Baggrund D. 23. september 2015 besluttede Byrådet etableringen af ABAinvesteringsprojektet med en varighed af fem år med start d. 1. januar 2016.

Transkript

1 ABA investeringsprojektet Statusevaluering 2016 Baggrund D. 23. september 2015 besluttede Byrådet etableringen af ABAinvesteringsprojektet med en varighed af fem år med start d. 1. januar Målgruppen for investeringsprojektet var og er børn med autisme spektrum forstyrrelse i dagtilbud- og skolealderen. De deltagende børn skal inden for den økonomiske ramme for projektet kunne udvikle sig fagligt og socialt i kommunens almene dagtilbud og skoler. ABA-forløbene er kendetegnet ved at være helhedsorienteret, inkluderende i almenområdet og med høj grad af forældreinddragelse. Projektets gennemføres i et tæt samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB) og Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU). ABA metoden er tidligere afprøvet i kommunen. Det der afprøves med investeringsprojektet er en mere fleksibel og helhedstænkende anvendelse af ressourcerne inden for målgruppen i MSB og MBU. Byrådsbeslutningen indbefattede en række faglige og økonomiske forudsætninger for etableringen og gennemførelsen af investeringsprojektet: 1. Børnene skulle udvikle sig, trives og være inkluderet i kommunens almene dagtilbud og skoler 2. De økonomiske forudsætninger skulle gennem projektet overholdes 3. Investeringsprojektet indbefattede maksimalt 15 pladser og der var ikke børn i målgruppen for ABA-forløbene, der fortsat ønskede hjemmetræning i MSB 4. ABA-investeringsprojektets daglige drift og ABA-supervision forankres i PPR og Specialpædagogik (PPRS) i MBU Side 1 af 8 BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Udvikling og Tilsyn Grøndalsvej Viby J Telefon: Direkte sped@aarhus.dk Sag: 17/ Sagsbehandler: Søren Kronborg Pedersen Det er ovenstående forudsætningerne, der danner rammen for den årlige statusevaluering af projektet. De faglige og økonomiske forudsætninger vil ligeledes blive inddraget i projektets slutevaluering i 2020 Opsummering 1. Efter et år af investeringsprojektet kan det konkluderes, at børnene trives og udvikler sig godt i de almene dagtilbud og skoler 2. Økonomisk har investeringsprojektet i 2016 holdt sig inden for den afsatte ramme og levet op til de økonomiske forudsætninger børn ud af 22 ansøgere er visiteret til projektet. Der er ingen af de visiterede børn, der samtidig modtager hjemmetræning 4. ABA-investeringsprojektet er implementeret i drift i PPRS og der er i den forbindelse iværksat en række implementeringstiltag med forældre og øvrige aktører i projektet

