Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen"

Transkript

1 Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider: 8 Faglige bidrag og kommentering: Henrik Fossing, Bioscience Peter Wiberg Larsen, Bioscience Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Nærværende notat omfatter rettelsesblad til NOVANA , Programbeskrivelsens del 2 med beskrivelse af de ændringer, som Naturstyrelses udmøntning af budgettilpasningen som følge af 2020-planen, giver anledning til. Desuden indeholder notatet DCE s faglige vurdering af konsekvenserne af ændringerne.

3 Rettelsesblad til NOVANA , Programbeskrivelse del 2 Nedenstående beskriver ændringer i NOVANA programbeskrivelse , del 2 som følge af budgettilpasning i Naturstyrelsen. Ændringerne er udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen. Vandløb Antallet af stationer med behov for operationel overvågning som følge af, at der ikke findes oplysninger om den aktuelle tilstand, eller hvor oplysningerne herom er forældede (OPO/1 og OP/2), er reduceret til stationer i forhold til oprindeligt stationer. Reduktionen er en følge af ensretning i forbindelse med Naturstyrelsens udarbejdelse af vandplaner. Reduktionen vedrører antallet af stationer (som forudsættes lig med antallet af delstrækninger) i 2012 og Oversigten over stationer i figur 6.2 er ikke opdateret med disse seneste reduktioner. Et kort med angivelse af hvilke stationer, der indgår i overvågningen, og med deres præcise placering, kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside (web-gis), når udpegning og placering er endeligt planlagt. Frekvensen for makroinvertebrater er hvert 3. år (dog således at der måles 2 gange inden for den 5-årige periode) i en række tilfælde, mens der i andre tilfælde alene måles én gang i perioden. Antallet af stationer, hvor der måles to gang i perioden reduceres med 325 stationer, således at der måles med frekvensen hvert 3. år ved 1185 stationer mod tidligere 1510 stationer. Måling af BI5 er programsat i den operationelle overvågning med henblik på sammen med fysisk indeks og i et vist omfang jern at være til støtte ved vurdering af årsagen til eventuel manglende målopfyldelse. BI5 udgår af den operationelle overvågning i , jf. revideret tabel 6.4. Udvælgelsen af stationer, hvor undersøgelse af makroinvertebrater skal gennemføres med en frekvens på hvert 3. år, dvs. en undersøgelse i perioden og en undersøgelse i perioden , foretages på baggrund af en faglig vurdering af resultatet ved undersøgelsen i første periode. Revideret tabel 6.4. Programpakker i den operationelle overvågning. Parameter Prøvetype Metode Programpakke PPK4 PPK5 Ferrojern (og ph) Vandkemi Bipyridin, feltmåling X1,2 Fysisk indeks Feltmålinger TA 21 X Makroinvertebrater Sparkeprøve MST 1998 X X 1 3 årlige målinger i vinterhalvåret i det aktuelle år; 2 Kun stationer, hvor det er geografisk/lokalt relevant (okkerpotentielle områder), svarende til ca. 5% af stationerne Revideret tabel 6.5. Oversigt over operationel overvågning Operationel overvågning Frekvens Programpakke, jf. tabel 6.4 Manglende datagrundlag 1-2/5 4 ) Antal stationer i alt Vandløbsstationer med indsats frem til /5 5 ) 5.375

4 Marine områder Antallet af stationer for overvågning af fytoplankton, zooplankton og primær produktion reduceres, således: Antal stationer iflg. NOVANA programbeskrivelse Fytoplankton Zooplankton 12 6 Primær produktion Antal stationer i Frekvensen af målinger af vandkemiske parametre ændres, således at den ved alle stationer er 24 målinger pr. år. Det svarer til en reduktion i frekvensen fra 35 målinger pr. år ved 20 stationer og fra 52 målinger pr. år ved 1 station i forhold til NOVANA Antallet af stationer med filtrator undersøgelser reduceres fra 8 til 4. Ændringerne resulterer samlet set i nedenstående reviderede tabel 8.1.

5 Revideret Tabel 8.1. Biologiske og fysisk-kemiske overvågningsparametre i delprogram Hav og Fjorde defineret ved vandrammedirektivet (VRD) og konventionerne HELCOM og OSPAR samt understøttende parametre. Antallet af (del)prøver eller transekter er for hver overvågningsparameter angivet pr. station/område (se også Fig ). Frekvensen angiver antallet af prøvetagninger pr. år. Overvågningsparametrene, deres prøveantal og frekvens er tilpasset de enkelte områders vanddybde, størrelse og natur og varierer derfor indenfor det givne interval. Antallet af år viser, i hvor mange år parametrene overvåges i perioden. Den i tabellen viste overvågning er suppleret med ekstensiv overvågning på 16 stationer (se nærmere forklaring i tekst og Fig. 8.2). overvågnings-parameter antal stationer antal (del)prøver eller transekter frekvens antal år i perioden betegnelse VRD x per år x per år Vandkemi 1) randstation randstation 5) bøjestation 6) Ålegræs Makroalger Bundfauna (blød bund) Fytoplankton Supplerende parametre 2) Filtratorer (bundfauna) Zooplankton Primærproduktion Suspenderet stof HELCOM OSPAR ) Vandkemi 1) (6 4) ) 5 Bundfauna (blød bund) Fytoplankton Zooplankton Primærproduktion ) bestemmelse af næringsstofferne nitrit/nitrat, ammonium, total kvælstof, fosfat, total fosfor og silicium, klorofyl samt CTDprofilmålinger = konduktivitet (C), temperatur (T), dybde (D), ilt samt fluorescens 2) af væsentlig betydning for den økologiske modellering, for vurderingen af effekten af allerede iværksatte indsatser og/eller indgår i konventionernes forskrifter 3) omfatter næringsstoffer om vinteren (måles januar/februar) samt iltsvind to gange i efterårsmånederne (august/ september) (frekvens = 3) 4) Bornholm station - de 6 målinger suppleres med 18 målinger fra samarbejdspartnere (Sverige, Polen og Tyskland). 5) denne randstation anvendes til at opgøre næringsstoftilførslen til Kattegat fra Limfjorden. 6) endelig placering af bøjestationer afklares i forbindelse med færdiggørelsen af modelstrategien bøjestationer etableres i 2012.

6 DCE s faglige vurdering af konsekvensen af ændringerne Vandløb Undersøgelse af makroinvertebrater er som andre undersøgelser forbundet med usikkerhed. Ved resultater, som er langt fra kvalitetskravet har usikkerheden ikke væsentlig betydning for konklusionen, mens den har større betydning, hvis resultatet er tæt på kvalitetskravet. Med en frekvens på hvert 3. år foretages vurderingen om målopfyldelse på baggrund af to resultater, hvorved betydningen af usikkerheden på det enkelte resultat reduceres. En reduktion af antallet af stationen med en frekvens på hvert 3. år i undersøgelse af makroinvertebrater betyder, at der vil være et større antal stationer med den reducerede effekt af usikkerheden på resultaterne. Bortfald af BI5 målinger betyder, at grundlaget for vurdering af eventuel manglende målopfyldelse bliver mindre. BI5 kan være en indikator på eventuel spildevandspåvirkning, og denne vurderingsmulighed vil fremover ikke være til stede. Marine områder Der er ved reduktionen i antallet af stationer lagt vægt på, at målinger ved stationer med de længste tidsserier bliver videreført af hensyn til beskrivelse af den tidslige udvikling. Generelt vil reduktionen i antallet af stationer betyde, at der vil være større usikkerhed ved vurderinger, der foretages med henblik på at beskrive tilstanden indenfor et geografisk område, ligesom beskrivelsen af flere geografiske områder helt bortfalder for de parametre, som indtil nærværende reduktion har været begrænset til én station. Tilsvarende vil reduktionen i frekvensen af målinger betyde mindre præcision for niveauet af de målte variable indenfor en sæson, da sikkerheden på de middelværdier, som benyttes i den årlige rapportering forringes med over 20 % (i det ene tilfælde med næsten 50 %). Som et eksempel betyder en frekvens på 35 målinger, at middelklorofyl-niveauet kan bestemmes med ca. ±12 %, hvorimod en reduktion af frekvensen til 24 medfører en usikkerhed på ±15%. Ved en frekvens på 52 prøver er usikkerheden under 10 %. En sådan reduktion af præcisionen kan have stor betydning for vurdering af den aktuelle miljøtilstand i relation til Vandrammedirektivet (cf. Carstensen og Henriksen 2009), hvilket betyder, at sandsynligheden for en forkert tilstandsvurdering stiger, og eksempelvis kan et område, som måske har høj status, blive vurderet til moderat (eller omvendt), da usikkerheden spænder over flere klassegrænser pga. et for ringe datamateriale. Endvidere vil det tage længere tid, inden det er muligt at detektere statistisk signifikante ændringer, ligesom grundlaget for at forstå og beskrive de økologiske årsagssammenhænge vil bliver forringet. Dette er uddybet i faglig rapport fra DMU 1. De faglige konsekvenser for af reduktionen i den marine overvågning er uddybet af det Marine Fagdatacenter i bilag 1. 1 Statistisk optimering af moniteringsprogrammer på miljøområdet, Faglig rapport fra DMU nr pdf

7 Bilag 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Det marine Fagdatacenter (M-FDC) Konsekvenser vedr. udmøntning af budgettilpasning på overvågningsprogrammet i delprogrammet Hav og Fjord som følge af 2020-planen Med henvisning til Notat: Udmøntning af budgettilpasning på overvågningsprogrammet i delprogrammet Hav og Fjord som følge af 2020-planen (J.nr. NST ) udarbejdet af FKG Marin ( ) fremsendes flg. kommentar fra det Marine FagDataCenter (M- FDC): Naturstyrelsen har godkendt tilpasninger af NOVANA , der samlet skal bidrage til budgetforbedringerne som følge af Effektiv administration i staten. Der er iflg. Naturstyrelsen tale om mindre tilpasninger i det marine delprogram omfattende: Aktivitet iflg. NOVANA profilmåling/ vandkemi justering Prøvetagningsfrekvent (år -1 ) reduceres fra 35 til 24 på 17 stationer fra 52 til 24 på 1 station 75 stationer (med varierende frekvens) ændres ikke nedskæring (%) fytoplankton 20 stationer nedsættes til 15 stationer 25% zooplankton 12 stationer nedsættes til 6 stationer 50% primærproduktion 16 stationer nedsættes til 13 stationer 19% filtratorer 8 vandområder nedsættes til 4 50% Skaldyrvandovervågning uafklaret 12% Vedr. nedskæringen på profilmåling/ vandkemi betyder dette, at sikkerheden på de middelværdier, som benyttes i den årlige rapportering, forringes med over 20 % (i det ene tilfælde med næsten 50%). Som et eksempel betyder en frekvens på 35 målinger, at middelklorofyl-niveauet kan bestemmes med ca. ±12%, hvorimod en reduktion af frekvensen til 24 medfører en usikkerhed på ±15%. Ved en frekvens på 52 prøver er usikkerheden under 10 %. En sådan reduktion af præcisionen kan have stor betydning for vurdering af den aktuelle miljøtilstand i relation til Vandrammedirektivet (cf. Carstensen og Henriksen 2009), hvilket betyder, at sandsynligheden for en forkert tilstandsvurdering stiger, og eksempelvis kan et område, som måske har høj status, blive vurderet til moderat (eller omvendt), da usikkerheden spænder over flere klassegrænser pga. et for ringe datamateriale. M-FDC har noteret, at FKG Marin vedr. ovennævnte nedskæringerne på profilmåling og vandkemi har vurderet, at tilpasningen resulterer i et måleomfang, der er et absolut minimum mht. at beskrive den markante årtidsvariation for de nævnte parametre i danske farvande og fjorde, og således et minimum for beregning af tilstrækkeligt præcise periode- og årsmidler - og dermed i sidste ende et minimum mht. udarbejdelse af troværdige tidsserier, der som indledningsvist nævnt bl.a. bruges i vandplanlægningen. M-FDC ønsker i tilknytning hertil at pege på en tilsvarende vurdering i forbindelse med NOVANA overvågningsprogrammets tilpasning. Her skriver Den marine

8 Styregruppe (i notat at 11. november 2009) bl.a. at frekvenserne på de pågældende overvågningslokaliteter er i overensstemmelse med VRD, bilag 5, stk , valgt således: at der så vidt muligt opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau i forhold til vurdering af tilstand og indsatsbehov, at der vælges overvågningsfrekvenser, der så vidt muligt tager hensyn til variabiliteten i parametre, der er et resultat af både naturlige og menneskelige forhold. Overvågningsaktiviteterne er tidsmæssigt placeret, så der kan korrigeres for årstidsvariationernes indvirkning på resultaterne. Derved kan udviklingen i vandområdet relateres til ændringerne i de menneskelige belastninger. Supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål. Ved de yderligere nedskæringer på NOVANA , som fremgår af ovenstående tabel, samt den deraf forøgede usikkerhed ved vurderingen af den aktuelle miljøtilstand, mener M-FDC, at et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau i forhold til vurdering af tilstand og indsatsbehov kun kan tilvejebringes fra betydeligt længere tidsserier end tidligere, da det statistiske grundlag nu er forringet. Vedrørende fytoplankton (et kvalitetselement i vandrammedirektivet) fremgår det af samme notat, at allerede før nuværende 25 % nedskæring var der tale om en utilstrækkelig geografisk dækning på nye obligatoriske marine kvalitetselementer idet det vurderes, at der i alt bør være 23 kystnære stationer, svarende til en station pr. hovedvandopland for en tilstrækkelig dækning. Med andre ord er antallet af fytoplankton-stationer pt. reduceret med 35 % ift. de faglige anbefalinger. M-FDC beklager, at den 23 år lange tidsserie for zooplankton i Skive Fjord afvikles, og at overvågningen af zooplankton i Bornholmerdybet ophører, når overvågningen af fytoplankton på samme station forsættes med uændret aktivitet. Det kan yderligere tilføjes, at der med den foreslåede reduktion ikke længere vil være overvågning af zooplankton i det område, der i forbindelse med Havstrategidirektivet benævnes Bælthavet/Østersøen. M-FDC har ingen umiddelbare kommentarer til bortfaldet af primærproduktionsmålinger i Vadehavet, Præstø Fjord og Karrebæksminde Fjord samt 50 % nedskæringen af filtratorerne. Det er anført, at der pt. ikke er truffet afgørelse vedr. justering af skaldyrvandovervågningen. I det omfang at det påtænkes evt. at fjerne/ justere dele af denne overvågning, vil det være ønskeligt, om M-FDC høres, idet der på stationer, der indgår/ ligger i skaldyrvandovervågningen, pt. gennemføres overvågning vedr. MFS og biologisk effektmonitering. Her er det af største vigtighed, at tidserierne ikke brydes, da disse i forbindelse med VRD bruges til at dokumentere evt. miljøændringer. M-FDC mener med baggrund i ovenstående, at den marine overvågning med den seneste nedskæring er under det niveau, som M-FKG tidligere i forbindelse med udarbejdelsen af NOVANA har vurderet som i overensstemmelse med VDR s krav.

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Programbeskrivelse 2. del

Programbeskrivelse 2. del Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Programbeskrivelse 2. del

Programbeskrivelse 2. del Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Kommenteret dagsorden for mødet i NOVANA-styringsgruppen for marine områder den 9. februar 2005 hos Miljøstyrelsen DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

NOVANA Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur Programbeskrivelse

NOVANA Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur Programbeskrivelse NOVANA Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-21 Programbeskrivelse September 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen Forfatter: Miljøstyrelsen, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til Styringsgruppen for marine områder (se vedlagte udsendelsesliste) DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for marin økologi M-FDC J.nr. 112/101-0065 Ref. PET Den

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland

Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Henrik Fossing &

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Agenda Baggrund Modeller Metode til beregning af indsats, statistiske

Læs mere

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser

Læs mere

Programbeskrivelse 1. del

Programbeskrivelse 1. del Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 780 Offentligt Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015. Udkast. til

Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015. Udkast. til Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4205-00010 Juli 2015 Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige.

DTU-Compute har ved en bedre metode beregnet en usikkerhed på godt 13 procentpoint under antagelse af, at vandområderne er uafhængige. Der har i den senere tid været fremført en række påstande om det faglige grundlag for vandplanerne, som DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet i samarbejde med blandt

Læs mere

9 Marine områder. 9.1 Indledning. 9.2 Baggrund og faglig status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

9 Marine områder. 9.1 Indledning. 9.2 Baggrund og faglig status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 9 Marine områder 9.1 Indledning Overvågningen af de danske farvande fokuserer på 3 elementer: 1. Eutrofiering, inkl. fysiske

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. Programbeskrivelse 1. del NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen Programbeskrivelse 1. del Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Statistik på ajourføring november - december 2014

Statistik på ajourføring november - december 2014 Statistik på ajourføring november - december 2014 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Henrik Jespersen - Henrik.Jespersen@brk.dk Tel.: 5692 2067. Tel.: 4630 1260. Kontaktperson: Lars Anker Angantyr

Henrik Jespersen - Henrik.Jespersen@brk.dk Tel.: 5692 2067. Tel.: 4630 1260. Kontaktperson: Lars Anker Angantyr Bornholms Regionskommune - naturogmiljoe@brk.dk Tel.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 Kontaktperson: Henrik Jespersen Marint overvågningsprogram Henrik Jespersen - Henrik.Jespersen@brk.dk Tel.: 5692 2067 Danmarks

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

DMU Danmarks Miljøundersøgelser

DMU Danmarks Miljøundersøgelser . M I L J Ø M I N I S T E R I E T DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr. 112/101-0005 Ref. JA Referat af mødet i den marine styringsgruppe, afholdt 13. august 2003 hos Danmarks

Læs mere

Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb

Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb Blåt Fremdriftsforum 29. marts 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt i bl.a. aftalen om

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur Programbeskrivelse

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur Programbeskrivelse NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur 2016 Programbeskrivelse April 2016 Forfatter: Naturstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet Redaktion:

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. BEK nr 835 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere