Nr. 14 December Journalistik på RUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 14 December 2005. Journalistik på RUC"

Transkript

1 Bermuda Nr. 14 December 2005 Journalistik på RUC

2 4

3 Leder Sådan spottes en kloge-åge journalist I ministerielle kredse hersker der en vis forvirring, om hvordan kloge-åge journalister ser ud, og hvor de kommer fra i landet. Læs denne gennemgang for at opnå en mindre grad af forvirring. Kloge-åge journalisterne er en sjælden art. De udklækkes kun et sted i Danmark, i stort antal, nemlig lidt uden for Roskilde i nogle bygninger ved navn RUC. Siden 1999 er der talt 150 styk flyveklart kloge-åge yngel. Det skal nævnes, at der også er fundet en lille forekomst af kloge-åge journalister på Fyn (Syddansk Universitet) - fire styk fuldt udklækket kloge-åge journalister siden Sådan identificeres kloge-åge journalister: 1) De har ligget længere i ægget, og er derfor typisk mere rynket (særligt omkring øjnene) end andre nyudklækkede journalister. 2) De siger ofte: Jeg ved lige hvilken professor, vi skal spørge eller Jeg har engang interviewet en gruppe slagteriarbejdere i Nordjylland, om hvordan de mærkede globaliseringen i deres hverdag. 3) Flyvemønstret er anderledes. Kloge-åge journalister forsøgeratundvigepersonfikseretsensationsjournalistik og mener godt, at man kan gøre kommunalreformen sexet og spiselig for læserne. Bemærk dog at, nogle kloge-åge journalister flyver hen og sætter sig på Se og Hør og på Rapport. 4) Obduktion (frarådes i private hjem). Eksempel på mavesækindhold: To års humaniora (filosofi, historie, videnskabsteori, psykologi mm.), halvandet års offentlig administration, halvandet års journalistik og et års praktik på Politiken. I alt seks års uddannelse. 5) Eksamenspapirer. Der findes fire slags journalister nu om dage: Dem der selv har lært sig at flyve, dem der kommer fra Syddansk Universitet, dem der kommer fra Danmarks Journalisthøjskole, og dem der kommer Roskilde Universitetscenter (RUC). Hvis der står RUC på journalistens eksamenspapir, er der gode chancer for, at du har fat i en kloge-åge journalist. Besøg eventuelt ynglepladsen for nærmere observation. Mange hilsner og god jul fra Natasja Dybmose, ansvarshavende redaktør. (og god fornøjelse med Bermuda!) Indhold Indland 4 Praktikmatch før panikdagen? 5 Anders Lund Mattesen 4 dlfæglødslgk 4 sælkdgæskdg 4 aædlgfsldgj 4 Tema: 4 Indvandrere i journalistisk 4 sdølgjsøældgjk 4 sdæljgæsdlgkj Udland 19 sødljgælsdkgjødslkj 20 døslkgfælsdkjgædslkj 21 sdlkgjæsdlkgjsødjg 22 sdælgjæsdlkgjælsdgj BERMUDA bliver lavet af journaliststuderende. Vi skriver om de danske journalistuddannelser, men også mere generelt om journalistik og medier. Roskilde Universitetscenter Hus 40.3, Journalistik Universitetsvej Roskilde Vi opfordrer vores læsere (studerende såvel som undervisere og journalister) til at udtrykke deres meninger gennem debatindlæg. Debatindlæg sendes til den assisterende redaktør. Bermuda bliver distribueret til journalistuddannelserne og de danske Redaktionen forbeholder sig ret til at medier. Bermuda er også tilgænge- redigere i indkomne indlæg. ligt på forskellige uddannelser og caféer i København og Roskilde. Besøg Vil du have: gratis Visa/Dankort* gebyrfri hævning i alle pengeautomater i Danmark billig kassekredit* uden oprettelsesgebyr gratis valutaveksling og meget mere? Redaktion Jonas Nyeng nyeng@ruc.dk ass. redaktør Kaare Kronberg kjkj@ruc.dk Philip Tafdrup phtajo@ruc.dk Bermuda Få råd til en federe studietid 23 ødlkgjædslkjgælsdjgælsdj Rikke Brams brams@ruc.dk Så har vi løsningen til dig. Maria Lützen malu@ruc.dk Læs mere på eller kom ind i banken. Kathrine Hesner hesner@ruc.dk, annonceansvarlig Tryk Mediefabrikken Oplag 2000 Forsidefoto: Mette Asbjørn mlva@ruc.dk Anders Dollerup ando@ruc.dk layoutansvarlig *Kræver almindelig kreditvurdering Algade Roskilde Tlf

4 4 Af Sune Sølund SAMMENLÆGNING

5 4 Indland DJs næstformand vil have fælles citatregler Nej til Kommunikation Hidtil har Dansk Journalistforbund ikke blandet sig i etiske og moralske spørgsmål i mediebranchen. Nu vil forbundets næstformand Fred Jacobsen have, at forbundet skal være med til at lave et sæt retningslinjer for, hvordan journalister skal lade kilder kontrollere og rette i artikler. Vi skal have nogle redskaber, der sikrer, at nogle journalister forbliver uafhængige, siger Fred Jacobsen. Grunden til forslaget er, at der er sket en forandring i forholdet mellem kilder og journalister. Tidligere fik kilderne aldrig lov til at ser citater eller artikler, men i dagkræver kilder at se hele artikler og at rette i dem. Der er ingen tvivl om, at der er sket et skred. Der er kommet en større bevidsthed om, hvad det betyder at komme i medierne. Vi kan se, at informationerne er meget mere styret i dag. Derfor skal journalisterne have nogle redskaber, siger Fred Jacobsen til fagbladet Journalisten. Politicensur /KH Hvis journalisten vil med politiet på arbejde, skal der skrives under på en standardaftale. Det skriver fagbladet Journalisten. Uenigheder om, hvorvidt en optagelse kan anvendes eller ej, eller om spørgsmål i øvrigt, som måtte følge af denne aftale, afgøres af politiet, står der blandt andet i standardaftalen. Politiet har ret til at se både råmateriale og det færdige produkt og derefter forlange passager slettet. Redaktør på TvDanmarks nye kriminalmagasin Døgnrapporten Mads Nilssonbliver dagligt udsat for standardaftalerne: Jeg så helst de skriftlige aftaler hen, hvor peberet gror. Men hvis vi vil med politiet ud at køre, bliver vi nødt til at skrive dem under, siger han. Da TV2 ØST i 2002 ville lave et indslag om politiets forberedelser op til EU-topmødet, krævede politiet, at tvstationen skrev under på standardaftalen. Det nægtede redaktionschef på TV2 ØST Ole Hampenberg: Politiet er magthavere, og magthavere må under ingen omstændigheder få lov at redigere i journalistisk materiale, mener han. TV2 ØST fik ikke lov til at overvære politiets forberedelser. /JN I et nyt svar til Videnskabsministeriet står det klar t, at RUCs rektor hverken vil gå med til sammenlægning eller muligheden for at kombinere fagene Journalistik og Kommunikation. På Journalistik er man ikke helt enig. Af Sune Sølund En kombination af overbygningsfagene Journalistik og Kommunikation er på nuværende tidspunkt ikke mulig på RUC. Og det vil det heller ikke være i fremtiden. Det står klart i rektor Henrik Toft Jensens længe ventede svar til Videnskabsministeriet den 13. november Svaret kommer på baggrund af en række henvendelser fra ministeriet, der ønsker, at RUC skal uddanne kommunikationsjournalister. Det sker i forlængelse af en rapport udarbejdet af Dansk Evalueringsinstitut (EVA) sidste år, der anbefaler, at de tre journalistuddannelser skærper deres profil. Om journalistuddannelsen på RUC lyder det i rapporten, at den bør lægges sammen med Kommunikation, hvilket Bermuda bragte en artikel om i sidste nummer fra november. Holdningsændring Ledelsen på Journalistik har tidligere sagt, at man ikke er interesseret i en samm e n l æ g n i n g af de to fag, men at man er positiv over for et samarbejde med Kommunikation. Studienævnet ser klart et positivt perspektiv i at gøre det muligt at kombinere SAMMENLÆGNING nelse, bestående af Kommunikation og Journalistik, eller en kombination af de to Kommunikation og Journalistik, hedder det i et svar fra Journalistiks afdelingsleder Michael Bruun Andersen til ministeriet den 15. november Men det afviser rektor nu i svaret til ministeriet. Universitetet finder hverken, at en samlet overbygningsuddan- kombinationsfag er hensigtsmæssig, skriver rektor i svaret den 13. n o v e m - ber 2005 Journalistik er lige nu bedst tjent med at blive kombineret med fag, der ikke er Kommunikation. Henrik Toft Jensen, rektor, RUC Både jeg og studienævnet synes, at det er en god idé, at give den studerende mulighed for at kombinere de to fag. med den c e n t r a l e b e g r u n - delse, at fagligheden vil gå tabt, hvis den studerende ikke får kombineret enten Kommunikation eller Journalistik med et andet akademisk fag. Fagene ligner ganske enkelt hinanden for meget, og det er ifølge Henrik Toft Jensen ikke, hvad branchen efterspørger. Henrik Toft Jensen er bevidst om holdningsændringen overfor ministeriet, og siger til Leif Becker Jensen, studieleder, Journalistik, RUC Bermuda. Vores svar nu er ganske rigtigt lidt anderledes end tidligere, men vi mener, at Journalistik lige nu er bedst tjent med at blive kombineret med fag, der ikke er Kommunikation. Men den udlægning er Journalistiks studieleder Leif Becker Jensen er ikke helt enig i. Både jeg og studienævnet synes, at det er en god idé, at give den studerende mulighed for at kombinere de to fag. På Kommunikation er der eksempelvis meget fokus på strategisk planlægning og målgruppeanalyse, hvilket vi ikke beskæftiger os så meget med her på Journalistik, men som man godt kunne bruge i det journalistiske arbejde, siger studielederen, der slår fast, at det er centeret der bestemmer. Satsning Rektors svar til ministeriet er det sidste ud af tre, der omhandler større strukturelle ændringer af faget. Ministeriet har tidligere også efterspurgt, om Journalistik vil skære i det årlige studenteroptag fra 100 til 75, og om praktiktiden kan forlænges. I de tre svar står Henrik Toft Jensen fast på, at uddannelsen fungerer fremragende som den er. Uddannelsen skal i hvert fald hverken skæres i studiepladser, lægges sammen med Kommunikation eller forlænges med yderligere praktik. Fra RUCs side er man derfor ikke interesseret i at imødekomme forespørgslerne fra ministeriet. Bermuda spurgte derfor rektor, om den manglende samarbejdsvilje ikke er at spille hasard med Journalistiks fremtid. Jo, det er en klar satsning men på Journalistik så den ikke blot bliver en lille del af Kommunikation, siger Henrik Toft Jensen. Det videre forløb i sagen afhænger nu af Videnskabsministeriet, der endnu ikke vil kommentere sagen til Bermuda. Ministeriet lover dog, at der snart vil blive truffet en afgørelse i den langstrakte sag. soelund@ruc.dk