2 1. Børnene skal udvikle sig, trives og være inkluderet i kommunens almene dagtilbud og skoler Efter Byrådets beslutning om ABA-investeringsprojektet blev der afholdt informationsmøde for interesserede forældre. Efterfølgende ansøgte 22 familier om at komme med i projektet og blev i den forbindelse tilbudt en individuel samtale med PPRS i MBU og Handicapcentret for Børn i MSB. Efter de individuelle forældresamtaler blev 15 børn visiteret og tilbudt en plads i projektet. Af de 15 børn modtog 11 af børnene og deres familier hjemmetræning efter serviceloven 32 a (tidligere serviceloven 32.8) og en familie havde en ansøgning undervejs for hjemmetræning. 13 af børnene gik ved projektstart i kommunens almene dagtilbud og skoler med dertilhørende støtteforanstaltninger. Mens et af de visiterede børn gik i en specialbørnehave og et barn gik i en specialklasse. Ved afslutningen af det første år af investeringsprojektet går alle 15 børn i kommunens almene dag- eller skoletilbud i overensstemmelse med forudsætningerne for investeringsprojektet. Side 2 af 8 Børnenes udvikling følges løbende gennem supervisionsforløb med deltagelse af forældre, træningsledere og dagtilbudspædagoger og/eller klasselærere samt ABA-supervisor fra PPRS. Derudover følges børnenes udvikling ved Individuelle Udviklingsplaner og handleplaner, programmer og registrering samt årlig revisitation i PPRS. Den faglige vurdering er, at børnene i projektet er i en positiv udvikling socialt og fagligt og trives i deres respektive tilbud. Hvilket understøttes af forældrenes oplevelse. I to af ABA-forløbene har der været udfordringer, der rækker udover ABAtilbuddet. For de to børn er den faglige vurdering, at børnene på sigt vil have brug for et specialpædagogisk tilbud uden for den almene skole og derfor visiteres børnene til dette. Det er indlejret i ABA-investeringsmodellen af dette kunne forekomme og det resulterer i, at der i sommeren 2017 vil blive to ledige pladser i ABA-projektet, som vil genbesættes. Et forløb i ABA-investeringsprojektet inkluderer en tidlig intensiv indsats over for børnenes udfordringer. Jo yngre børnene er jo flere støtteressourcer modtager barnets tilbud og jo mere supervision gives til fagpersonale og forældre. I tabel 1 ses den maksimale støtteressource der gives til de enkelte forløb og den indlejrede støttereduktion i investeringsprojektet. Tabel 1: Udvikling i støtteressourcer til dagtilbud og skole DT kl kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl , ,5 18,5 13,5 * For forløb i skolen dækker støtteressourcer både undervisning, SFO eller klub

3 To børn har i 2016 fået reduceret i deres støtteressourcer og deres supervision uden konsekvens for børnenes faglige og sociale progression og trivsel. Side 3 af 8 Et af argumenterne for projektet var, at forældre med hjemmetræningsforløb oplevede, at de i høj grad stod alene med ansvaret for deres barns udvikling. Gennem tiltaget med ABA-investeringsprojektet er det lykkes at imødekomme denne udfordring. Da der i projektet arbejdes målrettet med helhedsperspektivet for børnenes udvikling både i barnets pædagogiske tilbud og i hjemmet. 2. De økonomiske forudsætninger skal gennem projektet overholdes Investeringsprojektets økonomiske ramme tog afsæt i de estimerede udgifter MSB og MBU havde inden for målgruppen. For MSB var det udgifter forbundet med hjemmetræning efter serviceloven 32 a og tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven 42. Begge dele indgik som MSB s finansiering. For MBU var det estimerede udgifter til målgruppen inden for specielle dagtilbudspladser og skoler. Konkret har det betydet, at MSB i 2016 har finansiereret projektet med 1,4 mio. kr. og MBU har finansiereret projektet med 6,4 mio. kr. Økonomiske forudsætninger MSB En forudsætning i investeringsprojektet var, at der i MSB kunne ses en tilsvarende reduktion af udgifter for deltagerne svarende til finansiering på 1,4 mio. kr. om året. I tabel 2 på næste side ses de estimerede økonomiske forudsætninger, der lå til grund for MSB s finansiering ved byrådsbeslutningen. Samt de faktiske udgifter, som MSB havde for de deltagende børn i projektet i 2015 og 2016.

4 Tabel 2: MSB s finansiering af investeringsprojektet Estimat ved byrådsbeslutning Side 4 af 8 Visiterede børn i projektet Udgiftsniveau finansiering Udgifter Udgifter a) 32 a Hjemmetræning 42 Tabt ar bejdsfortjene- ste b) 41 Aflastning Aflastning Total a) Posten dækker udgifter til hjemmetræning afviklet i 2015 men først betalt i 2016 b) Fratrukket statsrefusion Som det ses i tabel 2 havde MSB før projektet en kommunal udgift på 1,9 mio. kr. for de 11 børn, der modtog hjemmetræning og senere blev en del af investeringsprojektet. Den tilsvarende udgift efter projektets start i 2016 for de selvsamme børn var på kr., hvilket svarer til MSB s finansiering til projektet. Reduktionen af udgifter i MSB fordeler sig en smule anderledes end estimeret i byrådsbeslutningen. Reduktionen i udgifterne til Hjemmetræning efter servicelovens 32 a og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste jf. servicelovens 42 har vist sig at være lidt større end forventet. Omvendt er der samlet set for timeaflastning efter servicelovens 41 og 44 sket en stigning i udgifterne i 2016 sammenlignet med det realiserede forbrug i I forbindelse med timeaflastning skal det bemærkes, at der er igangsat en omlægning af timeaflastningsområdet, hvorved flere timeaflastningssager vil blive bevilliget efter 44 i stedet for i dag 41. Dette vil som udgangspunkt ikke få betydning for det samlede udgiftsniveau på timeaflastning. Ved en gennemgang af udgifterne forbundet med tabt arbejdsfortjeneste viser det sig, at ydelsen forventeligt er givet uden for dagtilbuddets eller skolens åbningstid, og dermed tildelt ud fra andre kriterier end dem ABAprojektet er en del af. Ved projektstart overgik 11 børn fra hjemmetræningsforløb efter serviceloven 32 a til ABA-investeringsprojektet. Sagsbehandling af hjemmetræningsforløb er en forholdsvis ressourcekrævende arbejdsopgave og det vurderes i MSB, at der med ABA-investeringsprojektet er frigjort personaleressourcer svarende til en halv stilling. Kommunen har en forpligtigelse over for andre forældre, der måtte ønske hjemmetræning efter serviceloven 32 a

5 og i marts 2017 er der otte børn, der ikke er en del af investeringsprojektet, der modtager hjemmetræning med ABA-metoden. Side 5 af 8 Økonomiske forudsætninger MBU Den daglige drift og økonomi af ABA-investeringsprojektet hører under PPRS i MBU. Der var i byrådsbeslutningen indarbejdet en række økonomiske forudsætninger i forhold til støtteressourcer til deltagernes dagtilbud og skoler samt hyppigheden af supervision mm., som skulle overholdes undervejs i investeringsprojektet, hvilket de er. I tabel 3 ses forudsætningerne fra de estimerede udgifter i MBU sammenholdt med MBU s faktiske udgifter for de deltagende børn i Tabel 3: MBU s finansiering og økonomi 2016 Estimeret ved byrådsbeslutning Visiterede børn i projektet 2015 Udgiftsniveau og finansiering 2016 Budget 2016 Forbrug Pr. barn Samlet a) a) Beløbet er fra byrådsindstillingen i 2015 og svarende til MBU s udgiftsniveau og dermed finansiering til projektet. Dertil skal medregnes MSB s finansiering på 1,4 mio. kr. om året til investeringsprojektet, så det samlede årlig beløb er 7,8 mio. kr. Som det ses i tabel 3 balancerer MBU s finansiering og investeringsprojektets økonomi. De visiterede børn til projektet har generelt været yngre end de estimerede kriterier forudsagde i de teoretiske modeller ved byrådsbeslutningen. Det har betydet, at MBU i 2016 har brugt ca kr. mere end budgetteret på takster til dagtilbud, skole, SFO og klub samt på enkeltintegration og supervision. Derudover har MBU valgt at prioritere ressourcer på implementeringstiltag med deltagelse af forældre og personale samt seniorsupervision af PPRS supervisorer. Forbruget i investeringsprojektet har alligevel været billige i drift end budgetteret i Det skyldes bl.a., at en af sidegevinst i 2016 har været, at MBU ikke har haft befordringsudgifter forbundet med forløbene, da børnene går i deres distriktsskoler og dagtilbud. Hvilket ud fra en budgetteret gennemsnitstakst til befordring har reduceret forbruget i 2016 med ca kr. Derudover har der i investeringsprojektets første år ikke har været udgifter forbundet med materialer og et mindre forbrug af afsatte ressourcer til uforudsete hændelser i forløbene.

6 Investeringsprojektet er en investering i tidlig indsats. Hvor deltagerne starter i en intensiv fase og efterfølgende reduceres i tildelte støtteforanstaltninger og supervision gennem årene. Reduceringerne i de forskellige støtteforanstaltninger i ABA-projektets faser gennemføres ved de årlige revisitationer med virkning fra august måned i det pågældende år. To børn har i august 2016, som en del af forudsætningen i investeringsprojektet, fået reduceret i deres støtteressourcer og supervision svarende til et samlet beløb på ca kr. Det er først, når de deltagende børn går i 7. kl., at støtteressourcerne reduceres i et omfang, hvor den tidlige økonomiske investering i projektets startfase vil forrente sig. For hovedparten af de deltagende børn vil det først ske i sommeren 2018 og frem. Det er derfor endnu for tidligt efter det første år, at konkludere om investeringen og udgiftsreduceringen vil tilvejebringes for alle børn i projektet. Men de nuværende indikatorer peger på, at det fra sommeren 2016 er lykkes at reducere støtteforanstaltninger for to børn. Side 6 af 8 3. Investeringsprojektet indbefatter maksimalt 15 pladser til ABA-forløb og der er ikke børn i målgruppen for ABA-forløbene, der fortsat ønsker hjemmetræning i MSB ABA-investeringsprojektet blev besluttet af Byrådet, som et tilbud der i højere grad koordinerede og medtænkte indsatsen i MSB og MBU over for målgruppen. Antallet af pladser i projektet tog afsæt i antallet af kendte familier, der modtog hjemmetræning efter serviceloven 32.a med ABA-metoden. I 2015 var det 11 familier. Det kommunale udgiftsniveau i MSB til hjemmetræning var i ,4 mio. kr. årligt for de 11 familier. I praksis betød det, at der med MSB s og MBU s samlede finansiering kunne oprettes et ABA-tilbud med maksimalt 15 pladser, der samtidig holdte sig inden for den økonomiske ramme. De 15 pladser administreres på den måde, at hvis der er børn, der forlader projektet, så kan der, hvis der er børn inden for målgruppen som ønsker en plads, visiteres nye børn til projektet. Aktuelt vil det ske for to pladser henover foråret og sommeren I forbindelse med Byrådsbeslutningen var der en forventning om, at børnene i ABA-investeringsprojektet ikke samtidig modtog hjemmetræning efter serviceloven 32a. Projektet lever op til denne forventning og ingen børn i projektet modtager hjemmetræning eller ydelser forbundet med hjemmetræningsforløb i MSB.

7 4. ABA-investeringsprojektets daglige drift og supervision forankres i PPR og Specialpædagogik i MBU Implementeringen af forløbene i almene tilbud har forløbet tilfredsstillende. For at sikre en god start på projektet har PPRS igangsat en række initiativer det første år for projektets interessenter. Der har bl.a. været afholdt: - 2-dags workshops med deltagelse af forældre, træningsledere og ABA-supervisorer - Aftenmøde for ABA foreningen om programmer i ABA-forløb - Fælles ledermøder for de deltagende dagtilbud og skoler - Individuelle ledermøder med de deltagende dagtilbud og skoler - Løbende træningsledermøder for træningslederne i ABA-forløbene - Statusmøder med ABA foreningen - Statusmøder mellem Handicapcentret for Børn og PPRS Side 7 af 8 Konkret er ABA-supervisionen fordelt på tre ABA-supervisorer i PPRS. ABA-supervisorernes primære arbejdsområde er ABA-forløbene i investeringsprojektet, hvortil de modtager seniorsupervision fra ekstern supervisor. Derudover har ABA-supervisorerne været inddraget i PPRS øvrige praksis samt givet ABA-sparring til de børn, der ikke blev visiteret til projektet. PPRS har ligeledes udbudt ABA-supervision til tre hjemmetræningsforløb givet efter serviceloven 32 a. Supervisionen til hjemmetræningsforløbene sikre dels et tættere samarbejde med Handicapcentret for Børn i MSB og dels en bedre økonomisk udnyttelse af ressourcerne i MSB til området. ABA-projektet kræver en høj grad af kommunikation mellem medarbejderne i barnets tilbud, forældrene og ABA-supervisorerne. Kommunikation foregår både dagligt men også om barnets udviklings- og handleplaner med inddragelse af videomateriale, programmer mm. Der har været et ønske om, at etablerer et kommunikationsredskab, der var mere dynamisk end Forældreintra, og samtidig levede op til datasikkerheden i snitfladen mellem det offentlige og det private. MBU har arbejdet for at etablere et sikkert kommunikationsredskab i Men grundet de tekniske udfordringer vil redskabet først blive etableret i foråret Udgiften til kommunikationsredskabet vil årligt forløbe sig til kr., som tages fra de ikke disponerede materialepenge. 5. Opsamling Efter et år med investeringsprojektet kan det konkluderes, at der gennem ABA-projektet er etableret et tilbud i kommunen, hvor de deltagende børn er inkluderet i almene dagtilbud og skoler. Den faglige vurdering er, at børnene generelt trives og udvikler sig socialt og fagligt i deres respektive tilbud. To børn har i afslutningen af det første år haft behov for visitering til specialpædagogiske tilbud, hvilket er sket. I forlængelse af dette frigøres to pladser i projektet i sommeren 2017 og to nye børn kan visiteres til investeringsprojektet.

8 ABA-projektet har understøttet et godt samarbejde mellem de involverede deltagere. Det være sig både blandt forældre, medarbejderne i deltagende dagtilbud og skoler samt ABA-supervisorerne. Samarbejdet mellem Handicapcentret for Børn i MSB og PPRS i MBU har i det første år ligeledes fungeret godt og videreudvikles løbende. I tillæg vurderes det i Handicapcentret for Børn, at samarbejdet med de deltagende forældre i projektet er blevet forbedret. Side 8 af 8 Det kan konkluderes, at ABA-investeringsprojektet i 2016 har holdt sig inden for den økonomiske ramme på 7,8 mio. kr. og økonomien balancerer. ABA-investeringsprojektet har tillige holdt sig inden for de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for investeringsprojektet. Grundet visitering af yngre børn til projektet har der i MBU været et merforbrug på kr. i Der har ligeledes været udgifter forbundet med implementeringstiltag og seniorsupervision, som ikke var budgetteret. Omvendt har der været mindre forbrug af materialepenge og afsatte ressourcer til uforudset hændelser i forløbene. Derudover har der som en sidegevinst været en reducering af befordringsudgifter i MBU svarende til ca kr. Tilsvarende har der været et mindre forbrug af personaleressourcer i MSB svarende til en halv stilling, som dog anvendes til andre hjemmetræningsforløb, der ikke er indbefattet af ABA-investeringsprojektet. To børn i projektet er i august 2016 blevet reduceret i deres støtteydelser svarende til kr. Efter det første år af investeringsprojektets fem år er det dog endnu for tidligt at konkludere, at den indlagte støttereducering i investeringsmodellen vil tilvejebringes for alle børn. Som en sidegevinst ved investeringsprojektet vurderes det, at PPRS har etableret sig med et højt fagligt niveau kommunalt og nationalt inden for ABA supervisionsområdet. Hvilket illustreres af, at forældre med hjemmetræningsforløb i stigende grad henvender sig for køb af ABA-supervision. ABA-kapaciteten i PPRS har haft en række sidegevinster i form af udbud af supervision til hjemmetræningsforløb givet efter serviceloven 32 a. ABA-kapaciteten har ligeledes medført, at PPRS har kunnet tilbyde ABAsparring, som en del af PPRS tilbudsvifte over for andre børn og familier, der ikke var en del af investeringsprojektet. Modellen for ABA-projektet i Aarhus har desuden vakt national interesse. Socialministeriet har i forbindelse med deres afdækning af kommuner, der har etableret nye løsningsmodeller og set på tværs af sektorerne i opgaveløsningen, kontaktet PPRS for en yderligere beskrivelse af ABAinvesteringsprojektet.