Ethanol eller methanol i mikrobrændselsceller? Et studium i Cyklisk Voltammetri.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ethanol eller methanol i mikrobrændselsceller? Et studium i Cyklisk Voltammetri."

Transkript

1 Ethanol eller methanol i mikrobrændselsceller? Et studium i Cyklisk Voltammetri. Bachelorprojekt Efterår 2010 Jonas Hagel Thorn og Thomas Balle Vejleder: Lektor John Mortensen

2 Abstract The project is based on examining of methanol and ethanol's ability to oxidize using cyclic voltammetry (CV). The project is made in association to a micro-fuel, which is meant to be used in a hearing aid currently under development at the Danish Technological Institute (DTI). The fuel cell is constructed according to the principle behind a Direct Methanol Fuel Cell (DMFC) that works by oxidizing or reducing methanol and oxygen. Since the limiting factors of the fuel cell are space and heat, there are high demands to the efficiency of the fuel. By separating the anode from the cathode with a 'Proton Exchange Membrane' (PEM) a potential is being produced between the anode and cathode which can be used to operate an electrical circuit. Using CV, we have been studying whether ethanol can work as a substitute for the methanol in the process. From the reaction, it appears there are 12 electrons obtained for each molecule of ethanol compared with 6 electrons for each molecule of methanol. It may therefore indicate that ethanol would be a better fuel. We have been studying this experimentally, and our results have shown the effect of methanol to be 47 mw/cm 2 and the corresponding value for ethanol to be 2,4 mw/cm 2. It can be concluded that ethanol can't replace methanol because the effect is 20 times lower. Abstrakt Projektet tager udgangspunkt i at undersøge methanol og ethanol s evne til at blive oxideret ved hjælp af cyklisk voltammetri (CV). Projektet er lavet i relation til en mikro-brændselscelle, til et hørerapparat, som er under udvikling på Danmarks Teknologiske Institut (DTI). Brændselscellen er opbygget efter princippet bag en Direct Methanol Fuel Cell (DMFC), der virker ved at oxidere eller reducere methanol og ilt. Da den begrænsende faktor for brændselscellen er plads og varme, er der høje krav til effektiviteten af brændstoffet. Ved at adskille anoden fra katoden med en Proton Exchange Membran (PEM), dannes et potentiale mellem anoden og katoden, som kan udnyttes til at drive et elektrisk kredsløb. Ved brug af CV har vi undersøgt om ethanol kan være en erstatning for methanol som brændstof. Fra reaktionen udvindes der 12 elektroner for hvert molekyle ethanol, i forhold til 6 elektroner for hvert molekyle methanol. Det kan derfor indikere at ethanol vil være et bedre brændstof. Vi har undersøgt dette eksperimentelt, og effekten for methanol var 47 mw/cm2, og for ethanol var den 2,4 mw/cm2. Det kan derfor konkluderes at ethanol ikke kan erstatte methanol da effekten er 20 gange lavere. Page 2

3 Indholdsfortegnelse: Abstract... 2 Abstrakt... 2 Indholdsfortegnelse: Indledning Historisk udvikling af DMFC Hypotese: Problemformulering Teori: Beskrivelse af en Brændselscelle Nafion proton exchange membrane Anode/katode i en DMFC: Cyklisk voltammetri Platin legering som elektrode Forsøgsbeskrivelse Resultater Analyse: Diskussion: Konklusion: Perspektivering Kilder Bilag: Introduktion til energi Kemisk energi: Elektrisk energi: Page 3

4 1. Indledning Vi har lavet et projekt, der tager udgangspunkt i mikro-brændselsceller, der skal bruges i høreapparater. Grunden er, at de på Danmarks Tekniske institut (DTI), er i gang med at udvikle en mikro-brændselscelle til dette formål. Vi har derfor undersøgt, hvordan en brændselscelle virker, samt de specifikke krav en mikro-brændselscelle har. Dette resulterede i et projekt, hvor vi valgte at undersøge to typer brændstof til en brændselscelle. Det gjorde vi, ved at finde oxidationspotentialet for to typer brændstof, ved brug af cyklisk voltammetri (CV). På DTI er de i gang med at udvikle en mikro-brændselscelle af typen Direct Methanol Fuel Cell (DMFC). Denne type brændselscelle forbruger methanol (CH 3 OH) i en sur opløsning. Ved at afgive H + ioner gennem en membran og danne H 2 O med oxygen (O 2 ) fra luften skabes der en spænding. Grundet det simple design kan brændselscellen gøres meget lille. En anden fordel er at cellen er genopladelig da der løbende kan påfyldes brændstof (methanol). Da methanolen skal reagere med oxygen, udnyttes der at denne reaktant er frit tilgænglig fra luften omkring os. Formålet med DTI s projekt er, at brændselscellerne skal erstatte de små batterier, der sidder i høreapparater. Det gør at behovet for at udskifte energikilden mindskes. Selve problemet med at bruge batterier er, at hovedgruppen af folk, der bruger hørerapparater er oppe i alderen, og kan have problemer med at skifte de små batterier. Kriterierne for brændselscellen er begrænset af rammerne for et høreapparat. Cellen skal virke ved kropstemperatur, og den skal være lille nok, til at kunne sidde i høreapparat. Den skal kunne danne nok spænding til at drive apparatet, samt være effektiv nok til at virke i et døgn, før den skal påfyldes med nyt brændstof. Yderligere skal den kunne opretholde sin stabilitet, så brændselscellen maksimalt skal skiftes hver måned. For at opfylde kriterierne, er der en del egenskaber, der skal opfyldes for at lave en funktionsdygtig celle. Et af de behov en funktionsdygtig brændselscelle har, er typen af brændstof der vælges, hvilket er den kemiske del, som vi har valgt at fokusere på. Vi har valgt, at fokusere på at finde oxidationspotentialet for methanol og ethanol. Selve projektet er udformet eksperimentelt, men vil også bære præg af at være et litteraturstudie. Projektet starter med en beskrivelse af DMFC s udvikling samt Page 4

5 opbygningen af en brændselscelle, hvilket ligger op til vores problemformulering. Efterfølgende vil CV blive beskrevet, samt vores forsøgsopstilling. Derefter finder en analyse af resultaterne sted. Til slut følger en diskussion, en konklusion samt en perspektivering. I bilaget vil der være en introduktion af den mest basale fysik bag begrebet energi og strøm. Dette gøres for at give den nødvendige baggrundsforståelse. Niveauet i rapporten vil være målrettet mod bachelorstuderende i kemi. 1.1 Historisk udvikling af DMFC Det følgende stykke er et uddrag af [Lamy C. et al 2001]. Fra idéen til konceptet af Direct Methanol Fuel Cell (DMFC) har det været en udvikling af de forskellige komponenter i brændselscellen. Selve cellen har været mulig at bygge i mange årtier, men effekten har været for ringe til at være kommercielt brugbar. Dog er der gjort fremskidt ved at der er blevet forsket i forskellige felter inden for brændselsceller. I dag er man nået frem til et produkt der nærmer sig at være kommercielt rentabelt. Grundlaget for at udvikle DMFC er, at disse brændselsceller bruger methanol som elektron donorer ved oxidering. Grunden til at bruge methanol er, at det er et relativt billigt brændstof. En af de første, der eksperimenterede med at lave en DMFC var T.O. Pavela tilbage i Han viste at methanol kunne bruges som brændstof, i en vandig opløsning tilsat en strømledende ion som kaldes en elektrolyt. Da methanol samt andre organiske brændstoffer er mere reaktive i alkaliske opløsninger, end i sure opløsninger, medførte det at der i de tidligere udgaver af DMFC blev brugt methanol i en alkalisk opløsning. I de første forsøg på at bygge en brændselscelle blev der derfor brugt koncentreret natriumhydroxid (NaOH) eller kaliumhydroxid (KOH) som elektrolyt. En type DMFC der blev beskrevet i 1955 af E. W. Justi og A. W. Winsel, brugte en nikkel elektrode til oxidering af methanolen, og en porøs nikkel-sølv elektrode til reduktion af oxygen (O 2 ) til H 2 O. Lignende DMFC er blev årene efter konstrueret med forskellige typer elektroder. Det var i denne periode at den første Proton Exchange Membrane Fuel Cell (PEMFC) blev introduceret. Ved at bruge en PEMFC, i stedet for en galvanisk celle, er det muligt at lave en mindre brændselscelle, da det er en membran, der kan transportere hydrogen til katoden fra anoden. Udbyttet fra de første PEMFC var dog Page 5

6 ret lavt, omkring 1mA/cm 2 ved 0,25 V svarende til en effekt på 0,25mW/cm 2. Cellen virkede ved rumtemperatur (25ºC), hvor methanol og O 2 blev brugt som reaktanter. I 1963 blev der lavet en DMFC, som gav en effekt på 750 W (40mW/cm 2 ). Den havde en alkalisk elektrolyt (5M KOH) og bestod af en stak på 40 celler, der fungerede ved en temperatur på 50 C. Hver celle i stakken indeholdt et nikkel ark, hvor der var deponeret et lag platin-palladium, der virkede som katalysator på anoden og et porøst nikkel ark imprægneret med sølv som elektrode på katoden. Selv om det alkalisk gjorte brændstof var effektivt, havde det dog den ulempe at der blev dannet karbonat (CO ) under processen. CO 3 ophobede sig og bandt sig til elektroden. Elektroden fik herved en nedsat ledeevne med tiden. Det medførte, at der fremover i udviklingen af DMFC blev brugt en stærk syre som elektrolyt, da syre er karbondioxid (CO 2 ) afvisende. Dette medførte at der ikke kunne dannes CO 2-3 da CO 2 gassede fra opløsningen. Skiftet fra alkalisk til sur opløsning af methanol, medførte et fald i reaktiviteten af methanol, samt korrosion af materialerne i brændselscellerne. Problemet med den lave reaktivitet afhjælpes ved brug af større mængder af ædelmetaller som katalyserende elektrode. Der blev i erne udviklet en DMFC med brug af koncentreret svovlsyre i Shell Research Center i England og Hitachi Research Laboratories' i Japan. I begge tilfælde blev der brugt en Platin-Ruthetium (Pt-Ru) legering som katalyserende elektrode på anoden, da det havde vist sig at Pt-Ru var en bedre katalyserende elektrode end Platin (Pt) alene. Det lykkes ikke at få er særlig stort effekt af deres DMFC, i forhold til mængden af platin, der skulle bruges, hvilket gjorde at brændselscellerne ikke var egnet til kommercielt brug, da prisen på platin ville medføre en pris på 6000US$/kW. Nyere udvikling inden for DMFC har gjort det muligt lave en DMFC, hvor syre elektrolytten er en Proton Exchange Membrane (PEM). Dette muliggjorde, at der kunne bygges relative kompakte stakke af brændselsceller. I en del forsøg i USA og Europa der blev sat i gang i 90 erne er det indtil videre lykkes at få et udbytte på 250mW/cm 2 ved 0,5 V. Andre former for brændselsceller inde for DMFC er også under udvikling, hvor der reguleres på trykket, temperaturen, og elektrolytterne, men de vil ikke blive beskrevet her. [Lamy C. et al 2001] Page 6

7 2. Hypotese: Vores hypotese er, at ethanol og dens nedbrydningsprodukter oxiders ved samme potentiale som methanol, og giver en større effekt end methanol. Hvis det er tilfældet kan det vise sig at være et bedre brændstof til en mikro-brændselscelle. 2.1 Problemformulering. Hvad er potentialet og strømstyrken for methanol og ethanol ved oxidering? Page 7

8 3. Teori: 3.1 Beskrivelse af en Brændselscelle Princippet bag en brændselscelle er, at den konverterer kemisk energi om til elektrisk energi, med en relativ høj effektivitet. Det er derved muligt at virke som energikilde til stationære og bærbare elektroniske apparater, der ikke har adgang til det konventionelle el-net. Der er et bredt udvalg af forskellige typer brændselsceller. Alle med deres forcer og svagheder. Alt efter om der er behov for et stort strømudbytte eller en celle der kører ved lav temperatur, skal der vælges en model der passer til behovet (se tabel 1) Tabel 1: Tabellen viser et udkast af forskellige brændselsceller. Hvilke temperatur det kræver for at modellen fungerer, strøm udbytte, udnyttelse af brændstof, størrelse kontra strøm, livstid, og pris kontra udbytte samt en oversigt hvor modellen eventuelt kan anvendes. [Lamy et al. 2001] De brændselsceller som er velegnet som bærbare energikilde er DMFC (se tabel 1), som er en underenhed af PEMFC. Den har en simpel konstruktion og bruger flydende brændstof. Det at DMFC har en simpel konstruktion gør, at det er nemt at lave en funktionel miniature model, hvilket gør den til en egnet kandidat til en mikrobrændselscelle. I forhold til DTI s krav til en brændselscellen, der skal sidde på øret, er temperaturen en begrænsende faktor som netop DMFC opfylder. Page 8

9 Opbygningen af en DMFC består oftest af en silicium overflade, hvor der er et kammer til methanolopløsning (anoden) og et kammer til luft (katoden). I kamrene er der belagt et katalytisk lag der skal katalysere reaktionen mellem reaktanterne. Over de to kamre er et lag Nafion PEM der tillader protonoverførelse, men til en hvis grad tilbageholder vand og methanol. (se figur 1). figur 1 forstiller simpel model af en DMDC, hvor Methanol i sur opløsning tilføres ved anoden og luft ved katoden. Der sker en forbrænding, hvorved der skabes et spændingspotientiale. [http://www.deviceforge.com/news/ns html (29/8-2010)] Ved brug af methanol/h 2 O som proton donorer og O 2 som proton modtager, dannes et elektrisk potentiale, der kan udnyttes til drive et elektrisk kredsløb. Ved at methanol og vand oxideres dannes der CO 2 samt seks protoner og seks elektroner. Ved at lede protonerne gennem en Nafion membran kan elektronerne ledes udenom gennem et elektrisk kredsløb efter reaktionen (se figur 1): CH 3 OH + H 2 O CO 2 + 6H + + 6e - (1) 3.2 Nafion proton exchange membrane En af brændselscellens vigtige komponenter, for at opnå et stort udbytte, er proton exchange membran en (PEM). Den forbinder anoden med katoden. Den tillader en overførelse af protoner, men ikke af elektroner, der derved kan ledes udenom gennem et elektrisk kredsløb. Den PEM der bruges i DMFC er primært Nafion, som er en polymer skabt af peflourinerety venyl ether og tetrafluoroethylene (TFE) (se figur 2). Page 9

10 figur 2 Strukturformlen for polymeren Nafion [Kim & Pivevar 2010] Ved at anvende Nafion opnås der en isolator for elektroner, men det dannes også en modstand for protonoverførelsen, hvilket kan sænke effekten af cellen. Modstandens styrke forøges proportionalt med både koncentrationen af methanol, samt membranens tykkelse (se figur 3). figur 3 måling af Nafion s modstand ved forskellige konc. Af methanol samt tykkelse af Nafion. Målingerne blev lavet ved 100 C i 0,5M H 2 SO 4 og målt ved brug af High Frequency Resistance (HFR) Method [Kim & Pivovar 2010]. Da koncentrationen af methanol påvirker ledeevnen og modstanden i Nafion, sætter det en begrænsning for det optimale blandingsforhold af brændstoffet. Et andet dilemma med en høj koncentration af methanol er, at Nafions permeabilitet af methanol stiger med koncentrationen. Det betyder at methanol gennemtrænger Nafion membranen og derved nedsættes udbyttet af cellens potentiale (se figur 4). Page 10

11 Årsagen til det faldene potentiale er, at der både sker en oxidation og en reduktionen på katoden. Det anbefales at holde koncentrationen under 1 M [Kim et al.2010]. figur 4 måling af Nafion s potientiale i forhold til Ampere/cm 2 ved forskellige konc. Af MeOH. Målingerne blev lavet ved 100 C i 0,5M H 2 SO 4 [Kim & Pivovar 2010]. Det at Nafions permeabilitet forøges af en højre koncentration af methanol (MeOH) er et problem for mikro-brændselsceller. Det ønskes at få det optimale ud af brændstoffe, hvor den højeste koncentration mens der stadig er den laveste gennemstrømning af methanol fra anoden til katoden. For at få den optimale strømstyrke, der ikke tager hensyn til nafion, er det optimale blandingsforhold af MeOH/H 2 O 1:1 (se reaktion 1) hvilket giver en koncentration på: (2) *Beregningen har ikke taget højde for densitet ændringen af methanol og vand ved sammenblanding, hvilket giver en reel koncentration på17,9m [Bang-Møller & Vium 2006] Page 11

