AMVAB Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Transkript

1 MUUSMANN A/S Research & Consulting COWI A/S AMVAB Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2005

2 Indholdsfortegnelse FORORD RESUMÉ INDLEDNING BAGGRUND FOR MÅLINGEN MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDERS OMRÅDE AMVAB-METODEN Hovedprincipper i metoden Afgrænsning af målingen Centrale begreber ORGANISERING AF MÅLINGEN LÆSEVEJLEDNING MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDERS LOVGIVNING OMFANGET AF LOVGIVNINGEN PÅ RESSORTOMRÅDET METODISKE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDERS LOVGIVNING DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDERS OMRÅDE SAMLEDE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDERS OMRÅDE De samlede administrative omkostninger Udviklingen i ministeriets samlede administrative omkostninger (nulpunktsmåling) De mest byrdefulde regler på samfundsniveau De mest byrdefulde regler på virksomhedsniveau ABC-fordeling på både samfunds- og virksomhedsniveau Irritationsbyrder og forslag til regelforenkling Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ DEPARTEMENTETS OMRÅDE Samlet oversigt over de administrative omkostninger Beskrivelse af lovgivningen på departementets område Udvikling i de administrative omkostninger Afgrænsning til anden lovgivning DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ FØDEVARESTYRELSENS OMRÅDE Samlet oversigt over de administrative omkostninger Gennemgang af de væsentligste regler på Fødevarestyrelsens område Udvikling i de administrative omkostninger Afgrænsning til anden lovgivning DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ FORBRUGERSTYRELSENS OMRÅDE

3 Samlet oversigt over de administrative omkostninger på samfundsniveau Gennemgang af de væsentligste regler på Forbrugerstyrelsens område Udviklingen i de Forbrugerstyrelsens administrative omkostninger Afgrænsning til anden lovgivning VURDERING AF MÅLINGENS RESULTATER GRUNDLAGET FOR STANDARDISERINGEN OG POPULATIONERNE ÆNDRINGER I OMKOSTNINGSPARAMETRE OPDATERING AF MÅLINGEN ENGLISH SUMMARY - STANDARD COST MODEL MEASUREMENT OF THE MINISTRY OF FAMILY AND CONSUMER AFFAIRS...72 BILAG...80 BILAG A BILAG B AMVAB-METODEN TRIN FOR TRIN...80 OVERSIGT OVER LOVE OG BEKENDTGØRELSER, DER INDGÅR I MÅLINGEN...85 BILAG C NULPUNKTSMÅLING OG OVERSIGT OVER LOVE OG BEKENDTGØRELSER, DER INDGÅR I MÅLINGEN BILAG D INTERVIEWGUIDE BILAG E BILAG F SAMLET OVERSIGT OVER DE ÅRLIGE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER108 TOP-50 OVER MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDERS MEST BYRDEFULDE INFORMATIONSFORPLIGTELSER

4 Forord Det er regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. inden Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005, side 69 Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden fra oktober 2004 til oktober 2005 er gennemført af de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Rapporten redegør dels for de samlede administrative omkostninger ved lovgivningen, dels for hvad det er for nogle love og bekendtgørelser, der er de administrativt set mest omkostningstunge på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område. Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges til at uddrage resultater til videre analyser. Begge dele vil være tilgængelig via AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at gennemføre administrative lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres er nærmere beskrevet på som desuden indeholder en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde. Betina Hagerup Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 4

5 1. Resumé På vegne af Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har MUUSMANN Research & Consulting A/S og COWI A/S gennemført en måling af erhvervslivets administrative omkostninger ved den erhvervsrettede regulering på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område. Undersøgelsen er gennemført med deltagelse af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Lovansvarlige og koordinatorer i ministeriet har således igennem hele måleperioden ydet en stor indsats med at kvalitetssikre kortlægningen af lovgivningen, tilvejebragt data om populationer samt assisteret med opklarende information generelt. Hovedresultaterne Overordnet set viser målingen af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders erhvervsrettede lovgivning, at: De samlede administrative omkostninger er opgjort til mio. kr. pr. 31. december De administrative omkostninger ved Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders lovgivning er steget med omkring 3% i perioden fra november 2001 og frem til 31. december Stigningen skyldes primært ændringer indenfor Fødevarestyrelsens område, herunder især ændringer i de administrative omkostninger for bekendtgørelse nr af 15. november 2004 om mærkning m.v. af fødevarer samt bekendtgørelse nr. 733 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder. Godt 57% af de administrative omkostninger stammer fra regulering på Fødevarestyrelsens område, 41% vedrør regulering på Forbrugerstyrelsens område, mens under 1% stammer fra regulering der ligger indenfor ministeriets departement. 36% af de administrative omkostninger kan henføres til lovgivning, der er helt bundet op på EU-regulering (såkaldt A-regulering). 15% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, hvor formålet med reguleringen er fastlagt gennem EU-regulering, men hvor de konkrete administrative krav er formuleret fra dansk side (såkaldt B-regulering). Endelig stammer 49% af de administrative omkostninger fra oplysningskrav, som har en rent national oprindelse (såkaldt C-regulering). De 10 bekendtgørelser, der medfører de største administrative omkostninger, tegner sig for 82% af de samlede omkostninger. AMVAB-metoden Kortlægningen og værdifastsættelsen af lovgivningen er gennemført ved hjælp af AM- VAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden indebærer, at der gennemføres en nøje gennemgang af de erhvervsrelevante regler for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådig- 5

6 hed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (fx indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver primært et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Formålet med målingen Formålet med målingen er at tilvejebringe et datagrundlag, der kan assistere ministeriet i det fremtidige regelforenklingsarbejde, således at målsætningen i regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25% i 2010 kan realiseres. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regulering Den erhvervsrettede lovgivning på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område er fordelt på departementet og to styrelser: Forbrugerstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Ministeriet blev oprettet i august 2004, som følge af en ressortomlægning. Fødevarestyrelsen blev således overflyttet fra Fødevareministeriet, Forbrugerstyrelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet og området vedr. barselsorlov fra Beskæftigelsesministeriet. Departementet varetager én erhvervsrettet lov, der indgår i målingen, nemlig lov nr. 761 af 11. september 2002 om dagpenge ved sygdom og fødsel. Loven omhandler refusion ved udbetaling af dagpenge til lønmodtagere/selvstændige erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption eller til forældre fra samme gruppe med alvorligt syge børn under 14 år. Forbrugerstyrelsens opgaver er at fokusere på forbrugernes interesser og at styrke dialogen mellem erhvervsliv og forbrugere. Dette sker såvel gennem lovgivning som gennem information. Forbrugerstyrelsen administrerer således en række forbrugerlove, tester produkter (hvad angår kvalitet, priser m.m.) og tjenesteydelser og informerer forbrugerne om resultaterne. Fødevarestyrelsens opgave er i væsentligt omfang at føre kontrol med fødevarer samt gennemføre tilsyn med de veterinære forhold i virksomhederne. Styrelsen er organiseret i tre afdelinger: Fødevareafdelingen, Veterinærafdelingen og Administrationsafdelingen. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af 10 fødevareregioner, hvor størstedelen af Fødevarestyrelsens ansatte arbejder. Det er besluttet, at antallet af egentlige fødevareregioner fra 1. januar 2006 reduceres til tre, mens der fortsat vil være kontrolafdelinger fordelt 10 steder i landet. Tilsammen har ministeriet ansvaret for 11 love og 205 bekendtgørelser, der medfører administrative omkostninger for erhvervslivet. Disse regler indeholder i alt 677 informationsforpligtelser med dertilhørende oplysningskrav. 6

7 Overordnet set er reguleringen på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område kendetegnet ved at regulere fødevaresektoren både indenfor detailhandelen, engrosvirksomheder samt producenter indenfor fremstilling (mejerier, slagterier og øvrige fødevareproducenter). Enhver butik, der tilbereder og sælger fødevarer (fx restauranter, iskiosker, servicestationer m.v.) reguleres af Fødevarestyrelsens lovgivning. Forbrugerstyrelsens lovgivning vedrørende pris og mærkning omfatter oplysningskrav, der berør et stort antal virksomheder indenfor både service og fremstilling. Samlet set har ministeriet en central rolle i forhold til reguleringen af erhvervslivet i Danmark i almindelighed og af fødevaresektoren i særdeleshed. De administrative omkostninger på samfundsniveau De årlige administrative omkostninger ved Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders lovgivning er opgjort til mio. kroner. De administrative omkostninger ved ministeriets lovgivning er siden november 2001 steget med 6% 1, jf. nedenstående tabel: Tabel 1: De samlede administrative omkostninger ved Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders lovgivning, herunder udviklingen i omkostningerne Udvikling i administrative omkostninger ABC- fordeling (pct.) Administrative omkostninger i nov (mio. kr.) Administrative omkostninger ved basismålingen (mio. kr.) Netto effekt (mio. kr.) Udvikling (pct.) A EU-direktiv A EU-forordning A Øvrig B EU-direktiv B EU-forordning B Øvrig C National Departementet ,0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 100% Forbrugerstyrelsen ,3% 27% 0% 0% 0% 0% 0% 73% Fødevarestyrelsen ,9% 31% 14% 0% 17% 9% 0% 30% Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i alt ,9% 28% 8% 0% 9% 5% 0% 49% Note: * For en nærmere gennemgang af ABC begreberne henvises til afsnit Af de samlede administrative omkostninger tegner Fødevarestyrelsen sig for godt 57%, Forbrugerstyrelsen for 41%, mens departementet tegner sig for under 1% af de administrative omkostninger. Oplysningskrav under Fødevarestyrelsen er således de administrativt set mest omkostningstunge på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område. 1 Stigningen er sket indenfor den lovgivning, som i dag ligger indenfor ministeriets ressortområde, men som tidligere har ligget under Fødevareministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. 7

8 Udviklingen i virksomhedernes administrative omkostninger Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, så er de administrative omkostninger ved ministeriets lovgivning steget med 201 mio. kr. i perioden fra november 2001 og frem til december 2004, hvilket svarer til en stigning i de administrative omkostninger på omkring 3%. Stigningen skyldes bl.a., at de administrative omkostninger ved bekendtgørelse nr af 15. november 2004 om mærkning m.v. af fødevarer er steget med 127 mio. kr. Det skyldes bl.a. at der er kommet nye mærkningskrav til i forhold til æg- og mælkeprodukter. Endvidere kan nævnes bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, hvor de administrative omkostninger er steget med 32 mio. kr., idet både besætningsejeren og slagteriet har fået nye pligter i forbindelse med indberetninger til det Centrale Husdyr Register (CHR) af flytning af svin. De 10 mest byrdefulde regler Generelt gælder det for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område, at det er relativt få bekendtgørelser, der bidrager til størstedelen af de samlede administrative omkostninger på samfundsniveau. De 10 love/bekendtgørelser, der medfører de største administrative omkostninger, tegner sig således for 82% af de samlede omkostninger, jf. nedenstående tabel: Tabel 2: De mest byrdefulde love på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område (samfundsniveau) Lov/bekendtgørelse Styrelse Samlede administrative omkostninger Samfundsniveau (mio. kr.) Andel af samlede omk. (pct.) Lov nr. 209 af 28. marts 2000 om mærkning og skiltning med pris m.v. Forbrugerstyrelsen % Bekendtgørelse nr. 198 af 25. marts 2004 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Fødevarestyrelsen % Bekendtgørelse nr af 15. november 2004 om mærkning m.v. af fødevarer Fødevarestyrelsen % Bekendtgørelse 1335 af 15. december 2004 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer Fødevarestyrelsen 602 8% Bekendtgørelse nr. 18 af 17. januar 2001 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød Fødevarestyrelsen 468 6% Bekendtgørelse nr. 733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder Fødevarestyrelsen 325 5% Bekendtgørelse nr. 308 af 3. maj 2000 om registrering af husdyrbrug i CHR Fødevarestyrelsen 319 4% Bekendtgørelse nr. 780 af 21. november 1990 om fakturering af vej-, jord-, kloak- og betonarbejde, murer-, tømrer- og bygningssnedkerarbejde, elektrikerarbejde samt blikkenslager- og VVS-arbejde Forbrugerstyrelsen 315 4% 8

9 Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr Fødevarestyrelsen 263 4% Bekendtgørelse nr. 199 af 25. marts 2004 om autorisation m.v. (autorisationsbekendtgørelsen) Fødevarestyrelsen 144 2% Top-ti i alt % Det er særligt én lov, nemlig Lov nr. 209 af 28. marts 2000 om mærkning og skiltning med pris m.v. (Prismærkningsloven) indenfor Forbrugerstyrelsens område, der medfører administrative omkostninger for virksomhederne. Loven medfører årligt administrative omkostninger på samfundsniveau for mio. kroner, svarende til 28% af ministeriets samlede administrative omkostninger årligt. Når prismærkningsloven på samfundsniveau har store administrative omkostninger skyldes det først og fremmest en stor population af virksomheder, i alt ca virksomheder er berørt af lovens oplysningskrav. Prismærkningsloven omhandler regler for, hvorledes der skal prismærkes og skiltes ved salg af varer (eksempelvis pris, rabatter, kreditomkostninger mm.). I forbindelse med interviewene har virksomhederne da også generelt tilkendegivet, at de ville prismærke og skilte, også selv om der ikke var lovgivet om det. Virksomhedernes ressourceforbrug til indfrielse af oplysningskravene omfatter informationsindsamling, opstilling af tal, tekstbeskrivelse samt kopiering, distribution, arkivering mv. Den næst mest byrdefulde regel på ministeriets område er Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 198 af 25. marts 2004 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Bekendtgørelsen forpligter primærproducenter og -virksomheder til at beskrive og indsende et egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet skal indeholde sikringsprocedurer, indenfor forskellige områder, og virksomheden skal løbende dokumentere, at egenkontrollen er gennemført. De administrative omkostninger ved bekendtgørelsen beløber sig samlet til 768 mio. kroner årligt. Fødevarestyrelsen administrerer også den tredje mest byrdefulde på ministeriets område, nemlig bekendtgørelse nr af 15. november 2004 om mærkning m.v. af fødevarer. Bekendtgørelsen medfører årligt administrative omkostninger 695 mio. kr. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har under udarbejdelsen af rapporten gjort opmærksom på, at områder som egenkontrol, mærkning af fødevarer efter fødevareloven, sundhedsrådgivningsaftaler og krav til udtagning og undersøgelse af prøver efter ministeriets opfattelse er fagligt begrundede materielle reguleringer af erhvervet og derfor ikke bør omfattes af målsætningen om en 25 pct. reduktion af de administrative byrder. Den før nævnte prismærkningslov er et godt eksempel på en lov, der medfører store administrative omkostninger på samfundsniveau fordi mange virksomheder berøres af den, men som ikke for den enkelte virksomhed hører til blandt de mest omkostningstunge. Blandt de regler der pr virksomhed medfører de største omkostninger, er Bekendtgørelse nr. 155 af 27. februar 1998 om behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer. Den medfører årligt omkostninger for omkring