6 4 7

7 6 Indland Indland 7 Hård kritik af Journalisthøjskolen Ekstra Bladets journalistiske redaktør, Poul Madsen, retter Af Natasja Dybmose INTERVIEW Formanden for Dagbladenes Forening Ebbe Dal har en dagsorden, der hedder Vi skal værne om DJH som den store udklækker af håndværksmæssige journalister, så skal Odense være supplementet og RUC skal pakke sammen og blive kommunikationsfolk i stedet. Hvad synes du om det? Jamen det er jeg dybt uenig i. Ekstra Bladet er også en del af Dansk Dagbladsforening, men det er jeg sådan set iskold ligeglad med, for jeg mener, at det er helt forkert. Det er Danmarks Journalisthøjskole der skal tage sig sammen og simpelthen ændre sit fundament og gerne blive lagt ind under Århus Universitet - fx under politstudiet. For det nytter ikke noget, at hverken Danske Dagbladeforening eller andre bliver ved med at holde fast i en tid, hvor man var i Vennelyst Parken i Århus og drak en masse øl, og så kunne man lære lidt om journalistik, og i øvrigt lærte man først noget, når man kom ud på dagbladene. Det holder ikke i den virkelighed, som vi er oppe mod i dag. Synes du at DJH skal skærpe sin samfundsfaglige profil? Ja, det synes jeg. Nu er jeg selv uddannet fra DJH og syntes det var en fremragende uddannelse dengang. Men jeg synes DJH har et kæmpe problem, og det består i, at fagligheden - altså den akademiske faglighed - ikke er fuldt med tiden. Men det er sådan et fy-ord, fordi dagspressen - de gamle udgivere - har styret journalistuddannelserne med hård hånd og krævet, at den var enorm praktikorienteret. Den tid er løbet fra dem. Det er man for dårlige til at se i øjnene på nuværende tidspunkt. Man er nødt til at gå ind fuldstændigt fundamentalt at revurdere hele journalistuddannelses området. For vi kommer ud i en situation i de kommen de år, hvor de krav der bliver stillet til os bliver meget større. I hvert fald, hvis vi stadig vil have den rolle som den vagthund overfor regeringen og magthavere. Hvad er det for nogle krav du ser møder journalisterne i dag? Professionaliseringen på den anden side af bordet er blevet meget større de sidste ti år, og det vokser hele tiden. Det vil sige at vi er oppe i mod et system i dag, som ikke er nogen amatører. Vi er oppe mod nogle folk, som ikke nødvendigvis er journalister, men som kommer fra et mere akademisk miljø, hvor man er vant til en meget mere systematisk måde at angribe tingene på. Det skal vi forholde os til. Jeg synes ikke man skal droppe den der håndværksmæssige del, for det er også vigtigt for journalistfaget. Men vores basis skal være bedre. Vi er faktisk et af de eneste steder i Europa, hvor man ikke har knyttet journalistuddannelsen direkte til universitetet. På en paneldebat på Danmarks Journalist Højskole i efteråret fremførte du, at RUC erne har nogle kompetencer, som Ekstra Bladet godt kan savne hos DJH erne. Hvad er det for kompetencer? Nu skal man jo aldrig skære folk over en kam, men nogle af dem vi har fået fra RUC går helt andre og utraditionelle veje ind i journalistikken. De angriber historierne fra en helt anden vinkel, nogen gange mere systematisk. Med DJH erne har jeg en fornemmelse af, at de på en eller anden måde er hjernevasket til at arbejde på en helt bestemt måde. På avis som vores har vi enormt brug for, at de journalister vi får, er i stand til at tænke på en anden måde. For det er det vi lever af. Vi lever af at sætte vores egen dagsorden hele tiden. Vi har brug for, at der kommer et alternativ til metervaren fra Århus. Og da Odense har satset ret kraftigt på elektroniske medier, så ville vi synes det var meget kedeligt, hvis man nedlagde den del, der handler om dagblade på RUC. Vi har brug for de folk, der kan tænke anderledes, og det synes vi, at vi får nede fra jer. I paneldebatten siger du sådan noget med at RUC erne er gode til at være oppe mod det system Ekstra Bladet møder, hvad mener du med det? Alle journalister i dag bliver mødt af et netværk af spindoktorer, informationschefer og folk der i virkeligheden forsøger at skjule den sandhed, som vi er sat i verden for at finde frem til. Og det er ekstremt vigtigt, at vi har nogle journalister, som er i stand til at bryde igennem det der panser, som spindoktorer og informationschefer har bygget op. Det gør man ikke ved at tænke fuldstændigt almindeligt journalistisk. Der er vi også nødt til som journalister at have et bedre fundament at stå på og i hvert fald et fundament, der er bredt sammensat. Det kan jeg godt savne hos folk fra Danmarks Journalisthøjskole, som angriber tingene meget på den samme måde og meget traditionelt. Jeg ved ikke om RUC er åbenbaringen i det her i spørgsmål om journalist idéer, men jeg synes vi er nødt til at have en kompleksitet, der gør at man får forskellige journalister. Kan du komme med nogle eksempler på, hvad RUC erne har bedrevet? Jeg har eksempler på folk fra RUC, som har lavet fantastisk gode historier allerede i deres praktiktid og som vi selvfølgelig har ansat bag efter. Der er nogle stykker. Men én af et af de steder journalister skal blive bedre er i forhold til regeringen - altså i forhold til Anders Fogh Rasmussen og det meget professionelle system, som han har bygget op. Jeg ville tro, at hvis Jan Kjærgaard - en af mine journalister - hvis han skulle have en uddannelse i dag, så ville han tage RUC. Han er den klassiske grave journalist, som går ind og bliver ved med at bore og bore i de sager han har fat i - fx Michael Kristiansen. Det er ham der ruller først med en telefonregning og nu viser det sig så, efter at Jan Kjærgaard er blevet ved med at grave i sagen, at Michael Kristiansen faktisk blev fyret og der tror jeg bare at en klassisk journalist var stået af i det tilfælde, hvor Michael Kristiansen var stoppet i Statsministeriet. Min oplevelse har været at jeg får flere fra RUC, der er i stand til at blive ved og blive ved og tænke denne her historie er ikke slut bare fordi magthaverne - et meget gammeldags ord - men magthaverne siger at nu er historien lukket ned for nu er manden fx holdt op. Hvad tro du man får med sig, når man kommer fra RUC i forhold til DJH? Jeg tror, at i kraft af, at man har en basisuddannelse, så får man en meget bredere indgang til journalistikken, end man gør i Århus eller i Odense. Så man har i virkeligheden et meget bedre fundament at stå på. Man er ikke så håndværksmæssigt målrettet fra start af. Man er måske mere samfundsfagligt rettet, og det gør, at man ved noget mere. nmd@ruc.dk

