UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET"

Transkript

1 UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN:

2 FORORD Flere nuværende og tidligere medarbejdere i Justitsministeriets Forskningskontor har indgået i arbejdet med denne rapport og de data, der ligger til grund herfor. Cand.scient.soc. Stine Bech Thougaard og cand.scient.soc. Malthe Øland Ribe har bidraget ved at oparbejde store mængder af registerdata samt ved at bearbejde og analysere dele af disse, mens øvrige analyser samt udarbejdelsen af rapporten er sket i et samarbejde mellem cand.scient.soc. Tanja Tambour Jørgensen og cand.scient.soc. Anne-Julie Boesen Pedersen. Dr. Jur. Britta Kyvsgaard har bidraget med sparring vedrørende undersøgelsens resultater og rapportens udarbejdelse. 2

3 Indhold 1. Indledning Afgrænsning af kategorierne Udviklingen i omfanget af mest kriminelle unge Udvikling i kriminalitetens omfang Udvikling i kriminalitetens art Karakteristika ved kriminelle unge 2006, 2010 og De unges køn De unges etniske herkomst De unges forældres tilknytning til arbejdsmarkedet De unges forældres indkomst Sammenfatning Litteratur

4 1. INDLEDNING Justitsministeriets Forskningskontor har i denne rapport gennemført analyser vedrørende de mest kriminelle børn og unge. I disse analyser ses på forhold, som kendetegner de mest alvorligt kriminelle unge sammenlignet med øvrige unge, herunder karakteristika ved såvel de unges kriminalitet, de unge selv som deres familier m.v. Der er gennemført flere typer af undersøgelser. For så vidt angår analyser vedrørende den mest alvorlige ungdomskriminalitet og karakteristika ved de mest kriminelle unge og deres familier, henvises til rapporten Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle (Pedersen & Jørgensen 2017). I denne rapport er der fokus på udvikling i kriminalitet begået af de mest kriminelle unge. Samlet set er ungdomskriminaliteten i Danmark mindsket markant siden 2006 (Justitsministeriets Forskningskontor 2016a; 2016b; Balvig 2015; 2017). Et sådant fald kan bero på, at færre unge begår kriminalitet, eller at det er det samme antal unge, der begår kriminalitet, men til gengæld begår de det sjældnere. Det kan selvfølgelig også bero på en kombination af disse forhold. Flere undersøgelser om udviklingen i børne- og ungdomskriminaliteten peger på, at faldet siden 2006 hovedsageligt skyldes, at færre unge registreres for kriminalitet (Justitsministeriets Forskningskontor 2016b; Andersen et al. 2016). Disse undersøgelser viser desuden, at der i perioden med mindskningen ikke er sket væsentlige ændringer med hensyn til den individuelle kriminalitetsfrekvens. Nogle af de mulige forklaringer på det store fald i ungdomskriminaliteten som både ses i undersøgelser baseret på registreret og selvrapporteret kriminalitet og også ses i andre vestlige lande lyder på øget selvkontrol/fremtidsdisciplinering blandt de unge, øget teknisk/elektronisk kontrol (færre risikofrie muligheder for at begå kriminalitet) og en ændring i livsstilen blandt de unge, herunder mindre alkoholindtag og ikke mindst stigningen i den tid, der anvendes på smartphones og computere i stedet for i at hænge ud i det offentlige rum (Justitsministeriets Forskningskontor 2016b; Balvig 2017; Berghuis & Waard 2017). Spørgsmålet er, om kriminalitet begået af de mest kriminelle børn og unge har fulgt udviklingen i den øvrige ungdomskriminalitet. I denne rapport undersøges udviklingen i kriminalitet begået af de mest kriminelle unge. Til brug for disse analyser er der indhentet oplysninger fra Rigspolitiet om samtlige tilfælde, hvor et barn eller en ung i alderen 10 år til og med 17 år er sigtet eller mistænkt for at have begået en lovovertrædelse i perioden Begrebet mistanke anvendes her for sager, der omfatter personer under den kriminelle lavalder. Et andet aspekt, der også belyses i denne undersøgelse, er, hvorvidt udviklingen har betydet, at forhold, der karakteriserer de mest kriminelle børn og unge samt deres forældre, har ændret sig. Svenske undersøgelser peger på, at nogle risikofaktorer i forhold til kriminalitet, såsom etnisk herkomst eller ringe socioøkonomisk familiebaggrund, ikke har ændret markant betydning over tid. Med hen- 4

5 syn til skolekarakterer og forældreindkomst ses derimod en øgning i forskellene mellem unge, der begår kriminalitet, og dem der ikke gør (Estrada et al. 2016; Bäckman et al. 2014). 1 I denne undersøgelse er der inkluderet oplysninger om de unges køn og etniske baggrund samt om deres forældres etniske herkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og disponible indkomst. Disse analyser er baseret på oplysninger fra henholdsvis Danmarks Statistik og Rigspolitiet om børn og unge i alderen 10 år til og med 17 år, der er sigtet eller mistænkt for en lovovertrædelse i henholdsvis 2006, 2010 og 2014, altså hen over perioden med faldet i ungdomskriminaliteten 2. AFGRÆNSNING AF KATEGORIERNE Til brug for analyserne er der afgrænset fire kategorier af børn og unge. Kategoriernes betegnelse særligt de alvorligt kriminelle og de mest kriminelle skal forstås ud fra et børne- og ungdomskriminalitetsperspektiv. Det er givet, at sammenlignet med ældre med en længere kriminel karriere ville dele af gruppernes kriminalitet fremstå som mindre alvorlig, end når der som her alene fokuseres på de årige. De fire kategorier: Lovlydige (optræder ikke i politiets register) Småkriminelle Alvorligt kriminelle Mest kriminelle Afgrænsning af grupperne er sket ud fra kriminalitetens grovhed og hyppighed. Således er alle typer af kriminalitet givet en værdi ud fra en vurdering af, hvor alvorligt forholdet er set i et ungdomskriminalitetsperspektiv. Efterfølgende er værdierne summeret. Værdierne for de forskellige typer kriminalitet er sat ud fra følgende principper: 2 Mindre alvorlig kriminalitet er defineret som nogle typer af blufærdighedskrænkelse (verbal), butikstyveri, andre simple tyverier, brugstyveri af cykel og knallert, indbrud i ubeboede bebyggelser såsom garager samt de fleste former for særlovsovertrædelser. Også uagtsomme forhold er inkluderet i denne kategori. Alvorlig kriminalitet angår seksualforbrydelser i øvrigt, voldsforbrydelser samt ejendomsforbrydelser som indbrud i beboelse og forretning, røveri og groft hærværk. Enkelte særlovsovertrædelser er også omfattet, heriblandt lov om euforiserende stoffer (salg) og våbenloven. Unge, der alene er mistænkt/sigtet for mindre alvorlig kriminalitet, indgår i gruppen småkriminelle, mens unge, der ud over eventuel mindre alvorlig kriminalitet er mistænkt/sigtet for 1-2 alvorlige forhold, indgår i kategorien af alvorligt kriminelle. De unge, som er mistænkt/sigtet for tre eller 1 Dette er målt blandt fødselskohorter fra 1965, 1975 og Da der findes mere end 600 gerningskoder, er det følgende alene eksempler på typer af lovovertrædelser, som skal illustrere opgørelsesmåden i hovedtræk. 5

