s. 676 CAD-projekter med intelligente data Af arkitekt MAA, HD Svend Erik Jensen, INfo - consult
|
|
- Thorvald Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel fra HFB Internet CAD-projekter med intelligente data Af arkitekt MAA, HD Svend Erik Jensen, INfo - consult I 1992 skete der flere ting, som vil få afgørende indflydelse på byggeriets kommende brug af teknologi. De mest udbredte CAD-systemer kom i nye udgaver med stærkt forbedret ydedygtighed. Samtidig nåede et BPS-koordineret udviklingsinitiativ til vejs ende med de første grundlæggende resultater om fælles konventioner for CAD-struktur. Alle faggrupper fra byggeriet har deltaget i initiativet, som Teknologirådet har været med til at finansiere. 1. Hovedoverskrifterne ifølge TR Teknologiprojekterne udpeger 2 klare hovedemner for morgendagens brug af CAD. Det ene handler om at gå fra en traditionel tegningsbaseret til en objektorienteret måde at projektere på. Det har man ganske vist drømt om i branchen i flere år, men mest i teorien. Den gode nyhed er, at vi nu har de teknologiske værktøjer til at omsætte det i CAD-praksis hos de projekterende og udførende. Det andet og ikke mindre vigtige emne er struktureret anvendelse af referencefiler. Det rummer mulighed for en gevinst her-og-nu i form af en mere rationel arbejdsgang. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt får indarbejdet brugen af referencefiler i den daglige projekteringspraksis på tegnestuerne. Begge emner er affødt af, at vi skal til at tænke mere i databaser. Den objektorienterede metode er netop det tekniske svar på, hvordan vi kan arbejde integreret med grafiske data (som i en traditionel tegning) og alfanumeriske data (som i mængder og beskrivelser). Og referencefiler er en konsekvens af det første og vigtigste bud i database-tankegang, nemlig at alle data skal skabes og vedligeholdes et og kun eet sted. Virksomhederne i byggeriet har hermed fået udsigt til betydelige fremskridt, men teknologien udfordrer deres evne til omstillinger. 2. Systematisk genbrug af data Man skal forstå tankegangen i TR s anbefalinger ud fra arbejdsgang og informationsflow i en byggesag, forenklet vist i diagrammet fig. 2. Det medfører både gentagelser og inkonsistens, hvis man opbygger ny datastruktur i hver fase. For at opnå en fælles struktur, som kan holde i alle faser, må man tage fat i objekterne, dvs. de bestanddele (i rum og konstruktion), som byggeriet er sammensat af. 3. Objekter, de projekterendes byggeklodser Objektorienteret projektering vil i praksis sige, at man under projekteringen tænker mindre i streger og mere i helheder. Objekterne er den projekterendes byggeklodser. Fig. 1. Projektdokumentation er en kombination af grafik og specifikationer. Under et kalder vi det for projektdatabasen. Projektering består i at opbygge og strukturere data både grafiske og alfa-numeriske på en hensigtsmæssig måde i projektdatabasen. Den skal kunne anvendes i en byggesituation (grupperet efter faser/entrepriser/fag mv.), såvel som i en driftog vedligeholdssituation (grupperet efter funktion/lejere/indretning/behandlingstyper mv.). Fig. 2. Hidtil har man i udstrakt grad startet forfra i hver fase med at opbygge og strukturere sine data. Under planlægning af bygningsvedligehold anvendes data om samme objekter (bygningsdele/komponenter/flader), som er tegnet og specificeret under projekteringen. Og i driftplanlægningen anvendes der data om de samme objekter (rum/ indretning/forsyning/ tele), som er beskrevet i byggeprogram eller i de første skitseforslag. Derfor er det en god idé at genbruge data og struktur. s. 676
2 Internet Artikel fra HFB Teknologiudviklingen i byggeriet er på trods af alle negative signaler fortsat med uformindsket kraft. Ved indgangen til 1993 tegner der sig følgende tendenser for CAD-anvendelse i byggeriet: Ingen større byggeprojekter uden CAD. Det er først og fremmest bygherren, som kræver en digital projektdokumentation. Og det uanset om det er private eller offentlige bygherrer. Alle vil have deres projekter på CAD, og flertallet af dem i Auto-CAD-format. Informationsteknologisk tilpasning af byggeriets faser. Faserne bunder i beslutnings- og godkendelsesprocedurer på basis af papirdokumenteret projektmateriale. Samarbejde