8 4 9

9 Indland Indland 8 9 Praktik pr. 1. februar 2006 Anne Mette Gooseman Aller Business Bolette Kay Spengler Bastard Film Anne Louise Leth B.T. Nikoline Vestergaard B.T. Louise Jensen B.T. Mia Højlund Tullberg B.T. Søren S. Frederiksen B.T. Anne Marie Løkkegaard Berlingske Tidende Lars Lindegaard Thorsen Berlingske Tidende Peter Burhøi Berlingske Tidende Catrine Madelaire Børsen Philip Tafdrup Jørgensen Dagbladenes Bureau Line Frederiksen Frederiksborg Amts Avis Rikke Andersen Frederiksborg Amts Aviserød Natasja Maj Dybmose DR - Nyheder Frederik Wiese DR - Nyheder Rikke Bergquist Petersen DR - Radionyhederne Kirstine Larsen DR Sporten (tv) Mette Kristine Hattel DSB Kommunikation René Schrøder Ekstra Bladet Mette Birkvald Sørensen Fagbladet Lisbet Vestergaard Marek Forbrugerrådet Jesper Løvenbalk Hansen Information Rasmus Bo Sørensen Information Andreas Mayerhofer Jyllands-Posten Maria Lützen Jyllands-Posten Klaus Cort Jensen Kalundborg Folkeblad Karitte Lind Bejer Kristeligt Dagblad Laura Schnabel Kristeligt Dagblad Jesper V. Larsen metroxpress Mette Kjærsgaard Politiken Kristina Eileen Young Politiken Rasmus Burkal Politiken Silla Bakalus Politiken Jacob Friis Ritzaus Bureau Jannie Thomsen Ritzaus Bureau Rikke Lund Kristensen Ritzaus Bureau Mette Asbjørn Skandinavisk Filmkompagni Kitri von Bülow TV2 Lorry Sabine Matz Børgesen TV2 Øst Ditte Okholm-Hansen TV2 Øst Emilie Scheibel TV2 - Bornholm Rasmus Bjørn TV 2 / Danmark Nyhederne Rosalina Dias Larsen Udenrigsministeriet Medierne hev og flåede i RUC erne Et rekordstort antal kom glade hjem fra Århus med praktikplads på alt lige fra Information over Fagbladet til B.T. PRAKTIKDAG Af Nikoline Vestergaard Panikdagen 2005 vil gå over i Journalistiks historiebøger med det bedste resultat nogensinde. Aldrig før er så mange kommet hjem til RUC med en kontrakt i hånden hele 44 ud af 45 journalistspirer begynder til februar på deres nye jobs som journalister ude i det virkelige liv. Jeg er meget meget tilfreds med resultatet, siger en stolt Hanne Dam, lektor og praktikvejleder på Journalistik. Hun understreger dog, at resultatet bestemt ikke var tilfældigt : Jeg mener, at vi efterhånden har fået en fantastisk god undervisning på journalistik den håndværksmæssige undervisning har aldrig været bedre. Det er lykkeligvis noget branchen har konstateret, for det er gået vældigt godt på praktikmarkedet de senere år vi har fået vores gennembrud. Hanne Dam slår fast, at det gode resultat også hænger sammen med, at de nuværende praktikanter klarer sig godt og giver et positivt indtryk ude i branchen. Sort onsdag for DJH Hvor turen til Århus var intet mere end forrygende for RUC Journalistik, blev den onsdag den 2. november 2005 en sort dag, som de kommende journalistpraktikanter fra Danmarks Journalisthøjskole ikke ser tilbage på med glæde. Ifølge officielle kilder (sekretær Merete Breilev, red) måtte 30 gå slukørede ned i fredagsbaren, hvor der ventede tudekiks og gravøl. Dog fortæller DJH s egen avis, Illustreret Bunker, i deres novemberudgave om helt op til 38 journalisthøjskoleelever, der ikke formåede at få praktikplads i første runde. SDU søger som bekendt ikke praktik i efteråret, men de to, der alligevel søgte, fik, hvad de kom efter, nemlig en praktikplads at tage med hjem til Odense. Fantastisk sammenhold Den første RUC er havde skrevet under på kontrakten allerede klokken 8:02 og den sidste så sent som klokken 14. Men i tidsrummet i mellem de to ansættelser gik det stærkt de fleste RUC ere var ansat, inden uret i Journalisthøjskolens kantine slog 10. Og det var ikke kun de enkeltes ansøgninger og samtaler, der gjorde udslaget for det flotte resultat. Det var en holdindsats, der ikke har set sit lige, siden landsholdet vandt EM 92, som hev de sidste pladser hjem. Sammenholdet var unikt. Der var ingen RUC ere, der stod alene og fortabte på Journalisthøjskolens gange. Det var der simpelthen ikke tid til. Bogstaveligt talt blev medstuderende taget i hånden og ført ned til døren foran ønskepladsen, og ingen gav op, før alle havde en kontrakt. De sidste stillinger hiver vi i land, fordi vi RUC ere hjælper hinanden, siger Hanne Dam, der har holdt adskillige dundertaler inden panikdagen for at fortælle, hvor vigtigt sammenholdet er på sådan en dag. Holdningen var og er, at vi ikke fester, før alle har fået praktikplads, fastslår Hanne Dam. ndv@ruc.dk Af Louise Jensen Rådene om hvordan vi skal skrive ansøgninger, klæde os på og præsentere os til samtalerne er utallige, men hvad gør man for at få drømmepladsen? Og hvad gør man, når klokken er 12, og man stadig ikke har en plads, men til gengæld har fået afslag på afslag? Bermuda har talt med Frederik Wiese og Mia Højlund Tullberg, der kom hjem fra Århus med to forskellige oplevelser af den famøse dag. Frederiks panik startede tidligt om morgenen men det skyldtes manglende transportmuligheder til Journalisthøjskolen. Vi stod og ventede på en bus, da DR ringede 5-10 minutter over 8. De var vist først ved at skimme ansøgningerne igennem, så da de foreslog en samtale 8.45, sagde jeg, at det ikke var noget problem og så var det om at finde en taxa, fortæller Frederik. På vej i taxaen ringede telefonen igen, og denne gang var det TV2 Lorry, der ville have ham til samtale med det samme. Men TV-Avisen var Frederiks første prioritet. Velankommet på Journalisthøjskolen og i løb mod samtalen med Lorry stak han derfor hovedet ned i fredagsbaren, hvor han fangede en kort pause hos de ellers travle DR-folk. De ventede på en anden fyr, der skulle til samtale, men han var endnu ikke kommet, og så fik jeg lov at komme ind. De synes godt om mit cv, men havde kun skimmet min ansøgning, så jeg skulle bare kort fortælle dem, hvad der stod, husker Frederik. Velforberedt på ønskesamtalen kom han med nye vinkler til opfølgende historier og diskuterede de seneste dages dækning. Og med en fortid på MTV i London og en rolle som både nyhedsskribent og oplæser har Frederiks cv formentlig imponeret DRfolkene. Ti minutter senere forsvandt i hvert fald morgenens panik, for der satte han sin underskrift på kontrakten med TV-Avisen. En anden, der også oplevede panikken tidligt om morgenen, er Mia Højlund Tullberg. Hendes telefon ringede nemlig ikke kl Heller ikke kl. 8.30, men så tog Mia selv affære. Målrettet gik hun mod DRs B&U-afdeling, men så kom dagens første opkald det var TV2 Lorry, der straks ville have hende til samtale. Jeg var nok lidt nervøs, det var jo den første samtale. Den gik ikke særlig godt, og bagefter vidste både Lorry og jeg, at det skulle bare ikke være, fortæller Mia. Hun var derfor ikke klar til at opgive B&U. Anden gang lykkedes det at komme til samtale, og hun fik hurtige 10 minutter hos B&U. Jeg endte nok med at snakke med dem i 20, og fik præsenteret rigtig mange af mine ideer, siger Mia. Men knapt havde hun forladt samtalen, da B&U besluttede sig for ikke at vælge en praktikant i første runde. Tid at banke på døre igen denne gang hos B.T. der stadig ikke havde ringet, men det stoppede ikke Mia, der kom samtale ved hjælp af en medstuderende. Der var vildt mange mennesker udenfor B.T., og min samtale gik godt, for jeg var velforberedt. Alligevel kom svaret ikke med det samme, for B.T. havde flere til samtale og ville ringe cirka Ventetiden blev fordrevet med en smøg i kantinen, men her stod alle klar til at hjælpe Mia med at finde en plads, så kort efter befandt hun sig til samtale hos Holbæk Amts Venstreblad. Det var sgu lidt mærkeligt, jeg kendte jo ikke avisen, men det var åbenbart okay, fortæller Mia, der var til samtale i 45 minutter. De forklarede meget om deres journalistik, og hvad avisen var for en størrelse. De havde nok fortjent mere opmærksomhed, men jeg var optaget af at høre, om telefonen ringede. Men B.T. lod vente på sig. Til gengæld tilbød Holbæk Amts Venstreblad pladsen til Mia, der nu pludselig var i et dilemma. Pludselig stod jeg med en praktikplads, men på den anden side søgte jeg jo B.T. Og så var der ikke andet for end at høre, om de ville have mig, siger Mia, der løb ned og bankede på hos B.T. Sportsredaktøren Peter Brüchmann kunne endelig fortælle Mia, at hun havde fået pladsen. Jeg ringede med det samme til Holbæk Amts Venstreblad og takkede nej. Det skyldte jeg dem, og man skal sgu stadig opføre sig ordentligt sådan en dag, mener Mia. Otte ruc ere takkede nej til Politiken Politiken var sent ude af startboksen, da praktikpladserne skulle besættes og indkasserede afslag efter afslag fra de studerende fra RUC. Avisen over vejer nu et strategiskifte. Af Louise Jensen PRAKTIKDAG PRAKTIKDAG Det er Per Knudsen fra Politiken. Vi har læst din ansøgning og kunne godt tænke os at se dig til en samtale. For mange lyder det som drømmeopkaldet på panikdagen. Ikke desto mindre måtte Per Knudsen og Lise Bondesen fra Politiken finde sig i afslag fra i hvert fald otte ruc ere, der allerede havde sat deres underskrift på kontrakter hos konkurrenter, der havde været hurtigere ude. På panikdagen holdt Politiken til på Radisson SAS, men kunne ligesom de andre medier først hente ansøgninger kl. 8 hos Pia Færing, og Fra himmel til helvede Sagnomspunden, berømt, berygtet, og ikke mindst overstået i hvert fald for Historierne fra DJH er mange, og stemningsbeskrivelserne svinger mellem gange, der gjalder af sejrsråb til lyden af gråd, der hænger som en sort sky over kantinen. det forsinkede processen og opkaldene. Vi har den politik, vi nu engang har, og vi læser alle ansøgningerne igennem først. Forskellen var denne gang, at vi måtte hente dem på skolen kl. 8, og det gik der tid med, siger Per Knudsen, der gik i gang med at ringe op omkring kl efter at have læst 68 ansøgninger. For Per Knudsen er det vigtigere at læse ansøgningerne igennem end at kalde folk til samtale hurtigt. Vi ringer jo op i flere runder. Det, at man ikke er ringet op 9.20, betyder altså ikke, at løbet er kørt. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan lade sig gøre at kalde folk ind til samtale så hurtigt, siger han og understreger, at ansøgningerne er vigtige, da de giver en fornemmelse af, hvem man sidder med. Ikke den bedste løsning Alligevel erkender han, at Politikens måde at håndtere panikdagen på, måske ikke er den bedste. Selvfølgelig gælder det for os om at være hurtigere ude. Det er da ærgerligt, når man nu har udset sig nogle ansøgere, så kan man ikke engang få dem til samtale. En af de skribenter Politiken ikke nåede at få kløerne i er Søren Frederiksen, der valgte at skrive under hos B.T. før opkaldet fra Den levende avis overhovedet gik igennem. Det er da lidt ærgerligt ikke engang at have været til samtale, siger Søren, der udover B.T. og Politiken også blev ringet op af Berlingske Tidende. louijen@ruc.dk Det kunne have været sjovt at se, hvad de ville spørge om, men så må de jo være hurtigere ude, siger han og understreger samtidig, at han er fuldt ud tilfreds med sit nye praktiksted. På grund af de forgæves opkald er Per Knudsen heller ikke afvisende overfor, at Politiken fremover vil ændre taktik. Det kan være vi på forskellig vis skal finde en måde, som gør, at vi hurtigere kan få fat i dem vil gerne vil have. Vi skal nok finde forskellige måder, som gør udvælgelsesprocessen bedre, men vi vil heller ikke være overfladiske. Der kan også være en pris ved at være for hurtig, siger Per Knudsen. Selvom Politiken sov lidt i timen fik avisen sikret sig fire RUC-studerende til de i alt otte opslået pladser. louijen@ruc.dk

10 4 11

11 10 11 Panik i Førerbunkeren - reportage fra et døgn i helvedes forgård Af Philip Tafdrup Match min røv - det hedder panik Jeg sætter min alarm til i morgen tidlig. Efter syv en halv times søvn bør jeg vågne veludhvilet i morgen kl til den såkaldte store match dag på Journalisthøjskolen i Århus. Cut the crap - det er ikke en fredelig matchdag på DJH, der er panikdagen i Førerbunkeren. Ikke sært, at søvnen lader vente på sig. 80 procent af din journalistiske karriere bliver afgjort den dag, har en velmenende Arne Ullum fra B.T. sagt Taler i søvne Ligger vågen. En kollega taler i søvne: Nej, det gider jeg sgu ikke. Efter en kort pause må forhandlingerne i drømmeland have givet pote: Yes, jeg tager den, lyder det mumlende fra den nederste køje Så begyndte det at støje fra den øverste køje Jeg har aldrig mødt unge kvinder, der snorker så meget som dem fra RUC. Min bedstefar lærte mig engang et revyvers af Osvald Helmuth, der gik nogenlunde sådan her: klokken ti gik jeg til ro for at lukke disse to så begyndte det at støje i den underste køje PANIKDAG 4.00 SÅ HOLD DOG KÆFT! En psykotisk hostelgæst står og råber på gangen - he robbed me! Oh my god - we re all gonna die! De første vækkeure ringer. Pigerne har beregnet tre timer og et kvarter til at gøre sig i stand og tage en taxi til DJH. Taxien tager højst et kvarter. Jeg står med op. Badet på hostellet er en oplevelse for sig. Der er lige så meget tryk på det varme vand, som der er brus i en cola, der har stået åben tre dage i køleskab. En time senere tager jeg af sted med den første lille RUC- Platoon Til skafottet Vi ankommer til højskolen. Den er ufattelig grim. Førerbunkeren er i sandhed en bunker. Man føler sig meget soldateragtig, i det man træder ind. Fokuseret på den ene mission. Jeg har aldrig forstået, hvordan soldater kan lade være at flygte fra slagmarken, men nu ved jeg, hvordan man kan blive helt høj på kampen Fyr op Ti måneders rygestop er netop ødelagt. Nikotinskæv af en halv Mourinhocigaret fra en medstuderende venter jeg spændt de første opkald. De skulle være uden tilsætningsstoffer - but it does the job, som de siger, hvis de ikke siger det på dansk Gribbene er landet De griske medier får ansøgningerne udleveret. De flår dem op allerede inden, de er nået ind på deres respektive kontorer De andres telefoner ringer De første telefoner ringer. Min er ikke en af dem. Overvejer hvor klogt det var at søge fire enkeltpladsudbydere Virker min? Kan signalet nå min telefon, eller er der så mange mobiler samlet på så lidt plads, at nettet bryder sammen? Jeg går udenfor i den friske luft og retter telefonen direkte mod signalerne fra himlen. Stadig intet opkald. Får nys om at en af mine søgte pladser allerede er besat Guddommelig indgriben ønskes Fadervor.. giv mig en god praktikplads, så vil jeg være et bedre menneske og gøre gode gerninger. 8:35! Den ringer sgu. Jeg tager den. Det er Jesper Dein fra DR Ung, der vil tale med mig Jeg begiver mig af sted. 8.40!!! Den ringer igen. Ved hjælp af en særlig mongolid finmotorik formår jeg at lægge på i stedet for at tage den... Hurtig ind i opkaldsinfo og finde nummeret. Ringer det op. Det er Kåre-eteller-andet fra DR Kultur. Han vil se mig Jeg er høj på mit svulmende ego Er Jesper Dein så ung? Der er ikke den idé, jeg ikke vil lave for DR Ung. Ikke desto mindre vil Dein fire samtaler igennem, før han ansætter. Jeg går ud. Der ligger en besked på min svarer. Det er fra Dagbladenes Bureau. Jeg ringer dem op. De vil se mig. Jeg presser dem ind inden DR Kultur og aftaler kl Jeg taler med dem. De siger de vil ringe, og jeg bevæger mig mod Kultur. De ringer efter ét minut. Vil jeg have en kontrakt? Det tager mig 35 sekunder at tilbagelægge 100 meter gang på DJH. Jeg er inde. Jeg skriver under og snakker videre. Roen er ikke helt trængt ind endnu. Det tager et stykke tid Der gives ikke ved dørene Da jeg skal give besked til DR Kultur, prøver jeg at snige en RUC-veninde ind på min plads i stedet, men får en dør smækket i hovedet Min plads i solen Møver mig ind foran den måbende flok af desillusionerede DJH ere og sætter min signatur ud for Dagbladenes Bureau på den berømte opslagstavle. Det føles som at slippe af sted med den smukkeste pige på et provinsdiskotek uden at få en skræmme Alvoren melder sig for hvert minut På gangene bliver folk strammere i ansigterne. Det er tydeligt, hvem der stadig er i spil. En enkelt pige tuder. Det viser sig at være af glæde. Over en venindes ansættelse. Hvilken indlevelsesevne! De lettede drikker fadøl i kantinen. På gangen står tudekiks (i bogstaveligste forstand) og Gammel Dansk Gå ikke over sporet - du er fuld Togturen hjem er en fest på skinner, og vi hærger mere end en flok teenagere på lejrtur. En BT-praktikant får et klask i asen af en kommende slipsemand hos Berlingerne og svarer med en dannet lussing. Nimm dich in acht vor blonden Frau n! Honey I m home Vi triller ind på Hovedbanegården, og jeg overhører én sige: Jeg skal hjem til kæresten. Nu får hun jo en Ritzau-mand ind ad døren. Det bør spice sagerne lidt op. Havde det være Coop Danmark, havde hun nok slået op. Det er netop dét, der er det fascinerende ved panikdagen. At skæbner bestemmes på rekordfart. Man tager af sted som en flok RUC ere, og kommer hjem som Tv-avisen, TV2 Bornholm, Ritzau eller hvad, der nu gives. Men vigtigst af alt: Man føler sig brugbar på et samfundsmæssigt plan. phtajo@ruc.dk Udlandspraktik er en rigtig god idé - hvis du går på DJH Det er en god idé at tage i praktik i udlandet, siger de på DJH. Går du derimod på RUC eller SDU, er det en knap så fantastisk idé at slippe den frankofile eller skabsthailandske entusiasme løs i en 6 måneders udlandspraktik. UDLANDSPRAKTIK Af Friederike Felbo og Tobias Johansen Praktikkoordinator på DJH, Pia Færing, er ikke i tvivl om, at der er dyrebare erfaringer at hente i en udlandspraktik: Det er en mægtig idé. Det er et springbræt til arbejde i udlandet og til at opbygge kontakter. Man får et helt andet syn på dansk journalistik. Et lidt andet svar får man, hvis man spørger på SDU og RUC: Du skal vide helt præcist, hvad det er du vil med et praktikophold i udlandet, siger praktikkoordinator Jens Franck fra SDU. Han taler ikke for, at de studerende bruger seks af deres 12 måneders praktikperiode i udlandet. Også praktikkoordinator på RUC, Hanne Dam, forholder sig skeptisk til udlandspraktikken: Man skal tænke dig virkelig godt om. Man skal ikke gøre det for sjov. Resultater kræver pondus Marie Louise von Holstein fra RUC har været i praktik på Le Monde i Frankrig. Hun oplevede at få et mere kritisk syn på dansk journalistik: Man har jo set tingene fra et andet perspektiv, og så tænker man nå gud, er det det, vi beskæftiger os med herhjemme?! Signe fra SDU var i 6 måneders praktik på det canadiske Global TV. Når det kommer til det faglige udbytte, har hun lært en masse om at fortælle historier i billeder. Men hun er også blevet bevidst om hvor glad hun skal være, for at være journalist i Danmark: HVOR MANGE KOMMER AFSTED? RUC sender i gennemsnit 1-2 studerende i udlandspraktik om året. Årgangene er på gennemsnitligt 31 studerende i alt. SDU sender 1-2 studerende i udlandspraktik om året. Årgangene er på gennemsnitligt 63 studerende i alt. DJH sender ca studerende i udlandspraktik om året. Årgangene er på ca. 110 studerende i alt. Der er større troværdighed omkring nyhederne herhjemme. I Canada skal man altid have en case eller et tudefjæs med i indslagene. I samme åndedrag fortæller Signe, at hun i den forbindelse har lært, hvilken slags journalistik hun ikke vil lave. Hun var meget bevidst om at lave nogle faste aftaler med Global TV i begyndelsen af forløbet. Det gjorde hun for at være sikker på, ikke at blive sat til at brygge kaffe eller stå ved kopimaskinen. Pia Færing understreger, at udbyttet af udlandsopholdet er meget op til den enkelte studerende. Hvis man ikke har nogen pondus, og selv kan føre sig frem, så kan man risikere at sidde i et hjørne og støve i 6 måneder. Ringere udvalg På grund af udlandsopholdet kunne Signe ikke være med på panikdagen, da hun vendte tilbage fra Canada. Derfor måtte hun vælge mellem de få udbud der var tilbage i anden runde. Det blev TV2Bornholm. Marie Louise fik derimod en attraktiv praktikplads på Tv-avisen dagen efter hun kom hjem. Fælles for dem begge er, at deres praktikophold i Danmark kom til at strække sig over 12 måneder. Hanne Dam forklarer: De praktikstillinger som de fleste RUC-studerende føler sig mest tiltrukket af, er 12-måneders pladser, for eksempel på de store dagblade. Man får altså et mindre udbud at vælge mellem ved at tage 6 måneder i udlandet. Tager man en m å n e d e r s praktikperiode i Danmark, efter at man er kommet hjem fra udlandet, er det faktisk misbrug af RUC s praktikordning, for den er kun på 12 måneder, forklarer Hanne Dam og tilføjer: Det er meget smartere at gå ud og tage et halvt år i udlandet uden for den, af studiet, fastlagte plan. Jens Franck er enig. De danske praktikpladser falder ikke på halen over et udlandspraktikophold, og bagefter kan det være svært at finde praktik herhjemme de sidste 6 måneder. Man skal ikke eksperimentere Hanne Dam afviser ikke kategorisk dem, der gerne vil til udlandet: Hvis det er det, de virkelig vil, så bliver de da bakket op. Men jeg skal vejlede dem i overensstemmelse med mine erfaringer, og jeg ved hvor svært det er at lære håndværket. Ifølge Hanne Dam er der så mange krav at tage højde for i en udlandspraktik, at det hurtigt kommer til at gå ud over det væsentligste, nemlig at lære håndværket. Jens Franck lægger vægt på et andet problem: De studerende vil være sikre på, at praktiktiden giver dem den bedste mulighed overhovedet for at få et job herhjemme bagefter. For at få et job, er det meget afgørende hvordan dit netværk er. Det du skaber i praktikken, er netop et netværk. Han mener, at det at eksperimentere med den korte praktiktid kan have konsekvenser på sigt: Hvis folk har interesser for udlandet, så kan de læse amerikanske studier eller mellemøststudier, men lad være med at bruge praktiktiden på det.

