Citation for published version (APA): Stigel, J. (2008). Humor i dansk TV-reklame. Et middel på tværs af livsstil?. MedieKultur, (45).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Citation for published version (APA): Stigel, J. (2008). Humor i dansk TV-reklame. Et middel på tværs af livsstil?. MedieKultur, (45)."

Transkript

1 Aalborg Universitet Humor i dansk TV-reklame. Et middel på tværs af livsstil? Stigel, Jørgen Published in: MedieKultur Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Stigel, J. (2008). Humor i dansk TV-reklame. Et middel på tværs af livsstil?. MedieKultur, (45). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: August 18, 2015

2 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? Af Jørgen Stigel Udgangspunktet for denne artikel er, at humor spiller en relativt dominerende rolle i dansk tv-reklame, og at der dermed er tale om en stilart, som i høj grad søger at vinde tilslutning og sympati igennem en inkluderende henvendelsesmodus. Man kunne fristes til at antage, at dette skulle hænge sammen med en særlig dansk mentalitet, og at humor er mere eller mindre uomgængelig, hvis man vil have danske forbrugere i tale. Dette forhold kontrasteres med den tænkning i livsstile, som er blevet dominerende, dvs. en tænkning, der grundlæggende søger at udskille bestemte forbrugertyper eller -grupper og altså grundlæggende skiller eller ekskluderer i segmenter, målgrupper og værdifællesskaber og dermed i princippet også dikterer en udformning af kommunikationen, der sætter skel. Artiklens pointe er, at humor i flere henseender kan være en pragmatisk måde at omgå en række af de problemer, som såvel tænkning i livsstilssegmenter som i unikke mærkevarer sætter vis-a-vis et forholdsvist lille markedsområde, hvor kontakt via tv-reklame kan være relativt dyr. Og at humor bl.a. kan gøre det i kraft af, at dens særlige tvetydige modus forrykker kommunikationens realitetsreference til et andet plan og/ eller til andre mere eller mindre groteske og derealiserede universer og figurer/figurkonstellationer. Det markeret forrykte kan dermed udgøre et fælles neutralt felt, som uanset skillelinjer i livsstile mv. kan appellere bredt og fungere inkluderende. Humor, livsstil og dansk tv-reklame En relativt stor del af danske tv-reklamer benytter sig af humor som virkemiddel. Det svinger omkring % over årene , men gennemsnitligt tættest på 40 % (jf. Stigel, 2006). Det kunne ligge lige for at slutte, at når en så relativt stor del af tvreklamerne appellerer til smilerynken og lattermusklen, så hænger det sammen med, at danskerne er et specielt humoristisk folkefærd med en livs- og tænkemåde, der er præget af lune og humor. Hvis man vil have dem i tale, må man derfor besinde sig på at skulle henvende sig overensstemmende. Det er næsten symptomatisk, at det allerførste reklamespot i Danmark, som blev vist på TV Syd i 1987, var en lille humoristisk beretning om et rødt postbuds små fortrædeligheder og uheldige sammenstød med virkeligheden: Han flygter rædselsslagen fra den bidske hund ved brevsprækken, får dernæst revet uniformen i flugten over havegærdet og lander, så taskens indhold falder ud, for så blot at blive oversprøjtet af en kaskade af vand, som en hurtigt forbikørende bil sender over ham fra en kæmpe vandpyt på vejen. Da så cyklen slutteligt mister luften, mens han våd og forkommen sidder og nyder sin kaffe, trækker han blot smilende på skulderen, hvorefter 65

3 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? MEDIEKULTUR 45 pointen leveres: Merrild sætter smag på hele din dag. Som kaffen gør, at vi kan forstå, hvorfor postbudet alligevel har tilstrækkeligt med humør til smilende at forsone sig med sin skæbne, således udgør også den komik, som akkumulationen af uheld skaber, det forsonende i leveringen af budskabet. Det er et reklamebudskab, der trænger sig på, men det sker på en underholdende måde, som spiller op til vores forestillingsevne. Spottet betjener sig således ikke blot af håndfaste elementer fra falden på halen-komedien med dens kæde af overraskende uheld. Det aktiverer også en forståelse af hovedfigurens mentale tilstand, at han har eller får sans for at kunne se humoristisk på sin egen situation. Det humoristiske behøver ikke at være (så dramatisk) udfoldet som i ovenstående tilfælde, der er relativt komplekst. Humor kan antage mange former og have mange gradueringer (jf. Stigel, 2008a og Stigel 2008b). Den kan kalde på alt fra et forsonligt smil til skralderlatteren. I samme reklameblok på TV Syd befandt sig f.eks. også et ultrakort 10 sekunders spot for Jysk Sengetøjslager, med indehaveren Lars Larsen, der blot henvender sig til skærmen med sit tilbud på et nasalt drævende jysk og siddende på hug med et par dyner, mens han griber to hovedpuder, som han får kastet i hovedet, hvorpå han atter overraskes af et dun, der pludselig daler ovenfra. Og så er det naturfyld! kommer det omgående som afsluttende pointe. Humoren indskrænker sig her til de små overraskende udfordringer, som den præsenterende figur udsættes for, herunder markeringerne af at hele sceneriet i flere henseender er nede på jorden og i øjenhøjde og på ingen måde foregiver at være selvhøjtidelig og blankpoleret henvendelse. Tværtimod alt er ikke helt under kontrol. Underspilningen af den præsenterende figurs normale autoritet og fraværet af den typisk opblæste og påtrængende henvendelse skaber en atmosfære af afslappet uhøjtidelighed. Samlet demonstrerer den kontaktende instans med sine enkle og få virkemidler en bevidsthed om at træde blot det lillebitte skridt tilbage, der gør, at håndteringen af scenen kommer i perspektiv og kan appellere til smilet og gensidig indforståelse omkring simpelhed og prisbillighed. Den stilfærdigt lune og humoristiske tilgang har det særlige ved sig, at den markerer, at selve kontakt- eller talesituationen sættes i (et andet/nyt) perspektiv og får en drejning, der f.eks. mindsker det direkte docerende og påduttende og tilkendegiver at efterstræbe og skabe en oplevelsesmæssigt tilblivende indforståethed og et momentant fællesskab. I kraft af at være en uopfordret henvendelse er reklamen om noget en kommunikationsform, der trænger sig på og pr. definition har en intention om at ville påvirke og være persuasiv. Men humor kan tilføre reklamen et legende og ikke mindst forsonende træk på samme måde, som det sker for postbudet, der sluttelig får aktiveret sin humoristiske sans (ganske vist hjulpet af kaffen) og smilende kan trække på skulderen og tydeligvis selv se komikken i sin tychobrahesdag. Humor kan dermed på en tilforladelig vis fungere udglattende, uskyldiggørende og inkluderende. Men appel til smil og latter skaber ikke blot rum for muligt oplevelsesfællesskab. Humor har også en aktiverende kraft i sig. Den fremkommer typisk ved på overraskende vis at spille ud til modtagernes forventninger, men aktualiseres især ved, at den aktiverer deres egen slutnings- og forestillingsevne, herunder deres sans for at kunne administrere og sammenføje det umiddelbart modstridende og inkongruente, samt deres sans og parathed i forhold til at være med på en legende omgang med tilværelsen og dens tilskikkelser, hvor også grotesk over- eller underdrivelse og en trækken-tingenened-på-jorden kan have sin muntre berettigelse. Endelig skal man ikke være blind for, at ikke al humor er lige godmodig og inkluderende. Sarkasme, ironi og satire er altid på nogens bekostning, ligesom skadefryd også er en form for fryd. Så det er ikke anderledes 66

4 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 med humor end med så megen anden social adfærd. Den kan også og i høj grad bruges i udgrænsende eller ekskluderende øjemed, som vi siden skal se. Som sagt kunne det relativt høje antal reklamespots af humoristisk observans indikere, at hvis man vil have kontakt med danskere, så er der nok ikke rigtig nogen vej uden om humoren, f.eks. fordi et grundlæggende karakteristikum ved dansk kultur og mentalitet skulle være, at den gennemgående er præget af en ironisk drillende og humoristisk legende tilgang til både sig selv og alt muligt andet. Man kunne således forestille sig, at humor var en integreret del af en særegen form for fælles dansk livsstil eller way of life. Inden det brede grin med medfølgende national selvtilfredshed flækker ansigterne alt for meget foranlediget af denne relativt udbredte fordom, skal det allerede nu anføres, at der kunne være nogle andre og noget mere jordbundne og kontante strategiske grunde til, at humor spiller en stor rolle i dansk tv-reklame. En række af disse årsager kunne f.eks. just hænge sammen med de udfordringer, som det at ville og skulle tænke og kommunikere efter livsstilskriterier bringer på banen vis-a-vis et nationalsprogligt område, som kun omfatter godt og vel 5 millioner potentielle seere. Derfor skal det følgende i første omgang handle om selve livsstilsbegrebet og de distinktioner og adskillelser i målgrupper, segmenter mv., som det sætter på banen, men også nogle af de problemer, som er forbundet med at ville reklamere efter strikte livsstilskriterier i dansk tv. Dernæst behandles de relativt få eksempler, som findes, på en eksplicit ekskluderende modus, der på kontrastiv humoristisk vis tematiserer og udgrænser livsstile. I tredje omgang demonstreres, hvordan selve den ekskluderende modus og den eksplicitte tematisering af livsstil så atter kontrastivt kan få rumpen på komedie for på humoristisk-satirisk vis at skabe inklusion. Og afsluttende vil der blive gået nærmere ind på humor (og komik) som en problemløser og et virkemiddel vis-avis tænkningen i livsstile i kraft af, at den er en særlig kommunikativ modus, der kan overskride normale barrierer inden for produktverdenen og inden for livstilstænkningen, samt generelt i spillet mellem afsender og modtager. Livsstil I den danske reklame- og marketingverden introduceres forestillingen om livsstil eller rettere livsstile, der kan typificeres, tilbage i 1970 erne (jf. Stigel, 1997). Et af de første forsøg på sådanne kategoriseringer efter værdier drejede sig om danske kvinder, som man mente at kunne opdele i 7 typer med hver deres særlige måder at leve og forholde sig til livet eller orientere sig i livet på. Ted Bates og Gallup forestod undersøgelsen i for Berlingske Tidende. Siden da er forsøg på at segmentere målgrupper efter livsstil eller rettere værdier og smag taget til. Kært barn har og har haft mange navne: I første omgang Gallups Medie- og Markedsføringsindeks, henholdsvis AIM s Dansk MedieIndex med DMI-målgruppeindex begge fra slutningen af 1970 erne og online fra De gjorde det muligt at sammenkæde mediebrug med øvrige forbrugerpræferencer og dermed indkredse mere specifikke forbrugersegmenter og målrette kommunikationen til dem. I anden omgang RISC (Gallup) og Minerva (AIM/ACNielsen) samt Kompas op gennem 1990 erne, som ud fra meget omfattende analyser af holdninger/værdier distribueret over akserne traditionel vs. moderne og idealistisk vs. materialistisk kunne fremkategorisere 5 hovedtyper alt efter deres orienteringer, værdier og holdninger: De blå (NV), de grønne (NØ), de rosa (SØ) og de violette (SV) i hver deres verdenshjørne og så de grå i midten (jf. f.eks. Dahl, 1997). Grundlaget for segmentering er således blevet udbygget fra i første omgang følgende 67

5 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? MEDIEKULTUR 45 variable: 1) geografiske region, landdistrikt, bymæssig, større provinsby, hovedstad; 2) demografiske alder, køn, gift/enlig, uddannelse, indkomst/erhverv; 3) forbrugsmæssige husmor (husstandens indkøber), heavy/light user, mærkeloyal/- illoyal mv.; over 4) psykografiske personlige træk, værdier og præferencer i forhold til (fritids)akti-viteter, interesser og meninger/holdninger til i anden omgang inddragelse og modellering af stedse mere sofistikerede og omfattende livsstilsvariable ligesom brugen af kvantitative modelleringer af typen RISC såvel som kvalitative undersøgelsesmetoder (f.eks. fokusgrupper) ligeledes er blevet intensiveret og sofistikeret. At operere efter livsstil/livsstile er således bl.a. en reaktion mod forestillingerne om et mere eller mindre homogent massesamfund. Mens man i reklamen tilbage i 1950 erne og fortsat ind i 1960 erne typisk opererede med appeller til, hvad man opfattede som en række fællesmenneskelige eller grundlæggende psykologiske motivatorer eller drivkræfter (såsom misundelse, frygt for social stigmatisering osv.), så skete der med velstandssamfundets indmarch en drejning i retning af selve det at angive, hvordan livet leves med produkterne og altså forestillinger om, hvordan man via (de rette) mærkevarer, produkter eller materielle goder skaber sig det rette eller det gode liv og gør det sammen med andre. Varens menneskelige og sociale kontekst og brug og rammen for forbruget bliver afgørende. Det begyndte i realiteten før al talen om livsstil for alvor får fat inden for markedsføring. Fogtdal-magasinet Bo Bedre (1961-) og lidt senere sammes Eva (1962-) er eksponenter for tendensen, men tendensen kan også spores (i overvejelser og praktiske udtryk) inden for arkitektur og design tilbage i 1950 erne og altså før Danmark får sit forbrugs- og parcelhusboom med medfølgende livsstil i 1960 erne og 1970 erne. Hvad der betegnes som livsstilsreklame manifesterer sig også adskillige år før de mere socio- og psykografiske forsøg på at indfange differentierbare livsstile blandt forbrugerne. Men såkaldt livsstilsreklame er imidlertid vigtig, fordi den viser forbrugerens liv med de(t) materielle gode(r), eller rettere sætter billeder på og afspejler forestillinger, aspirationer og drømme om, hvordan livet leves, og hvordan man kan indrette og iscenesætte sit liv. Den fremholder således et billede af (de lykkelige eller euforiske) udfoldelser i familieog venneliv, livet mellem kønnene, livet i (kammeratskabs)-gruppen osv. i konteksten af en produkt- og mærkeverden og med the real thing ved hånden (jf. Stigel, 1997b). Og den udpeger og afmaler herunder de typer af individer og de miljøer, som antages at efterstræbe dette (selv)billede. I anden omgang bliver individerne så i stand til at afkode de signaler, der indikeres af et bestemt forbrug, ligesom de i stigende omfang bliver sig bevidste, hvordan de kan adskille sig via et andet eller alternativt forbrug. Livsstilsskepsis I kølvandet på de mere udfoldede kategoriseringer og segmenteringer af forbrugere efter livsstile fra 1980 erne og især gennem 1990 erne er gradvis fulgt en skepsis. På den ene side kan den kort fortalt sammenfattes i erfaringen med et voksende antal forbrugere, som ikke lader sig indfange af sådanne modeller og typificeringer på relevant vis bl.a. fordi forbrugerne differentierer og flytter sig hurtigere end undersøgelserne er i stand til at indfange. Der bliver med andre ord flere og flere flakkere og illoyale (jf. nedenfor Ugebladet Søndags tv-reklame:... for dig der ikke skifter livsstil hver uge ). Eller anderledes formuleret: Det bliver vanskeligere og vanskeligere at typificere og kategorisere forbrugerne på relevant vis og få et sammenhængende billede af dem. Denne skepsis er f.eks. med jævne mellemrum blevet luftet i brancheblade som Markedsføring. På den anden side og lige så kort fortalt er denne skepsis forbundet med selve livsstilsbegrebet. Dets teoretiske 68

