Notat 14. januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat 14. januar 2014"

Transkript

1 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningen på den afgiftspligtige grundværdi) fra 2002 og frem til Der fokuseres kun på ejerboliger, der er ejet af privatpersoner og anvendt til privat beboelse (huse, lejligheder, sommerhuse mv.). Hovedkonklusioner Skattestoppet på ejerboliger (boligskattestoppet) indeholder to elementer, som hver især kan påvirke indkomstfordelingen. For det første medfører den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten fra 2002 og frem, at boligejere betaler mindre i ejendomsværdiskat, end hvis fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ikke var blevet indført. For det andet indebærer stigningsbegrænsningen på den afgiftspligtige grundværdi fra 2003 og frem, at boligejere betaler mindre i grundskyld end under de gamle regler, så længe den afgiftspligtige grundværdi ligger under den faktiske grundværdi. Ikke overraskende følger gevinsten af skattestoppet udviklingen i boligpriserne. I 2008, hvor den samlede gevinst af skattestoppet var størst, opnåede danske boligejere i gennemsnit en gevinst i sparet ejendomsværdiskat og grundskyld på omtrent kr. årligt. I 2011 var den gennemsnitlige gevinst faldet til godt kr. per boligejer. Gevinstens størrelse varierer dog betydeligt på tværs af regioner. Det er især boligejere nord for København og i og omkring Århus, hvor boligformuerne også er steget mest, der opnår de største gevinster af boligskattestoppet. Derimod opnår boligejere syd for København, på Fyn og i Sønderjylland den laveste gevinst af skattestoppet. Eksempelvis lå den gennemlige gevinst på godt kr. i Gentofte i 2011, mens boligejere på Høje Taastrup i den anden ende af skalaen opnåede en gevinst på mindre end kr. I 2008 medførte skattestoppet på ejerboliger en stigning i Gini-koefficienten på 0,20 pct.-point. og var primært drevet af stigningsbegrænsningen på den afgiftspligtige grundværdi. I 2011 lå tallet på 0,13 pct.-point, hvoraf ca. 2/3 af kom fra fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Til sammenligning medførte skatteaftalerne i 2004 og 2007 hver især en stigning i Gini-koefficienten på 0,15 pct.-point, mens den seneste skatteaftale i 2012 skønnes at øge Gini-koefficienten med 0,27 pct.-point. Med undtagelse af 1. indkomstdecil (de 10 pct. med de laveste indkomster), er såvel den absolutte som den relative gevinst af boligskattestoppet stigende i indkomsten. Således opnåede personer i 10. decil i gennemsnit en stigning i den (ækvivalerede) disponible indkomst på ca. 1,5 pct. i 2011, svarende til ca kr. Omvendt fik FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 personer i den nederste halvdel af indkomstfordelingen i gennemsnit en gevinst af skattestoppet på knap kr. (typisk omkring godt ½ pct. af indkomsten) Boligskattestoppet havde i 2011 ført til godt flere formelt fattige end der ville have været i fravær af boligskattestoppet. Ud af den samlede stigning i antallet af formelt fattige på ca personer over perioden , kan knap hver tiende således tilskrives boligskattestoppet. Det afspejler, at boligskattestoppet har forøget det indkomstniveau, som anvendes til at afgrænse, hvem der anses for at være formelt fattig, samt at personer, som vedvarende har lave indkomster, typisk er lejere, som ikke får fordel af boligskattestoppet. Afgrænsningen af fattige tager udgangspunkt i regeringens fattigdomsdefinition. Hvis de umiddelbare provenutab af boligskattestoppet alternativt havde været anvendt på en (passende) kombination af større beskæftigelsesfradrag og højere topskattegrænse kunne virkningen på indkomstfordelingen overordnet have været omtrent den samme, men til gengæld ville virkningen på arbejdsudbuddet have været større. Skattestoppet på ejerboliger har samtidig medført, at boligmarkedet er blevet mere volatilt. Beskatningen af afkast på boliger er blevet relativt lav i forhold til andre formueplaceringer og i forhold til skatteværdien af negativ kapitalindkomst. Det kan bidrage til overinvestering i ejerboliger frem for lejeboliger og overinvestering i boligkapital i forhold til anden kapital. En forøgelse af topskattegrænsen, højere beskæftigelsesfradrag eller en reduktion af bundskatten giver ikke anledning til tilsvarende efficienstab. 2

3 1. Indledning Denne analyse ser nærmere på de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger. 1 Skattestoppet på ejerboliger består af to elementer, som hver især kan påvirke indkomstfordelingen. Det første element er fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, som betyder, at ejendomsværdiskatten som udgangspunkt har været låst fast nominelt for den enkelte bolig siden Det indebærer, at boligejere betaler mindre i ejendomsværdiskat, end hvis fastfrysningen ikke var blevet indført. Det andet element er stigningsbegrænsningen på den afgiftspligtige grundværdi, som trådte i kraft i 2003, og som betyder, at den afgiftspligtige grundværdi højst må stige med en vis reguleringsprocent fra år til år. I år, hvor boligpriserne og grundværdierne stiger mere end reguleringsprocenten, vil den afgiftspligtige grundværdi således stige mindre end grundværdien. Når boligpriserne derefter bremser op, vil den afgiftspligtige grundværdi fortsætte med at stige med den maksimale reguleringssats, så længe den afgiftspligtige grundværdi ligger under den offentlige vurdering af grunden. Stigningsbegrænsningen på den afgiftspligtige grundskyld indebærer således, at boligejere betaler mindre i grundskyld, så længe den afgiftspligtige grundværdi ligger under den faktiske grundværdi. Effekten af stigningsbegrænsningen er temporær og asymmetrisk i den forstand, at reglen medfører skattebesparelser i perioder med stigende priser, mens der omvendt ikke sker lignende stramninger, når boligpriserne falder. Desuden er grundskylden i indkomståret fastlagt med udgangspunkt i grundværdien to år tidligere, hvilket medfører en yderligere forsinkelse, således at skattebetalingen ifm. med en stigning i grundvurderingerne først finder sted flere år efter grunden er steget i værdi. Stigningen i grundværdierne under boligboblen medførte således stigende skattebetalinger efter finanskrisen eskalerede. For at belyse de fordelingsmæssige effekter af skattestoppet beregnes effekten på den enkelte boligejers disponible indkomst, som følge af de to elementer i boligskattestoppet. Dvs. hvor meget den enkelte boligejer ville have betalt i boligskatter (ejendomsværdiskat og grundskyld), hvis boligskattestoppet ikke var blevet indført (kontrafaktisk boligskat), fratrukket de boligskatter, vedkommende rent faktisk har betalt. Ved beregningen af den kontrafaktiske boligskat tages udgangspunkt i reglerne for beskatning af ejerboliger før skattestoppet trådte i kraft. Der er her taget højde for reglerne for nedslag i betalingen af ejendomsværdiskatten for pensionister og ejere, der har købt bolig før 1. juli 1998, samt stigningsbegrænsningen for ejendomsværdiskatten. Endvidere er grænsen for at betale 3 pct. af ejendomsværdien (progressionsgrænsen) blevet reguleret med den gennemsnitlige ændring i boligpriserne, hvilket svarer til reglerne før boligskattestoppet trådte i kraft. En nærmere beskrivelse af reglerne for beskatning af ejerboliger før og efter skattestoppet er præsenteret i Boks 1. I beregningerne er der ligeledes korrigeret for, at boligskattestoppet i sig selv har påvirket boligpriserne i opadgående retning. Skattestoppets effekt på boligpriserne er beregnet på baggrund af en tidsserieøkonometrisk boligmarkedsmodel, som er estimeret separat for 1 Der er så vidt vides ikke tidligere lavet fordelingsberegninger af det samlede skattestop på ejerboliger, inkl. virkninger på boligpriserne. De Økonomiske Råd har dog tidligere set på den isolerede effekt af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, jf. Dansk Økonomi, efterår

4 hvert af de tidligere amter. 2 Modellen finder bl.a., at skattestoppet på ejerboliger kan forklare 8 pct.-point af den samlede stigning i boligpriserne fra 2000 og frem til Det dækker dog over en betydelig regional variation. I eksempelvis København og Frederiksberg kommuner kan boligskattestoppet forklare ca. 17 pct.-point af stigningen i boligpriserne i denne periode, mens det blot forklarer ca. 2 pct.-point i Viborg amt. I beregningerne er ejendoms- og grundværdierne nedjusteret med skattestoppets regionale effekt på boligpriserne. Det er såedes antaget, at skattestoppets effekt på boligpriserne slår fuldt igennem på både ejendoms- og grundværdierne (og dermed på skattebetalingen). De boligformuegevinster, som boligskattestoppet har givet anledning til, er derimod ikke med i selve fordelingsberegningen. Boks 1: Beskatning af ejerboliger før og efter skattestop Skattestoppet på ejerboliger består af to elementer: fastfrysning af ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsning på den afgiftspligtige grundværdi. Nedenfor gennemgås reglerne for beskatning af ejendomsværdi og for grundskyld før og efter skattestoppet. Ejendomsværdibeskatning: Med Pinsepakken i 1998 blev den statslige ejendomsbeskatning fra og med 2000 omlagt til den såkaldte ejendomsværdibeskatning, hvilket er en direkte skat baseret på den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdibeskatningen blev opgjort som 1 pct. af af ejendomsværdien op til ca. 3 mio. kr., og 3 pct. af værdien ud over denne grænse. Ejendomsværdiskatten var således progressiv. Progressionsgrænsen (de knap 3 mio. kr.) blev reguleret med den gennemsnitlige stigning i ejerboligpriserne. Herved lå andelen af boligejere, der betalte 3 pct.-skatten, på et nogenlunde konstant niveau. Der eksisterede en række særlige fradrag i ejendomsværdibeskatningen: Fradrag for pensionister: Personer i pensionsalderen (67/65 år) får et nedslag på 4 promille af beregningsgrundlaget. Nedslaget er maksimalt kr. for helårsboliger og kr. for sommerhuse. Nedslaget reduceres endvidere med et beløb svarende til 3 pct. af et særligt indkomstgrundlag over en vis indkomstgrænse, som i 2011 udgjorde kr. for enlige og kr. for ægtepar. Det særlige indkomstgrundlag består af summen af personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst over en vis grænse (5.000 kr. for enlige og kr. for ægtepar). For boliger erhvervet før 1. juli 1998 gives et nedslag i beskatningen på 2 promille af beregningsgrundlaget. Hertil kommer et yderligere nedslag på 4 promille (dog maks kr.), hvis boligen ikke er en ejerlejlighed eller en fredet ejendom. Stigningsbegrænsning for ejendomsværdiskatten. For pensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister, der er fyldt 60 år, må 2 En nærmere beskrivelse af boligmarkedsmodellen kan findes i et kommende arbejdspapir fra Krakas Finanskrisekommission. 3 Nationalbanken finder, at stigningen i boligpriserne fra slutningen af 1999 til begyndelsen af 2007 ville være steget med 5-9 pct.-point mindre, hvis man ikke havde fastfrosset ejendomsværdiskatten, jf. Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011, Del 1. 4

5 ejendomsværdiskatten maksimalt stige med 500 kr. om året (dog altid 20 pct. fratrukket 900 kr.). For andre må ejendomsværdiskatten maksimalt stige med kr. om året (dog altid 20 pct.) Skattestoppet fra 2002 indebærer, at ejendomsværdiskatten siden 2002 har været låst fast nominelt. Med skattestoppet beskattes man kun af den laveste værdi af en af følgende vurderinger: - Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret - Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg på 5 pct. - Ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 Desuden er progressionsgrænsen ikke blevet reguleret fra og med 2002, hvor progressionsgrænsen lå på kr. For boliger, der er opført eller udbygget efter 2002, beregnes ejendomsværdibeskatningen ud fra en vurdering af, hvad en lignende bolig ville have kostet i 2001 med tillæg af 5 pct. De særlige skattefradrag blev bibeholdt. I forbindelse med skatteaftalen i 2012 blev regeringen, V og K enige om, at bevare fastfrysningen af ejendomsværdiskatten frem til Grundskyld: Grundskyld, også kendt som den kommunale ejendomsskat eller grundskat, er en skat på jord, der i dag udskrives og opkræves af den enkelte kommune. Grundskyldspromillen varierer på tværs af landet, alt efter, hvilken kommune grunden ligger i. Skattegrundlaget tager udgangspunkt i grundvurderingen, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. I praksis beregnes den dog som en promille af den afgiftspligtige grundværdi, dvs. grundværdien fratrukket evt. fradrag. Hvis grundskyldspromillen fx er 20, betyder det, at der betales 20 promille af den afgiftspligtige grundværdi. Grundskylden opkræves med udgangspunkt i vurderingen, der ligger to år forud. Skatten i 2011 opkræves således af vurderingen Grundskyldspromillen fastsættes fra år til år af kommunen, men må maksimalt udgøre 34 promille. Som et led i skattestoppet blev der fra 2003 indført en såkaldt stigningsbegrænsningsregel, som betyder, at skattegrundlaget for grundskyldskyldsbetalingen på hver ejendom (den afgiftspligtige grundværdi) højst må øges med en vis reguleringsprocent fra år til år. Reguleringsprocenten fastsættes hvert år som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret, tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten må dog maksimalt udgøre 7 pct. Siden 2003 har den ligget på mellem 4 og 7 pct. 5

6 2. Boligskattestoppets betydning for den disponible indkomst Figur 1 viser den gennemsnitlige effekt på den disponible indkomst fra boligskattestoppet per boligejer over perioden Det fremgår, at den gennemsnitlige gevinst steg fra godt 400 kr. i 2002 til ca kr. i Den stigende gevinst kommer fra en stigende besparelse i såvel ejendomsværdiskat som grundskyld. De faldende boligpriser har medført, at gevinsten af skattestoppet herefter er reduceret. I 2011 lå den gennemsnitlige gevinst på knap kr. Figur 1: Gennemsnitlig effekt på disponibel indkomst fra boligskattestop, 2011-priser. Kr. (2011-niveau) Kr. (2011-niveau) Fastfrysning af ejendomsværdiskat Stigningsbegrænsning på afgiftsplitig grundskyld (h.akse) Samlet 0 Det er imidlertid betydelig regional forskel på, hvor stor gevinsten af boligskattestoppet er. Ikke overraskende er effekten størst i og omkring København og Århus, hvor boligpriserne også er steget mest. Tabel 1 viser de 10 kommuner med hhv. den største og mindste effekt fra boligskattestoppet. Blandt kommunerne med den største gevinst skiller især Gentofte sig ud. Her opnåede hver enkelt boligejer i gennemsnit en gevinst på godt kr. i Det er næsten tre gange så meget som landsgennemsnittet. Lige efter kommer Rudersdal og Hørsholm med en gennemsnitlig gevinst på kr. per boligejer. 6 ud af de 10 kommuner med den største gevinst ligger i og omkring hovedstadsområdet, især lige nord for København. De øvrige ligger i Jylland, og det drejer sig om Århus, Varde, Læsø og Fanø. Blandt kommuner i bund 10 er gevinsten af skattestoppet i gennemsnit på godt kr. Dvs. at gevinsten af skattestoppet er omtrent seks gange højere for boligejere i Gentofte, end for boligejere i kommunerne med den mindste gevinst. Fire af kommuner med den mindste gevinst af skattestoppet ligger på den Københavnske vestegn, mens fire ligger i Sønderjylland. 6

7 Tabel 1: Top-10 kommuner med hhv. største og mindste gevinst fra boligskattestop, boligejere i 2011 (2011-priser) Top 10 kommuner Kr. Bund 10 kommuner Kr. Gentofte Høje-Taastrup Rudersdal Ishøj Hørsholm Morsø Århus Aabenraa Frederiksberg Sønderborg Fanø Vallensbæk Læsø Vejen Varde Brøndby Helsingør Lejre Lyngby-Taarbæk Haderslev Simpelt gennemsnit Simpelt gennemsnit Figur 2 viser gevinsten af skattestoppet per boligejer fordelt på alle landets kommuner i Jo mørkere farven er, jo større er gevinsten af boligskattestoppet. Det fremgår, at kommunerne med den største gevinst er koncentreret nord for København og i og omkring Århus. Kommunerne med den mindste gevinst er derimod koncentreret på Fyn og i Sønderjylland og blandt de Københavnske vestegnskommuner. 7

8 Figur 2: Gevinst af boligskattestop fordelt på kommuner, Fordelingseffekter af boligskattestoppet I dette afsnit undersøges de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet. Til at belyse dette anvendes følgende indkomstulighedsmål: Gini-koefficienten, decilfordelingen og antallet af fattige (opgjort efter regeringens fattigdomsdefinition). Indkomstbegrebet, der ligger til grund for alle ulighedsmål, er ækvivaleret disponibel indkomst. Det er opgjort på samme måde som i bl.a. Finansministeriet, dvs. at indkomsten fordeles ligeligt mellem børn og voksne i familien og ækvivaleringsfaktoren, som afspejler graden af stordriftsfordele i familien, er 0,6 (hvis værdien er 1 er der ingen stordriftsfordele). Figur 3 viser effekten af skattestoppet på Gini-koefficienten. Ikke overraskende ses, at effekten af skattestoppet på Gini-koefficienten stiger, når gevinsten af boligskattestoppet stiger, og omvendt falder, når gevinsten falder. Fra 2002 og frem til 2008 førte boligskattestoppet således til en gradvis stigning i Gini-koefficienten, og i 2008, hvor 8

9 effekten var størst, medførte boligskattestoppet en stigning i Gini-koefficienten på 0,20 pct.-point. Herfra faldt effekten, og i 2011 var Gini-koefficient 0,13 pct.-point højere end hvad den ville have været i en situation, hvor boligskattestoppet ikke var blevet indført. Til sammenligning medførte skatteaftalerne i 2004 og 2007 hver især en stigning i Ginikoefficienten på 0,15 pct.-point, mens den seneste skatteaftale i 2012 skønnes at øge Ginikoefficienten med 0,27 pct.-point. Figur 3: Effekt af skattestop på Gini-koefficient Gini-point Stigningsbegrænsning på afgiftsplitig grundskyld (h.akse) Fastfrysning af ejendomsværdiskat (h.akse) Faktisk Gini-koefficient Ændring i Gini, pct.-point 0,35 0,30 0,25 0, , , , ,00 Figur 4 viser, hvordan boligskattestoppet påvirker den disponible (ækvivalerede) indkomst i de enkelte indkomstdeciler. Med undtagelse af 1. indkomstdecil, er såvel den absolutte som den relative gevinst af skattestoppet stigende i indkomsten. Figur 4 vedrører 2008, hvor den gennemsnitlige gevinst af skattestoppet var størst. For de 10 pct. af befolkningen med de højeste indkomster (10. decil) var gevinsten godt kr. i 2008, svarende til knap 2,8 af den disponible indkomst, mens personer i den nederste halvdel af indkomstfordelingen i gennemsnit opnåede en gevinst af skattestoppet på knap kr. (typisk under 1½ pct. af indkomsten). Boligskattestoppet øgede dog indkomsten lidt mere i gennemsnit for de 10 pct. med de laveste indkomster (1. indkomstdecil). Denne gruppe fik dermed den største relative gevinst af skattestoppet. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med, at denne gruppe er meget sammensat og bl.a. består af mange selvstændige, der midlertidigt har meget lave (og nogen gange negative) indkomster. Pensionister og personer, der modtager fx kontanthjælp eller dagpenge hele året, er typisk ikke i denne gruppe. 9

10 Figur 4: Gevinsten af boligskattestoppet fordelt på deciler, 2008 Gevinst (ækvivaleret), kr Pct D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Stigningsbegrænsning på afgiftspligtig grundskyld, kr. Fastfrysning af ejendomsværdiskat, kr. Pct. af disponibel (ækvivaleret) indkomst (h.akse) 0 Figur 5 viser fordelingsvirkningerne i i 2011 (det seneste dataår). Overordnet er billedet nogenlunde det samme som i 2008, idet gevinsten af skattestoppet er stigende i indkomsten; dog lå gevinsten i gennemsnit på et noget lavere niveau end i Figur 5: Gevinsten af boligskattestoppet fordelt på deciler, 2011 Gevinst (ækvivaleret), kr Pct D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Stigningsbegrænsning på afgiftspligtig grundskyld, kr. Fastfrysning af ejendomsværdiskat, kr. Pct. af disponibel (ækvivaleret) indkomst (h.akse) 0 Figur 6 viser udviklingen i antallet af formelt fattige med og uden skattestoppet på ejerboliger. Antallet af formelt fattige er fastlagt med udgangspunkt i regeringens fattigdomsdefinition. 4 Ifølge denne er man kort fortalt fattig, hvis man tre år i træk har en (ækvivaleret) disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, ikke har en 4 Opgørelsen afviger en smule fra regeringens (ca personer i 2010). Det skyldes bl.a. forskelligt datagrundlag, herunder forskellige ejendomsvurderinger. 10

11 formue på over kr. (2010-niveau) og ikke er studerende eller i familie med voksne studerende. Der er således tale om et relativt fattigdomsmål. Frem til 2004 gav skattestoppet ikke anledning til flere fattige. Herfra stiger det faktiske antal fattige gradvist mere end i en situation, hvor boligskattestoppet ikke var blevet indført. I 2011 er der godt flere formelt fattige end der ville have været i fravær af boligskattestoppet. Ud af den samlede stigning i antallet af fattige på ca personer over perioden , kan knap hver tiende således tilskrives skattestoppet. Denne effekt afspejler, at boligskattestoppet forøger medianindkomsten og dermed det indkomstniveau (på 50 pct. af medianindkomsten) som er med til at afgrænse de personer, der karakteriseres som fattige. Desuden har mange af de personer, som har lave indkomster, ikke ejerbolig, og de får dermed ikke gavn af boligskattestoppet. Figur 6: Antallet af fattige med og uden boligskattestop Antal fattige Antal fattige Med skattestop Uden skattestop 4. Sammenligning med andre skatteinstrumenter I dette afsnit sammenlignes fordelingseffekterne af boligskattestoppet med fordelingseffekterne af andre skatteinstrumenter. Konkret betragtes effekterne af at sænke bundskatten og hæve topskattegrænsen, således at de beløbsmæssigt svarer til de ca. 9 mia. kr. i umiddelbart provenutab, som boligskattestoppet også skønnes at give anledning til (i 2011). Tabel 2 viser, at en stigning i topskattegrænsen medfører en stigning i Gini-koefficienten, som er noget højere end den stigning, skattestoppet på ejerboliger har medført. Omvendt medfører en nedsættelse af bundskatten en ændring i Gini-koefficienten som er 1/3 af den effekt man får som følge af boligskattestoppet. 11

12 Tabel 2: Ændring i Gini-koefficient ved skattenedsættelse på 9 mia. kr., 2011 Ændring i Gini Bundskat (ned 1,14 pct.-point) 0,04 Skattestoppet på ejerboliger 0,13 Topskattegrænse (op med kr.) 0,54 Egne beregninger på registerdata og Krakas skattemodel. Figur 7 viser, hvordan de forskellige skattenedsættelser påvirker den disponible (ækvivalerede) indkomst i de enkelte indkomstdeciler. Det ses igen, at en stigning i topskattegrænsen medfører størst relativ fremgang i indkomsten for de personer, der tjener mest (og som også betaler mest i skat). Derimod giver en nedsættelse af bundskatten anledning til en mere jævn fordeling af gevinsten på tværs af indkomstfordelingen. Figur 7: Fordelingen af gevinsten ved alternative skatteinstrumenter, 2011 Pct. af disponibel (ækvivaleret) indkomst 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Bundskat (ned 1,14 pct.-point) Skattestoppet på ejerboliger Topskattegrænse (op med kr.) Egne beregninger på registerdata og Krakas skattemodel. Samtidig har de tre skattenedsættelser imidlertid forskellige efficienseffekter. Alle tre skattenedsættelser må ventes at medføre øget arbejdsudbud. Med normale antagelser kan nedsættelsen af bundskatten ventes at øge arbejdsudbuddet med omkring personer, mens nedsættelsen topskattegrænsen kan forventes at øge arbejdsudbuddet med knap personer. Skattestoppet på ejerboliger kan potentielt også øge arbejdsudbuddet men effekten er formentlig ikke større end ved nedsættelsen af bundskatten, og der foreligger ikke empiri, der belyser dette spørgsmål. Skattestoppet på ejerboliger har samtidig medført, at boligmarkedet er mere ustabilt og navnlig i København har det givet et vist bidrag til boligboblen i 00 erne. Desuden indebærer boligskattestoppet at beskatningen af afkastet på boliger er relativt lav i forhold til andre formueplaceringer og i forhold til skatteværdien af negativ kapitalindkomst. Det kan bidrage til højere bruttogæld i husholdningerne og overinvestering i ejerboliger frem for lejeboliger 12

13 samt overinvestering i boligkapital i forhold til anden kapital. Boligskattestoppet indebærer således et efficienstab, som ikke gælder for de andre instrumenter. 13

Analyse 10. oktober 2013

Analyse 10. oktober 2013 10. oktober 2013 Regionale forskelle i ejendomsbeskatningen Af Christian Heebøll, Rasmus Larsen og Esben Anton Schultz Denne analyse belyser den regionale udvikling i ejendomsbeskatningen fra 1992 og frem

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Regeringens udspil til boligbeskatning

Regeringens udspil til boligbeskatning - 1 Regeringens udspil til boligbeskatning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge lancerede regeringen et udspil til den fremtidige boligbeskatning i Danmark. Skattestigninger er ikke

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere