fordi folk har brug for 17 Svejsning og termisk skæring Bekendtgørelse nr af 15. dec Kræftbekendtgørelsen 17 Svejsning og termisk skæring

Transkript

1 17 Svejsning og termisk skæring fordi folk har brug for hjælp 17 Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøpåvirkninger Sundhedsrisici Beskyttelsesforanstaltninger Personlige værnemidler Arbejdspladsforhold Bekendtgørelse nr af 15. dec Kræftbekendtgørelsen 1

2 Bek af Bilag 1 & 2 Kræftbekendtgørelsen Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 18. december 2015 Processer Særlig anmærkning Særlige bestemmelser Uddybende bemærkninger og begrænsninger Arbejde som indebærer udsættelse for røg fra metalsvejsning (svejserøg) 29, 17 Svejsning og termisk skæring i metal samt slibning i tilknytning hertil. Polering er ikke omfattet. Selvstændige landmænd uden ansatte er ikke omfattet af uddannelseskravet i 17. For svejsning og termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil i rustfrit stål med mindst 0,1 % nikkel, se bilag 1A under Nikkel. Krav til uddannelsen Hvilke krav er der til 17-uddannelsen? Hvem skal have den? Hvad skal de kunne? Hvad er uddannelsens målsætning? Bekendtgørelse nr af 28. nov Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser 2

3 Uddannelsen er lovpligtig For ALLE *) Kræftbekendtgørelsen (Bek af ) 17: Arbejde med kræftfremkaldende stoffer må KUN udføres af personer med den rette uddannelse Bilag 2: Svejsning/skæring defineres som kræftfremkaldende Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser: (Bek af ) Krav til uddannelsens indhold Hovedemner i 17 instruktør-uddannelsen Arbejdsmiljøpåvirkninger og ventilation Optisk stråling Støj El-sikkerhed Sikkerhedsarbejde & ansvar Virksomhedens ansvar Medarbejdserns ansvar Sikkerhedsorganisation Straframme *) Næsten alle: Selvstændige landmænd uden ansatte undtages. Kræftbekendtgørelsen Regler og gyldighedsområde Afgræsning Skiltning Rygning og spisning Svejsning og termisk skæring Termisk betyder varme. Termisk skæring kan fx være skæring med gasbrænder eller plasmaskæring. Svejsning og termisk skæring Ved metal forstås alle metalliske materialer Eksempler Almindeligt stål Rustfritstål og andre legerede ståltyper Aluminium og aluminiumslegeringer Kobber mv. 3

4 Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljø påvirkninger Processen, der anvendes Materialerne, der arbejdes i. Forholdene, arbejde udføres under. Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljø påvirkninger. Optiskstråling. Elektricitet. Er alle påvirkninger, man kan blive udsat for fra selve svejse eller skæreprocessen. Er en direkte følge af svejse- og skæreprocesser. Der fokuseres på disse punkter i dette hæfte. Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljø påvirkninger Støj Brand- og eksplosionsrisiko. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger Mekaniske skader. Er normalt ikke direkte knyttet til selv svejse- og skæreprocessen. Svejserøg = røg + gasarter Partiklerne i form af røg og støv - er synlige, mens gasarterne er usynlige. 4

5 Røgdannelse sker i lysbuen, hovedsagligt fra tilsatsmaterialet. Smeltebadet afgiver kun lidt dampe. Fx TIG-svejsning MAG-svejsning De vigtigste stoffer i røgen ved svejsning og skæring i almindeligt ulegeret stål. Jern Mangan Mindre mængder kobber, chrom,nikkel, bly og flourider Ved arbejde i rustfrit stål er de vigtigste stoffer i røgen Jern Mangan Chrom Nikkel Molybdæn Det er specielt nikkelforbindelserne og chrom(iv)- forbindelser, der anses for at medføre en forøget kræftrisiko ned arbejde i rustfri stål. 5

6 Slibestøv Små metalpartikler Chrom Nikkel Større partikler end partikler fra svejsning og termisk skæring Gasarter Ozon. Carbonmonoxid. Nitrøse gasser Ozon Dannes i betydelige mængder ved alle svejseprocesser med beskyttelsesgas MIG TIG MAG Plasmasvejsning 6

7 Processer som elektrodesvejsning, gassvejsning og flammeskæring udvikler ikke ozon. Ved plasmaskæring, laserskæring og lasersvejsning er ozon mængden lille. 7

8 Opgave Hvad er sundhedsrisikoen ved arbejde med? Nikkel Chrom Mangan Flourider Nævn symptomer og hvordan det påvirker organismen, er det lang tid eller kort tid? Sundhedsrisiko ved svejserøg Sundhedsrisiko ved svejserøg Sundhedsskader Irritation af slimhinder og hud. Kronisk bronkitis. Lungeskader. Kræft. Nedsat reproduktionsevne Astma Allergi Nikkel Kræftfremkaldende Metallisk nikkel, stærkt allergifremkalende Chrom Stærkt kræftfremkaldende, lunge og strubekræft Kan give allergisk kontakt eksem Mangan Optages i organismen Påvirker hjerne og centralnerve system (parkinsons syge) 8

9 Sundhedsrisiko ved svejserøg Jern Partikler som belaster luftvejene, men forsvinder efter nogle år når kontakten til jernoxid er ophørt. Ozon Irritere slimhinder i svælget og næsen. Svækker lugtesansen midlertidigt Astmatiske lidelser, hovedpine og utilpashed Sundhedsrisiko ved svejserøg Nitrøsegasser Lungeødem (indtræder først flere timer efter påvirkningen) Flourider Irriterede slimhinder Aflejring i knogler, gigt sygdomme, misdannelser og knogleskørhed. Carbonmonoxid Påvirker iltoptagelsen, træthed, svimmel, bevidstløshed, kan medføre døden. Sundhedsrisiko ved svejserøg Sundhedsrisiko ved svejserøg 9

10 Sundhedsrisiko ved svejserøg Grænseværdier Arbejdstilsynet har fastsat grænser for, hvor meget forurening der må være i Luften. \\DITSC.dk\dfs6\Personlige Data for Administration\ang\My Documents\Undervisning\ 17\C-0-1- Graensevaerdilisten-2007 pdf.pdf Opgave Sundhedsrisiko ved svejserøg Hvilke foranstaltninger kan der gøres for at undgå luftforurening? Foranstaltninger mod luftforurening Foranstaltninger mod luftforurening Punktudsugning Lavtrykssystemer Her yder ventilatoren kun et meget lille undertryk, der skal derfor bruges store rør og slanger. Bruges oftest ved faste arbejdsstationer. 700 til 3000 m 3 /h pr. svejsested Højtrykssystemer Giver højt undertryk. Kan brugs med slanger og rør af lille dimension. 100 til 350 m 3 /h pr. svejsested Sugefeltet skal flyttes hyppigt, men er mobilt. 10

11 Foranstaltninger mod luftforurening Hvad skal der tages hensyn til ved valg af udsugningsløsning? Arbejdsbetingelser og arbejdspladsens indretning Svejseopgaver. Svejseemnernes størrelse Svejseprocessen Arten af forureninger og forureningszonens størrelse Punktudsugets egenskaber Foranstaltninger mod luftforurening Åndedrætsværn, typer Filtrerende ansigtsmaske Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed Luftforsynet svejsevisir Foranstaltninger mod luftforurening Åndedrætsværn, typer Filtrerende ansigtsmaske ( 3 timer, ikke uafbrudt) Filtrerende åndedrætsværn med turboenhed Luftforsynet svejsevisir \\DITSC.dk\dfs6\Personlige Data for Administration\ang\My Documents\Undervisning\ 17\D-5-1-Trykluft-tilaandedraetsvaern pdf.pdf Foranstaltninger mod luftforurening 11

12 Arbejdsgiverens forpligtelser Optisk stråling Arbejdsgiveren skal sørge for, at åndemiddelluften ikke medfører sundhedsfare. at der er en tilstrækkelig mængde åndemiddelluft. at anlægget bliver helhedsvurderet af en kvalificeret person, inden det tages i brug første gang. Vurderingen skal omfatte tilstandskontrol af kompressor, luftbehandlings- og distributionssystemer og luftindtagets placering. at der sker en systematisk registrering af anlæggets drift. at brugeren er instrueret i korrekt tilkobling til anlægget, daglig justering af luftmængde og tryk, samt kontrol af trykluftkvaliteten ved snusetest. En snusetest er en simpel metode til kontrol af, at åndemiddelluften er umiddelbart af god kvalitet. Testen udføres ved, at brugeren altid lugter til åndemiddelluften, inden den tages i brug. at anlægget vedligeholdes, kontrolleres og rengøres. Svejselysbuer udsender optiskstråling,som kan medføre skader på både øjne og hud. Optisk stråling Optisk stråling, Øjenskader Opgave Hvilke skader kan svejselys give? Svejseøjne, føles som grus i øjnene, stærke smerter, rindende øjne, hævede øjenlåg. Viser sig ofte først efter 6-12 timer. Heles normalt efter 48 timer. Grå stær, en dal af både UV-B og UV-A strålingen kan trænge længere ind og give grå stær i linsen. 12

13 Optisk stråling, Øjenskader Optisk stråling, hudskader Nethindeskade, forbrænding af nethinden, det er især det blåviolettelys der kan give disse skader. Kroniskeskader Solskoldning Hudkræft (UV-B) Fototoksiske og fotoallergiske reaktioner (UV-A) UV-A stråling anses ikke for at have samme skadelige virkning som UV-B og UV-C UV-A-stråling kan dog give udslæt i huden, der kaldes fototoksiske og fotoallergiske reaktioner. Optisk stråling Optisk stråling Foranstaltninger mod optiskstråling Svejsehjelm eller svejseskærm, med øjenværn. Filterglasset skal have en tæthed som passer til det pågældende svejsearbejde. Svejsning-skaering pdf.pdf 13

14 Optisk stråling Optisk stråling Selvlukkende svejseglas Her tilpasser ændrer glasset tæthed når lysbuen tændes. Svejsehjelmen skal være udformet så den beskytter ansigt og hals mod strålingen. Der skal tages hensyn til evt. refleksion. Optisk stråling El-sikkerhed Andre personlige værnemidler Skødeskind eller ikke-brændbare forklæder. Svejseærmer Hagesmæk Gamacher Handsker Skal alle beskytte mod skoldninger. Det anbefales i øvrigt at anvende egent tøj unden kunststof. Ved arbejde med svejsemaskiner er der en risiko for livsfarlig strømpåvirkning. Svejsemaskiner anvendes til at ændre elektriciteten, som den leveres fra forsyningsnettet. I maskinen ændres vekselstrøm til jævnstrøm. 14

15 El-sikkerhed El-sikkerhed Risiko ved strømpåvirkning Strøm gennem kroppen kan være farlig. Hvis strømmen passerer gennem hjerteregionen, kan det medføre hjertestop og død. Strøm kan også påvirke musklerne og give krampe. Det er både styrken af den strøm, der går gennem kroppen, og strømpåvirkningen varighed der har betydning for, hvor farlig påvirkningen er. Det har også betydning, om strømmen er jævnstrøm eller vekselstrøm. Et menneske kan normalt tåle en strømpåvirkning af jævnstrøm der er 3-5 gange større end vekselstrøm. El-sikkerhed El-sikkerhed 15

16 Arbejdspladsforanstaltninger ved svejsning og skæring Svejsning og termiskskæring må kun udføres af personer der har gennemført en særlig uddannelse ( 17) Arbejdspladsen skal være afgrænset og mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskilte, her under skilte med rygeforbud. Pligter og ansvar Opgave Hvem har hvilke pligter og ansvar i forbindelse med sikkerheden på arbejdspladsen? Pligter og ansvar Arbejdsgiveren har ansvaret for at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt Ventilation Indretning af arbejdspladsen oplyse om farer ved arbejdet Undersøge om materialer og stoffer kan erstattes med mindre farlige. Pligter og ansvar Arbejdslederen skal: Medvirke til at sikre forsvarlige arbejdsforhold i det område vedkommende leder. Som andre ansatte følge de sikkerhedsregler og instruktioner der gælder for arbejdspladsen. 16

17 Pligter og ansvar Pligter og ansvar De ansatte Skal følge regler og instruktioner der gælder for arbejdet. Anvende den punktudsugning der er installeret for arbejdet. Benytte de udleverede personlige værnemidler. Meddele fejl og mangler, som de ikke slev kan rette. Deltage i samarbejdet om sundhed og sikkerhed i virksomheden. Yderligere oplysninger Arbejdsgiver og arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant. Autoriserede rådgivningsvirksomheder inden for arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmarkedsorganisationer Det lokale arbejdstilsyn Vi har alle ansvar, for arbejdsmiljøet på vores arbejdsplads Test testmoz.com/