3 : 13. bipsnyt. læs om:

Transkript

1 bipsnyt 3 : 13 læs om: 9 bips konference: program 18 reportage fra CCS-afprøvning 22 BIM på Filippinerne 26 digital tegningsgennemgang 32 fremtidens kolleger

2 CG Jensen A/S Rokhøj Lystrup Denmark Tlf: Fax: Tegn Kontr nu går CCS fra udvikling til udbredelse indhold leder bips nyt 3 : 13 2 Lars Coling, formand for bips Uanset hvor godt et fagligt udviklingsresultat er, er det i praksis, det skal vise sit værd. CCS er i øjeblikket ved et vendepunkt. Den faglige udvikling er nået et stade, hvor store dele af systemet ligger færdigt. For de resterende dele er der en ufravigelig tidsplan. Det betyder, at vi i dag kan tilbyde branchen et CCS, man kan begynde at bruge. Derfor lancerer vi nu STARTprojekterne en mulighed for, at virksomheder gratis kan få håndholdt hjælp til at implementere CCS og lære, hvordan det indgår i byggeriets software. Hjælpen kan være i form af kurser, eller vi kan sende faglig ekspertise, der assisterer med at få CCS indarbejdet på det enkelte projekt. Omkring 20 virksomheder har allerede meddelt, at de er interesserede, og vi har afgjort plads til flere. Godt nok er deltagerne i STARTprojekterne early movers, men de vil ikke være de første, der tester CCS i praksis. Rådgivergruppen bag supersygehuset DNV- Gødstrup har længe været i gang, og de rapporterer om gode resultater. Deres arbejde viser de første tegn på, at CCS bidrager til byggesektorens produktivitet. Hvordan CCS bidrager til produktiviteten, kan du opleve på bips konferencen d. 16. sep. Her får du et grundigt indblik i det nye klassifikationssystem ikke i de tekniske detaljer, men i hvordan det konkret medvirker til at holde styr på byggeriets informationer. Jeg håber, vi ses på bips konferencen og sammen tager hul på det arbejde, der kræver virksomhedernes engagement: At implementere CCS i praksis. Leder 2 nu går CCS fra udvikling til udbredelse Nyt 4 nu er det lettere at aftale det digitale samarbejde 6 bips udgiver IDM-metodeguide 8 kort nyt 9 konferenceprogram 13 tre skarpe til direktøren 14 derfor skal vi med på bips konferencen! 16 bips fik internationale input i Hiroshima 16 cuneco 18 han tester CCS Cases 22 benhård BIM på Filippinerne 26 digitalisér tegningsgennemgangen 28 drift: sådan finder du den rigtige tegning 32 fremtidens kolleger kommer med spændende ideer 36 ikke kun for giganterne Udstillercases 38 MOE i grønt og sølv Ø mm bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand indhold bips nyt 3 : 13 Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm klar KS en direkte fra byggepladsen Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Projekt: Informationsnivea: Bro 081 Emne: Fem broer - Sparrør - syd Hårup-Låsby 5 Dato: Mål 26 Forside: Det Nye Hospital i Vest. Foto: Black Squid bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 2013 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret. Sekretariat for bips Gunnar Friborg Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli Solveig Einarsson bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Hans Erik Lund Jesper Salling Nielsen Design og grafisk tilrettelæggelse Fænø Design Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll René Kjærsgaard- Nielsen, Julius Nielsen og Søn Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

3 Af Stig Neumann, bips Foto: Black Squid nu er det lettere at aftale det digitale samarbejde Hør Jørgen Emborg fortælle om de nye IKTspecifikationer på bips konferencen. 4 bips IKT-specifikationer er netop blevet revideret, så de matcher den nye IKT-bekendtgørelse og rådgivernes ændrede Ydelsesbeskrivelse. Der er også indarbejdet ønsker fra værktøjets brugere. Inden byggesagen går i gang, bliver parterne enige om, hvordan det digitale samarbejde skal forløbe eksempelvis hvordan den digitale aflevering og CAD-produktionen skal se ud. Siden 2008 har bips IKT-specifikationer været det værktøj, branchen har brugt til at nedfælde disse aftaler. Nu er IKT-specifikationerne blevet revideret. Revisionen afspejler tre ting, forklarer projektleder Jørgen Emborg, Cowi. For det første ændrede myndighederne i foråret IKT-bekendtgørelsen, så kravene om digitalt byggeri i dag omfatter både offentligt og alment byggeri. De enkelte krav er ved samme lejlighed blevet justeret i forhold til den tidligere bekendtgørelse, der blev revideret i Fx var klassifikation med DBK førhen obligatorisk, mens man i dag kan vælge andre klassifikationssystemer. Efter revisionen af IKTspecifikationerne matcher de myndighedernes nye bekendtgørelse 1:1. Efter revisionen af IKTspecifikationerne matcher de myndighedernes nye bekendtgørelse 1:1 For det andet justerede Danske Ark, PLR og FRI sidste år Ydelsesbeskrivelsen, så den i højere grad inkluderer digitale ydelser. Forholdet mellem Ydelsesbeskrivelsen og IKT-specifikationerne er det, at Ydelsesbeskrivelsen definerer ydelserne generelt, mens IKT-specifikationerne præciserer teknikken bag disse ydelser, fx hvad den digitale udbudsplatform skal kunne. Derfor skal de to tekster være i samklang. Det er de nu. For det tredje er der i IKT-specifikationernes levetid opstået en række brugererfaringer, der har kaldt på visse ændringer. Fx har mange oplevet, at den del af IKT-specifikationerne, der beskriver den digitale aflevering, har været for kompleks. Når man tidligt i projektforløbet har udfyldt den, har man ikke haft det fulde overblik over afleveringen. Andre har savnet, at aftalerne omkring CAD-produktionen var inddelt i faser, så man kan definere, hvornår i processen en bestemt CAD-ydelse, fx simuleringer eller visualiseringer, skal afleveres. Begge dele er blandt de erfaringer, der nu er indarbejdet i IKT-specifikationerne. Flere vil møde IKT-specifikationerne Myndighedernes udvidede krav om, hvornår offentlige og almene projekter skal være digitale, betyder, at stadig flere vil møde IKT-specifikationerne. Derfor har det været vigtigt at gøre IKT-specifikationerne enklere og lettere at anvende. Vi mener, vi er kommet et godt stykke i forhold til at få dem ned på jorden og gøre dem brugbare, også for de nye typer projekter, der nu er underlagt IKT-bekendtgørelsen, siger Jørgen Emborg. Han råder nye brugere til at læse vejledningen til IKT-specifikationerne. Den kommenterer hvert punkt i aftalen og giver ren besked om, hvordan den skal udfyldes, hvis man skal overholde de offentlige krav. Det er desuden sådan, at der er to niveauer i IKT-specifikationerne. Det ene af de seks paradigmer, Ydelsesspecifikationen, er temmelig generelt, og det kan mange være med på. De fem tekniske specifikationer er mere detaljerede. Bygherren kan eventuelt selv udfylde Ydelsesspecifikationen og lade rådgivergruppen udfylde de tekniske specifikationer og nøjes med selv at godkende dem, siger Jørgen Emborg. Selvom IKT-specifikationerne nu er opdateret, er det ikke sidste gang, de ændres. Det, vi har gennemført nu, er en såkaldt fast track-revision, der er sket relativt hurtigt og med et relativt lille budget, simpelthen for at skabe overensstemmelse mellem IKT-specifikationerne, Ydelsesbeskrivelserne, IKT-bekendtgørelsen og de erfaringer, der er løbet ind. Der kommer så senere en større og mere grundlæggende ændring, hvor værktøjets struktur og format overvejes, og hvor cuneco-resultaterne kan blive indarbejdet, siger Jørgen Emborg. Bag revisionen er en arbejdsgruppe på seks mand fra nogle af landets store ingeniør- og arkitektvirksomheder og bygherrer. IKTspecifikationerne er frit tilgængelige for alle medlemmer af bips og kræver ikke et særskilt abonnement. Find dem på bips.dk. Hvad er IKT-specifikationerne? IKT-specifikationerne er en standard aftale, som udgør et bilag til en kontrakt og gør det let at aftale det digitale samarbejde og specificere de digitale ydelser på en byggesag. Aftalen består af en basistekst, som går igen fra projekt til projekt, og seks separate paradigmer, som man udfylder på det enkelte projekt. Aftalen er summen af basisteksten og paradigmerne. Det har været vigtigt at gøre IKT-specifikationerne enklere og lettere at anvende, siger projektleder Jørgen Emborg, Cowi. 5

4 Af Stig Neumann og Inge Kobberø, bips bips udgiver IDM-metodeguide Ny bips-publikation guider branchen i at specificere digitale leverancer i såkaldte Information Delivery Manuals (IDM). 6 En IDM er en beskrivelse af, hvem der afleverer hvilken information hvornår og til hvem. Den kan fx beskrive, hvordan rådgiverne skal aflevere information til bygherren om rummenes funktioner, størrelser og navne. Nu udgiver bips en vejledning i, hvordan man udarbejder IDM er. Hvad indebærer det, og hvilke overvejelser skal man gøre sig? Vejledningen hedder IDM-metodeguide og gennemgår processen trin for trin med korte instruktioner og mange links til videre læsning. Tre trin Før man går i gang med en IDM, skal man undersøge, om det kan betale sig at udarbejde den. Flere forhold skal tages i betragtning. Forekommer den digitale leverance hyppigt? Indeholder den informationer, som er særligt væsentlige for parterne? Eller udgøres den af meget store datamængder? Man skal ligeledes undersøge, om IDM en kan understøttes af eksisterende software, eller om der skal foretages udvikling. Og de aktører, der involveres i overdragelsen, enten som afsendere eller modtagere af information, skal tages i ed. Det samme skal ledelsen. fungerer, kan der stadig ske fejl eller være noget i den daglige håndtering, der ikke fungerer. På samme måde som man kan parkere ulovligt i en bil, der ellers er certificeret og godkendt, siger Jan Karlshøj. Han er med i projektgruppen bag metodeguiden og har i årevis arbejdet med IDM er i dansk og international sammenhæng. Registrer IDM en, og undgå dobbeltgængere IDM-metoden er udviklet af organisationen buildingsmart International, som også tilbyder at registrere færdige IDM er. Det medvirker til, at IDM en udbredes og implementeres i software. Registreringen hos buildingsmart er desuden med til at sikre, at der ikke udvikles mange IDM er om samme emne. De store softwaresystemer udvikles internationalt, og den samme IDM skal gerne implementeres i mange softwaresystemer, så information kan udveksles mellem dem. Og når IDM en er implementeret i software, og praksis er indarbejdet i branchen, har den omtrent overflødiggjort sig selv, siger Jan Karlshøj. Selvom de eksisterende danske IDM er kommer fra store virksomheder, kan også de mindre begive sig ud i IDM-arbejdet. En IDM, der beskriver en lille, afgrænset og velkendt proces, og som allerede er implementeret i software, kan tage et par dage at udarbejde. Omvendt kan arbejdet med større IDM er, der involverer mange parter og kræver en softwareteknisk overbygning, være meget omfattende og langvarig, siger Jan Karlshøj. IDM-metodeguiden er på godt 20 sider og er frit tilgængelig for alle medlemmer af bips. Find den på bips.dk i buildingsmart-sektionen. EKSEMPLER PÅ IDM ER Information Delivery Manuals (IDM) beskriver, hvem der leverer hvilken information hvornår og til hvem. IDM-konceptet er udviklet i den internationale organisation buildingsmart. Jan Karlshøj, en af forfatterne bag bips nye IDMmetodeguide, giver her eksempler på mulige IDM er. Rådgivernes driftsinformation til bygherren om bl.a. garanti og vedligehold (interval, økonomi mv.). Konstruktionsingeniørens information om åbninger til installationerne. Information til betonelementproducenten som grundlag for statiske beregninger. 7 Har det indledende arbejde vist, at den påtænkte IDM er både rentabel og realistisk, er næste skridt at udarbejde den. Først indebærer det, at man beskriver den digitale leverance og de implicerede parter med almindelig, letforståelig tekst. Dernæst laver man en teknisk specifikation, der entydigt beskriver leverancen. Tredje trin af IDM-udarbejdelsen er opfølgningen. Her vurderer man bl.a., om samarbejdet omkring den digitale leverance fungerer og sker i overensstemmelse med IDM en. Selvom IDM en indeholder en specifikation af den digitale leverance, og selvom softwaren Også realistisk for mindre virksomheder I Danmark er der udarbejdet nogle få IDM er, og der er flere undervejs. Sammenslutningen DIKON, som består af seks af landets største ingeniør- og entreprenørvirksomheder, har udarbejdet og anvender en IDM til kollisionskontrol. Og det, der før hed Slots- og Ejendomsstyrelsen, har udviklet en IDM for rådgivernes aflevering af arealer til bygherren. Den sidste er efterfølgende implementeret i software og anvendes bl.a. af flere styrelser og deres samarbejdsparter. Der er links i IDM-metodeguiden til begge IDM er og deres anvendelse, ligesom der linkes til to udenlandske eksempler. Hør mere om IDMmetodeguiden på bips konferencen

5 konference 2013 hjertet i byggeriet velstruktureret information bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand. 8 CCS Identifikation Regler, definitioner og eksempler Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Type-ID 5 Produkt-ID 6 Sammensat produkt-id 7 Placerings-ID 8 Funktions-ID 9 Supplerende ID er 10 Eksempler på kodning af bygningsdele 11 Eksempler på kodning af brugsrum CCS Identifikation_R2_ Sådan kommer du med bips konferencen finder sted d. 16. sep. i Nyborg og har i år overskriften Hjertet i byggeriet velstruktureret information. Det koster kr. ekskl. moms at deltage, og du melder dig til på conferencemanager.dk/bips2013 Nogle af de produkter, softwareleverandørerne præsenterer, har aldrig været offentliggjort før. Gå ind på bips.dk/konference og læs mere om, hvad softwaretimen byder på. 9 velbesøgte arrangementer om IFC Der er stor interesse om IFC (det internationale standardformat til udveksling af bygningsmodeller). I hvert fald deltog 55 og 130 mand, da bips og buildingsmart tidligere på året indbød til netværksmøder om IFC. Det første handlede om IFC set fra softwarevirksomhederne og uddannelsernes synspunkt, det andet om brugererfaringer med IFC. Der er 3-4 netværksmøder årligt med skiftende temaer. Det er gratis at deltage. Følg med på bips.dk, hvor du også tilmelder dig buildingsmartnyhedsbrevet. ny projektleder på Beskrivelsesværktøjet Ingeniør Solveig Einarsson er ny projektleder på Beskrivelsesværktøjet. Hun kommer til at facilitere fagredaktørernes arbejde med at vedligeholde og udvikle værktøjet. Solveig har en fortid i maskin- og produktionsindustrien og har i den forbindelse beskæftiget sig med commissioning og standardisering på automatikområdet. Hun har arbejdet i ni lande på tre kontinenter og har udover sin ingeniøreksamen en HD i organisation. høring: CCS Klassfikation af brugsrum cuneco er klar med den del af det nye klassifikationssystem cuneco classification system (CCS), der skal bruges til at håndtere rum fra planlægnings- og programmeringsfasen og helt frem i driftsfasen. Ved hjælp af CCS Klassifikation tildeles rum klassifikationskoder og ID er, der giver overblik over fx typer og antal af rum. Klassifikationstabellerne for brugsrum og principperne for, hvordan de bruges, præsenteres på et høringsseminar d. 21. august (efter dette blads deadline). Fristen for høringskommentarer er d. 13. september Find høringsmaterialet på cuneco.dk. I konferencens udstilling kan du opleve de nyeste softwareløsninger til branchen. Indtil videre kan du møde følgende softwareleverandører: NTI CADcenter, Betech Data, Cad-Quality, Tekla Danmark, Byggeweb, Bentley Systems, StruSoft DK, Dalux, IKT:Knowhow, Nosyko Danmark, Codegroup

6 10 her er programmet til årets bips konference Registrering og morgenkaffe Velkomst v. Gunnar Friborg, bips Foreløbigt program med forbehold for ændringer På vej mod nye, fælles standarder v/ bips og cuneco Over det næste 1 ½ år vil branchen møde nye standarder i form af cuneco classification system (CCS) som grundlag for bedre informationsudveksling og bedre BIM. Formålet er øget produktivitet og forbedret udnyttelse af de digitale muligheder. Hvad kan de nye metoder egentlig gøre for dig og dine projekter? Og for byggesektoren som helhed? Hvorfor investere i at implementere nye metoder? Her får du overblikket som optakt til resten af konferencen, hvor du kan dykke ned i de enkelte dele, der er relevante og interessante for dig SPOR 1 SPOR 2 SPOR Rokeringspause Strukturering af bygningsdele Henrik Balslev, Balslev & Jacobsen A/S og Nicolai Karved, Betech Data CCS er afløseren for SfB og DBK. Med CCS får du en metode til entydigt at kunne genkende de enkelte bygningsdele og skelne dem fra hinanden. Det sker ved hjælp af CCS Klassifikation og Identifikation. I dette indlæg får du et indblik i de grundlæggende metoder. Du vil følge en bygningsdel fra idé over udførelse til drift. Undervejs vil du se principperne for kodning, hvordan bygningsdelene struktureres direkte i softwaren, og hvilken værdi det har for aktørerne undervejs i processen. Du vil også se, hvordan du kommer fra SfB og DBK til CCS. Rokeringspause Strukturering af rum Niels Treldal, Rambøll Med CCS får du en metode, der hjælper til at strukturere og håndtere rum i bl.a. planlægnings- og programmeringsfasen og ikke mindst i den senere drift. Vi følger et eksempel på, hvordan et rum klassificeres og kodes med ID er, der fx angiver type, produkt og placering. Sådan stiller du IKT-krav og håndterer kravene i projekteringen Jørgen Storm Emborg, COWI, og Bryan Karlqvist, Københavns Ejendomme Kommuner og regioner blev fra 1. april i år omfattet af bekendtgørelsen om brug af IKT. Nu skal de ligesom de statslige bygherrer stille krav om bl.a. IKT-koordinering, brug af bygningsmodeller, digitalt udbud og tilbud og digital aflevering. Her får du indblik i de nye krav, og hvordan de håndteres. Du får præsenteret en opdateret udgave af bips IKT-specifikationer, som er bygherrens værktøj til at håndtere både selve kravstillelsen og kommunikation og de tekniske specifikationer i projekteringen. Københavns Ejendomme fortæller om deres hidtidige erfaringer med at stille krav om IKT, og hvilke overvejelser man bør gøre sig som bygherre. Indlægget henvender sig til både offentlige og private bygherrer. Håndtering af bygningsdele i landskab Frank Hasling Pedersen, Schønherr CCS indeholder klassifikationstabeller og egenskaber for de mest anvendte bygningsdele i landskab. I Schønherr tester man CCS landskab på to projekter, og i dette indlæg kan du se eksempler på bygningsdele i landskab og høre om erfaringerne fra afprøvningerne. bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand. Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen, Holm & Grut Arkitekter Med bips værktøj til dokumenthåndtering får du et enkelt og effektivt værktøj til at opbygge en mappestruktur og navngive dokumenter, filer og mapper. Alt sammen styres af metadataelementer, som fx beskriver indhold, vidensområde, procestype, afbildningstype, eller hvad du ellers har behov for. De overordnede principper i A104 vil blive gennemgået. Præsentationen vil primært være fokuseret på filnavngivning og mappestrukturer, og de vil blive illustreret ved en række praktiske eksempler. DTU holder orden i arkiverne med en bips metadata-database Anita Dalgaard, DTU Campus Service I enhver driftsorganisation ved man, hvor vigtigt det er at holde orden i arkiverne for at kunne finde dokumenter, fx tegninger, frem. Sådan er det også hos DTU Campus Service, der driver knap m². Alene for Campus i Lyngby og Risø er der filer Frokostbuffet i restauranten Og du kan se, hvordan rumklassifikationen kan bruges til forskellige formål som håndtering af konkurrenceforslag, indeklimasimuleringer, arealforvaltning og rengøringsudbud. Håndtering af bygningsdele arkitekt- og konstruktionsområdet Gunnar Friborg, bips Her præsenteres du for en vejledende eksempelsamling for, hvordan bygningsdele inden for arkitekt- og konstruktionsområdet kan håndteres, så der opnås en optimal grad af ensartethed og fælles forståelse på tværs af byggeriets aktører. Du bliver præsenteret for en række praktiske eksempler, der viser, hvordan du opdeler i hoved- og delsystemer samt komponenter fx hvordan komponenter indgår i fx væg- og dæksystemer, og hvordan grænseflader håndteres. Rokeringspause Håndtering af bygningsdele bygningsinstallationer Henrik Schledermann, ALECTIA cuneco er på vej med en vejledende eksempelsamling for, hvordan bygningsdele på bygningsinstallationsområdet kan håndteres med CCS, så det giver en optimal grad af ensartethed og fælles forståelse på tværs af byggeriets aktører. Grundlaget for eksempelsamlingen bliver gennemgået i forhold til grænseflader mellem installationssystemer, anvendelse af standardiserede egenskaber og nummerering af bygningsdele. Rokeringspause Softwaretimen Kaffepause i udstillingen CCS på Det Nye Hospital i Vest det samlede billede Mads Valentin, Arkitema På byggeriet af Det Nye Hospital i Vest strukturerer rådgiverne informationerne om de enkelte bygværker, rum og bygningsdele ved hjælp af CCS. Det giver store fordele i styringen af projektdata, der bliver ensartet og langt mere integreret på tværs af software, fag og processer. Nøglen er standarder og disciplin, så alle kører efter samme struktur og implementering af CCS i det software, der anvendes på projektet. I dette indlæg vil du se informationsflowet med CCS på tværs af aktører og software og du vil høre hvordan rådgiverne på DNV-Gødstrup har oplevet arbejdet med de nye standarder. Leverancespecifikationer med informationsniveauer Indlægsholder på vej cuneco har udviklet en informationsniveaumetode, der kan anvendes til at lave præcise og detaljerede aftaler om, hvilke informationer der modtages som grundlag for en ydelse, og hvilke informationer der skal leveres som en del af en ydelse. Metoden kan bruges lige fra den simple udgave, hvor alle objekter (bygningsdele og rum) i et bygværk leveres til samme informationsniveau, til den komplicerede udgave hvor informationsniveauet er forskelligt for forskellige objekter i forhold til form, placering, funktionskrav etc. Metoden vil blive illustreret via en række eksempler. DTU Campus Service har skabt en databaseløsning med bips metadata til dokumenthåndtering. Det gør det nemt at udstyre de mange filer med metadata, så de nemt kan søges frem. Se eksempler på, hvordan databasen bruges i dagligdagen, og hvad DTU vil bruge bips A104-databasen til fremover. Nye tegningsstandarder for bygningsinstallationer nu med 3D Michael Porskær, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma bips tegningsstandarder ensarter branchens bygningsmodeller og bygningstegninger. Som noget nyt indeholder tegningsstandarderne nu også specifikationer for 3D-bygningsmodeller. Her fokuserer vi på de nye tegningsstandarder for bygningsinstallationer. Du får også en introduktion til bips de facto standard for lagstruktur, der er ved at blive opdateret, så den understøtter såvel 2D som 3D. bips IDM-metodeguide til digital aflevering Markus Lampe, DTU Campus Service I løbet af et byggeprojekt skifter et væld af informationer hænder/software, når der arbejdes med arealer, rum, mængder, energiberegning, klimasimulering og meget andet. Der er behov for, at informationer inden for de enkelte områder leveres digitalt på en systematisk og standardiseret måde, så den enkelte aktør ved, både hvad han/hun skal aflevere og kan forvente at modtage på et givent tidspunkt. IDM nævnes bl.a. i FRI og DANSKE ARKs ydelsesbeskrivelser. bips præsenterer en ny guide til håndtering af IDM er. Her får du en praktisk gennemgang af guiden og kan blive klogere på, hvad IDM-metoden egentlig består i. Udstillerne får hver 15 minutter til at præsentere deres produkter. Der vil blive 3-4 spor at vælge imellem. Se mere om udstillerne og softwaretimen på bips.dk/konference 11

7 bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand Kalkulation og udbud med måleregler og mængderegler Michael Blom Søefeldt, ALECTIA Hør om den nye CCS de facto-standard for måleregler og mængderegler. Målereglerne angiver, hvordan bygningsdele måles, mens mængdereglerne angiver, hvordan mængder opgøres, og hvilke arbejder der er knyttet til mængderne. Mængdereglerne graderes efter informationsniveauerne. Formålet er dels, at reglerne kan anvendes ved både priskalkulationer og tilbudsgivning, og dels at der i branchen er en fælles opfattelse af hvad en mængdeopgørelse omfatter. Rokeringspause CCS-værktøjer Søren Spile, cuneco CCS rummer et meget stort antal data, som kan være svære at overskue. Her kan du se, hvordan du som bruger på en nem og ubesværet måde vil møde CCS-data i form af apps, webværktøjer og direkte i den software, du bruger. Endvidere vil du blive præsenteret for cunecos planer for specifikke værktøjer som fx en egenskabsdatabase, leverancekonfigurator, kodeknækker, referencedatabase osv. Rokeringspause Roundtable. Ordstyrer: Torben Klitgaard, cuneco Giver CCS mening i praksis? cuneco beder repræsentanter fra praksis følge dagens indlæg, så de kan videregive deres indtryk. Vi inviterer byggeriets meningsdannere, eksperter og brugere til at afrunde dagen med indlæg og debat om CCS Drinks og stående buffet i udstillingen Lodtrækning om gavekort doneret af udstillerne Tak for i dag v/ Gunnar Friborg CCS til forvaltning, drift og vedligehold bygningsdele og rum Clars Danvold, arkitekt og specialkonsulent for Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og formand for bips bygningsejer-/driftsforum. Det er cunecos mantra, at CCS kan bruges af alle aktører igennem byggeprocessen fra idé til drift. Her kan du høre, hvordan Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme er i gang med at implementere CCS til klassifikation af rum og bygningsdele. Du får eksempler på, hvordan CCS kan bruges til Facilities Management. Metoden rummer både en række obligatoriske informationer, men giver også mulighed for at definere projektspecifikke informationer, som driftsherren måtte ønske. CCS-egenskaber for hele værdikæden fra idé til producent Niels Treldal, Rambøll I dette indlæg kan du opleve, hvordan hverdagen i byggebranchen vil se ud, når CCS egenskaber bliver en integreret del af vores arbejde. Dagligt beskæftiger næsten alle i branchen sig med informationer om bygningsdele og rum. Mange af disse informationer skal fremover komme direkte fra producenterne. Det stiller store krav til struktur og entydighed. Med CCS Egenskaber får branchen en fælles struktur for informationerne om bygningsdele og rum. Målet er, at data, der skabes tidligt i byggeriet, også er genkendelige for producenter og de, der gør brug af producenternes data. Areal-IDM på DTU Thorsten Falk Jensen, NIRAS DTU har gennem mange år oparbejdet en komplet registrering af arealer for alle bygninger som en vigtig del af driftsorganisationens Facilities Management. Man arbejder på at kunne opdatere arealinformationer direkte fra projekternes BIM-modeller. Til det formål anvender DTU lige nu CCS til klassifikation af rum, når en ny m2 stor undervisningsbygning skal afleveres digitalt. Se, hvordan DTU foretager digital overførsel af CCS-klassificerede data fra projektets BIM-model til DTU s drifts- og vedligeholdelsessoftware, herunder hvordan DTU udarbejder specifikationer for aflevering i forhold til de projekterende. Nye tegningsstandarder, arkitekt- og konstruktionsområdet nu med 3D Jette Stolberg, ALECTIA, og Jens Dalsgaard, NIRAS bips tegningsstandarder ensarter branchens bygningsmodeller og bygningstegninger. Som noget nyt indeholder tegningsstandarderne nu også specifikationer for 3D-bygningsmodeller. Her fokuserer vi på de nye tegningsstandarder for arkitekt- og konstruktionsområdet. Du får også en introduktion til bips de facto standard for lagstruktur, der er ved at blive opdateret, så den understøtter både 2D og 3D. Hør også om NIRAS erfaringer med at bruge de nye tegningsstandarder. Af Maja Skovgaard, cuneco/bips. Foto: Black Squid 3 skarpe til direktøren om bips konferencen 2013 Vi har et helt nyt kommunikationssystem på vej i form af CCS. Det vil vi gerne forberede virksomheder og medarbejdere på. Konferencen ser anderledes ud i år, end den plejer. Der er udelukkende fokus på bips egne værktøjer og det nye klassifikationssystem, CCS, som også udvikles i bips. Hvordan kan det være? Ja, det er en noget anderledes og meget fokuseret konference, vi har valgt at lave i år. Men konferencen er stadig baseret på cases og erfaringer fra praksis. Det skyldes, at bips og cuneco har rigtig meget nyt at byde på. Vi har både nogle nye bips-værktøjer fx vil vi præsentere en ny IDM-metodeguide og vi har lavet nogle vigtige opdateringer af nogle af de mest brugte eksisterende bips-værktøjer, fx IKT-specifikationerne, dokumenthåndtering og tegningsstandarderne. Ikke mindst har vi et helt nyt kommunikationssystem på vej til branchen i form af CCS (cuneco classification system, red.). Det vil vi gerne forberede virksomheder og medarbejdere bedst muligt på. Vi har været i udviklingsmode med CCS i lang tid nu, og vi er klar over, at det kan virke noget uoverskueligt set udefra. Derfor synes vi, det er vigtigt at få vist, hvad CCS kan bruges til og give et overblik over de mange muligheder, der er i det for de forskellige aktører i branchen. Det bliver konkretiseret og gjort projektspecifikt via masser af cases og eksempler af praktikere. Derfor fylder CCS størstedelen af konferencen. Vi vil vise, hvilke værktøjer man allerede kan begynde at bruge nu og hvordan og hvilke værktøjer man kan forvente, der kommer her over det næste halvandet år. Der er ikke nogen BIM-cases i år, og samtidig lyder det i oplægget til konferencen, at CCS er I et i BIM. Hvordan hænger det sammen? Ja, det er rigtigt, at vi denne gang ikke har en masse BIM-cases med, som vi plejer. Der findes rigtig mange andre konferencer, der byder på dem. At vi ikke har deciderede BIM-cases med på bips konferencen i år, betyder dog ikke, at der ikke er BIM på bips konferencen. Tværtimod! Man kan tænke på CCS som grundlaget for endnu bedre BIM. Kernen i BIM er jo informationer om et byggeri. Og CCS tilbyder metoder til at strukturere disse informationer og til at skabe en bedre BIM-funktionalitet. Så der er masser at komme efter for de BIM-interesserede, som vi glæder os til at debattere CCS med. bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand. Hvorfor skal man tage på bips konferencen i år? Man skal tage med på bips konferencen, hvis man gerne vil være på forkant med de nye standarder og værktøjer, der er på vej til branchen i form af CCS. Det er noget, alle dele af branchen vil komme til at møde fremover. Vi har noget til alle. Vi har sammensat et program, som gerne skulle tilgodese alle typer aktører, hvad end man interesserer sig for installationer, arkitektur, BIM, filnavngivning, klassifikation, IKT-aftaler, udbud-tilbud, FM osv. men vores forhåbning er samtidig også, at man skal gå hjem med en klar fornemmelse af, at CCS kan være med til at binde alt det her sammen til fordel for alle. Og så skal man tage med for at møde sine kolleger fra de andre virksomheder. bips konferencen er ret unik, i den forstand at vi samler branchen på tværs af fag, og vi lærer rigtig meget af at se på den måde, vi gør tingene på, fra andre vinkler. Vi ved fra de tidligere år, at videndeling og netværk faktisk er noget af det vigtigste for deltagerne. Ligesom vi plejer, har vi derfor også praktikerne fra forskellige virksomheder på talerstolene og sat god tid af til den mere uformelle netværksdel over frokosten og en kop kaffe osv. 13 bips konference 2013 afholdes i samarbejde med cuneco

8 Af Maja Skovgaard, cuneco/bips derfor skal vi med på bips konferencen 2013! bips nyt har spurgt et udpluk af deltagerne på dette års bips konference, hvorfor de skal med i år. Her er, hvad de svarede. bips konference 16. september 2013, Nyborg Strand. 14 Niklas Bo Sørensen, Teknisk Afdeling, Herlev Hospital førstegangsdeltager På Herlev Hospital udvider vi med % nybyggeri. Vi har et stort udbud på 2,25 mia. kroner, og vi kommer til at arbejde sammen med et konsortium af entreprenører og en masse underentreprenører. Derfor skal vi sikre os, at de afleverer data til os på en ensartet måde, så vi kan kæde det ind i vores driftssystem. Derfor håber vi at kunne høre om nogle erfaringer i foredraget om IDM-metodeguiden. Herudover har vi små eksisterende rum på hospitalet og kommende rum, som vi skal have klassificeret og have overblik over i forhold til deres funktion. Vi planlægger at bruge CCS som metode til det, og derfor skal jeg også høre indlæggene om fx CCS til forvaltning, drift og vedligehold og håndtering af bygningsdele. Jakob Guldbrandsen, bygningskonstruktør, Mangor & Nagel A/S, Arkitektfirma førstegangsdeltager Jeg skal med på konferencen i år, fordi jeg synes, det kunne være spændende at høre om CCS, og hvordan det har udviklet sig indtil videre. Jeg synes, det virker relevant i forhold til BIM-modellering og digitaliseringen, og som noget man kommer til at implementere i byggeriet fremadrettet. Ellers glæder jeg mig særligt til at høre om tegningsstandarderne for arkitekt- og konstruktionsområdet, som Jette Stolberg fra ALECTIA holder. Den gamle standard er mangelfuld i forhold til 3D-modellering, men nu har vi også en standard for, hvordan man bedst bygger sin model op i 3D, som jeg kan bruge i mit arbejde. Max Dahl, Cad-ansvarlig, Midtconsult Rådgivende Ingeniører 2. gang på konferencen Det, jeg helt konkret går efter, er indlæggene, der relaterer sig til IKT og BIM. Jeg synes, konferencen har en god sammenhæng mellem IKT-kravene fra det offentlige, bygningsmodeller, håndtering af egenskabsdata, og hvordan kunderne efter aflevering kan benytte bygningsmodellerne og data i deres daglige arbejde. Det, jeg håber på at kunne tage med hjem, er at få bekræftet, at vi går den rigtige vej med de tiltag, vi har sat i gang hos os. Men også at få inspiration til, hvordan vi kan steppe det op. Fx hvordan vi kan sørge for, at projektet og bygningsmodellen bliver ved med at følges ad efter afleveringen og at vi kan sælge det som et aktiv til vores kunder og samarbejdspartnere. Marianne Friis, Team Leader / BIM Process Manager, schmidt hammer lassen architects har været på konferencen flere gange Konferencen i år har stort fokus på IKT, bygherrens kravsstillelse og cuneco-arbejdet. Når man som jeg gransker mange IKT-aftaler, bliver det interessant at høre oplæggene om informationsniveauer og leverancespecifikationer. Det er vigtigt, at der kommer virksomheder på konferencen og videndeler deres erfaringer fra projekterne, så jeg ser frem til at høre fra både Arkitema, NIRAS og ALECTIA. En ting er teori, det rigtig interessante er, om teorien holder, når de store projekter kører. Jeg håber at blive klogere på, hvordan andre gør og få forskellige opfattelser af de ting, jeg arbejder med. Det er fint, at CCS er i fokus i år. Det er jo nye arbejdsværktøjer. Så må vi se, hvad det bliver af emner næste år. Christian Lundstrøm, produktansvarlig / ingeniør, Grontmij førstegangsdeltager Jeg har ikke været på konferencen før, men denne gang er jeg blevet kraftigt opfordret til at tage med, fordi CCS er højaktuelt i forhold til det, vi arbejder med. Vi er i gang med nogle store sygehusbyggerier, hvor vi har brug for strukturering og har nogle IKT-krav. Jeg sidder med aflevering til drift, og der er strukturering vigtigt fra starten. Det er vigtigt at finde en struktur, som fungerer godt for bygherren ellers bliver data ikke brugt. Det er et område, der ikke er så gennemprøvet endnu. Derfor er indlægget med Clars Danvold, der fortæller om CCS til forvaltning, drift og vedligehold klart et, jeg vil se. Og så er jeg der for netværk og videndeling. Jeg regner med, der kommer en masse driftsfolk, jeg kan snakke med. Vi synes selv, vi er blevet klogere på alle disse ting hos os selv, men det kunne jo være, der var andre, der havde nye smarte måder at gøre tingene på. annonce bips nyt 3 : 13 15

9 Af Stig Neumann, bips bips fik internationale input i Hiroshima Tre bips-repræsentanter var i juni til konference med kolleger fra bips udenlandske søsterorganisationer. Det gav internationalt udsyn og umiddelbare reaktioner på cunecos nye klassifikationssystem CCS. 16 bips følger med i udenlandske udviklingsinitiativer. Det sker bl.a. gennem foreningen ICIS, hvis medlemmer hvert år mødes og udveksler erfaringer. I år var det i Hiroshima. Medlemmerne af ICIS mødes én gang om året og deler resultater, erfaringer og udfordringer alt sammen om, hvordan man bedst håndterer byggeriets informationer. Rationalet er, at alle er tjent med, at gode erfaringer og resultater bliver udvekslet og ikke fryses fast i én national sammenhæng. I juni mødtes repræsentanter fra de 18 ICIS-organisationer i den japanske by Hiroshima. bips stod for 3 af konferencens godt 20 indlæg. Det første handlede om resultaterne af en større undersøgelse af forskellige landes klassifikationssystemer. En undersøgelse, bips gennemførte sidste år. Det andet om det igangværende arbejde med at revidere ISO Det er den standard, der fastlægger, hvordan klassifikationssystemer inden for byggeriet skal se ud. Den sikrer, at forskellige landes klassifikationssystemer trods deres forskelle hviler på et fælles grundlag. Danmarks nye klassifikationssystem CCS, som cuneco i øjeblikket udvikler, kommer til at sætte væsentlige aftryk på ISO-standarden. retter sig mod dokumentbåren information. Og dels at CCS ved siden af klassifikation tilbyder et fælles grundlag for at tildele de enkelte bygningsdele ID er. Det mangler i andre klassifikationssystemer. Efter ICIS-mødet er bips gået i dialog med tre udenlandske organisa tioner, der overvejer selv at arbejde videre med principperne bag CCS. Bæredygtighed og objektbiblioteker i udlandet Besøget i Hiroshima gav også et indtryk af, hvad de udenlandske søsterorganisationer arbejder med i øjeblikket. Mange beskæftiger sig som cuneco med klassifikation, men det er ikke den eneste tendens. Nogle lande forsøger at integrere bæredygtighed og energicertificeringer i beskrivelsessystemerne. Andre lægger kræfter i at opbygge nationale objektbiblioteker. En tredje trend er interessen for på systematisk vis at forsyne Facilities Management med data, samt hos de europæiske lande at indarbejde CE-mærkning i beskrivelser og produktdata. bips sekretariat følger flere af disse arbejder på afstand, så den danske branche med tiden kan stå på skuldrene af resultaterne, ligesom man i udlandet vil drage nytte af det danske CCS-arbejde. ICIS er åben for at optage flere organisationer, der udvikler værktøjer inden for ICIS virkefelt. Er man interesseret, kan man kontakte Gunnar Friborg på gf@bips.dk. Næste år finder ICIS-mødet sted i Estland. CCS skal med Udenrigsministeriet til Litauen Det er ikke kun i ICIS-samarbejdet, der er interesse for CCS. cuneco er i efteråret en del af et eksportfremstød i Litauen, der arrangeres af Udenrigsministeriet. Læs mere i næste nummer af bips nyt. Hvad er ICIS? ICIS står for International Construction Information Society og er en sammenslutning af 18 organisationer fra 15 lande, der alle gan ske som bips arbejder med byggeriets informationer. Beskrivelser, priskalkulation og klassifikation er nøgle ord. bips har været medlem af ICIS i fem år og bruger det til at hente nye ideer fra udlandet og til at få en international bedømmelse af eget arbejde. 17 Netop CCS var genstand for bips tredje og sidste indlæg. De udenlandske delegater hæftede sig særligt ved to ting. Dels at CCS retter sig mod klassifikation i en BIM-sammenhæng, hvor byggeriets informationer knytter sig til objekter i bygningsmodeller og databaser. Mange andre klassifikationssystemer

10 Af Stig Neumann, bips/cuneco Foto: Black Squid han tester CCS: Der er ikke så meget at være i tvivl om cuneco bips nyt 3 : Jacob Güldner fra rådgiverkonsortiet CuraVita er med til at afprøve klassifikations systemet CCS, mens det bliver udviklet. Nu demonstrerer han, hvordan det hjælper med mængdeudtag og kalkulation. Digitalt byggeri handler ikke bare om at projektere i 3D og så ellers gøre, som man plejer. Hvis branchen skal nå de milliardbesparelser, som snart mange rapporter har stillet i udsigt, skal den finde en måde at snøre hele projektmaterialet sammen på, så informationerne kan bevæge sig frit og uhindret gennem faserne, fra aktør til aktør. Det indebærer en entydig sammenhæng mellem bygningsmodellen og de andre dele af projektet beskrivelser, dørskemaer, kalkulationsark og tilbudslister. En sammenhæng, der er klar for mennesker og maskiner. blive opdateret fra vores projektbibliotek. Med det nuværende Dansk Byggeklassifikation (DBK) er denne proces langt mere besværlig. Der skal man groft sagt udvikle et klassifikationssystem for at holde styr på sin klassifikation, og så begynder det at bide sig selv i halen. Resultatet er det samme, om man bruger SfB, DBK eller CCS, men arbejdsgangen er betydelig nemmere og hurtigere med CCS, siger Jacob Güldner, der kan udtale sig med autoritet om emnet. Parallelt med DNV-Gødstrup-projektet arbejder han nemlig på en udbygning af Rigshospitalet, hvor han i overensstemmelse med bygherrens krav bruger DBK. cuneco bips nyt 3 : Jacob Güldner viser bips nyts læsere, hvordan CCS knytter projektbibliotek, bygningsmodel og kalkulationsark sammen. Jacob Güldner har siden sin afgang fra konstruktørskolen interesseret sig for denne sammenhæng, og nu er han kommet på en spændende opgave. Han er med til at teste CCS byggeriets nye klassifikationssystem der netop kendetegnes ved at forbinde projektets mange informationer. Han arbejder hos Grontmij, som indgår i hospitalskonsortiet CuraVita, der bl.a. projekterer DNV-Gødstrup, et m² stort supersygehus ved Herning. Det er på DNV-Gødstrup, han afprøver CCS. Koderne ændrer sig ikke Som med alt andet nyt har CCS nogle knaster, men Jacob Güldner fortæller, at han overordnet ser det som et stort fremskridt. Fx bliver mulighederne for mængdeudtræk og kalkulation forbedret. Det sker, når de enkelte objekter i bygningsmodellen mere eller mindre automatisk klassificeres og kobles til et projektbibliotek: Det fungerer upåklageligt. Vi vælger, hvilke bygningsdele fra 3D-modellen vi vil have mængder på, og fordi de med CCS én gang for alle har fået en stabil klassifikationskode og en identifikation, kan de selv placere sig i vores kalkulationsark og derefter Grundlæggende er CCS styrke, at koderne er stabile, ensartede og ikke ændrer sig. Man kommer hurtigt ind i systemet, og der er egentlig ikke så meget at være i tvivl om, siger han. Dog bemærker han samtidig, at løbenumrene med CCS kan blive lange, og at systemet trods sin enkelhed endnu mangler at blive slebet til på visse områder. Sådan foregår det trin for trin Alt dette siger han, mens bips nyt besøger ham på kontoret i Aarhus, hvor han har sagt ja til trin for trin at vise, hvordan CCS forbinder projektbiblioteket, bygningsmodellen og kalkulationsarket og ad den vej åbner for et smertefrit mængdeudtag og kalkulation. På sin højre skærm åbner han Sigma-projektbiblioteket. Her opretter hvert fag sine bygningsdele og ydelser. Den enkelte post bliver tildelt en CCS-kode og et løbenummer inden for et spektrum, Jacob Güldner definerer. Tidligt i projekteringen rummer projektbibliotekets poster de forskellige bygningsdele og ydelser kun lidt information, for fagene ved i sagens natur kun lidt om dem. Det gør imidlertid ikke noget, for når posterne først er oprettet og har fået en CCS-kode, kan fagene uden problemer begynde at modellere. Posterne i projektbiblioteket kan de så løbende detaljere i takt med projekteringens fremskridt fx præcisere priser, arbejder og henvisninger til beskrivelser. Uanset hvor mange informationer, fagene knytter til en post i Grundlæggende er CCS styrke, at koderne er stabile, ensartede og ikke ændrer sig. CCS er en måde at knytte byggeriets informationer sammen. Det erstatter DBK og er et stort skridt frem ifølge konstruktøren Jacob Güldner, der afprøver CCS, mens det bliver udviklet.

11 Resultatet er det samme, om man bruger SfB, DBK eller CCS, men arbejdsgangen er betydelig nemmere og hurtigere med CCS Se eksempler på bips konferencen cuneco bips nyt 3 : projektbiblioteket, forbliver CCS-koden og løbenummeret nøjagtig det samme hele vejen. På sin venstre skærm har Jacob Güldner en Revitmodel med et udsnit af det store hospital. Her opretter han en betonvæg, som han knytter til den tilsvarende betonvæg i projektbiblioteket. Nu hænger væggen i modellen uløseligt sammen med de informationer, der gradvist bygges op i projektbiblioteket. Sammenkoblingen sker med få klik i et særligt CCSplugin, der er udviklet som en del af afprøvningen på DNV-Gødstrup, og som er ét element i et større arbejde med at væve CCS direkte ind i den software, branchen alligevel bruger. Som sidste led i demonstrationen hopper Jacob Güldner tilbage på venstre skærm til kalkulationsarket, hvor mængderne fra bygningsmodellen samles med et udsnit af oplysningerne fra projektbiblioteket. Han opdaterer kalkulationsarket og viser, hvordan den væg, han netop har oprettet i modellen, påvirker regnestykket. Igen er det de CCS-koder, der én gang for alle blev oprettet i projektets begyndelse, der skaber sammenhængen. Nu sørger de for kalkulationsarkets elementer bliver struktureret rigtigt. På bips konferencen d. 16. sep., kort efter dette blads udgivelse, kan du se eksempler på, hvordan det foregår, når projektets informationer knyttes sammen med CCS. Læs mere på bips.dk/konference. cuneco 21 bips nyt 3 : 13 Vil du selv prøve CCS? CCS udvikles frem mod 2014, men flere af dets bestanddele ligger allerede i dag klar til brug. Med STARTprojekterne tilbyder cuneco gratis support til virksomheder i Region Hovedstaden, der vil implementere CCS. Den geografiske afgrænsning skyldes, at midlerne er bevilget af Region Hovedstaden. Kontakt cunecos sekretariat, hvis du vil i gang. Læs mere på cuneco.dk. Efter den lille demonstration lægger Jacob Güldner dog vægt på, at automatisk mængdeudtag er kompliceret, selvom CCS gør mange ting lettere: Det er stadig et stort arbejde, der bl.a. involverer en række KS-manualer og -strategier, som alle parter omkring projekteringen følger. Ligeledes kan de store mængder data, som forvaltes igennem CCS-koden, være en udfordring at håndtere bedst muligt af de implementerede programmer, som indgår i processen. Jeg har hørt om rådgivere, der på andre projekter har haft store udgifter i forbindelse med at fastlægge udbudsmængder. Det er mit indtryk, at kun få kender den arbejdsbyrde, som er nødvendig for et godt resultat. Man trykker ikke bare på den store grønne knap og får mængderne. CCS udvikles frem mod slutningen af Under - vejs udkommer der CCS-værktøjer og vejledninger. Der er indgået softwareimplementeringsaftaler med drofus, Betech Data, NTI CadCenter, CodeGroup, PC/Schematic og Dalux. Der er ikke så meget at være i tvivl om

12 Af Stig Neumann, bips benhård BIM på Filippinerne 22 Aidea i Manila kombinerer benhård disciplin med stærke BIM-tekniske kompetencer og en tro på, at al information skal holdes i én model. Kan danske virksomheder mon følge med? Vil man se et eksempel på BIM for fuld udblæsning, er Aidea på Filippinerne et godt bud. Thomas Graabæk, BIM Equity, besøgte tidligere på året den 175 mand store tegnestue. Atter hjemvendt fortæller han nu om en kompromisløs tilgang til 3D, som i løbet af få år har givet virksomheden jobs på fire kontinenter og gjort den til et eftertragtet navn blandt Asiens bygherrer. Han fortæller også, at danske virksomheder ikke nødvendigvis skal være nervøse for boomende asiatiske rådgivere. Først skruer vi dog tiden tilbage til 2006, hvor Aideamedarbejderne en dag møder ind og tænder computerne. AutoCAD er i løbet af natten blevet afinstalleret og erstattet af 3D-programmet ArchiCAD. Aidea-medarbejderne møder ind og tænder computerne. AutoCAD er i løbet af natten blevet afinstalleret og erstattet af 3D-programmet ArchiCAD. Ved siden af ligger en 100-sider lang og meget grundig BIM-manual. Ved siden af ligger en 100-sider lang og meget grundig BIM-manual, som alt arbejde fremover skal respektere. Hele overgangen skete fra den ene dag til den anden, og siden da har de ikke arbejdet i 2D. Det er en kontrast til danske forhold, hvor 3D-implementeringen gerne forløber mere gradvist, siger Thomas Graabæk. Kulturen er i det hele taget mere disciplineret og autoritær end i Danmark, forklarer han. Samtlige 175 mand mestrer modelleringsteknikkerne, og da ledelsen spurgte, hvem der ville lære at kode 3D-objekter kun gennem tekst i Wordpad, trådte 16 mand frem. Thomas Graabæk gætter på, at det samme spørgsmål ville blive besvaret med larmende tavshed blandt danske arkitekter. Ham selv inklusive. Den filippinske dedikation kommer til udtryk i tre skemalagte BIM-møder, der strukturerer ethvert projekt. Først holder man et BIM-opstartsmøde for alle projektmedarbejdere. Det varer en hel dag. Efterfølgende holder man to opfølgningsmøder, hvor projekteringslederen skal dokumentere, at han overholder BIM-retningslinjerne. Gør han ikke det, skal han selv foreslå, hvilken chef forsømmeligheden skal indberettes til. I Danmark har vi et langt mere afslappet forhold til den slags. Vi taler tit om at holde et BIM-opstartsmøde, men i praksis bliver det tit udskudt og måske droppet, siger Thomas Graabæk, der i 10 år var BIM-ansvarlig på en større tegnestue. Alt i én model Det er ikke bare kulturen, der adskiller sig fra den danske. I Aidea har man også en særlig tilgang til, hvordan man bygger modellerne op. Herhjemme er tendensen på de store byggerier, at projektet deles op i separate fagmodeller, der evt. kobles til bygningsdelsdatabaser. Man kan importere disse spredte fagmodeller som grundlag for sin egen projekteringen, men ideen om én central model, der rummer alt, har de fleste herhjemme forladt. Det har Aidea-arkitekterne ikke. De indlejrer både konstruktions- og installationsingeniørernes arbejde direkte i arkitektmodellen, så den med andre ord rummer alle fag. Typisk leveres konstruktionerne i 3D klar til at blive læst ind i arkitektmodellen. Installationsingeniørerne afleverer som regel et 2D-projekt, som Aidea-medarbejderne selv modellerer op i arkitektmodellen. Centraliseringen giver gode muligheder for at afværge problemer i grænsefladerne mellem fagene, men den rejser samtidig to spørgsmål: Opstår der tvivl om ansvarsforholdene, når fagene blandes sammen i én model? Og bliver den meget store model tung at håndtere? Juraen først: I Danmark forventer man nærmest en retssag efter store projekter, men det fungerer tilsyneladende anderledes på Filippinerne. Selvom Filippinske Aidea arbejder kun med én model, der indeholder alt fra dampspærre til fugen omkring vinduet. Illustration: Aidea arkitekten har de andre faggruppers objekter i sin model, er de ikke så bekymrede om juraen, som vi er herhjemme. Jeg ved ikke, hvad de præcise forskelle i aftalegrundlaget er, men dybest set er der ikke rykket ved ansvaret. Også på Filippinerne bærer den enkelte rådgiver ansvaret for sine egne løsninger, selvom de ligger i en model, som arkitekten administrerer. De søger bare ikke opdelingen på samme måde som i Danmark, siger Thomas Graabæk. Og hastighedsproblemerne? Her ligger svaret ifølge Thomas Graabæk i softwareforskelle. ArchiCAD, som de bruger i Aidea, adskiller sig nemlig på centrale punkter fra Revit på godt og ondt. I Revit er det nemt selv at udvikle objekter, og i ArchiCAD er det nærmest umuligt for almindelige dødelige. Grunden er, at man i ArchiCAD ikke tegner sine objekter, men programmerer dem med tekst. Derfor køber ArchiCAD-brugere som regel objekter, hvis de vil supplere standardobjekterne. Forskellen betyder imidlertid, at ArchiCAD-brugeren ikke oplever nævneværdige performanceproblemer, fordi modellen ikke indeholder de såkaldte constraints, som er afgørende for Revitobjekterne, fortæller Thomas Graabæk. Derfor kan alle fag rummes i én model. Thomas Graabæk er selv mangeårig ArchiCAD-mand og forhandler i dag programmet, men forsøger her at være objektiv. 23

13 Det kan ikke umiddelbart ses, men stilen i Aidea, der har tegnet bygninger i 90 byer på 4 kontinenter, er noget mere autoritær end i Danmark. Foto: Thomas Graabæk 24 Dampspærre i modellen Når hovedprojektet ligger klar, er Aidea-modellens detaljering så høj, at den udover at inkludere samtlige fag rummer alt fra dampspærren i væggen til fugen omkring vinduet. På dette tidspunkt, hvor udførelsen begynder, modtager entreprenøren såkaldte combined service drawings, der kombinerer alle fag og rummer både konventionelle 2D-tegninger og uddrag fra modellen, der giver en rumlig forståelse. I Danmark forventer man nærmest en retssag efter store projekter, men det fungerer tilsyneladende anderledes på Filippinerne. projektering. Aideas egne tal siger, at de i den fase, der svarer til skitse- og myndighedsprojektet, bruger nogenlunde lige så lang tid som tidligere. I hovedprojektet bruger de 45 % færre ressourcer i dag sammenlignet med dengang, de kun arbejdede i 2D. Hver medarbejder producerer simpelthen flere m² end førhen. Hvad der er mere interessant: I de første år efter overgangen til 3D producerede hver medarbejder kun marginalt flere m² end før overgangen til 3D. Efterhånden som de vænnede sig til metoden, steg arealet per medarbejder gradvist, så det i dag ligger betragteligt over niveauet fra 2D-perioden. Aideas erfaring er med andre ord, at der ikke ligger en éngangsgevinst i overgangen, men at det ekstra produktivitetspotentiale bliver indfriet gradvist. Verdensomspændende virksomhed Aidea har 175 mand under samme tag på kontoret midt i Manila på Filippinerne. Virksomheden blev etableret i 1995 og har siden tegnet bygninger i 90 byer i Nordamerika, Europa, Afrika og Asien. Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside aidea.com.ph. 25 Entreprenøren åbner tegningerne på en server, som han deler med Aidea, og når han ude på pladsen løber ind i problemer, der kalder på ændrede løsninger, kommunikerer han det tilbage til Aidea gennem samme server. Arkitekterne redigerer modellen med det samme, trækker reviderede tegninger ud og uploader dem til entreprenøren. Det vil sige, at modellen konstant er as built, også ved projektets aflevering. Igen er det ifølge Thomas Graabæk muligt, fordi der hersker en nærmest militant disciplin på tegnestuen. 45 % hurtigere I Danmark har flere studier forsøgt at måle på rådgivernes BIMfordele. Den diskussion giver Aidea et input til. Fordi de definitivt skiftede fra 2D til 3D fra den ene dag til den anden, har de gode forudsætninger for at benchmarke BIM-arbejdet i forhold til 2D- Skal vi være bange for konkurrencen? Hvad skal vi tænke i Danmark, når vi hører om hyperproduktive asiatiske virksomheder, der leverer arkitektydelser, som i ren effektivitet tilsyneladende overgår de danske virksomheder og som tilmed er vant til at arbejde på tværs af kontinenter? Thomas Graabæk er meget imponeret over Aidea, men han forudser ikke, at de vil bevæge sig ind på det danske marked. Hvad angår design, er Aidea forankret i en anden virkelighed end den danske. De ligger langt fra det, vi laver herhjemme, selvom de gennem de senere år har udviklet sig på det område. Med deres temmelig monotone udtryk ligger de ikke ligefrem højest på listen over de konkurrencearkitekter, jeg ville ringe til. Så jeg ser dem ikke sætte sig på det danske eller det europæiske marked. Men vi kan alligevel lære af deres beslutsomhed og dedikerede tilgang til BIM, siger han. Alle 175 Aidea-med arbejdere mestrer modelleringsteknikkerne, fortæller Thomas Graabæk, der netop har besøgt virksomheden. Illustration: Aidea

14 Af Stig Neumann, bips digitalisér tegningsgennemgangen Det tager i snit 2.30 min. at printe og håndtere den enkelte tegning. Er der 600 af dem, løber det op i over tre fulde arbejdsdage. Når Balslev kvalitetssikrer tegningerne til Ny Frederiksberg Skole, foregår alt digitalt. Det sparer tid og printudgifter og gør tilmed kommentarer og revisionsskyer søgbare. Men det rykker samtidig ved den arbejdsform, flertallet er vant til. 26 Den digitale tegningsgennemgang er bevidst lagt tilrette, så den minder om den velkendte, analoge metode. Man ændrer årtiers måde at arbejde på, når man digitaliserer kvalitetssikringen af tegninger og dermed stopper med at granske A1-udskrifter med farvede blyanter. Derfor gælder det om at få den nye, digitale metode til at minde om den velkendte, analoge tilgang, så omvæltningen ikke bliver for voldsom, mener Jesper Nygaard Jensen. Han har tilrettelagt digitaliseringen af Balslevs kvalitetssikring, der indtil for få måneder siden var papirbaseret. Forløbet i dag virker derfor velkendt: En KS-medarbejder modtager tegningen, stempler den, og kommenterer opsigtsvækkende forhold med røde revisionsskyer. Tegningens ophavsmand får den retur, går bemærkningerne igennem med blå farve, sender den tilbage til KS-medarbejderen, der accepterer de endelige ændringer med grøn og fører rettelserne ind i bygningsmodellen. rerer et tidsstudium, Balslev foretog. Her fandt man frem til, at det i snit tager omkring 2.30 min. at printe og håndtere den enkelte tegning. Er der 600 af dem, løber det op i over tre fulde arbejdsdage. En stor del af det arbejde slipper man for, hvis man kvalitetssikrer digitalt, selvom tegningerne også her skal bundtes og klargøres. Fordelene har dog en pris. Nogen har følt, at de ikke har haft samme overblik på skærmen, som når de printer en traditionel A1-tegning ud. Det udsnit, man kan se på en skærm, svarer jo snarere til A3. Vi har så indtil videre gjort det, at hvis man synes, man skal have ekstra overblik, så kan man printe en A1-tegning. Men printet er kun til overblik. Kommentarerne skal føjes ind digitalt, siger Jesper Nygaard Jensen, der understreger, at de involverede, unge som ældre, har taget godt imod metoden. Ny Frederiksberg Skole i Sorø er næste projekt, hvor Balslev-medarbejderne skal kvalitetssikre digitalt. Indtil videre bruger de kun fremgangsmåden på udvalgte projekter, gerne de større, men med tiden skal metoden udbredes i virksomheden. Selvom den blev udtænkt i en ruf, er den i dag et led i en større opgradering af kvalitetssikringen. Det er nødvendigt, hvis Balslev vil nå sin målsætning om at leve op de to miljøcertificeringer Emo og ISO Balslev har ikke haft ekstraudgifter til software i forbindelse med digitaliseringen. Man klarer det med Office-pakken og Autodesk Design Review, som er ét ud af flere gratis gennemsynsprogrammer. bipspublikationen Oversigt over BIM-viewere præsenterer 18 gratis muligheder, der alle har både 2D- og 3Dvisning. 27 Hvad med 3D? Den eneste forskel fra tidligere er, at alt foregår på skærmen. Spar over tre arbejdsdage Balslev viser her en Fordelene er ifølge Jesper tegningsbaseret metode. Nygaard Jensen klare. For det I foregående nummer første er alle kommentarer af bips nyt bragte vi en søgbare. Gennem en menu i artikel om BCF. Det er et granskningsprogrammet har format, man kan bruge man et umiddelbart overblik under kvalitetssikringen af over dem og kan søge og sortere. Det er selvfølgelig ikke en 3D-modeller. mulighed, når kommentarerne kun figurerer på papirudskrifter. For det andet er computerens skriftsnit lettere at læse end håndskrift. Måske er det særligt gavnligt når den ældre, skråskriftvante generation arbejder sammen med yngre kræfter, der ikke er vant til håndskrift, vurderer han. For det tredje sparer man printudgifter. På en sag med 600 A1-tegninger kan printudgifter til en enkelt kvalitetssikring beløbe sig til kroner. For det fjerde sparer man den tid, det tager at printe og håndtere tegningerne. Jesper Nygaard Jensen refe- Ferie satte udviklingen i gang KUA3, en stor udbygning af Københavns Universitet, er indtil videre det eneste projekt, hvor Balslevmedarbejderne har kvalitetssikret digitalt. Det er et eksempel på, at nød lærer nøgen kvinde at spinde: Virksomheden var ferieramt og skulle på kort tid printe og kvalitetssikre 600 tegninger. Noget måtte gøres, og løsningen var digitalisering. Jesper Nygaard Jensen vurderer i dag, at han samlet brugte to dage på at etablere vilkårene for den digitale kvalitetssikring. Det inkluderer at udvælge gratisprogrammet Autodesk Design Review, at skrive vejledninger, at koordinere ændringen med virksomhedens generelle forskrifter og endelig at udvikle templates. Det sidste er essentielt, for hvis digitaliseringen skal lykkes, skal det være let for medarbejderne at gå i gang, mener Jesper Nygaard Jensen. Og let er det. Den unge konstruktør viser, hvordan man finder den enkelte tegning, stempler den, tilføjer kommentarer og gemmer. Det tager i omegnen af 10 sekunder. Her er grundene til digital kvalitetssikring Digital gennemgang af tegningsmaterialet slår den traditionelle metode, hvor man printer A1- tegninger og noterer i hånden, viser Balslevs erfaringer: De enkelte kommentarer er søgbare Du sparer tid, når du ikke skal printe tegninger ca min per A1 Du sparer printudgifterne omkring 25 kr. per A1 Du skal ikke trækkes med ulæselig håndskrift Der er ingen softwareudgifter ved digitaliseringen Jesper Nygaard Jensen fortæller, hvorfor Balslev i øjeblikket eksperimenterer med digital tegnings gennemgang.

15 Af Stig Neumann, bips drift: sådan finder du den rigtige tegning blandt dokumenter 28 Hos DTU Campus Service digitaliserer BIM kontoret store arkiver og udstyrer hvert dokument med metadata i overensstemmelse med bips standard. Et dyrt og krævende arbejde, som tjener sig hjem, når medarbejdere i Campus Service og eksterne samarbejdspartnere i én database kan finde, præcis hvad de leder efter. I enhver driftsorganisation ved man, hvor svært det er at finde de rigtige dokumenter og tegninger, hvis man ikke har et skudsikkert arkiveringsprincip. Tidligere var det i vid udstrækning op til den enkelte byg- og driftsherre at finde et. Gjorde han ikke det, var han underlagt skiftende rådgiveres arkiverings- og filnavngivningsvaner. Sidste år blev det billede ændret, da bips udgav A104 Dokumenthåndtering, der én gang for alle fastlægger en standard på området. En standard, alle kan være fælles om, og som er baseret på, at man gør det enkelte dokument søgbart ved at knytte fastlagte metadata til det. Pointen med det hele er, at hvis man leder efter et el-diagram for stueetagen i bygning 201 på Lyngby Campus, er det blot at søge efter de tilsvarende metadata. Med afsæt i A104 er driftsafdelingen i DTU Campus Service i øjeblikket ved at etablere en udtømmende database over dokumentationen til det tekniske universitets mere end m² bygningsmasse. Arbejdet er omfattende, men godt på vej, og når det er afsluttet, vil alle medarbejdere i Campus Service og eksterne rådgivere på egen hånd kunne finde præcis den tegning, de leder efter. Det kan de ved at søge på A104 s metadata i en stor database med webgrænseflade. Databasen rummer i dag dokumenter alene for Lyngby og Risø Campus. Campus Services egne håndværkere rask væk slår op i databasen. De er rigtig glade for, at de nu selv kan gå ind og hente plantegningen, hvis der fx er en lækage nede i kælderen. Og dokumenterne er tilgængelige efter arbejdstid. Det er self service, siger BIM-koordinator Anita Dalgaard, der er tovholder på databaseprojektet. Selvom det ikke er i mål endnu, er der taget et stort skridt i forhold til situationen for år tilbage, hvor der var flere og indimellem overlappende analoge og digitale arkiver. Noget var digitalt, noget var i papirarkiver og noget var på kalker nede i et kælderarkiv. Vi var meget afhængige af enkelte medarbejderes kendskab til arkiverne, for at finde tegninger frem. Og der var 3-4 forskellige filnavngivningsmetoder, der har afløst hinanden gennem tiden. 4-6 metadata pr. dokument er nok Rygraden i databasen er 26 af A104 s i alt 42 metadatafelter, som DTU har suppleret med et antal egne metadata. Det er imidlertid langt fra alle, der er i spil hver gang. Som regel er 4-6 metadatafelter nok til at gøre filnavnet unikt og let at finde i databasen. Hvilke metadatafelter afhænger af dokumenttypen. Tegninger, mødereferater og budgetter tilknyttes fx forskellige typer metadata. Pointen med det hele er, at hvis man leder efter et el-diagram for stueetagen i bygning 201 på Lyngby Campus, er det blot at søge efter de tilsvarende metadata. Man er altså ikke afhængig af en arkivar med faste kontortider, men kan på egen hånd navigere i databasen. Meget vel. Men hvordan noterer man metadata på dokumenter, hvor en stor portion ikke engang foreligger i digital form? Løsningen består af to elementer. Snart ligger DTU s tegninger i en database og ikke i arkiv skuffer. DTU betaler omkring 25 kr. for hver A1-tegning, der scannes og påføres metadata. Fotograf (til venstre): Peter Troest. 29

16 30 Sådan ser DTU-filerne ud Når man bruger A104 Dokumenthånd tering, tilføjer man metadata til dokumenterne, fx i filnavnet. Når filerne er kodet med metadata, kan man hurtigt finde dem. Her er et eksempel på et navn på en tegning fra DTU. I parentesen står der, hvad filnavnets metadataelementer betyder: LLYN.B201_ES_K01_F01_H1.dwg (Lyngby Campus, Bygning 201, Stueetagen, Arkitektur, Tegningsfil, Plan) Krav i alle større projekter Ved alle større nybyggerier og renoveringssager stiller DTU krav om A104 i afleveringen. Det krav bliver stillet i projekternes IKT-aftaler. I stedet for blot at notere, at rådgiverne skal følge den 86-sider lange A104-manual, har Anita Dalgaard udarbejdet nogle få ark, der på overskuelig vis guider rådgiverne i, hvilke metadata der skal afleveres, og hvordan metadataene for de forskellige filtyper skal noteres. Under projekteringen skal rådgiverne bruge A104-metadata på projektwebben, og når som-udført-projektet bliver afleveret, tjekker DTU, at filnavne og metadata er korrekte. DTU har ikke fået afleveret projekter, efter de indførte kravet om A104, men de er allerede begyndt at udtænke digitale værktøjer, der automatisk kan kontrollere og aflæse metadatakoderne. Scanner hele tegningsarkivet Nybyggeri er én ting, men hvad gør man med eksisterende arealer, hvor de mange dokumenter og tegninger, der er akkumuleret gennem tiden, er formet efter forskellige standarder? Så længe den tidligere standard er godt beskrevet, er det kun et spørgsmål om arbejdskraft at omdøbe til A104-standarden. Fx bliver de m² på Ballerup Campus, som DTU Campus Service overtog så sent som i år, da Ingeniørhøjskolen i København blev integreret i DTU, det første campus, hvor alle dokumenter bliver omdøbt efter A104. Med digital tekstgenkendelse kan man generere metadataene automatisk, i det øjeblik dokumentet er scannet. DTU bidrager selv med studentermedhjælpere. Hele manøvren er selvsagt en bekostelig affære at scanne en enkelt A1-tegning og vedhæfte metadata koster eksempelvis ca. 25 kr. Dertil kommer den tid DTU selv bruger på at sortere, kvalitetssikre og arkivere før og efter scanning. På DTU mener man dog, at udgifterne med tiden vil tjene sig hjem. Dels fordi man bruger kortere tid på at finde det, man leder efter. Og dels fordi man undgår den risiko for fejlinformation, der ligger i separate, overlappende arkiver. Det næste trin i det store arbejde er at udvikle en løsning, der med drop-down-menuer hjælper medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere med selv at påføre A104 s metadatakoder. Vælger man fra en dropdownmenu, undgår man slåfejl, der skaber uorden og i værste fald betyder, at dokumenter forsvinder i søgeresultatet. Brugeren behøver heller ikke have sidste version af alle værdilister, da dropdown-listerne op dateres automatisk via en værdilistedatabase. Desuden vil DTU fremover forbedre integrationen mellem dokumentdatabasen og projektweb, så import af grundlagstegninger og eksport af driftsdokumenter og ændrede tegninger i højere grad bliver automatiseret. Sådan virker det Princippet i A104 Dokumenthåndtering er, at du gør det enkelte dokument søgbart ved at tildele det nogle af de 42 metadataelementer, publikationen definerer. På den måde finder du et dokument, ligesom du i itunes finder et musiknummer ved at søge på kunstner, album, udgivelsesår eller andre metadata. DTU opbygger én database med over dokumenter, hvis metadata i vid udstrækning er udfyldt i overensstemmelse med A104. A104 er frit tilgængelig for alle medlemmer af bips. Hør hele historien på bips konferencen Anita Dalgaard fra DTU Campus Service fortæller mere om databasen på bips konferencen d. 16. september kort efter dette blads udgivelse. Flyvestation Værløse Ny sciencebygning på Roskilde Gymnasium Lundtoftegade, København B. NYGAARD SØRENSEN A/S UDFØRER TOTAL-, HOVED- OG FAGENTREPRISER INDENFOR NYBYGGERI, BYFORNYELSE, OMBYGNING OG RENOVERING 31 Hvad angår de tegninger, der udelukkende er papirbårne, går man drastisk til værks. Virksomheder specialiseret i at scanne dokumenter er sat på digitaliseringsopgaven og er samtidig blevet bedt om at påføre metadata til hvert enkelt dokument. l Totalentrepriser l Fagentrepriser l Ombygning l Hovedentrepriser l Nybyggeri l Renovering l Partnering l Byfornyelse B. NYGAARD SØRENSEN A/S ENTREPRENØR OG INGENIØRFIRMA En god byggeoplevelse... Telefon l

17 Af Stig Neumann, bips fremtidens kolleger kommer med spændende ideer Er det længe siden, du dimitterede? Er du klar over, hvad der i dag sker på uddannelserne? Her får du en stribe spændende, aktuelle og vidt forskellige studenterprojekter, der er fælles om at omfavne de nye, digitale muligheder. 32 Augmented reality rejser bygningen på en græsplæne Med augmented reality kan man stille sig på en græsplæne, holde en ipad foran sig og gå en virtuel tur i en bygning, mens den endnu kun foreligger som model. Seks studerende dannede ud fra en Revitmodel den såkaldte kmz-model, man bruger til formålet. Metoden virkede, men de studerende blev nødt til at forsimple den i forvejen lille Revit-model. En begrænsning, softwaren og ipad en satte. Det hændte desuden, at gps-funktionen drillede. Trods begrænsningerne var det muligt at gå fra rum til rum og kigge sig omkring i bygningen. Allan Svabo Jónsson, Bjarke Kristensen, Daniel Nielsen, Nikolaj Stephansen, Søren Christensen og Søren H. Sternkopf, AAU Optimér organiske former Henning Larsen Architects tegnede i 2010 en akvariebygning udformet som dobbeltkrumme skalkonstruktioner. To DTU-studerende bruger i deres speciale Rhinoceros/Grasshoppermodeller linket til FEA-programmer til at optimere skalkonstruktionerne, bl.a. med henblik på at reducere beton- og armeringsmængderne. Med marginale ændringer i arkitektens design kan man optimere akvarieprojektet væsentligt, viser de to DTU-studerende. Grasshopper er et udvidelsesmodul til Rhinoceros baseret på såkaldt parametrisk design. Det gør, at man forholdsvis let kan justere konstruktioners geometri og straks se konsekvenserne, fx hvordan det påvirker mængderne. Alternativerne er mere teoretiske og tidskrævende. Jens Hjort og Lars Olesen, DTU Retvisende mængdeudtræk på komplicerede installationer Københavns Universitet udbygger medicinfagets Panum Institut. De mange laboratorier er teknisk komplicerede, og langtfra alle installationernes komponenter er repræsenteret i bygningsmodellen. Et DTU-speciale viser, hvordan man ved at kombinere projektets modeller med dets diagrammer og rumdatabaser alligevel kan opnå et retvisende mængdeudtræk på installationsområdet. Som supplement afdækker specialet, hvilke informationer der er nødvendige for prisgivningen. Én af konklusionerne er, at det ofte er hensigtsmæssigt at give priser på hele anlæg snarere end enkeltdele. Kasper Lyngsfeldt, DTU BIM til byggelederen Hvordan motiverer man entreprenører til at bruge BIM, spørger en gruppe studerende. Gruppen har foretaget mængdeudtræk, kollisionskontrol og tidssimuleringer alt sammen for Bygning 127 på DTU. Et projekt, Pihl & Søn var i færd med inden konkursen. Byggelederne anerkendte fordelene, men rykkede sig ikke grundlæggende, lyder konklusionen. Gruppen håber dog på at have inspireret byggelederne til at bruge BIM fremover. Søren Hein Christensen, Siavash Khodabandeh og Peter Bergen, Ingeniørhøjskolen i København 33

18 BIM og jura kortlagt 34 Berlinsk BIM To studerende designede og modellerede tre boligbyggerier ved Berlins S-Bahn i Revit. Det forløb glat, selvom det var de studerendes første møde med 3D-programmet. De hæfter sig særligt ved programmets diagramfunktioner og renderingsmuligheder, der efter deres opfattelse formidler ideerne klart og hurtigt. Med den cloudbaserede rendering kunne de på få minutter klare de fotorealistiske renderinger, der ellers ville have taget timer. Asbjørn Staunstrup Lund og Hjalte Rude Trangbaek, AARCH Hvilken rolle spiller bygningsmodellen juridisk? Kan entreprenøren stole på de oplysninger, modellen rummer fx til præfabrikation og mængdeudtag eller skal han udelukkende koncentrere sig om 2D-tegningerne? På baggrund af interviews og et casestudium konstaterer et AAU-speciale, at modellen tit har lav juridisk status, og at der desuden mangler voldgiftspraksis på området. Begge dele afholder entreprenøren fra at bruge modellen og dens informationer. Skal modellen gælde, skal rådgiverne kvalitetssikre den fra ende til anden, og det koster. Honorering og tvivl om ansvaret udgør derfor en barriere for, at BIM-fordelene når ud til entreprenøren, konkluderer specialet. Anders Ejsing, AAU BIM i litteraturen Afgangsprojektet kortlægger gennem et litteraturstudium og en stribe ekspertinterviews den viden, der eksisterer om forbindelsen mellem arkitektens tidlige design og BIM. På den baggrund formulerer den studerende tre såkaldte designpointer: 1) 3D-analyser af vind, sol, energi og støj forbedrer bæredygtigheden. 2) Overgangen mellem frit, organisk design og objektorienteret modellering styrkes. 3) Overdragelsen til udførelse løftes. Hver designpointe illustreres med et lille projekt: et kollegium, en udstillingspavillon og et stationsmodul. Malte Bulow Agerskov, AARCH Virtual reality involverer brugerne Projektgruppen digitaliserer brugerinvolvering gennem virtuelle miljøer, hvor man ved at koble en touchskærm med et par virtual reality briller kan arbejde med indretning og afprøvning af digitale mock-ups. Det hele foregår på baggrund af 3D-modeller, der gennem 3D-moteren Unity, som normalt bruges til computerspil, tillader brugeren en virkelighedstro interaktion med det virtuelle miljø. Bygningens kommende brugere kan fx flytte vægge og påvirke indretningen. Jesper Bendix, Peter Simon Fredenslund Ramsløv, Nis Boile Christensen, Mogens Søndergaard, Mikkel Leth Gregersen, AAU 22 % mindre stål, når man regner på hver bjælke Hvordan kan 3D optimere stålmængderne på et projekt? To studerende modellerede fire forslag til en bygnings stålkonstruktioner i Revit. De importerede modellen til Robot Structural Analysis, der fortalte dem, præcis hvilken dimension den enkelte stålbjælke skulle have. Beregningskapaciteten forøges drastisk i forhold til tidligere metoder, mener de: Dels kan man tillade sig at afprøve hele fire scenarier, hvilket havde været for tidskrævende med konventionelle metoder. Dels kan man analysere den enkelte bjælkes bæreevne, hvilket også ville være for omfattende tidligere. Det bedste løsningsforslag bruger 22 % mindre stål end det dårligste. Dennis Nedergaard og Lynge Udengaard Andersen, AAU 35 Sådan hører du mere om resultaterne Hvis du vil vide mere om de enkelte projekter, kan du kontakte bips sekretariat på sn@bips.dk. Så formidler vi kontakten til de studerende.

19 Af Stig Neumann, bips. Illustration: CG Jensen ikke kun for giganterne 36 Bedre planlægning og mere indbydende tilbudsmateriale er blandt grundene til, at CG Jensen i februar begyndte at modellere anlægs projekter i 3D. En entusiast har sørget for, at overgangen er sket med rekordfart. Danske entreprenører, der tæller deres ansatte i tusinder, har brugt BIM i flere år. Men hvad med dem, der størrelsesmæssigt ligger i laget under? 300-mand store CG Jensen modellerer i dag broer og andre anlægsarbejder i 3D. Som i mange andre virksomheder var det en entusiast, der satte skub i udviklingen. Efter 10 år som tømrer og med en dugfrisk ingeniøreksamen i baggagen bad Henrik Graversen i februar ledelsen om en ArchiCAD-licens. Den nyansatte byggeleder var i sin studietid blevet ferm til programmet, og ganske kort tid efter licensen var i hus, begyndte han at modellere de projekter, han styrer. Vi har erkendt her i kompagniet, at der skal planlægning til for at tjene penge. Så når vi laver komplekse konstruktioner fx omkring broender, hvor der er spændkabler og trompeter og alt muligt andet skrammel, kan det hurtigt blive uoverskueligt, hvordan man skal pakke tingene sammen. Der er jo et spillerum på 2 cm. Vi kan bruge modellen til at planlægge det, siger Henrik Graversen. Hvis projektet er meget komplekst, bruger han én dag på at bygge modellen op han lægger vægt på, at den ikke skal være mere kompliceret end nødvendigt. Arbejdet med modellen sker på baggrund af rådgivernes 2D-dwg-tegninger. Han overtager aldrig en bygningsmodel. De tegninger, han selv leverer videre til kollegerne på byggepladsen, indeholder både 2D og illustrative udsnit fra 3D-modellen. Ifølge Henrik Graversen er det på den måde lettere at forstå opgaven. De er vanvittig tilfredse med det. Men det er også nyt for dem, for de er ikke vant til at få så detaljeret planlægning. Det er salgsmateriale Planlægning er ikke det eneste, Henrik Graversen bruger 3D-modellerne til. I forbindelse med totalentrepriser og tilbudsafgivning kombinerer vi gerne 2D og 3D. Det fungerer simpelthen som salgsmateriale. 3D-delen giver noget visuelt. Vi kan sætte farver på, og bygherren kan i det hele taget bedre forstå løsningen, end hvis han bare ser en sorthvid 2D-tegning, siger Henrik Graversen, der mener, at det flotte tilbud stiller CG Jensen i et gunstigt lys, når bygherren træffer sin beslutning. Han har dog ikke kunnet efterprøve mavefornemmelsen endnu. På byggepladsen er de vanvittig tilfredse med det. Men det er også nyt for dem, for de er ikke vant til at få så detaljeret planlægning. ArchiCAD bliver også brugt til at holde underentreprenørerne i ørerne. Efter arbejdet er udført, rekonstruerer Henrik Graversen de mængder, underentreprenørerne har leveret. Det gør han på baggrund af geometriske principper og fotografier af det udførte arbejde. Resultatet af udregningen sammenholder han med de mængder, underentreprenørerne selv oplyser. Dermed kan han se, om de forlanger for meget. Senest gjaldt det store mængder ral under nogle kloakrør. Afhængig af fotoets vinkel kan han rekonstruere mængderne med 5 % nøjagtighed og ofte endnu mere præcist. Metoden er ikke afhængig af 3Dmodellering, men det var først, da Henrik Graversen begyndte at eksperimentere med ArchiCAD, at han tog fat på at rekonstruere mængder på denne måde. Tilfældighed eller virksomhedsstrategi? CG Jensens historie minder om andre virksomheders, i den forstand at det er én ildsjæl, der sætter gang i digitaliseringen. Var ildsjælen blevet ansat hos konkurrenten, var det sandsynligvis dem, der kunne drage fordele af 3D. Dermed er digitalisering og overgangen til BIM i en vis udstrækning overladt til tilfældighederne og ikke udelukkende et udtryk for en aktiv ledelsesbeslutning. Sådan lyder det også fra divisionschef i CG Jensen Jørn Asmussen: Det var noget, vi havde overvejet, men det var ikke gået så hurtigt uden Henrik. Så det er helt klart drevet af en ildsjæl. I virkeligheden havde vi haft behovet længe. Du kan godt klare dig uden 3D, men det effektiviserer virkelig arbejdet. Det koster penge og tid fra start, men vi tror, det er en god investering på sigt. Og hvad er så ildsjælens næste idé? Jo, han ser frem til, at der kommer tablets ud på byggepladserne, så formændene kan se hele modellen og ikke bare statiske uddrag trykt på papir. Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm CG Jensen A/S Rokhøj Lystrup Ø mm Ø mm Ø mm Ø mm Når vi laver komplekse konstruktioner, kan det hurtigt blive uoverskueligt, hvordan man skal pakke tingene sammen. Der er jo et spillerum på 2 cm. Vi kan bruge modellen til at planlægge det, siger byggeleder Henrik Graversen. Ø mm Projekt: Fem broer - Hårup-Låsby Ø mm Ø mm Ø mm Informationsnivea: Henrik Graversen 2012 Byggeleder i CG Jensen Ingeniørstuderende Tømrer i en stribe store og små virksomheder Mød en BIM-ekspert I denne serie besøger vi BIM-eksperter fra bips medlemsvirksomheder. De fortæller, hvor de til daglig oplever muligheder og begrænsninger og hvilke tendenser de ser i fremtiden. Ø mm Ø mm Ø mm Emne: Bro 081 Sparrør - syd 5 Dato: Målestoksforhold: Tegnet af: Ø mm Ø mm Ø mm Ikke målfast HEG Ø mm Ø mm Ø mm Tegningsnummer:

20 Af Jacob Lange for Betech Data Foto: MOE MOE i grønt og sølv Af Louise Dahlerup, Byggeweb Foto: Byggeweb klar KS en direkte fra byggepladsen Ingeniørerne i MOE har netop slået dørene op til virksomhedens nye bæredygtige domicil i Gladsaxe. Det er et af et af de første byggerier i Danmark, der vil opnå DGNBs sølvcertificering for bæredygtighed. Byggeledelsen sparede meget tid, fordi registrering med tekst og billeder kunne foregå i én arbejdsgang, siger Jens Buhl-Madsen fra ejendomsadministrationsselskabet DEAS A/S om Byggeweb Capture. udstiller 38 Bæredygtighed er tænkt ind i alt fra gulvtæpper til transport og energiforsyning i MOEs nye hovedsæde. Det har resulteret i DGNBs sølvcertificering. Udstillerne fra bips konferencen får ordet Arbejdet med MOEs nye kontorbyggeri begyndte allerede i 2009, hvor virksomheden i løbet af 3-4 måneder udarbejdede en vision, der skulle smelte praktik og bæredygtighed sammen i ét grønt hovedsæde. Målene var bæredygtighed, en spændende arkitektur, lavenergi, gode adgangsveje, en strategisk placering, et godt indeklima og ikke mindst gode arbejdsforhold med mulighed for at ændre indretningen over tid. Fordi huset er så intelligent styret, valgte vi en løsning, hvor ingen af vinduerne kan åbnes. Bæredygtighedselementet i visionen betyder blandt andet, at byggeriet er forsynet med 354 m² solceller på taget, der dækker halvdelen af bygningens energiforbrug på en solrig dag. Desuden er aktiv dagslysstyring, klimaregulering, solafskærmning og indeklimacertificerede tæpper og maling med en uhyre lav formaldehydafgasning (mellem 10 og 20 μg pr. kubikmeter luft) en integreret del af huset. MOE har tegnet konstruktionerne i 3D i Autodesk Revit, ligesom der er foretaget luft- og varmestrømsberegninger (CFD) i FloVENT samt dagslysberegninger i Relux. Og selvom MOE ikke har foretaget egentlige tilbagebetalingsberegninger på de mange bæredygtige løsninger, har et byggeri af denne karakter ifølge virksomhedens kompetencechef i bæredygtighed en række klare fordele: Vi har som udgangspunkt ikke ønsket at regne på, om vores grønne byggeri har kunnet betale sig. Vi har ganske enkelt ønsket at bo i noget, hvor medarbejderne ville få de bedste betingelser for at udføre deres arbejde, samtidig med at vi som virksomhed gerne har villet vise, at vi tager vare om vores omgivelser. Desuden har vi jo en kommerciel interesse i at opnå førstehåndserfaringer med byggerier af denne type, og i det lys har vi høstet et stort udbytte. Det vigtigste er dog, at vi har formået at få vores vision for byggeriet til at blive til virkelighed. Det er vi stolte af, siger Peter Hesselholt, der har været ansvarlig for DGNBs sølvcertificering af byggeriet. Certificeringen gives til bæredygtige byggerier. Byggeriet, hvoraf kontordelen til de 400 medarbejdere udgør m2, er opført oven på en dagligvarebutik, som dog ikke er omfattet af DGNB-certificeringen. MOEs areal består af syv forskudte etager, og for at sikre en større rumhøjde i kantinen og konferencerummet på nederste niveau, er den nordvestlige fløj forskudt en halv etage i forhold til den sydøstlige. Det giver et unikt blik mod de andre niveauer gennem atriet. Fordi huset er så intelligent styret, valgte vi en løsning, hvor ingen af vinduerne kan åbnes. Det har vi været lidt spændte på, men indtil videre ser det ud til, at køle-/varmesystemet fungerer upåklageligt, siger Peter Hesselholt. En omfattende mangelregistrering på Ericaparken gjorde, at DEAS skiftede de traditionelle tekstdokumenter ud med Byggeweb Capture. Udstillerne fra bips konferencen får ordet DEAS er et af Danmarks førende ejendomsadministrationsselskaber, som på vegne af professionelle investorer, andelsboligforeninger, ejerforeninger og almene boligorganisationer administrerer ca ejendomme med over lejemål i Danmark. Da Ericaparken i Gentofte skulle renoveres med udskiftning af udvendige døre og vinduer, facadeisolering og opsætning af altaner, valgte DEAS A/S at anvende Byggeweb Capture til den efterfølgende mangelgennemgang. Førhen lavede vi mangelregistreringer i et almindeligt tekstdokument, og vi brugte ikke billeder. Byggeweb havde ca. et halvt år forinden introduceret os for Byggeweb Capture, og da jeg stod over for en ret omfattende mangelgennemgang med over mangler, valgte jeg at lave mangelgennemgangen med Byggeweb Capture, fortæller Jens Buhl-Madsen, Projektleder i DEAS A/S. Byggeweb Capture er et effektivt registreringsværktøj til indsamling af dokumentation i forbindelse med mangelgennemgange, fotodokumentation, 1 og 5 års eftersyn, KS og tilsynsrapporter direkte på alle mobile enheder. Man konfigurerer nemt og enkelt sit workflow hjemme på kontoret, og på byggepladsen gennemfører man registreringerne på tablet eller mobil. Med Byggeweb Capture samles beskrivelser, fotodokumentation, GPS-koordinater og placering på plantegning i én registrering langt mere effektivt. Store tidsbesparelser Den digitale mangelgennemgang forløb fint, og jeg fik den fornødne hjælp fra Byggeweb til opsætning af mangellisten og til at komme godt i gang. Brugen af billeder er rigtig god, idet et billede beskriver mere end mange ord. Byggeledelsen sparede meget tid, fordi registrering med tekst og billeder kunne foregå i én arbejdsgang. Brugen af billeder er rigtig god, idet et billede beskriver mere end mange ord. Oversigten over hvilke fejl, der var udbedret, svigtede dog, men det var ikke Byggewebs skyld. Entreprenøren har fra starten været negativ over for den digitale mangelgennemgang, så forløbet var ikke helt optimalt, men på trods af det, vil jeg klart anbefale at bruge Byggeweb Capture, slutter Jens Buhl-Madsen. udstiller 39