De Fem s screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier
|
|
- Malene Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 November 2011 De Fem s screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en arbejdsgruppe, bestående af familieplejekonsulenter fra alle fem kommuner (Lyngby, Gladsaxe, Herlev, Rødovre og Gentofte) samt projektmedarbejder. Modellen er udviklet fra april-juni I perioden juni-november 2011 er modellen afprøvet i 14 familier, og efterfølgende er modellen evalueret og rettet til. Modellen er nu tilgængelig for alle interesserede. Overordnet om modellen Denne udgave indeholder både interviewguide og anbefalinger fra familieplejekonsulenter i De Fem, i forhold til gennemførelse af forløbet. Modellen er tænkt som en guide, der vidner om vores tanker og ideer med de forskellige temaer og spørgsmål, der danner grundlag for en forundersøgelse. I denne model er det tænkt, at to familieplejekonsulenter sammen udfører forundersøgelsesforløbet. I De Fem kan det være to familieplejekonsulenter fra samme kommune, eller det kan være på tværs af kommunerne. Familieplejekonsulenterne i De Fem har udover egne erfaringer og drøftelser, været inspireret af Niels Peter Rygårds materiale om tilknytning og vurdering af plejeforhold. Endvidere har vi været inspireret af Københavns Kommunes forundersøgelsesmateriale, Ålborg kommunes materiale om forundersøgelse af specialiserede plejefamilier, samt naturligvis de fem kommuners øvrige forundersøgelsesmanualer. Familieplejekonsulenterne i De Fem ønsker at screeningsmodellen skal bidrage til, at vi ansætter kommunale plejefamilier, der kan fremme plejebørnenes potentiale, og udvise den rette omsorg, herunder den grundlæggende, den sociale og den udviklende omsorg. De Fem betragter de kommunale plejefamilier som ligeværdige samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne fortæller familierne, at vi med denne interviewmodel ikke leder efter rigtige og forkerte svar. Vi ønsker at lære familierne at kende, at høre deres refleksioner og høre hvordan de anvender de erfaringer livet har givet, i deres prioriteringer, opdragelsesværdier og dagligdag. Det er sårbare børn og unge, der skal anbringes i kommunale plejefamilier, og vi ved at det kræver robuste, reflekterende og empatiske familier, hvis anbringelserne skal lykkes. 1
2 Vi vil gerne understrege, at modellen er De Fem s bud på en kvalificeret forundersøgelse, i forhold til at udvælge de rette kommunale plejefamilier. Temaerne i modellen er udvalgt efter, hvad vi prioriterer og lægger vægt på, i forhold til at undersøge hvorvidt familien er egnet som kommunal plejefamilie. Vi ønsker at indgå samarbejde med dygtige, reflekterende, omsorgsfulde og udviklings- og samarbejdsorienterede familier. 2
3 Modellen indeholder: Oplysningsskema der udfyldes af familien, når de ansøger om at blive kommunal plejefamilie i De Fem. Interviewguide til 3 forundersøgelsesbesøg. I den elektroniske udgave er der gjort plads til notater (de grønne felter), såfremt I ønsker at indføre notater direkte i dokumentet, under besøgene i familien. Interviewguiden indeholder også et appendix til modellen, som er udformet efter modellen er blevet evalueret. Skema med skala-spørgsmål der udfyldes af familierne før besøg 2. Rapport-skabelon som familieplejekonsulenterne udfylder efter gennemført forundersøgelses-forløb. 3
4 Forundersøgelsesmodellen projekt kommunale plejefamilier Familiens navn Familieplejekonsulenter Dato Besøg 1: Varighed: 1 time (Familieplejekonsulenterne har forinden modtaget oplysningsskema fra familien) Første besøg er et kort besøg, der varer en time. Besøget er et goddag-besøg, hvor alle medlemmer i familien er hjemme. Formålet med besøget er at se huset og værelse til plejebarn samt vurdere om det lever op til almindelige standarder. Det er svært at definere, hvad almindelige standarder er og vi ved det er subjektivt. Drøftelserne har i den forbindelse handlet om, hvorvidt hjemmet opleves ordentligt og disponeret for børn mv. Udover at se huset, handler det også om en kort samtale, hvor familieplejekonsulenterne fornemmer om stemningen er rar, hvordan bliver man modtaget osv. Dette er vigtigt, fordi plejebørn og plejebørnenes familie samt samarbejdspartnere, også skal modtages i dette hjem. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne inden det første besøg har fortalt familien, at det er et besøg af en times varighed, og at det er et goddag-besøg. Når besøget indledes, præsenterer familieplejekonsulenterne sig selv og projektet. Familieplejekonsulenterne oplyser familien om, at kommunale plejefamilier i projektperioden er en del af evalueringen i projektet: Når familien er ansat som kommunal plejefamilie, vil Deloitte vil hvert halve år sende dem et spørgeskema, som de skal udfylde. Spørgsmålene omhandler deres oplevelse af at være kommunal plejefamilie. Samtaleemner ved første besøg - Familiens motivation for ønsket om at være kommunal plejefamilie 4
5 - Hvor meget er egne børn inddraget i beslutningen om at være plejefamilie? - Spørge overfladisk ind til området eks. er egne børn i fritidsinteresser osv. - Familiens involvering i lokalområdet og netværk Husdyr hvordan er tonen overfor husets dyr? (Observation og fornemmelse) - Hvordan tager familien imod ved dette besøg? (Observation og fornemmelse) Familieplejekonsulenterne fortæller om forundersøgelsesforløbet Familieplejekonsulenterne fortæller, at familien efter dette besøg får en tilbagemelding om, hvorvidt der er grundlag for at fortsætte forundersøgelsesforløbet. Familieplejekonsulenterne fortæller hvad de næste besøg indeholder. De fortæller blandt andet, at der vil blive spurgt ind til personlige holdninger og erfaringer fordi vi ved, at plejebørn er sårbare, og derfor kan have brug for, at teste de voksne der er omkring dem. Derfor er det vigtigt, at vi kender familiens styrker og udfordringer. Det gælder om at anbringelsen lykkes, vi har brug for at vide noget om dem som familie; så vi kan lave rigtige match. Familieplejekonsulenterne fortæller, at de næste samtaler er baseret på fælles refleksioner, der er ingen rigtige og forkerte svar. Vi er nysgerrige på, hvem familien er, hvad de tænker og mener, og hvordan livet leves i deres familie. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der arbejdes med skalaspørgsmål og interview, alt sammen som udgangspunkt for samtale og refleksion. Familieplejekonsulenterne fortæller, at der efter både første, andet og tredje besøg vil være tilbagemeldinger fra familieplejekonsulenterne i forhold til, om forundersøgelsesforløbet kan 5
6 fortsættes. Og under forløbet er familien ligeledes ansvarlig for, at forholde sig til om de fortsat ønsker at være kommunal plejefamilie. Oplys i øvrigt, at vi forventer en ren straffe- og børneattest og at disse indhentes, i forbindelse med (evt.) ansættelse. Efter første besøg skal familien have en tilbagemelding fra familieplejekonsulenterne (og familien melder også selv tilbage om de har lyst til at fortsætte processen). Hvis konsulent og familie er klar til samarbejde, aftales dato for næste møde, og her mailes skemaer med skalaspørgsmål til familien. Disse skemaer skal familien besvare og indsende elektronisk, inden næste besøg. Skemaerne bliver udgangspunkt for den første snak ved besøg 2. 6
7 Besøg 2: Varighed: ca. 3 timer Indledning Familieplejekonsulenterne fortæller om ramme og varighed for besøget. De fortæller, at den ene konsulent er den der skriver, (måske har den bærbare computer med) og den anden konsulent er den der primært interviewer. Familieplejekonsulenterne fortæller at der ikke gives en tilbagemelding i dagens besøg. Tilbagemelding fra såvel familie som familieplejekonsulenter gives indenfor et par dage. Familieplejekonsulenterne fortæller om temaerne for dagens besøg: Besøget er delt op i to afdelinger: Første del er en samtale ud fra skalaspørgsmålene. Derefter følger en dialog ud fra spørgsmål om opvækst og tilknytning. Som afslutning på temaet om opvækst og tilknytning er der nogle spørgsmål om familiens opdragelsesværdier i dag. Husk at afklare om familien har spørgsmål. Aftal hvornår I holder små pauser. Samtale ud fra skalaspørgsmål: Familieplejekonsulenterne gentager, at svarene på skala-spørgsmålene, ikke er en test af rigtige og forkerte svar, men udgangspunkt for en samtale, hvor det er refleksionerne, der er det interessante. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne er opmærksomme på, hvis familien har kommentarer til, hvordan det var at udfylde skemaerne. Med udgangspunkt i de afkrydsede skala-spørgsmål, interviewes de voksne først individuelt og dernæst interviewes parret sammen. Man kan også vælge en mere dynamisk interviewform, hvor man skiftevis interviewer den ene og den anden omkring det individuelle skalaskema. Der spørges ind til svarene der uddybes og eksemplificeres gerne. Ideen er at få familien til at reflektere. Familieplejekonsulenterne er anerkendende, nysgerrige, lytter efter nøgleord, og bruger nøgleordene i spørgsmål. Formålet er en dialog, hvor flere emner berøres, og hvor svarene bliver nuanceret ud fra spørgsmål som f.eks. Hvad er fordelene/ulemperne ved at I prioriterer sådan, hvilken betydning har det for jeres familie, at I/du ser sådan på det osv. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne har fokus på, at styre dialogen omkring skalaspørgsmålene, da der ellers er risiko for en for lang og mindre dynamisk dialog. Nogle svar drøftes mere indgående end andre. Det er vigtigt at dvæle der, hvor I blive nysgerrige! Efter interviewet ud fra skala-spørgsmålene, tilkendegiver familieplejekonsulenterne, at dette var slut på den del og afklarer, om der er spørgsmål. Herefter anbefales det at der holdes en pause, inden der tages hul på næste del af interviewet. 7
8 Interview ud fra spørgsmål om opvækst og tilknytning Før interviewet starter, sætter familieplejekonsulenterne rammen for de følgende interview. De fortæller, at parret interviewes individuelt omkring opvækst og tilknytning. Og at der derefter følger en fælles samtale om opdragelse og værdier i deres liv i dag. Familieplejekonsulenterne understreger, at dette ikke handler om jagten på den gode barndom. Formålet er, at lære familien at kende og høre om deres historie. At vi alle, hver på vores måde, har oplevet usikkerhed, svære udfordringer, pres og forventninger i vores barndom. Og at alle vores oplevelser, positive såvel som negative, har været med til at udvikle os til dem vi er i dag. Alle historier er unikke, og familieplejekonsulenterne takker på forhånd for, at familien vil dele deres historier. Inden spørgsmålene stilles, kan det være en god idé, at opfordre den der skal interviewes til, at sætte sig godt til rette i stolen, og bruge et øjeblik på at tænke tilbage på sig selv som barn. Spørgsmål til interview Hvor er du opvokset? Forældres uddannelse/beskæftigelse Antal søskende? Køn og alder? Andre vigtige personer i opvæksten såsom bedsteforældre? Hvordan beskrive opvækst? 8
9 Forhold til forældre? Kan du beskrive hhv. din mor og far med 3-5 tillægsord? Hvorfor er netop disse ord blevet valgt? Har du eksempler der beskriver dine forældre, i forbindelse med de tillægsord du har valgt? Hvilken forælder føler/følte du dig mest knyttet til? Hvorfor? Hvordan reagerede du som barn, når du var vred eller ked af det? Følte du dig af og til afvist som barn? I så fald, på hvilken måde? Har dine forældre optrådt truende overfor dig? I så fald, på hvilken måde? Hvordan tror du, at dine barndomsoplevelser har påvirket dig? Hvorfor tror du at dine forældre handlede, som de gjorde overfor dig, i din opvækst? 9
10 Hvad vil du selv tage med dig og hvad vil du evt. gøre anderledes? (Spørg kvinden særligt i forhold til sin mor og manden særligt i forhold til sin far). Hvad synes du, at du særligt har med dig fra din opvækst? Forhold til søskende? Vær opmærksom på, om der skal holdes en lille pause, når den ene/begge har svaret på spørgsmålene. Familieplejekonsulenterne minder om, at inden besøget afsluttes i dag, er der en dialog om opdragelse og værdier. Opdragelse og værdier Familieplejekonsulenterne præsenterer temaet: Efter dialog om barndom, opvækst og tilknytning, trækker vi nu en parallel til jeres/dit liv som det er i dag. Vi vil tale med jer ud fra overskriften Opdragelse og værdier. Spørgsmål Hvis I tænker på hvordan I opdrager her i huset hvordan tænker I så at ordene handling, konsekvens, belønning og straf passer ind hos jer? (Brug evt. lidt tid sammen med familien på at definere, hvad ordene betyder for dem. Hvad kommer de til at tænke på? Er der nogle af ordene, der er nemme at tale om, og nogle der er svære?) 10
11 Er der nogle dagligdagseksempler, som I kan fortælle om, der beskriver, hvordan I har tacklet situationer/handlinger, som I syntes krævede en konsekvens/straf/belønning? (Lad familien drøfte lidt frem og tilbage og læg mærke til hvad det giver af associationer. Hvis det er svært for familien at finde eksempler, så spørg ud fra tænkte eksempler. Eksempelvis: Hvordan reagerer I, hvis en 8-årig ikke dækker bord, selvom I har aftalt at hun skulle?/ Hvordan reagerer I, hvis en 16-årig ikke kommer hjem til aftalt tid?/ Hvis den 2- årige ikke vil have børstet tænder.(find selv på eksempler der passer ind i familien). Spørg evt. om de kan forestille sig, hvad deres børn ville svare, hvis de blev stillet spørgsmål om, hvordan de oplever konsekvens, belønning og straf her i huset? Debriefing Det er vigtigt at sætte minutter af til at samle op på dagens besøg. Spørg familien hvordan det har været for dem at blive interviewet. Lad dem sætte nogle ord på deres oplevelse af interviewet, og spørg familien om de har spørgsmål. Det aftales hvornår familien og familieplejekonsulenterne vender tilbage i forhold til tilbagemelding og 3. besøg. 11
12 Besøg 3. Varighed: ca. 3 timer Indledning Rammerne for dagens besøg gennemgås, pauser aftales og er der noget der fylder fra sidste besøg? Tredje besøg indeholder fokus på professionelt samarbejde, samtale med familiens børn, derefter en time-out og endelig fælles samle-op tid, hvor der er tid til spørgsmål og drøftelser, inden forundersøgelsesforløbet afsluttes. Det er MEGET VIGTIGT at familieplejekonsulenterne fortæller, at der efter samtalen med børnene, bliver en pause, hvor familieplejekonsulenterne går en tur på ca. 10 minutter. Her har plejeforældrene og familieplejekonsulenterne hver for sig, mulighed for at tænke over og drøfte, om der er noget, der skal spørges mere ind til osv. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne fortæller, at det er en metodisk overvejelse at denne time-out foretages. At det kan være sundt for processen, at trække sig et øjeblik og få overblik og sparre med hinanden, inden den sidste opsamling. Understreg at det er ud fra ønsket om, at lave en så god og grundig undersøgelse som muligt og være sikker på, at være kommet omkring det hele, inden 3. besøg og forløbet afsluttes. Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne husker at præsentere den lille pause på forhånd, da familierne ellers kan opleve det meget ubehageligt, hvis familieplejekonsulenterne pludselig, i slutningen af besøget siger at nu går de lige en tur og taler sammen. Vigtigheden af samarbejde omkring en anbringelse Familieplejekonsulenterne indleder med at fortælle, hvorfor ovenstående tema er vigtigt: Professionelt samarbejde er alfa-omega for at en anbringelse lykkes godt. Som kommunal plejefamilie skal man være gearet til at samarbejde med forældre, familieplejekonsulent, socialrådgiver, skole, institution, psykolog, hospital osv. Forventningsafstemning er vigtigt, det handler om både krav og forventninger. Spørgsmål I det følgende spørges ind til tidligere samarbejdsrelationer, gerne fra erfaring som plejefamilie, ud fra overskriften: Succeskriterier hvornår er et samarbejde lykkedes? Giv eksempler på samarbejdsrelationer der er lykkedes og hvorfor? Refleksioner. Giv eksempler på samarbejde der ikke lykkedes og hvorfor? Refleksioner. 12
13 Som hjælpespørgsmål i dialogen, i ønsket om at temaet afdækkes grundigt, kommer familieplejekonsulenten rundt om nedenstående spørgsmål. Nogle spørgsmål vil blive drøftet mere indgående end andre. Hav fokus på om I har afdækket de forskellige samarbejdspartnere som beskrevet i hjælpespørgsmålene, samt temaet om udviklingsplaner. - Hvad betyder det for jer, at have en god relation til familieplejekonsulent og socialrådgiver? Hvad er en god relation? Hvis relationen er svær, hvad gør I så? Hvad er jeres ansvar i en samarbejdsrelation? - Har I forventning om, at det er den samme socialrådgiver der er på sagen/anbringelsen i en længere periode, eksempelvis 3 år? Hvis det ikke er den samme, hvilke ulemper kan I så forestille jer og hvordan vil I tackle dem? - Hvor vigtigt er det for jer, at de forskellige instanser (socialrådgiver, familieplejekonsulent, supervisor og evt. andre) giver plejefamilien en entydig platform for det daglige arbejde? Hvad vil det betyde for jer, hvis der ikke er helt enighed hos samarbejdspartnerne, og hvordan vil I forholde jer til det? - Er I gode til at spørge om hjælp, søge inspiration og undre jer sammen med familieplejekonsulenten, i netværksgruppen osv? Kom med eksempler på situationer, hvor I tidligere har haft gavn af andres vejledning. Hvis I ikke får fat i familieplejekonsulent eller socialrådgiver, hvad gør I så? - Forestil jer, at jeres plejebarn ikke fungerer på sin skole. Og I er ikke tilfredse med skolens indsats. Hvad gør I så? 13
14 - Forældresamarbejde kan være udfordrende. Hvorfor er det vigtigt for plejebarnet at forældre og plejeforældre har en ordentlig samarbejdsrelation? Kom med eksempler på samarbejde med forældre der er lykkedes og hvorfor det er lykkedes. Hvis I har oplevet et samarbejde, der ikke lykkedes kunne I selv have gjort noget anderledes? - Har I erfaring med samværsforløb i forhold til plejebørn? Har I overvejelser omkring hvad der er vellykket samvær eller det modsatte? Hvad kan I som plejeforældre gøre for, at barnets samvær med forældrene understøttes? - Som kommunal plejefamilie skal man arbejde med udviklingsplaner. Dette betyder blandt andet, at der er mere skriftligt arbejde for plejefamilien, i form af observationer, dagbog osv. Hvilken betydning har det for jer? Hvilke fordele kan I se ved at arbejde med en udviklingsplan i en anbringelse? Samtale med børnene i familien (Som udgangspunkt er det familiens biologiske børn, der er med til samtalen. Er der plejebørn, der har været længe i familien, og plejeforældrene vurderer, at de skal være med, så skal de selvfølgelig det.) Spørgsmål - Hvad klasse går de i, er de glade for at gå i skole, hverdagsliv, fritidsaktiviteter osv. - Har der været plejebørn i familien tidligere, gerne en snak om det. Hvad var godt, hvad var svært? Hvis ikke erfaringer; hvordan forestiller børnene sig, at det bliver at være plejefamilie? 14
15 Refleksionspause ca. 10 minutter Afsluttende drøftelse Sidste del af besøget er samle-op tid. Det er vigtigt, at der er tid til at slutte af sammen. Har familien spørgsmål? Har familieplejekonsulenterne yderligere spørgsmål eller drøftelser? Hvis ikke der tidligere er talt om, hvilken målgruppe familien er interesseret i, drøftes det her. Er der yderligere drøftelser af de oplysninger, som familien gav, da de udfyldte oplysningsskemaet inden forundersøgelsesforløbet, så er muligheden her. Familieplejekonsulenterne spørger ind til familiens oplevelse af forundersøgelsesforløbet. Besøget afsluttes og det aftales, hvornår der gives tilbagemelding. Familieplejekonsulenterne skriver rapport ud fra rapport-skabelonen. 15
16 Appendix til modellen Familieplejekonsulenternes kommentarer og anbefalinger, i forbindelse med evaluering af Forundersøgelses-modellen. Modellen har været afprøvet i perioden juni- november Efterfølgende er modellen blevet evalueret og rettet til. Og i den forbindelse er dette appendix blevet udformet. Det er skrevet som en guide til familieplejekonsulenterne i De Fem, som skal anvende modellen i godkendelsesarbejdet med de kommunale plejefamilier. Skulle andre kommuner også blive inspireret af modellen håber vi, at de også kan have glæde af følgende konkrete erfaringer og dermed gøre forundersøgelsesarbejdet endnu bedre. Drøftelse vedrørende grundkursus Vi har drøftet om de familier, der er generelt godkendt inden 2006 (og som derfor ikke nødvendigvis har været på grundkursus for plejefamilier), skal tilbydes et grundkursus i De Fem. Der er ingen hjemmel til at forlange det, godkendelserne er lovlige. Det må derfor være en konkret vurdering af den enkelte familie der afgør, hvorvidt familien skal tilbydes et grundkursus. Det kan være en familie, som selv ønsker kurset, eller det kan være familieplejekonsulenterne, der vurderer, at det vil være formålstjenstligt. Beslutningen må træffes i dialog med familien. Familier, som De Fem vælger at konkret godkende (og som derfor ikke er generelt godkendt), skal naturligvis på grundkursus. Straffeattest og børneattest Det er vigtigt, at familieplejekonsulenterne husker at oplyse alle familier vi forundersøger om, at der ved ansættelse vil blive indhentet straffeattest og børneattest. De indhentes ikke i forbindelse med forundersøgelsen, da det skal være aktuelt indhentede attester. Vedrørende 1. besøg Vi har drøftet om det er rimeligt i forhold til ressourcer, at afholde dette korte besøg, som det 1. besøg er (en times varighed). Erfaringerne med modellen viser tydeligt, at det er godt at bibeholde det 1. besøg som et kortere præsentationsbesøg. Flere forløb er blevet afbrudt efter 1. besøg, fordi det allerede her blev vurderet, at familien enten ikke egnede sig til at være kommunal plejefamilie, eller fordi familien selv blev klar over, at de ikke havde lyst til at gå videre i processen. Ressourcemæssigt er det godt at finde ud af det, inden mange timer er brugt i besøg. Endvidere er det etisk ordentligt, at kunne give familien afslag så tidligt som muligt i processen, inden familien har fortalt om deres personlige historie mm. I de forundersøgelsesforløb hvor forløbet ikke blev afbrudt, gav det ligeledes god mening at 1. besøg er af kortere varighed og har fokus på præsentation, forundersøgelsesforløb og enkelte 16
17 temaer. Familieplejekonsulenterne beskriver, at de ved besøg 2. kunne gå i gang med det samme, fordi alle praktiske ting samt beskrivelsen af forløbet var klaret ved besøg nr. 1. Det besluttes derfor at bibeholde besøg nr. 1 som det er. Det skal understreges, at det er vigtigt, at familien inden 1. besøg orienteres om besøgets varighed og hvad det indeholder. Denne forventningsafstemning er vigtig da familien ellers, hvis de har andre forventninger, kan opleve det som devaluerende, at familieplejekonsulenterne kun er der i kort tid og ikke går i gang med den egentlige forundersøgelse. Vedrørende 2. besøg Familieplejekonsulenternes erfaring er, at det fungerer godt at undersøge ud fra skalaspørgsmålene. Mange refleksioner og drøftelser opstår i samtalen. Familieplejekonsulenterne fortæller, at det er vigtigt at have fokus på strukturen i dialogen, da det kan være svært at holde tiden, hvis der skal spørges ind til alle skalaspørgsmål. Det anbefales at bruge mere tid på nogle spørgsmål end andre, det er vigtigt at dvæle der, hvor man bliver nysgerrig. En form der kan gøre dialogen mere dynamisk er, at familieplejekonsulenten skiftevis interviewer den ene og den anden part vedrørende skalaspørgsmålene, både ved de individuelle og de samlede svar. Familieplejekonsulenterne er enige om, at det kræver øvelse, da det er en ny, men meget givtig måde at undersøge på. Vedrørende 3. besøg Vi havde aftalt at evaluere på effekten af time-out delen, hvor familieplejekonsulenterne går en lille tur inden afrunding. Familieplejekonsulenterne er enige om, at det har fungeret godt at konsulenterne og familien hver for sig har mulighed for at stille skarpt på, om der er øvrige spørgsmål. Fordi familierne på forhånd har været orienteret om formålet har det ikke forekommet kunstigt, at familieplejekonsulenterne går en lille tur inden den endelige opsamling. Generelt Familieplejekonsulenterne er overvejende meget tilfredse med at arbejde efter modellen. De oplever, at der kommer nogle grundige og velreflekterede undersøgelser ud af arbejdet. Vi har rettet såvel oplysningsskema, skalaspørgsmålsskema, model og rapportskabelon til, så det bedst muligt imødekommer familieplejekonsulenternes erfaringer. Familieplejekonsulenterne giver i øvrigt udtryk for, at det er givende at modellen er forklarende og pædagogisk opbygget, således at den kan bruges som en konkret guide til de 3 besøg. Rigtig god fornøjelse med modellen og forundersøgelsesarbejdet Venlig hilsen Projektkontoret og Familieplejekonsulenter i De Fem 17
