Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Transkript

1 Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Kalundborg... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 6 Vand- og energiforbrug... 6 Forbrug af råvarer og emballage... 9 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 9 Spildevand Affald Biprodukter NovoGro og gærfløde Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Tilsynsmyndighedens udtalelse Kommentarer til bilag Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg..16 Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Kalundborg 17 Bilag 3: Supplerende oplysninger 18 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hallas Allé 4400 Kalundborg Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sauntesvej Gentofte Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 29

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Kalundborg ligger i et industriområde i udkanten af Kalundborg by. Fabriksarealet, der omfatter Novo Nordisk og Novozymes, dækker i alt m 2, hvoraf m 2 er under tag. Heraf udgør Novo Nordisk ca. 60 %, mens Novozymes udgør den resterende del. Begge virksomheder er aktieselskaber under holdingselskabet Novo A/S. Fabriksområdets nærmeste omgivelser er tæt, lav boligbebyggelse, områder til erhvervsformål og landbrug samt et grønt område, som ikke må bebygges. Områderne ved Hovvej/Holbækvej er planlagt til nye områder med erhverv. Novo Nordisk i Kalundborg Med ca medarbejdere er Novo Nordisk en stor arbejdsplads i Kalundborg, og det er vigtigt for virksomheden, at vi engagerer os i lokalområdet. Derfor har vi en ledelsesrepræsentant, Project Director Erik Lorin Rasmussen fra Insulinfærdigvareproduktionen, i Kalundborg Egnens Erhvervsråd. Vi deltager i også Den Industrielle Symbiose og har på den måde tæt samarbejde med områdets øvrige store virksomheder samt Kalundborg Kommune og omegnskommunerne. Produktionen er opdelt i tre hovedområder: Diabetes API (Diabetes Active Pharmaceutical Ingredients) producerer insulinkrystaller og andre lægemidler til behandling af diabetes. Produktionen omfatter gæring ved hjælp af genetisk modificerede gærceller fulgt af en række grov- og finrensningsprocesser. På samme måde producerer vi glukagon til behandling af insulinchok. Diabetes API udgør langt størstedelen af Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg. DFP site DK (Diabetes Finished Products Site Danmark), insulinfærdigvareproduktionen, viderebehandler insulinkrystallerne til det færdige produkt, dvs. formulerer, påfylder, inspicerer, monterer, pakker og afsender insulinprodukter. Fremstilling af Faktor VII, der er det aktive stof i bløderpræparatet NovoSeven. Produktionen er baseret på dyrkning med genetisk modificerede pattedyrsceller efterfulgt af en række oprensningsprocesser. Det oprensede produkt (Faktor VII) sendes til færdigbehandling og pakning på Novo Nordisks fabrik i Gentofte. På fabriksområdet er der også laboratorier, kvalitetskontrol, vedligeholdelsesafdelinger, kantiner og administration, som er knyttet til produktionsområderne. Når forkortelserne ovenfor anvendes i dette grønne regnskab, dækker de udelukkende de aktiviteter, hvert organisatorisk område har i Kalundborg. Miljøforhold generelt Novo Nordisk i Kalundborg anvender store mængder vand og energi i produktionen. Derudover bruger vi en række råvarer og hjælpestoffer, hvoraf de mængdemæssigt vigtigste er sukker- og proteinholdige landbrugsprodukter samt sprit (ethanol). I vores gæringsprocesser anvendes genetisk modificerede mikroorganismer, der ikke er skadelige for mennesker og natur. Spildevandsstrømme, der indeholder produktionsorganismer, inaktiveres ved varmebehandling inden spildevandet ledes til Novozymes rensningsanlæg. De væsentligste miljøpåvirkninger fra Novo Nordisks produktion omfatter spildevand, der renses i Novozymes' rensningsanlæg på fabriksområdet inden afledning til det offentlige kloaksystem, og affald, der håndteres og bortskaffes efter Kalundborg Kommunes regler, samt luftemissioner af sprit fra vores oprensningsfabrikker og røggasser fra ekstern energiproduktion. 3af 29

4 De tre produktionsområder arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitetsog miljøforhold. Derudover har Diabetes API, der står for langt størstedelen af Novo Nordisk s energiforbrug i Kalundborg, også indført certificeret energiledelse efter DS Novo Nordisk i Kalundborg er omfattet af en samlet miljøgodkendelse samt en række delgodkendelser. Desuden har en del af fabrikkerne en genteknologisk godkendelse. Alle produktionsanlæg er godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven, og vores genetisk modificerede mikroorganismer er godkendt efter Lov om miljø og genteknologi. Myndighederne, som godkender og/eller kontrollerer vores miljøforhold, er Kalundborg Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) samt Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Der er i 2007 sket en række ændringer hos Novo Nordisk i Kalundborg, der har betydning for udviklingen i miljøforholdene, hvoraf følgende skal fremhæves: Fabrikken i bygning HC er omdannet fra regulær API produktion til et launch plant for nye produkter Fabrikken i bygning HA til produktion af det nye GLP 1 produkt Liraglutide er under indkøring. Pakkeriet i bygning DF er udvidet med to nye pakkelinier til Penfill. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Kalundborg arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker. Desuden har vi i Diabetes API indført energiledelse efter DS 2403 standarden. Bureau Veritas Certification (BVC), der er vores certificeringsorgan for ISO 14001, har i 2007 gennemført miljøaudit af to områder i Diabetes API. Tilbagemeldingen fra BVC har i begge tilfælde været, at Diabetes API generelt har et godt og velfungerende miljøledelsessystem, med god ledelsesopbakning, miljøbevidsthed hos medarbejderne og god integration af miljø- og clean aktiviteter*. * clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker, dels som rene miljøtiltag/- projekter og dels i højere og højere grad som integreret del af vores clean aktiviteter. 4af 29

5 Endvidere foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - løbende miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørernes miljøforhold indsamles årligt via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. målene for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reduceret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for de tre hovedområder, der understøttes af miljøkoordinatorer for de enkelte produktionsområder samt miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Miljøtræning af medarbejderne har i 2007 haft fokus på forebyggelse af udslip fra køleanlæg. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) fra de enkelte områder samt udarbejdet værktøjer og procedurer for arbejdets udførelse, hvor dette er nødvendigt. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Endvidere, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. For yderligere at styrke indsats og resultater på arbejdsmiljøområdet er vi p.t. i fuld gang med at indføre arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i alle vores fabrikker, der forventes certificeret i løbet af På miljøområdet har vi i 2007 haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 -reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi, bedre sortering og reduktion af affald samt reduktion af antallet af udslip. Endvidere er der for Faktor VII sat mål for udskiftning af rengøringsmidler med miljømærkede produkter samt risikovurdering af GMO-udslip. Vi har generelt opnået gode resultater på miljøområdet i Her skal kort fremhæves: Kapaciteten af køletårnene ved gæringsfabrikken BD er øget med 50%, hvilket vurderes at have medført en årlig energibesparelse på MWh. Vandbesparende tiltag i vores insulinrensningsfabrikker forventes i de kommende år at give en samlet reduktion af vandforbrug og udledt spildvand på op til m 3 /år Driftsoptimering af destillationskolonner for brugt sprit, der dels har betydet en væsentlig forøgelse af mængden af regenereret sprit, der genbruges i fabrikkerne, og dels har reduceret mængden af spritaffald med 60%. Vi ikke har modtaget klager over gener fra vores aktiviteter i af 29

6 Med hensyn til overholdelse af miljølovgivning og -krav skal nævnes, at vi kun har haft én vilkårsoverskridelse af en grænseværdi for lugtbidrag fra en af vores fabrikker i 2007 men, at det samlede lugtbidrag fra Novo Nordisk overholder den fastsatte lugtgrænse. Vi er i dialog med miljømyndigheden herom. Endelig skal nævnes, at der i 2007 er registreret 47 udslip mod 39 i 2006, hvoraf 41 skyldes udslip af kølemidler fra køleanlæg. Den udvikling er vi naturligvis ikke glad for. Vi har siden 2005 haft særlig fokus på at reducere antallet af udslip. Dette har bl.a. medført i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip, hvilket desværre har resulteret i en stigning i antallet af kølemiddeludslip i 2006 og Det overordnede mål for Product Supply er, at antallet af udslip skal være reduceret med 50% i 2010 sammenlignet med Vi vil derfor fortsat have fokus på reduktion af antallet af udslip i 2008 og årene fremover. Resultaterne af vores miljøarbejde i 2007 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vandforbruget er steget fra m 3 i 2006 til m 3 i 2007, hvilket svarer til en stigning på 10%. Tilsvarende er energiforbruget steget fra GJ i 2006 til GJ i 2007, en stigning på 9%. Stigningerne skyldes øget produktion. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m År Vand (total) Drikkevand Industrielt vand (Tissø) Damp Energiforbrug GJ År Ekstern produktion (total) Elektricitet Damp Fjernvarme 6af 29