6 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 grundlag og eksplicitte definition i de kommercielt anlagte undersøgelser anklages dels for at være mangelfuldt underbygget, dels for ikke at være baseret på teori om faktisk forbrugeradfærd. Der ytres m.a.o. tvivl om, hvorvidt de livsstile, som man når frem til, har forbindelser til forbrugernes faktiske beslutningstagninger, handlemåder og omgang med konkrete produkter, ydelser og mærkevarer. Endvidere har livsstilsundersøgelsernes nedfældede (konservere(n)de) modelleringer og kategoriseringer vanskeligt ved at indfange den bestandige distinktionsdynamik, som for så vidt er en følge af selve den bevidsthed, som er vokset ud af den generelle offentlige opmærksomhed om livsstile og deres udtryk. De har svært ved at matche den dynamik og de (op)brud, som gør sig gældende i moderne individers liv, ligesom de har svært ved at fange situationsbetinget varians og dermed mere diskontinuerte dimensioner i forbrug og livsførelse. Ikke desto mindre er de fleste alligevel på det rene med, at selv om segmentering eller kategorisering efter livsstilskriterier ikke er et vidundermiddel og ikke i alle sammenhænge retvisende, så udgør det et væsentligt hjælpemiddel for at kunne orientere sig i modtagerog forbrugerlandskabet. Spørgsmålet er blot, for hvem hjælpemidlet er effektivt. Sigtet med livsstilsundersøgelser er (ideelt set og i mere snæver forstand) at finde ind til, hvordan og i hvilket omfang differentierbare typer af forbrugere finder, at indkøb samt omgang med og forbrug af bestemte produkter og ydelser eller mærker er vehikler til at realisere værdier, som er af en så central betydning, at de er styrende for deres liv og i den forstand tilfører eller giver det mening. Der er fokus på forbrugerens identitet, varen eller mærket i forbrugerens kontekst samt endemålet vedrørende forbruget set i denne kontekst. Når Interflora lader sine humoristiske tv-reklamer munde ud i: Husk hvad blomster kan gøre (siden 2003) og gør det efter at have fremvist en lille situation mellem typisk mand-kvinde i hjemlige omgivelser, hvor kvinden af uransagelige årsager servicerer eller på anden vis spiller op til manden, så er blomsterne på ingen måde i fokus. Det er til gengæld det forhold, at blomsterne i den underforståede socialpsykologiske kontekst er et værdiladet og noget konventionelt, men alligevel ganske effektivt tegn på påskønnelse og gensidighed ( eller måske dårlig samvittighed og anden bodsgang). Blomster giver mening i/til indbyrdes relationer, og endemålet er andet end blomster, og den, der ser reklamen, er indforstået, dvs. med på selv at skulle drage slutningen fra den lille viste og for så vidt upåfaldende situation i hjemmelivet til det sagte og dermed selv indse sandheden (eller selvfølgeligheden) i det sagte, men altså alt i alt vist og sagt på en uselvfølgelig måde. Sigtet i livsstilstænkningen er imidlertid bredere, end hvad ovenstående eksempel angiver, i henseende til produkters sammenvæv med menneskelige relationer. Det er netop at få et mere samlet billede af, hvordan forbrug og forbrugsmønstre, præferencer mv. kan ses i konteksten af mere generelle livs- og holdningsmønstre, a whole way of life, og hvilke mere overordnede drivkræfter, dvs. værdier, der udgør de afgørende udslagsgivende størrelser og konstituenter i denne livsanskuelse eller livsførelse (relativt til en anden type). Sigtet er således at finde en form for overordnet systematik i og et mønster imellem vidt forskellige dimensioner og fænomener, som indgår i den pågældende (ideal)type af en livsførelse eller livsanskuelse. Begrebet livsstil(e) er dermed tæt forbundet med kultur og (sub)kulturer, og sociologiske forløbere for livsstilstænkningen har da også talt om smagskulturer og kulturelle klasser (jf. Leiss, Kline & Jhally, 1986) baseret på forskellige veldefinerede præferencer. Det er også karakteristisk, at samtidig med, at livsstil begyndte at gøre 69

7 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? MEDIEKULTUR 45 sig gældende på markedsføringsfeltet, begyndte kultur at få en tilsvarende kraftig betydning i forhold til organisationsfeltet. I 1990 erne bliver det helt almindeligt at tale om virksomheds- og organisationskultur og organisationers subkulturer. Der er i den forstand tale om et generelt skred i de måder, hvorpå man anskuer og reflekterer over såvel forbrugets og markedets som arbejdspladsens verden. De bliver i stigende omfang underkastet såvel identitetsmæssige som helhedsmæssige betragtninger, hvis sigte samtidig er at udfinde distinktive træk. Men som allerede sagt, så har der meldt sig en skepsis overfor tænkningen i livsstile, når det drejer sig om segmentering inden for marketing (jf. Buhl, 2005). Dels fordi denne tænkning og dens modeller først og fremmest hviler på en sociologisk anskuelsesmåde, dels fordi den bagvedliggende teori kan anfægtes. Men også og især fordi segmentering efter livsstile ligger for langt væk fra en mere konkret og sikker segmentering af markedet ud fra det enkelte konkrete produkt/mærke og dets relation til forbrugere, deres adfærd, holdninger og behov. Yankelovich, der er en af veteranerne inden for US-segmentering, og som allerede i begyndelsen af 1960 erne slog til lyd for nødvendigheden af at uddybe segmentering med ikke-demografiske (dvs. livsstilsmæssige) variable, fastslår slet og ret, at segmentering på basis af livsstil er kørt af sporet og har abstraheret sig op i sin egen virkelighed. Den har måske kunnet tilføre reklamen ideer, men den har fjernet fokus fra det, som segmentering grundlæggende handler om: 1) At identificere forbrugerbehov og finde frem til de forbrugere, som er potentially receptive to a particular brand and product category og 2) a way to focus on the differences among customers that matter the most strategically (Yankelovich & Meer, 2006, s. 131). Livsstil og det danske medielandskab En anden mere gennemgående og langt mere kontant og pragmatisk skepsis kan næres f.eks. af det elementære faktum, at Danmark er et så relativt lille markedsområde, at det set i forhold til større reklameinvesteringer (kampagner) kan være ganske vanskeligt at operere efter de anvisninger og målsætninger, som er indbygget i en tænkning i livsstilssegmenter. På reklamens område er denne tænkning ifølge sagens natur én, som søger at adskille og differentiere i håb om at generere budskaber, som rammer målgruppen meget præcist og for så vidt er indifferent med alt andet. Livsstil og forestillinger om livsstile er bl.a. noget, som bliver til i dichotome eller negativt afgrænsende modsætningsforhold og efter den gamle sangs formel: Jeg er ikke som de andre, jeg er noget for mig selv (jf. Douglas, 1996), og som derfor skjult eller åbent kan indeholde en fjendtlighed hvis ikke ligefrem afsmag overfor andres smag, forestillinger om værdier og måder at leve livet på. Det er bl.a. også den, som den enkelte seer har mulighed for at dyrke foran tv-skærmen vis-a-vis, hvad der udstilles og åbenbares i de mange såkaldte livsstilsprogrammer (f.eks. Kender du typen? på DR1 og det mere excentriske Liebhaverne på TV 2), herunder også når det drejer sig om forskelle i smag diverse talentprogrammer, hvor der konkurreres foran et dommerpanel, og hvor også seerne kan afgive deres stemme og (i den forstand) smagsdom. Set i forhold til massemedier, som typisk henvender sig bredt til befolkningen, vil en annoncering efter strikte livsstilskriterier let kunne løbe ind i det problem, at der simpelthen vil være alt for meget spild og fejlhenvendelse, fordi mediet eller kanalen ikke rammer målgruppen præcist nok. Annoncering efter hårdtoptrukne livsstilskriterier kan f.eks. få den effekt, at den støder eller frastøder dem, der befinder sig i målgruppens periferi eller uden for den men derfor alligevel godt kan være potentielle brugere f.eks. 70