18 18
De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier
November 2012 De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereGenerelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn
Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter
Læs mereSorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure
Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø 5787 6209 inja@soroe.dk www.soroe.dk Dato: April 2010 Indhold: Bilag: 1. Formålet med en guide 2. Lovgrundlag 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune
Læs mereRetningslinjer for godkendelse af plejefamilier jf. Servicelovens 142
Retningslinjer for godkendelse af plejefamilier jf. Servicelovens 142 Kommunen kontaktes Borger henvises til kommunens hjemmeside. På hjemmesiden kan man finde yderligere information om, hvad man skal
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereKOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER
KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE
Læs mereEksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereBilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2
Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereGuide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune
Sorø Kommune Guide for generelt tilsyn med plejefamilier i Sorø Kommune 1. Lovgrundlag: Der er et generelt lovgrundlag i servicelovens 146, der anfører, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold,
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereUDVIKLINGS HJULET. Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge
UDVIKLINGS HJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge UDVIKLINGSHJULET Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge Usikkerhed og tvivl
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs mereForældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereStrategi for læring Daginstitution Torsted
2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed
Læs mereJuli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier
Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereOplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)
Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereTemaaften om forældresamarbejde
Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereAt blive aflastnings- eller plejefamilie
At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereResultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II)
Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Side 1 af 10 INDHOLD INTRODUKTION OG METODE...3 VARDE KOMMUNES VIGTIGSTE OPGAVER IFØLGE
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereAt være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger
At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,
Læs mereModulets indhold: Rettigheder og kompetence Afværgehjælp Indberetninger - indhold og formål
Undervisernoter: Læring gennem registrering og indberetning Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2. del: Noter til de enkelte slides til undervisningen Del 1: Baggrund
Læs mereBilag 2 Resultater af borgerundersøgelse
Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse Besvaret af borgere, der har haft en sag på rehabiliteringsteammødet. Spørgeskemaet er udfyldt umiddelbart efter endt møde. 77 svar ud af 107, svarprocent 72 %
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereTak fordi I har besluttet jer for at ansøge om at blive tilknyttet Familieplejen i Ballerup Kommune.
Til Ansøger Tak fordi I har besluttet jer for at ansøge om at blive tilknyttet Familieplejen i Ballerup Kommune. Neden for kommer en kort beskrivelse af den procedure som går i gang, når I sender en ansøgning
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereBrugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereSTYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereTilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.
Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i
Læs mere