7 Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Til det formål har vi indført en miljøindikator EIR (Eco Intensity Ratio) til at måle de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi per produceret enhed. Som led i vores miljøledelsessystem sætter vi såvel årlige som langsigtede mål for de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi. Målene for de enkelte produktionsområder konsolideres til koncernniveau for at sikre, at ledelsen på alle niveauer gøres ansvarlig for at målene nås, herunder at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. For Product Supply, der omfatter alle vores produktionsområder over hele verden, er målet en gennemsnitlig årlig forbedring af EIR for vand og energi på 2% i perioden For at sikre opfyldelse af dette mål, har de enkelte produktionsområder i Kalundborg identificeret og iværksat en række vand- og energibesparende tiltag, dels i forbindelse med procesoptimeringer og clean aktiviteter og dels som specifikke miljøforbedrende projekter. De væsentligste vand- og energibesparende tiltag er nærmere beskrevet nedenfor. Der er som følge af disse tiltag opnået følgende vand- og energibesparelser per produceret enhed fra 2006 til 2007 målt som den procentuelle udvikling i EIR (- indikerer øget effektivitet og en bedre ressourceudnyttelse): Område Vand Energi Diabetes API (bulk) - 6% - 8% Diabetes færdigvarer (DFP) - 12% - 12% Faktor VII 0,6% - 0,6% Klimastrategi og energibeparelse Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med Dong Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på virksomhedens danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med Dong Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Kalundborg (for ) fremgår af nedenstående figur. I perioden blev 9% af energiforbruget dækket af biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale. Perioden , er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Fordeling af energikilder El, kul 13% 23% El, olie El, naturgas 47% 2% 4% 5% 6% El, biomasse El, affald m.v. Damp, fossile brændsler m.v. Fjernvarme, fossile brændsler m.v. 7af 29

8 For oplysninger om udledning af CO 2 henvises til afsnittet Udledninger til luft. Vand- og energibesparende projekter Der er i 2007 gennemført en række vand- og energibesparende projekter i Kalundborg. De vigtigste, der er gennemført i Diabetes API, er omtalt i det følgende. Den suverænt største energibesparelse er opnået ved en 50% forøgelse af kapaciteten af køletårnene ved gæringsfabrikken BD, hvilket vurderes at have medført en årlig besparelse på MWh. Køletårn og energifolk ved bygning BD i Kalundborg. Endvidere skal nævnes følgende vand- og energibesparende projekter: Der er i JC-fabrikken implementeret en række vand- og energibesparende projekter, der blev identificeret i f.m. værdistrømsanalysen i Her skal fremhæves projekter vedrørende ventilation med opvarmning og nedkøling, der giver anledning til et stort energiforbrug. Energiforbruget til ventilation, der cirkulerer ca. en halv mio. kubikmeter luft i timen, er blevet mindsket ved regulering og accept af temperaturudsving på mellem 18,5 og 22 C i stedet for at holde 20 C året rundt. Varmegenvindingen er blevet optimeret samtidig med, at luftudskiftningen er reduceret fra 5 til 2½ gange i timen i nogle områder af fabrikken. Et andet energiprojekt handlede om bedre temperaturstyring af damp til sterilisering i gæring. Dette har desuden givet et bedre arbejdsmiljø i produktionshallen på grund af mindre dampforbrug. Overførsel af produktionen fra insulinfinrensningsfabrikken (8E) i Bagsværd, der blev lukket i 2006, til fabrikken DD i Kalundborg har ikke medført en tilsvarende stigning i fabrikkens vand- og energiforbrug. Tværtimod er fabrikkens energiforbrug stadig faldende og vandforbruget kun svagt stigende. Det faldende energiforbrug skyldes procesoptimeringer, mens det svagt stigende vandforbrug bl.a. hænger sammen med et større forbrug af eluenter. Nye pumper til cirkulation af centralvarme i finrensningsfabrikken DD har medført en årlig besparelse på 60 MWh. Ny strategi for drift af destillationskolonner har medført en væsentlig energibesparelse pr. m 3 regenereret sprit og øget den samlede regenereringskapacitet svarende til to nye destillationskolonner. Optimeringsprojekter i grovrensningsfabrikken AE har medført en afdæmpet stigning i vandforbruget på kun 3%, hvilket skal sammenholdes med en produktionsstigning på ca. 10%. 8af 29

9 Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set steget fra tons i 2006 til tons i 2007; en stigning på 8%, der skyldes øget produktion. Forbruget af råvarer er steget med 7% til tons mens forbruget af emballage er steget med 21% til tons. Sammensætningen af råvareforbruget for 2007 er vist i nedenstående figur: Råvaresammensætning % 6% Andre hjælpestoffer 1% Næringsstoffer 22% Uorganiske kemiske forbindelser 66% Andre organiske forbindelser Organiske opløsningsmidler Giftige og/eller miljøfarlige stoffer 3,0 % af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktion i Kalundborg er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er lidt mindre end i Forbruget af giftige/miljøfarlige stoffer domineres af flydende ammoniak, der udgør ca. 85% af forbruget. Ammoniak anvendes som kvælstofkilde i vores gæringsprocesser og som kølemiddel i køleanlæg. Endvidere udgør to organiske opløsningsmidler, der anvendes i insulinfinrensningen, godt 14% af forbruget af denne stofgruppe, mens mindre end 1% fordeler sig på 10 forskellige stoffer. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: Giftige og miljøfarlige stoffer ,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 2,5% 3,0% 1,0% 0,5% 0,0% 0,4% 0,02% 0,003% T N T&N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) T&N = Stoffer/produkter, der er mærket med både T/Tx og N LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. 9af 29