8 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 på et senere tidspunkt eller i en anden sammenhæng. Annoncering efter livsstilskriterier er således i meget høj grad afhængig af, at medielandskabet indeholder et medieudbud og kanaler/medier, som i sig selv differentierer et publikum og klart afskærer nogle grupper eller segmenter og lige så klart tiltrækker eller udpeger andre. Det er (i Danmark) tilfældet inden for de trykte medier og især fagblade og magasiner, men også i et vist omfang ugeblade og såkaldte specialaviser også uanset at de trykte medier stort set alle også er elektroniske og på nettet. Men når det drejer sig om tv, ser virkeligheden lidt anderledes ud. Kommercielt dansk tv (først og fremmest TV 2 og TV3) har ganske vist udspaltet mere segmentorienterede kanaler som TV ZULU, TV Charlie og 3+ og har bl.a. gjort det netop for at kunne give mulighed for at ramme bestemte grupper (f.eks. ungdomsgruppen eller de modne) mere præcist både programmæssigt og annonceringsmæssigt. I den forstand kan man således med nogen ret tale om f.eks. et ungdommeligt livsstilssegment om end det må siges at være en forholdsvis bred kategori. TV 2-regionerne kan på anden vis give mulighed for tv-reklame rettet til bestemte afgrænsede områder og dermed ud fra andre kriterier primært geografiske sikre en vis relevans i henvendelsen. Endelig kan bestemte programmer og programserier på hovedkanalen i større eller mindre grad tiltrække bestemte typer af seere eller målgrupper. Men ellers er dansk tv-reklame i det store og hele underkastet det mediemæssige vilkår, at den er tvunget til eller ikke kan undgå at ramme bredt og tværgående ind over befolkningsgrupper, segmenter osv. Heri kan der dermed også omvendt ligge et incitament til at være mere inkluderende end ekskluderende i måderne at udforme budskaberne på. Når Ugebladet Søndag i sine tv-spots (forår 2003) henvender sig med et... for dig der ikke skifter livsstil hver uge, forsøger det således at være ekskluderende, om end det er noget uvist, hvem eksklusionen mere præcist går på. Og den ekskluderende modus ligger klart i forlængelse af en tænkning i livsstil, hvor man søger at distingvere og skille fårene fra bukkene. Derimod kan den tidligere nævnte Lars Larsen og Jysk Sengetøjslager anføres som en inkluderende måde at udforme sit budskab på, idet firmaet over de sidste 20 år konsekvent har appelleret dels til det øjensynligt universelle begær-motiv, som også driver forbrugere og øjensynligt driver dem i stort tal: At kunne gå på jagt efter og tilegne sig noget som (øjensynligt) er billigere end normalt. Dels til sansen for det uhøjtidelige, idet Lars Larsen jo ikke undlod at gøre en lille smule grin med sig selv og iscenesættelsen af sin 10 sekunders henvendelse, idet dalende dun, gardiner der faldt ned og andre små løsagtige artefakter spillede ind i for- eller baggrund. De udgjorde det lille overraskende glimt (i øjet), der lunt og forsonligt sagde: shit happens og ingen er fuldkommen (jf. Stigel, 1991). At bruge humor og lune i selve måden at sige tingene på, herunder at gøre grin med måden hvorpå noget siges, kan således også være en inkluderende faktor ved at betone det uhøjtidelige og spille ud til modtagerens betydningsdannende evne, herunder evnen til at kunne administrere det modstridende. Den ekskluderende modus En budskabsudformning, der direkte fremstiller eller udpeger den livsform eller livsstil, som udgrænses, eller som man afgrænser sig overfor, er forholdsvis sjælden i dansk tv-reklame og i de trykte medier af omnibustypen. Jeg var i en årrække i 1990 erne dommer i Jyllands-Postens Aurora-komité, hvor vi fik forelagt et meget stort sample af årets dagbladsannoncer. I den årrække stødte jeg kun på ét eksempel. Under sidestilling 71

9 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? MEDIEKULTUR 45 (juxtaposition) af 2 billeder dels en siddende laskefed mand fotograferet bagfra med en stålkamsøloplukker stikkende op af baglommen og med cowboybukser, der ikke evner at dække det øverste af revnen i rumpen, dels en spændstig kvindelig bikiniklædt bagdel kan man læse følgende tekst: Der er charterrejser henholdsvis: Og der er Fritidsrejser. Billederne af de to rumper udtrykker således på metonymisk vis meget klart, hvilke typer individer, hvilken adfærd og hvilken livsstil, der udgrænses og ekskommunikeres, men dette sættes kun i spil for kontrastivt at påpege, hvad der distingverer Fritidsrejser og dermed løfter dette rejseselskab op over den forskelsløse fællesmængde (produktkategorien) charterrejser, som (måske på dette tidspunkt) er ved at have fået et noget luvslidt image (se også om dette spot Christensen, 1997). Det heller ikke ligefrem vrimler med lignende eksempler i dansk tv-reklame. Men et spot for Tell-forsikring i oktober 1994, som på den verbale side er styret af skuespilleren Ulf Pilgaards voice-over, er skåret over nogenlunde samme læst. Dets første establishing shot viser en gammel Volvo foran et typisk almennyttigt, lidt grålig-gult lejlighedskompleks fra 1930 erne eller 1940 erne. Dernæst frontalbillede inde i en lejligheds interiør af to velnærede couch potatoes, en midaldrende mand og kvinde i ens løstsiddende kunststoffritidstøj siddende i sofaen og med ryggen mod vinduet. De to har blikket sløvt rettet mod fjernsynet, som er placeret i forgrunden og altså derfra, hvor vi, seerne, har vores perspektiv. Lejlighedens interiør og personer er lige så fantasiforladte som de tomme blikke, mand og kone retter mod skærmen og dermed også mod os. Dette tableau ledsages af følgende voice-over: Der er to slags mennesker i dette land. Der er dem, der gider ringe og spare en masse penge på deres bilforsikring. De ringer nu på [...] og får et tilbud på en direkte bilforsikring. Og så er der dem [samtidig ser vi på billedsiden konen pille næse, mens manden klør sig i skridtet], der hellere vil blive siddende og se på reklamer men det er jo et fri-it la-a-and vi lever i! Den sidste afsluttende bemærkning afleveres i et ironisk toneleje og med al den skærende sarkasme, som især Ulf Pilgaards stemmeføring mestrer. Atter er der tale om en blanding af stigmatisering og udgrænsning ved at give et billede på en bestemt livsstil via sociale typer i deres miljø: Den lettere overvægtige, der henslæber sit farveløse liv i passivitet foran flimmeren dagen lang usund, inaktiv, skamløs og sløset i både adfærd og krop og sjæl og fanget i sit eget leverpostejsmiljø. Det kunne være kontanthjælpens taber -typer fra Københavns Nordvestkvarter eller Sydhavnen. Dette skræmmebillede, der fingerpegende bøjes over aksen os versus dem, der sidder der og glor, iværksættes så blot kontrastivt for at animere os, der ikke er sådan, til at gribe røret og blive reddet fra den stigmatisering, som Tell selv har iværksat ved at aktivere et billede af socialgruppe 4 ½ i campinghabit. Det er ganske vist betonet med en form for humor, men af en hånende og sarkastisk karakter, som mener sig berettiget til at pege fingre ad og udlevere figurerne og deres miljø på en ganske uforsonlig og gnæggende måde ( men det er jo et fri-it la-a-nd vi lever i! ). Når ovenstående udleveringer og spillen-bold-op af typer overhovedet er mulig, hænger det sammen med, at overvægt, fedme og passivt-adspredt fritidsforbrug fra et tidspunkt i 1980 erne begynder at blive identificeret med åndelig slaphed, underklasse og mangel på selvkontrol (Ewen, 1988; Glassner, 1989). Det gør det på den ene side muligt/tilladeligt at stigmatisere overvægtige, på den anden side øger det presset på normaltvejende mht. at fastholde den slanke linje og undgå såkaldte livsstilssygdomme. Ikke blot diverse ernærings- og sundhedskampagner, men også forbrugskulturens generelle billedverden og skønhedsidealer har sat skel og har givet et øget fokus på det 72

10 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 kropslige udtryk, som bliver til et tegn/metonym for indre kvaliteter og ikke mindst livsstil. Lätta diæt-margarine kan (i midt-1990 erne) tv-annoncere med en slank, smuk, lyshåret ungmø, som bekender: Lätta fordi jeg har valgt aldrig at blive fed, og Kellogg s Special K benytter en ditto brunette i harmoni med hav, vind og natur til at trække på samme tema men uden eksplicit udspil i hovedet på de overvægtige. Humor som inkluderende modus Overfor ovenstående uforsonligheder er det karakteristiske i forbindelse med brugen af humor, at den i høj grad forsøger at forsone og uskyldiggøre bl.a. ved at sammenføje det inkongruente. Humor kan ganske vist næres af morsomheder på nogens bekostning og i form af ironi, parodi, satire og sarkasme og anden vrængen give afløb for fjendtligheder og afsmag (jf. Christensen, 2006). Men det, der som regel udgør det forsonende træk, er det, der spilles bold op ad. Det er typisk gestaltet i den komiske figur, der enten via selve sine overdrevne, naragtige eller maniske udfoldelser eller sine skæve forestillinger, eller via de hændelser og situationer, som han/hun selvforskyldt eller uforvarende havner i (jf. postbudet i indledningen), påkalder sig latter. Der er med andre ord træk ved en humoristisk adfærds- og fremstillingsform, som kan gå på tværs af grundtræk i tænkningen i livsstil, og som således måske også tilsiger, at humor kan være en mere sikker eller inkluderende kommunikationsform i en dansk tv-reklame-sammenhæng, hvor der ikke er råd til at operere med de mere sofistikerede afgrænsninger. Mens det er en sjældenhed at se stigmatiseringer og positioneringer via underklassegestaltninger eller kropslighed, der signalerer sådanne miljøer, så er det omvendt ikke sjældent, at komisk-overdrevne og karikerede overklassefigurer udgør de størrelser, der spilles bold op ad. I stereotypernes verden er et adeligt miljø formentlig det klareste udtryk eller tegn for overklasse. Ligeledes er der lang tradition for at lade aristokrati- eller adelsmiljøer danne rammen for et billigt grin, fordi adelig livsstil er en om ikke dekadent så udlevet livsstil, en form for anakronisme på linje med kongehuset. Den indbyggede morsomhed består således i, at der ved miljøet klæber etiketter som excentrisk, ude af trit med tiden, den omgivende moderne verden og dens sociale fordringer. Er man det, er der basis for komik og latterliggørelse (jf. Bergson, 1900/1993). Fona gestaltede f.eks. i 2003 et sådant miljø, og det gennemgående tema var da også karakterernes naragtige omgang med moderne teknologi f.eks. ved at montere fladskærme på højkant og lignende tåbeligheder. Inklusion via komisk udstilling af den ekskluderende modus Et firma, som konsekvent har profileret sig overfor rigdom og overklasse, er IKEA. IKEAs slogan har fra et tidligt tidspunkt i firmaets historie været: Inte för de rika, men för de kloka, som på dansk er blevet til det mere udvandede: De kloge bliver rige i IKEA. I 2001 leverede IKEAs danske tv-reklamer et bid, som er mere i overensstemmelse med ånden i det svenske motto. Det skete ved at lade en guldsmykke-, mink- og silkeklædt figur ved navn Benedicte de Reinsing påbegynde en kampagne og aktionere mod Democratic Design, dvs. mod IKEA, og opfordre til boykot (se også Andersen, 2004, som det følgende delvist er inspireret af). Tv-reklamen giver m.a.o. taletid til en øjensynlig IKEA-modstander, der som formand for sit Jet Set Society henvender sig med appeller om at slutte op om sagen. Det sker i afslappet positur fra en hvid lædersofa i et stuemiljø med kæmpepejs og flygel i baggrunden. Den umiddelbare modstrid i hovedfiguren af både at være forbrugeraktivist 73

11 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? MEDIEKULTUR 45 og overklasse-opkomlinge-excentriker fremgår af henvendelsen til tv-skærmen på et tydeligt Hellerup-københavnsk: Jeg er Benedicte de Reinsing, formand for Jet Set Society. Jeg vil sætte en stopper for IKEAs Democratic Design. Vi kan jo ikke have, at ganske almindelige mennesker render rundt og indretter deres hjem med designermøbler til IKEA-priser. Har vi det ikke også bedst hver for sig? Derfor kræver vi, at IKEA sætter priserne op på Democratic Design , 20-, 30- tusinde kroner op. [Hånlig latter] Støt os på jetsociety dot dk dot. Under appellen er der indskudt optagelser fra demonstrationer, hvor en minkklædt de Reinsing taler i megafon til vrede habitklædte masser, der står med bannere og skænder IKEA-billboards ved at male nye og højere priser på og smadre årgangsvine mod dem. Afslutningsvis ser man Jet Set Society og www-adresse i gylden skrift på sort baggrund. Tv-spottet opbygger med andre ord en taleposition, som er klart IKEA-fjendtlig, og en direkte appellerende henvendelsesform, som var der tale om en reel bevægelse. Det er imidlertid lige så klart, at dette ikke skal tages for pålydende. Modstriden i figuren, hendes tale og hele projekt samt ikke mindst navnet på foreningen og aktivister i minkpels og habit angiver, at der drives gæk med os via måden. Den, der taler, slår også sig selv for munden. Figuren signalerer ganske vist overklasse (sociolekten, navnet med de, silkebluse, minkpels, perspektivet gennem villaens kæmpestue frem mod flygelet i baggrunden), men signalerer også småborgerlig smag (de voluminøse smykker, den hvide lædersofa). De livsstilsmæssige træk af opkomling og keeping up appearances stemmer også overens med den appel til grotesk smålighed, som kommer ud af både munden og de forargede, himmelvendte øje på damen og gør det vanskeligt at undgå at opfatte hende som en opblæst og dermed komisk figur. For det første er hendes ærinde at fratage nogen (almindelige mennesker) noget (billige designermøbler) på baggrund af en direkte pukken på hævdede livsstilsprivilegier. For det andet taler hun for klassemæssig segregation ( har vi det ikke også bedst hver for sig? ) mellem velbjærgede og almindelige mennesker. For det tredje er den handlingsmæssige konsekvens af det politiske program, at der i privilegierytteriets navn stilles krav om groteske prisstigninger. Hun henvender sig ydermere med et kollektivt vi, der forlods og på omklamrende vis indskriver modtageren i påstandene i dichotomien mellem vi versus almindelige mennesker, for derefter i det efterfølgende retoriske spørgsmål at vride dette vi, så det hånligt ekskluderer. Endelig afslører hun sin uformåenhed i angivelsen af www-adressen (jetsociety dot dk, dot). Hvad der er lagt hende i munden, er således på alle måder med til at sørge for at skabe indtryk af en emsig og komisk klassekæmper, der fra sin velbjærgede smålighed ekskluderer modtageren og skaber antipati. Hun forbryder sig mod stort set alle værdier og i henseende til alle kommunikative regler, når det drejer sig om at skabe sympati for sagen. Hun er da også kun sat i verden og på skærmen for på kontrastiv vis at fremme opmærksomheden og sympatien omkring IKEAs designtiltag: At godt design ikke behøver at betyde høj pris. Men hvorfor gestaltning af udsagnet med denne ucharmerende karakter som prügelknabe? Det er jo en noget bagvendt måde at opbygge og udforme budskabet på. Hvorfor ikke en udformning, der mere ligefremt lægger vægt på livsstil, designet og designerne samt oven i købet prisbilligheden, når det nu handler om design og noget, der har med livsstil at gøre? Bortset fra de billboards med billeder af enkelte møbler, der 74