12 4 5

13 12 Indland 13 En dyr dag med pressekort og Bermuda lister skuffet videre. På Mojo ved Vandkunsten spiller Nisse Thorbjørn Band. Det er ikke første prioritet, men de mange afslag har givet ekstra timer i programmet. Da vi viser vores pressekort, spørger dørmanden nysgerrigt, hvilket blad vi kommer fra. Desværre kender han ikke Bermuda, og mener ikke at vores pressekortreportage er musik-agtig nok. Bermuda når at få et nej mere på Comedy-zoo, før pressekortet bliver permanent skiftet ud med dankortet. Mætte af mangel på oplevelser står den nu på elefantøl på Musen og Elefanten. Skuffelserne bliver skyllet ned. Igen og igen. Bare på beløbet, tak. Taxachaufføren ser mistroisk på pressekortet med en stor, dyb rynke i panden, der Husk dankortet når du skal afprøve Københavns faciliteter med dit pressekort. Meldingen fra diverse billetluger, er, at pressekortet ikke er en naturlig adgangsbillet. Et stigende antal journalister og journalist-relaterede faggrupper med pressekort betyder, at mange steder har strammet adgangskravene. Journalister kan dog stadig komme ind. Det kræver bare lige en forhåndsgodkendelse og et kvalitetsstempel. Bermuda besøger i aften en række kulturelle arrangementer i København. Tilbage på Nørrebro står sparegrisen intakt med et veltilfredst smil. Væbnet med et pressekort og selvtilliden i orden drager vi mod midtbyen. Journalist-nas i Tivoli Vi registrerede besøgende journalister i sommeren Og det stemmer slet ikke overens med de artikler, der blev skrevet om Tivoli. Og det stemmed mindre du er helt specielt mer heller ikke overens med aninviteret, kan du godt finde dankortet tallet af praktiserende journalister frem, når du skal se film i Palads. i Dansk Journalistforbund, siger kommunikationschef i Tivoli Stine Lolk til de to dybt skuffede BermudaPRESSEKORT journalister, der var blevet afvist ved Af Kathrine Hesner & Kaare Kronberg døren. Siden sommeren 2004 har det ikke været muligt at komme ind i Tivoli Nej, kun hvis du har en aftale!. Så- på et pressekort. I stedet udsteder de dan lyder det efterhånden notoriske et specialdesignet tivolikort til de joursvar ved billetlugen i Pumpehuset. nalister, der virkeligt har et ærinde i Bermuda har ikke nogen aftale og haven. må derfor ikke komme ind. Farvel Dråben der fik bægeret til at flyde Grand Avenues. over var, da Dansk Journalistforbund skulle holde julefrokost i Tivoli. I den forbindelse opfordrede de deres medlemmer til at tage pressekort med, så der kunne købes flere øl, forklarer Stine Lolk. Det fine pressekort viger pladsen for det slidte dankort. En tur i forlystelsen Den Kinesiske Lygte skulle vi ikke snydes for. Dagen var ellers startet godt. Bermuda havde været på Statens Museum for kunst, hvor en flink dame nikkede anerkendende, da pressekortet blev hevet frem. Ja, ja. Gå I bare ind, men vi lukker desværre snart, sagde hun. Bermuda nød i et kort øjeblik det nye vidunderbarn i dansk kunst, Tal R, der havde indtastatens museum for Kunst kan du besøge, get x-rummet i en humoristisk og powerful dialog ligeså tosset du har lyst til. Men husk naturligvis at skrive artikler om dine oplevelser. med den tyske kunstner Pumpehuset bliver ikke imponeret over pressekortet, men modsat Tivoli, har de aldrig nogensinde lukket pressen ind gratis. Slukørede bliver vi afvist og går derfra til rytmerne af Grand Avenues. Lyder fedt. Det kunne vi nok have skrevet noget godt om i Bermuda. Der var ikke så meget go-go over vores pressekort her. Bryster og bar røv er ikke for offentligheden. Jonathan Meese. Men kort efter den gode oplevelse ændrede tonen sig. Nej, var svaret i Palads, hvor Bermuda ellers havde planlagt at se Nynnes Dagbog. Her bliver journalisterne fra de forskellige medier inviteret til specielle presseforestillinger. Bermuda er ikke med i klubben. Vi går slukørede videre. Nej, nej, nej Som et plaster på såret beslutter Bermuda sig til at tage til Brøndby Stadion for at se en fodboldkamp. Det er en lang og meget kold tur, men med udsigt til en god omgang fodbold, er det besværet værd. Brøndby, Brøndby, bliver der skreget i billetkøen, og øl-ånden står hvid og frostklar ud fra munden på tusindvis af euforiske fans. Stemningen er høj. Da vi endelig når billetlugen, viser vi manden pressekortet. Han kigger skeptisk på det, og spørger om vi har en aftale. Kort efter går turen tilbage mod det københavnske natteliv. Pressekortet kan kun bruges, hvis man skriver for et medie, som vi ved dækker Brøndbys kampe. Det er ikke nok at være en studerende, der lige har fået pressekort, forklarer Thomas Lytzen kommunikationschef i Brøndby IF, da Bermuda efterfølgende ringer for at få en forklaring. Til de store kampe, europæiskeog FCK-kampe, skal journalisterne desuden have en aftale i forvejen. Vi bemærkede, at der til de store kampe pludselig var mange, der viste deres pressekort i døren. Og for ikke at overbelaste kapaciteten, har vi strammet reglerne en anelse siden sommeren 2004, siger Thomas Lytzen. Han lover dog, at Bermuda vil få en forhåndsgodkendelse efter nytår i forbindelse med det næste blad. Til gengæld lover vi at bringe et stort Brøndby-tema. Måske. Efter en dejlig lang og kold togtur er næste stop Pumpehuset. Det bliver stort. Bermuda har planlagt at høre Grand Avenues. Men her er døren også lukket. Vores politik er, at journalister er velkomne, hvis de vil skrive noget om en af vores koncerter. Så er der gratis adgang. Først skal man dog have en forhåndsgodkendelse, siger Henrik Gry Nielsen direktør i Pumpehuset. Hvis koncerten er udsolgt, er det desuden ikke alle journalister, der kommer ind. Så vælger vi typisk dem fra de største dagblade. Bandet er selvfølgelig også med til at bestemme, hvem og hvor mange journalister de vil have ind, fortsætter han. Turen går nu over på den anden Ja tro det eller lad være: På Ripleys kan du komme ind uden forudgående aftale. først forsvinder da det ene kort igen blive skiftet ud med det andet. Slut på en aften der ikke viste sig at blive så billig endda. hesner@ruc.dk & kjkj@ruc.dk side af gaden til aftenens højdepunkt: En lille Go-go bar. Her er der ikke så mange mennesker, så måske vil de ikke være så strikse. En thailandsk dame åbner smilende døren, og Bermuda viser hende pressekortet. Bag døråbningen møder Bermuda flere søde kvindelige blikke. Der bliver smilet frem og tilbage. Stemningen synes igen at være helt i top. Nu skal der danses på baren og vrikkes med numser! I må hverken fotografere eller skrive herfra, siger thai-damen i døren. Forventningens glæde bliver skiftet ud med tavshed hurtigere end pigerne indenfor smider trusserne, Niks! Den går ikke i Tivoli. Her gælder kun årskort eller dankort. Pressekortet - ikke en fribillet Pressekortet er et professionelt værktøj og skal kun bruges i et fagligt henseende. Det siger Dansk Journalistforbund, som ikke har et præcist overblik over, hvor mange steder kortet kan bruges. Dørmand på spillestedet Mojo, Bjørn Grubbe Rasmussen, vil gerne lukke journalisten ind: Men så skal de altså også være der fordi de har tænkt sig at skrive om det. Jeg spørger altid, og det sker tit, at de så bare griner lidt og så betaler. Det er altså ikke nogen fribillet, men får vi omtalen, så er det jo helt okay PRESSEKORT kortet til at få adgang til folketinget. Det viste sig, at medlemmet anaf Kaare Kronberg vendte adgangen til at score et par Pressekortet er ikke en fribillet til flasker vin fra et partilokale, og det koncert og festivitas. Det er et jour- accepterer vi ikke, siger Espen Ørnalistisk værktøj, som skal bruges berg. Journalistforbundet har ikke en i forbindelse med historier eller konkret procedure for, hvornår der er research. Informationschef i Dansk tale om misbrug af pressekortet, men Journalistforbund Esben Ørberg i dette tilfælde blev journalisten smidt siger, at det er vigtigt at bruge pres- ud af forbundet. Langt hen af vejen sekortet med omtanke for at værne er det journalistens egen moral, der om fagets integritet. bestemmer grænsen, forklarer Espen Ørberg. Forbundet har generelt tillid til sine medlemmer, men i enkelte Stjal vin og blev smidt ud Et medlem brugte engang presse- tilfælde løfter man pegefingeren. Integritet intakt Der findes ikke en officiel liste over steder, hvor man kan bruge pressekortet, og det har der ikke gjort i forbundets levetid. Espen Ørberg kan derfor ikke fortælle om der i dag er flere eller færre steder, der godtager pressekortet som entré. Han vurderer dog, at kortets rækkevidde er blevet mindre. Men det skyldes ikke, at fagets troværdighed er skrumpet. Tværtimod. Vi gennemførte en undersøgelse for tre år siden, hvor vi spurgte vores medlemmer, hvordan de anvendte deres pressekort. Resultatet viste, at respekten omkring kortet var intakt, siger Espen Ørberg. Han vurderer, at der er sket en normændring hos journalisterne, som i højere grad bestræber sig på at værne om fagets integritet. Derfor benytter de ikke pressekortet i samme udstrækning som tidligere, siger Espen Ørberg. kjkj@ruc.dk

