H U S B Y. U d v i k l i n g s p l a n f o r Husby er sammenhold i smukke omgivelser H U S B Y

Transkript

1 HUSBY SOGNEFORENING LAG HOLSTEBRO HOLSTEBRO KOMMUNE NIRAS KONSULENTERNE A/S U d v i k l i n g s p l a n f o r H U S B Y Husby er sammenhold i smukke omgivelser H O L S T E B R O H U S B Y

2 2 UDVIKLINGSPLAN FOR HUSBY I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne... 2 LAG Holstebro og Holstebro Kommune besluttede i sommeren Indledning at igangsætte arbejdet med 15 udviklingsplaner for lige så Sådan er vi... 4 mange lokalområder i Holstebro Kommune. Historisk tilbageblik... 6 Vision og værdier... 6 Udviklingsplanerne udspringer af den udviklingsstrategi LAG Hol- Udviklingskompas... 7 stebro har vedtaget. Strategien Kurven skal knækkes livskvalitet Projektkatalog... 8 og bosætning sætter fokus på udviklingsplaner for hele eller dele Handleplan frem til af landsbyer og sogne. Det stemmer med kommunens planstrategi, hvorefter Byrådet vil bygge videre på den stærke tradition for sam- Yderligere oplysninger arbejde om vigtige opgaver med borgerforeningerne rundt om i Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Husby kommunen. Byrådet forventer og anerkender samtidig en aktiv RYDE MOGENSTRUP Sogneforening, Holstebro Kommune, LAG Holstebro og NIRAS Kon- indsats fra borgere og brugere. HERRUP-BJERGBY sulenterne A/S. Udviklingsplanerne skal således medvirke til at Holstebro Kommu- THORSMINDE VEMB BUR BORBJERG-HVAM NAUR-SIR SKAVE HOGAGER Udviklingsplanen kan hentes på sogneforeningens hjemmeside: eller på Holstebro Kommunes hjemmeside: ne fortsat er kendetegnet ved levende landsbyer. Planerne Viser nye veje og handlinger og medvirker til at skabe frem- HUSBY ULFBORG KIRKEBY STABY NR. FELDING TVIS skridt Synliggør områdets kvaliteter og muligheder Styrker samarbejde og fællesskab både i lokalområdet og mellem lokalområdet og kommunen Bygger på stærk lokal forankring. I hvert lokalområde har borgerforeningen været en nøgleaktør i arbejdet med udviklingsplanen. Planen er først og fremmest lokalområdets egen plan med stor vægt på at udnytte de lokale kræfter. Samtidig afdækker planerne en række kommunale opgaver, der også skal løftes for at skabe de bedst mulige udgangspunkter og rammer for en borgerdrevet udvikling på landet. De 15 lokalområder

3 3 I N D L E D N I N G Byvandring i Husby d. 28 september 2008 Planens indhold Udviklingsplanen for Husby bygger videre på det omfattende arbejde i sogneforeningen. Udviklingsplanen beskriver netop, hvad en hensigtsmæssig udvikling kunne være og hvordan den kan opnås. Udviklingsplanen indeholder følgende afsnit: 1. Sådan er vi med en kort beskrivelse af området. 2. Historisk tilbageblik. 3. Vores vision og værdier. 4. Udviklingskompasset med en beskrivelse af de retninger, den fremtidige udvikling bør tage 5. Projektkataloget med en liste over de projekter, vi er i gang med eller skal i gang med på kort og på lidt længere sigt. 6. Handlingsplanen med en beskrivelse af de projekter, vi prøver at sætte gang i her og nu. synspunkter i forhold til udviklingsplanen, drøfte de foreslåede projekter, og komme med forslag til hvordan de mener, at de enkelte projekter kan prioriteres og realiseres. Afslutningsvis er udviklingsplanen blevet rettet til og offentliggjort i denne form. Sådan er planen blevet til Den 28. september 2008 mødtes repræsentanter fra Husby Sogneforeningen med LAG Holstebro, Holstebro Kommune og NIRAS Konsulenterne A/S. Mødet blev indledt med en byvandring og besigtigelse af Husby. Mødet blev holdt for at gennemgå lokalområdets situation, funktioner, kvaliteter, problemer, udfordringer og udviklingsmuligheder. Byvandring i Husby d. 28 september 2008 På baggrund af mødet blev der efterfølgende udarbejdet et første udkast til en udviklingsplan for Husby. Dette udkast blev præsenteret for Sogneforeningen d. 17. november 2008 i Husby Sognegård. På mødet havde deltagerne mulighed for at bidrage med deres

4 4 UDVIKLINGSPLAN FOR HUSBY SÅDAN ER VI En landsby i midten af de store vestjyske kyst- og naturområder Husby er en lille landsby beliggende i den tidligere Ulfborg-Vemb Kommune omkring 31 km sydvest for Holstebro. Landsbyen hører under Husby sogn, der er et kystsogn smukt beliggende midt mellem Stadil Fjord og Sdr. Nissum Fjord. Den smukke beliggenhed tæt ved havet, fjordene, engene og de store klitplantager betyder, at den største attraktion i vores lokalområde er naturen. Dette er samtidig den væsentligste årsag til, at nogle af landets største sommerhusområder findes i umiddelbar nærhed af Husby. Turisme er et væsentligt aktiv Sommerhusturismen og turismen i øvrigt udgør et af vores absolut Landsbymiljø langs hovedgaden Pladsen ved Husby Efterskole og Sognegården Grøn passage fra villavej til landsbyparken Cykelparkering ved efterskolen væsentligste aktiver og må betragtes som et erhverv i vækst. Eksempelvis betød de gode muligheder, at der blev udpeget arealer til nye sommerhusudstykninger syd for Husby under den nationale udpegningsrunde for et par år siden. Husby Efterskole udgør et andet væsentligt aktiv for vores lokalområde. Skolen har omkring 68 elever og rummer en række faciliteter såvel indendørs som udendørs. Desuden er sognegården en integreret del af efterskolen, hvilket gør den til et naturligt samlings- og omdrejningspunkt for landsbyen. Sogneforeningen er vores sociale platform Sognegården er mødested for Husby Sogneforening, der har et højt aktivitetsniveau og et godt sammenhold. Sammen med StabyHusby Gymnastik- og Ungdomsforening udgør sogneforening en sociale platform i vores aktive lokalsamfund.

5 5 Udover kirke, sognegård og efterskole har vi ikke mange servicefunktioner i Husby. Med lukningen af den lokale købmandsforretning er Brugsen i Sdr. Nissum og supermarkedet i Vedersø Klit, de nærmeste indkøbsmuligheder. Børnene fra Husby går i skole i Staby. I Husby er vi koblet op Husby ligger hensigtsmæssigt og centralt i forhold til det overordnede vejnet. Det betyder blandt andet, at vores tilgængelighed til de øvrige bysamfund på egnen er fin, hvilket styrkes yderligere af gode busforbindelser fx til Holstebro, Ulfborg og Ringkøbing. Der arbejdes i øjeblikket med trådløst bredbåndsnetværk, som vil kunne betjene såvel Husby som sommerhusområderne i fremtiden. Dette vil skabe nye etableringsmuligheder for en række erhverv Bygningen med den nedlagte købmandsforretning Landsbyparken Landsbymiljø langs hovedgaden Boldbaner bag efterskolen samt forbedre mulighederne for hjemmearbejdspladser både for de fastboende og sommerhusbeboerne. Et fint og karakteristisk bybillede Vi har en velholdt bygningsmasse i Husby, hvilket er med til at skabe et karakteristisk og fint bybillede. Her er ingen forfaldne eller forsømte huse. Dette skyldes til dels, at der er stor interesse for at overtage evt. tomme bygninger i landsbyen og indrette dem til sommerboliger. Problemet ved denne udvikling er dog, at det ikke medfører en positiv befolkningsudvikling i Husby. I kontrast til det fine og karakteristiske bybillede står imidlertid bygningen med den nedlagte købmandsforretning. Bygningen markerer sig som noget, der har kendt bedre dage.

6 6 UDVIKLINGSPLAN FOR HUSBY H I S T O R I S K T I L B A G E B L I K Kirken kom først Husby er opstået i tilknytning til kirken, der stammer tilbage fra 1200-tallet. Den nuværende sognegård blev opført i 1958 og udsmykket af kunstner Poul Rytter ( ), der i 1927 flyttede fra København til Husby. Sammen med hans hustru købte og restaurerede Paul Rytter Husby gamle skole og skabte Ryttergården. Faldende befolkningstal Igennem de seneste år har lokalområdet oplevet en negativ befolkningsudvikling. Denne tendens ser desværre ud til at fortsætte. Ifølge en befolkningsprognose for Staby skoledistrikt, der også tæller Husby, påregnes et fald i befolkningstallet på ca. 5 % frem til 2021 (Holstebro Kommune, 2008). Faldet i befolkningsudviklingen står i kontrast til den positive udvikling indenfor sommerhusturismen og tendensen til at flere feriehuse overgår til helårsbeboelse. Etableringen af landsbyparken I 1995 blev landsbyens kvalitet væsentlig forbedret med etableringen af en landsbypark. Parken har dels givet Husby en ansigtsløftning ud mod hovedvejene, dels et rekreativt område, der er med til at knytte landsbyen sammen. I parken findes en række skulpturer doneret af den lokale kunsthåndværker Henrik Voldmester, som har galleri og værksted i landsbyen. Etableringen af landsbyparken er et eksempel på det høje aktivitetsniveau og gode sammenhold, som præger lokalsamfundet omkring Husby. Et lokalsamfund der har Husby Sogneforening som omdrejningspunkt. Foreningen, der blev stiftet i 1983, har i dag omkring 193 medlemmer og samarbejder på tværs af sognegrænserne med foreningerne i Staby og Sdr. Nissum. Paul Rytter med barnebarn 1963 Langsom udvikling I 2007 blev der vedtaget en lokalplan for en privat udstykning til et boligområde ved Sognegårdsvej. På området forventes det, at der opføres 12 parcelhuse og 16 tæt, lave boliger i løbet af de kommende 12 år. Indtil videre er det begrænset, hvad der er opført af nye boliger i Husby, og det til trods for at huse og landejendomme normalt handles hurtigt i lokalområdet. Købmanden lukkede Lukningen af den lokale købmandsforretning i 2000 var til stor ulempe for lokalsamfundet og har siden været en kilde til en del frustration. Med købmandsforretningen forsvandt ikke blot en indkøbsmulighed, men også et uformelt mødested for de lokale og en form for formidlingscenter i forhold til turisterne. Husby Kirke, Paul Rytter 1946

7 7 V O R E S V I S I O N O G V Æ R D I E R Husby er sammenhold i smukke omgivelser Husby er en landsby i midten af de store vestjyske kyst- og naturområder. I området findes mange forskellige naturtyper og mange muligheder for at benytte dem. Klitplantagerne, der danner ramme om en lang række fritidstilbud og rekreative aktiviteter, er et godt eksempel herpå. I Husby har vi fællesskab og sammenhold, som sikrer opbakning til de lokale ildsjæle og skaber ressourcemæssigt overskud. Det benytter vi bl.a. til at tage godt imod nye beboere og besøgende. Vi betragter de store sommerhusområder og turismen som et positivt tilskud til lokalsamfundet. Sommerhusejere og andre turister skaber omsætning og er eksempelvis en stor støtte for de mange kunsthåndværkere, som igen er med til at give lokalområdet identitet. Nærheden til naturen, det gode fællesskab og sammenhold samt den positive relation til turismen udgør tilsammen en platform for Husbys fremtidige udvikling. Ved at pleje og styrke grundlaget for disse tre aspekter kan vi sikre en gunstig udvikling i Husby lokalområde. Lokalplan Nr. 69 for et boligområde ved Sognegårdsvej i Husby

8 N Ø V S N Ø V S N Ø V S N Ø V S N Ø V S N Ø V S 8 UDVIKLINGSPLAN FOR HUSBY U D V I K L I N G S K O M P A S Vi har en række konkrete udfordringer, der skal tages hånd om, hvis vi skal stimulere en gunstig udvikling i Husby. som en landsby midt i den vestjyske natur. Derfor er vi også imod planerne om opstillingen af store vindmøller i området. s k æ r p e p r o f i l S M U K B E L I G G E N H E D n a t u r f o r m i d l i n g S I K R E S O G N E G Å R D E N m e r e l i v i l a n d s b y p a r k e n n y e a k t i v i t e t e r styrke samspillet med sommerhusgæsterne N A T U R fællesskab og sammenhold H U S B Y K L I T P L A N T A G E k u n s t h å n d v æ r k r e k r e a t i v t u r i s m e T R A F I K S I K K E R H E D t u r i s t d e s t i n a t i o n Vi vil sikre vores Sognegård En af de udfordringer, som fylder meget i lokalsamfundet, knytter sig til Sognegården, der udlejes af Holstebro Kommune. Her har usikkerhed omkring lejekontrakten skabt uvished omkring Sognegårdens fremtidige drift. Da dette vil udgøre en stor trussel imod foreningens arbejde, er der behov for en hurtig afklaring i sagen, så usikkerheden ikke skader det ellers aktive foreningsliv. Vi vil forbedre trafiksikkerheden En anden udfordring knytter sig til de trafiksikkerhedsmæssige forhold omkring landsbyen. Der er behov for at få drøftet sikkerheden for cyklister og fodgængere på og ved hovedlandevej 181, hvor der generelt køres for stærkt. Vejkrydset mellem hovedlandevejvej 181 og 157 udgør desuden en sikkerhedsmæssig risiko for bilister. Ud over disse konkrete udfordringer er det nødvendigt at pleje og styrke grundlaget for lokalområdets vigtigste værdier: nærheden til naturen, det gode fællesskab og sammenhold samt den positive relation til turismen. Ved at pleje og styrke grundlaget for disse værdier er det muligt at sikre Husby som et attraktivt sted at bo og besøge i fremtiden. Vi vil styrke kendskabet til vores smukke natur For at værne om lokalområdets naturmæssige kvaliteter er det nødvendigt at styrke kendskabet til naturen og tilbudene og gøre dem mere tilgængelige. Det man kender til, har man nemmere ved at holde af. Ved at styrke tilgængeligheden til områdets mange forskellige naturtyper er det samtidig muligt at skærpe Husbys profil Vi vil pleje rammerne omkring vores fællesskab Skal vores gode sammenhold og fællesskab i Husby fortsat trives, skal rammerne være i orden. Det betyder, at steder, hvor sammenhold og fællesskab kan udfolde sig, skal plejes og udvikles. Det er vigtigt, at rammerne omkring fællesskab og sammenhold kan virke inkluderende, så nye kræfter kan tiltrækkes. I den forbindelse spiller sikringen af Sognegårdens drift en vigtig rolle. Vi vil udvikle samspillet mellem fastboende og besøgende Samspillet mellem lokale beboere i Husby og de mange sommerhusgæster samt andre besøgende udgør et væsentligt udviklingspotentiale. På lige fod med kunsthåndværkerne, der både trækker købestærke turister til og bidrager til områdets identitet, bør der kunne udvikles andre positive synergieffekter fx i relation til natur- og rekreativ turisme. En mulig genbrug af Købmandsgården til aktiviteter for både fastboende og besøgende bør undersøges.

9 9 P R O J E K T K ATA LO G Med udgangspunkt i udviklingskompasset har vi formuleret en række delprojekter, der vil kunne styrke udviklingen i Husby: Strategi for driften af Sognegården Der skal fastlægges en langsigtet strategi for driften af sognegården, så usikkerheden omkring de økonomiske forhold ikke dræner energien ud af lokalsamfundet. Det bør undersøges i hvilket omfang Husby Efterskole kan inddrages i projektet med hensyn til fælles brug af Lille Sal. (A) Etablering af et handels- og servicehus Muligheden for at etablere en form for handels- og servicehus i den nedlagte købmandsforretning bør undersøges. Frem for blot at væ- C re en indkøbsmulighed kan husets potentielle rolle som uformelt mødested, turistkontor med udlevering af nøgler til sommerhuse og formidlingscenter for både lokale beboer og turister udvikles. I den forbindelse vil det formodentlig være nødvendigt at finde en eller flere butiksindehavere med både kendskab og interesse for D lokalområdet. (B) Udbygning af områdets cykelstier Som led i en generel forbedring af de trafiksikkerhedsmæssige forhold vil en udbygning af områdets cykelstier være et godt skridt på vejen. I den forbindelse drejer det sig først og fremmest om en cykelsti til Staby, hvor skolen ligger, og til Vestkyststien, der løber langs hele den jyske vestkyst. Projektet vil kunne styrke Husby både som bosætningssted og turist- og handelsdestination. (C) Ortofoto 2007 (20) Land Holstebro Kommune

10 10 UDVIKLINGSPLAN FOR HUSBY Naturformidling via hjemmeside En opgradering af sogneforeningens hjemmeside med en guide til områdets mange spændende naturområder kunne være indledningen til en mere generel indsats for at forbedre kendskabet og tilgængeligheden til naturen i området. Dette formidlingsprojekt vil også kunne betragtes som et vigtigt led i en markedsføringsstrategi i forhold til de ledige grunde, der findes i udstykningen ved Sognegårdsvej. (D) B Aktivering af landsbyparken Samarbejde om fælles udviklingspotentialer mellem Husby Efter- A skole og Husby Sogneforening bør styrkes. De eksisterende planer om etablering af et bålhus i landsbyparken betragter vi blot som ét ud af mange forskellige tiltag, der vil kunne være med til at aktivere parken og styrke dens potentiale som et bindeled mellem livet på efterskolen og lokalsamfundet. (E) E Renovering af Sognegårdsvej Som opfølgning på den nye og fine gadebelysning vil vi arbejde for en mere generel renovering / forskønnelse af Sognegårdsvej. Vejen F er et centralt element i landsbyen og fungerer som vores ansigt udadtil. Det er derfor vigtigt, at den fremstår fin og velholdt. (F) Ortofoto 2007 (20) Land Holstebro Kommune

11 11 H A N D L E P L A N F R E M T I L Realiseringen af de foreslåede projekter vil primært bero på initiativer fra de aktive borgerne i vores lokalområde. For at målrette indsatsen giver vi tre indsatsområder en særlig prioritet. Det er indsatsområde, der vil have stor betydning for det fremtidige liv i vores landsby. De tre indsatsområder er: 1. Sikring af Sognegårdens fremtidige drift 2. Etablering af handels- og servicehus 3. Opgradering af Sogneforeningens hjemmeside Udover disse højt prioriterede indsatsområder vil vi løbende arbejde videre med udviklingen af aktiviteterne i landsbyparken eftersom ideer og ressourcer er tilstede. I forhold til de trafiksikkerhedsmæssige aspekter og problemstillinger, vil vi sammen med vores naboforeninger rette henvendelse til Holstebro Kommune. Vi vil i Husby Sogneforening benytte projektskemaet vist til højre i forbindelse med konkretiseringen af de enkelte projekter. Skemaet skal skabe klarhed over de forskellige arbejdsopgaver i projektet og arbejdsfordelingen mellem de involverede partnere. Projektskemaet kan desuden bruges som en guide til udformning af ansøgninger om ekstern finansiering til projekterne. Projektets titel Prioritering Projektets formål Projektets indhold Projektets status Målgruppe Finansiering Organisering Samarbejdspartnere Køreplan Kortfattet argumentation der beskriver, hvordan projektet bliver prioriteret og hvorfor. Hvad vil vi opnå? Hvilken betydning vil det have for lokalområdet, når projektet er realiseret? Hvad går det ud på? Hvad er baggrunden for projektet? Hvor står vi i dag? Hvad er det næste skridt? Er der noget, der skal undersøges nærmere, inden vi kan komme i gang? Hvilke målgrupper har projektet og hvorfor har de gavn/glæde af projektet? Hvordan skal det finansieres? Skal der søges om støtte andre steder fra? Hvor og hvem gør det? Hvem kan gøre hvad? Hvem er involveret i projektet? Hvilken arbejdsdeling er der og hvem er ansvarlig for hvad (tid, økonomi, aktiviteter mv.)? Beskrivelse af en styregruppe/tovholder/projektansvarlig/kontaktperson? Er det en god idé at samarbejde med andre aktører, f.eks. LAG Holstebro/kommune/interessenter/virksomheder/andre foreninger/borgerne generelt/udvalgte målgrupper? Her kan forløbet inddeles i faser, eller ud fra vigtige milepæle, evt. med tidsplan

12 Støttet af Fødevareministeriet og EU Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. F ø l g m e d p å w w w. h u s b y s o g n. d k