12 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 bliver overmalet med nye priser i indklippet, ses møblerne nemlig ikke. Et meget simpelt svar kunne være, at der ud fra generelle forståelsesformer kan være en vis modstrid netop mellem størrelser som design på den ene side og prisbillighed på den anden. Et andet simpelt svar kunne som tidligere angivet være, at IKEA i et eller andet omfang er grundlagt på en antagonisme mellem de rige vs. de almindelige mennesker (jf. det svenske motto tidligere). Det er ikke tilfældigt, at det nye fænomen i IKEA kaldes Democratic Design. IKEAs idegrundlag (tilbage fra grundlæggeren Ivar Kamprad) er netop at være til for de mange almindelige mennesker og give dem råd til prisbillige kvalitetsmøbler. Der er med andre ord et element af kulturkamp og i den forstand livsstil indbygget i firmaet og dets historie. Men der kan dermed også være indbygget et problem, når IKEA begynder at spille designer-kortet uanset at mange af IKEAs kunder udmærket kan være af en type, der mikser ting fra IKEA med dyrere og mere anerkendte mærkevarer inden for boligindretning. IKEA er således noget ganske andet end deciderede lavpriskæder inden for møbelsalg som f.eks. BIVA eller Jysk Sengetøjslager. Men samtidig appellerer IKEA ikke kun til én livsstil eller smag, men netop og i overensstemmelse med udgangspunktet til flere, hvilket også fremgår af IKEA-katalogets mangfoldighed. Når IKEA stabler en komisk antagonist på benene og bruger en ironisk-humoristisk modus i lanceringen af Democratic Design, hænger det bl.a. sammen med, at firmaet ikke kan begynde at udvælge bestemte artefakter, der uvægerligt vil signalere én bestemt livsstil f.eks. efter den kendte model med Arne Jacobsens lænestol Ægget eller Wegners Y-stol som ikoner. Livsstil er noget, der sætter skel, deler vandene og distingverer. Mens IKEA-kataloget giver mulighed for selv at vælge sig frem, ville et tv-spot netop forlods skulle udvælge genstande og eventuelt også miljøer og personer, der ikke ville kunne undgå at afgive specifikke associationer. Ved at lade den fiktive livsstilsprivilegierytter Benedicte de Reinsing gå til angreb mod IKEA og Democratic Design og dermed også fingere et angreb på almindelige mennesker, får IKEA kontrastivt gjort sig selv til en sag og måske endda en særlig livsstil. Alt dette sker i kraft af, at det formentlig er meget få, der vil kunne alliere sig med et standpunkt eller en livsstil blot i omegnen af Jet Set Society. Selve vrængbilledet af overklasse, af overklasse i voldelig aktion og klassekamp for berettigede livsstilsprivilegier og den ureflekterede og fornærmende talen ned til menigmand er dermed den mur eller rettere den kulisse, der spilles bold op ad. Der opstilles et satirisk skræmmebillede i form af en excentrisk, idiosynkratisk og dermed komisk karakter (jf. Bergson 1900), hvis rablende projekt det kun er muligt at tage afstand fra, hvorfor det efter spottets polariserede logik kun er muligt at alliere sig med IKEA. I en vis forstand er der en vis lighed mellem IKEA-spottet og det tidligere for Tell. Begge opererer ud fra klare signaler og angivelser i henseende til livsstil og efter den model, der hedder eksplicit udstilling af de andre(s livsstil) og brug af dem som skræmmebillede eller argument for at alliere sig med afsenderen af budskabet. Men måden, det er gjort på, er imidlertid ret så forskellig. Og forskellen gør en afgørende forskel. I Tell-spottet er karaktererne udstillede som umælende og blot genstande eller illustrerende objekter for voice-over ens diskriminerende, autoritative og sarkastiske talen ( to slags mennesker ). I IKEA-spottet er det hovedfiguren på billedsiden, som er aktøren, og den, der henvender sig med sit ærinde. Der er i den forstand ikke nogen instans, der udstiller hende. Hun udstiller sig selv og henvender sig som et jeg. Og helt i overensstemmelse med logikken er det da også Jet Set Society og ikke IKEA, der optræder som afsender i afmeldingen på spottet. På den måde er løjerne gennemført med konsekvens. Også i den forstand, at den 75