via digitale netværker vil på længere sigt gøre faseopdelingen mindre formel. I stedet for at hver ny part bygger sin egen dokumentation op forfra i hver fase, vil man bygge videre på samarbejdsparternes information, ordnet efter et fælles skelet. Fokus på datasikkerhed. Arbejdsområdet mellem projektledere, projekterende, tilbudsgivere og andre vil stille større krav til datasikkerhed, fordi ansvar og ophavsret ellers vil flyde ud. Ophav og sikkerhed mod tab af data bliver nøglefaktorer i takt med, at flowet af information ledes via netværker. Større krav til fælles standarder. Lige som tale og korrespondance kræver et fælles sprog, før man forstår hinanden, skal begreber og»grammatik«matche, når man sender og modtager filer. Vi kalder det fælles standarder og struktur, og det skal opnås gennem en slags CAD-kvalitetskontrol. Fysiske afstande mister betydning. Ved hjælp af nye hurtige tele-overførselssystemer vil en ingeniør i Sønderborg kunne disponere udfra arkitektens plan som referencefil få minutter efter at denne er blevet udarbejdet i København. Og kort derefter kan den plottes ud som tegning på byggepladsens printer i Aalborg. Ændrede roller og arbejdsdelinger på tegnestuen. Der vil gradvis udvikle sig nye samarbejdsmønstre svarende til nye ansvarsområder. Det team, som løser større opgaver, vil være sammensat af medarbejderprofller, hvis baggrund er en anden end den vi idag kender. TR-projekterne vil sammen med andre tiltag bidrage til den stadige række af forandringer, som blev indledt, da CAD holdt sit indtog på tegnestuen. Det ændrer måden man arbejder på hos både rådgivere, udførende, producenter og ejere. Et objekt (fx ydervæg) kan være delt op i mindre objekter (fx bagmur, vindue, isolering). I CADprojektering vil objekter være informationsbærende enheder. De kan være meget specifikke, som fx»telefonstik«eller»marmorgulv i reception«. De fysiske og rumlige objekter i en bygning har hver deres funktion og formål som skal tilgodeses og kvaliteter som skal opfyldes, og det beskriver man på tekstform. Mængder Objekter er de bestanddele i projektet, som bliver specificeret i beskrivende mængdefortegnelser. Hidtil er det sket manuelt. Ved projektændringer har det været et hestearbejde at få ført mængdefortegnelsen ajour. Men det kan gøres automatisk med databaseprogrammer, som er gode til at holde styr på mængder og beskrivelser, og databaser vil derfor være bygget ind i morgendagens CAD-systemer. Fig. 3. Med objekt forstås en bestanddel af en bygning. Det kan være et fysisk objekt (bygningsdel, byggedel, komponent, inventargenstand mv.), eller det kan være et rumligt objekt (et rum, et torv, en gade mv.). Hovedgrupperne af objekter er brugsrum og konstruktionsrum, som indeholder henholdsvis inventar og bygningsdele. s. 677
3 Artikel fra HFB Symboler I CAD er objekter sædvanligvis repræsenteret ved symboler. Trapper, døre, vægge, håndvaske, søjler osv. er i alle CAD-systemer kendte symboler, som repræsenterer fysiske objekter. Man ser også symboler for kontorer, toiletter, trapperum og andre hyppigt anvendte rumtyper. Objekter har både en grafisk information og en A/N (alfanumerisk) information, og begge kan rummes i symboler, selv om de oftest bruges rent grafisk. Symboler har været kendt og brugt længe før CAD. De skabte forenkling og genkendelse i projektmaterialet. I projektering med CAD får symboler en nøgleposition ved mængdeudtag, fordi de kan kodes med diverse information. I de kommende år vil vi se et stort antal digitale byggevarekataloger dukke op i form af symbolbiblioteker, som vil være endnu en ændring i de projekterendes arbejdspraksis. 4. Forskellen ses ikke på tegningen På to udplottede tegninger i plan 1:100 er det ikke uden videre til at skelne hvilken der er blevet til på traditionel tegningsorienteret vis, og hvilken som er udarbejdet objektorienteret. De kan have samme detaljeringsniveau, ja endog være identiske. Internet Forskellen træder derimod tydeligt frem, når man har de to tegninger side om side på hver sin skærm. Den tegning, som er traditionelt udarbejdet, er»dum«og består udelukkende af streger. Mens den objektorienterede tegning er»intelligent«og består af symboler (blokke), som repræsenterer objekter.»intelligent«betyder at systemet»ved«hvilken grafik som repræsenterer hvilke objekter, og det ved også noget om objektets egenskaber, i det omfang den projekterende har benyttet sig af CADsystemets muligheder for at knytte beskrivelse til grafikken. I praksis bety-der det, at man ikke kan tage fat i og manipulere med en enkelt streg. Man opererer på et større hele, et objekt. 5. Stor forskel i arbejdsmetoden Alle CAD-brugere har prøvet at arbejde objektorienteret med blokke, som repræsentation for forskellige bygningsdele og rum. Nu er det en mere gennemgribende udnyttelse af objektbegrebet, som er på trapperne, snarere end et nyt og ukendt begreb. Fig. 5. Trapperum, tegningsorienteret. Trapperummet er sammensat af 56 enkelte liniestykker. Fig. 4. Letrasetfigurer var blandt de første tilløb til at tænke i objekter, man kan spare tid og opnå en mere ensartet og entydig grafik med dem. Fig. 6. Trapperum, objektorienteret. Trapperummet er sammensat af 4 objekter. s. 678
4 Internet Artikel fra HFB Der er stor forskel på at arbejde tegningsorienteret og objektorienteret. Det ligger ikke projekterende fremmed at arbejde objektorienteret. Da Letrasetarkene med tegnesymboler for mange år siden holdt deres indtog på tegnestuerne, var det et første tilløb til at tænke i objekter. I stedet for at tegne 27 liniestykker, som tilsammen forestillede en trappe, indlagde man et trappesymbol, som repræsenterede objektet trappe. Det samme gjorde man med møbler, sanitetsudstyr, afbrydere, ventiler mv. Med Letraset kunne man spare tid og få en mere ensartet grafik. Det princip er bevaret, men med CAD er der langt større fordele at opnå ved at gå objektorienteret til værks. Arbejdsgang ved tegningsorienteret fremgangsmåde Den simple plantegning af trapperummet i fig. 5 og 6 kan belyse forskellen mellem tegningsorienteret og objektorienteret projektering. Planen består af 56 linie- eller buestykker. Hvert stykke kan slettes/flyttes separat fra de øvrige. En fagmand kan på skærm eller papir genkende en linie som del af en trappe, men systemet selv er uvidende om liniestykkernes betydning. Flytning eller redigering af fx døren er langsommelig, der er en masse oprydningsarbejde, og det er behæftet med stor fejlrisiko. Objektorienteret arbejdsgang Der udvælges og indsættes (placeres) 4 symboler (blokke), væg, trappe, vindue og dør. Et liniestykke i hver af dem kan ikke slettes/flyttes separat fra de øvrige. Liniestykkerne fx. i TRAPPE hænger sammen med de øvrige og udgør et hele. Systemet»ved«, at liniestykkerne er dele af et bestemt objekt med kendt identitet. Der er automatiserede rutiner, som forenkler flytning/redigering, og som reducerer fejlmuligheden. Projekteringsapplikationer i CAD-systemer indeholder oftest et symbolbibliotek over objekter og hjælper med til at strukturere dem. Det er altså nyt, at man nu kan tilknytte alfanumeriske data, som tilfører systemet»intelligens«, dvs.»viden«om hvert objekt. I POINT, som er et eksempel på en sådan applikation, kan man arbejde objektorienteret ved hjælp af dialogboxe for objekter, illustreret ved eksempel dør, fig. 7. Objektorienteret projektering forudsætter en database knyttet til CAD-systemet. En database er det bedst tænkelige værktøj til at sortere og dokumentere de nødvendige data i projektet, ikke blot for projekterende og udførende, men også for den fremtidige bygningsejer. Det er en vigtig egenskab, fordi Fig. 7. Dør i en dialogbox. Data om døren kan indlægges og vedligeholdes fra CAD-skærmen via en dialogbox, som er CAD-systemets»vindue«til en database. data under projektering sorteres efter fag og entrepriser, til vedligehold efter behandlingstype og levetid, og ved driftplanlægningen ud fra funktionelle kriterier. 6. Både fordele og ulemper ved objekter Det er både en styrke og en svaghed ved den objektorienterede metode, at man kan tilføre data, som er mere specifikke og entydige. Især arkitekter arbejder hyppigt med flertydighed, nemlig i den indledende skitseringsfase. I skitseringen arbejder man slet ikke med objekter, men med visioner, billeder, koncepter eller helheder, og på dette stadium kan man roligt holde sig langt væk fra objekter og dialogboxe. Under den kreative proces gælder det om at tilføre opgaven nye synsvinkler, se flere muligheder. Her skal man kunne skitsere frit uden tanke for objekter, endsige detaljer, materialer og mængder. Her kan man gøre brug af CAD eller en»gammeldags«blyant, alt efter hvad der bedst skaber de billeder og associationer, som er til størst hjælp for hver især i det kreative arbejde. Men når projektidéerne derefter skal gøres konkrete og håndgribelige, skal man, når man selv er rede til det, kunne specificere sine bestanddele i hensigtsmæssige detaljer. Med den objektorienterede metode og en database kan den projekterende altid holde styr på hvor mange mængder og af hvilken type, der er anvendt. Muligheden for at redigere i og forandre og specificere objekter er en af de meget tidsbesparende fordele ved objektorienteret projektering. Men også de automatiske rutiner for datasortering er afgørende landvindinger henimod en mere produktiv anvendelse af teknologien. Det kan også forudses, at bygningsejerne vil kræve intelligente tegninger. Den åbenlyse fordel ved at have digital bygningsdokumentation til rådighed for planlægning af drift og vedligehold bliver endnu mere udtalt, hvis ikke bare grafik og geo- s. 679
5 Artikel fra HFB metri, men også mængder og specifikationer kan trækkes ud af filerne. I små projekter kan det måske fortsat være på sin plads at arbejde tegningsorienteret. Man skal ikke skyde gråspurve med kanoner. Jo større projekterne er, og jo mere udveksling af sammenhørende grafiske og A/N data der er brug for, desto mere taler det for at arbejde objektorienteret. Det samme gælder, hvis der er knyttet professionel planlægning og drift til bygningens fremtid. 7. Fra lagstruktur til referencefiler Datastrukturen har i den hidtidige CAD-praksis været ensbetydende med lagstruktur. Den lagstruktur, som Abb (AutoCAD-brugere i byggesektoren) udviklede i , er blevet en standard. Hver bygningsdel placeres på sit lag, og ved at tænde/slukke for lagene kan man separere bygningsdelene, tekst, målsætning osv. Råhuset er med i alle fagfiler, gulvplan, vægplan, installationer osv. Vi kender alle sammen ulemperne ved dette princip, nemlig at tegningsfilerne bliver for tunge, og ansvaret for deres faglige indhold og vedligehold er fordelt på Internet flere hænder. Der er for mange redundante data, dvs. data, som foreligger flere steder. En enkelt rettelse kræver ændring i flere filer, hvilket både er langsommeligt og giver unødig risiko for fejl. Ved hjælp af referencefiler gøres fil-ansvaret i fremtiden mere entydigt. Data skal skabes og vedligeholdes et og kun et sted. F.eks. kan råhuset repræsenteres i en fil, som kan danne underlag både på skærm og plot for alle fagfiler, uden at tynge disse unødigt. Referencefilteknik betyder lidt forenklet, at man administrerer sine CAD-data i modelfiler, men plotter dem ud på tegninger via tegningsfiler. 1. Modelfiler, hvor projektets (dvs.»modellens«) data dannes, opbevares og vedligeholdes (ethvert data i en og kun een modelfil). 2. Tegningsfiler, som henter de nødvendige dele fra modelfilerne, som skal til for at danne hver tegning (følger princippet 1 tegningsfil 1 plot). Man kan læse mere om referencefilteknik i TR s Fig. 8. Tidligt i formgivningen arbejder arkitekter med temaer, som ikke er bundet til bestemte objekter, f.eks. Ebbe Clemmensens skitse til»hule«i LO-skolen. Så9danne begreber eller stemninger videreudvikles ved at eksperimentere med virkemidler og en vifte af mulige objekter. Det er vigtigt, at et CAD-system ikke tvinger arkitekten til for tidligt at sætte visionerne på fysisk substans. s. 680
6 Internet Artikel fra HFB MODEL FIL TEGNINGS FIL at sætte strøm til den tekniske tegner. Det giver en lokal gevinst, men er uden overordnet virkning. Derfor er ændringer nødvendige, ikke blot tæt på EDBudstyret, men i alle hovedområder af virksomheden og med den rigtige timing: Her-og-nu: I umiddelbar tilknytning til anskaffelse af udstyr skal alle medarbejdere ledere, CAD-brugere og projektledere m.v. kvalificeres til at forstå og udnytte teknologiens muligheder, hurtigt og sikkert. Over det næste år: Dernæst skal arbejds- og opgavefordelingen justeres, og nye arbejdsmetoder skal tilpasses. Med muligheden for at arbejde med referencefiler kan det faglige og personlige ansvar for filer gøres mere entydigt. Det kræver indarbejdelse af struktur og datadisciplin, og at man bevidst udvikler sin CADkultur. I de kommende år: For nogle virksombeder vil teknologien være incitament til at satse på nye forretningsområder. Det kræver planlægning af ydelsessortimentet på længere sigt. Dermed er det strategiske aspekt inde i billedet. Men først og fremmest skal implementeringen organiseres og lægges ind i et tidsmæssigt perspektiv så man kommer hurtigt og målrettet fremad, og det skal præciseres hvem der følger op på omlægningen, og hvordan fremdriften måles. Fig. 9. Det ønskede indhold af et plot (en tegning) samles i en tegningsfil fra et antal modelfiler. Samme modelfil kan levere data til flere tegningsfiler. Det kræver aktiv indsats af ledelsen at indføre de ændringer, som er nødvendige. Det stiller også store krav til ledelsens mod og indsigt at fastholde den rigtige kurs og nå de rette mål. CAD-strukturrapporter, som BPS udgav i september 1992, og i Abb s publikation 2, Objektorienteret projektering med referencefiler (sidstnævnte kun i Auto-CAD-miljø). 8. Teknologiimplementering, en ledelseopgave Byggeriets virksomheder har projektorganisation som livsform, og har også takket være hyppige omorganiseringer på projekter et højt ændringsberedskab. Det bliver der rigeligt brug for. Det er lidt ironisk blevet sagt, at ny teknologi uden ændringer i de øvrige områder blot svarer til Litteratur: CAD-struktur, -symboler og -udveksling. TR-initiativområdet: Dataudveksling i byggesektoren. Resume af CAD-strukturrapporterne 1-5. BPS-publikation 107, august s. Objektorienteret projektering med referencefiler. Sådan gøres det på AutoCAD! Publ. 2. Udg. af ABB AutoCad brugere i byggesektoren, sept s. s. 681
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereHvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdelsperspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereHvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv
Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mereProgram for møde fredag d. 22/2-2002
Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion
Læs mereC-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.
C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mere- t e g n e r f r e m t i d e n
- tegner fremtiden CADSKOLEN - tegner fremtiden Oplever du, at dit tegneprogram spænder ben for dine ideer? Vil du gerne arbejde mere effektivt med dine projekter? Brænder du efter bedre at kunne forstå
Læs mereSådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten
Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det
Læs mereDen strategiske vision frem mod 2010
byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building
Læs mereNTI BIM Tools 2011 konstruktion
NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer
Læs mereBIMeye Cloudservice fra Cad-Q
BIMeye Cloudservice fra Cad-Q BIMeye Bæredygtig CAD & Lifecycle-management til innovative og visionære design og produktionsvirksomheder BIMeye Koordiner flere modeller eller dele af modeller BIM Model
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering
Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereCCS klassifikation og identifikation
UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,
Læs merecuneco en del af bips
CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs meres. 707 Integreret CAD anvendelse i praksis en status Af Svend Erik Jensen, sekretær for foreningen Abb, AutoCAD brugere i byggeriet
Integreret CAD anvendelse i praksis en status Af Svend Erik Jensen, sekretær for foreningen Abb, AutoCAD brugere i byggeriet Lige siden CAD gennembruddet i 1988 i dansk byggeri har man set frem mod en
Læs mereByggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt
Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning
Læs mereNTI BIM Tools 2011 - installationer
NTI BIM Tools 2011 - installationer NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM
Læs mereCCS Informationsniveauer
CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37
Læs mereStudieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering
26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør
Læs mereNØRRE BOULEVARD SKOLE
NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...
Læs merebim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
Læs mereForslag til ny struktur - overblik
BESKRIVELSESVÆRKTØJ Forslag til ny struktur - overblik Den korte version Udarbejdet af Molio 2018-03-01 Høringsversion Molio 2018 1 Indledning og formål Molio ønsker at omlægge beskrivelsesværktøjets struktur.
Læs mereNøgletal. 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca sengedage per år ambulante behandlinger per år
Nøgletal 4 mia. kroner + lån til energioptimering 740 mio. kr. til IT, udstyr mv. 185.000 m 2 1.962 p pladser 100 forskere 500 studerende 4000 ansatte 831 sengepladser ca. 250.000 sengedage per år 420.000
Læs mere3D gør det lettere at få plads til installationerne
Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan
Læs mereCivilingeniør i. Byggeledelse
Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets
Læs mereDet Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen
Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl
Læs meredet tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.
det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.dk Side 2 Velkommen Velkommen til ArkiTegnRibe, hvor arkitekt
Læs mereNotat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning 3. Kontor Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Sundhedsplanlaegning@rm.dk www.regionmidtjyllandjylland.dk Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Formål
Læs mereVejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Læs mereEn stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet
En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereVelkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering
Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereIKT-teknisk kommunikationsspecifikation
Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:
Læs mereVÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND
14.11.17 VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND Introduktion Det følgende er et revideret oplæg til proces for udvikling af værdiprogram for et nyt bofællesskab, som KAB og Boligselskabet
Læs mereCad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup
Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS
Læs mereBygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004
Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående
Læs mereBygningsinformatik - anvendelse af IT i byggeprocessen
Bygningsinformatik - anvendelse af IT i byggeprocessen Kjeld Svidt Per Christiansson Aalborg Universitet, november 2008 Fagområdet Bygningsinformatik Alle aspekter af kommunikation mellem mennesker, organisationer,
Læs mereHVORDAN KAN REFERENCEARKITEKTUR IMPLEMENTERES I EN STANDARDISERET DOKUMENTATION?
HVORDAN KAN REFERENCEARKITEKTUR IMPLEMENTERES I EN STANDARDISERET DOKUMENTATION? Strukturering af dokumentation er et must, hvis der skal være genkendelighed og ensartethed i dokumentationen. Det samme
Læs mereIKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation
Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur
Læs mereSammenfatning opmålingsprojekter
22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG
Læs mereFaglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'
Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV
Læs mere24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S
24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært
Læs mereBentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll
Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!
Læs mereHvornår er dit ERP-system dødt?
Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At
Læs merehøringseksemplar CCS Informationsniveauer
høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730
Læs mereDGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang
DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og
Læs mere3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it
3D-modeller i byggeproduktionen Søren Spile Bygteq it Præsentation af Bygteq it a s Ejet af Dansk Byggeri og Tekniq. Leverandører af IT-løsninger til ca. 6.000 fortrinsvis udførende virksomheder. Primært
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereBIM. En digital transformation af anlægsbranchen. Det årlige ledermøde mellem Kommuner og Vejdirektoratet 2018
BIM En digital transformation af anlægsbranchen Det årlige ledermøde mellem Kommuner og Vejdirektoratet 2018 Søren Krabbe Civilingeniør fra Aalborg Universitet i 2009 Ansat ved Vejdirektoratet 2009 AD-PV-DES
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereInstitutioner dag De Digitale Dage
Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern
Læs merelundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE
lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds
Læs mereHvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?
Data på BIM-objekter Data bliver en stadig vigtigere del af BIM-objekter. I dag har data lige så stor og i flere tilfælde større betydning end 3D-geometrien på BIM-objektet. Hvilke overvejelser bør materialeproducenten
Læs mereBIM. En digital transformation af anlægsbranchen. Det årlige ledermøde mellem Kommuner og Vejdirektoratet 2018 Rasmus Fuglsang, 21.
BIM En digital transformation af anlægsbranchen Det årlige ledermøde mellem Kommuner og Vejdirektoratet 2018 Rasmus Fuglsang, 21. juni 2018 Rasmus Fuglsang Ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus 2005 Ansat
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Læs mereSEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune
SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering
Læs mereVidencenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed
2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug
Læs mereDen digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond
Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereYdelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast
Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT 2019 høringsudkast Udkast 2018-12-10 Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet af: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Følgende virksomheder har
Læs mereBrugervejledning til cadcom LT. - Autocad LT applikation for arkitekter
til cadcom LT - Autocad LT applikation for arkitekter cadcom LT brugervejledningen er en oversigt over kommandoer, funktioner og features indeholdt i softwaren. cadcom LT kan deles op i tre hovedpunkter:
Læs mereIKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen
IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT
Læs mereInterviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet
Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale
Læs mereBrugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38
Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering
Læs mereIKT specifikationer. Bilag nr.: 12
Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereOversigt over nøglefunktioner i LAND4
Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Indhold Nøglefunktioner i LAND4... 2 LAND4 og AutoCAD... 2 LAND4-versioner og AutoCAD-versioner... 2 Koteringsfunktioner... 2 Lagstruktur... 3 Tegneformater... 3 Areal,
Læs mereKlassifikation. Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 25. FEBRUAR 2015 CCS SEMINAR
Klassifikation Kenneth Højbjerg, BIM Department Manager, COWI Vest 1 25. FEBRUAR 2015 Firma introduktion Grundlagt: 1930 og har mere end 80 års erfaring Kontorer: 10 kontorer i Danmark og ellers fordelt
Læs mereSTRATEGISK PARTNERING OG ARKITEKTONISK MERVÆRDI
32 SAMARBEJDSFORMER Kan øget bevidsthed om værdisæt og arbejdsprocesser tænkes at forbedre det arkitektoniske resultat, spørger forfatteren, der er forskningsassistent på CINARK. STRATEGISK PARTNERING
Læs mere»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder
»BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereDetaljering af BIM-objekter
Detaljering af BIM-objekter BIM-objektet skal ikke være en fotorealistisk visualisering af byggematerialet - kvaliteten af de tilknyttede produktdata er vigtigere (og ofte overset). Hvilke krav stiller
Læs mereBegrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM
Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013 Forord
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs merePublikation 8. Tegningsstandarder. Del 5. VVS og ventilation. IT-brugere i byggesektoren
Publikation 8 Tegningsstandarder Del 5 VVS og ventilation IT-brugere i byggesektoren Tegningsstandarder VVS og ventilation Publikation 8 - Del 5 - indhold Side Indledning 3 Det grafiske udtryk 5 1. Linietyper
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereOpgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:
IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.
Læs mereBILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.
KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK
Læs mereKOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.
KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Informationsstruktur Udfyldt af: E- mail: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK ime@frinet.dk pd@danskeark.dk Navn på er Inge Ebbensgaard
Læs mereInformationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus
Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereFra ambition til virkelighed med krav
med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT
PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,
Læs mereÅrsmøde i Lean Construction - DK
Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte
Læs mereSamarbejde med entreprenøren
Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med
Læs mereIKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN
Læs mereJanuar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer
Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08
Læs mereBilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation.
HLA 11. juli 2012 Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation. Dette notat indeholder kravspecifikationen til offentligt udbud vedrørende Fuldt Digitale Planer og udgør således bilag
Læs mereAfprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.
CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,
Læs mereI kort form kan kommunens umiddelbare ønsker og behov til processen opsummeres som følger:
Notat Århus Kommune MULTIMEDIEHUS BYRÅDSINDSTILLING 2006 Procesbeskrivelse inkl. tids- og aktivitetsplan 15. august 2006 1. Ønsker til processen Århus Kommune har en række ønsker i forhold til den proces,
Læs mereVelfærdsteknologi med Servicestyrelsen
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det
Læs mereDet Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30
Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De
Læs mereHvad kræver en opgradering af dit ERP-system?
Hvad kræver en opgradering af dit ERP-system? At opgradere dit ERP-system kan være meget omfangsrigt. Vi har redegjort for, hvilke elementer du skal være opmærksom og forberedt på inden du skifter. Hvad
Læs mereBygge. leder. uddannelsen
Bygge leder uddannelsen God ledelse og et godt arbejdsmiljø er to sider af samme sag At drive bygge- og anlægsvirksomhed i et arktisk samfund under hastig forandring stiller høje krav til ledelse og arbejdsmiljø.
Læs mereIKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450
Læs mere