14 4 19

15 18 19 Han skriver om den menneskelige karakter, der både kan være ubehagelig og frastødende Nogle af Anders Rou Jensens læsere mener, at det han skriver er noget svineri. Selv siger han, at han forsøger at skildre nogle af livets sammenhænge. Men han kan godt blive i tvivl, om han er gået for langt i sit portræt af Søsser Krag. Af Natasja Dybmose INTERVIEW På min hastige vej igennem Søndags Politiken får han mig til at stoppe op. Ikke hver søndag. Men tit. Fordi han excellerer i hverdagsdramaer uden bindene formler på skurke og helte. Fordi han er så tålmodig og nøjagtig, når han vælger sine ord, at jeg tager mig selv i at svømme hen i hans beskrivelser. Sidste gang jeg tog en lang dukkert i en af Anders Rou Jensens fabelagtige fortællinger, var en søndag i oktober. Dukkerten varede fra klokken elleve om formiddagen til otte om aftenen. Sådan cirka. Han skrev om Søsser Krag, datter af forhenværende statsminister Jens Otto Krag. Scener fra et mærkeligt teater Søsser Krag er 42 år og syg. Hun har sclerose og bor i Hellerup sammen med sin 80-årige mor, Helle Virkner, og to hunde, og så har hun lige skrevet en bog om sin far sammen med Peter Salskov, der er tidligere chefredaktør på Se og Hør. Det er ikke sikkert, at bogen bliver udgivet, for en gamle socialdemokratisk minister, har set sig sur på den, og det er ham, der bestemmer over rettighederne til J.O Krags dagbøger, som biografien er baseret på. U m i d d e l - bart en rimelig straight historie. Men måden historien er fortalt på, er ikke lige ud af landevejen. Det her bliver svært at skrive uden at udlevere Søsser. Hun er meget hjælpeløs, og hun er i en udsat situation. Anders Rou Jensens reportage minder mest af alt om et lille, mærkeligt teaterstykke, der udspiller sig på den Krag ske adresse i Hellerup. Søsser Krag er hovedpersonen, men hun er omtrent lige så meddelsom som et barn. Hundene tumler rundt i stuen, mens Helle Virkner ser desorienteret til. Peter Salskovs rolle er svær at afgøre. Er han medforfatter eller dukkefører? Han er i hvert fald også i lejligheden. Sidder lidt tilbagetrukket og drikker det ene glas Ribena saftevand efter det andet, mens han som en tålmodig far forsøger at hjælpe Søsser Krag med at finde svar på journalistens spørgsmål. Hendes svar er enkle som replikker. Hun skriver bogen, fordi hun elsker sin far. Fortjener hun den fremstilling? Det der optager mig med Rou Jensens artikel om Søsser Krag og hendes bog er et etisk dilemma; Historien er så godt fortalt. Den gør mig sørgmodig og levende på én gang. Anders Rou Jensen skildrer præcis, hvad han så og hørte, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, og det bevæger mig. Jeg får næsten følelsen af at være i stue med disse mennesker. Men er det for meget? Fortjener Søsser Krag virkelig at blive beskrevet så nøgent for alle os søndagstrætte Politiken-læsere? Bare fordi hun har skrevet en bog om sin far, Jens Otto Krag, som for længst er død og borte. En torsdag i Hellerup, folk lægger mærke til En lørdag i november steg jeg på cyklen for at opsøge et svar på dilemmaet hos skribenten selv. I Vanløse helt ude i den yderste ende af Peter Bangsvej besøgte jeg Anders Rou Jensen i en lille lejlighed, som han låner af en ven. Jeg har fået enormt mange reaktioner på den artikel, siger han mens han står lidt rastløs midt på gulvet i stuen, som om han ikke rigtigt kan beslutte sig for at sætte sig ved spisebordet og indtage rollen som interviewoffer. Det er lidt underligt. Det sidste års tid har jeg været i Tyrkiet ude i landsbyerne i de kurdiske områder og reportere. Jeg har været til Melodi Grand Prix i Kiev og talt med folk i forstæderne. Jeg har været tæt på Anders Fogh i hans valgkamp. Det er jo nogle meget større ting, men så er det den formiddag, jeg tager til Hellerup og snakker med Søsser, som folk lægger mærke til, siger han. Stadig stående. Svært at skrive historien Han forstår det nu godt. Ved godt, at han har udfordret nogle intimgrænser. Erkender også, at han kunne have valgt anderledes. Kjeld Hybel og Bo Søndergaard kan stadig huske, da jeg kom tilbage på redaktionen. De kunne se på mig, at jeg var berørt. Jeg sagde til dem: Det her bliver svært at skrive uden at udlevere Søsser. Hun er meget hjælpeløs, og hun er i en udsat situation. For hun er ude i noget, som hun ikke rigtigt kan overskue. Jeg kan huske, jeg tænkte: Det kan godt være, at det ikke kan lade sig gøre, fortæller han og har endelig sat sig ved spisebordet. Motivet bag Hvad var din oprindelige idé med a t i n t e r v i e w e Søsser Krag om biografien? Hvad var det, du fandt spændende? Jeg havde læste nogle ting om hende og hørt nogle rygter, om at hun var syg og dårlig. Men det var svært at finde ud af, hvordan hun egentlig havde det. Hvad var det for en bog, hun ville være i stand til at skrive? Hvordan stillede hun til konflikten om rettighederne til dagbøgerne, og hvorfor skulle hun bruge dem? Hvorfor skrev hun ikke bare på sine erindringer som datter. Derudover synes jeg, Jens Otto Krag er en spændende figur i dansk politik. Så det interesserer mig, at der måske kommer en ny biografi om ham. Man kan sige, det var en blanding af Søsser og Jens Otto Krag. Midt i en surrealistisk film Hvornår ved du, hvordan du vil skrive artiklen? Ved du det allerede derude, mens interviewet foregår? Nej, det gør jeg ikke. Da Jens (Dresling, fotograf red.) og jeg kommer ud fra interviewet, kigger vi på hinanden og tænker hold da kæft. Vi ved ikke, hvad vi skal sige til hinanden. Vi er helt overrumplet. Men på det tidspunkt ved jeg ikke, hvad jeg vil skrive., Til gengæld fornemmer Anders Rou kort tid inde i interviewet, at han ikke vil få så mange forklaringer ud af Søsser Krag, som han har håbet på. Til at begynde med forsøgte jeg Hvis man ikke skriver den slags historier, så æder man sig mere og mere ind på noget, som bare er ufarligt og velbehageligt. egentlig at abstrahere fra alle de mennesker, der var i den lille lejlighed. Men det var som at være havnet midt i en surrealistisk film. Der var en helt fantastisk stemning og udstråling mellem de tre mennesker. Den her chance får jeg kun en gang i livet, tænkte jeg. Og så begynder jeg at notere ned, hvad de siger til hinanden og sprogliggøre de indtryk, jeg får, forklarer han. Da du kommer hjem til redaktionen, overvejer du at lade være med at skrive historien, men ender med at gøre det. Hvad afgør det? Først og fremmest, at historien virkelig udfordrer min sproglige formuleringslyst. Blandt andet fordi den er så svær at skrive uden at udstille Søsser. Jeg kan enormt godt lide at skrive de der håndskrevne reportager, hvor jeg skriver meget tæt på mine indtryk. Skriver meget tæt på den menneskelige karakter og psykologi. Der er noget vouyeristisk over det, kan man vel godt sige. Men jeg ved, jeg kan skrive det meget godt og stærkt, hvis det lykkes. Jeg er meget omhyggelig og bevidst om hver eneste sætning. Det er bestemt ikke noget, jeg lige ryster ud af ærmet. Aldrig sikker Hvordan er du sikker på, at det er rigtigt, at skrive historien, at du ikke bare udleverer Søsser Krag? Man kan aldrig være sikker. Jeg kan kun sige, at jeg er meget bevidst. Men egentlig er det vel også mere Peter Salskov, jeg udleverer end Søsser. Du skriver nogle meget direkte ting om Søsser, som man godt kan forstå som udlevering. Blandt andet at hun drikker guldøl, selvom man fornemmer, det er formiddag. Ja, den guldøl, den er der mange der har lagt mærke til. Det studser jeg da over, for de fleste ville vente med at drikke den til journalisten og fotografen var gået. Christian Kock, der er professor i retorik kalder i et indlæg i Politiken din artikel for ansvarsfri udhængning. Hvad siger du til det? Jeg forstår ikke det med ansvarsfri udhængning. Altså ansvarsfri enten skriver man den og tager ansvaret, eller også skriver man den ikke. Men at skrive den uden at tage ansvaret, det kan man jo ikke. Men der er mange, der har sagt, at man ikke skulle have udstillet Søsser, fordi hun er så syg og dårlig. At den historie skulle man ikke have fortalt. Der er enormt mange, der har reageret, og jeg siger hver gang, at det kan godt være, at jeg ikke skulle have skrevet den. Men jeg har også fået de modsatte reaktioner, folk der synes det er et meget stærkt og indfølt portræt af Søsser Krag. Søsser og Helle er glade Har du snakket med Søsser efterfølgende, og hørt hvad hun synes? Nej, Peter Salskov har sendt mig en mail. Han skriver, at de er meget glade for artiklen, og at de synes, det er en 100 procent præcis beskrivelse af, hvordan tingene var. Vil du se mailen?. Han rejser sig og tænder for en Macintosh computer med en stor hvid fladskærm, der står på et bord op ad væggen. Jeg læser mailen over hans skulder og spørger ham, hvad mailen betyder for hans tvivl. Det bekræfter, at jeg ikke er gået efter at overdrive, og at jeg ikke har været billig eller beskidt. Det skubber min overbevisning i retning mod, at det er i orden at gøre det på denne her måde. For jeg har skrevet det, som det var, og sådan følte Salskov også, det var. Men kan du være sikker på, at Søsser virkelig har læst artiklen og forstår den? Nej, det kan jeg ikke. Det kan jo godt være, at det bare er noget, han skriver, at hun slet ikke har læst den. Eller at hun har set den og bare godt kan lide billedet. Det kan jeg egentlig godt forestille mig. Kunne du tænke dig at besøge hende og spørge, hvad hun synes? Ja, det kunne jeg faktisk godt, siger han og ser ud som om han hurtigt forestiller sig gensynet. På den anden side, er det jo heller ikke noget, jeg har taget initiativ til, indrømmer han. Han holder en pause og fortsætter så. Jeg tror egentlig, en af grundene til at så mange reagerer på denne her historie er, at den viser nogle ubehagelige ting. Den handler om en syg person, der ikke kan overskue den situation hun er i. Der står en person bag hende som tilsyneladende udnytter hende, og det er da ubehageligt. Men det går ikke, hvis retningslinierne bliver sådan, at man siger, det her vil jeg ikke skrive om, for det vil være frastødende og ubehageligt for læserne. Selvfølgelig skal man heller ikke opsøge det og overspille det. Men hvis man ikke skriver den slags historier, så æder man sig mere og mere ind på noget, som bare er ufarligt og velbehageligt. nmd@ruc.dk CITATER FRA REPORTAGEN BOGEN OM MIN FAR, POLITIKEN, SØNDAG DEN 16. OKTOBER 2005 Peter Salskov blander sig forsigtigt i samtalen: Du synes vel egentlig selv, at Bo Lidegaard, siger han med henvisning til Lidegaards store biografi om Jens Otto Krag. Søsser Krag er der med det samme: At den var lidt kedelig. Den gav et lidt skævt billede af din far, fortsætter Salskov. Jaee, udbryder Søsser Krag, for han var jo altid sjov. Selv de senere år. Han var sød. Han var sjov. Han havde humor også. Og et Bo Lidegaard skriver det var mere et kedeligt portræt. Hendes bevægelser er store og usikre. Hendes stemme har svært ved at finde et leje. Hun taler højt og stødende. I enkeltstående sætninger, omgivet af sorte huller i samtalen. En pause. En lang pause. Et henholdende hmmmm. Eller et lille suk, hvorefter det er som om hun synker sammen i stolen, lader blikket vige og forsvinde en lille smule ud af rummet. Tænker på far. Håber på far. Måske. Søsser Krag kan ikke forstå det. Jens Otto Krag er jo hendes far. Hun tager en slurk af sin Guld Tuborg, hun placerer en halv cigaret i askebægret med vand på bunden. Hundene er blevet stille. Helle Virkner er gået. Peter Salskov forholder sig afventende i ro. Hvad nu? En tavshed trænger sig på. En pinlighed. Jamen, hvad mon Søsser Krag laver hele dagen i denne lille lejlighed i sin kørestol? Jeg læser, begynder hun så. Peter Salskovs stemme er blød og adræt: Ser fjernsyn og hygger dig. Ja, samtykker Søsser Krag. KRITIK Han lægger op til en uvilkårlig, ansvarsfri, underforstået udhængning af en sagesløs person - en udhængning som hverken hun eller læseren kan have nogen interesse i, skriver professor i retorik Christian Kock om Anders Rou Jensens artikel om Søsser Krag.

16 4 19

17 18 19 Almindelige indvandrere på udskiftningsbænken Af Jonas Ancher Nyeng TEMA Forskellige undersøgelser viser, at stadigt færre indvandrere føler sig som en del af det danske samfund (Catinét Research), at flere indvandrere erstatter danske medier med parabolkanaler fra deres oprindelsesland (Catinét Research), at flere indvandrere søger identitet i religionen (Information) og at flere danskere sætter lighedstegn mellem islam og terror (Urban). Mediernes fremstilling af indvandrere bliver beskrevet som en af mange årsager til disse tendenser. Præmieperker eller kriminel, muslimsk tredjegenerationsindvandrer? Hizb-ut-Tahrir eller Dansk Folkeparti? Kampen er sat mellem yderpositioners ekstreme holdninger. Ganske almindelige (læs: kedelige) indvandrere sidder på udskiftningsbænken med lange udsigter til at blive skiftet ind. Konflikt er blevet det altdominerende kriterium for en god journalistisk historie om indvandrere. Jo større konflikt desto bedre. Nuancer forsvinder. De fleste medier står dog på spring, når der viser sig en historie, der kan bløde billedet lidt op. Senest kastede de sig over historien om nogle pakistanske læger, der på eget initiativ pakkede deres kufferter og tog til jordskælvskatastrofen i Pakistan for at hjælpe til. Det er i udgangspunktet positivt, men bekræfter stadig publikum i en enten-eller tankegang indvandrere er enten velintegrerede, marginalt religiøse, arbejdsomme præmieborgere eller fundamentalistiske, kriminelle, samfundssnyltende fremmede, der er for dovne til at tage et arbejde. Mediernes fremstilling af indvandrere fremstår som en medalje med en forside og en bagside, der indbyrdes bekræfter hinanden. Der er ingen mellemvej ingen gråzoner mellem det hvide og det sorte. Almindelige indvandrere vender i stigende antal ryggen til medaljen og søger identitet i andre sammenhænge. I Frankrigs forstæder har den manglende inklusion ført til oprør. Et oprør, som de franske medier også har deres andel i. Brændende biler står som et symbol på udskiftningsbænkens frustration over ikke at blive lyttet til, over ikke at være repræsenteret i et mediebillede. Flere danske medier har fået øjnene op for problemet og prøver at rekruttere journalister med indvandrerbaggrund. Håbet er, at det vil bringe flere nuancer til billedet af specielt muslimske indvandrere. Det kan være en være en del af løsningen, men mere vigtigt er det, at medierne forsøger at inkludere indvandrere i journalistik, der ikke nødvendigvis handler om indvandrere, integration, kriminalitet og religion. Hvad galt er der i at gå målrettet efter en arkitekt, en ingeniør, en læge eller en folkeskolelærer med indvandrerbaggrund? De fleste medier mener, at det vil skabe et kunstig eller forvredet virkelighedsbillede. Den almindelige indvandrer bliver efterladt på udskiftningsbænken i kampen mellem ekstreme holdninger - til fordel for Hizb-ut-Tahrir, til fordel for Dansk Folkeparti. Med temaet i dette nummer af Bermuda sætter vi fokus på indvandrere i og omkring medierne og journalistikken. 1 ud af 200 Medierne bruger stort set aldrig kilder med indvandrerbaggrund. Det viser en ny undersøgelse. TV2 Nyhederne skiller sig ud fra mængden. Af Jonas Ancher Nyeng TEMA Da Ugebrevet A4 for nylig undersøgte, hvor mange indvandrere journalister fra forskellige medier vælger at bruge som kilde, var resultatet klart: Indvandrere får ikke lov til at sige særlig meget. Ifølge undersøgelsen bliver der snakket meget om indvandrere, men næsten ikke med dem. Indvandrere kom kun til orde i 50 ud af små indslag. 99,5 procent af mediebilledet er indvandrerfri. Til sammenligning udgør indvandrere omkring seks procent af befolkningen. Mens Berlingske Tidende og Børsen kun havde brugt henholdsvis 0,1 og 0,2 procent indvandrerkilder, udgjorde indvandreres andel af sendetiden på TV2 Nyhederne 2,5 procent. TV2: Vi bruger færre eksperter Det hænger nok sammen med vores måde at lave journalistik på. Vi bruger færre eksperter end hovedparten af dagbladene. Vi vil gerne have rigtige mennesker på rigtige historier, siger redaktionschef på TV2 Nyhederne, Mikkel Hertz, og fortsætter: Da Bertel Haarder i sin tid introducerede 24 års reglen, valgte de fleste medier at dække det ud fra en politisk vinkel. Vi tog ud på Ishøj Handelsskole og fandt ud af, at hovedparten af de indvandrere, vi snakkede med, gik rundt med armene i vejret. Ensidigt billede Undersøgelsen fra Ugebrevet A4 viser samtidig, at indvandrerkilderne udtaler sig om de samme ting flygtninge, integration og kriminalitet. Når den journalistiske historie er en anden, er det næsten umuligt at finde eksempler på, at journalister bruger kilder med indvandrerbaggrund. Det er det, som formand for Foreningen for Etnisk Ligestilling, Uzma Andresen, er mest træt af. I medierne kan indvandrere enten være præmieperkere eller kriminelle tredjegenerationsindvandrere. Jeg efterlyser, at medierne spørger indvandrere, når de laver ganske almindelige journalistiske historier. Hvorfor må vi ikke høre om, hvad en indvandrer synes om de stigende benzinpriser?, siger Uzma Andresen. Mikkel Hertz kan godt forstå, at Uzma Andresen er træt af mediernes fremstilling. Det er en del af den virkelighed, vi prøver at beskrive, men det fritager os da ikke fra et ansvar i forhold til et skævvredet billede, siger han. Udsigt til flere etniske journalister Mikkel Hertz mener, at en del af løsningen på problemet kan blive løst ved at rekruttere flere indvandrere til medierne. Vi og andre medier har problemer med at rekruttere journalister, som kan færdes i indvandrermiljøer. Jeg tror, at det kommer, og det vil komme til at betyde en hel del for vores dækning, siger han. nyeng@ruc.dk

18 4 19

19 18 19 Når sandheden skal frem Journalister har pligt til at skrive sandheden men har de altid pligt til at skrive hele sandheden? En yngre somalisk mand blev I går fængslet for groft overfald 25 årig irakisk mand fængslet for skuddrab Af Mette Asbjørn En sigøjnerdreng har i årevis terroriseret Nørrebro TEMA Overskrifter som disse er blevet så almindelige, at vi knap løfter et bryn, når vi læser dem. Flere journalister lægger ikke skjul på forbryderens hudfarve eller kulturelle baggrund. Tendensen bekymrer en række eksperter. De mener, at medierne giver et skævt billede af virkeligheden, som ofte rammer etniske minoriteter. Flere journalister mener omvendt, at det hører under deres faglige pligt at give læseren et sandt og detaljeret billede af virkeligheden. Jeg vil mene, det er relevant at nævne nationalitet. Eksempelvis når det drejer sig om gadevold eller brug af kniv i de københavnske gader. Også selv om det bare er et telegram på 20 linjer, siger journalist Jesper Stein. Han er ansat som kriminalreporter på Jyllands-Posten og bliver dagligt stillet over for dilemmaet om, hvorvidt man bør nævne nationalitet eller ej. Hans holdning er, at journalistens job er at afspejle virkeligheden ikke at udvælge, hvad læseren kan tåle at læse. Opelsker fremmedhad Ekspert i kulturmøder og integration, Helle Stenum, er slet ikke enig i den betragtning. Det er noget sludder, at journalisten har pligt til at fortælle alt. Det bygger på en urealistisk journalistik, hvor journalisten nærmest ses som et medium for formidlingen af verdens gang. Journalisten udvælger, sorterer, vinkler og kategoriserer hele sin dækning af en sag og træffer i den proces en lang række valg, siger Helle Stenum. Hun mener, at journalisten ikke blot afspejler, men konstant også er med til at konstruere virkeligheden i sin nyhedsudvælgelse. Og dette går bl.a. udover etniske minoriteter, der bevidst eller ubevidst bliver fremstillet negativt i medierne. Det resulterer i, at vi ender med nogle fastlåste kategorier ikke mindst for folk med en etnisk baggrund. De bliver en del af en gruppe, der forbindes med kriminalitet, ghettoer, kvindeundertrykkelse og så videre, siger Helle Stenum. Lektor og afdelingsleder på Journalistik på RUC, Michael Bruun Andersen, er enig i, at medierne ofte skaber et unødvendigt og stereotypt billede af indvandrere. Man bør og skal ikke nævne nationalitet, religion eller farve, hvis ikke det er direkte væsentligt for historien. Om folk kommer det ene eller andet sted fra kan være relevant, men er typisk irrelevant. Problemet er, at det bliver brugt standardmæssigt og dermed er med til at understrege eksisterende stereotyper i samfundet, siger han. Kloge læsere På den modsatte banehalvdel finder man kriminalreporter hos Ekstra Bladet, Niels Pinborg. Han tror, at læseren bliver undervurderet. Når vi skriver, hvilken oprindelse folk har, så er det fordi, vi ved det. Vi skriver dybest set alt, hvad vi ved om alle i større kriminelle sager og så kan de være fra Thy eller Tyrkiet. Hvis mine læsere skulle tro, at fordi én tyrker har gjort noget ulovligt, så gør alle tyrkere det, så ville det da være for primitivt. Jeg håber og regner da med, at mine læsere er mere intelligente end som så, siger Niels Pinborg. En mand af somalisk afstamning røvede i går en ældre dame Ikke noget entydigt svar Journalistpraktikant på Politiken Stine Behrendtzen kan godt genkende debatten fra sin a r b e j d s p l a d s, hvor hun ofte skriver kriminalstof og retsreportager. Efter hendes mening k a n d e t v æ r e svært at vurdere, hvornår det er relevant at nævne nationalitet og etnicitet. Om journalister skal skrive nationalitet eller etnicitet, er noget der er til evig debat. Det bliver også diskuteret her på Politiken, og det er da også noget, jeg tænker over. Personligt synes jeg, at man bør overveje de konsekvenser, det kan have, og jeg mener kun, man bør skrive det, når det har relevans. Det kunne fx. være, når det drejer sig om gerningsmænd, Vi skriver dybest set alt, hvad vi ved om alle i større kriminelle sager og så kan de være fra Thy eller Tyrkiet Niels Pinborg, Kriminalreporter, Ekstra Bladet der ikke er fundet endnu, siger Stine Behrendtzen. Dermed støtter hun, som den eneste af de adspurgte journalister, op om Michael Bruun Andersens holdning om, at journalister ikke altid skal fortælle hele sandheden. Det kan sagtens være sandt, at vedkommende, som har slået sin bedstemor ihjel med en økse, kommer fra Libanon, men spørgsmålet er, om det overhovedet har nogen relevans at nævne det. Hvorfor ikke nævne det, hvis han kommer fra Horsens?, siger Michael Bruun Andersen. Han tror, at journalisterne er påvirket af den politiske tone. Desværre ser vi, at det a l m i n d e l i g e politiske klima i et land som Danmark er med til at sætte journalisternes dagsorden. Derfor er det også den slags, vi prøver at lære journalisterne på uddannelserne at komme ud over, siger Michael Bruun Andersen. mlva@ruc.dk DR gør op med kassetænkning Danmarks Radio vil af med den stereotype fremstilling af indvandrere. På tide, mener lektor Mustafa Hussain og formand for fædregruppen på Nørrebro, Khalid Alsubeihi. Af Jonas Ancher Nyeng TEMA Mens medierne ligger grund til en stadigt hårdere indvandrerdebat, bliver flere og flere unge muslimer tiltrukket af mere radikale versioner af islam. Danmarks Radio er via. public servicekontrakten forpligtiget til at fremme integration og tager tilløb til at gøre op med den stereotype fremstilling af indvandrere. I DR er vi i gang med at rejse diskussionen. Hvordan sørger vi for, at vores dækning af de etniske minoriteter ikke ryger ned i sådan nogle ganske bestemte kasser med den lykkelige indvandrer, som er blevet integreret, den utilpassede indvandrer, som render rundt og laver ballade og kriminalitet eller den succesfulde indvandrer, som typisk er sportsmand eller kunstner, siger nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen. Hun fortæller, at der efter kommunalvalget bliver arrangeret debatmøder og workshops internt i DR. Lektor på Roskilde Universitetscenter og forfatter til bogen Medierne, minoriteterne og majoriteten, Mustafa Hussain, hilser initiativet velkomment. Han har længe forsøgt at få medierne til at gøre op med en kassetænkning, der, ifølge ham, har skubbet flere indvandrere i retning af fundamentalisme. Der er en klar sammenhæng mellem mediernes anti-muslimske retorik og den øgede radikalisering blandt muslimer. Det værste scenarium er selvfølgelig, at flere og flere indvandrere føler sig så frustrerede over det billede, som medierne præsenterer dem for, at de vender ryggen til det danske samfund og i stedet søger imod fundamentalisme og mulig terrorisme, siger Mustafa Hussain, der flere gange har forsøgt at få journalisterne i tale om, hvordan de fremstiller minoriteterne, men uden held. Han undrer sig over, at journalisterne ikke har vist interesse for diskussionen før. Journalisterne skriver og producerer utroligt meget om indvandrere og integration, men de har hidtil ikke vist nogen interesse for at få diskuteret, hvilken effekt deres måde at gå til problemerne på har, siger han. Formand for fædregruppen på Nørrebro, Khalid Alsubeihi, synes også godt om, at Danmarks Radio nu tager diskussionen op. Det synes jeg, er et godt initiativ, men det skal selvfølgelig ikke bare blive ved de gode intentioner, siger han. Identitetsjagt Khalid Alsubeihi har arbejdet med unge danskere med anden etnisk baggrund i over 10 år. Han mener, at det største problem ved mediernes Illustration Tom Kristensen fremstilling af indvandrere, er, at den ikke byder på nogen identiteter som unge indvandrere med fordel kan klynge sig til. Efter min mening har medierne et klart ansvar i forhold til, at flere indvandrere bliver mere religiøse. Mediernes stereotype fremstilling er der ikke særligt mange indvandrere, der kan relatere sig til. Mange søger efter en identitet. Nogle finder den i hiphop-miljøet, nogle finder den i religionen, men der er ikke mange, der finder den i medierne, siger han. Khalid Alsubeihi er ikke overrasket over, at politiet for nylig har kunnet arrestere danske terrormistænkte. Hvis medierne ikke skifter kurs, vil der, ifølge ham, komme mere af den slags: Jeg er da bange for, at debatten og mediernes fremstilling af indvandrere vil skabe grobund for terrorisme, siger han. nyeng@ruc.dk

20 4 19

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere