MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 5 JUNI-JULI Foto: TIB-Nyt. I GANG IGEN EFTER KONKURS Læs side 7

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 5 JUNI-JULI 2007 Foto: TIB-Nyt I GANG IGEN EFTER KONKURS Læs side 7

2 2 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI-JULI 2007 Valg af ny næstformand I forbindelse med at fagforeningens næstformand, Jens Borking, har valgt at stoppe, har bestyrelsen besluttet, at valg af ny næstformand vil ske på den ordinære generalforsamling den 4. oktober. (Se indkaldelsen side 11.) Vi har vurderet, at vi godt kan vente med nyvalg til oktober, og på den måde spare både tid, kræfter og økonomi ved ikke at indkalde og afholde en ekstraordinær generalforsamling, siger formand for TIB afd. 9, Anders Olesen. Proceduren for opstilling til næstformand er, at opstilling kan foregå frem til punktet på dagsordenen går i gang, at kandidaten skal stille med 50 underskrifter (anbefalere). Bemærk: Anbefalere kan kun opstille én kandidat, at ved flere opstillede afgøres valget ved urafstemning. (Vedtægterne 21.) Medlem i 50 år Tirsdag den 12. juni fejrede fagforeningen de medlemmer, der har været medlem i 50 år. Det skete ved et frokostarrangement i afdelingen. Her blev de 11, der deltog, stillet op til fotografering inden maden kom på bordet og guldnålene overrakt. Bageste række: Bent Vilhelmsen, Leo Bach Sørensen, Arne Hansen, Leo Christiansen. Mellemste række: Kaj Norlin, Tony Sørensen Vand, Jørgen Riisager, Erik Dahl. Siddende forrest: Verner Hocke, John Strøe og Bjarne Rasmussen. 17 deltog ikke i festligheder, og er derfor ikke med på billedet, men skal alligevel nævnes her: Bent Nielsen, Carl Christensen, Bent Kirketerp, Poul Jensen, Harry Bauer, Bertram Bertramsø, Leif Dræger, Svend Larsen, Peder Jensen, Steffen Dyrved, Karl Astrup, Otto Olsen, Niels Nielsen, Karl Hansen, Erik Nilsson, Lennart Larsen, Mogens Jensen Ungdomsmagasin kassereret Forbundets ungdomsblad HandyMag møder hård kritik i flere TIB-afdelinger Det er ubegavet, diskriminerende og sender helt forkerte signaler, sådan lyder dommen fra formand Anders Olesen, TIB afd. 9, der har besluttet ikke at uddele det nye blad eller pjecen til bl.a. de tekniske skoler. Bladet, der hedder HandyMag har på forsiden en let påklædt handybabe, der lover at smide alt. Det gør hun så på bagsiden, hvor figenbladet er skiftet ud med en tommestok - og ellers er hun nøgen. Vi beklager, at vores unge medlemmer har fået tilsendt det nye ungdomsmagasin. Bladet er simpelthen for dårligt. Den er helt gal med hensyn til både indhold og ikke mindst fotosiden, siger Anders Olesen. Forbundet har produceret en ungdomspjece, der slår på de samme strenge. Både bladet og pjecen er blevet kasseret af flere af forbundets afdelinger. Vil de ikke have os som medlemmer? Det er Forbundet, der står for bladet og for udsendelsen af det til alle forbundets medlemmer under 30 år.dette har fået bl.a. Camilla Petersen, der fik bladet med posten, til at reagere. Hun har besluttet sig for at klage til forbundet og spørger forundret: Laver forbundet sådan et blad, fordi de ikke vil have kvinder som medlemmer? Det føles sådan, siger hun og fortæller at hun har være lige på nippet til at melde sig ud. Udover at handybaben lover at smide det hele, så byder forsiden på konkurrencer og bilrace, og lidt fagligt om mobning og druk på arbejdspladsen. Den store nyhed er, at bladet nu kommer i toiletformat Det er tyndt Det er meget tyndt. Der er ikke en gang læsestof nok til en frokostpause, siger Martin Linde fra TIBs ungdomsudvalg Storkøbenhavn om bladet.. Ungdomsudvalget har sendt forbundet en liste over emner, de synes kunne være relevante i landsomdækkende fagligt ungdomsblad. De nævner bl.a. faglige sager for lærlinge, gode håndværkertrick fra erfarne svende, afdelingernes ungdomsaktiviteter, testning af power tools. Bygningssnedker Karin Petersen, der sidder i fagforeningens ligestillingsudvalg, er meget vred over bladet. Vi er bombet 25 år tilbage, siger hun. Reaktionen fra TIB afd. 9 har vakt nogen opsigt i bl.a. andre forbund og i flere medier. Bl.a. har 3F i sit Nyhedsbrev skrevet om sagen, ligesom både DR og TV2 har haft historien. -lott Debat og læserbreve Ekstraskat på overførselsindkomst Skal uligheden i vort samfund fortsat øges? Det var overskriften på en debatmøde den 30. marts, som Den Koordinerende Gruppe om den Sociale Pensionsfond i samarbejde med Bygge-, jord-, og Miljøarbejdernes Fagforeningns efterløn- og seniorklubber havde arrangeret i 3Fs fagforeningslokaler i Trekronergade 26. Emnet gik fortrinvis på om satsreguleringspuljen er en ekstraskat på pensionister, arbejdsløse og syge? Som indleder var inviteret LO-sekretær Harald Børsting, folketingsmand Frank Aaen (EL) og folketingsmedlem Mette Frederiksen (S). Sidstnævnte måtte desværre melde afbud på grund af sygdom. Harald Børsting indledte med bl.a. at fremsige følgende citat: LO har længe forsøgt at råbe politikerne op, for at gøre opmærksom på, at satspuljen er en grundlæggende forkert konstruktion, man tager fra nogle, der i forvejen har lidt og giver til nogle, der har endnu mindre. Man har naturligvis ikke noget imod at midler bruges til f.eks. psykisk syge, voldsramte, handicappede og andre dårligt stillede medborgere. At tage fra dem, der i forvejen har lidt, arbejdsløse, folkepensionister, førtidspensionister, bistandsmodtagere og alle andre former for overførselsoverenskomster, det er i bund og grund usympatisk. Det er naturligvis rart for et folketingsflertal at tage af et milliardbeløb fra satspuljen i 2007, således at politikerne kan profilere sin egen godgørenhed. I virkeligheden betyder det, at en folkepensionist får 4500 kr. mindre om året, når man fjerner 0,3 procent fra satsreguleringen og overfører dem til satspuljen. Når man tager 0,3 procent af satsreguleringen vil det naturligvis øge uligheden betydeligt i samfundet til skade for de svageste. Det virker som en skjult skat, der er pålagt den, der af den ene eller den anden grund modtager overførselsindkomst. De mange gode formål man anvender satspuljemidlerne til bør indgå i Finansloven, således at alle, også de velbjærgede, yder deres økonomiske bidrag til dårligst stillede medborgere. Det er meget beskæmmende, at samtlige partier på Christiansborg minus Enhedslisten går ind for satspuljeforliget. Disse midler bliver fordelt ved forhandling for lukkede døre, således at det allerede er afgjort når det kommer i Folketingssagen. Det er dybt udemokratisk på denne måde at vedtage en del af Finansloven. LO-sekretær Harald Børsting og folketingsmand Frank Aaen fra Enhedslisten har ret i, at vi skal have en retfærdig satsregulering uden tyveri og ikke som nu, hvor man øger uligheden i samfundet. Aksel Kristensen Seniorklubben

3 NR. 5 JUNI-JULI 2007 TIB 9 NYT 3 Faglig konference for byggefolket Godt 40 svende var mødt frem til den faglige konference for byggefolk, som blev afholdt i fagforeningen den 29. maj. Der blev gået i dybden, i bredden og i højden på tre spørgsmål, der står i centrum: Overenskomst Dagen startede med en gennemgang af den nye overenskomst. På trods af det klare nej fra fagforeningens medlemmer ved afstemningen om overenskomsten, var der enighed blandt deltagene enighed om, at der også er forbedringer, og at det gælder om at få det bedst mulige ud af resultatet. Peter Hougård, der er formand for bygningsgruppen i forbundet, fremhævede i sit indlæg teksterne om udenlandsk arbejdskraft, og om samarbejde og arbejdsmiljø, samt på den nye udviklingsfond, Han blev suppleret af fagforeningens uddannelsessekretær Bjarne Petersen, der gav et bud på mulighederne for efteruddannelse og kurser. Læs mere side 5 nederst. LAVER I BOGKONTROL I SKURET? Af Lotte Ott Tværfaglighed det er min kæphest. Sådan indledte tømrer Brian Westermann emnet organisering, som var sidste punkt på den faglige konference den 29. maj. Han fortalte om de erfaringer, som han og resten af sjakket gjorde sig, da de stødte på seks uorganiserede russere på byggeriet Askholm. Det krævede tre ting: For det første overhovedet at opdage problemet. For det andet at finde ud af hvem russerne arbejdede for, hvad de skulle lave, hvor meget de fik i løn osv. osv. Og som det sidste at handle, sagde Brian Westermann. Det lykkedes at få russerne organiserede, men kun i kraft af sammenhold på tværs af alle håndværksfagene. De godt 80 håndværkere på pladsen fik et fagligt netværk op at stå ved i første omgang at bruge sikkerhedsmøder, hvor alle firmaer skal deltage. Det gav et overblik over hvem, der overhovedet var på pladsen, fortalte han. Fælles fagforeningsskur Han spurgte ud i rummet: Laver I bogkontrol? Både hans indlæg og spørgsmålet fik andre på banen. Der kom bl.a. forslag om, at der på de store pladser, som f.eks. DR BYEN, fra første dag blev opstillet et fagforeningsskur - bemandet på skift af byggefagsfagforeninger - det ville både gøre fagforeningerne synlige og styrke kontakten