10 kr. pr berørt virksomhed. Bekendtgørelsen omhandler primært godkendelse af kasser, bakker eller anden emballage til opbevaring af rogn, lever og mælke samt godkendelse og mærkning af rengørings - og desinfektionsmidler. Bekendtgørelse 806 om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land indeholder de næsthøjeste administrative omkostninger på virksomhedsniveau, i alt kroner årligt. De administrative omkostninger forbundet med bekendtgørelsen skyldes hovedsageligt krav om mærkning af beholdere og anden emballage, der anvendes til opbevaring og transport af fiskeaffald. De administrative omkostningers oprindelse ABC-kategoriseringen På Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område viser det sig, at 36% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, der alene har sin oprindelse i internationale regler, herunder EU-regulering (såkaldt A-regulering). For eksempel stammer 39% af omkostningerne ved Lov nr. 209 af 28. marts 2000 om mærkning og skiltning med pris m.v. (der med omkostninger på omkring 2 mia. kr. er den mest omkostningstunge regel på ministeriets område) alene fra international regulering. Ligeledes stammer 95% af de samlede omkostninger på 695 mio. kr. ved reglerne for mærkning af fødevarer (bekendtgørelse 1095) alene fra international regulering. 15% af de administrative omkostninger kan henføres til regler, der bunder i international regulering, men hvor de administrative krav er fastsat fra dansk side (såkaldt B- regulering). Af væsentlige regler på dette område kan fremhæves bekendtgørelse 1335 af 15. december 2004 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, hvor 92% af de samlede omkostninger på 602 mio. kr. stammer fra B-regulering. 49% af de administrative omkostninger kan henføres til regulering, der alene bunder i nationalt fastsatte krav (såkaldt C-regulering). Eksempelvis medfører Bekendtgørelse nr. 198 af 25. marts 2004 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. administrative omkostninger på i alt 768 mio. kr., hvoraf 98% af disse kan henføres til C-regulering. Irritationsbyrder og forslag til regelforenkling I forbindelse med de gennemførte virksomhedsinterviews, er virksomhederne bl.a. blevet spurgt til, om der er områder ved reguleringen, som de finder særligt irriterende at skulle håndtere, eller om de har forslag til, hvordan reglerne i øvrigt kunne forenkles. Disse områder behandles nærmere i selve rapporten, men overordnet kan fremhæves følgende: Virksomhederne opfatter de forskellige former for egenkontrol som meget tidskrævende i forbindelse med det daglige arbejde. Manglende IT-understøttelse af dialog, indberetning, rapportering m.v. mellem virksomheder og myndighederne. Overflødige indberetninger til offentlige myndigheder. Manglende graduering af administrative oplysningskrav: Den lille virksomhed pålægges oplysningskrav, der kun er relevante for de store virksomheder. Langsomme svartider i kommunikationen med myndighederne. Svært tilgængelig skriftlig kommunikation. 10

11 Uforståelige oplysningskrav i bekendtgørelser. Mange bekendtgørelser, der oversættes direkte fra EU-direktiver, er svært tilgængelige. Hyppige, marginale ændringer i lovgivningen medfører et behov for betydelige justeringer i IT-understøttelsen. Ovenstående kan efter virksomhedernes vurdering udmøntes i en række initiativer til regelforenkling: Reduktion i antallet af oplysningskrav indenfor de mange veterinære bekendtgørelser kan ske uden at kvaliteten i virksomhedernes veterinære standard mindskes. Færre oplysningskrav i forbindelse med priser og mærkning. I stedet bliver det en konkurrenceparameter for den enkelte butik, forretning og producent, hvilke oplysninger, der gives til forbrugeren. Fokus på at reducere antallet af oplysningskrav, specielt ved implementering af nationale love indenfor B-reguleringen. Benchmarking af nationale fødevaremyndigheders implementering af B- regulering med udgangspunkt i konkrete love. I særlig grad bør der være fokus på antallet af oplysningskrav i de forskellige nationale myndigheders implementering af EU-direktiverne. 11

12 2. Indledning I denne rapport præsenterer MUUSMANN og COWI resultaterne af en aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder (AMVAB) som følge af den erhvervsrelaterede regulering på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Boks 1: Faktaboks om målingen Metode: Basismålingen omfatter Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders erhvervsrettede lovgivning, som er trådt i kraft senest d. 31. december Nulpunktsmålingen opgør de administrative konsekvenser ved den del af ministeriets lovgivning, der var gældende da den nuværende regering tiltrådte i november Ved at sammenholde nulpunktsmålingen med basismålingen afdækkes udvikling i ministeriets administrative omkostninger siden november Der er gennemført 118 interview med virksomheder (svarende til ca. 300 interviewtimer) der er berørt af ministeriets regler. I forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview har der været taget kontakt til ca. 500 virksomheder. Omkring 95% af basismålingen er opgjort på baggrund af virksomhedsinterview, mens resten er opgjort gennem ekspertskøn. Nulpunktsmålingen er hovedsageligt opgjort gennem ekspertskøn, baseret på den viden, der gennem interviewene er indhentet om virksomhedernes administrative processer. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder, antal ansøgninger mv. tager udgangspunkt i den seneste tilgængelige data, dvs. typiske data fra Organisering af målingen: Målingen er gennemført af MUUSMANN Research & Consulting A/S med deltagelse af COWI A/S. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige-, metodiske- og andre problemstillinger. En række af erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer er løbende blevet orienteret om fremdriften i målingen. Det gælder Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, Dansk Slagterier, Mejeriforeningen, Dansk Handel og Service Dansk Industri og Håndværksrådet. Der er desuden afholdt ét følgegruppemøde, hvor organisationerne har haft lejlighed til at deltage. Tidspunktet for gennemførelsen af målingen: Målingen blev påbegyndt i oktober 2004 og afsluttet ultimo oktober

13 2.1. Baggrund for målingen Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er inden for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i såvel Danmark som i udlandet. Regeringen har derfor i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 vedtaget som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor fra oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder med. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på de forgangne års indsats i ministerierne for at reducere byrderne. Målsætningen om at reducere de administrative byrder med 25 pct. blev senest bragt op igen i forbindelse med Regeringsgrundlaget II fra februar 2005, hvoraf det bl.a. fremgår, at Regeringen ønsker at lette de politisk bestemte omkostninger og mindske virksomhedernes administrative besvær. Ved hjælp af en AMVAB-måling er der muligt at følge op på regeringens målsætning, fordi det er muligt at følge med i udviklingen i de administrative byrder. Samtidig er resultaterne fra AMVAB-målingerne direkte anvendelige i forbindelse med ministeriernes regelforenklingsindsats, idet resultaterne kan bruges til at anvise, hvor der kan regelforenkles, hvis de administrative byrder skal reduceres. Formålet med målingen af virksomhedernes administrative omkostninger ved den erhvervsrelaterede lovgivning inden for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område, har således bl.a. været: At foretage en retvisende og troværdig måling af størrelsen og sammensætningen af de administrative omkostninger ved informationsforpligtelser og oplysningskrav indenfor ministeriets område. At gennemføre effektberegninger af de ændringer og forenklingstiltag, som Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har gennemført i perioden november 2001 til 31. december At afdække om reguleringens administrative omkostninger stammer fra EU/ internationale regler, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser. At indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle lettelser af de administrative byrder. 13

14 2.2. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område På Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område er administrationen af den erhvervsrelevante regulering fordelt på tre enheder: Departementet Fødevarestyrelsen Forbrugerstyrelsen Ministeriet blev oprettet i august 2004, som følge af en ressortomlægning. Fødevarestyrelsen blev således overflyttet fra Fødevareministeriet, Forbrugerstyrelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet og området vedr. barselsorlov fra Beskæftigelsesministeriet. Departementet varetager kun én lov der har administrative konsekvenser for virksomhederne, nemlig lov nr. 761 af 11. september 2002 om dagpenge ved sygdom og fødsel. Fødevarestyrelsens arbejde er organiseret i tre afdelinger: Fødevareafdelingen, Veterinærafdelingen og Administrationsafdelingen. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af 10 fødevareregioner, hvor størstedelen af Fødevarestyrelsens ansatte arbejder. Fødevareregionerne varetager den direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere i regionens område. Fødevareregionerne ledes af en regionschef, og består alle i princippet af en fødevareafdeling, en veterinærafdeling og et sekretariat. I nogle regioner er der desuden et laboratorium. Fødevareregionerne fungerer som lokale videnscentre og varetager den direkte information og rådgivning til forbrugere, husdyrholdere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. Det er besluttet, at antallet af egentlige fødevareregioner fra 1. januar 2006 reduceres til tre, mens der fortsat vil være kontrolafdelinger fordelt 10 steder i landet. Forbrugerstyrelsen arbejder for at beskytte forbrugernes interesser og at styrke dialogen mellem erhvervsdrivende og forbrugere. Det sker gennem lovgivning og information. Forbrugerstyrelsen administrerer en række forbrugerlove, tester produkter (hvad angår kvalitet, priser mm.) og tjenesteydelser og informerer forbrugerne om resultaterne. Forbrugerstyrelsen hjælper borgere med at afklare deres rettigheder, såfremt de ønsker at klage over produkter. Målet for Forbrugerstyrelsen er at være omdrejningspunktet for udviklingen af ny forbrugerpolitik, og førende i Europa inden for forbrugerinformation og forbrugerbeskyttelse. Lovgivningen på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område omfatter virksomheder inden for mange forskellige segmenter, ligesom de krav, virksomhederne pålægges, er forskellige på tværs af styrelserne, der administrerer lovgivningen. Fødevarestyrelsen regulerer de veterinære rammevilkår for alle virksomheder med relation til fødevareområdet, herunder fører styrelsen tilsyn med denne brede gruppe af virksomheder. 14

15 Fødevarestyrelsens regulering omfatter således vidt forskellige segmenter af virksomheder: fra store, administrativt effektive virksomheder, fx mejerier og slagterier, og over til små virksomheder fx slagtere, bagere og iskiosker med et relativt mindre administrativt set up til håndtering af oplysningskravene. Endvidere omfatter virksomheder sammenhængende kæder af butikker, fx indenfor dagligvareområdet, hvor disse kæder har placeret administrative funktioner i centrale enheder. Disse forhold betyder samlet, at det er forskelligartede og komplekse administrative, organisatoriske løsninger i mange forskellige typer af virksomheder, som oplysningskravene håndteres ud fra. Forbrugerstyrelsens regulering er primært repræsenteret gennem Lov nr. 209 af 28. marts 2000 om mærkning og skiltning med pris m.v., der ligeledes retter sig mod mange forskellige brancher indenfor service og fremstilling. Samme forhold gør sig gældende for Departementets håndtering af oplysningskrav vedrørende virksomhedernes refusion af udbetaling af dagpenge ved graviditet, barsel og adoption m.v. På den måde kommer ministeriet både i bredden gennem sin erhvervsrettede lovgivning, samt i høj grad i dybden inden for fødevareområdet AMVAB-metoden Hovedprincipper i metoden AMVAB-metoden 2 tager udgangspunkt i en gennemgang af de relevante love og bekendtgørelser med henblik på at identificere de områder, hvor virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse benævnes i metoden informationsforpligtelser. Eksempelvis kan en informationsforpligtelse være en anmeldelse af en bestemt hændelse eller en ansøgning om udførelse af en aktivitet. Hver informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som virksomhederne skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. Disse benævnes oplysningskrav. Oplysningskrav er de oplysninger, der eksempelvis kræves i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhederne en række administrative aktiviteter, som dels kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og eventuelle specifikke anskaffelser, dels kræver et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. 2 For en udførlig gennemgang af metoden henvises til AMVAB-manualen, der kan findes på 15

16 Figuren nedenfor illustrerer et eksempel på relationen mellem informationsforpligtelser og oplysningskrav: Lovbekendtgørelse nr. 761: Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Informationsforpligtelse nr. 1 ( 11-18): Refusion ved udbetaling af dagpenge til lønmodtagere/selvstændige erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption Oplysningskrav: Ansøgning Opgørelsen af virksomhedernes aktiviteter indsamles som udgangspunkt gennem dybdegående interview med virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de administrative omkostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplysningskrav. Gennem aggregering kan de samlede administrative omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. Virksomhedernes aktiviteter til håndtering af oplysningskravene er fordelt på i alt 16 standardaktiviteter. De 16 standardaktiviteter er anført i nedenstående boks: Boks 2: Standardadministrative aktiviteter i AMVAB-målingen 1. Sætte sig ind i informationsforpligtelsen. Virksomhedernes ressourceforbrug i forbindelse med at sætte sig ind i regelsættet for en given informationsforpligtelse. 2. Informationsindsamling. Indsamling af de relevante tal og oplysninger, der påkræves for at efterleve en given informationsforpligtelse. 3. Vurdering. Vurdering af hvilke tal og oplysninger, der er nødvendige for, at de offentlige myndigheder accepterer indberetningen. 4. Beregning. Udførelse af relevante beregninger, som er nødvendige for, at offentlige myndigheder accepterer indberetningen. 5. Opstilling af tal. De beregnede tal stilles op i tabeller eller lignende. 6. Kontrol. Kontrol af de beregnede tal, fx gennem afstemning med anden data. 7. Korrektion. Hvis virksomhedens egen kontrol påviser fejl i beregningerne foretages efterfølgende 16

17 korrektioner. 8. Tekstbeskrivelse. Udarbejdelse af tekstbeskrivelse, fx ledelsesberetningen i Årsregnskabsloven. 9. Afregning/indbetaling. Indbetaling af afgifter, gebyrer eller lignende. 10. Interne møder. Møder der afholdes internt mellem de forskellige personalegrupper, der er involveret i at opfylde informationsforpligtelsen. 11. Eksterne møder. Møder der afholdes i de tilfælde, hvor opfyldelse af informationsforpligtelsen kræver møder med revisor, advokat eller lignende. 12. Kontrol fra offentlige myndigheder. Virksomhederne skal bistå eksterne kontrollanter i forbindelse med gennemførelsen af deres kontrol i virksomheden. 13. Korrektion som følge af kontrol fra offentlige myndigheder. Hvis den eksterne kontrol konstaterer fejl/mangler, foretages efterfølgende korrektioner. 14. Uddannelse, opdatering om lovgivningens krav. Relevante medarbejdere skal holdes ajour med regler, som hyppigt ændrer sig (mindst én gange om året). 15. Kopiering, distribution, arkivering mv. I de nogle tilfælde, hvor det er nødvendigt for opfyldelsen af informationsforpligtelsen, kopieres, distribueres og/eller arkiveres indberetningen. Der kan også være tale om opbevaring af informationsforpligtelsen med henblik på senere fremvisning i forbindelse med kontrolbesøg. 16. Indberette/indsende informationerne. I de tilfælde, hvor en overholdelse af en informationsforpligtigelse forudsætter indsendelse af en række informationer om virksomheden, skal disse sendes til den relevante myndighed Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser m.m. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler, som ligger inden for følgende område: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som det vurderes at være nødvendigt for virksomhederne at følge for at være på markedet. I praksis betyder det, at frivillige regler, som over halvdelen af virksomhederne på et marked følger, indgår i målingen. 17

18 Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle omfattede virksomheder har ved at leve fuldt og helt op til reglerne. I en AMVAB-måling indgår ikke erhvervsrelevante love eller bekendtgørelser, som samlet set vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde på samfundsniveau pr. år for alle de berørte virksomheder. For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af disse digitale løsninger indgår også i målingen Centrale begreber I det følgende vil de væsentligste begreber i AMVAB-metoden blive defineret Den normalt effektive virksomhed Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. Den normalt effektive virksomhed findes ved at gennemføre interview i et antal typiske virksomheder inden for målgruppen, samt med eventuelle eksterne rådgivere, der håndterer outsourcede opgaver for virksomhederne, og eventuelle andre eksperter. Interviewene har til formål at finde frem til, hvor lang tid typiske virksomheder indenfor målgruppen bruger på den enkelte administrative aktivitet, der er forbundet med en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav. På baggrund af datagrundlaget fra interviewene med et mindre antal typiske virksomheder, gennemføres der efterfølgende en kvalitativ vurdering af, hvor lang tid det tager en normalt effektiv virksomhed at gennemføre de forskellige administrative aktiviteter, der skal til for at opfylde et oplys- 18

19 ningskrav under en given informationsforpligtelse. På baggrund af disse standardiserede data beregnes de administrative omkostninger internt i virksomheden og omkostninger forbundet med ekstern assistance Samfundsniveau vs. virksomhedsniveau I denne rapport præsenteres resultater for, hvor store de administrative omkostninger er på samfundsniveau ved en given opgave. Dette dækker over, hvor store de administrative omkostninger er for alle de virksomheder, som bliver berørt af en given regel. Herudover afrapporteres også, hvor store de administrative omkostninger er på virksomhedsniveau. Dette tal skal primært bruges i forbindelse med det efterfølgende regelforenklingsarbejde for at kunne identificere, om der er regler, som medfører store administrative omkostninger for de berørte virksomheder, uden at disse nødvendigvis medfører store administrative omkostninger på samfundsniveau. Det gør sig specielt gældende i det tilfælde, hvor antallet af berørt virksomheder er meget lavt, men hvor der er stor administrative omkostninger for den enkelte virksomhed. De administrative omkostninger på virksomhedsniveau beregnes ved at dele de samlede administrative omkostning ved en regel, med det antal virksomheder, der bliver berørt reglen. I mange tilfælde er det det samme antal virksomheder, som berøres af alle dele af en regel. Derfor vil de administrative omkostninger på virksomhedsniveau svare til de administrative omkostninger for den normalt effektive virksomhed, som der oprindeligt blev opregnet fra. I en række tilfælde berøres alle virksomheder dog ikke lige meget af en given regel, eller reglen påvirker vidt forskellige typer af virksomheder, fx hvis en regel indeholder nogle krav der retter sig mod en bager, og andre krav der retter sig mod en slagter. I disse tilfælde er der ved beregningen af de administrative omkostninger på virksomheds niveau taget udgangspunkt i det maksimale antal virksomheder, som bliver berørt af en informationsforpligtelse i reglen. Dette tal afrapporteres i tabelform. Herudover sker der i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte regler en yderligere opgørelse af, hvor stor administrative omkostninger de væsentligste grupper af virksomheder har, som bliver berørt af reglen ABC-regulering Set i et regelforenklingsperspektiv er det af stor betydning, om de administrative omkostninger stammer fra national eller international lovgivning, primært EU-lovgivning. I nærværende måling er reguleringen og dermed de administrative omkostninger forbundet med opfyldelsen af kravene blevet opdelt efter, hvor de stammer fra. I den sammenhæng sondres der mellem A-, B- og C-regulering: A: Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. 19

20 B: Oplysningskrav, som er en delvis følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. Her vil der i den internationale forpligtelse alene være formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese. Det vil derfor være op til landene selv at formulere eventuelle oplysningskrav, som virksomhederne skal efterleve. C: Oplysningskrav, som udelukkende er en følge af nationale love og bekendtgørelser. I forbindelse med ABC-inddelingen er endvidere sondret mellem regler, der stammer fra enten EU-forordninger eller EU-direktiver eller øvrige internationale regler implementeret i dansk lovgivning. Oplysningskrav der har sin oprindelse i EU-forordninger markeres således A-EU-forordning, mens oplysningskrav der stammer fra EUdirektiver betegnes A-EU-direktiv. Endeligt kategoriseres oplysningskrav, der stammer fra øvrige internationale regler som A-øvrig. Ligeledes gælder det for regler, der er en følge af EU eller internationale forpligtelser, men hvor informationsforpligtelserne formuleres i nationale regler, hvorfor der er skelnet mellem B-EU-forordning, B-EUdirektiv og B-øvrig. Inddelingen angiver med andre ord, hvilke regler der omfattes af hvilke indflydelsesområder. En sådan inddeling vil kunne anvendes til at identificere hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav, der udelukkende er en følge af dansk lovgivning, og som derfor kan ændres, uden at der skal føres samråd med andre EU-medlemsstater eller internationale partnere. Ligeledes vil den kunne angive hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav, der kun kan ændres i EU-regi eller sammen med andre internationale partnere. I sidstnævnte tilfælde kan de administrative byrder, som disse informationsforpligtelser medfører, dog også begrænses ved at forenkle og effektivisere informationsefterspørgslen ved f.eks. at bruge IT Nulpunktsmålingen Som nævnt har Regeringen en målsætning om at sænke virksomhedernes administrative byrder med op til 25% inden Målsætningen blev formuleret umiddelbart efter regeringens tiltræden i november For at vurdere udviklingen i de administrative byrder fra det tidspunkt og frem til i dag, er der foretaget en gennemgang af erhvervsrelevante lovændringer og initiativer, som er blevet gennemført i perioden november 2001 til 31. december Kortlægning og beskrivelse er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. MUUSMANN A/S Research & Consulting og COWI A/S har efterfølgende gennemgået lovændringer og øvrige initiativer, og identificeret de ændringer, der er rettet direkte mod virksomhedernes administrative aktiviteter, og som derfor har medført konsekvenser for virksomhedernes administrative omkostninger. 20

21 2.4. Organisering af målingen AMVAB-målingen af den erhvervsrettede lovgivning på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område er gennemført af et konsortium under ledelse af konsulentfirmaet MUUSMANN A/S Research & Consulting og med deltagelse af COWI A/S, i et tæt samarbejde med medarbejdere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders departement og tilknyttede styrelser Læsevejledning Rapporten indeholder en præsentation af målingens hovedresultater. I kapitel 1 præsenteres et resumé af rapporten og målingens resultater, mens AMVABmetoden samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområde kort beskrives i kapitel 2. I kapitel 3 redegøres der for omfanget af og karakteren af de love og bekendtgørelser, der indgår i målingen på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område. Ligeledes indeholder kapitel 3 en gennemgang af de mest centrale metodiske udfordringer i forbindelse med målingen af ministeriets lovgivning. I kapitel 4 præsenteres de samlede resultater for hele Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Kapitlet indeholder en oversigt over de samlede administrative omkostninger for basismålingen opdelt på styrelser, de 10 mest omkostningstunge love og de 10 mest omkostningstunge informationsforpligtelser. Endvidere indeholder kapitlet en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001 (nulpunktsmåling). I de efterfølgende afsnit præsenteres resultaterne for de enkelte styrelser og for Departementet. Hvert af de styrelsesspecifikke afsnit under kapitel 4 er struktureret på samme måde. Der angives en oversigt over de samlede administrative omkostninger og omkostningernes fordeling på type af regulering. Endvidere præsenteres en mere dybdegående beskrivelse af de mest byrdefulde love. Endelig vurderes på tværs af de to styrelsers resultater en afgrænsning til anden lovgivning, identifikation af irritationsbyrder og forslag til regelforenklinger og eventuel bedste praksis. Kapitel 5 indeholder en vurdering af målingens resultater, mens kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. 21

22 3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders lovgivning I dette afsnit gives en oversigt over Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders erhvervsrettede lovgivning. Antallet af love, bekendtgørelser, informationsforpligtelser og oplysningskrav ridses op. Endvidere beskrives nogle af de mest centrale metodiske udfordringer ved AMVAB-målingen på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Omfanget af lovgivningen på ressortområdet Lovgivningen på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område administreres som anført af departementet og to styrelser, hvis love, bekendtgørelser, informationsforpligtelser og oplysningskrav er sammenfattet i nedenstående tabel. Tabel 3: Antal love mv., der indgår i målingen Antal love Antal bekendtgørelser, skrivelser, forordninger mv. Antal informationsforpligtelser Antal oplysningskrav Departementet Forbrugerstyrelsen Fødevarestyrelsen Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i alt Det fremgår af tabellen, at Fødevarestyrelsen har størstedelen af det samlede antal informationsforpligtelser og oplysningskrav. Antallet af love, informationsforpligtelser mv. siger alene noget om omfanget af det arbejde, der er gennemført i forbindelse med gennemførelsen af målingen, dvs. primært mængden af lovgivning som er kortlagt inden selve interviewene med virksomhederne blev sat i gang. Antallet siger således ikke nødvendigvis noget om omfanget af de samlede administrative omkostninger på områderne Metodiske udfordringer i forhold til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders lovgivning Der har i forbindelse med løsning af nærværende opgave været to centrale metodiske udfordringer: Opgørelsen af de administrative omkostninger har fortrinsvist skulle gennemføres ved hjælp af virksomhedsinterviews. Omvendt har det ikke ud fra en ressourcemæssig betragtning været hensigtsmæssigt at gennemføre virksomhedsinterview om alle informationsforpligtelser. Det har således været prioriteret, at få afdækket de informationsforpligtelser med de største administrative omkostninger gennem interview med virksom- 22