Miljøredegørelse Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

Transkript

1 Miljøredegørelse 26 Grundfos A/S: Bjerringbro. Aalestrup. Langå. Brøndby. Årslev. Farum

2 Vertifikators attestation 4 Resumé Lederskab 5 Forord 6 Lederskab Lederskab 7 Koncernpolitikker 8 Overordnede miljømålsætninger 9 Væsentlige miljøforhold 1 Organisation Medarbejdere Kunder 12 Arbejdsmiljø 19 APV-processcore 22 Produkternes miljøforhold I N D H O L D Samfund 24 Indkøb og partnerskab 25 Råvarer 27 Eksternt miljø 34 Socialt engagement Økonomi 36 Økonomiske resultater Grundfos er en metalbearbejdende virksomhed i henhold til listepunkt A23 i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Denne miljøredegørelse, som er verificeret i henhold til EU s miljøforordning, Eco Management and Audit Scheme (EMAS), udgør det grønne regnskab for Grundfos og indsendes som sådan til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. For Grundfos omfatter ordet miljø både det eksterne miljø og det interne miljø. Da Grundfos A/S, ud over at være certificeret efter ISO 141, er certificeret efter OHSAS 181 og bek. 923 udgør denne miljøredegørelse også en arbejdsmiljøredegørelse. Det skal bemærkes, at EMAS verifikationen kun omfatter miljødelen. Miljøredegørelsen omfatter seks af Grundfos anlægsområder i Danmark, Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev og Farum. Ved udarbejdelsen af redegørelsen er der lagt vægt på, at den fremstår i en så kortfattet og letforståelig form som muligt med henblik på offentliggørelse. Redegørelsen dækker perioden fra 1. januar 26 til 31. december 26. Næste miljøredegørelse for Grundfos A/S udsendes til april 28. Virksomhedens aktiviteter omfatter flg. NACE-koder og brancheområder: Fremstilling af andre plastprodukter Støbning af letmetalprodukter Fremstilling af pumper og kompressorer Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer Fremstilling af elektronrør og andre komponenter Anden engroshandel Anlægsområder Regnskab 38 Anlægsområde Bjerringbro 41 Anlægsområde Aalestrup 46 Anlægsområde Langå 49 Anlægsområde Brøndby 52 Anlægsområde Årslev 54 Anlægsområde Farum 57 Miljøregnskab 58 Ordliste og appendiks

3 R E S U M É Resumé Miljøredegørelsen omfatter Grundfos anlægsområder i Danmark: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev og Farum. Det er den 11. miljøredegørelse Grundfos har udarbejdet. For Grundfos omfatter ordet miljø både det eksterne miljø og det interne miljø - arbejdsmiljøet. Dermed udgør denne redegørelse også en arbejdsmiljøredegørelse for Grundfos. Miljøredegørelsen er primært offentliggjort på koncernens hjemmeside I miljøredegørelsen præsenteres data for både direkte og indirekte miljøforhold i produkternes livscyklus. Grundfos tager dermed ikke kun stilling til de interne miljøpåvirkninger men også de eksterne fx via vores leverandører eller via brug og bortskaffelse af vores produkter. Det er valgt at strukturere denne miljøredegørelse med inspiration fra vores ledelsesmodel, Business Excellence modellen. Dermed fokuseres på vores primære interessenter: Ledelsen, medarbejderne, kunderne og det omgivende samfund. I 26 vandt Grundfos A/S den europæiske virksomhedspris EFQM Award, under EFQM (European Foundation for Quality Management). Ud over hovedprisen vandt Grundfos også to specialpriser for henholdsvis virksomhedens sociale engagement samt udvikling og involvering af medarbejdere. Lederskab Der er opstillet målsætninger for forbedringer indenfor de væsentligste miljøforhold, som Grundfos udpeger ud fra et sæt af væsentlighedskriterier. I 26 er APV-processcore tilføjet som et væsentligt miljøforhold. APV processcoren er et værktøj som Grundfos anvender til opfølgning på arbejdsmiljø. og resultater for miljøforhold er præsenteret i rapporten. I 26 blev to Grundfos A/S selskaber miljø- og arbejdsmiljøcertificeret. Grundfos sensorproduktion i Farum blev miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 141, OHSAS 181 og bekendtgørelse 923 og Grundfos brøndproduktion i Årslev blev miljøcertificeret efter ISO Begge er medtaget i denne miljøredegørelse. Medarbejder Miljøledelsessystemet på Grundfos er i høj grad baseret på medarbejderinddragelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag, som stilles af medarbejderne. Der er siden 1995/96 stillet miljøforbedringsforslag. I 26 er der for første gang siden 2 sket et lille fald i antallet af miljøforbedringsforslag i forhold til det foregående år. Trods dette er der i år 26 alene stillet 2844 forslag, hvilket afspejler medarbejdernes store engagement og medansvar. År 26 har været et år med markant øget omsætning, hvilket har medført en hel del nye medarbejdere, samtidig med at enkelte fabrikker har været hårdt ramt af fratrædelser og sygdom på lederniveau. Disse to faktorer har begge været medvirkende til en stigning i antallet af arbejdsulykker i forhold til 25. Ulykkesfrekvensen endte i 26 på 15,6 ulykker pr. 1 million arbejdstimer. Alle Grundfos arbejdspladser er registreret i en database udviklet til APV (arbejdspladsvurdering). Databasen indeholder Psykisk arbejdsmiljø, Gravid APV, Støj, EGA-vurderinger (Ensidigt Gentaget Arbejde) og APV-processcore. Arbejdspladserne er inden for hvert enkelt område kortlagt og klassificeret som røde, gule eller grønne, hvor grøn er den bedste klassificering. I 26 er der opnået gode resultater inden for blandt andet Støj og EGA, hvor begge målsætninger er nået. Der har alene i 26 været en stigning i antallet af grønne arbejdspladser med hensyn til støjområdet på 3 % i forhold til 25. Kunder Igen i år har Grundfos DK A/S øget salgsandelen af E-pumper (energibesparende pumper) væsentligt. I 26 blev salgsandelen af E-pumper øget med hele 11,4 procentpoint i forhold til 25. Ligesom i 25 er denne fortsat meget positive udvikling blandt andet et resultat af Grundfos aktive indsats og involvering i sparepumpekampagnerne, som gennemføres af Elsparefonden og ELFOR fra Samfund På trods af en samlet reduktion på 3 % siden 1995/96 er målsætningen for det indekserede elforbrug i 26 ikke nået. Hovedårsagen til dette er den store udvidelse af vores testcenter i Bjerringbro hvis forbruget på testcentret var ligesom i 25, ville målsætningen være nået. Grundfos har i samarbejde med Energi Midt igennem de sidste 3 år kortlagt elforbruget på udvalgte fabrikker. Dette for at finde frem til hvor stort det reelle potentiale for yderligere reducering er samt udpege konkrete tiltag. I 27 og fremover vil der i højere grad være fokus på enkelt projektet, for derved at følge tiltagene helt til dørs. En af de ting man vil arbejde med er tomgangsforbruget på det enkelte udstyr. sætningen for det indekserede vandforbrug i 26 er nået. Det indekserede vandforbrug er reduceret med 5 % i forhold til 25 - altså en samlet reduktion på 51 % fra målsætningens start tilbage i 1995/96. Igen i 27 vil den målrettede indsats på at reducere spildevand og dermed også vandforbrug være højt prioriteret. I 26 er der foretaget væsentlige investeringer i et moderne rensningsanlæg i Bjerringbro, som skal medvirke til at mindske miljøbelastningen samt reducere omkostningerne ved håndtering af spildevandet. Indkøringen og test af det samlede system er påbegyndt i december 26. For at fastholde en stadig reduktion af forbruget af el, vand og varme arbejder Grundfos med implementering af et system som giver mulighed for online-visning af data i fabrikkerne. Det nye system giver mulighed for at gøre data tilgængelige på et mere detaljeret niveau og for fremadrettet at få et mere fintmasket måle- og opfølgningsprogram. Grundfos vil også på mange andre områder øge kravene til sig selv på miljøområdet, så vi også i de kommende år kan præsentere en stribe af gode resultater til gavn for miljøet. Forord Grundfos A/S, dobbelt så god i er sidste år I vores nuværende strategiperiode. Strategiarbejdet for den kommende periode er opstartet, strategier som skal medvirke til at vi når målsætningen Grundfos A/S, dobbelt så god i 21. Grundlaget er på plads. Grundfos A/S vandt i 26 den europæiske EFQM Award og blev bedømt som værende en World Class virksomhed på niveau med de allerbedste. Med LEAN implementeringer overalt i virksomheden, har vi foretaget de fleste nødvendige ændringer i vore produktionsprocesser og fabriksindretninger. Ændringer, der skaber basis for, at Grundfos A/S fortsat kan være en veldrevet dansk produktionsvirksomhed, der kan eksistere i sund konkurrence med virksomheder globalt. Glædeligt er det også, at vi på miljøområdet i 26 fortsat ser gode resultater og positiv udvikling uagtet det høje niveau vi i dag har overalt i virksomheden. Især glædeligt er det, at vores indsats omkring arbejdsmiljøet fortsætter i samme positiv udvikling som vi nu har set i mange år. I 26 har vi yderligere kunne reducere antallet af arbejdspladser med EGA, reducere antal støjbelastede arbejdspladser og øget antallet af arbejdspladser, som også kan tilbydes gravide. Vores indekserede forbrug af ressourcerne el og vand til egentlig produktion er reduceret og har igennem mere end 1 år vist en vedvarende nedadgående trend. Indsatsen på dette område vil vi øge i de kommende år dels for at yde vores bidrag til at reducere CO2 udledningen dels for at reducere vore omkostninger til energi og vand. Desværre må vi konstatere at vores ambitiøse mål for arbejdsulykker ikke blev nået. Det er der mange gode grunde til, men målet fastholdes. Det skal fortsat være sikkert for alle at arbejde på Grundfos. Lars Aagaard Adm. direktør Grundfos A/S L E D E R S K A B L E D E R S K A B F O R O R D

4 Lederskab Koncernpolitikker L E D E R S K A B Lederskab Indsatser Medarbejdere Politik og strategi Processer Medarbejderresultater Kunderesultater Resultater Resultater Miljøpolitikken Grundfos ønsker at fremstå som en ren virksomhed, hvor bæredygtighed og troværdighed er afgørende parametre for den måde, vi ønsker at drive virksomhed på. Grundfos vil åbent og aktivt bidrage til forbedringer af såvel det interne som det eksterne miljø og vil gennem en proaktiv indsats arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Grundfos vil ved afhændelse af besiddelser sikre, at disse afleveres i miljømæssig forsvarlig stand. Gennem uddannelse og information vil koncernen motivere medarbejdere, kunder, leverandører og andre interessegrupper til miljøbevidsthed. Personalepolitikken (udsnit) L E D E R S K A B Partnerskab og ressourcer Omdrejningspunktet for Grundfos lederskab er vores værdier. I deres korteste form udtrykker vi dem sådan: Ansvarlighed (BE Responsible) Fremsynethed (THINK Ahead) Innovation (INNOVATE) Det er vores vision at: Vores kunder anerkender os som den førende producent og samarbejdspartner, når det drejer sig om pumper af højeste kvalitet såvel funktionsmæssigt som miljømæssigt. Vores medarbejdere har påviselig høj tilfredshed, blandt andet fordi de har job og vilkår, der giver dem personlige udviklingsmuligheder, og som er præget af et godt arbejdsmiljø og udstrakt hensyn til den enkeltes ønsker og kvalifikationer. Det omgivende samfund betragter Grundfos med respekt og anerkendelse som følge af vores ansvarsfølelse over for lovgivning, demokratiske spilleregler, lokale traditioner og miljøet samt i forholdet til de mennesker, hvis liv og vilkår vi i øvrigt har indflydelse på. Business Excellence som ledelsesmodel Som overordnet ledelsesmodel har vi valgt at arbejde efter Business Excellence-modellen, og det er derfor naturligt for os også at benytte modellen i forbindelse med vores miljørapportering. Vi har derfor valgt at inddele rapporten efter den overordnede struktur: Innovation og læring Samfundsresultater Lederskab Indsatser Medarbejdere Kunder Resultater Samfund Business Excellence Model Strukturen afspejler dermed også det fokus, vi har på vores primære interessenter både i miljøsammenhæng såvel som i andre sammenhænge. I Business Excellence-modellen sammenkædes indsats og resultater. Læring på baggrund af opnåede resultater er et vigtigt input til beslutningsprocessen for nye strategier. Denne sammenhæng er også gældende i forhold til miljøledelse, hvor opstilling af mål, gennemførelse af handlinger, opfølgning på resultater og evaluering af indsatsen er sat i system med det formål at sikre løbende forbedringer på miljøområdet. Award winner I 26 vandt Grundfos A/S den europæiske virksomhedspris EFQM Award, under EFQM (European Foundation for Quality Management). Ud over hovedprisen vandt Grundfos også to specialpriser for henholdsvis virksomhedens sociale engagement samt udvikling og involvering af medarbejdere. Koncernen vil som minimum leve op til nationale og internationale miljøkrav. Indsatsen herfor skal primært være forebyggende. Midlet i alle produktionsselskaber er certificeret miljøledelse. Inden for økonomisk forsvarlige rammer skal belastningen af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret overalt i virksomheden ved udvikling af nye produkter og processer. Miljøbelastningen i hele produktets levetid skal være vurderet og beskrevet. Hvor det er muligt, skal produkterne konstrueres for genanvendelse og recycling, ligesom det skal sikres, at produkt og emballage kan bortskaffes på forsvarlig vis. Grundfos serviceafdelinger skal kunne modtage, reparere eller anvise bortskaffelseskanaler for udtjente produkter. Grundfos skal tilstræbe den mest rationelle fabrikationsmetode under hensyntagen til miljøet og anvende renere teknologi, hvor det er økonomisk og teknisk muligt. Koncernens indkøb skal baseres på partnerskab, hvor etik og størst mulig hensyn til miljøet indgår som afgørende elementer. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i god og sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Entreprenører, der arbejder på koncernens anlægsområder, er underlagt samme arbejdsmiljømæssige krav, som gælder for vores egne medarbejdere. Her beskrives alene det afsnit i vores personalepolitik, der har direkte reference til arbejdsmiljøet. Overalt skal tilstræbes et arbejdsmiljø, som er attraktiv for nuværende såvel som fremtidige medarbejdere, og som tilskynder dem til at udnytte deres evner samt giver arbejdsglæde og trivsel. Grundfos er sig sit sociale ansvar bevidst og ansætter også medarbejdere på særlige ansættelsesvilkår. Politikken for sundhed og trivsel Medarbejdernes sundhed og trivsel ligger Grundfos på sinde. Derfor tilstræber vi et sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor den enkelte oplever en god balance mellem egne ressourcer og virksomhedens forventninger. Vi vil fremme en kultur, der hjælper medarbejderne til at opbygge de fysiske og psykiske ressourcer, der er nødvendige i en dynamisk virksomhed. Den enkeltes ressourcer påvirkes af den valgte livsstil, og valg af livsstil er den enkeltes ansvar. Men som en ansvarlig arbejdsplads vil Grundfos - blandt andet gennem formidling af viden - støtte medarbejdere i at træffe fornuftige valg om sund levevis. L E D E R S K A B L E D E R S K A B

5 Overordnede miljøsætninger Væsentlige miljøforhold I 26 udløb de fleste af målsætningerne, og status på mål/delmål er vist i kolonnen Resultat 26. Nærmere forklaring til resultaterne kan ses senere i redegørelsen under de enkelte områder. Af skemaet fremgår også de nye målsætninger. L E D E R S K A B For alle målsætningerne gælder det, at de skal opnås ved løbende forbedringer år for år. Der er gjort rede for delmål i de afsnit, som omhandler de enkelte målsætninger. For de miljøforhold, som er indekseret, er udgangsåret for målsætningen altid indekseret som 1. L E D E R S K A B Område Resultat 26* Ny sætning Termin El Reducere det indekserede elforbrug i produktionen med 3 % ift Vand Reducere det indekserede vandforbrug med 2 % ift Spildevand Indholdet af olie/fedt i spildevandet må maksimum være 12 mg/l Kemikalieaffald Reducere den indekserede mængde med 3 % ift Kemikalieforbrug Reducere det indekserede forbrug med 3 % ift Ulykkesfrekvens Reducere ulykkesfrekvens til 12, Ulykkesbetinget fravær Reducere ulykkesbetinget fravær til 1, Ensidigt gentaget arbejde Min. 92 % af medarbejderne skal arbejde ved EGA-grønne arbejdspladser Støj Min. 92 % af arbejdspladserne skal være grønne mht. støj, dvs. <8 db(a) APV-processcore ny APV-processcoren skal være på min. 97 % - målsætningen er baseret på rullende gennemsnit Salg af E-pumper Den totale salgsandel af E-pumper i Grundfos DK A/S skal være min. 43 % * Kollonen viser resultatet for målsætningerne for 26: målsætning er ikke opnået målsætning er opnået ny målsætning eksisterede ikke i 26 Grundfos overvåger løbende direkte og indirekte miljøforhold. For at opnå løbende forbedringer, opstilles målsætninger for de væsentligste miljøforhold. Kriterierne for udpegning af væsentlige miljøforhold er følgende: Risiko for overtrædelse af lovkrav og andre krav Risiko for sikkerhed og sundhed Bæredygtighed vurderet ud fra livscyklusberegninger Væsentlighed - vurderet i forhold til branchen Forbrug af knappe ressourcer Økonomisk belastende miljøforhold Egne krav og politikker De direkte miljøforhold, som er udpeget som de væsentligste, er: Elforbrug Vandforbrug Udledning af stoffer via spildevand Kemikalieaffald Anvendelse af kemiske hjælpestoffer i produktionen Ulykkesfrekvens Ulykkesbetinget fravær Ensidigt gentaget arbejde (EGA) Støj (internt) APV - processcore De indirekte miljøforhold, som er udpeget som de væsentligste, er: El- og materialeforbrug, produkter Miljøforhold hos leverandører Salg af E-pumper (energisparepumper) I 26 er APV-processcore blevet medtaget som et væsentligt miljøforhold. APV-processcoren er et værktøj som Grundfos anvender til opfølgning på arbejdsmiljø. Ud over de væsentligste miljøforhold overvåges en række andre miljøforhold såsom: sundhedsfremme, socialt engagement, psykisk arbejdsmiljø, gravid APV, tunge løft, rumvarme, emissioner til luft, affaldsmængder generelt, støj (eksternt) og forbrug af råvarer. 26 har været et år præget af stor travlhed grundet øget omsætning, udflytninger og til stadighed omflytninger for at mindske gennemløbstiden for vores produkter LEAN. I 26 blev to Grundfos A/S selskaber miljø- og arbejdsmiljøcertificeret. Grundfos sensorproduktion i Farum blev miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 141, OHSAS 181 og bekendtgørelse 923. Selskabet er efterfølgende blevet et selvstændigt selskab under Grundfos New Business. Grundfos brøndproduktion i Årslev blev miljøcertificeret efter ISO Begge er medtaget i denne miljøredegørelse. L E D E R S K A B L E D E R S K A B

6 Antal miljøforbedringsforslag, akkumuleret Grundfos A/S Fordeling af miljøforbedringsforslag Grundfos A/S Beredskab 1 % Transport 2 % Ensidigt gentaget arbejde 2 % El og varme 5 % Vand og spildevand 3 % Affald 5 % Kemikalier 3 % Miljøledelsessystem 1 % Organisation Antal, akk Arbejdsmiljø og sikkerhed 47 % Tilløb til ulykker 31 % L E D E R S K A B L E D E R S K A B Miljøledelsessystemet hos Grundfos er i høj grad baseret på medarbejderinddragelse, hvor miljøafdelingen har den koordinerende rolle. I det daglige arbejde med at opnå løbende forbedringer på miljøområdet, spiller de tværgående arbejdsgrupper en væsentlig rolle. De tværgående arbejdsgrupper består typisk af en repræsentant fra hver af fabrikkerne/områderne og koordineres af miljøafdelingen. Til at drive det daglige arbejde, har repræsentanterne decentralt etableret grupper på flere af fabrikkerne. Eksempler på tværgående arbejdsgrupper på Grundfos: Miljø APV (arbejdsmiljø) Kemi Støj Kontor og arbejdsmiljø Løft Sikkerhed Beredskab Spildevand Medlemmerne af de tværgående arbejdsgrupper indgår desuden som en del af de interne auditteam. På mellemlederniveau er der deslige udpeget en repræsentant fra hver fabrik/område, som er ansvarlig for opfølgningen på fabrikkens miljømålsætninger samt prioritering og igangsætning af miljøforbedringer og korrigerende handlinger. Miljøafdelingen i Grundfos A/S varetog indtil den 1/9 26 også koncernmiljøopgaver. Siden den 1/9 er der oprettet en koncernmiljøafdeling, som nu har ansvaret for dette. Miljøafdelingen i Grundfos A/S vil stadigvæk være den førende inden for koncernen. Fabrik Fabrik DIREKTIONEN CENTRAL SERVICE Miljøafdeling Tværgående Arbejdsgrupper Fabrik Fabrik Fabrik Evaluering, audit og løbende forbedringer Auditering og evaluering af miljøstyringssystemet med faste mellemrum er en af grundpillerne til at fastholde forbedringsprocessen og sikre systemets fortsatte succes. Intern audit Hver fabrik auditeres minimum en gang årligt. Miljøkoordinatorerne i produktionsselskaberne, som også er repræsentanter i Miljø-erfagruppen, er ansvarlige for planlægning og gennemførelse af interne audit i samarbejde med repræsentanter i APV-erfagruppen. Ekstern audit Dansk Standard gennemfører to opfølgnings-audit om året. De eksterne audit er hovedsageligt kilde til forbedringer på systemniveau. Ledelsens evaluering Grundfos A/S øverste ledelse evaluerer miljøledelsessystemet en gang årligt i samarbejde med den centrale miljøafdeling. Udover at evaluere miljøledelsessystemet i det forgangne år har ledelsens evaluering også til formål at udpege fremtidens indsatsområder. Nye målsætninger opstilles, behov for ændrede strategier diskuteres og retningslinjerne for miljøarbejdet i det kommende år fastsættes. Medarbejderinvolvering Den høje grad af medarbejderinddragelse kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag, som stilles af medarbejderne. Miljøforbedringsforslagene bliver opsamlet i en forbedringsforslagsdatabase, som sikrer opfølgning af disse samt giver mulighed for tværgående læring. I 26 er der for første gang siden 2 sket et lille fald i antallet af miljøforbedringsforslag i forhold til det foregående år. Trods dette er der i år 26 alene stillet 2844 forslag. Miljøforslagene dækker miljøområdet bredt, og i lagkagediagrammet er vist, hvordan forslagene emnemæssigt fordeler sig for 26. Tilløb til ulykker udgør 31 % af de samlede miljøforbedringsforslag i 26. Siden Grundfos i 22 begyndte at registrere tilløb til ulykker er antallet steget løbende med 72 % i alt. Den øgede registrering gør, at vi bliver bedre og bedre til at opdage farlige situationer, som potentielt kan udvikle sig til ulykker. Samtidig med at ulykkerne reduceres, afspejler den også medarbejdernes engagement og medansvar. 1 L E D E R S K A B L E D E R S K A B 1 1

7 Antal skader i 26 fordelt på art af skade, Grundfos A/S 4 Ulykkesfrekvens, Grundfos A/S 4 Ulykkesbetinget fravær, Grundfos A/S 3 3 Arbejdsmiljø Art af skade Sårskade Øjenskade Forstuvning/forvridning Knoglebrud Varmskade Mistet legemsdel Bløddelsskade Tandskade Andet ,7 18,2 18,2 18, 13,4 17, 15,6 12, Ulykkesfrekvens 27 12, , 2,3 1,66 1,11 1,42 2, 2, 1, 1, Ulykkesbetinget fravær M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E I det følgende beskrives mål, indsats og resultater inden for reduktion af antal arbejdsulykker, kemikalieforbrug, ensidigt gentaget arbejde, støj og om reduktion af tunge løft. Alle arbejdspladser er registreret i en database udviklet til APV (arbejdspladsvurdering). Via dette værktøj sikrer Grundfos, at virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer og sikrer en løbende og systematisk løsning af problemer. APVdatabasen giver samtidig et overblik over arbejdsmiljøet på Grundfos helt ned på afdelingsniveau. APV-databasen indeholder Psykisk arbejdsmiljø, Gravid APV, Støj, EGA vurderinger og APV-processcore. Arbejdspladserne er inden for hvert enkelt område klassificeret som røde, gule eller grønne, hvor grøn er den bedste klassificering. I 27 arbejdes der på at få sygefraværet samt reduktion af tunge løft inkluderet i APV-databasen. Arbejdsulykker Når der tales om at forhindre arbejdsulykker, er nøgleordene en proaktiv indsats. Følgende eksempler viser den proaktive indsats, der ydes på Grundfos: Systematiske sikkerhedsrunderinger Fokus på tunge løft, enkeltløft såvel som akkumuleret løftemængde over en arbejdsdag Konsekvent opfølgning på arbejdsulykker, årsagsanalyse korrigerende handling termin ansvarlig Instruktion af nye såvel som overflyttede medarbejdere Fokus på brugen af de rigtige værnemidler Fokus på brugen af hjælpeværktøjer Fokus på tilløb til ulykker, individuelle målsætning i de enkelte fabrikker Fokus på brugen af forbedringsforslag Fokus på alternative job Kampagner De senere års store fokus på arbejdsulykker har medført en meget tilfredsstillende udvikling. Antallet af arbejdsulykker med fravær er faldet fra 149 i 21 til 77 i 26. Dog har der i 26 været et stigende antal arbejdsulykker i forhold til har været et år med markant øget omsætning, hvilket har medført en hel del nye medarbejdere, samtidig med at enkelte fabrikker har været hårdt ramt af fratrædelser og sygdom på lederniveau. Disse to faktorer har begge været medvirkende til en stigning i antallet af ulykker, da informationen til nye medarbejdere derfor ikke har været på det ønskede niveau. Som et nyt tiltag er vi ved at indføre træningsceller. Formålet er, at nye medarbejdere skal lære de grundlæggende ting omkring sikkerhed, miljø, kvalitet m.m. En af vores fabrikker har allerede indført en træningscelle med stor succes. sætningen for ulykkesfrekvensen (ulykker pr. 1 million arbejdstimer) var at reducere ulykkesfrekvensen til 12, inden udgangen af 26. Status pr. 31/12 26 er en ulykkesfrekvens på 15,6 og målsætningen er ikke nået. På baggrund af resultatet i 26 har man valgt at forlænge målsætningen til udgangen af 27. Den nye målsætning for ulykkesfrekvensen er at reducere ulykkesfrekvensen til 12, inden udgangen af 27. sætningen for det ulykkesbetingede fravær (fraværstimer pr. 1. arbejdstimer) var at reducere fraværet til 1, inden udgangen af 26. Status pr. 31/12 26 er et ulykkesbetinget fravær på 1,42, og målsætningen er ikke nået. Den nye målsætning for ulykkesbetinget fravær er at reducere ulykkesbetinget fravær til 1, inden udgangen af 27. Eksempel på et godt resultat i 26: 841 dage, præcis så lang tid har SQ-fabrikken undgået arbejdsulykker med efterfølgende sygefravær til følge. Det flotte resultat skyldes, at der i fabrikken igennem de sidste 3 år er blevet arbejdet meget systematisk med sikkerhed. På interne møder har man blandt andet prioriteret sikkerheds spørgsmål, især med fokus på forbedringsforslag omkring sikkerhed og et meget seriøst arbejde med hensyn til Housekeeping (5S). Begivenheden er løbende blevet fejret for alle medarbejdere med deltagelse af Grundfos administrerende direktør Lars Aagaard. 1 2 M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E 1 3

8 Fordeling af kemikalier, Grundfos A/S Kemikalieforbrug, Grundfos A/S Opdeling af kemikalieforbrug, Grundfos A/S Andet 25 % Affedtningsmiddel 7 % Elektronik 1 % Bearbejdningsvæske 19 % Slipmiddel 15 % Hydraulikolie 11 % Vandbehandling 5 % Kemikalie 6 % Rengøring 3 % Vangeolie 2 % for røde kemikalier Specialprodukt 6 % M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E Kemikalier Af hensyn til det eksterne og interne miljø er det væsentligt til stadighed at fokusere på de kemiske hjælpestoffer som anvendes i produktionen. Kemiske hjælpestoffer omfatter blandt andet olier, sæber, syrer, baser, maling med mere. Der fokuseres både på mængden af kemikalier og på antal, opdelt efter kemikaliets farlighed. Antal kemikalier Grundfos har igennem mange år arbejdet på at reducere antallet af anvendte råvarer og hjælpestoffer i produktionen. For at sætte fokus på de mest miljø- og sundhedsskadelige stoffer opdeles samtlige kemikalier i kategorierne: rød, gul og grøn, hvor kemikalier i kategorien rød er de mest skadelige. Vurderingen bliver foretaget på baggrund af de europæiske regler for klassificering af kemiske stoffer og produkter. Nye produkter, der vil blive vurderet til at høre i kategorien rød, vil ikke kunne indføres på virksomheden, med mindre det teknologisk ikke er muligt at finde et alternativ. For de eksisterende produkter vil der blive udarbejdet handlingsplaner for substitution eller begrænsning af forbrug. sætningen er at reducere antal røde produktionskemikalier til 53 stk. inden 31/ Status pr. 31/12 26 er 55 stk. og målsætningen er ikke nået. I november 26 havde man et leverandørskifte af forbehandlingskemikalierne i Grundfos store kateforeseanlæg. I den forbindelse blev der indført tre nye hjælpestoffer, hvoraf de to var kategoriseret som røde. Trods det øgede antal er forbruget reduceret med 35 % i 26. På baggrund af Kommissionens Direktiv 26/8/EF af 23. januar 26 forventes der i 27 en større stigning af antal røde kemikalier. I den forbindelse har Grundfos valgt ikke at opsætte en ny målsætning for 27. Der vil fortsat være fokus på de røde kemikalier, og de vil blive forsøgt substitueret som hidtil. Ændringerne i 27 vil skabe grundlag for fastlæggelse af ny målsætning i 28. Kemikalieforbrug Nogle af indsatsområderne for at opnå en reduktion af kemikalieforbruget er øget fokus på udvalgte kemikalier og opfølgning af hydraulikolieforbrug på udstyrsniveau. Dette for hurtigt at kunne gribe ind ved lækager/overforbrug. sætningen for det indekserede kemikalieforbrug er at opnå en reduktion på 5 % i forhold til 25 inden 31/ Status for 26 er en reduktion på 18 % og målsætningen er nået. Den store reduktion af kemikalieforbrug i forhold til 25 er ikke kun opnået på grund af de mange tiltag, der bliver gjort rundt omkring i fabrikkerne, men også på grund af tidligere forkerte data. Der er i forbindelse med denne Miljøredegørelse opdaget fejl med hensyn til udtrækning af data. Dataene kan kun rettes tilbage til 1/1 26 og ikke 25, som er udgangspunktet for målsætningen. Den nye målsætning er at reducere det indekserede kemikaliforbrug med 3 % i forhold til 26 inden 31/ Opdeling af kemikalieforbruget efter kemikaliets anvendelse giver et godt overblik over, hvor de største potentialer for besparelser ligger. Som det ses på diagrammerne, er det især forbruget af bearbejdningsvæske, hydraulikolie og slipmiddel, der bidrager til det samlede forbrug. Den tværgående kemi-arbejdsgruppe fortsætter den målrettede indsats ved at fastholde fokus ved konkrete målsætninger om reduktion i de enkelte fabrikker, holdningsbearbejdning, uddannelse og fokus på økonomi. Det totale kemikalieforbrug for Grundfos A/S på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. Eksempel på reduktion af kemikalieforbrug i RF-fabrikken i 26: RF-fabrikken har et centralanlæg med 4 maskiner tilkoblet, hvoraf 23 er med spåntransportører. Ved projektets start har maskinerne med båndtransportører et spild på 12 % af det samlede forbrug. Ved at gennemgå tidsindstillinger og andre ting, blev der ved bare ét udstyr fundet en besparelse på 25 % i forbrug. Forbruget på maskinerne overvåges nu løbende ved registrering. Der er efterfølgende også opnået stor besparelse ved at indkøre ny type olie med microteknologi. Alt i alt løber besparelsen op på minimum 15 %. 1 4 M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E 1 5

9 EGA 26 Grundfos A/S Røde arbejdspladser 4 % Gule arbejdspladser 5 % Grønne arbejdspladser 91 % M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E Ensidigt gentaget arbejde (EGA) Metoden til kortlægning af ensidigt gentaget arbejde (EGA) indeholder også en vurdering af ensidigt belastende arbejde (EBA). En fuldstændig kortlægning af disse to danner fundamentet for en målrettet indsats med at nedbringe antallet af belastende arbejdspladser. sætning for EGA er, at minimum 9 % af arbejdspladserne skal være grønne inden udgangen af 26. sætningen er nået med 91 % grønne arbejdspladser på baggrund af 3797 arbejdspladser. Den nye målsætning for EGA er, at minimum 92 % af arbejdspladserne skal være grønne inden udgangen af 27. For at øge antallet af grønne arbejdspladser arbejdes der fortsat med at øge effektiviteten af jobrotation og øge automatisering af manuelle processer til eliminering af EGA. Kortlægningen af EGA visualiseres i de enkelte afdelinger på layout med røde, gule eller grønne arbejdspladser. Hvis en arbejdsplads er klassificeret som grøn under forudsætning af jobrotation, skal dette fremgå af layoutet, så det er tydeligt for alle medarbejderne i afdelingen. Eksempel på ergonomiopgave i RF-fabrikken i 26: I to afdelinger i RF-fabrikken har man besluttet, at alle medarbejdere skal læres op i at køre med alle udstyr i hver deres afdeling. Selv om oplæringen af medarbejderne tager længere tid end før, er der overvejende positive ting ved tiltaget, så som: minimere/fjerne ensidig gentaget arbejde (EGA) bygge et beredskab op på nøgleudstyr alle kan hjælpe hinanden ved fravær (kursus, flex-tid, sygdom) er der altid en anden, der kan træde til en mere afvekslende hverdag for medarbejderne Tunge løft Et af de arbejdsmiljøområder Grundfos har fokus på, er tunge løft, enkeltløft såvel som samlet løftemængde over en hel arbejdsdag. Formålet med at arbejde med løft er at: reducere mængden af sikkerheds- og sundhedsskadelige eksponeringer, som følge af tunge løft reducere risikoen for udvikling af arbejdsbetingede lidelser og akutte skader, som følge af tunge løft Der er ikke nogen overordnet målsætning for at reducere tunge løft. Alligevel har stort set alle fabrikkerne selv individuelle målsætninger for dette og indgår samtidig i en tværgående gruppe, som sikrer løbende forbedringer inden for området. Tunge løft vil i 27 løbende blive inkluderet i APV-databasen. Eksempel på et løfteprojekt i RF-fabrikken i 26: For at fjerne røde APV-opgaver forårsaget af tunge løft, blev der i januar 26 opstartet et projekt for at fjerne/reducere disse fra et lagerområde. Ønsket med projektet var en fremtidig maksimum løftegrænse på 11 kg. Ved projektets start var der omkring 2 stålkasser, som hver især vejede 7 kg uden emner. Ved udgangen af 26 er alle stålkasser væk og emnerne sendes nu i stedet for enten i papkasser eller i paller. Ud over at fjerne tunge løft er der kommet andre positive ting ud af projektet, hvor nogle nævnes nedenfor: Ved at fjerne omladning fra stålkasse til andet for at tilpasse kundeønsker, er emnernes kvalitet forbedret Når kasserne gøres så lette, at de kan håndteres manuelt, skal der ikke investeres i kranudstyr Ved fjernelse af omladning er effektiviteten øget Ovenstående er et godt eksempel på dilemmaer, som nogle gange opstår mellem forskellige miljøforhold. Ved at pakke i papkasser eller paller øger man miljøbelastningen materialemæssigt, i modsætning til arbejdsmiljøet, som forbedres væsentligt, samtidig med at man sparer udgifter til - og på længere sigt strømforbrug til kranudstyr. 1 6 M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E 1 7

10 Støj 26 Grundfos A/S 2,4 % 7,4 % 9,2 % < 8 db(a) 8-85 db(a) > 85 db (A) APV-processcore M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E Støj Alle produktionsområder er kortlagt med hensyn til intern støj og kontrolleres løbende ved ændringer af fabrikslayout eller ændring af produktionsudstyr. I kortlægningen klassificeres de enkelte produktionsområder efter, om de er grønne (<8 db), gule (8-85 db) eller røde (>85 db). Ved indkøb af nye maskiner og tekniske hjælpemidler har Grundfos et krav om, at støjniveauet skal være under 8dB(A). Desuden må der ved installation af nye maskiner m.m. ikke ske en stigning af støjniveauet i området. sætningen for støj er, at minimum 9 % af arbejdspladserne skal være grønne (<8 db) inden udgangen af 26. Da status pr. 31/12 26 er 9 %, er målsætningen nået. Der er i 26 sket en stigning i antallet af grønne arbejdspladser på 3 % i forhold til 25. Dette skyldes blandt andet: Ekstra fokus på at alle maskiner og udstyr er rigtig registreret. Det har vist sig, at flere udstyr har været registreret flere gange Mange forskellige støjreducerende aktiviteter i de støjbelastende områder rundt omkring i fabrikkerne Kursus i luftafblæsning og brugen af luftpistoler I forbindelse med layoutændringer er maskiner blevet flyttet under hensynstagen til reduktion af støj Der vil fortsat blive arbejdet med løbende iværksættelse af handlingsplaner for at øge antallet af grønne arbejdspladser. Den nye målsætning for støj er, at minimum 92 % af arbejdspladserne skal være grønne (<8 db) inden udgangen af 27. Eksempel på et støjprojekt i CR-fabrikken i 26: I 25 blev der investeret i en skovlpresse, som ved indkøb blev oplyst at have et støjniveau på under 8 db(a). Efter installering blev støjniveauet målt til 83 db(a), hvilket er over Grundfos grænseværdi, som er på 8 db(a). Da udstyr ved fremstilling bliver målt uden baggrundsstøj og uden værktøjer er det et velkendt problem, at man, ved at sætte det ind i en produktion, vil få en højere værdi, alt afhængigt af den produktion man sætter udstyret ind i. For at løse problemet, blev der i 26 bygget et støjhus omkring maskinen, som efterfølgende har fået målt støjværdien til 75 db(a). Der er i CR-fabrikken lavet mange tiltag for at reducere støj. Fabrikken har alene i 26 haft en stigning på godt 4 % i antallet af grønne arbejdspladser i forhold til 25. Det er her især gule arbejdspladser, der er blevet klassificeret som grønne istedet. APV-processcore er et værktøj, Grundfos anvender til opfølgning på arbejdsmiljø. APV-processcoren viser antal kortlagte arbejdspladser sammenholdt med igangværende opgaver og overholdelse af terminer. Opgaverne omfatter både EGA, Gravid APV, psykisk arbejdsmiljø og støj. Udviklingen i APV systemet kan hermed følges helt ned på fabriksniveau. I 27 er APV-processcore taget med som et væsentligt miljøforhold, da det er den, der tager pulsen rundt i fabrikkerne. sætningen er at opnå en APV-processcore på minimum 97 % inden 31/ sætningen er baseret på rullende gennemsnit. Sundhedsfremme For Grundfos handler sundhedsfremme om at skabe gode arbejdsvilkår og give medarbejderne viden til at træffe sunde valg, der skaber balance mellem arbejdsliv og privatliv. Sundhedsfremmebegrebet er en del af den helhed, der skal være med til at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø. Grundfos har en sundhedspolitik gældende for hele koncernen, som fungerer som retningsgiver for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Koncernpolitikken bygger på Grundfos formulerede menneskesyn, der blandt andet slår fast, at ethvert menneske er ansvarlig for sit eget liv men også det fællesskab og de samarbejdsrelationer, som han/hun indgår i. Status på indsatsområder for 26: Gennemførelse af sundhedskampagner inden for tunge løft og sund hud Gennemførelse af 4 rygskolehold Gennemførelse af rygestop-kurser Gennemførelse af 1 slankehold I 26 har der været afholdt 2 slankehold, altså 1 mere end planlagt. Af sundhedskampagner er der, i form af et spørgeskema, gennemført et pilotprojekt for at undersøge omfanget af hudproblemer. Hvordan resultatet skal udbredes er endnu ikke fastlagt. På grund af den nye rygepolitik som trådte i kraft d. 1/1 26 har medarbejderne igen i 26 kunnet vælge mellem to typer afvænning, laser akupunktur og rygestopkursus. Rygestopkurset er internt og foregår via gruppesamtaler, hvor medarbejderne støtter hinanden i deres forsøg på at holde op med at ryge. Igen i 26 har der været mange medarbejdere, der har taget i mod tilbuddene. I 27 bliver 1 8 M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E 1 9

11 Samlet oversigt over fraværsmeldte gravide, Grundfos A/S 2 8 Fraværstimer Fraværsmeldte Antal fraværstimer Antal fraværsmeldte gravide M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E rygepolitikken strammet yderligere på Grundfos, da der fra 1/4 27 bliver totalt rygeforbud inde i fabrikkerne. Der vil i 27 derfor stadigvæk være tilbud til medarbejderne om rygeafvænning. Ud over ovenstående indsatsområder, kan medarbejderne få lavet en Personlig sundhedsprofil. Formålet med sundhedsprofilen er gennem samtale at få afklaret den enkelte medarbejders motivation til at arbejde med egen sundhed og medvirke til, at der sættes konkrete og realistiske mål. Derudover giver sundhedsprofilen virksomheden mulighed for at iværksætte tiltag i henhold til medarbejdernes ønsker. Indsatsområder for 27: Gennemføre sundhedskampagner Gennemføre 4 rygskolehold Gennemføre rygestop-kurser Gennemføre 1 slankehold Gravid APV Er man gravid og ansat på Grundfos, er der overblik over hvilke arbejdspladser, der er egnede og ikke-egnede for den gravide. Arbejdspladserne er klassificeret efter rød, gul og grøn, hvor grøn er den bedste klassificering. Der er til stadighed tiltag i gang for at forbedre de gravides arbejdsmiljø. Grundfos har desuden fremstillet en folder, der fortæller om de væsentlige faktorer på den gravides arbejdsplads. I forbindelse med kortlægningen af APV, indgår en vurdering af arbejdspladsen med hensyn til egnetheden som gravid arbejdsplads. Status på Gravid APV bliver løbende overvåget af miljøafdelingen. Status pr. 31/12 26 er 46 % grønne, 28 % gule og 26 % røde på baggrund af 3797 arbejdspladser. Ved fravær i forbindelse med graviditet kontaktes de gravide personligt for at høre, om fraværsmeldingen skyldes arbejdsmiljøet. I 26 er der i forhold til 25 sket et fald i antallet af fraværsmeldte gravide, dog er gennemsnitsfraværet steget en smule, hvilket giver anledning til at fastholde fokus også i 27. Psykisk arbejdsmiljø Når mennesker trives i deres dagligdag, giver det et overskud af energi, som kan bruges til noget positivt. Menneskers liv er dynamiske. Deres dagligdag og privatliv udvikler sig hele tiden, og dette gør mennesker til en levende ressource. For at skabe rammerne for god trivsel på Grundfos er der for sikkerhedsorganisationen lavet et uddannelsesprogram i håndtering af psykisk arbejdsmiljø og gennemført helbredssamtaler med medarbejdere med højt sygefravær. I det daglige foregår der aktiviteter såsom udviklingssamtaler, strategisk kompetenceudvikling m.m., som også medvirker til at skabe rammerne for en god trivsel. Til at skabe synlighed og fælles forståelse for, hvilke muligheder man som medarbejder/kollega, hvis man observerer symptomer på dårlig trivsel, bruges et procesdiagram. I forbindelse med kortlægningen af APV, indgår en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø bliver opdelt på henholdsvis grønne, gule eller røde arbejdspladser. De grønne arbejdspladser er, når det psykiske arbejdsmiljø er vurderet og diskuteret i afdelingen. Gule arbejdspladser er, når der er opgaver i gang og de røde arbejdspladser er, når arbejdspladsen endnu ikke er vurderet. I 26 blev der afholdt 3 fyraftensarrangementer omkring mobning. Status på psykisk arbejdsmiljø bliver løbende overvåget af miljøafdelingen. Status pr. 31/12 26 er 81 % grønne, 19 % gule og % der endnu ikke er vurderet. Dette er på baggrund af 3955 medarbejdere. I 27 er det planlagt at gennemføre en motivationsmåling for alle medarbejdere i hele Grundfos-koncernen. Spørgeskemaet indeholder blandt andet spørgsmål inden for tilfredshed og motivation, engagement og fremtid samt faglig og personlig udvikling. 2 M E D A R B E J D E R E M E D A R B E J D E R E 2 1

12 Produkternes miljøforhold K U N D E R K U N D E R Livscyklus-analyser af en pumpe viser, at langt den største del af miljøbelastningen for en pumpe udgøres af energiforbruget i brugsfasen. En livscyklus for en Grundfos-pumpe kan inddeles i faserne: Produktudvikling Bortskaffelse Brug Produktion Salg Transport Udvikling af energibesparende pumper Pumpeanlæg medvirker til at øge verdens samlede energiforbrug. Det er derfor ikke uden grund, at Grundfos går forrest i bestræbelserne på at reducere energiforbruget. Ved at udvikle og introducere nye og energioptimerede produkter på markedet, lever Grundfos op til virksomhedens værdier Be-Think-Innovate. I indsatsen for at reducere energiforbruget, er Grundfos gået forrest ved at udvikle og introducere nye og energioptimerede produkter på markedet. Gennem Energy Project kampagnen har Grundfos kommunikeret om energirigtige pumpeløsninger, og i samarbejde med den europæiske pumpebranche er energimærkning af cirkulationspumper blevet introduceret. Energimærkningen gør det nemt for forbrugeren at vælge den mest energirigtige pumpeløsning på lige fod med valg af køleskabe, vaskemaskiner m.v. Med denne kampagne kan Grundfos positivt bidrage til målsætningerne i Kyotoaftalen om at reducere verdens samlede energiforbrug. Ved udvikling af nye produkter har Grundfos sat mål for reduktion af energi- og materialeforbrug. Uddybelse af disse samt beskrivelse af resultat for 26, kan læses i Bæredygtighedsrapporten, som er gældende for hele koncernen. Bæredygtighedsrapporten 26 udkommer i maj 27. Bæredygtighedsrapporten samt mere information om Grundfos energimærkede produkter kan findes på Salg af energibesparende pumper Det er ikke kun udviklingsfasen, der er væsentlig for udbredelsen af de energibesparende pumper. Salgsfasen er også vigtig, da det er her, kunden skal overbevises om, at den energibesparende model er det rigtige valg, selv om den ved indkøbet er lidt dyrere. sætningen for det danske salgsselskab Grundfos DK A/S var at øge salgsandelen af E-pumper (energibesparende pumper) med 1 procentpoint i løbet af 26 i forhold til 25. Status på målsætningen er, at Grundfos DK A/S i 26 øgede salgsandelen af E-pumper med 11,4 procentpoint i forhold til 25, og målsætningen for 26 er dermed nået. Ligesom i 25 er denne fortsat meget positive udvikling blandt andet et resultat af Grundfos aktive indsats og involvering i pumpesparekampagnerne, som blev gennemført af Elsparefonden og Dansk Energi Net fra Der er lavet en ny og ambitiøs aftale med Elsparefonden fra om salg af A-mærkede pumper. Derudover bidrager Grundfos DK A/S egne pumpeskole-kurser, hvor over 8 kunder tilmeldte sig i 26. Den nye målsætning for 27 er baseret på et andet beregningsgrundlag end hidtil, og vil derfor ikke være direkte sammenlignelig. Det danske salgsselskab anvender fra og med 27 koncernens overordnede opgørelsesmetode, som omfatter flere pumpetyper, bl.a. store og små centrifugalpumper. Desuden har det danske salgsselskab valgt at medregne de A-mærkede cirkulationspumper i den totale salgsandel af E-pumper. sætningen for 27 for den totale salgsandel af E-pumper i Grundfos DK A/S er 43 % - og dermed fortsat ambitiøs. 2 2 K U N D E R K U N D E R 2 3

13 Indkøb og partnerskab Råvarer Et voksende område i miljøstyringssystemet er at identificere interessenternes forventninger og krav til Grundfos samt identificere interessenternes indflydelse på Grundfos miljøforhold. Interessenterne er for Grundfos primært kunder, myndigheder, naboer/det omgivende samfund og leverandører. Leverandørerne er identificeret som den af de nævnte interessent-grupper, der har størst indflydelse på Grundfos miljøforhold. Derfor er indkøb og partnerskab med leverandører udpeget som et væsentligt indirekte miljøforhold. Miljøledelse er integreret i indkøbsfunktionens daglige arbejde og i samarbejdet med leverandørerne. Indkøbene kan inddeles i tre hovedkategorier: Råmaterialer (rustfrit stål, kobbertråd, plast, gummi, maling osv.) Hjælpematerialer + tilbehør Maskiner og udstyr Ved investering i maskiner og udstyr anvendes en miljøinvesteringsrapport for at sikre, at nye maskiner og udstyr belaster miljø og arbejdsmiljø så lidt som muligt. Det er indkøbsfunktionens ansvar, i samarbejde med kvalitetsfunktionen, at udvalgte potentielle leverandører sandsynliggør deres evne til at opfylde specificerede miljøkrav. Leverandørerne bliver screenet ud fra et pointsystem med eventuelt besøg, alt afhængigt af de givne point. Det er Grundfos vurdering og erfaring, at vi i størst mulig grad kan samarbejde proaktivt med leverandørerne omkring forbedringer på miljø- og arbejdsmiljøområdet, hvis vi har få leverandører, som vi til gengæld har et omfattende partnerskab med. Forudsætningen for et godt partnerskab er blandt andet, at begge parter spiller med åbne kort samt afsætter tid og ressourcer til at opnå kendskab til hinandens processer. Et eksempel på tæt samarbejde er samarbejdet med Grundfos kemikalieleverandører. Leverandørerne har ikke betænkeligheder ved at udlevere fortroligt materiale om produkternes sammensætning - oplysninger der for vores miljøfunktion er vigtige i vurderingen af produkternes miljømæssige belastning. Samarbejdet har bevirket, at Grundfos også er med på råd inden nye produkter udvikles til vores produktion. Materialerne, som anvendes til fremstilling af pumperne, udgør en miljøpåvirkning i form af træk på naturens ressourcer. Materialerne indkøbes enten som råvarer eller som halvfabrikata, hvor råvarer defineres som materialer indkøbt til videre forarbejdning hos Grundfos. I denne rapport samt i tidligere EMAS rapporter har vi opgjort mængden af råvarer, mens mængden af halvfabrikata ikke er medregnet. Undtagelse fra dette er antallet af print, som er medtaget for at synliggøre aktiviteten i vores elektronikproduktion. Materialer indkøbt som halvfabrikata er vanskelige at opgøre i rene materialer, idet nogle halvfabrikata typisk er sammensat af mange forskellige materialer. Halvfabrikata udgør imidlertid en stadigt stigende del af de indkøbte materialer. For at synliggøre dette har vi udarbejdet en opgørelse som et estimat for, hvor stor en andel henholdsvis råvarer og halvfabrikata udgør. Da halvfabrikata således udgør 43 % af materialerne, vil det blive overvejet, hvordan disse fremover i højere grad kan deles op i nogle overordnede materialegrupper. Da Grundfos i 25 overgik til et nyt edb-system, erfarede man, at der, med hensyn til klassifikation af råvare og råvarevægte, var fejl i systemet. Der arbejdes intensivt og kontinuerligt i produktdatagruppen med at rydde op i klassifikationen, som har høj prioritering. Med hensyn til Opgørelse af råvarer og halvfabrikata Enhed Færdigvarer ton Affald ton Materialeindkøb i alt ton Råvarer, total ton Råvare, andel % 6 råvarevægte, blev der i 26 nedsat en projektgruppe, som fik til opgave at rydde op i vægtangivelserne og fremadrettet sikre kvaliteten af disse data. Alle aktuelle leverandører er efterfølgende blevet anmodet om at oplyse vægte for deres råvarer. På tidspunktet for udarbejdelsen af denne miljøredegørelse er opdateringen endnu ikke afsluttet. Fremover vil vægtene på alle nye råvarer blive registreret i systemet. Miljøredegørelsen for de tidligere år baserede sig på indkøbte råvarer. Med det formål at skabe en mere sigende miljøredegørelse, har man udviklet et rapporteringsværktøj, der viser forbruget af råvarer. Således vil miljøredegørelsen for 26 og de kommende år basere sig på forbrug, og dette betyder, at dataene i denne redegørelse ikke er sammenlignelige med tidligere miljøredegørelser. Anlægsområderne Brøndby og Farum bidrager ikke til opgørelsen, da de ikke gør brug af råvarer men halvfabrikata

14 Eksternt miljø Råvareopgørelse til Enhed Bjerringbro Aalestrup Langå Årslev Total 26 Rustfrit stål kg Stål kg Støbejern/støbegods kg Kobber kg Aluminium kg Termoplast kg Rågummi kg Maling/vandbaseret kg Papemballage kg Træemballage kg Titan kg Epoxy kg Grundfos motorvæske kg Print stk Forbrug af ressourcer i form af el, vand og varme var noget af det første, der kom på Grundfos miljødagsorden, og der er siden 1995/1996 opnået gode resultater. Tendensen til udviklingen i forbruget er dog stagnerende, hvilket er udtryk for, at der er nået et niveau, hvor yderligere reduktioner er vanskelige eller ikke er økonomisk bæredygtige. For at fastholde en stadig reduktion af forbruget af el, vand og varme arbejder Grundfos med implementering af et system, som giver mulighed for online-visning af data i fabrikkerne. Systemet er primært testet på el i vores testcenter med stor succes. Det har dog vist sig vanskeligt at få implementeret målere til vand, trykluft og gas i edbsystemet, hvorfor projektet er blevet forsinket i forhold til oprindeligt planlagt. Systemet skal på sigt supplere det eksisterende CTS-anlæg. For alle tre typer forbrug har det stor betydning, at der tages højde for ressourceforbrug ved indkøb af nyt produktionsudstyr. Grundfos har en procedure til at sikre dette i form af en miljøkontrolrapport, som skal udfyldes ved hver nyinvestering af udstyr. El Det indekserede elforbrug er reduceret med i alt 3 % siden udgangsåret 1995/96, dog har udviklingen de seneste 3 år været stagnerende. sætningen for det indekserede elforbrug er at opnå en reduktion på 2 % i forhold til 25 inden 31/ Da status for 26 er en stigning på 1 %, er målsætningen ikke nået. Hovedårsagen til dette er den store udvidelse af vores testcenter i Bjerringbro hvis forbruget på testcentret var ligesom i 25, ville målsætningen være nået med et indeks på 97 %. For bedre at kunne synliggøre de elbesparende tiltag der laves i produktionen er det fra 27 valgt at dele elforbruget op i elforbrug til test og elforbrug til produktion. Elforbruget til test udgør ca. 1 % af det samlede elforbrug. Den nye målsætning for det indekserede elforbrug er at reducere elforbruget brugt til produktion med minimum 3 % i forhold til 26 inden 31/

15 Elforbrug, Grundfos A/S Vandforbrug, Grundfos A/S * * Den nye målsætning er baseret på elforbrug i produktionen. Grundfos har i samarbejde med Energi Midt igennem de seneste 3 år kortlagt elforbruget på udvalgte fabrikker. Dette for at finde frem til hvor stort det reelle potentiale for yderligere reduktion er samt udpege konkrete tiltag. Resultaterne er løbende blevet vurderet og sammenfattes i 27. Vi har dog i 26 skiftet strategi omkring store kortlægninger og forsøger i højere grad med fokus på enkeltprojektet, for derved at følge tiltagene helt til dørs. En af de ting man vil arbejde med i 27 og fremover, er tomgangsforbruget på det enkelte udstyr. Det absolutte elforbrug for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. Eksempel på el besparende foranstaltninger i CR-fabrikken i 26: Elforbruget på to sammenlignelige presser, den ene med motor på oliebad og den anden med motor på tøropstilling, blev målt over ca. 1 uge, hvorefter det gennemsnitlige effektoptag blev beregnet. Beregningen viste, at man, ved at skifte fra oliebad til tøropstillet, ville få en gennemsnitlig besparelse på 13 kw pr. driftstime. Ved en estimeret driftstid på 7.5 timer om året giver det en besparelse på 97.5 kwh/år/presse. Vand Det indekserede vandforbrug er reduceret med 51 % siden udgangsåret 1995/96. Den store reduktion er opnået gennem både små og store tiltag lige fra vandbesparende toiletter og vandhaner til større tiltag som genbrug og optimering af vandforbruget i produktionsprocesser. Grundfos har i 26 reduceret det indekserede vandforbrug med 5 % i forhold til 25. En af årsagerne til det reducerende vandforbrug i 26 er vedvarende fokus på området. Vandbrugende udstyr påsættes et vandur med efterfølgende fast aflæsning. Alle fabrikker opsamler med faste intervaller selv deres forbrugsdata, hvorved der er mulighed for at reagere hurtigere ved utætheder, overforbrug m.m. En anden af årsagerne er øget omsætning uden øget forbrug - for eksempel bedre udnyttelse af vaskere og teststande. sætningen for det indekserede vandforbrug er at opnå en reduktion på 2 % i forhold til 25 inden 31/ Da status for 26 er en reduktion på 5 % er målsætningen nået. Den nye målsætning for det indekserede vandforbrug er at opnå en reduktion på 2 % i forhold til 26 inden 31/ For at reducere vandbruget yderligere, arbejder Grundfos løbende med procesoptimeringer. Det absolutte vandforbrug for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. Eksempel på vandbesparende tiltag i CR-fabrikken i 26: Der er ved renovering af gamle toiletrum installeret toiletter med lavskyl. Dette har ikke før været muligt på grund af de eksisterende rør, da de kræver en vis mængde vand for ikke at tilstoppe. Ved at udskifte rør og toiletter har man opnået en besparelse i fabrikken på omkring 25 % af sanitærvandet, som af det samlede årlige vandforbrug på ca. 8. m 3 udgør 48 %. Varme Forbruget af rumvarme er korrigeret i forhold til antallet af graddage samt det opvarmede areal. Ud over rumvarme anvendes også procesvarme i form af naturgas. Grundfos har valgt at prioritere medarbejdernes velbefindende, selv om det giver et øget varmeforbrug. Der har i 26 været et øget graddagekorrigeret forbrug i forhold til 25. Dette tilskrives hovedsageligt en generel øgning af temperatur samt løbende forbedring af udsugningsanlæg. Der er ingen overordnet målsætning for rumvarme, men den overvåges løbende af Miljøafdelingen. For at reducere varmeforbruget vil der fortsat være fokus på at reducere unødvendigt varmeforbrug i ferier og weekender. Varmeforbruget styres centralt via et CTS-anlæg. Det totale rumvarme- og procesvarmeforbrug for Grundfos A/S, samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. Fabrikken har i alt 6 presser, som alle nu er ombygget fra motorer på oliebad til tøropstillet

16 Fordeling af emissioner, Grundfos A/S Støv i øvrigt 5 % Metalstøv % Uorganiske syrer 1 % SOx + NOx 1 % Særligt miljøskadelige stoffer % Støjkrav Dag / db Aften / db Nat / db Centerområde Olietåger 46 % Boligområde Organiske opløsningsmidler 47 % Blandet boligog erhvervsområde Emissioner Emissionerne til luften er kortlagt for at kunne vurdere den samlede miljøbelastning og for at identificere kritiske processer. Emissioner til luft sker gennem mere end 475 afkast, der er jævnt fordelt på tagene i de tre anlægsområder Bjerringbro, Aalestrup og Langå. Til hvert afkast er tilkoblet procesudstyr som under drift bidrager med en række miljøbelastende stoffer. Der gennemføres løbende ændringer på eksisterende procesudstyr og bygningsinstallationer, som relaterer til renere teknologi. Alle filtre i procesudsugningerne renses eller udskiftes efter en fast plan. Forbruget af hjælpestoffer reduceres overalt i virksomheden, og miljøskadelige stoffer substitueres så vidt muligt af mindre belastende stoffer. Alt sammen forhold der reducerer luftemissionernes miljøbelastning. Alle hovedtyper af processer, der anvendes på Grundfos, er vurderet og kvantitativt beskrevet i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning. Stofferne, der udledes til luften via afkastene, kan inddeles i hovedgrupperne: Organiske opløsningsmidler Metalstøv Uorganisk syre Olie-aerosoler Støv i øvrigt Særligt miljøskadelige stoffer Under kortlægningen er det beregnet, hvor meget af hver stofgruppe der udledes pr. driftstime for hver enkelt type procesudstyr. Via oplysninger om antallet af driftstimer kan den totale udledte stofmængde beregnes. Diagrammet viser den totale emission for Grundfos A/S fordelt på hovedgrupperne. Den totale mængde emission for Grundfos A/S samt mængde og fordeling af emissioner efter hovedgrupper på de seks anlægsområder i 26 kan ses i Miljøregnskabet. Eksempel på reduktion af olietåger i TR-fabrikken i 26 For at reducere emission af mineralske olie-aerosoler i vores aluminiumsstøberi er det tidligere brugte animalske slipmiddel substitueret med et syntetisk slipmiddel. Ud over den miljømæssige forbedring har vi fået et produkt, der virker bedre rent støbeteknisk samtidig med, at der hentes en årlig besparelse på indkøb af slipmiddel. Støj- og lugtforhold Der er i 26 ikke konstateret overskridelser af de eksterne støjkrav på de seks anlægsområder. Der har ikke været eksterne klager, men dog enkelte henvendelser vedrørende støj fra testcenteret, hvilket er igang med at blive undersøgt. I forbindelse med den nye biologiske rensningsmetode af vores spildevand, har vi haft interne lugtgener. I den forbindelse er der i 26 lavet flere tiltag. Spildevand Grundfos har arbejdet med at reducere mængden af spildevand og mængden af forurenende stoffer i spildevandet gennem flere år. Det er i dag derfor kun omkring 28 % af det totale vandforbrug, der bliver til processpildevand. Spildevandet kommer fra mange forskellige processer, hvoraf de væsentligste er vaskeprocesser til affedtning af metalemner, test af pumper i teststande og nedkøling af aluminiumsemner efter trykstøbning. Anlægsområderne i Langå, Bjerringbro og Farum har egne spildevandsanlæg, mens spildevandet fra Aalestrup transporteres til Bjerringbro for behandling. I 26 har Grundfos søgt om tilladelse til udledning af spildevand fra vores teststande i Aalestrup til det lokale rensningsanlæg. Dette for at minimere mængden af vand som sendes til rensning og for at undgå transporten af spildevand mellem Aalestrup og Bjerringbro. I 26 er der foretaget væsentlige investeringer i et moderne rensningsanlæg i Bjerringbro, som skal medvirke til at mindske miljøbelastningen samt reducere omkostningerne ved håndtering af spildevandet. Anlægget giver mulighed for at adskille fri olie, slam og spildevand ved separation i 3 15 m 3 tanke. Herefter er der mulighed for en kemisk forbehandling og fjernelse af slam i et flotationsanlæg inden spildevandet ledes til biologisk rensning. Inden det rensede spildevand udledes, kan det ledes gennem et efterbehandlingsanlæg med mulighed for tilsætning af kemi og mikrobobler. Indkøringen og test af det samlede system er påbegyndt i december 26. De foreløbige resultater peger på, at alene muligheden for at styre den mekaniske separation samt at løfte og fjerne slammet i flotationsanlægget, giver væsentligt bedre spildevand og dermed rigtigt gode betingelser for den biologiske rensning. Samtidig med at driftsbetingelserne omkring spildevandsrensning er blevet væsentligt forbedret, har Grundfos i 26 investeret i faciliteter til egenkontrol af spildevandet. Dette er sket i en erkendelse af, at der er behov for at kende kritiske parametre relativt hurtigt for at kunne optimere processen. inger i relation til myndighederne foretages fortsat af akkrediteret laboratorium. Udledning af processpildevand fra spildevandsanlægget i Bjerringbro har båret præg af en meget stor ombygning, som har haft væsentlig indflydelse på kvaliteten af spildevandet. Selvom betingelserne ikke har været optimale, er det lykkedes at levere spildevand af en kvalitet, som det kommunale rensningsanlæg har kunnet håndtere. Der har i 26 været enkelte overskridelser af udledningskravene i Bjerringbro og Langå, som myndighederne er orienteret om

17 Fordeling af affald, Grundfos A/S Kemikalieaffald, Grundfos A/S 15 Kemikalieaffald 7 % Pap 4 % Elektronikskrot 1 % Plastemballage % 1 Brændbart 9 % 5 Deponi 1 % Madaffald % Skrot 77 % Papir 1 % Flamingochips % I 26 startes en tværgående arbejdsgruppe vedrørende minimering af olie og fedt i det spildevand, som ledes til renseanlægget fra fabrikkerne. I arbejdsgruppen vil der blive fokuseret på at minimere mængderne af olie og fedt ved kilden. Det forventes, at resultatet, ud over en økonomisk gevinst, også giver en miljømæssige forbedring i form af en bedre rensning. sætningen om at reducere udledningen af olie og fedt i spildevandet til 12 mg/l inden udgangen af 26 er ikke nået. Det er forventningen, at det nye rensningsanlæg kan sikre dette inden udgangen af 27. Spildevandsmængder og udledninger for Grundfos A/S og de seks anlægsområder i 26 kan ses i Miljøregnskabet. Affald I 26 er 84 % af den samlede affaldsmængde blevet genanvendt, og de resterende 16 % består af flydende og fast affald som fx. kemikalieaffald, brændbart affald, osv. Eksempler på genanvendelse: Skrot genbruges og udgør 91 % af den samlede mængde affald til genbrug Pap genbruges til fremstilling af bølgepap, og udgør 4 % af den samlede mængde affald til genbrug Papir bliver genbrugt til fremstilling af toiletpapir, lommetørklæder, karton, papir, æggebakker m.m. Opsugningsmaterialer og handsker omfattet af genbrugsordning er ikke med i ovenstående beregning. Kludene m.m. bliver efter brug opsamlet og sendt til et vaskeri, for derefter at blive genbrugt på Grundfos Affaldet, undtagen kemikalieaffald, fordeles ikke på anlægsområder, da dette ikke umiddelbart er praktisk muligt. Kemikalieaffald Kemikalieaffaldet består hovedsageligt af olieholdigt fast affald, slam, maleaffald, filtre og flydende kemikalieaffald. Kemikalieaffaldet finsorteres i de enkelte afdelinger og fyldes i tønder forsynet med afdelingsnummer og affaldstype. Affaldet samles centralt en gang ugentligt og afsendes samtidig med, at mængderne registreres i en affaldsdatabase. Kemikalieaffald udgør 7 % af den samlede mængde affald. Der er i 26 afsendt 661 tons kemikalieaffald, hvilket er en reduktion på 12 % i forhold til 25. sætningen for kemikalieaffald er at reducere det indekserede kemikalieaffald med 15 % inden 31/12 26 i forhold til 25. Status på målsætningen pr. 31/12 26 er en reduktion på 21 % og målsætningen er nået. hvorimod det i 26 kun udgør 6 %. Reduktionen af slammængden skyldes flere ting: Slibeslam, som før var en del af affaldsfraktionen olie/ fedt, er nu skilt ud som en selvstændig affaldsfraktion Ændret metode til rensning af spildevand hvilket bevirker, at slammet nu kan bortskaffes som en anden affaldsfraktion end olie/fedt Ovenstående tiltag har i 26 alene givet en besparelse på 24. kr. Den nye målsætning er at reducere det indekserede kemikaliaffald med 3 % inden 31/ Den totale mængde kemikalieaffald for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. Grundfos har klare og ensartede retningslinjer for affaldshåndteringen med henblik på minimering af miljøpåvirkningerne. Der gøres en stor indsats for at sortere affaldet rigtigt, hvilket er afgørende for mulighederne for genbrug. Affaldet genbruges, brændes eller deponeres eksternt. Grundfos laver løbende undersøgelser af affald for at øge genbrugsdelen. Den store reduktion skyldes i høj grad at slammængden olie/fedt fra rensningen af spildevand i forhold til 25 er reduceret med 89 %. I 25 udgjorde slammængden olie/fedt 45 % af den samlede mængde kemikalieaffald,

18 Antal medarbejdere ansat på særlige vilkår, Grundfos 14 A/S Fastholdelse 1 % af langtidssyge, Grundfos A/S 12 8 % 1 6 % % 4 2 % 2 Socialt engagement Antal ansatte på særlige vilkår % Fastholdt på Grundfos 27 Uanset hvor Grundfos er i verden, gør vi vores yderste for at agere i overensstemmelse med vores værdigrundlag, der er fælles for hele koncernen. Dermed tilstræber vi at udvise ansvarlighed og arbejde for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed både i forhold til det globale samfund og de lokalsamfund, hvor vores produktionsselskaber er placeret sådan skriver vi i Bæredygtighedsrapporten 25. Bæredygtighedsrapporten i 25 er den første Grundfos har lavet og den for 26 udkommer i maj 27. Bæredygtighedsrapporterne findes på com. I dette regnskab findes målsætninger og langt mere detaljerede oplysninger. Dataene, der er medtaget i denne redegørelse, er kun et lille uddrag. Medarbejdere ansat på særlige vilkår Grundfos har en lang tradition for at udvise ansvarlighed over for mennesker, som ikke kan varetage et arbejde på normale vilkår. Medarbejdere ansat på særlige vilkår er medarbejdere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan klare et normalt fuldtidsjob samt udviklingshæmmede. Medarbejderne er fordelt bredt i hele organisationen i det omfang, hvor job og vilkår tillader det. sætningen for produktionsmedarbejdere ansat på særlige vilkår er, at de som minimum skal udgøre 3 % af den samlede medarbejderstab. Ved udgangen af 26 havde Grundfos 112 medarbejdere ansat på særlige vilkår i de danske selskaber, hvilket svarer til 3 % på baggrund af 375 medarbejdere. Opfølgning på langtidssyge medarbejdere Grundfos laver systematisk opfølgning på langtidsfravær på medarbejdere, der er syge. Indtil medio 26 var langtidsfravær klassificeret som fravær på mere end 35 kalenderdage, hvorefter det er ændret til fravær med mere end 14 kalenderdage. Opfølgningen på langtidsfraværet er en succes. Indsatsen medfører, at medarbejderne enten genoptager deres arbejde eller bliver ansat under særlige vilkår. sætningen for fastholdelse af langtidssyge på Grundfos er, at mindst 65 % skal i arbejde igen. I 26 opnåede Grundfos at få 73 % af de langtidssyge i arbejde igen på Grundfos, på baggrund af 386 afsluttede sager, og målsætningen er nået. Afklaring af udsatte grupper Grundfos har stor erfaring med integration af udsatte grupper, da der i flere år er integreret mange forskellige mennesker, enten til ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Integrationsprojekter på Grundfos: særligt erhvervsuddannelsesforløb kontanthjælpsmodtagere omsorgssvigtede unge unge med en potentiel kriminel løbebane flygtninge og indvandrere Integrationsforløbene starter med et afklaringsforløb i et basisværksted. Afhængigt af medarbejderens kompetencer fortsættes et jobtræningsforløb med sigte på ansættelse i ordinær produktion. sætningen for Grundfos A/S med hensyn til afklaring af udsatte grupper er at gennemføre mere end 45 afklaringer om året. I 26 gennemførte 84 personer afklaringsforløbet,og målsætningen er nået. Grundfos integrerer flygtninge og indvandrere til ordinær produktion, hvor en del af integreringen er danskundervisning. Grundfos har i samarbejde med sprogskolen i Viborg fået danskundervisning på virksomheden med egen sproglærer. Flygtninge og indvandrere med relevante uddannelser, der er målrettet funktionærstillinger på Grundfos, integreres igennem individuelle forløb

19 El, vand og varme, millioner kr. Ulykkesbetinget fravær, kr. 8, 1.6 6, 1.2 4, 8 2, 4 Økonomiske resultater ,6 4,7 3,9 5,2 24 6,2 25 7,7 26 8, Ø K O N O M I Ø K O N O M I Vores indsats for en bæredygtig udvikling har indflydelse på de økonomiske forhold både internt hos Grundfos og i lokalsamfundet. I det følgende forsøger vi at sætte tal på, hvilken betydning vores indsats på miljø- og arbejdsmiljøområdet har for Grundfos økonomi. Det er de grundlæggende holdninger og værdier, der driver Grundfos indsats for at opnå forbedringer på miljøområdet, men det økonomiske incitament er også til stede. Ved at reducere miljøbelastningerne kan man opnå store økonomiske besparelser. Der er flere grunde til at opgøre det økonomiske overslag på besparelserne. Det økonomiske overslag har værdi i forhold til de overordnede beslutningsprocesser, og er samtidig en stor motivationsfaktor for medarbejderne. Det er mere motiverende at stille forbedringsforslag, når det er synligt at det betaler sig økonomisk. Det kan være svært at sætte nøjagtige økonomiske tal på både miljøindsatsen og de opnåede resultater. De økonomiske tal, der præsenteres, skal derfor betragtes som overslagsberegninger. Vi har valgt at synliggøre de økonomiske fordele ved miljøledelse ud fra spørgsmålet: Hvad ville vores merudgift til forbrug have været, hvis forbruget i forhold til omsætningen havde været det samme som det år, hvorfra vi sammenligner data. Priserne, der anvendes til beregningerne for alle årene, er priser for år 26. Resultaterne ses på graferne på næste side. Reduktion af ressourceforbrug i form af el, vand og varme er nogle af de indsatsområder på miljøområdet, som Grundfos har haft fokus på i flest år. Den samlede udgift for el, vand og varme, ville have været ca. 8,1 millioner kr. højere i 26, hvis forbruget i forhold til omsætningen havde været det samme som i De senere års store fokus på arbejdsulykker har også sat sine tydelige spor. Udgiften for ulykkesbetinget fravær ville have været ca. 1, millioner kr. højere i 26, hvis ulykkesbetinget fravær i forhold til omsætningen havde været det samme som i Ø K O N O M I Ø K O N O M I 3 7

20 Grundfos A/S Poul Due Jensens Vej Bjerringbro Anlægsområde Bjerringbro Hovedkontoret for Grundfos A/S er beliggende i Bjerringbro. Derudover omfatter anlægsområdet udviklingscenter (BDC), teknologicenter (TC), 8 produktionsfabrikker, administrationen for det danske slagsselskab (GDK) og serviceafdeling (GDK). Anlægsområdet Bjerringbro beskæftiger sig med følgende: Forskning og udvikling af fremtidens pumpesystemer Trykstøbning af aluminiumsdele Sprøjtestøbning af plastdele Produktion af pumpedele, elmotorer og elektroniske styreenheder Montage af pumper Salg og service af pumper Elforbrug sætningen for det indekserede elforbrug er at opnå en reduktion på 2 % i forhold til 25 inden 31/ Da status for 26 er en stigning på 2 %, er målsætningen ikke nået. Hovedårsagen til dette er den store udvidelse af vores testcenter i Bjerringbro hvis forbruget på testcentret var ligesom i 25, ville målsætningen være nået med et indeks på 97 %. I 26 har 5 % af de fabrikker, der hører under anlægsområdet Bjerringbro, og som har haft målsætning for reduktion af elforbrug, opnået deres mål. For bedre at kunne synliggøre de elbesparende tiltag der laves i produktionen er det fra 27 valgt at dele elforbruget op i elforbrug til test og elforbrug til produktion. Elforbruget til test udgør ca. 1 % af det samlede elforbrug. Den nye målsætning for det indekserede elforbrug er at reducere elforbruget brugt til produktion med minimum 3 % i forhold til 26 inden 31/ Fremover vil man i højere grad end tidligere have mere fokus på enkeltprojektet, for derved at følge tiltagene til yderligere reduktion helt til dørs. En af de ting man vil arbejde med i 27 og fremover, er tomgangsforbruget på det enkelte udstyr. Det absolutte elforbrug kan ses i Miljøregnskabet. Vandforbrug sætningen for det indekserede vandforbrug er at opnå en reduktion på 2 % i forhold til 25 inden 31/ Status for 26 er en reduktion på 5 %, og målsætningen er nået. En af årsagerne til det reducerende vandforbrug i 26 er vedvarende fokus på området. Vandbrugende udstyr påsættes et vandur med efterfølgende fast aflæsning. Alle fabrikker opsamler med faste intervaller selv deres forbrugsdata, hvorved der er mulighed for at reagere hurtigere ved utætheder, overforbrug m.m. En anden af årsagerne er øget omsætning uden øget forbrug - for eksempel bedre udnyttelse af vaskere og teststande. I 26 har 7 % af de fabrikker, der hører under anlægsområdet Bjerringbro, og som har haft målsætning for reduktion af vandforbrug, opnået deres mål. Den nye målsætning for det indekserede vandforbrug er at opnå en reduktion på 3 % i forhold til 26 inden 31/ Det absolutte vandforbrug kan ses i Miljøregnskabet. Kemikalieforbrug sætningen for det indekserede kemikalieforbrug er at opnå en reduktion på 5 % i forhold til 25 inden 31/ Status for 26 er en reduktion på 2 %, og målsætningen er nået. Den store reduktion af kemikalieforbrug i forhold til 25 er ikke kun opnået på grund af de mange tiltag, der bliver gjort rundt omkring i fabrikkerne, men også på grund af tidligere forkerte data. Der er i forbindelse med denne Miljøredegørelse opdaget fejl med hensyn til udtrækning af data. Dataene kan kun rettes tilbage til 1/1 26 og ikke 25 som er udgangspunktet for målsætningen. Der kan derfor ikke konkluderes nærmere ud fra resultaterne. I 26 har 67 % af de fabrikker, der hører under anlægsområdet Bjerringbro, og som har haft målsætning for reduktion af kemikalieforbrug, opnået deres mål. Den nye målsætning er at reducere det indekserede kemikaliforbrug med 3 % i forhold til 26 inden 31/ Nogle af indsatsområderne for at opnå en reduktion af kemikalieforbrug er øget fokus på udvalgte kemikalier og opfølgning af hydraulikolieforbrug på udstyrsniveau. Dette for hurtigt at kunne gribe ind ved lækager/overforbrug. Kemikalieforbruget kan ses i Miljøregnskabet. Kemikalieaffald sætningen for kemikalieaffald er at reducere det indekserede kemikalieaffald med 15 % inden 31/12 26 i forhold til 25. Status på målsætningen pr. 31/12 26 er en reduktion på 22 %, og målsætningen er nået. Den store reduktion skyldes i høj grad, at slammængden olie/fedt fra rensningen af spildevand i forhold til 25 er reduceret med 89 %. I 25 udgjorde slammængden olie/fedt 45 % af den samlede mængde kemikalieaffald, hvorimod det i 26 kun udgør 5 %. Reduktionen af slammængden skyldes hovedsageligt den nye metode til rensning af spildevand. I 26 har 75 % af de fabrikker, der hører under anlægsområdet Bjerringbro, og som har haft målsætning for reduktion af kemikalieaffald, opnået deres mål. Den nye målsætning er at reducere det indekserede kemikaliaffald med 3 % inden 31/ Mængden af kemikalieaffald kan ses i Miljøregnskabet. Andre målsætninger sætninger for anlægsområde Bjerringbro følger de overordnede målsætninger for Grundfos A/S. Opfølgning på de målsætninger, som ikke er nævnt ovenfor, kan ses tidligere i miljøredegørelsen under Grundfos A/S. Nedenstående tabel viser hvor mange % af de fabrikker, der hører under anlægsområdet Bjerringbro, der har opnået deres målsætninger. Miljøforhold % APV-processcore 73 Støj % grønne arbejdspladser 4 EGA % grønne arbejdspladser 57 Ulykkesfrekvens 18 Ulykkesbetinget fravær 4 Oprettelse af tilløb til ulykker 57 Tabel: Opnåelse af miljømålsætning i