10 Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Kalundborg behandles i Novozymes biologiske rensningsanlæg, der ligger på fabriksområdet, inden udledning til det offentlige kloaksystem. Spildevandet behandles yderligere i Kalundborg kommunes rensningsanlæg inden det dobbeltrensede spildevand ledes ud i Jammerland Bugt. Udledningen af COD, kvælstof (N) og fosfor (P) fra Novo Nordisk til det offentlige kloaksystem er faldet med henholdsvis 4%, 2% og 23% i forhold til Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Der er i 2007 iværksat flere projekter med det formål at begrænse mængden af spildevand. Der er i forbindelse med værdistrømsanalyse af rensningsfabrikkerne i Diabetes API, der er Novo Nordisk s største spildevandsudledere i Kalundborg, identificeret projekter med et samlet reduktionspotentiale på op til m 3 spildevand årligt. Konkret skal nævnes, at der er arbejdet med optimering af CIP- rengøring (Cleaning in Place) i JC-fabrikken, hvilket har medført færre skyl pr. CIP-rengøring og dermed mindre spildevand svarende til ca m 3 /år. Endvidere er der gennemført procesoptimeringer på fire oprensningsfabrikker med et samlet reduktionspotentiale på m 3 spildevand/år sammenlignet med prognosen for Disse tiltag betyder, at forestående investeringer i udvidelse af Novozymes rensningsanlæg kan udskydes til 2009/2010. Endelig skal nævnes, at der løbende gennemføres inspektion af kloaksystemet i Kalundborg for at sikre, at større brud og lækager opdages og repareres. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-genanvendeligt affald sendes til forbrænding bl.a. på Slagelse Forbrænding eller til deponering på Noverens losseplads i Audebo. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg, idet spritaffald dog sendes til andre godkendte modtageanlæg med henblik på nyttiggørelse. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere: mængde og farlighed af affaldet miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald 10 af 29

11 En række initiativer er iværksat hos Novo Nordisk i Kalundborg med henblik på at identificere forbedringsmuligheder på affaldsområdet. Der er bla. iværksat affaldsscreeninger og afholdt workshops om bedre håndtering, sortering og registrering af affald. Dette har resulteret i flere forbedringsprojekter. Ny containerplads for affald nord for bygning JC For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figur. Affaldsmængder Tons År Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald Som det fremgår af figuren, er der sket et markant fald i affaldsmængden fra tons i 2006 til tons i 2007, et fald på 42%. Dette skyldes hovedsageligt et kraftigt fald i mængden af farligt affald, der er reduceret med 52% fra tons til tons, og i mindre grad et fald i mængden af ikke-farligt affald, der er reduceret med 27% fra tons til tons. Faldet i mængden af farligt affald skyldes hovedsageligt, at mængden af spritaffald er reduceret med ca. 60% som følge af driftsoptimering af destillationskolonner i Diabetes API, hvilket har betydet en væsentlig forøgelse af mængden af regenereret sprit, der genbruges i produktionen. Spritaffald, der i 2007 udgjorde 90% af det farlige affald, består af brugt sprit, som vi af kvalitetsmæssige hensyn ikke kan genanvende i 11 af 29

12 produktionen. Størstedelen af dette spritaffald er siden 2005 kørt til forbrændingsanlæg med varmegenvinding, mens resten sendes til genanvendelse i biogasanlæg og spildevandsrensningsanlæg. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2007 er vist på nedenstående figur: 33% 9% Bortskaffelse af affald % 5% 13% 32% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, forbrænding Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel, er vi i Kalundborg godt i gang med at realisere Novo Nordisk s affaldsstrategi, idet andelen af farligt affald er faldet fra 83% i 2003 til 50% i Dette skyldes hovedsageligt den øgede regenerering af brugt sprit, der som nævnt - har medført at mængden af spritaffald er faldet med 60% Affald, total i tons Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Endvidere ses, at genanvendelse af farligt affald er faldet fra 44% i 2003 til 26% i 2007, dog med et markant dyk i 2005 og Dette skyldes generelt den kraftige reduktion i mængden af spritaffald, og at der i 2005 og 2006 blev sendt relativt store mængder spritaffald til forbrænding. I modsætning hertil er genanvendelse af ikke-farligt affald i samme periode steget fra 42% til 65%, hvilket er et resultat af vores bestræbelser på bedre sortering af affaldet. Biprodukter NovoGro og gærfløde Fra Novo Nordisk s produktion i Kalundborg dannes to spildstrømme, der betragtes som biprodukter. Det drejer sig om biomasse dels fra vores gæringsprocesser og dels fra spildevandsrensning. Biomassen fra gæringsprocesserne fremkommer ved oprensning af gæringsvæske, hvor gærcellerne frasepareres. Herved fremkommer biproduktet gærslam, der omdannes til gærfløde ved en varmeinaktivering efterfulgt af en syrning med mælkesyrebakterier. Gærfløden bruges fortrinsvis som tilsætning til grisefoder, men anvendes også i mindre omfang til fremstilling af biogas. Biomassen fra spildevandsrensning dannes ved rensning af spildevandet i Novozymes' biologiske rensningsanlæg. Overskydende biomasse fra den biologiske rensningsproces frasepareres, hvorefter biomassen også kaldet spildevandsslam - varme- og kalkbehandles for at dræbe alle mikroorganismer og inaktivere produktrester. Efter afvanding fremkommer gødningsproduktet NovoGro 30, der anvendes som gødning på landbrugsjord. En delmængde af denne NovoGro 30 tilskrives Novo Nordisk, svarende til vores belastning af rensningsanlægget. 12 af 29

13 Mængden af gærfløde udgjorde tons i 2007, en beskeden stigning på tons fra Novo Nordisk s andel af NovoGro 30 steg fra tons i 2006 til tons i 2007, en stigning på 15%. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter sprit fra vores rensningsfabrikker og røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af kølemidler fra køleanlæg på grund af sivninger og lækager. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Endelig skal nævnes, at der fra vores gæringsprocesser udledes mindre mængder lugtstoffer. Udledningen af sprit udgjorde 53 tons i 2007, et fald på 7% sammenlignet med Alle anlæg, der anvender store mængder sprit, er udstyret med genvindingsanlæg, der sikrer, at brugt sprit renses og genbruges i størst muligt omfang. Det skønnes, at mere end 95% af den brugte sprit genbruges i vores fabrikker. Vi arbejder målrettet på at reducere udledningen af CO 2 fra energiproduktion som led i Novo Nordisk s klimastrategi, der har som mål at reducere virksomhedens samlede CO 2 udledning med 10% i 2014 sammenlignet med Udledningen af CO 2 er steget med 10% fra tons i 2006 til tons i 2007 som følge af øget produktion og energiforbrug. For de andre røggasser SO 2 og NO x er der sket et fald henholdsvis 9% og 4% som følge af forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Der er i 2007 gennemført flere energispareprojekter, der har betydning for bl.a. CO 2 udledningen. Effekten er dog ikke slået igennem på de absolutte tal endnu. Her skal dog fremhæves et projekt i Diabetes API, hvor kapaciteten af køletårnene ved gæringsfabrikken BD er øget med 50%, hvilket vurderes at medføre en årlig CO 2 reduktion på ca tons. Udledning af ozonlagsnedbrydende kølemidler, hovedsageligt HCFC 22 (R22) er desværre steget fra 144 kg i 2006 til 612 kg i Dette skyldes hovedsageligt øget udslip fra et gammelt køleanlæg i vores gæringsfabrik, der vil blive udskiftet i nær fremtid. Ekstern støj Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at skulle overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter omkring fabriksområdet for at sikre, at vi ikke er til gene for vores naboer. Ekstern støj stammer hovedsageligt fra ventilationsanlæg og køletårne. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10- årig periode, og måleresultaterne indarbejdes i et fælles støjkildekatalog for Novo Nordisk og Novozymes. Vi har i 2007 udført målinger og beregninger af ekstern støj fra bygningerne BA, BX, BB, BC, BD, CU og CY. Resultatet af støjmålinger og beregninger i 2007, der er sammenfattet i bilag 3, viser at støjgrænserne i de otte referencepunkter er overholdt. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft særlig fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af udslippene fra Novo Nordisk. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip, hvilket desværre har medført en stigning i antallet af udslip i 2006 og af 29

14 Der er i 2007 registreret 47 udslip mod 39 i Heraf skyldes 41 udslip af kølemidler fra utætte køleanlæg, der i alt har mistet 1098 kg kølemiddel, heraf 612 kg af det ozonlagsnedbrydende kølemiddel R22. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af kølemidler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 10% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. For at reducere antallet af kølemiddeludslip er der foretaget en gennemgang og risikovurdering af alle køleanlæg med henblik på at identificere, udbedre og forebygge lækager, der sker som følge af utætte ventiler og samlinger, brud eller i forbindelse med indkøring af nye anlæg. Overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg er generelt intensiveret. Større køleanlæg efterses mindst en gang om måneden, og der afholdes regelmæssigt møder med kølemontørerne som opfølgning på udslip. På trods heraf er der altså alligevel sket en stigning i antallet af kølemiddeludslip fra 2006 til Der er desuden gennemført risikovurderinger af andre muligheder for udslip. Disse har bl.a. resulteret i etablering af 4 nye læssepladser for at minimere risikoen for udslip ved håndtering af spritprodukter fra tankvogne. Udover kølemiddeludslip har der i 2007 været seks andre udslip: Udslip af ca. 200 liter salpetersyre til jord fra tankvogn ved JC på grund af forkert parkering og utæt ventil Udslip af 5-10 kg ammoniak fra fordamper til ammoniakanlæg ved JC Overløb af kølevand fra køletårne ved JC til jord Udslip af små mængder salpetersyre fra AF til luft Udsivning af spildevand med syrer og baser til omgivende jord fra utæt kloaksystem ved bygning DD Dryp af natriumhydroxid fra palletanke ved CE på jord Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2007 haft én vilkårsoverskridelse af en grænseværdi for Novo Nordisk s bidrag til lugt i omgivelserne. Der er i virksomhedens miljøgodkendelser stillet krav til lugtbidrag fra virksomheden som helhed og fra de enkelte fabrikker. Vi overholder kravet om et bidrag på højest 10 lugtenheder pr. m 3 luft fra den samlede virksomhed, men én af vores fabrikker overskrider kravet om et bidrag på højest 5 lugtenheder pr. m 3. Vi havde den samme vilkårsoverskridelse i 2006 og ansøgte vores daværende miljømyndighed, Vestsjællands amt, om ophævelse af lugtkravet til de enkelte fabrikker, således at der kun gælder et lugtkrav for den samlede virksomhed. Vi afventer fortsat svar fra Miljøcenter Roskilde på vores ansøgning. Ligesom med udslip, oprettes der i tilfælde af en vilkårsoverskridelse en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere orienteres de relevante miljømyndigheder. Naboklager Vi har i lighed med sidste år ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i af 29

15 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Kalundborg for regnskabsåret Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2007 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget væsentlige klager over Novo Nordisk A/S Kalundborg i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Vagn Larsen, Miljøcenter Roskilde 15 af 29

16 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1 omfatter en sammenfatning af miljødata for 2003 til 2007 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Kalundborg. Der er følgende kommentarer til de rapporterede tal set i forhold til det grønne regnskab for 2006: Affaldsopgørelsen er ændret således, at affald nu er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Dette betyder bl.a. at tallene for genanvendelse nu er fordelt på de to affaldsgrupper, hvor de tidligere var samlet under genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort efter en ny metode, hvilket har medført, at de fleste af disse emissioner og afledte miljøpåvirkninger for er ændret. Efter den nye metode er emissionen af CO 2, SO 2 og NO x beregnet ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2007 sige Tidligere blev der brugt en emissionsfaktor fra året før. Den ændrede beregningsmetode er indført i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi, og den ændrede metode har således kun betydning for disse emissioner. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er i flere tilfælde ændret således, at der er overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Øvrige ændringer Endvidere er der sket følgende ændringer i tallene for affald: Gærfløde: N- og P-tal for 2006 er ændret p.g.a. fejl i data. Farligt affald til specialbehandling omfatter farligt affald til Kommunekemi og elektronikaffald. Ikke-farligt affald, forbrænding: Tal for 2005 og 2006 er ændret, idet spritaffald til forbrænding er taget ud og registreret under Farligt affald til forbrænding. Ikke-farligt affald, genanvendelse: Der er tilføjet en ny affaldsfraktion: Kirtelmasse, der ved en fejl ikke har været med i rapporteringen for 2005 og Bygningsaffald: En stor del af bygningsaffaldet er ved en fejl havnet i Novo Nordisk's containere. Det burde have været registreret hos entreprenøren. Total affald: Tallene for 2005 og 2006 er ændret, idet der er tilføjet en ny affaldsfraktion under Ikkefarligt affald, genanvendelse: Kirtelmasse Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Kalundborg overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: CO 2, NO x og HCFC Udledning til spildevand: TOC og Klorid Affald: Farligt affald og andet affald. 16 af 29

17 Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 17 af 29

18 Bilag 1: Miljødata for Novo Nordisk i Kalundborg Miljødata Metode Enhed Vand Vand (total) M m Drikkevand M m Industrielt vand (Tissø) M m Damp M m Energi Ekstern produktion (total) M GJ Elektricitet M GJ Damp M GJ Fjernvarme M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 5,1 5,9 6,2 3,1 2,4 NovoGro + NovoGro30 Volumen M m Tørstof M tons 13,2 12,1 14,4 14,6 16,3 Kvælstof M tons Fosfor M tons Gærfløde Volumen M m Tørstof M tons 17,9 17,6 20,5 23,4 23,4 Kvælstof M tons Fosfor M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært kommunekemi) M tons Forbrænding (ethanol) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons Andet M tons ,7 0,2 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling (forurenet jord) M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons Kirtelmasse M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons Træ M tons Luftemission Organiske opløsningsmidler (ethanol) M tons Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) B kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons Svovldioxid (SO 2 ) B tons Nitrogenoxider (NO x ) B tons Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M af 29