13 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? MEDIEKULTUR 45 kvindelige aktivist kludrer i det, da www-adressen skal på skærmen. Hun er ikke blot opblæst og grotesk i sit forehavende, men også ubehjælpsom trods hele den guldrandede og glittede facade. Hun er dermed en komisk figur, der i kraft af sin tale og øvrige adfærd kalder på latteren. Figurerne i Tell-spottet kan måske nok ud fra en bestemt optik siges at være latterlige, men ikke komiske. De er latterlige ikke i kraft af egen adfærd og tale, men i kraft af at være objekter, der som udpegede couch potatoes skal illustrere og tåle den talende aktørs sarkastiske kommentarer. Så også i Tells tilfælde er tingene gennemført med konsekvens, nemlig den konsekvens, der hedder, at man peger fingre ad nogen efter formlen: Æh bæh du er ikke blot grim, du er også dum! (Og underforstået: Det er du da vel ikke, kære seer?). IKEA-spottet og dets humoristiske udformning kommunikerer på en helt anden vis og siger samtidig noget om humorens kommunikative funktion på et mere generelt plan, dvs. siger noget om, hvilke problemer den kan (op)løse, herunder først og fremmest problemet med at skabe appeller, der går på tværs af livsstile og af det, der skiller, samt appeller, der også omgår eventuelt modstridende forhold i en sag. Det sker ved at forrykke opmærksomheden i talesituationen, f.eks. ved at flytte talepositionen enten et andet sted hen, over i en anden bevidsthed eller over i et særligt univers. IKEA-spottet gør det ved at udstille den ekskluderende modus som komisk og dermed vende den 180 grader til en modus, der inkluderer og i dette tilfælde gør det i kraft af satiren. Humorens grænseoverskridende tvetydigheder Temaet reklame og kønsdiskrimination har været på dagsordenen i mange år. Ikke bare forbrugerombudsmanden, men også reklamebranchen selv har jagtet, hvad der kunne betegnes som kønspolitisk ukorrekt reklame. Oddset (Danske Spil), der primært henvender sig til fodboldinteresserede mænd, har siden 2003 haft en række tv-spots på skærmen med slutudsagnet: Der er så meget kvinder ikke forstår. En yngre lyshåret kvinde ses i forgrunden i et stuemiljø i gang med neglene eller andre stereotypiske kvindelige sysler. Hun sidder med ryggen mod en nærliggende stues åbne dør, hvorfra man kan høre tv-transmissionens fodboldkommentator og hans ophidsede udbrud: Nej, nej, nej, de er jo nærmest i gang med at forære dem et mål!, som får kvinden til at se lettere desorienteret ud. Og vi har da også allerede fået syn for sagn, hvad angår hendes indre blik og tankeverden, som er fremtrådt helt manifest i form af et sløjfeomviklet fodboldmål, der er i færd med at blive båret ind på stadion af spillerne. Konceptet har lysteligt kørt videre med en række andre velkendte udtryk og fraser fra kommentatorrepertoiret som: de er i gang med at grave sig ned, dommerkast, de spiller med libero, han står fuldstændig nøgen i feltet, stempling. Nu kunne man så måske tro, at mange kvinder ville føle sig kraftigt forulempede eller diskriminerede af spottet. Det er imidlertid ikke tilfældet i noget nævneværdigt omfang i følge både Danske Spil og de publikumsundersøgelser (f.eks. vedrørende sympati), som er foretaget af spottet. Og det hænger formentlig sammen med, at kvindens indre forestillingsbilleder er så langt ude i al deres groteske håndfasthed, at de er hinsides enhver sandsynlighed i den virkelige verden, men det hænger også sammen med den elementære leg med betydninger og betydningslag (f.eks. overført betydning overfor bogstavelig betydning), der al usandsynlighed til trods alligevel på munter vis giver mening. Freud (1905/1940) hævder, at humor besidder en mentalt besparende funktion: På overrumlende vis kommer man uventet nemt fra én anskuelsesmåde, ét forestillingsområde eller perspektiv til et andet. Men humor har også en besparende funktion i en anden 76

14 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 henseende, idet den mere generelt muliggør, at man kan omgå og overskride normale barrierer (f.eks. tabuer) og problemstillinger vedrørende distinktioner, og det gælder også i markedskommunikation og i henseende til livsstil. Man etablerer en platform, et derealiseret univers eller et sted hvorfra der tales, som markerer, at det befinder sig hinsides forudgivne distinktioner og forskelligheder, men alligevel tillader at bringe dem i spil. Det gælder også, når der er tale om på besparende vis at overskride (lærebogens) normale barrierer m.h.t. branding. Slikfirmaet TOMS har således (2003 ff.) samannonceret en lang række af sine ellers unikke brands ved at lade dem spille sammen som figurer i en grotesk sitcom (jf. Stigel 2008a s. 58). Sammenfattende: Humor som en mulig segment-killer Udefrakommende fremhæver ofte, at ikke blot er det danske sprog svært at forstå og tale, det er også svært at greje og vænne sig til danskeres humoristisk-ironiske og drillende omgangs- og mentalitetsform. Imidlertid findes der intet belæg for, at danskere skulle være specielt mere humoristisk anlagte end f.eks. andre vesterlændinge. Derimod er der indikatorer på, at når det drejer sig om f.eks. såkaldt magtdistance, som f.eks. Hofstede (1991) har målt i en række europæiske lande, så er Danmark præget af at have en relativt lav magtdistance i virksomheder og organisationer. Dvs. at der er et vist belæg for, at danskere er præget af at være uformelle, uhøjtidelige og tage tingene med et gran salt, herunder tage let på afstande mellem høj og lav. I forlængelse heraf kan man måske tale om en vis egalitær respektløshed, og at det ikke en nogen tilfældighed, at H.C. Anderseneventyr som Klods-Hans og Hvad Fatter gør, er altid det rigtige indgår som sindbilleder på den nationale selvforståelse. Når brugen af humor og humor som stilart er fremherskende i dansk tv-reklame, skal det imidlertid nok først og fremmest ses i lyset af, at Danmark er et meget lille sprog- og markedsområde (jf. også Konkurrencestyrelsens angivelser af relativt høje forbrugerpriser i forhold til omliggende lande). Produktion såvel som distribution af et tv-reklamespot er i de fleste tilfælde en omkostningsfuld sag. Ganske vist er der især i den regionale tv-reklame eksempler på billige produktioner (jf. også Jysk Sengetøjslagers discountspots). Men på landsdækkende tv, hvor der typisk er tale om længerevarende kampagner og dermed også krav om koncepter, som ikke bliver luvslidte alt for hurtigt, vil der som hovedregel være tale om en større investering, som også vil være underlagt det vilkår, at selv om spottet og dets budskab er møntet på et bestemt segment, kan det ikke undgå at ramme bredt. Humoren har i den forbindelse flere fordele. Jeg har i nærværende sammenhæng kun i begrænset omfang været inde på en bestemmelse af humoren og dens forskellige facetter og må henvise til Stigel 2008a og 2008b. Sammenfattende kan man sige, at humorens fordele i nogle henseender minder lidt om rutsjebanen. I lighed med rutsjebanen, som under den kontrollerede forlystelses afgrænsede former fryder og udfordrer med overrumplende inkongruens mellem krop og tyngdekraft, der rammer alle deltagerne uanset tro, holdninger og stand, således er den humoristiske stilart også anlagt på at overraske og fremprovokere en kropslig reaktion, der går på tværs af deltagernes baggrunde og forener: latteren. Humor kan tilladeliggøre sammenstilling og sammensætning af modstridende størrelser, fordi dens modus er at bevæge sig over eller hinsides den realistiske reference. Den leverer udspil, og den leger og spiller bold med og vender op og ned på begreber, karakterer, fænomener og genstande. I denne leg, der er løftet ud af en normal konsekvensmæssighed, er humoren i stand til at appellere til og 77

15 Humor i dansk tv-reklame. Et middel på tværs af livsstil? MEDIEKULTUR 45 etablere et oplevelsesfællesskab via selve måden, hvorpå tingene er fremstillet. Sammenføjningen af det modstridende eller det inkongruente samt overraskelsen over, at det kan lade sig gøre, udgør humorens grundlæggende og iværksættende mekanisme. Humor spiller ud til problem(op)løsning, idet man oplever og indser the presence of two partially or fully contradictory scripts (Raskin, 1985, pp ). Dette er helt banalt, hvad der ofte gør sig gældende i ordspil, brandere og jokes altså spillet på dobbeltheder i ords og vendingers betydninger, antydninger og tvetydigheder. Og i tv-reklamen udmønter dette spil på to betydningslag sig herudover typisk i en tv-egnet parallelform: inkongruens, skævhed eller spænding mellem sagt og vist således typisk mellem en voice-over eller voice-off eller skærmtekst og hvad der udspiller sig handlingsmæssigt og visuelt på skærmen (jf. tidligere eksempler med Interflora og Oddset). Inkongruensen kan imidlertid også gøre sig gældende i form af den satiriske modstrid i den præsenterede/ præsenterende figurs rolleudfyldning og udsagn (som f.eks. IKEAs de Reinsing), ligesom den kan finde sted i mere elaborerede former som komedie(serie), f.eks. som sitcom. Humor og komik er ikke noget vidundermiddel, for med denne stilart er det som med alle andre muligt at bevæge sig ud i et minefelt ikke mindst hvis ironi eller sarkasme er enerådende. Men det er et middel, der kan omgå en række problemer, herunder problemer vedrørende segmenter og livsstil, og gøre dem mere medgørlige set i perspektivet af kommunikativ pragmatik og rentabilitet inden for et forholdsvist lille marked. Som angivet er det langt fra al humoristisk adfærd, som er uaggressiv, ligesom det heller ikke nødvendigvis er sådan, at alle danskere smiler, ler eller griner ad det samme. Men ved at indlejre og fremstille budskabet på humorens domæne og med dens glimt i øjet er der en mulighed for at appellere til et oplevelsesfællesskab og nogle fællesnævnere, som går på tværs af livsstilsværdier ved at sætte en helt anden samtaleform og et helt andet sted, miljø eller mentalitet for dens udgangspunkt på dagsordenen. Humor kan bl.a. gøre det i kraft af, at dens særlige modus er at forrykke kommunikationens realitetsreference til et andet plan og/eller til andre mere eller mindre groteske og derealiserede universer og figurer/figurkonstellationer. Det markeret forrykte eller forrykkede kan dermed udgøre et fælles neutralt felt, som uanset skillelinjer i livsstile mv. kan appellere bredt og fungere både involverende og inkluderende. Referencer: Andersen, L.P. (2004). The Rhetorical Strategies of Danish TV Advertising. A study of the first fifteen years with special emphasis on genre and irony (ph.d.-afhandling). Frederiksberg: School of Marketing, CBS/Samfundslitteratur. Bergson, H. ((1900)/1993). Latteren et essay om komikkens væsen. København: Politisk Revy/Rævens sorte Bibliotek. Buhl, C. (2005). Det lærende brand. Idérig branding til idésultne forbrugere. København: Børsens Forlag. Christensen, C.L. (1997). Billeder, medier, betydninger: Om gymnasieelevers billedkompetencer. I K. Drotner & K.K. Povlsen (red.), Tankestreger: Nye medier, andre unge. København: Borgen. Christensen, C.L. (2006). Privat og pinlig. Om tendenser i dansk tv-satire efter år 2000.Arbejdspapir nr. 2, Forskningsprojektet Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur. København: Københavns Universitet. Dahl, H. (1997). Hvis din nabo var en bil. En bog om livsstil. København: Akademisk Forlag. Douglas, M. (1996). Thought Styles. Critical Essays on Good Taste. London: Sage. Ewen, S. (1988). All Consuming Images. The Politics of Style in Contemporary Culture. New York: Basic Books. Freud, S. ((1905)/1940). Der Witz und seine Beziehung zum Unbewussten. Gesammelte Werke 6. Band Frankfurt a.m.: Fischer Verlag. 78

16 Jørgen Stigel MEDIEKULTUR 45 Glassner, B. (1989). Fitness and the postmodern self. Journal of Health and Social Behavior, 30: Hofstede, G. (1991). Kulturer og organisationer. Overlevelse i en grænseoverskridende verden. København: Schultz Erhvervsbøger. Leiss, W., Kline, S. & Jhally, S. (1986). Social Communication in Advertising. Persons, Products and Images of Well-being. Toronto/N.Y./London: Methuen. Raskin, V. (1985): Semantic Mechanisms of Humor. Boston: D. Reidel. Stigel, J. (1991): Ten Seconds of Advertising is a Long Story. I H.H. Larsen, D.G. Mick, & C. Alsted (Eds.), Marketing and Semiotics. København: Handelshøjskolens Forlag/Studies from the Marketing Institute 62. Stigel, J. (1997a): Reklame for velfærd. I K.B. Jensen (red.): Dansk Mediehistorie bd (pp ). København: Samleren. Stigel, J. (1997b): Billeder på forbruget. I K.B. Jensen (red.): Dansk Mediehistorie bd (pp ). København: Samleren. Stigel, J. (2006): Continuity og tv-reklame. I S. Hjarvard (red.): Dansk tv s historie (pp ). København: Samfundslitteratur. Stigel, J. (2008a): Dansk tv-reklame og humor. Skrifter fra forskningsprojektet: Tv-underholdning: Flermedialitet og viden nr. 04. Århus: Institut for Informations- og medievidenskab, Aarhus Universitet. Stigel, J. (2008b): Basic Formats of Humour in Danish TV-commercials. I p.o.v. A Danish Journal of Film Studies no. 26 (December issue 2008). Yankelovich, D. & Meer, D. (2006): Rediscovering market segmentation. Harvard Business Review, February

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Hva er profesjonsrettet forskning? Larsen, Kristian Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 En lettere barndom Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 Baggrund I Danmark er der mere end 1,3 mio. overvægtige, og noget af det mest bekymrende er, at flere og flere børn og unge kæmper med vægten.

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 3. september 2007 Klage over tv-reklame for Canal Digital sendt på TV 2 Nanna Gersov har ved mail

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: Reklamejura. Klage over tv-reklame for Totempo "Appelsinkanon" vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: Reklamejura. Klage over tv-reklame for Totempo Appelsinkanon vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura Radio- og tv-nævnet 3. september 2008 Sagsnr:2008-0125 Birgitte Durhuus Nielsen Fuldmægtig bdn@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:3373

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 4. juli 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 4. juli 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 4. juli 2006 Klage over tv-reklamen Hovedpine for Interflora Danmark A/S udsendt på TV 2 DANMARK A/S Hanne Elgaard har ved

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14.

Citation for published version (APA): Brodersen, L. (2011). Grundkort og basisdata: Behov for et paradigmeskift?. Geoforum.dk, (124), 9-14. Aalborg Universitet Grundkort og basisdata Brodersen, Lars Published in: Geoforum.dk Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over for tynde modeller i H&M reklamer sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over for tynde modeller i H&M reklamer sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 5. oktober 2011 Sagsnr: 2010-027129 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

E-zine projektrapport 2. semester 2. projekt - marts 2015

E-zine projektrapport 2. semester 2. projekt - marts 2015 E-zine projektrapport 2. semester 2. projekt - marts 2015 E-zine 2. projekt 2. semester - marts 2015 E-zine URL epub http://jonaslunding.dk/2sem/2modul/files/el01.epub E-zine URL PDF http://jonaslunding.dk/2sem/2modul/files/el01.pdf

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014118 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-014198 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Ræk højre hånd i vejret når du har fundet feljen Hvorfor lyver man? Lyver til egen fordel Lyver til andres fordel Lyver for at beskytte privatliv

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. september 2012 Sagsnr: 2012-007952 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 8. juni 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 8. juni 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 8. juni 2007 Klage over tv-reklame for EDC-Gruppen A/S Helium sendt på TV 2/DANMARK Dorthe K. Rasmussen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning:

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: KOMMUNIKATION IT TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: V i har i et teknologi/biologi/kemi projekt skulle lave et produkt, som kunne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Kernekunderne: Iværksættere og lokale mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring med salg og marketing Har arbejdet

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED

ARKITEKTSKOLEN AARHUS : INSTITUT IV : BACHELORUDDANNELSEN : E06 : HOTEL HJEMLIGHED TÆNK! BUDGETHOTELLET NU MOODBOARD...forsøger at imitere en følelse af hjemlighed, ved at genskabe en miniudgave af gæsternes hjem med discountprodukter. GRUPPENS MÅL...at understrege at man befinder sig

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over kønsdiskriminerende reklame for Fitness World vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over kønsdiskriminerende reklame for Fitness World vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 25. februar 2014 Sagsnr. 2014-001065 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Bliv klogere på. marketing

Bliv klogere på. marketing Bliv klogere på (næsten gratis) marketing Web Grafiske løsninger Sociale medier Branding Annoncering Kontakt info Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne:

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse 30. oktober 2014 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: TV 2 Jura Klage

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere