt retning, ved jeg fra nettet, i f.eks. en sundhedslinje, en håndværkerlinje osv. Foreningen kunne have interesse i at gå ind i en linje med engelsk og it, udslusning el.lign. Jeg forstår, at syv computere i brug er bedre end ingenting, men kunne I gå ind i det og sige, at når I

6 får penge herfra, så vil vi gerne sætte et fingeraftryk på, hvordan de bruges? Det er en opfordring til bestyrelsen. Hvordan kan medlemmer hjælpe foreningen? Ruth Lauritzen: Hvis hvert medlem skaffer et nyt, bliver vi flere. Det er ikke uoverkommeligt. Ketty Damgaard: Hvis man ikke kan, skal man så melde sig ud? Iben Agerbæk Henriksen: Vi har gjort et forsøg via Facebook, og opfordret de deltagere i Facebook-gruppen, som ikke er medlemmer, til at blive det, men jeg tror ikke at det virker Anne Mette Lundstrøm: Jeg tror, at Facebook er godt, men man skal vide at gruppen er der. Hvis skolen ønsker hjælp til undervisningsprogrammer på computerne man kan henvende sig til mange af de firmaer, der gerne vil vise, at de har en social profil, f.eks. microværkstedet i Odense. Ruth Lauritzen: Iben og Matie gjorde det vældig godt. Hvis volontørerne kan fortælle om oplevelsen på skoler, kan det brede sig. I gjorde det fremragende. Mange vil gerne hjælpe, men ikke i blinde, men når der er kontakt med et sted og man kan høre oplevelser derfra, så er der mulighed for at få fat i flere. Det kan være for jævnaldrende unge, som gerne vil ud, og lærere og forældre. Niels Monberg foreslår, at bestyrelsen uddelegerer opgaver for at inddrage flere i arbejdet. Carsten Henriksen: Bestyrelsen tager ideerne med i det videre arbejde. 5. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, altså 300 kr. pr. kvartal/600 kr. pr. halvår/1.200 kr. pr. år. For studerende fortsat 150 kr. pr. år Det blev vedtaget. 6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant Bestyrelsesmedlemmerne Hanne Nørbæk Nielsen, Karin Sejersen og Rikke Sø Andersen er på valg. Hanne modtager ikke genvalg. Rikke modtager genvalg. Endvidere er bestyrelsessuppleant Helle Glargaard Sehested på valg. Karin Sejersen: Det er spændende og jeg har været med fra starten, men hvis nogle andre kan tænke sig det, skal I have lov at prøve. Karin Sejersen blev genvalgt sammen med Rikke Sø Andersen. Carsten Henriksen foreslog Klaus Søgård, Maties far, som medlem af bestyrelsen.

7 Klaus Søgård: Det er en spændende, lille konkret forening, og jeg vil gerne deltage. Han blev valgt. Helle Sehested blev valgt til at fortsætte som suppleant. Carsten skulle hilse fra Hanne Nørbæk Nielsen (der var fraværende på grund af arbejde) og takkede hende for en god indsats i bestyrelsen gennem to år. Hanne får en flaske rødvin. 7. Valg af revisor og suppleant Foreningens revisor Finn Gaarsmand er på valg og ønsker helst ikke genvalg. Revisorsuppleant Ketty Damgaard er også på valg. Ketty Damgaard blev valgt, og Finn Gaarsmand blev valgt som suppleant. 8. Eventuelt Ingenting Referent: Lis Agerbæk Jørgensen, 11. april 2011 Godkendt af dirigenten, Niels Monberg,