6 flere alvorlige forhold, indgår i kategorien af mest kriminelle. 3 Visse former for kriminalitet anses dog for at være så alvorlige, at blot et enkelt forhold er nok til, at den unge inkluderes i gruppen af mest kriminelle. Det drejer sig om eksempelvis voldtægt, manddrab, groft røveri (straffelovens 288, stk. 2, hjemmerøverier m.v.) og salg eller smugling af narkotika (straffelovens 191). 4 Som det fremgår, sker optællingen på baggrund af mistanker/sigtelser. Hvorvidt sigtelsen for de af de unge, der er over den kriminelle lavalder efterfølgende fører til en fældende strafferetlig afgørelse, en frifindelse eller andet, er der altså ikke taget højde for i afgrænsningen af de tre kriminalitetskategorier. Årsagen til, at afgrænsningen af grupperne tager udgangspunkt i mistanker/sigtelser og ikke afgørelser er, at der i dette projekt også er interesse for børn under den kriminelle lavalder. 3. UDVIKLINGEN I OMFANGET AF MEST KRIMINELLE UNGE Opgørelsen af størrelsen af kategorien af mest kriminelle kan foretages ved at tage udgangspunkt i en fødselsårgang og basere beregningerne på oplysninger om mistanker/sigtelser til og med de unges 17. år. Dette er gjort i figur 3.1, der viser udviklingen i antallet af mest kriminelle i forskellige fødselskohorter. Det ses, at der parallelt den generelle udvikling i ungdomskriminaliteten er sket et markant fald, nemlig på mere end 40 pct., i antallet af mest alvorligt kriminelle unge fra årgang 1991 til Figur 3.1. Antal unge i gruppen mest kriminelle fordelt efter fødselsårgang Forhold, der vedrører pengefalsk, dokumentfalsk og de fleste typer af bedrageri, er også defineret som alvorlig kriminalitet, men hver af disse kriminalitetsformer tæller højst én gang per person. Det skyldes, at denne type lovovertrædelser ofte vil generere en serie af mistanker/sigtelser som følge af f.eks. flere forsøg på at bruge et stjålet kontorkort. 4 Det kan ske, at typen af kriminalitet ændres undervejs i sagsprocessen, således at en sag, der fx starter som et særligt farligt røveri (straffelovens 288, stk. 2), senere viser sig at angå røveri (straffelovens 288, stk. 1), eller det kan være en ændring fra vold til trusler eller fra tyveri til hæleri. I disse tilfælde vil kriminalitetens art i denne undersøgelse fremstå, som den gør ved domfældelsen. En sådan ændring er dog kun foretaget i et par procent af sagerne. 6

7 Denne mindskning kan også betragtes i forhold til hele fødselsårgangen og ikke alene dem, der er registreret for kriminalitet. På den måde tages der samtidig højde for ændringer i antallet af børn og unge i befolkningen. Som det fremgår af tabel 3.1, viser også denne beregning et fald i den andel, som gruppen af mest alvorligt kriminelle udgør i forhold til hele årgangen fra at udgøre 1,7 pct. af årgang 1991 til at udgøre 1 pct. af årgang Tilsvarende ses en mindskning i antallet af unge i de øvrige grupper af ungdomskriminelle og dermed også en reduktion i den andel, de udgør i forhold til hele fødselsårgangen. Andelen af lovlydige unge stiger til gengæld fra cirka 80 pct. til 88 pct. Tabel 3.1. Mistænkte/sigtede unge fordelt efter kriminalitetskategori og fødselsårgang. Andel i forhold til hele fødselsårgangen. Lovlydige 79,8 % 81,8 % 82,5 % 83,2 % 84,3 % 85,4 % 87,9 % Småkriminelle 14,7 % 13,5 % 12,7 % 12,5 % 11,8 % 11,1 % 9,1 % Alvorligt kriminelle 3,7 % 3,7 % 3,4 % 3,0 % 2,8 % 2,4 % 2,1 % Mest kriminelle 1,7 % 1,6 % 1,4 % 1,3 % 1,0 % 1,0 % 1,0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Således er ikke blot antallet af unge i gruppen af mest kriminelle faldet, men også det samlede antal af unge, der mistænkes/sigtes for kriminalitet, er faldet. Samlet set betyder det, at gruppen af mest kriminelle unge udgør en nogenlunde ensartet andel i det samlede billede af unge, der er registreret for kriminalitet, se figur 3.2, som viser fordelingen af de tre kriminalitetskategorier opdelt efter fødselsårgang. Med andre ord gælder mindskningen i ungdomskriminalitet målt på personniveau både dem, der begår mindre, såvel som dem, der begår mere alvorlig kriminalitet. Figur 3.2. Mistænkte/sigtede unge fordelt efter fødselsårgang og kriminalitetskategori. Andel. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mest kriminelle Alvorligt kriminelle Småkriminelle 7

8 4. UDVIKLING I KRIMINALITETENS OMFANG Også udviklingen i omfanget af den kriminalitet, de unge begår, er undersøgt. Her er alene straffelovsovertrædelser inkluderet, hvilket skyldes, at omfanget af registrerede særlovsovertrædelser i meget høj grad afhænger af politiets indsats på området, fx overtrædelser af færdselsloven eller lov om euforiserende stoffer. 5 Udviklingsanalyser, der inkluderer særlovsovertrædelser, vil dermed ikke alene afspejle udviklingen i tilbøjeligheden til at begå kriminalitet, men også andre forhold. Det ses af figur 4.1, at antallet af mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser er langt højere for de mest kriminelle til sammenligning med de øvrige grupper, og at dette gør sig gældende for alle fødselsårgangene. Samtidig fremgår det dog også, at der er sket et markant fald i dette antal fra godt til knap mistanker og sigtelser. For de øvrige grupper ses også et fald i antallet af mistanker/sigtelser, men af mindre omfang. Dette betyder samtidig, at for årgangene 1991 og frem til 1994 står de mest kriminelle unge for cirka halvdelen af de mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser, som angår de enkelte årgange, mens denne andel er pct. for årgang 1995 til Figur 4.1. Antal mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser fordelt efter fødselsårgang og kriminalitetskategori Småkriminelle Alvorligt kriminelle Mest kriminelle I og med at færre unge bliver mistænkt/sigtet for kriminalitet, jf. tabel 3.1, er det til en vis grad også forventeligt, at det samlede antal af mistanker og sigtelser vil falde. Hvorvidt dette fald alene beror på, at færre unge begår kriminalitet, eller om det også delvist skyldes et fald i den kriminalitet, de enkelte unge begår, belyses i det følgende. Figur 4.2 viser det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser per ung. Hermed tages der også højde for ændringen i antallet af unge, der indgår i de tre kategorier for de forskellige fødselsårgange. 5 Dette gælder også enkelte former for straffelovsovertrædelser, såsom salg og smugling af narkotika. 8

9 Som det fremgår af figuren, er det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser ret stabilt, for så vidt angår gruppen af småkriminelle og alvorligt kriminelle, mens der for de mest kriminelle unge ses et fald fra ca. 10½ til 8½ mistanke/sigtelse i gennemsnit per ung. Figur 4.2. Det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser fordelt efter fødselsårgang og kriminalitetskategori Småkriminelle Alvorligt kriminelle Mest kriminelle 2 0 Idet gruppen af mest kriminelle hovedsageligt består af drenge, jf. Pedersen & Jørgensen 2017, afspejler faldet i antallet af mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser i vid udstrækning en reduktion i drengenes kriminalitet. Dette kan også illustreres ved at opdele udviklingen efter henholdsvis drenge og piger, se figur 4.3 og 4.4. Som det ses, falder det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser for drenge i gruppen af mest kriminelle fra knap 11 til mindre end 9. Samme udvikling ses ikke for hverken drenge i de øvrige kriminalitetsgrupper eller for pigerne, uanset kriminalitetskategori. 9

10 Figur 4.3. Det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser fordelt efter fødselsårgang og kriminalitetskategori. Drenge Småkriminelle Alvorligt kriminelle Mest kriminelle Figur 4.4. Det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser fordelt efter fødselsårgang og kriminalitetskategori. Piger Småkriminelle Alvorligt kriminelle Mest kriminelle 2 0 Fokuseres alene på gruppen af mest kriminelle unge, er der som set ovenfor sket et fald i både antallet af børn og unge i gruppen og i omfanget af straffelovsovertrædelser, som de er mistænkt/sigtet for. At dette er sket i nogenlunde samme takt, fremgår af figur 4.5, der viser udviklingen i, hvor stor en andel de mest kriminelle unge udgør i forhold til hele fødselsårgangen (aksen i højre side) sammenholdt med udviklingen i antallet af mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser (aksen i venstre side). Det ses dog også af figuren, at faldet i antallet af mistanker/sigtelser fra årgang 1995 til 1997 er større, end faldet er i den andel, de mest kriminelle udgør i samme periode. 10

11 Figur 4.5. Unge i gruppen af mest kriminelle set i forhold til hele fødselsårgangen fordelt efter fødselsår (andel) samt de mest kriminelles mistanker/sigtelser vedrørende straffeloven (antal), fordelt efter fødselsår ,0% ,5% ,0% 0,5% Antal sigtelser/ mistanker vedrørende straffelov Andel mest kriminelle unge set i forhold til fødselsårgang 0 0,0% 5. UDVIKLING I KRIMINALITETENS ART Spørgsmålet er, om også arten af den straffelovskriminalitet, de kriminelle unge begår, har forandret sig. I det følgende fokuseres alene på mistanker/sigtelser vedrørende de mest kriminelle unge. 6 Tabel 5.1 viser udviklingen i de forskellige typer af kriminalitet begået af de mest kriminelle unge. Som det ses af tabellen, angår størsteparten af mistanker/sigtelser for alle fødselsårgangene ejendomsforbrydelser, dog med en mindskende tendens, mens andelen, der vedrører voldskriminalitet, modsat øger en smule. Det fremgår også, at der for seksualforbrydelser og øvrige straffelovsovertrædelser, som udgør små andele af den samlede kriminalitet, er en svagt stigende tendens. Tabel 5.1. Mistanker/sigtelser vedrørende de mest kriminelle unge fordelt efter fødselsårgang og kriminalitetens art. Andel. Seksualforbrydelser 2 % 2 % 1 % 2 % 2 % 3 % 3 % Voldsforbrydelser 19 % 19 % 19 % 19 % 20 % 22 % 23 % Ejendomsforbrydelser 77 % 77 % 76 % 75 % 74 % 71 % 70 % Øvrig straffelov 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 6 For udvikling i kriminalitetens art blandt alle mistænkte/sigtede unge henvises til Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet (Justitsministeriets Forskningskontor 2016b). 11

12 Det skal erindres, at der i den undersøgte periode har været en nedgang i kriminalitet, hvorfor en stigende andel reelt kan dække over et mindsket antal mistanker/sigtelser for den pågældende type kriminalitet. Udviklingen vises derfor også som antal mistanker/sigtelser, jf. tabel 5.2, som svarer til tabel 5.1, men blot er baseret på antal i stedet for andele. Tabel 5.2. Mistanker/sigtelser vedrørende de mest kriminelle unge fordelt efter fødselsårgang og kriminalitetens art. Antal. Seksualforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Øvrig straffelov I alt I det følgende belyses mere detaljeret udviklingen for henholdsvis volds- og ejendomsforbrydelser. Figur 5.1 viser for de mest kriminelle unge udviklingen i mistanker/sigtelser for vold. Dette er vist som indekstal, hvorved udviklingen betragtes i forhold til antallet af mistanker/sigtelser for vold med udgangspunkt i fødselsårgang Som det ses af figuren, er der sket et fald i de fleste typer af vold, bortset fra vold og lignende mod offentlig myndighed, som er steget i perioden. Det største fald ses i antallet af mistanker/sigtelser vedrørende simpel vold, der er mere end halveret. Figur 5.1. Mistanker/sigtelser for voldsforbrydelser vedrørende gruppen af mest kriminelle fordelt efter fødselsår og typen af vold. Indeks årgang 1991=1. 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 Simpel vold Alvorligere vold og særlig alvorlig vold Trusler Vold o.l. mod offentlig myndighed Vold i øvrigt 0,00 Denne udvikling kan også ses af figur 5.2, som samtidig viser, hvor stor en andel af den samlede voldskriminalitet de enkelte former for vold udgør. Simpel vold er fortsat den mest udbredte type af 12

13 voldskriminalitet begået af de mest kriminelle unge, men denne type vold udgør en mindre andel af kriminaliteten for de senere årgange sammenlignet med årgang Omvendt udgør mistanker/sigtelser for vold og lignende mod offentlig myndighed en stadig voksende andel af årgangenes kriminalitet. Denne stigning i forhold vedrørende vold og lignende mod offentlig myndighed er også set i andre undersøgelser og kan tænkes at hænge sammen med en øget anmeldelsestilbøjelighed blandt offentligt ansatte (Pedersen 2015). Der ses således ændringer i, hvem de unges vold retter sig mod, idet den nu relativt set hyppigere retter sig mod nogen i offentlig tjeneste og sjældnere mod private. Der er samtidig ikke tegn på, at volden er blevet alvorligere, idet de meget alvorlige former for vold ikke er blevet mere udbredte med tiden. Figur 5.2. Mistanker/sigtelser for vold vedrørende gruppen af mest kriminelle fordelt efter fødselsår og typen af vold. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Trusler og øvrig vold Særlig alvorlig vold Alvorligere vold Simpel vold Manddrab inkl. forsøg Vold o.l. mod offentlig myndighed For så vidt angår udviklingen i mistanker/sigtelser for ejendomsforbrydelser, er denne for de mest kriminelle unge vist som indekstal i figur 5.3. Som det ses af figuren, sker der et fald i antallet af mistanker/sigtelser for alle de viste typer af ejendomskriminalitet. Faldet er størst for brugstyverier og hærværk og mindst for butikstyverier. Sidstnævnte betyder, at der set i forhold til alle mistanker/sigtelser vedrørende ejendomsforbrydelser for de mest kriminelle overordnet set er sket en mindre stigning i andelen, som vedrører butikstyveri. Heller ikke på dette område er der således tale om vækst i de særligt alvorlige eller grove former for ejendomsforbrydelser, såsom brandstiftelse og røveri. 13

14 Figur 5.3. Mistanker/sigtelser for ejendomsforbrydelser vedrørende gruppen af mest kriminelle fordelt efter fødselsår og typen af vold. Indeks årgang 1991=1 1,2 1 Butikstyverier Andre tyverier 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Brugstyverier Indbrud (beboelse og forretning) Røverier Brandstiftelse Hærværk Ejendomsforbrydelser i øvrigt Det er yderligere undersøgt, om der er en tendens i retning af, at de røverier, som de mest kriminelle unge er mistænkt/sigtet for, med tiden er blevet af mere eller mindre alvorlig karakter. Figur 5.4 viser et mindre fald i andelen af særligt farlige røverier (straffelovens 288, stk. 2), mens andelen af røveri mod forretning m.v. modsat udgør en lidt større andel. For de øvrige typer af røveri ses enten fluktuationer uden entydige udviklingstendenser, eller så små andele, at det ikke er muligt at vurdere udviklingstendenser. Samlet set peger dette dog ikke i retning af, at de røverier, som de mest kriminelle unge er mistænkt/sigtet for, gennemgående er blevet af mere alvorlig karakter. Figur 5.4. Mistanker/sigtelser for røveri vedrørende gruppen af mest kriminelle fordelt efter fødselsår og typen af røveri. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Røveri, særligt farligt Røveri mod person i egen bolig Røveri mod tankstation Røveri mod pengeinstitut m.v. Røveri mod forretning m.v. Røveri mod andre 14

15 6. KARAKTERISTIKA VED KRIMINELLE UNGE 2006, 2010 OG 2014 De følgende analyser er baseret på oplysninger om unge, der er mistænkt/sigtet for kriminalitet i 2006, 2010 og/eller 2014, samt oplysninger om de unges forældre. Som sammenligningsgrundlag indgår oplysninger om hele befolkningsgruppen i alderen år i analyserne vedrørende de unge og i alderen år i analyserne angående de unges forældre. Aldersfordelingerne blandt de mistænkte/sigtede unge og deres forældre vil ikke svare helt nøjagtigt til fordelingen i befolkningen, fx er der flere årige blandt de unge, der er mistænkt/sigtet for kriminalitet, end der er årige, mens de enkelte alderstrin år er mere jævnt fordelt i befolkningen. Dette skal der tages højde for i tolkningen af resultaterne. Da det er udviklingstendenser, som er i fokus for disse analyser, er denne forskel i sammenligningsgrundlaget dog ikke af større betydning. Desuden opdeles nogle af analyserne i mindre alderskategorier. 7 Det bemærkes, at hovedparten af analyserne viser udviklingen i karakteristika ved de unge eller deres forældre som andele, da det er sammenligningen af forholdet mellem andelene, der er af interesse. Det skyldes, at analysen angår en periode med nedgang i ungdomskriminalitet, hvorved antallet af kriminelle unge reduceres fra knap i 2006 til knap i 2010 og knap i Det vil samtidig sige, at når det i det følgende måtte vise sig, at en given andel stiger fra et år til et andet, kan denne stigning godt dække over et mindsket antal personer. Desuden skal det påpeges, at der er fokus på udviklingstendenser i forhold, der karakteriserer mistænkte/sigtede unge og deres forældre, og ikke på, hvorvidt disse forhold adskiller sig fra karakteristika ved lovlydige unge og deres forældre. For sådanne analyser henvises til rapporten Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle (Pedersen & Jørgensen 2017) De unges køn Figur viser udviklingen i andelen af henholdsvis drenge og piger blandt unge i befolkningen, blandt mistænkte/sigtede unge og blandt de mest kriminelle unge i 2006, 2010 og/eller For så vidt angår kønsfordelingen blandt årige i befolkningen, er denne nogenlunde ligelig, og den ændres ikke i de undersøgte tre år. Blandt alle børn og unge med en mistanke/sigtelse ses en klar overvægt af drenge. Andelen af drenge mindsker en smule i løbet af årene samtidig med en mindre stigning i andelen af piger. Antalsmæssigt set er der sket en reduktion for både drenge og piger, men mindskningen har været størst for drengenes vedkommende. Tilsvarende har andre undersøgelser vist, at reduktionen i kønsforskellen blandt ungdomskriminelle i høj grad skyldes et fald blandt drenge (Justitsministeriets Forskningskontor 2016b; Bäckman et al. 2014; Estrada et al. 2016). Et tilsvarende mønster ses, når udviklingen i kønsfordelingen blandt alene de mest kriminelle unge betragtes; dog omfatter gruppen i udgangspunktet en større andel drenge. Samlet set ændres overrepræsentationen af drenge blandt de mest kriminelle unge ikke markant i forhold til andelen af 7 Også inden for disse alderskategorier kan skævheder i aldersfordelingen forekomme. Dette er undersøgt, og forskellene er ikke markante. 15

16 drenge i befolkningen fra 2006 til 2014: I 2006 er forholdet 1,84:1, i 2010 er det 1,82:1 og i 2014 er det 1,81:1. Figur Unge i befolkningen, unge med en mistanke/sigtelse og de mest kriminelle unge i 2006, 2010 og/eller 2014 fordelt efter køn. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Drenge Piger Befolkningen år årige mistænkte/sigtede De mest kriminelle årige 6.2. De unges etniske herkomst Med hensyn til de unges etniske herkomst viser figur 6.2.1, at hovedparten af de unge, der registreres for at have begået kriminalitet, er af dansk oprindelse. Samtidig ses, at denne andel er faldet lidt fra 2006 til Tilsvarende gælder for børn og unge med indvandrerbaggrund, mens der modsat ses en stigning i andelen af efterkommere blandt de unge, der er registreret for kriminalitet. En mindre stigning i andelen af efterkommere ses også generelt blandt alle årige i befolkningen: fra 5 pct. i 2006 til 7 pct. i 2010 og 8 pct. i Dele af den stigning, der ses af figur 6.2.1, afspejler derfor den generelle vækst i denne gruppe. 16

17 Figur Unge i befolkningen, unge med en mistanke/sigtelse og de mest kriminelle unge i 2006, 2010 og/eller 2014 fordelt efter herkomst. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dansk baggrund Indvandrere Efterkommere Befolkningen år årige mistænkte/sigtede De mest kriminelle årige Blandt de mest kriminelle unge ses tilsvarende udviklingstendenser, dog er fordelingen af de unge efter etnisk herkomst som udgangspunkt noget anderledes, idet færre er af dansk oprindelse og flere er indvandrere eller efterkommere. Samlet set ændres forholdet mellem andelen med dansk baggrund blandt de mest kriminelle unge og unge i befolkningen ikke markant over årene. I 2006 er dette forhold 0,69:1, i 2010 er det 0,66:1 og i ,65:1. Betragtes alene andelen af efterkommere blandt de mest kriminelle set i forhold til befolkningen, så øges dette forhold fra 3,45 i 2006, 4,03 i 2010 og til 4,05 i 2014, mens der modsat ses en mindskning for indvandreres vedkommende (fra 4,48 i 2006, 4,09 i 2010 og til 3,28 i 2014). Ikke overraskende afspejles dette billede, når fordelingen af etnisk herkomst blandt de kriminelle unges forældre betragtes. Som ventet er størsteparten af dansk oprindelse, og dernæst følger andelen med indvandrerbaggrund, som i øvrigt er svagt stigende i perioden hvilket også er forventet, jf. øgningen i andelen af efterkommere blandt de unge. At der stort set ikke er nogen af de unges forældre, som er efterkommere, er ligeledes forventet med tanke på aldersfordelingen blandt alle efterkommere i befolkningen (kun cirka 10 pct. er 30 år eller ældre). Der ses nogenlunde ensartede mønstre for henholdsvis mødre og fædre til de mest kriminelle unge til sammenligning med voksne i befolkningen. Forholdet mellem andelen med dansk baggrund blandt forældre til de mest kriminelle og voksne i befolkningen ændres kun i mindre omfang fra 2006 til 2014 for mødrenes (fra 0,67:1 til 0,64:1) og for fædrenes (fra 0,67:1 til 0,60:1) vedkommende. 17

18 6.3. De unges forældres tilknytning til arbejdsmarkedet For så vidt angår andelen, der er i beskæftigelse i , fremgår det af figur 6.3.1, at denne er markant mindre for mødre til unge med en mistanke/sigtelse i 2006, 2010 og/eller 2014 til sammenligning med kvinder i befolkningen inden for samme aldersgrupper. De laveste beskæftigelsesandele ses blandt mødre til de mest kriminelle unge. Særligt blandt de yngste mødre, gruppen af årige, er beskæftigelsen lav set i forhold til kvinder i befolkningen. Set i forhold til kvinder i befolkningen er der imidlertid ikke markante ensartede tendenser at spore i beskæftigelsesandelen blandt mødre til unge med en mistanke/sigtelse i henholdsvis 2006, 2010 og/eller For de to yngste grupper af mødre ses, at beskæftigelsesandelen er højst blandt mødre til unge med en mistanke/sigtelse i 2014 og lavest blandt mødre til unge med en mistanke/sigtelse i 2006, nogenlunde ensartet for disse mødre i aldersgruppen år, og for de årige er tendensen modsat (mødrene til de mistænkte/sigtede unge i 2014 har den laveste beskæftigelsesandel). Ligeledes ses ikke ensartede tendenser inden for de inddelte aldersgrupper blandt mødre til de mest kriminelle unge i henholdsvis 2006, 2010 og/eller Betragtes aldersgrupperne samlet, er forholdet mellem beskæftigelsesandelen blandt mødre til de mest kriminelle unge i 2006, i 2010 og i 2014 til sammenligning med blandt kvinder i befolkningen 0,5:1 i alle tilfælde. 9 Figur Kvinder i befolkningen, mødre til unge med en mistanke/sigtelse og mødre til de mest kriminelle unge fordelt efter andel i beskæftigelse i % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år Kvinder i befolkningen Mor, alle unge med en mistanke/sigtelse 2006 Mor, alle unge med en mistanke/sigtelse 2010 Mor, alle unge med en mistanke/sigtelse 2014 Mor, mest kriminelle unge 2006 Mor, mest kriminelle unge 2010 Mor, mest kriminelle unge Oplysninger om tilknytning til arbejdsmarkedet stammer fra flere registre, herunder indkomstregisteret, og er målt i For mødre til unge med en mistanke/sigtelse i 2006 til sammenligning med kvinder i befolkningen er dette forhold 0,51:1, for mødre til unge med en mistanke/sigtelse i 2010 er forholdet 0,53:1 og for mødre til unge med en mistanke/sigtelse i 2014 er det 0,48:1. 10 Aldersafgrænsningen er valgt ud fra, at hovedparten af mødrene til de unge med en mistanke/sigtelse i 2006, 2010 og/eller 2014, herunder også mødre til de mest kriminelle unge, var mellem 35 og 54 år i 2013, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet er målt. For de øvrige aldersgrupper bliver datagrundlaget for småt til, at det er muligt at lave opdelte analyser. Da beskæftigelsesandelen varierer alt efter alder, er analyserne opdelt i mindre alderskategorier. 18

19 For så vidt angår de unges fædres tilknytning til arbejdsmarkedet, ses inden for alderskategorierne heller ikke ensartede tendenser blandt fædre til mistænkte/sigtede unge i 2006, 2010 og/eller 2014, jf. figur 6.3.2, bortset fra den ældre gruppe af fædre, hvor beskæftigelsesandelen falder, hvilket gælder for fædre til alle mistænkte/sigtede unge og for fædre til de mest kriminelle unge. En beregning af aldersgrupperne samlet viser, at forholdet mellem beskæftigelsesandelen blandt fædre til de mest kriminelle unge i 2006 og i 2014 til sammenligning med blandt mænd i befolkningen er 0,5:1 i begge tilfælde. 11 Figur Mænd i befolkningen, fædre til unge med en mistanke/sigtelse og fædre til de mest kriminelle unge fordelt efter andel i beskæftigelse i % 80% Mænd i befolkningen 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år Far, alle unge med en mistanke/sigtelse 2006 Far, alle unge med en mistanke/sigtelse 2010 Far, alle unge med en mistanke/sigtelse 2014 Far, mest kriminelle unge 2006 Far, mest kriminelle unge 2010 Far, mest kriminelle unge De unges forældres indkomst Forældrenes disponible indkomst 12 er målt i 2013, og i analyserne opdeles forældrene i mindre aldersgrupper 13 med henblik på større grad af sammenlignelighed. Som det ses af figur er den gennemsnitlige disponible indkomst væsentlig mindre for mødre til unge med en mistanke/sigtelse i 2006, i 2010 og/eller i 2014 til sammenligning med kvinder i befolkningen inden for samme aldersgrupper. De laveste indkomster ses blandt mødre til de mest kriminelle unge. 11 For fædre til unge med en mistanke/sigtelse i 2006 til sammenligning med mænd i befolkningen er dette forhold 0,53:1, for fædre til unge med en mistanke/sigtelse i 2010 er forholdet 0,59:1 og for fædre til unge med en mistanke/sigtelse i 2014 er det 0,53:1. 12 Disponibel indkomst er indkomst efter skat og renter. Denne indkomstopgørelse omfatter beregnet lejeværdi af egen bolig renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp. Oplysningerne stammer fra indkomstregisteret. 13 Forældrenes alder er ligeledes målt i

20 Der ses en tendens i retning af, at mødre til unge, der er mistænkt/sigtet i 2014, har en lidt højere indkomst end mødre til unge med en mistanke/sigtelse i de tidligere år (2006 og 2010). Tilsvarende mønster ses inden for de inddelte aldersgrupper blandt mødre til de mest kriminelle unge. Betragtes aldersgrupperne samlet, er forholdet mellem den gennemsnitlige disponible indkomst for mødre til de mest kriminelle unge i 2006, i 2010 og i 2014 til sammenligning med blandt kvinder i befolkningen henholdsvis 0,74:1, 0,75 og 0,81:1. Figur Kvinder i befolkningen, mødre til unge med en mistanke/sigtelse og mødre til de mest kriminelle unge fordelt efter disponibel indkomst i år år år år Kvinder i befolkningen Mor, alle unge med en mistanke/sigtelse 2006 Mor, alle unge med en mistanke/sigtelse 2010 Mor, alle unge med en mistanke/sigtelse 2014 Mor, mest kriminelle unge 2006 Mor, mest kriminelle unge 2010 Mor, mest kriminelle unge 2014 For fædrenes vedkommende er billedet nogenlunde tilsvarende, dog ikke helt så entydigt som i mødrenes tilfælde, se figur

21 Figur Mænd i befolkningen, fædre til unge med en mistanke/sigtelse og fædre til de mest kriminelle unge fordelt efter disponibel indkomst i Mænd i befolkningen år år år år Far, alle unge med en mistanke/sigtelse 2006 Far, alle unge med en mistanke/sigtelse 2010 Far, alle unge med en mistanke/sigtelse 2014 Far, mest kriminelle unge 2006 Far, mest kriminelle unge 2010 Far, mest kriminelle unge 2014 Betragtes aldersgrupperne samlet, er forholdet mellem den gennemsnitlige disponible indkomst for fædre til de mest kriminelle unge i 2006, 2010 og i 2014 til sammenligning med blandt mænd i befolkningen 0,61:1, 0,62 og 0,65. 21

22 7. SAMMENFATNING Denne rapport fokuserer på, hvordan kriminalitet begået af de mest kriminelle børn og unge har udviklet sig, samt hvorvidt udviklingen har betydet, at forhold, der karakteriserer de mest kriminelle børn og unge samt deres forældre, har ændret sig. I undersøgelsen anvendes fire kategorier af unge: De lovlydige, småkriminelle, alvorligt kriminelle og mest kriminelle. Årgang 1991 til 1997 Baseret på oplysninger om mistanker/sigtelser vedrørende kriminelle forhold til og med de unges 17. år viser beregninger, at gruppen af mest alvorligt kriminelle er reduceret: Fra at udgøre 1,7 pct. af årgang 1991 til at udgøre 1 pct. af årgang Tilsvarende ses en mindskning i antallet af unge i de øvrige grupper af ungdomskriminelle og dermed også en reduktion i den andel, alle ungdomskriminelle udgør i forhold til hele fødselsårgangen. Andelen af lovlydige unge stiger til gengæld fra cirka 80 pct. af årgang 1991 til 88 pct. af årgang Samlet set betyder det, at gruppen af mest kriminelle unge udgør en nogenlunde ensartet andel i det samlede billede af unge, der er registreret for kriminalitet Antallet af mistanker/sigtelser vedrørende straffelovsovertrædelser er langt højere for de mest kriminelle til sammenligning med de øvrige grupper, hvilket gælder for alle de inkluderede årgange. Samtidig fremgår det dog også, at der er sket et markant fald i dette antal fra godt mistanker/sigtelser vedrørende årgang 1991til knap mistanker og sigtelser for årgang For de øvrige grupper ses også et fald i antallet af mistanker/sigtelser, men af mindre omfang. Det gennemsnitlige antal mistanker/sigtelser for straffelovsovertrædelser per ung er for de småkriminelle og de alvorligt kriminelle ret stabilt fra årgang 1991 til 1997, mens der for de mest kriminelle unge ses et fald fra ca. 10½ til 8½ mistanke/sigtelse i gennemsnit per ung. Dette fald afspejler i vid udstrækning en reduktion i drengenes kriminalitet. Resultater vedrørende arten af den straffelovskriminalitet, de kriminelle unge begår, viser mindre ændringer. Der ses således ændringer i, hvem de unges vold retter sig mod, idet den udvikler sig i retning af oftere at angå personer i offentlig tjeneste. Der er samtidig ikke tegn på, at volden er blevet alvorligere, idet de meget alvorlige former for vold ikke er blevet mere udbredte med tiden. For ejendomskriminalitet sker der et fald i antallet af mistanker/sigtelser for alle de viste typer af ejendomskriminalitet. Faldet er størst for brugstyverier og hærværk og mindst for butikstyverier. Sidstnævnte betyder, at der set i forhold til alle mistanker/sigtelser vedrørende ejendomsforbrydelser for de mest kriminelle overordnet set er sket en mindre stigning i andelen, som vedrører butikstyveri. Heller ikke på dette område er der tale om vækst i de særligt alvorligt eller grove former for ejendomsforbrydelser, såsom brandstiftelse og røveri. Desuden peger analyserne ikke i retning af, at de røverier, som de mest kriminelle unge er mistænkt/sigtet for, gennemgående er blevet af mere alvorlig karakter. 22

23 År 2006, 2010 og 2014 I rapporten indgår også analyser, som er baseret på oplysninger om unge, der er mistænkt/sigtet for kriminalitet i 2006, 2010 og/eller 2014, samt oplysninger om de unges forældre. Disse analyser angår både alle unge, der er mistænkt/sigtet for kriminalitet, og de mest kriminelle unge. Som sammenligningsgrundlag indgår oplysninger om hele befolkningsgruppen i alderen år i analyserne vedrørende de unge og i alderen år i analyserne angående de unges forældre. Det skal påpeges, at disse analyser fokuserer på udviklingstendenser i forhold, der karakteriserer mistænkte/sigtede unge og deres forældre, og ikke på, hvorvidt disse forhold adskiller sig fra karakteristika ved lovlydige unge og deres forældre. For sådanne analyser henvises til rapporten Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle (Pedersen & Jørgensen 2017). Køn: Samlet set ændres overrepræsentationen af drenge blandt de mest kriminelle unge sig ikke markant i forhold til andelen af drenge i befolkningen fra 2006 til I begge år er forholdet ca. 1,8:1. Etnisk baggrund: Forholdet mellem andelen med dansk baggrund blandt de mest kriminelle unge og unge i befolkningen ændres ikke over årene. Både i 2006 og 2014 er dette forhold ca. 0,7:1. Andelen af efterkommere blandt de mest kriminelle unge set i forhold til unge i befolkningen øges i mindre omfang i perioden, mens andelen af indvandrere modsat mindskes. Forældres etniske baggrund: Ikke overraskende afspejles dette billede, når fordelingen af etnisk herkomst blandt de kriminelle unges forældre betragtes. Forholdet mellem andelen med dansk baggrund blandt forældre til de mest kriminelle og voksne i befolkningen ændres kun i mindre omfang fra 2006 til 2014 for både mødrenes (fra 0,67:1 til 0,64:1) og fædrenes (fra 0,67:1 til 0,60:1) vedkommende. Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet: For så vidt angår de unges forældres tilknytning til arbejdsmarkedet i 2013, ses, at andelen, der er i beskæftigelse, er cirka halvt så stor blandt mødre og fædre til de mest kriminelle unge i 2006 og i 2014 til sammenligning med henholdsvis voksne kvinder og mænd i befolkningen. Forældres disponible indkomst: Forholdet mellem den gennemsnitlige disponible indkomst målt i 2013 for mødre til de mest kriminelle unge i 2006 og i 2014 til sammenligning med indkomsten blandt kvinder i befolkningen er henholdsvis 0,7:1 og 0,8:1. For fædrenes tilfælde er dette forhold 0,6:1 i begge tilfælde. For de demografiske forhold, der er målt på, er der således ikke sket større ændringer i de eksisterende forskelle i karakteristika ved de mest kriminelle unge til sammenligning med de lovlydige i takt med mindskningen i ungdomskriminalitet. Tilsvarende gør sig gældende for de forhold, der er undersøgt for de mest kriminelle unges forældres vedkommende. 23

24 8. LITTERATUR Andersen, L. H., A. S. T. Anker & S. H. Andersen (2016): A research note on declining youth crime. The Rockwool Foundation Research Unit. Balvig, F. (2015): Kriminalitetens udvikling. Det Kriminalpræventive Råd. Balvig, F. (2017): Fra barndommens gade til et liv i cyperspace. Om børne- og ungdomskriminaliteten - der forsvandt?. Det Kriminalpræventive Råd. Berghuis, B. & J. D. Waard (2017): Declining juvenile crime explanations for the international downturn s Bäckman, O., F. Estrada, A. Nilsson & D. Shannon (2014): The Life Course of Young Male and Female Offenders. Stability or Change Between Birth Cohorts? British Journal of Criminology, vol. 54, s Estrada, F., O. Bäckman & A. Nilsson (2016): The Darker Side of Equality? The Declining Gender Gap in Crime: Historical Trends and an Enhanced Analysis of Staggered Birth Cohorts. British Journal of Criminology, vol. 56, s Justitsministeriets Forskningskontor (2016a): Kriminalitet og alder. Udviklingen i strafferetlige afgørelser Justitsministeriets Forskningskontor (2016b): Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pedersen, A.-J. B. & T. T. Jørgensen (2017): Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor. Pedersen, M. L. (2015): Vold begået alene og sammen med andre. Udviklingen i antallet af gerningspersoner i voldssager Justitsministeriets Forskningskontor. 24

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD Flere nuværende og tidligere

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet UDKAST Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard Justitsministeriets Forskningsenhed August 2008 2 Forord Denne udredning omfatter

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 21-212 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 213 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009. Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2008:2 4. april 2008 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser 2007 Resumé: I 2007 var der i alt 445.300 anmeldte overtrædelser af straffeloven,

Læs mere

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2012 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2013 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2010 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2005 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2014-2015 - 2016 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Januar 2017 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns politikreds: 2014-2016...

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser 58 Afgørelser Strafferetlige afgørelser Afsnittet indeholder følgende tabeller om strafferetlige afgørelser, hvor en afgørelser kan bestå af ét eller flere forhold (lovovertrædelser):

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 26 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2013 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2014 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr.

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr. Afgørelser 65 Tabel 3.13 Ubetingede fængselsstraffe fordelt efter overtrædelsens art og længden af den idømte straf 2000 Unsuspended prison sentences by type of offence and length of sentence 2000 Overtrædelsens

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Børne- og ungdomskriminalitet

Børne- og ungdomskriminalitet Børne- og ungdomskriminalitet -Udvikling Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen (abp@jm.dk) 29. April 2015 Antal sigtelser/mistanker mod 10-17-årige, 2001-2014 (straffelovsovertrædelser)

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens tabel

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.01 og 6.02 samt 6.04 og 6.05 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens

Læs mere

Fængslinger mv. 100 Fængslinger

Fængslinger mv. 100 Fængslinger Fængslinger 100 Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 5.1 og 5.2 samt 5.4 og 5.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retsvæsen - A.7 106 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Døgnvagten Center for Forebyggelse og Rådgivning januar 2016 Indhold Retsrepræsentationen... 3 Datagrundlag Opmærksomhedspunkter og forbehold... 4 Det

Læs mere

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse

RIGSPOLITIET. 27. august Analyse. Politikredsenes opgavevaretagelse RIGSPOLITIET 27. august 2009 Analyse Politikredsenes opgavevaretagelse 1. halvår 2009 Politikredsenes opgavevaretagelse i 1. halvår 2009 Side 2 Politiet er hurtigere tilstede to et halvt år efter politireformens

Læs mere

Udviklingen i domme til foranstaltning

Udviklingen i domme til foranstaltning Udviklingen i domme til foranstaltning TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 214 ISBN 978-87-9276-66-1 INDHOLD 1. Resumé... 3 2. Indledning... 5 3. Data og metode... 6 3.1.

Læs mere

Kriminalstatistik for Grønland

Kriminalstatistik for Grønland Kriminalstatistik 2003:2 Kriminalstatistik for Grønland 1993-2002 Kriminalstatistik for Grønland 1993-2002 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning... 4 Tabel 1. Antal personer,

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Lokalråd for SSP-indsatsen i Århus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal

Lokalråd for SSP-indsatsen i Århus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal ÅRHUS KOMMUNE Lokalråd for SSP-indsatsen i Århus Årsrapport 2009 Afrapportering af kriminalitetstal 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 10-17 årige i Århus Kommune

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2014

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2014 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2014 Udviklingen i kvinders kriminalitet de seneste 30 år Hvordan er det gået med kriminaliteten blandt kvinder i de seneste 30 år? Er der fortsat store forskelle

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds

Kredsrådet. Kommuner i Østjyllands Politikreds Kredsrådet Kommuner i Østjyllands Politikreds KRIMINALITET I KREDSEN OG PÅ LANDSPLAN Perioden januar marts 217 Straffelovsovertrædelser pr. 1. indbygger Tyveri 5,6 6,1 Indbrud 2,5 3, Øvrig straffelov,

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1. BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Sekretariat Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 15.00.00-A00-3-17 Dato:31.3.2017 Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune Beskæftigelsesudvalget har jf.

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Orientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord)

Orientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord) KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Til ØU Orientering om kriminalitetsnøgletal 2016 (aflæggerbord) Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 2010, at Økonomiudvalget

Læs mere

Centrale nøgletal. Danmark i alt. Anmeldelser og sigtelser. 1. halvår 2015

Centrale nøgletal. Danmark i alt. Anmeldelser og sigtelser. 1. halvår 2015 Centrale nøgletal Anmeldelser og sigtelser 1. halvår 2015 Danmark i alt For definitionerne af de forskellige kriminalitetsarter se http://politistatistik.dk/definitioner.htm August 2015 INDHOLD Anmeldelser

Læs mere

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 4. Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 4 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998 Kriminalitetsudviklingen i Danmark siden 1960 1 1. Indledning

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013 Centrale nøgletal Anmeldelser og sigtelser 2007-2012 Januar 2013 INDHOLD Anmeldelser 2007-2012 Sigtelser 2007-2012 Side 2-8 Side 9-15 Januar 2013 Anmeldelser 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Straffeloven

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere