Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester bachelor MedIS forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Projektarbejdet på dette semester skal sikre at studenterne opnår det højeste niveau i form af bachelorprojektet, hvor akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og projektstyring skal være opnået. I Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II modulet skal de studerende vise, at de kan bygge oven på den viden, de har opnået om disse organsystemer i tidligere semestre. Det betyder, at faget kommer meget tæt på internmedicin og skal forberede de studerende på arbejdet på en klinisk afdeling. Cases er derfor medicinsk komplekse, og de studerende skal kunne både deres farmakologi, fysiologi og anatomi for at kunne klare undervisningen. Undervisning i kliniske øvelser, klinik ophold og forelæsninger understøtter dette. Der bliver lagt vægt på forståelsen af den farmakologiske behandling af hjertet, respirationsorganerne, nyrerne, der ikke behandlingsmæssigt kan betragtes som individuelle organer, men at behandlingen af det ene system påvirker de andre. Sammen med modulet forsøgsdesign og metoder giver dette semester de studerende så megen medicinsk og statistisk viden, at de kritisk kan ekstrahere kliniske data fra journaler og har mulighed for at analysere disse. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Semesteret består af: Bachelor projektet (6.2), der udgør 15 ECTS. Der tilstræbes en gruppe størrelse på ca. 4 personer Undervisningen på Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II modulet (6.1), besår af: Forelæsninger, Cases, Studiesalsøvelser, Kliniske øvelser og Klinikophold. Modulet er på 10 ECTS Forsøgsdesign og metoder, Modulet er på 5 ECTS. Undervisningen bliver givet som Forelæsninger, og studiesalsøvelser Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Dorthe Skree, dsk@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

2 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Hjertet, respirationsorganerne, nyrer/urinveje II / Heart, Respiration and Kidney/Urinary System II 10 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen gives på dansk (med undtagelse af 6 forelæsninger og en studiesalsøvelse at få cases). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Fysiologi og patofysiologi Hjerte Gøre rede for ventriklernes funktion ved hjerte fejl Kunne beskrive de hyppigste rytmeforstyrrelser og identificere dem på et EKG Kende til associationen mellem hypertyreose og supraventrikulær arytmi Forklare de cirkulatoriske konsekvenser af læsioner i hjerteklapper Respirationsorganerne Beskrive patologi, patogenese, almindelige sygdomstegn og behandlingsmuligheder ved lunge kræft Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese ved tuberkulose Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese af pneumonier Gøre rede for patologi og patogenese af luftvejsobstruktioner Nyrerne og urinvejene Redegøre for miktionens fysiologi Beskrive patogenesen og de patologiske forhold ved glomerulonefritis Gøre rede for patogenese af nyresten Gøre rede for patofysiologi af akut og kronisk nyreinsufficiens Gøre rede for årsager og behandling af inkontinens Forklare de patofysiologiske betydninger af kræft i de fraførende urinveje Gøre rede for ætiologi og patogenese ved urinvejsinfektioner Farmakologi Gøre rede for principperne i brugen af behandling ved myokardieinfarkt Forklare kausalitet og konsekvens af hypertension og farmakologisk behandling Side 2 af 10

3 Gøre rede for brugen af farmaka til bronko dilatation og behandling af inflammation i luftvejene Gøre rede for den antimikrobielle behandling af tuberkulose Forklare virkningen af diuretika Forklare nyrens rolle i elimination af lægemidler og toksiner Gøre rede for nyrens sårbarhed for toksiner Epidemiologi og folkesundhed Gøre rede for epidemiologi af koronararteriesygdom Gøre rede for epidemiologi af lungekræft Gøre rede for global epidemiologi af tuberkulose Forklare de miljømæssige faktorer i respirationssygdomme Færdigheder Den studerende opnår disse færdigheder: Analysere lunge- og hjerte sygdomme i relation til de anatomiske forhold Udføre en grundig undersøgelse af de respiratoriske og kardiovaskulære systemer hos normale patienter Fortolke almindelige symptomer ved hjerte og lungesygdomme Genkende større abnormiteter hos hjerte og lungesyge patienter Analysere sammenhænge mellem hjertets ledningssystem og arytmier Analysere effekten af sygdom på nyrens funktion i opretholdelse af elektrolytbalance, væskeregulering og ph regulering i forhold til kroppens funktion Kende til de anatomiske forholds disponerende forhold for udvikling af urinvejsinfektioner hos kvinder Vurdere betydning af negative og positive testresultater i klinisk regi Kommunikere med patienter om deres behov og problemer Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i hjertet, respirationsvejene, nyrerne og urinvejene Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II, behøver ikke have sammenhæng til bachelorprojektet, da dette kan skrives inden for alle de fag, der er blevet undervist i på bacheloren og har derfor sammenhæng med hele fagindholdet på bacheloren. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Kursuset udbydes kun for 6. semester af Medicin og MedIS. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. For at deltage i modulet skal man have haft undervisningen i 5. semester af Medicin eller MedIS på Aalborg Universitet eller tilsvarende kompetencer. Side 3 af 10

4 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Forelæsninger: 30 stk. á 45 minutter Cases: 6 case gange á 4 timer Studiesalsøvelser: 19 timer Kliniske øvelser: 6 stk., 14 timer Klinikophold: 2 dage, 4 timer Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsninger Planlagt underviser* Symptomer og kliniske fund ved hjertesygdomme (KK) Undersøgelse af hjertesygdomme (KK) Studiesalsøvelse Studiesalsøvelser - Hjerte (OO) Læringsmål fra studieordning Hjerte Gøre rede for ventriklernes funktion ved hjerte fejl Kunne beskrive de hyppigste rytmeforstyrrelser og identificere dem på et EKG Kende til associationen mellem hypertyreose og supraventrikulær arytmi Forklare de cirkulatoriske konsekvenser af læsioner i hjerteklapper Tidsforbrug 2 timer F 6 timer S 3 timer S 3 timer F 8 timer C Atheroma (UB) Hypertension (PR) 2 Cases Lungesygdomme, primært patologisk anatomi (UB) Luftvejsinfektioner (SB) Luftvejsinfektioner (SB) studiesalsøvelse Symptomer fra respirationsvejene (JH) Respirationsorganerne Beskrive patologi, patogenese, almindelige sygdomstegn og behandlingsmuligheder ved lunge kræft Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese ved tuberkulose Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese af pneumonier Gøre rede for patologi og patogenese af luftvejsobstruktioner 2 timer F 1 time S 2 timer F 2 timer S 1 time S 8 timer C Symptomer fra respirationsvejene (JH) Studiesalsøvelse Astma (JH) Astma (JH) Studiesalsøvelse Cases 2 Forelæsninger Urologi (ELK) Nyrerne og urinvejene Redegøre for miktionens 2 timer F 1 time S Side 4 af 10

5 Urinvejsinfektioner (SB) Urinvejsinfektioner studiesal (SB) Nyrernes vandtransport (SN) Nyre patofysiologi (PR) Studiesalsøvelser - nyre (PR) fysiologi Beskrive patogenesen og de patologiske forhold ved glomerulonefritis Gøre rede for patogenese af nyresten Gøre rede for patofysiologi af akut og kronisk nyreinsufficiens Gøre rede for årsager og behandling af inkontinens Forklare de patofysiologiske betydninger af kræft i de fraførende urinveje Gøre rede for ætiologi og patogenese ved urinvejsinfektioner 3 timer F 3 timer S 2 timer F 2 timer S 8 timer C Studiesalsøvelser (TB)(PR) Nyresygdomme og uræmi (TB) 2 cases Forelæsninger Pensummålene er dækket i forelæsninger, se venligst ovenfor Farmakologi af luftvejene (OO) Farmakologi af ischemisk hjerte sygdom (OO) Antihypertensive lægemidler (OO) Farmakologi af hjertesvigt (OO) Farmakologi af diuretika (OO) Disse læringsmål er gennemgås for hver emneblokkene Farmakologi Gøre rede for principperne i brugen af behandling ved myokardieinfarkt Forklare kausalitet og konsekvens af hypertension og farmakologisk behandling Gøre rede for brugen af farmaka til bronko dilatation og behandling af inflammation i luftvejene Gøre rede for den antimikrobielle behandling af tuberkulose Forklare virkningen af diuretika Forklare nyrens rolle i elimination af lægemidler og toksiner Gøre rede for nyrens sårbarhed for toksiner Pensummålene er dækket i forelæsninger, se venligst ovenfor Beslutningssystemer Epidemiologi og folkesundhed Gøre rede for epidemiologi af koronararteriesygdom Gøre rede for epidemiologi af lungekræft Gøre rede for global epidemiologi af tuberkulose Side 5 af 10

6 (JS) Epidemiologi af hjertesygdomme (CT) Forklare de miljømæssige faktorer i respirationssygdomme Eksistentielle og åndelige udfordringer i den palliative indsats (OR) Palliation (OR) Kliniske øvelser Klinik ophold Færdigheder Den studerende opnår disse færdigheder: Analysere lunge- og hjerte sygdomme i relation til de anatomiske forhold Udføre en grundig undersøgelse af de respiratoriske og kardiovaskulære systemer hos normale patienter Fortolke almindelige symptomer ved hjerte og lungesygdomme Genkende større abnormiteter hos hjerte og lungesyge patienter Analysere sammenhænge mellem hjertets ledningssystem og arytmier Analysere effekten af sygdom på nyrens funktion i opretholdelse af elektrolytbalance, væskeregulering og ph regulering i forhold til kroppens funktion Kende til de anatomiske forholds disponerende forhold for udvikling af urinvejsinfektioner hos kvinder Vurdere betydning af negative og positive testresultater i klinisk regi Kommunikere med patienter om deres behov og problemer 7 timer KØ 7 timer KØ 3 timer KO 3 timer KO Timer i alt 91 timer Petra Rössel (PR,)Else Brohm Kallestrup (EBK), Jasmina Huremovic (JH), Christian Torp (CT), Svend Birkelund (SB), Søren Hagstrøm (SH), Søren Nielsen (SN), Johannes Jan Struijk (JJS), Ole Raakjær (OR) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på Side 6 af 10

7 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Forsøgsdesign og metoder / Research Design and Methodology 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Dan Stieper Karbing, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: At opnå viden og færdigheder inden for statistisk analyse og forsøgsdesign Viden Kunne gøre rede for metoder til udvikling af forsøgsdesign i laboratorier samt klinisk funderede forsøg Gøre rede for kontrol af bias i forsøgsdesign Forklare forskel på parametrisk og non-parametrisk analyse Gøre rede for metanalyse Gøre rede for power i statistiske tests Færdigheder Kunne anvende programmer til statistisk analyse Kunne udføre almindelige parametriske og non-parametriske analyser og test, herunder ANOVA, Lineær regression, Kruskal-Wallis og Mann-Whitney Kunne udføre powerberegninger Kompetencer Den studerende vil kunne udføre og vælge de relevante statistiske metoder i dataanalyse Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette modul er af stor betydning for at kunne udføre et klinisk bachelor projekt med kliniske data, samt generet til statistisk analyse i projektarbejde Side 7 af 10

8 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. 24 forelæsninger og 20 timers studiesalsøvelser, forberedelse og eksamen i alt 75 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS studerende på 6. semester af bachelor. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. De studerende skal have gennemført 5. semester af bachelor MedIS. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsninger Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Viden Kunne gøre rede for metoder til udvikling af forsøgsdesign i laboratorier samt klinisk funderede forsøg Gøre rede for kontrol af bias i forsøgsdesign Forklare forskel på parametrisk og non-parametrisk analyse Gøre rede for metanalyse Gøre rede for power i statistiske tests Tidsforbrug 22 Studiesalsøvelser Færdigheder Kunne anvende programmer til statistisk analyse Kunne udføre almindelige parametriske og non-parametriske analyser og test, herunder ANO- VA, Lineær regression, Kruskal- Wallis og Mann-Whitney Kunne udføre powerberegninger 20 Undervisere: Dan Carping, Henrik Bøggild) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på Side 8 af 10

9 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Bachelorprojekt / Bachelor Project 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, MedIS, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Den studerende vælger selv emne relateret til den forgangne undervisning. Derudover skal den studerende: Viden Kunne redegøre for projektets problemstillinger Kunne opstille en videnskabelig hypotese Redegøre for relevant medicinsk viden i relation til projektet Færdigheder Samarbejde og styre projekter ved løsning af komplekse problemstillinger Vurdere resultater og hypoteser i videnskabelig original litteratur Fremlægge og formidle komplekse resultater og problemstillinger Kompetencer Efter bestået bachelor projekt kan man selvstændigt styre og arbejde med medicinsk akademisk forskning på et introducerende niveau Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Man kan lave bachelor projektet inden for alle de fag, man har haft på bacheloren, og det betyder, at der er sammenhæng til hele uddannelsen, men ikke specielt til semestret. Omfang og forventet arbejdsindsats Side 9 af 10

10 Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Det forventes at det eksperimentale/dataindsamling udgøre halvdelen af arbejdet, og rapportskrivning den anden halvdel. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere i bachelor projektet er MedIS eller Medicin studerende på 6. semester af bacheloruddannelsen. Det er også muligt at deltage, hvis man er på 6. semester bachelor af andre molekylær/biomedicinske uddannelser. Det er dog en forudsætning, at disse uddannelser godkender en gruppeeksamen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Gennemført 5. semester af bachelor i Medicin eller MedIS på Aalborg Universitet, eller tilsvarende molekylær/biomedicinske uddannelse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Vejleder kan være alle adjunkter, lektorer eller professorer ansat ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet (Institut for Medicin og Sundhedsteknologi eller Klinisk Institut). Hvis vejleder er fra en anden institution (Hospital, fakultet, industri eller udlandet), skal der være én intern vejleder fra fakultet. Dog undtaget hvis bachelor-eksamen bliver taget ved et andet universitet (f.eks. et Erasmus ophold). Eksamen Der henvises til eksamenssiden på Side 10 af 10