mellem svendene på tværs af fag. Det blev samtidig oplyst, at byggefagene sysler med en idé om en fagforeningsbus, der fast skal køre i Ørestaden, som nærmest er en stor byggeplads. Men også på de mindre pladser var der erfaringer om organisering. Bl.a. fortalte en tillidsmand fra en mindre plads, at da sjakket opdagede en svend, der ikke var medlem af fagforeningen, tog de sagen op. Først havde de prøvet at overbevise den uorganiserede. Da det ikke hjalp, skrev de til mester, at han nu måtte vælge mellem sjakket eller svenden. Valget blev, at svenden blev sendt på andet arbejde og derefter fortsatte sjakket sit arbejde. I debatten blev nævnt, at det var svært at holde styr på hvem, der kom på pladserne, når der skulle opmandes. Men en svend kunne fortælle, at i hans firma var der lavet en aftale med mester om, at tillidsmanden kontaktede fagforeningen, når der skulle opmandes. Et par andre tillidsmænd, der deltog i konferencen, fortalte, at de altid sendte medarbejderlisterne ind til fagforeningen, når en ny plads startede. Faglig sekretær Anders Lange afsluttede konferencen med et overordnet indlæg om organisering. De bedste medlemmer er dem, der frivilligt er med i fag- Solidatitet koster og det betaler sig Bygningsgruppen havde fået lavet foldere om organisering, som blev uddelt på konferencen. Her er mange gode argumenter for at stå organiseret. Folderen er i farver og kan hentes i fagforeningen. foreningen, understregede han. Men vi skal også forstå at bruge vores styrke og vise tænder, når det er nødvendigt. Han nævnte som eksempler på det sidste, at sjakket kan beslutte at akkordoverskuddet kun går til organiserede, det samme gælder de goder som en evt. klub skaffer. Sjusk i byggeriet Efter mange spørgsmål og debat kom Anders Olesen, formand for TIB afd. 9 på banen med oplæg og forslag til hvordan forbund, fagforening og svende kan være aktive i sikringen af kvaliteten i byggeriet. Læs mere her på siden. Organisering Efter frokost var temaet organisering. Tømrer Brian Westermann fortalte om erfaringerne fra byggepladsen Askholm, hvor seks uorganiserede russere endte med at komme i fagforening, takket været en aktiv og organiseret indsats fra samtlige svende på pladsen. Faglig sekretær i fagforeningen Anders Lange sluttede dagen med et mere generelt oplæg om, hvad og hvordan svende og fagforening skal gribe organiseringen an. Læs mere her på siden. Engelske erfaringer Et indlæg i debatten om organisering kom fra tømrer Lars Kølle, der netop var vendt hjem fra England, hvor han og næstformandjens Borking havde gæstet engelsk fagbevægelse. Læs mere side 6. BYGGEBRANCHEN ER NOGET AF DET DUMMESTE Af Lotte Ott Byggebranchen er noget af det dummeste i dette land, sagde Anders Olesen, formand for TIB afd. 9 og Byggefagenes Samvirke provokerende i sin indledning på den faglige konference den 29. maj. Hans argument er, at arbejdsgiverne altid har afvist, at der var brug for byggearbejdernes hoveder. Det eneste der talte, var muskler. Og tendensen er der fortsat på trods af at byggeriet har udviklet sig eksplosivt. Der bliver brugt over forskellige materialer, mod bare 200 før i tiden. Der er mængder af papir i byggeprocessen; vejledninger, projektbeskrivelser foreskrifter osv. osv. Produktionen er stigende. Der er udviklet mange byggemåder; det intelligente hus, O-energihuset, huse med fleksible indretninger osv. osv. Inddrag alle de hoveder, der ved noget om byggeri, i processen og ikke kun ledere og mellemledere sagde Anders Olesen. TIB afd. 9 har gennem flere år haft fokus på kvalitet i byggeriet og svendenes rolle i det. Bl.a. var afdelingen med til projektet Den selvstyrende Byggerplads, hvis bærende idé var at inddrage alle parter på pladsen. Foto: TIB-Nyt Byggesjusk - sig fra! Anders Olesen vil prøve at få hele forbundet involveret i arbejdet for at højne kvaliteten i byggeriet, og har derfor stillet konkret forslag til forbundets hovedbestyrelse om at der bliver nedsat et ad hoc udvalg. Svendenes muligheder for at sige fra overfor byggesjusk og forkerte projekteringsmetoder var centrale emner i den efter følgende debat. En af reaktionerne fra salen var at det jo i sidste ende altid er byggelederen der bestemmer. Og det tit ender med at svendene bliver fejet af banen med ordene: Det skal du slet ikke blande dig i! Overfor det, var der flere, der fremhævede den mulighed at fralægge sig ansvaret og gøre det skriftligt på akkorderingssedlerne. En kopi af en sådan akkorderingsseddel kunne også vække interesse hos seriøse bygherrer og kommende købere af f.eks. lejligheder. Det blev efterlyst at fagforeningen var mere offensiv, når sager om byggesjusk kom frem i pressen. Uanset hvad, så er det jo os, der har lavet arbejdet, og det er os, der står med lorten i hånden, sagde en svend.

4 4 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI-JULI 2007 En lille historie fra det virkelige liv: Ordentlige sjak holder orden i geledderne En fagforeningsgsbog fra Dansk Tømrerforbund anno I dette tilfælde er det en medlemsbog for lærlinge. Medlemskab var påkrævet også for lærlinge og kostede dengang 1 kr. om måneden. Af Viggo Toften-Jørgensen Tømrersvend Denne gang skal det handle om bogkontrol hvis nogle af læserne kan huske, hvad det er? For yngre læsere kan jeg oplyse, at begrebet stammer fra dengang, en fagforeningsbog faktisk var en bog. Bagerst i bogen var et indstik med 52 felter, hvor man efterhånden indklæbede røde og blå mærker alt efter om man var arbejdsløs eller i arbejde. Hvert mærke kostede en uges kontingent derfor de røde og blå mærker: prisen var ikke den samme. Når året var omme, afleverede man det udfyldte indstik i fagforeningen og fik et nyt. Ordentlige sjak Enhver ordentlig svend begyndte sin karriere på en ny arbejdsplads med at vise kollegerne sin bog. Gjorde han det ikke af sig selv, skulle ordentlige kolleger nok sørge for at spørge ham efter den. Hver måned havde ordentlige sjak kontrol af hinandens bøger. Og Gud nåde og trøste den svend, der var for langt bagud: Det kostede øl til sjakket den første dag, brændevin den næste og cigarer den tredje. Varede det længere, skulle man ikke regne med at kunne fortsætte i sjakket. For at komplicere sagen, måtte man heller ikke være forud med kontingentet, det kostede også. Havde man måske en speciel aftale med mester, siden man kunne vide, at man også havde arbejde næste uge? Den elegante nasserøv Hvis sandheden skal frem, og det er hele ideen i de her historier, var det heller ikke i gamle dage alle svende og sjak, der var lige ordentlige. Der er utallige historier om, hvordan nogle søgte at sno sig udenom. Den mest elegante var ham, der jævnligt tog i fagforeningen for at købe mærker, også til resten af sjakket. Han var et kendt ansigt på fagforeningskontoret, for han kom jo ofte. Han afregnede punktligt med de andre, så ingen fattede mistanke. Lige til den dag, da en kvik svend forlangte også at se hans bog. Og det viste sig, at han ingen havde. Moderne tider Alt det har ændret sig. I dag er der ikke kø i kassen, hverken for at købe mærker eller for at hæve understøttelse. Som alle andre steder foregår de fleste af fagforeningens pengeoverførsler elektronisk, også indbetalingen af kontingent. Enkelte sjak opretholder bogkontrol den anden tirsdag i måneden, nu bare ved at svende og lærlinge skal medbringe kvitteringer enten fra posthuset eller netbank. Andre gør det samme som fagforeningens ansatte gør, når de laver bogkontrol: får navne og cpr.numre på alle og får fagforeningens sekretærer til at tjekke dem i medlemskartoteket. Nogle tror, at de kan undgå overvågningssamfundet ved ikke at opgive de sidste fire chifre i cpr.nummeret. Det er i orden: De skal nok blive fundet alligevel. Hvordan man tjekker medlemskabet af fagforeningen er en temperamentsag. Om man gør det, er til gengæld ikke ligegyldigt. Domstolen er ikke gud Det er muligt, at menneskerettighedsdomstolen mener, at det er en privatsag, om man er medlem af fagforeningen. Men nu er menneskerettigheder ikke en gudgiven sag, selvom de fleste menneskerettighedserklæringer påstår det. De er tværtimod et sprængfarligt politisk emne, hvad der også fremgår af, at erklæringerne er udarbejdet i forbindelse med revolutioner og krige. Min påstand er, at vores rettigheder som arbejdere er afhængige af, at vi har en høj organisationsprocent. Alle sine dårligdomme til trods er fagbevægelsen landets største demokratiske organisation og vores eneste garanti for en lille smule demokratisk indflydelse på arbejdspladserne, hvor det ellers er arbejdsgiverne, der suverænt leder og fordeler arbejdet. Alternativet er simpelthen arbejdsgiverdiktatur. Mit ræsonnement forudsætter ganske vist, at man anser arbejdere for at være mennesker, men det går jeg ud fra, at de fleste læsere gør. Tidligere kunne fagforeningen administrativt tvinge folk til at være medlemmer via eksklusivparagraffer og fortrinsbestemmelser. Det er slut nu. Så meget vigtigere er det, at vi selv gør det. Jeg har selv flere gange været med til at sige til uorganiserede svende, at hvis de vil arbejde sammen med os, må de melde sig ind (igen). Parentesen kommer af, at de fleste uorganiserede hidtil er blevet slettet i forbindelse med økonomisk uføre og dermed har oparbejdet gæld til fagforeningen. Det er der altid blevet fundet en ordning på. Men forudsætningen for at aftale en ordning er altså, at man henvender sig i fagforeningen og får det gjort. Enten melder I jer ind Som noget nyt har vi de senere år oplevet hele sjak gerne udlændinge der er uorganiserede. Det stiller os i en ny situation, hvor vi stik mod vores traditioner må stille det samme krav til andre faggrupper som vi plejer at stille til vores egne kolleger: Enten melder I jer ind, eller også arbejder vi ikke sammen. Det har sågar ført til, at jeg har været med til at strejke, før de andre blev organiserede. Men det er en anden historie, det vil føre for vidt at komme nærmere ind på her. Ugens gæst Vi skal nemlig til den egentlige historie: For snart mange år siden var jeg i et af de før omtalte ordentlige sjak. En gang om måneden gik tillidsmanden rundt i skurene for at tjekke fagforeningsbøgerne. Ærligt talt var der ikke stor spænding om alle var medlem, men til gengæld var der næsten altid en eller anden, der enten havde glemt bogen eller var bagud og dermed skulle give øl. I vores skur sad en ung svend, der af indlysende grunde aldrig blev kaldt andet end Ugens Gæst. Engang, der var bogkontrol, var han der imidlertid. Da han så tillidsmanden gå over parkeringspladsen, sprang han op, styrtede ud af skuret og kom tilbage et stykke tid efter med sin bog. I modsætning til os andre boede han lige i nærheden og kunne hurtigt hente den. Alt sammen med det ene formål at undgå at give en omgang til skuret. Da blev det Vores Svend for meget. Han meddelte Ugens Gæst, at enten gav han en omgang, eller også ville Vores Svend bygge et aflukke til ham ude i omklædningen, hvor han kunne sidde helt alene. Bølgerne gik højt, men det endte da med, at Ugens Gæst gav en omgang. Det blev så også den eneste bajer, han nogensinde gav på den plads. Med til historien hører, at jeg opnåede både at give øl, snaps og cigarer for at have glemt bogen. Årsagen var at jeg, der dengang var meget aktiv, havde været til møde i fagforeningen tre dage i træk. Jeg var kommet træt hjem og havde glemt alt om bogkontrol lige til næste morgen klokken syv, hvor de andre nok skulle minde mig om det.

5 NR. 5 JUNI-JULI 2007 TIB 9 NYT kr i endnu en bod til Lindner Af Lotte Ott Det tyske firma Linder er blev idømt endnu en bod. Boden, der beløber sig til kr., kommer som følge af brud på overenskomsten for ikke at efterleve en tidligere voldgiftskendelse om kost og logi. Boden blev givet på et organisationsmøde den 21. maj. På samme møde blev der enighed mellem parterne om, at Lindner skal fremlægge dokumentation for hver enkelt ansatte vedrørende arbejdstid og boligforhold. Desuden blev det besluttet, at aftale hvordan Lindner fremover skal forholde sig til overenskomstens paragrafer. Lindner opmander Lindner, der for tiden opmander på koncertsalen i DR BYEN, har netop ansat ti nye polakker. De er blevet ansat under andre betingelser end tidligere ansatte, og vil ikke blive omfattet af overenskomstens 28 om overnatning. Netop denne pragraf har været brugt i en tidligere sag mod Lindner, der måtte betale 4,2 mio kr. Lindnersager Sommeren 2005 Lindner Projekt Danmark stiftes, indmeldes i Dansk Bygger og starter på flere byggepladser i Danmark, bl.a. DR BYEN. April mand skal have 4 mio. kr. i efterbetaling. Fagforeningen konstaterer otte brud på overenskomsten og begærer samtidig en faglig voldgift om køretid, kost og logi. Samtidig er pensionsspørgsmål uløst. Juni 2006 Lindner skal betale i bod for brud på overenskomsten. 10. august 2006 Lindner udbetaler ikke alle 4 mio. kr., men trækker for svendenes rejser hjem til Polen. et bliver pålagt øjeblikkeligt at udbetale pengene. 22. august 2006 Der afholdes mægling i en sag indkaldt af Dansk Byggeri på vegne af Lindner, der kræver, at Lindner har grundigt læst voldsgiftskendelsen og taget sine forholdsregler. Men jeg vil samtidig sige, at jo bedre Lindner behandler sine folk, jo mindre er risikoen for, at jeg rejser sager. Hvis vi igen får færten af at kørsel- og husleje- betaling er returkommission, så skal jeg nok finde veje til at rejse en sag, siger Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i TIB afd. 9 svendene selv betaler for deres rejser til og fra Polen. Fagforeningen afviser enhver mulighed for det. 18. september 2006 En faglig voldgift afgør, at polakker og andre udlændinge ikke har krav på arbejdsgiverbetalt pension, selvom de i deres hjemland har arbejdet inden for branchen i et halvt år. 6. november 2006 Lindner bliver idømt bod på kr. for organisationsforfølgelse, efter fyring af fire svende, der har henvendt sig fagforeningen. De fire bliver genansat. 6. november 2006 Lindner har i maj lovet at udarbejde planer, der overholdt arbejdstiden. Men i oktober er den gennemsnitlige arbejdstid på 46 timer/ugen. Der mangler over en mio. kr. efterbetaling. Denne og en anden sag, om betaling af hjemtransport, kom på et fællesmøde den 6. november og endte med et uenighedsprotokollat. Sagen går videre til Arbejdsretten. Arkivfoto: TIB-Nyt December 2006 En voldgift dømmer Lindner til at betale kost, logi og kørepenge i lighed med f.eks. en mester fra Hobro, der har lokalt ansatte svende i arbejde i København, og slår fast, at overenskomstens 28 gælder. Januar 2007 På mæglingsmøde den 24. januar kræver TIB, at Lindner, inden 14 dage, betaler 4,2 mio. kroner for kost, logi og kørsel til og fra Polen. Derudover forbeholder TIB sig ret til at indbringe den resterende del af efterbetalingen på 4,8 millioner kr. for en ny voldgift, samt forbehold for at indbringe sagen for Arbejdsretten med krav om bod. Februar 2007 I sagen om udepenge, kost og kørsel (beskrevet tidligere under December 2007), blev selve beløbets størrelse afgjort ved et forlig den 7. februar. Lindner skal betale 5,75 mio. kr. til TIB. Marts 2007 Afdelingen indkalder til fællesmøde med Linder. Der er tre krav: Lindner Efterbetaling fra Lindner. Lønsedlerne studeres nøje. Streg i regningen En ny og overraskende fortolkning af overenskomstens paragraf 13 om 46-timers arbejdsuge har spillet flere et puds. Mens flere faglige sekretærer var af opfattelse, at teksten betød at der var mulighed for at lave 46- timers arbejdsuge, men at de overskydende timer i forhold til en normal uge skulle være afviklet indenfor tre måneder, så betyder paragrafen at senest efter tre måneder, skal afviklingen af de overskydende begynde. Dvs. har en svend arbejdet 46 timer i uge 1, skal han senest begynde at afspadsere overskydende timer i uge 14. Fortolkningen er overraskende, siger Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i TIB afd. 9. Når vi ikke tidligere har været opmærksom på det, skyldes det, at det aldrig har været været nødvendigt at gøre brug af bestemmelsen. Det kræver nemlig, at der er lokal enighed om at gå over til 46 timers arbejdsuge, og det har ingen danske svende indtil nu, sagt ja til. skal efterkomme voldgiftskendelsen fra december vedrørende logi hvilket ikke er sket. Lindner skal udbetale løn for overarbejde, hvilket heller ikke er sket. For det tredje stiller fagforeningen krav om bod for ikke at efterleve voldgiftskendelse og for ikke at overholde overenskomstens bestemmelser om arbejdstid og overarbejde. April 2007 På fllesmøde (omtalt ovenfor) afholdt den 24. april fastholder fornbundet sin klage. Mødet blev suspenderet og genoptaget den 21. maj. Maj-juni 2007 På et organisationsmøde den 21. maj bliver Lindner idømt bod på kr., samt pålagt at skaffe dokumentation for arbejdstid og boligforhold for hver enkelt ansat. Lindner skal også fremlægge plan for afspadsering og for fremtidig overholdelse af overenskomsten. På et senere møde den 5. juni fremlægger Lindner den fornødne dokumentation. På den faglige konference den 29. maj i fagforeningen var formiddagen afsat til at gennemgå nogle af de nye protokollater i overenskomsten. Peter Hougård, formand for bygningsgruppen i forbundet, gennemgik teksterne, der mødte både tilfredshed, skepsis og modstand blandt til fremmødte svende. Læs mere om konferencen side 3 OK: Udenlandsk arbejdskraft Protokollat nr. 8 Om tilpasningsforhandling og fagretlig behandling Protokollatet slår for det første fast, at både TIB og Dansk Byggeri er enige om at hindre ethvert forsøg på at komme udenom overenskomsten. Dette er aktuelt, fordi Dansk Byggeri har optaget mange mindre seriøse firmaer fra bl.a. Polen, og har givet udtryk for at organistionen ikke kunne pålægge sine medlemmer andet end at overholde loven. For det andet siger protokollatet, at når et firma bliver optaget i Dansk Byggeri, kan forbundet indkalde til et organisationsmøde for at få klarhed om det pågældende firma overholder overenskomsten. For det tredje giver protokollatet mulighed for at forbundet kan kræve dokumentation for, at et firma faktisk overholder overenskomsten. Arbejdsgangen er dog noget omstændelig, idet al kontakt til firmaet går gennem Dansk Byggeri. OK: Efteruddannelse Protokollat nr. 11 Om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond Med dette protokollat får svende med tre måneders anciennitet ret til to ugers efteruddannelse med fuld løn, som betales delst af staten, dels af fonden. På den faglige konference den 29. maj var der nogen skepsis mht. protokollatet. Flere mente, at dokumentationen som et firma kan blive afkrævet, skal udleveres direkte til Forbundet i stedet for den snirklede omvej omkring Dansk Byggeri. Protokollat nr. 9 Om ferie- og søgnehelligdagsregler for udstationerede Som noget helt nyt skal ferie- og søgnehelligdagsoptjeningen for udstationerede svende indbetales direkte til forbundene i BAT-kartellet. Dette giver en mulighed for at følge om et udenlandsk firma indbetaler som de skal. Fælles for protokollaterne om udenlandsk arbejdskraft er, at det er redskaber, som ikke umiddelbart kan bruges af tillidsfolk, der støder ind i udenlandsk arbejdskraft på pladserne. Det er redskaber som forbund og afdelinger kan gøre brug af. Arbejdsgiverne skal i 2008 betale 260 kr. pr. medarbejder pr. år. Fra 2009 forhøjes beløbet til 520 kr. Fonden kan først søges fra 1. januar 2008, hvor detaljerne for fondens dækningsområde og administration er forhandlet på plads. OK: Tillidsrepræsentanterne Protokollat nr. 12 Om samarbejde og miljø Fornuftig start på lønforhandlinger Protokollatet lægger op til en moderninsering af tillidsmandsreglerne og en styrkelse af tillidsmandsinstitutionen, ved bl.a. at kunne vælge tillidsfolk på tværs af faggrupperne. Men samtidig åbnes der for at overenskomstens bestemmelser kan fraviges, hvis der er lokal enighed om det. Dette faldt ikke i god jord hos deltagerne på den faglige konference. Den anden del af protokollatet handler om at styrke arbejdsmiljøet. Hvordan det skal gøres, bliver først forhandlet færdigt til den 1. oktober. Arbejdsgiverne skal betale et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime, til finansiering af aktiviteterne. På konferencen var der en del forslag til konkrete tiltag. Bl.a. etablering af en regional sikkerhedsrepræsentant. I Tivoli, der er medlem af Dansk Industri, er det indgået en tre-årig aftale, som giver 31 kr. pr time fordelt med 9 kr. og 2x11 kr. Hos HRH (Rigshospitalet), der er medlem af Dansk Byggeri-indeområdet, er der lavet en et-årig aftale med stigninger op til 12 kr. pr. time Jeg vil opfordre alle, som ikke er gået i gang med forhandlingerne til at komme i gang, siger Jan Juul formand for Industrigruppen i TIB afd. 9. Hvis I har problemer, så kontakt os, siger han.

6 6 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI-JULI 2007 Engelske erfaringer Om nødvendigheden af organisering kontra servicering Tekst og foto: Lars Kølle, tømrer Det er søndag den 20. maj På denne dejlige solskinsdag sidder jeg og nyder det danske sommerlandskab fra S- toget. Ser på de dejlige sommergrønne træer, og folk som går og roder i deres haver, mens toget farer forbi. Jeg er på vej til Kastrup lufthavn, hvor jeg skal mødes med en projektgruppe, som jeg er med i. Vi skal på seminar i London hos T&G (Transport & General Workers Union). Tanker om et arbejdsmarked Tænker på hvor godt, vi har det i Danmark med et arbejdsmarked, hvor parterne selv aftaler løn, overtidsbetaling, pensionsordninger m.m. gennem overenskomster, og i tilfælde af at de ikke bliver overholdt, kan dette fagretlig behandles. Tænker at vi er privilegerede i Danmark i forhold til så mange andre lande, hvor det er regeringer, som lovgiver på arbejdsmarkedet, og fagforeningerne har svære forhold. Tænker på, om vi ikke er lullet i søvn på grund af høje konjekturer og gode lønninger i byggebranchen. På om vi helt har glemt, at en overenskomst ikke kommer af sig selv, men at det er noget, man skal kæmpe for, vedligeholde og udvikle, så den følger med tiden. Ja, at det er hele fundamentet i vores fagbevægelse! Prøver at forestille mig et arbejdsmarked uden overenskomster, men med enkeltmandsaftaler, samt lokale aftaler med firmaer uden en stærk fagbevægelse bag. Det er det, som vi skal over at opleve. En fagbevægelse som er blevet kørt i sænk af en liberal regering, og som i dag er væsentlig svækket og kun langsomt ved at bygge sig selv op igen med succes ved hjælp af en koncentreret organiseringsindsats. Projektgruppen Jeg når frem til Kastrup, og mødes med min gruppe i den gamle terminal 2. Luften emmer af spændt forventning om, hvad vi skal over at opleve, og hvad de kan berette om hos T&G. Gruppen er tværfaglig og nedsat af LO Storkøbenhavn, og arbejder med organisering. Alle deltager i gruppen, fordi de ved, at hvis vi En af T&Gs undervisere foran forbundets logo, der er spejlvendt. ikke organiserer og fastholder vores medlemmer, så er fagbevægelsen kun en skygge af sig selv inden for nogle år. Dermed vil arbejdsmarkedet blive undermineret samt overenskomsterne alvorligt svækket. Hvordan vil vores løn- og arbejdsforhold så se ud til den tid? Hvad med vores arbejdstid? Turen har til formål at lære af T&G. Hvad gik galt for dem? Kan vi få ideer til, hvad vi skal gøre i Danmark for at undgå, at det samme sker her? For i de liberale kontorer bliver der lagt strategier for hvordan man bid for bid svækker fagbevægelsen, til den til sidst ikke har nogen gennemslagskraft og styrke. Alene med det formål at skabe ubegrænset bevægelighed for billig arbejdskraft, handel og økonomi. Medlemmer af T&G og kursusdeltagere gør sig klar til aktion for bedre forhold i rengøringsbranchen. De skal gå picket-line foran bl.a. en bank. Individer frem for kollektivet Mandag morgen gik vi i gang med vores seminar. Vi startede med et indlæg fra en faglig sekretær ansat i T&G-forbundet. Han arbejder udelukkende med organisering og strategier for organisering på landsplan. Han fortalte, hvorfor det gik så galt, at T&G mistede over halvdelen af medlemmerne fra slutningen af 70erne frem til Kollapset i engelsk fagbevægelse var en følge af, at den konservative og liberalistiske regering under Margaret Thatcher i slutningen af 70erne startede et massivt angreb mod fagbevægelsen. Dette skete ved at indføre en kultur, hvor folk opfattede sig selv som individer, frem for en del af et kollektiv og som medspillere i en social sammenhæng. Et berømt Thatcher citat er: Der er ikke noget der hedder samfundet der er kun individer. Thatchers angreb blev fatalt for fagbevægelsen, som indtil da havde været utrolig stærk. Bygningsarbejderne, som altid havde haft tradition for at kæmpe sammen for deres rettigheder, kom til at opfatte sig selv som selvstændige. I starten af 80erne var fup-selvstændige eller arme og ben- firmaer så udbredt i byggebranchen, at det næsten var umuligt at arbejde under overenskomst som lønmodtager. Dette gjorde det mere end svært at drive fagbevægelse, da grundlaget forsvandt. En anden følgevirkning af den kortsigtede tænkning med arme og ben-firmaer var, at der ikke længere var nogle lærepladser, og der ikke blev uddannet unge i byggebranchen. Der er idag en katastrofal mangel på kvalifikationer og kompetencer inden for byggebranchen, og et stort behov for migrantarbejdere. I starten af 1980erne var det helt atypisk, at arbejde på deltid, ikke have fast job eller overenskomst. I starten af 2000 var det normalen! Er det sådanne forhold vi ønsker i Danmark? Vi har en regering, som gør, hvad den kan for at ødelægge fagbevægelsen. Vi har en liberal strateg siddende som arbejdsminister! Organisering frem for servicering Mandag og tirsdag arbejdede vi med organisering. Der blev undervist i den engelske model, og snakket om hvordan man kunne bruge det i Danmark med hensyn til de forskelle, der er. Den fagforeningsmodel, som vi har i Danmark i dag, er en servicemodel, hvor det handler om, at servicere det enkelte medlem godt og til den enkeltes tilfredshed. Det har medført en stigende individualisering i fagbevægelsen. Medlemmerne betaler deres kontingent, og går til fagforeningen med en forventning om, at alle deres problemer bliver løst. Hvis dette ikke sker, har fagforeningen fejlet, og medlemmet ser måske ikke grund til at være medlem. Denne måde at drive fagforening på har ikke givet flere medlemmer, tværtimod. Organisering handler om at øge medlemstallet, og fastholde medlemmer. Med udgangspunkt i det enkelte firma og de enkelte medarbejdere er opgaven at opnå fællesskab og kollektiv indsats for selv at løse opgaverne lokalt. Det er succeskriteriet. Organise- Fortsættes side 8 I GAN PLADSEN HAR LIGGET STILLE EN MÅNED. MEN NU ER SJAKKET PÅ HJØRNET AF RAGNHILDSGADE/ ROVSINGSGADE I GANG IGEN EFTER KONKURSEN HOS MOGENS EICHEN & SØNNER Indholdet i trillebøren i de helt nye værktøj ler kan blive skaffet til imorgen.

7 NR. 5 JUNI-JULI 2007 TIB 9 NYT 7 NG IGEN Af Lotte Ott Foto TIB-Nyt Et tømrersjak på 14 mand er klar til at tage den sidste tørn på byggeriet i Ragnhildgade efter at arbejdet har ligget stillet i en næsten en måned som følge af konkurs. Nu kan vi komme i gang igen. Det her er sjovere, end da vi pludselig fik besked på at pakke alt værktøj sammen. Det gik så hurtigt, at der var nogle af os, der ikke fik vores personlige værktøj med os, siger en af svendene. Svendene er samlet for at tage imod det vognlæs af helt nyt værktøj og materialer, der lige er jskasser bliver noteret, så evt. mang- ankommet til byggepladsen. Her er alt fra wienerstiger til skruer, høreværn og boremaskiner. Det næsten som juleaften, siger en anden, mens han flår en papkasse op. De får fordelt værktøjskasserne, der er knitrende nye imellem sig og går i gang med at fylde dem med værktøj, bits, skruer og meget andet. Den 16. maj begærede tømrerfirmaet Mogens Eichen & sønner sig konkurs. Et par dage senere var det en realitet. Fagforeningen valgte at blokere det resterende arbejde indtil skyld løn og andet var blevet udredt. Begravelsesstemning Det lykkedes fagforeningen at hente over en mio. kroner hjem til svendene. Beløbet dækker løn, feriepenge, sh-betaling mv. Det er Arkitektgruppen, der på vegne af bygherren står for byggeriet, og som har entreret med det fynske firma Thode Jørgensen. Det er her de 14 tidligere Eichen-svende nu er blevet ansat og skal gøre arbejdet færdigt. Vi sad til middag i skuret, da vi fik af vide, at hele tømrersjakket skulle samles kl. 13 og vi skulle inden da have pakket alt værktøjet sammen. Så var godt klar over at det ikke var gode nyheder, siger tømrer Thomas Marcher, sjakkets nyvalgte tømrerformand. Senere samme dag mødtes svendene fra de forskellige byggepladser på firmaadressen og Sjakket klar til at tage fat igen. Bagest til venstre formand Thomas Marcher. De øvrige er oplistet i tilfældig orden: Thomas Hay, Ronnie Olsson, Rasmus Johansen, Claus Andersen, Simon Larsen, Niels Foersom, Johnny Dickmann, Jesper Lykvad, Casper Welling, Karsten Hansen, Mikkel Kirkeby. fik besked om at firmaet var gået i betalingsstandsning. Det var en begravelsesstemning. et har eksisteret i 59 år og mange af svendene har været der meget længe. En af svendene har været ansat i 38 år, fortæller Thomas Marcher. Svendene kontaktede fagforeningen, der valgte at iværksætte en blokade i Ragnhildgade. Det betød en del ventetid før tingene var klaret af, men den 13. juni kunne svendene, efter at have gået hjemme næsten en måned, atter møde på arbejde. Sjakket reorganiseret Alle har været ivrige for at komme i gang igen. Vi har talt sammen i sjakket om, hvordan vi skulle forholde os til den nye situation. Både vi og Arkitektgruppen er interesseret i at få Om 14 dage kører flyttebilerne ind her og sætter de første nye beboere af. Bebyggelsen i Ragnhildsgade/ Rovsinggade på Østerbro består af både leje- og ejerlejligheder. Det er AAB, der står for udlejningsdelen. pladsen til at fungere. Vi har valgt, at starte på en frisk og bilægge alle eventuelle tidligere stridigheder. Samtidig har vi reorganiseret sjakket og valgt formand, tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant, siger Thomas Marcher. Vi har ingen konduktør. Det klarer vi selv. Tillidsmanden (Thomas Hay, red.) og jeg kører et parløb: Han tager sig af det indvendige snedkerarbejde, mens jeg tager mig af det udvendige og det overordnede. Vi går sammen til forhandlingsmøder, fordi det er ret nyt for os begge to, siger han og fortæller, at de selv står for bestilling af materialer og styringen af det. Det er Arkitektgruppen, der står for den daglige byggeledelse, men vi har fået mere ansvar og det har vi ikke noget imod, siger han. De første 42 lejligheder skal være færdige inden 1. juli, for da kommer flyttebilerne og de nye lejere! Ansættelsesblanket til den nye mester skal udfyldes. Hele byggeriet forventes færdig i september. Et rygmærke der nu er en saga blot. Værktøj og materialer bliver fordelt.

8 8 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI-JULI 2007 Akkordkursus på polsk Stor forundring og nogen skepsis Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt En lummervarm aften i maj var godt 30 polske medlemmer mødt op i fagforeningen for at høre om akkordsystemet og tildeling af arbejde. Det blev en lang aften med mange spørgsmål og stor forundring, samt den omstændelige oversættelse til og fra polsk, som er nødvendig, da ingen af de polske medlemmer taler dansk. Faglig sekretær Claus von Elling gav introduktion til akkordsystemet og tildeling af arbejde, og Robert Olejnik oversatte. Sammen havde de oversat dele af overenskomsten til polsk. Nogle af de sjak, der var mødt frem, fra bl.a. Villa Vitae, HPparket og Adecco alle medlemmer af Dansk Byggeri blev overraskede over at høre, at det arbejde de laver på timeløn, kan give mere end det dobbelte, hvis de akkorderer det. Det var ligeledes en overraskelse for de fleste, at der kan akkorderes, hvis blot den ene part ønsker det, og at arbejdet ikke kan gives videre til nogle andre, når det er sket. En svend spurgte om han midt i en akkord kunne få fri til at tage hjem. Nej, lød svaret overraskende for de fleste. Akkorden slutter første når arbejdet er færdigt, sagde Claus von Elling og understregede, at akkordsystemet giver muligheder for at tjene penge og det giver rettigheder, men det betyder også ansvar og pligter. Claus von Elling havde lavet et tænkt eksempel på et stykke gulvarbejde, og viste hvordan selve tildelingen kunne se ud, derefter akkorderingssedlerne og regnskab. Han gennemgik de forskellige tidsfrister og vendte flere gange tilbage til vigtigheden af at få kvittering på, at akkordsedlerne er blevet modtaget. En svend spurgte, hvad de Claus von Elling forklarer og Robert Olejnik lytter opmærksomt så han kan oversætte. skulle gøre, når de jo ikke kunne skrive akkordsedlerne på dansk. I skriver bare på polsk, sagde Claus von Elling uden tøven. Her i fagforeningen har vi valgt at optage polske medlemmer og derfor har vi ansat en tolk. Hvis mester vælger at ansatte polske svende, så må han jo tage konsekvensen og ligeledes ansætte en tolk. En ældre svend sagde provokerende, men med et glimt i øjet, at det, der blev lavet på akkord, altid var dårligt og sjusket. Denne her, sagde Claus von Elling og viftede med prislisten, så alle kunne se den siger at priserne gælder veludført håndværk. Dvs. er tingene ikke i orden, så må svenden selv betale for at udbedre fejlene. Efter mødet spurgte TIB-nyt nogle af svendene, om de ville møde op på arbejde næste dag og begynde at akkordere. Nej, det var der ingen, der havde planer om lige nu. De var stadig meget skeptiske, og vendte flere gange tilbage til spørgsmålet om, hvad nu hvis mester ikke vil betale, ikke vil akkordere, ikke vil... Claus von Elling ser dette møde som den første introduktion, der kan slå nogle grundlæggende ting fast, men er helt klar over, at det ikke er nok. Han kunne godt tænke sig at lave et egentlig prissætningskursus for nogle enkelte af de polske medlemmer, så de kan vende tilbage i sjakkene og oplære de andre svende. Det er et stort og besværligt arbejde, hvor både sprog og kultur støder sammen. Men ifølge Claus von Elling er det nødvendigt og vigtigt. Vi skal ikke gentage fejlene fra sidst Danmark importerede arbejdskraft og aldrig integrerede de tyrkiske og jugoslaviske arbejdere. Jeg tror på, at en stor del af polakkerne bliver i Danmark permanent. Derfor er det vigtigt at få dem organiseret og oplært, så de på lige fod kan stille samme krav som deres danske kolleger, siger han.... mon det nu også kan passe, at man ikke kan blive fyret i akkord? De polske svende lyttede opmærksomt og stillede mange spørgsmål til reglerne om akkord og tildeling. Engelske erfaringer fortsat fra side 6 ring handler om at styrke fagbevægelsen gennem opbygningen af en stærk og udbredt skare af tillidsfolk, som finder sammen i et samarbejde på tværs af firma er og brancher. Det handler om, at medlemmerne bliver en central del af succesrige problemløsninger i samspil med fagforeningen. Dette vil skabe et tilhørsforhold til fagbevægelsen. Kort sagt handler det om at opbygge en stærk organisation på arbejdspladsen med aktive medlemmer, som kan organisere nye medlemmer, og stå sammen. Dermed har vi en stærk fagbevægelse. Aktion på engelsk Onsdag demonstrerede vi sammen med medlemmer af T&G to steder i London. T&G kører kampagne i rengøringsbranchen, hvor der arbejdes uden overenskomster og til elendige lønninger, for det meste uden sygeløn og overtidsbetaling. Leveomkostningerne er så høje i London, at det kræver en løn på 7,40 pund i timen for at betale sin husleje og få lidt mad. De fleste rengøringsfolk går til 5-6 pund i timen, og må derved have to job for at klare dagen og vejen. I London er det meget normalt i rengøringsbranchen med en arbejdstid på timer. Det første sted var en frokostaktion uden for en bank, hvor der blev aktioneret en halv time, mens medarbejderne gik til frokost. Det andet sted var foran et finanscentrum. En aktion forgår ved, at man får røde veste på og en fløjte om halsen. Nogle har flag, mens andre har skilte. Man går i ring, mens fagforeningsfolk tænder deres megafoner, som hyler i stigende og faldende toner, samtidig blæser folk i deres fløjter. Det larmer helt ekstremt, men det er godt nok effektivt. Jeg delte løbesedler ud på begge aktioner, og fik snakket med en del mennesker. Det glædede mig meget at der var en positiveindstilling til aktionerne fra folk, som passerede og modtog løbesedlerne. Folk, jeg snakkede med, bakkede T&G og aktionerne op, og der var en positiv indstilling til fagbevægelsen. Det var en utrolig dejlig oplevelse! Organisering nødvendig Torsdag gik turen tilbage mod Danmark med en masse nye indtryk, hvoraf en del kan bruges herhjemme. Turen har klart belyst, at der er brug for en koncentreret og målrettet organiseringsindsats, hvis vi ikke skal sidde tilbage uden styrke og med meget lavt medlemstal inden for en årrække. En ting er i hvert tilfælde helt sikkert, jeg vil nødig arbejde under engelske forhold. Jeg er glad for, at vi har de kollektive aftaler og de gode vilkår, som de giver. Men det kommer ikke af sig selv! T&G-folkene sagde flere gange: Danmark og Skandinavien er forbilleder for fagbevægelsen i Europa og USA. Vi ser op til jeres arbejdsmarkedsmodel og jeres fagbevægelse, og I må ikke miste jeres styrke, så vores forbillede forsvinder. Gør noget nu, ellers ender det for jer som det gjorde for os! Som T&G siger: Hvis vi ikke organiserer, hvem gør det så? Hvis vi ikke organiserer nu, hvornår så? Derfor er der brug for organisering!

9 NR. 5 JUNI-JULI 2007 TIB 9 NYT 9 FAGLIGE SAGER Af Palle Bisgaard, fmd. for bygningsgruppen Hofmann A/S, Næstved Dansk Byggeri Arbejdsplads Lindehøjs Skolen I forbindelse med at arbejdet blev afsluttet på ovenstående byggeplads, opstod der uenighed mellem to svende og firmaet om en række ting. Svendene havde afleveret akkordregnskab for to akkorder, og for begges vedkommende afviste firmaet at betale noget. Argumentet var dels, at der slet ikke var indgået nogen akkordaftale, dels at svendene havde arbejdet sig i underskud. Endvidere manglede svendene nogle kørepenge og noget sygeløn. Da man ikke kunne nå til enighed, blev der indkaldt til mæglingsmøde, som blev afholdt den 29. maj. Her blev firmaet pålagt at udbetale ,- kr. i akkordoverskud, 1.616,- kr. i manglende kørepenge, og 2.769,- kr. i manglende sygeløn. Poul Sørensen & søn, Kbh. Ø Dansk Byggeri I forbindelse med at en lærling blev udlært i firmaet, viste det sig, at selvom han havde været pensionsberettiget, havde virksomheden ikke indbetalt pension. Endvidere havde virksomheden ikke udstedt feriekort. Der blev afholdt mægling den 21. maj, hvor firmaet blev pålagt at indbetale det fulde pensionsbeløb på kr ,46. Endvidere blev der udstedt feriekort på henholdsvis 8.615,90 kr. for sidste år, og ,24 kr. for indeværende ferieår. Claus Holmer, Herlev Dansk Byggeri I forbindelse med at en svend blev fyret, holdt firmaet løn tilbage for den sidste dag. Da der ikke kunne opnås enighed om at betale, blev der afholdt mægling den 30. marts. Her blev der enighed om at firmaet skulle betale 2 timer a/ 150,- kr. Finnes Tømrerfirma, Taastrup Tiltrædelse til Dansk Byggeri et havde en voksenlærling ansat, som kom ind i afdelingen i forbindelse at han Polsk faglig klub på trapperne Byggefagenes Samvirke i København har gennem længere tid haft fokus rettet på at få organiseret de polske kolleger og nu er der blandt polakkerne selv en stigende interesse i at blive organiseret, skriver Byggefagenes Nyhedsbrev i sit juni-nummer. I takt med at mange polakker har oplevet på deres krop, hvordan deres mestre har behandlet dem, er der sket et skift i deres indstilling til fagforeningnere: Måske er det ikke så tosset at forsvare sig mod udnyttelse og at beskytte sig mod glubske mestre. Det har nok også hjulpet, at det faktisk er lykkedes fagforeningerne i byggebranchen i flere tilfælde at hente ikke ubetydelige beløb i skyldig løn og anden udebleven betaling hjem til svendene, skriver Nyhedsbrevet. Klubben skal være et sted, man kan ty til og få hjælp med problemer. Det kan være lige fra banale spørgsmål om, hvor man får et personnummer og til i den anden ende om, hvordan man får den løn, ens mester skylder en, siger Carsten B. Hansen faglig sekretær i 3F (BJMF) til nyhedsbrevet. Vi ved godt, at nogle mestre forklarer polakkerne, når de skaffer dem bedre bolig eller noget mere i løn, at det er fordi, firmaet gerne vil yde dem en service. De fortæller ikke, at det skyldes, at fagforeningen har tegnet overenskomst, siger Carten B. Hansen. Det bliver ikke nogen nem opgave og det kræver tålmodighed. De førte sten til fundamentet for en polsk klub bliver lagt på et møde den 16. juni (efter redaktionens afslutning). lott blev udlært. Det viste sig, at han var blevet snydt for overtidsbetaling, SH-betaling, feriepenge og pension i læretiden. Afdelingen opstillede et regnskab, og indkaldte firmaet til mægling, som blev afholdt den 10. maj. Her mødte firmaet ikke op, og afdelingen sendte sagen videre til arbejdsretten. Herefter henvendte firmaet sig alligevel i afdelingen, og der blev lavet et forlig, hvorefter firmaet afregnede et samlet beløb på kr ,57 for samtlige krav. Herefter indstillede vi yderligere forfølgelse af sagen. Wenge Gulve, Herning Dansk Byggeri Arbejdsplads Bygmestervej En svend, der var formand for akkordsjakket, havde overfor byggeledelsen i en periode påtalt, at der ikke var lovlige adgangsveje til deres arbejdsområder, og at tidsplanen derfor ikke kunne holdes. et bakkede svenden op, men byggeledelsen på pladsen ville have svenden bortvist, med påstand om generende adfærd i forskellige sammenhænge. Ved organisationsmøde mellem Dansk Byggeri og TIB afholdt den 10. maj, blev der indgået forlig, hvorefter svenden blev anvist andet arbejde i Pas på læberne i solen Kræftens Bekæmpelse har undersøgt kræfttilfælde i årene Undersøgelsen viser bl.a., at erhvervsbetinget læbekræft i bygge- og anlægsbranchen er hyppigere end i andre brancher. Da årsagen til læbekraft er entydig, nemlig udsættelse for sol, så er det også rimelig nemt at forebygge: Læbepomade med solfilter. firmaeet. et blev samtidig idømt en erstatning til svenden på ,- kr. Hetland VVS & EL A/S, Kbh. Dansk Byggeri Arbejdsplads Nyhavn 12 et havde indrettet skurforhold i bygningen, som ikke overholdt overenskomstens regler for skur- og velfærdsforhold. Der blev derfor afholdt orienteringsmøde den 26. april, hvor det blev aftalt, at arbejdstiden skulle påbegyndes og afsluttet på værkstedet, hvor der var badeforhold. Endvidere blev firmaet pålagt at sørge for toilet, håndvaske, kaffemaskiner og køleskab til frokoststuen. J.A. Montage, Frederiksberg Tiltrædelse til Dansk Byggeri Arbejdsplads Randersgade/Nyborggade Da afdelingen besøgte pladsen, var der ikke etableret skur- og velfærdsforhold, og der blev derfor indkaldt til orienteringsmøde den 24. maj. Her blev der enighed om, at firmaet skulle opsætte en ti-mands skurvogn på gaden. KORTE REFERATER LØNSTATISTIK - BYGGERI Lønstatistik for 1. og 2. kvartal 2007 Gennemsnittet for timelønsarbejde var: 188,41 kr. Gennemsnittet for akkordarbejde var: 219,58 kr. Der ligger i alt ,50 timer til grund for statistikken. De fordeler sig med ,00 timer til timelønsarbejde og ,50 timer til akkordarbejdet. Summen for timelønstimer er i alt ,00 kr. Summen for akkordarbejdet er ,17 kr. I alt: ,17 kr. Vinder af en flaske snaps Blandt de indsendte lønstatistikker er der ved lodtrækning fundet en vinder af en flaske snaps: Svend Erik Pedersen. Flasken kan hentes i afdelingen. 1. OG 2. KVARTAL 2007 BLOKADER TIB Afd. 9 har blokeret flg. firmaer siden sidst: Blokeret den 10. maj 2007 Frank Preben Bernard Tuevej Jægerspris CVR: Blokeret den 10. maj 2007 Andreas Rapaczynski Peblingevej Roskilde CVR: Blokeret den 7. juni 2007 Byggeselskabet 15. Juni 1987 ApS Birkebo 3 A 2950 Vedbæk CVR: Blokeret den 12. juni 2007 Northdijk ApS Arnesvej Brønshøj CVR: Blokeret den 14. juni 2007 Thomas Fogde Skalsbjergvej Slagelse CVR: SIDEN SIDST OVERENSKOMSTER TIB Afd. 9 har indgået overenskomst med flg. firmaer siden sidste blad: Oprettet den 1. juni 2007 Ole Kristensen Asmussens Alle Frederiksberg C CVR: Oprettet den 5. juni 2007 Håndværkeren og Kunsthåndværkeren ApS Stradellasvej København SV CVR: Oprettet den 8. juni 2007 RTS Sjælland A/S Falkenborgvej 1 D 3600 Frederikssund CVR: Oprettet den 14. juni2006 Snedkeren v/christian Petersen Vibevej København NV CVR: SIDEN SIDST Rettelse I sidste nummer af TIB-nyt var der en fejl i artiklen om den nystiftede klub i Jeudan. Der stod, at klubkontingentet var 40 kr. hver 14. dag. Det var forkert. Det rigtige er, at klubkontingentet er på 40 kr. om måneden. Beklager fejlen.

10 10 TIB 9 NYT NR. 5 JUNI-JULI 2007 Bredbil og palisadeport Høstmarked i Middelalder landsbyen Lørdag den 1. september, kl Nybovej 11, Brøndby Arbejdende værksteder Middelaldermusik, -mad og - drikke Autentiske klædedragter og drabelige sværdslag Kunne du tænke dig at bygge palisader og være håndværker i middelalderen en dag, så kontakt Henrik Maxsø, tlf.: , hen@tib.dk Traditionen med et par gange om året at arrangere byggeweekend i Middelalderlandsbyen i Brøndby blev i år udvidet med en rundvisning på Frilandsmuseet. Godt 30 lærlinge, unge og ældre medlemmer af TIB deltog i weekenden omkring Store Bededag. Fredag mødtes de på Frilandsmuseet, hvor tømrer Stig Agerbo, der arbejdet på museet, viste rundt og fortalte om bl.a. møllen. Derefter drog en mindre flok videre til Brøndby middelalderlandsby, hvor nye stødte til. De sidste fem år har TIBU og Middelalderlandsbyen haft et samarbejde om at bygge med gammelt håndværktøj og efter gamle principper. Opgaven denne gang var at bygge en palisadeport for anden gang. Den sidste port var ikke kontrueret rigtig med hensyn til vandindtrængning og rådnede. Dette er der nu blevet taget hensyn til og palisadearbejdet kan fortsætte. Der er ingen krav til at deltage, hverken med hensyn til fag eller andet. Alle TIBU (og andre TIBere) er velkomne Det eneste det kræver, er lysten til at prøve kræfter med byggeriet. Næste træf bliver i september, hvor det årlige høstmarked finder sted. Her er mange ting at se på på og være med til så det er en oplagt dag, at medbringe familie og venner, der måske ikke lige vil bygge. -lott Se annoncen her på siden. Unge medlemmer af TIB foran endt arbejde: En Palisadeport. Næste træf bliver i september, hvor der skal arbejdes videre med palisadeværket. Gruppebillede med bredbil i værkstedet i Middelalderlandsbyen i Brøndby. Vaxholm og Viking-Line: Armene ned, paraderne op! På baggrund af de foreløbige afgørelser af Vaxholm- og Viking Line-sagerne opfordrer Fagbevægelsen mod Unionen til, at fagbevægelsen får armene ned, og paraderne op. Danmark må fastholde, at konfliktretten ikke er et EU-anliggende. Den 23. maj kom EF-domstolens Generaladvokater med udtalelser og forslag til afgørelse i sagerne om Vaxholm og Viking Line. Hvis EF-domstolen i sin endelige afgørelse følger generaladvokaternes indstilling er der i hvert fald for Vaxholmsagens vedkommende tale om en klar politisk sejr for fagbevægelsen. De kollektive kampskridt er lovlige, som de er anvendt i Vaxholm i Sverige. Udtalelsen om Viking Line sagen er mindre klar. Fagbevægelsens kampskridt stemples ikke som ulovlige, men bolden spilles tilbage til appelretten i London, der skal vurdere lovligheden ud fra generaladvokatens vurderinger, der trækker begge veje. Men præmisserne i begge sager gør, at fagbevægelsen hurtigt må få armene ned til fornyet kamp. I begge tilfælde slår generaladvokaterne nemlig fast, at konfliktretten, de kollektive aftaler og social- og arbejdsmarkedspolitikken principielt er underlagt de indre markeds regler om fri bevægelighed. Der kan derfor være situationer, hvor konflikter, kollektive overenskomster og social lovgivning kan kendes ulovlige med henvisning til EUregler. Dermed er EF-Domstolens rolle som overdommer slået helt fast. Det er et klart nederlag for den danske regerings og det danske LOs standpunkt, som er at EU ikke har lov at regulere konfliktretten eller gribe ind i organisationsret og aftaleforhold. Derudover forholder begge generaladvokater sig yderst "aktivistisk" til EU-retten. Der lægges op til at det indre markeds bestemmelser skal have "horisontal virkning" det vil sige, at de ikke kun er direkte forpligtende for regeringer, men også for borgere og organisationerne på arbejdsmarkedet. I udtalelsen om Viking Line lægges der direkte op til et opgør med sympatikonflikter i forbindelse med udflytning af arbejdspladser. Derfor er der ingen grund til at afvente EF-Domstolens afgørelser. Danmark må straks kræve, at EU ikke har adgang til at regulere konfliktretten eller Fra en demonstration sidste år i Strassbourg, hvor EU forsøgte et andet anslag mod de kollektive rettigheder. Foto: Jens Borkin til at gribe ind i kollektive aftaler. Nationale spilleregler for arbejdsmarkedet skal have forrang for EU-retten. Sekretariatet Fagbevægelsen mod Unionen Klaus Lorenzen, Ole Jensen Finn Sørensen

11 NR. 5 JUNI-JULI 2007 TIB 9 NYT 11 Kolofon Telefonnumre i afd. Generalforsamling Møder og arrangementer Kolofon TIB 9 Nyt er medlemsblad for Træ-Industri-Byg, Afd. 9, København Mølle Allé 26, 2500 Valby Tilrettelæggelse og produktion: Lotte Ott (DJ). lot@tib.dk Redaktionsudvalg: Anders Olesen, (ansvarshav.), Jens Borking, Kjeld R. Pedersen, Viggo Toften-Jørgensen, Brian Westermann Dette nummer: Blad nr. 5 udkommer den 30. juni 2007 Afleveret til postvæsenet den 25. juni. Tryk: Trykcentralen, Viby J. Oplag: Næste nummer: Bladmøde om TIB-Nyt nr. 6 afholdes den 14. august. Deadline: Samme dato. Bladet er hos medlemmerne senest den 15. september. Alle medlemmer er velkomne til at deltage. Seniorklubben Seniorklubben holder sommerferie og ønsker alle en god sommer. Mølle Allé 26, 2500 Valby Tlf.: Kontortid: Mandag. ml. kl Klubberne Linoleumspålæggernes pensionister og efterlønsmodtagere Sammenkomst den anden tirsdag i hver måned kl i kælderen på Nattergalevej 22, (beboerlokalet). Venlig hilsen Henning Jørgensen, tlf.: Bygningssnedkernes og glarmestrenes pensionister Nærmere oplysninger: Walter Larsen, tlf: , Birger Olsen, tlf.: Tømrernes pensionistog efterlønsklub Mødedage: Den anden og fjerde torsdag i måneden. P.B.V Arne Hansen, tlf.: Hovednummer: A-KASSE Jette Gottlieb, leder af a-kassen: Mariane Rennick, lønbogholder: Lillian Würtz, bogholder: Frank Andersen: Susanne Mansfeld: Edith Kreutzfeldt: Margit Mørck: Per Persson: Henrik Sten Jensen: BYGNINGSGRUPPE Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen: , pab@tib.dk Sanne Hein Nielsen: , shn@tib.dk Susanne L. Mortensen: , slm@tib.dk Ivan Salling Busch: , isb@tib.dk Jesper Palmelund: , jpa@tib.dk Freddy Ridderhaugen: , fri@tib.dk Carsten S. Pedersen: , csp@tib.dk Anders Lange: , ala@tib.dk Claus von Elling: , cve@tib.dk INDUSTRIGRUPPE Jan Juul, formand for industrigruppen: , jaj@tib.dk Dan Christiansen: , dac@tib.dk Vibeke Pedersen: , vip@tib.dk UNGDOM & UDDANNELSESGRUPPE Bjarne Petersen: Keld M. Kristensen: , kmk@tib.dk Henrik Maxsø: , hen@tib.dk FORMANDSGRUPPE Anders Olesen, formand for TIB afd. 9: , ano@tib.dk Jens Borking, næstformand for TIB afd. 9: , jeb@tib.dk Nina Drews: , ndr@tib.dk Lotte Ott, journalist: , lot@tib.dk Kjeld Pedersen: , kep@tib.dk Jette Kiowsky, socialrådgiver: SERVICEGRUPPEN Houria Idrissi: , hid@tib.dk Eric Erichsen: , ere@tib.dk Janja Tufekovic: , jat@tib.dk OMSTILLINGEN: Trine A. Andreasen: , taa@tib.dk POLSK KONTAKT: Robert Olejnik , rol@tib.dk BYGGEFAGENES NYHEDSBREV: Mads Bruun Pedersen, journalist: , mbp@tib.dk SENIORKLUBBEN: FAXNUMRE: A-kassen og stuen: Faglig afdeling og 1. sal: Åbningstider i fagforeningen Mandag: og Tirsdag: og Onsdag: og Torsdag: og Fredag: A-kasse og tilmelding af ledige: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: og Fredag: Lukket alle dage ml. kl. 12 og 13. Ordinær generalforsamling i TIB afd. 9 Torsdag den 4. oktober 2007, kl Mølle Allé 26, 2500 Valby Dagsorden i følge vedtægterne: 1. Vedtagelse af forretningsorden 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af protokol 4. Beretning fra fagforening og a-kasse 5. Arbejdsplan og indkomne forslag, (herunder bevillinger) 6. Regnskab 7. Budget- og kontingentfastsættelse 8. Beretning vedrørende respektive fonde 9. Opstilling af tillidsrepræsentanter 10. Meddelelser Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal iflg. vedtægterne være afdelingen i hænde senest torsdag den 20. september med morgenposten. Der vil være spisning fra kl Vel mødt, Anders Olesen Ledighedstal Ledighed uge 22: 3,6 % Fag: Antal Ledige Pct. Alutømrere Byggeteknikere ,8 Bygningssnedkere ,4 Glarmestersvende ,3 Linoleum/gulvlæggere ,5 Maskinsnedkere ,3 Modelsnedkere ,1 Møbel/industrisnedkere ,0 Orgelbyggere ,3 Ortopædister Portefølgemagere Sadelmagere Skibssnedkere Tapetserere ,8 Træindustriarbejdere ,3 Tækkemænd Tømrere ,6 Tømrer/snedkere ,6 I alt ,6 Ledige fordelt på køn: Mænd (ikke pt. muligt at opgøre) Kvinder (ikke pt. muligt at opgøre) Ledige fordelt på alder Alder antal ledige pct år , år , år , år , år , år , år , år , år , år ,3 Klubkonference Sæt X i kalenderen allerede nu! Tid: november 2007 Sted: LO-skolen i Helsingør Endeligt program kommer senere. Yderligere oplysninger: Claus von Elling, flf.: Mail: cve@tib.dk Juli: Ingen arrangementer eller møder August 14. kl : Bladmøde 15. kl : Miljøudvalgsmøde 16. kl : Tegning for lærlinge starter 21. kl : Bestyrelsesmøde i afd kl : Bestyrelsesmøde i Glasbrancheklubben 23. kl : Tegning for lærlinge 30. kl : Tegning for lærlinge September 4. kl : Bestyrelsesmøde i afd kl : Tegnekursus for lærlinge 13. kl.16.00: Tegnekursus for lærlinge 18. kl : Bladmøde 19. kl : Miljøudvalg 20. kl : Tegnekursus for lærlinge 24. kl : Bestyrelsesmøde i afd. 9 Tegning holder sommerferie Tegning for lærlingene holder sommerferie i ugerne 29, 30, 31, 32. Vi starter igen torsdag den 16. august. Kom til fyraften og få en bid mad inden vi går igang med at tegne. Hilsen Henrik Pedersen Ikke længere medlem Tømrere/snedkere: Bogdan Michonski, 2100 Kbh. Ø, født 1967 Henrik Saaby Rieck Christiansen, 2100 Kbh. Ø, født 1979 Bjarne Duus, 6400 Sønderborg, født 1981 Adam Alexander Stisen, 2000 Frederiksberg, født 1984 Michael Søegaard, 2820 Gentofte, født 1978 Frederik Nørløv Hansen, 1726 Kbh. V, født 1980 Sigurdor O. Fridriksson, 2200 Kbh. N, født 1980 Tømrer: Michael Bram, 2100 Kbh. Ø, føddt 1967 Kim Sønnik Hansen, 2700 Brønshøj, født 1959 Møbelsnedker: Ismail Asipi, 2450 Kbh. SV, født 1968 Industrisnedker Nikolaj Nis Nielsen, 2610 Rødovre, født 1979 Glarmestersvend Allan Evan Jacobsen, 2610 Rødovre, født 1973

12 MEDLEMSBLAD FOR TIB AFD. 9 NR. 5 JUNI-JULI 2007 Bogkontrol, byggesjusk og overenskomst Faglig konference den 29. maj havde mange emner, som blev ivrig debatteret. Side 3, 5 og 6 Ungdomsmagasin skrottet TIB afd. 9 boykotter forbundets ungdomsblad. Det er for ringe, lyder argumentet. Side 2 Ordentlige sjak holder orden En lille historie fra det virkelige liv om bogkontrol og ordentlige svende. Side 4 Akkord på polsk 30 polske medlemmer til introduktion i det danske akkordsystem. Side 8 Maskinel Magasinpost Afsender: ID nr Brancheklubben i DR BYEN Lørdag den 16. juni var Snedker- Tømrernes Brancheklub på udflugt til koncertsalen i DR Byen. Vi startede i biografen med en 3D-forevisning af hele byggeriet. Det var meget imponerende og gav et godt indblik i byggeriets omfang. Siden blev vi vist rundt på pladsen af koordinator på projektet Niels Erik Lund, samt sikkerhedschef Svend Erik Due. Vi startede med at se en model i tro kopi 1:10, hvor der laves lydmålinger for at sikre den rette akustik i salen. Arkitekten er fransk, og manden, som er chef for akustikken, er japansk begge personer, der anses for at være de bedste på deres felt. Koncertsalen er et imponerende bygningsværk, hvor alene stilladsudgiften løber op i ca. 100 mio. kr. DR Byen har gode erfaringer med arbejdsmiljøet. Antallet af arbejdsulykker ligger under landsgennemsnittet. Ifølge sikkerhedschef Svend Erik Due skyldes dette bl.a. ordningen med sikkerhedsbonus. Systemet har været med til at holde alle fast på at overholde sikkerheden. Det var alt i alt en meget spændende og oplysende tur. Lars Kølle, tømrer