19 Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Kalundborg PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ analyse metode 2007 Kg/år Parametre Tærskel-værdi Recipient Kg/år CO Luft B ETS NOx Luft B OTH VOC Luft M PER HFC 100 Luft B OTH 0 HCFC 1 Luft B OTH 612 CFC 1 Luft B OTH 0 N-total Rensningsanlæg for spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for spildevand M PER TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PER Klorid som Cl Rensningsanlæg for spildevand M ALT PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Tons/år Farligt affald Andet affald Opgørelsesmetode Opgørelsesmetode Beregnings/ analyse metode 2007 Tons/år 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 989 Anden bortskaffelse (D) M OTH Nyttiggørelse (R) M OTH 2501 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 29

20 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser Indholdsfortegnelse Relationer til VVM-vurderingen Støjmålinger Lugtmålinger Målinger af organiske opløsningsmidler Målinger af GMO er i spildevand, affald og gærfløde Feltprogram for GMO er Test af HEPA-filtre Forbrug af additiver til Kølevand Oversigt over miljø- og genteknologiske godkendelser incl. oplysning om branchebetegnelse og listepunkt 20 af 29

21 Relationer til VVM-Vurderingen Sammenholdes forbruget af vand og energi i 2007 med de forbrug, der indgik i VVM-vurderingen fra 2001/2002, kan det konstateres, at det realiserede forbrug af grundvand i 2007 udgør m 3 mod VVM-vurderingens m 3, hvilket betyder at vandforbruget i 2007 var 0,5 % større end det vandforbrug, der i VVM-processen blev forudsagt for Tilsvarende gælder at det realiserede energiforbrug i 2007 udgjorde GJ mod VVM-vurderingens GJ, hvilket betyder at energiforbruget i 2007 var 34 % mindre end det forudsagte energiforbrug for Tilsvarende udgør det realiserede materialeforbrug tons mod VVM-vurderingens tons for 2010, hvilket betyder, at materialeforbruget i 2007 kun udgjorde ca. 42 % af det forbrug, der i VVMprocessen blev forudsagt for Produktionen ligger således fortsat indenfor de vurderede og godkendte rammer. Støjmålinger og støjbidrag fra Novo Nordisks aktiviteter i Kalundborg Novo Nordisk i Kalundborg har krav om at overholde bestemte støjgrænser i otte udvalgte receptorpunkter. Overholdelsen af dette krav skal dokumenteres ved at samtlige støjkilder kontrolmåles løbende over en 10- årig periode, og de nye måleresultater indarbejdes i Novo Nordisks og Novozymes fælles støjkildekatalog. I 2007 har Novo Nordisk fået kontrolmålt støjen fra bygningerne BA, BX, CU og BD. På baggrund af disse målinger er Novo Nordisk bidrag til støjniveauet i de otte receptorpunkter ultimo 2007 beregnet, og resultaterne fremgår af nedenstående tabel, der også indeholder de støjbidrag, der blev beregnet ultimo 2003, 2004, primo 2006 og ultimo De angivne støjbidrag er inkl. trafik. Punkt Adresse Grænseværdi om natten Beregnet støjbidrag 2003 Beregnet støjbidrag 2004 Beregnet støjbidrag primo 2006 Beregnet støjbidrag ultimo 2006 Beregnet støjbidrag ultimo 2007 Enhed db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) db(a) A Slagelsevej 44,5 44,1 44,2 43,9 43,9 44,5 177 B Knuds Allé ,4 36,4 34,5 35,1 36,1 C H/F Rynkevang 43,1 39,5 39,6 38,6 37,0 39,4 D Nord for bygning 42 33,5 32,5 31,6 40,0 41,4 JC E Rendsborggård 42 34,2 33,8 31,8 36,5 37,7 F Rynkevang 42 41,0 39,8 39,8 39,9 41,0 G H/F Stejlhøj 43,4 39,1 38,6 38,9 39,5 40,1 K Valmuevej 42 36,2 35,9 36,1 37,6 38,0 De beregnede støjbidrag er i alle referencepunkter mindre end eller lig med grænseværdien for støj og virksomheden overholder derfor de gældende støjkrav. 21 af 29

22 Lugtmålinger og lugtbidrag i omgivelserne Novo Nordisk i Kalundborg har krav om årlige målinger af lugten i den luft, der afkastes fra gæringsskorstenen, bygning BD, Gærflødelageret, bygning KF og gæringsskorstene, bygning JC. Der er desuden krav om, at der skal udføres spredningsmetrologiske beregninger af dels den enkelte afdelings lugtbidrag i omgivelserne og dels den samlede virksomheds lugtbidrag, idet der er krav om, at hver enkelt afdeling højest må bidrage med 5 lugtenheder pr m 3 i omgivelserne, samt at den samlede virksomheds bidrag højest må udgøre 10 lugtenheder pr m 3 i omgivelserne. Nedenstående er en oversigt over de udførte målinger og beregninger. Bygning BD Grænseværdi Målemetode Antal prøver Beregnet Immissionsbidrag 5 LE/m 3 Stikprøve i Tedlarpose analyseret af lugtpanel Bygning KF Antal vilkårsoverskridelser 9 1 LE/m 3 0 Grænseværdi Målemetode Antal prøver Beregnet Immissionsbidrag 5 LE/m 3 Stikprøve i Tedlarpose analyseret af lugtpanel Bygning JC Antal vilkårsoverskridelser 3 1 LE/m 3 0 Grænseværdi Målemetode Antal prøver Beregnet Immissionsbidrag 5 LE/m 3 Stikprøve i Tedlarpose analyseret af lugtpanel Antal vilkårsoverskridelser 3 8 LE/m 3 1 Bygning JC ligger tæt på virksomhedens nordøstlige skel, og lige uden for dette skel kan fabrikken ikke overholde vilkårsværdien på max 5 LE/m 3. En beregning af virksomhedens samlede lugtbidrag viser, at den samlede virksomheds maksimale lugtbidrag findes i samme position som bygning JC s maksimale bidrag, og bidraget udgør 8 LE/m 3. Den samlede virksomhed overholder således kravet om et maksimalt bidrag på 10 LE/m 3 uden for virksomhedens skel. På baggrund af tilsvarende resultater for 2005 søgte virksomheden i januar 2006 Vestsjællands Amt om at ophæve lugtvilkåret til de enkelte fabrikker. Hvis denne ansøgning var blevet efterkommet kunne virksomheden have undgået denne vilkårsoverskridelse, men der er ikke kommet svar på ansøgningen. 22 af 29

23 Målinger af emissionen af organiske opløsningsmidler Novo Nordisk har ikke krav om regelmæssigt tilbagevendende målinger af emissionen af organiske opløsningsmidler fra de enkelte fabrikker, men der er krav om førstegangskontrol af emissionen fra nye fabrikker. Sådanne målinger skal suppleres med en OML-beregning til dokumentation af, at den samlede virksomhed fortsat overholder vilkårsværdien på max 5 mg/m 3 ethanol i omgivelserne uden for virksomhedens skel. I 2007 er der udført målinger på emissionen af organiske opløsningsmidler fra de nye produktioner i bygning JC og bygning GC. Bygning JC Antal målinger Målemetode Gennemsnits emissionskoncentrationer mg/m 3 16 Kontinuerte målinger over 24 timer med Multigasmonitor, type 1302 fra Brüel og Kjær Bygning GC Antal vilkårsoverskridelser 0, Antal målinger Målemetode Gennemsnits emissionskoncentrationer mg/m 3 5 Kontinuerte målinger over 24 timer med Multigasmonitor, type 1302 fra Brüel og Kjær Antal vilkårsoverskridelser 3,5 6,9 0 På baggrund af ovenstående måleresultater samt ældre data fra øvrige kilder på fabriksområdet er der udført en OML-beregning. Beregningen viser, at virksomhedens maksimale bidrag til ethanolkoncentrationen i omgivelserne uden for virksomhedens skel udgør 0,07 mg/m 3, hvilket er meget mindre end vilkårsværdien på 5 mg/m 3. Målinger af GMO i spildevand, affald og gærfløde GMO i spildevand I de genteknologiske godkendelser er der stillet krav om, at der skal udtages prøver af spildevand i udløbet fra Novozymes rensningsanlæg. Der er i 2007 udtaget 24 prøver jævnt fordelt over året. Der blev ikke påvist produktionsorganismer i nogen af prøverne. Kravet om max 1000 GMO/ml spildevand er således overholdt. GMO i affald til deponering I de genteknologiske godkendelser er der krav om, at der skal udtages prøver af affald, der deponeres på losseplads, og som kan indeholde levende GMO er. Materialet må højest indeholde levende GMO/gram. Dette vilkår er kun relevant for vor Insulin grovrensningsfabrik, bygning AE, hvor der i 2007 rutinemæssigt er udtaget 7 prøver jævnt fordelt over året. Der er ikke påvist levende GMO er i nogen af prøverne. 23 af 29