12 For at optimere brændstofudnyttelsen, kan der optimeres på membranen, så den bliver mindre permeabel og danner mindre modstand, men der kan også undersøges om der findes alternative brændstoffer, der giver et bedre energiudbytte eller andre typer membraner. Hvis Ethanol (EtOH) kunne bruges som erstatning, ville reaktionen være: CH 3 CH 2 OH + 3H 2 O 2CO H e - (3) For denne reaktion (3) vil den optimale strømstyrke, der ikke tager hensyn til nafion, er det optimale blandingsforhold 1:3 for EtOH/H 2 O, hvilket giver en optimal koncentration på: (4) Hvis EtOH har samme permabilitet gennem Nafion vil det være at foretrække da det giver 12e - per molekyle frem for 6e -. Det kræver dog, at det kan oxideres og danne samme potentiale som MeOH, hvis det skal kunne bruges som erstatning. 3.3 Anode/katode i en DMFC: For at få det bedste elektrokemiske potentiale når methanol reagerer med ilt, tilsættes en katalysator for at få reaktionen til at forløbe. Katalysatorens funktion er at nedsætte aktiveringsenergien (se figur 5) af reaktionen mellem MeOH og O 2. Når reaktionen er katalyseret, vil den forløbe spontant. figur 5 viser et reaktionsforløb for en katalyseret og en ukatalyseret exogen reaktion. Det ses at aktiveringsenergien E a sænkes for den katalyserede reaktion, men ændring af fri energi ΔG forbliver den samme. Page 12

13 Reaktionsforløbet i en DMFC af MeOH/H 2 O og O 2 vil være: I en sur methanol opløsning forløber reaktionen: Anoden: CH 3 OH + H 2 O CO H e - (5) Katoden: 3/2 O H e - 3H 2 O (6) Den samlede reaktion: CH 3 OH + 3/2 O 2 CO 2 + 2H 2 O med ΔG < 0 (7) I en sur ethanol opløsning forløber reaktionen: Anoden: CH 3 CH 2 OH + 3H 2 O 2CO H e - (8) Katoden: 3 O H e - 6 H 2 O (9) Den samlede reaktion for ethanol: CH 3 CH 2 OH + 3O 2 2CO 2 + 3H 2 O med ΔG < 0 (10) Cellens potentiale ΔU (bilag formel 10 (b10)) ved oxidereing af methanol og reducering af ilt er lig forskellen mellem potentialet på hver elektrode: ΔU = U k(katode) U a(anode) (11) Hvor U k og U a er standard potentialet for katoden og anoden. Da en DMFC konvertere methanol s kemisk energi, ved forbrænding, om til elektrisk energi. Cellens potentielle energi beregnes ud fra Gibb s energi forandring ΔG (b4). ΔG +nf* U = 0 hvor U > 0 og ΔG < 0 (12) F er Faraday s konstant (F er ca coulombs/mol og n = mol) Ved en forbrænding under standard forhold (ved 25 C) ændres enthalpi for reaktion (5). ΔH = -726 KJ/mol og ΔG = -702KJ/mol for methanol [Lamy et al. 2001]. Der kan derved opstilles en ligning for cellens max potentiale (11) (12): Page 13

14 ΔU = U k - U a = - = = 1,21 V (13) Brændselscellen specifikke energi (W s ) og energi densitet (W e ) kan endvidere beregnes ved brug af ΔG (b4): W s = (14) W e = W s * ρ = = (15) Hvor M er molarmassen (M=0,032kg/mol) for methanol, og ρ er densiteten for methanol (ρ=0,7914kg/dm 3 ). Udnyttelsen af methanols energi effektivitet ( ) under standard forhold er (12) (15): = 96,7 % (16) Dette er et relativt højt udbytte, dog sker der under normale omstændigheder i brændselscellen dét, at elektrodens potentiale U per strøm densiteten i d, afviger fra standard værdier, hvilket resulterer i et stort overpotentiale η i i begge elektroder: η a = U a - (i d ) - U - 0 for anoden (17) η k = U k + (i d ) - U + 0 for katoden (18) Page 14

15 figur 6: viser et typisk halv-celle potientiale i forhold til i d per cm 2 for en H 2 /O 2 brændselscelle og en DMFC. η a = 0,4 V og η k = 0,35 V for MeOH og O 2 [Lamy et al. 2001] Overpotentialet medfører en langsommere methanol oxidering og oxygen reduktionen. Ydermere sker der et tab af potentiale grundet cellens modstand R (b15) (primært fra PEM). Det giver en ligning for cellens potentiale der kan opstilles således (19) Det ses at energi effektiviteten vil falde proportionalt med spændingseffektiviteten (20) Eksempel: for en DMFC der arbejder ved 200mA/cm 2 ved 0,5V vil energi effektiviteten for methanol være: her vil den samlede effekt være Page 15

16 3.4 Cyklisk voltammetri For at bestemme udbyttet af methanol og ethanol eksperimentelt, har vi gjort brug af Cyklisk voltammetri (CV). CV kan bruges til at bestemme potentialet og effekten ved oxidering af alkoholerne. Cyklisk voltammetri er en analyse metode, hvor et stof undersøges for hvilket potentiale (b11) stoffet oxideres eller reduceres ved. Det bestemmes ved at måle ampere ved et varierende potentiale. For at køre CV kræver det en potentiostat, en work-, counter- og referenceelektrode, samt et databehandlingsprogram. figur 7 Viser et cyklisk voltammogram [redigeret billede fra [Aravena M. C et al. 2010] Potentiostaten er en strømkilden, der kan programmeres til at give et varierende potentiale, samt måle strømstyrken i en opløsning. Målingerne bliver overført til et databehandlingsprogram og behandlet. Elektroderne er tilsluttet potentiostaten. Working elektroden består af et ledende metal såsom guld, kobber eller platin etc., hvor den fungerer ved at tilføje eller pumpe elektroner til eller fra opløsningen. Counter elektroden er den elektrode der måler det totale udbytte af strøm fra working elektroden og opløsningen, og består ligeledes af et ledende metal. Reference elektroden fungerer ved at fjerne det samme potentiale fra opløsningen, som der tilføres fra workning elektroden. Der gøres brug af en Calomel elektrode(se figur 8). Page 16

17 figur 8 viser en skitse af en calomel-eklektrode [egen tegning] Den består af en inder-kolonne med flydende kviksølv (Hg), hvor der i bunden af kolonnen er fast calomel (Hg 2 Cl 2 ). I yderkolonnen er der en mættet opløsning af kaliumchlorid (KCl) med en porøs bund, der tillader elektronoverførelse. De tre faser danner en ligevægt. (21) Ligevægten gør, at antallet af elektroner der optages af KCl er lig med antallet af elektroner der frigives til potentiostaten fra Hg. Ved at trække strømmen fra reference elektroden fra counter elektroden fås den reelle strøm som reaktionen afgiver [R.G. Compton, C. E. Banks, 2007]. Målingen starter ved, at der defineres et start potentiale E 1 og slut potentiale E 2 til working elektroden, samt en scan hastighed (mv/sek) der ændrer potentialet over tid. Fra udgangs potentialet E 1 stiger eller falder potentialet med scan hastigheden til slut potentiale E 2. Fra E 2 ændres potentialet tilbage igen til E 1 med samme scan hastighed (se figur 9). Page 17

18 figur 9: viser et voltammogram, hvor potentialet stiger fra E 1 til E 2 og tilbage til E 1 som funktion af tiden [egen tegning] Hvis stoffet oxideres eller reduceres ved et bestemt potentiale, vil det medføre en ændring af strømstyrken i systemet. Der kan derved måles om der sker en reduktion eller en oxidation af stoffet i den pågældende opløsning. En oxidation og en reduktion medfører en kemisk reaktion, hvor der dannes nye produkter, der kan reagere videre når potentialet er passende. Reaktionsforløbene kan ved brug af CV undersøges, ved at ændre E 1 og E 2 så stoffet bliver udsat for det ønsket potentialeskift. Når en scanning i CV er kørt, vil der være et resultat målt i strømstyrke/spænding (ampere/volt). Sker der en oxidation, vil strømstyrken øges, Det simpleste reaktionsforløb er (22) Når der er et negativ udslag i strømstyrken, sker der en reduktion og reaktionen går som her: (23) Hvis A kun bliver til B og B kun kan blive til A, vil reaktionen være en fuldstændig reversibel proces. Det ses ved et udslag på x ampere når potentialet går fra E 1 til E 2 og et udslag på -x ampere når potentialet går fra E 2 til E 1. Ved en reversibel proces vil der ikke tabes noget af opløsningen og det måles ved at udslagene for x ampere og x ampere er lige store. Ifølge figur 10 svarer det til at i pc og i pa er lige store i pc = i pa. Page 18

19 figur 10 viser et billede af hvordan dataen aflæses, efter der er kørt cyklisk voltammetri på et stof. Billedet er hentet fra og er udelukkende brugt til at illustrere et scan på cyklisk voltammetri: Hvis stof A kun kan blive til stof B og stof B kun kan blive til stof A, men er det en irreversibel proces der finder sted. Ved en irreversibel proces vil der komme udslag på x ampere på fremad scan, og et udslag på y ampere på tilbage scannet ( ). Ved en irreversibel proces vil reaktionen gå mod B eller mod A men ikke i ligevægt. Det følgende stykke refereres fra[lamy C. et al 2001]. Det er kun de simpleste processer, der forløber på denne måde. Når methanol oxideres på en platin elektrode sker der følgende reaktioner: (24) Først laver platin en midlertidig binding til methanolen, som gør at det atom med den svageste binding fraspaltes. Dette resulterer i to reaktionsmuligheder: (25) (26) Hvis oxidationen forsætter,oxideres de to reaktioner videre til: (27) Page 19

20 (28) Et af biprodukterne er formaldehyd, som kan sætte sig på platin elektroden og forhindre eller nedsætte platins reaktion med at oxidere methanol. Dette kan dog modvirkes bl.a. ved at bruge Pt-Ru eller Pt-Ru-Sn elektroder, hvilket står beskrevet i afsnittet herom [Lamy et al. 2001]. Herfra vil oxidationen af (27) og (28) fortsætte til: (29) (30) Reaktion (29) og (30) ender op med samme produkt, en CHO gruppe, der sidder på platin elektroden. Efterfølgende sker der en sidste oxidation som betyder, at der sidder en CO gruppe på platin elektroden, som ikke kan oxideres yderligere. Dette illustrerer reaktion (31). (31) Her går reaktionen i stå, da det er den komplette oxidation af methanol. CO er et af de stoffer, der absorberes af platin, hvor CO så forurener platinelektroden og nedsætter den yderlige oxidering af et nyt methanol molekyle. Det er en af de reaktioner, der sammen med de tidligere reaktioner af formaldehyd og metanal, nedsætter oxideringen af methanol. Her kan en Pt-Ru elektrode optimere dannelsen af CO 2, som så har mulighed for at gasse fra, da der er et surt miljø i anoden. En af de reaktioner der hjælper med til at forhindre at der bindes CO til elektroden er oxideringen af vand (H 2 O). Se reaktionen (32): (32) Herefter er det muligt for reaktionsproduktet fra reaktion (31) og (32) at reagere og danne CO 2. (33) Page 20

21 Det er dog ikke den eneste reaktion med disse reaktanter. Det er muligt at den danner CO 2 samt en syregruppe der binder sig til platinelektroden, reaktion (34). Denne syregruppe vil så reagere og danne CO 2 ud fra reaktion (37). Det gør at platinelektroden frigøres og kan starte forfra med en ny oxidation af methanol. (34) Der er også andre typer af reaktioner der kan danne den ønskede carbondioxid og derved frigøre platinelektroden fra det uønskede CO. Reaktionsproduktet fra reaktion (30) kan i stedet for at reagere med (32)og derved danne carbondioxid se reaktion (35). (35) Dette er dog ikke den eneste reaktion, der kan forekomme for at danne carbondioxid ud fra CHO. Det er også muligt at danne produktet ved at reaktionen binder en syregruppe til platin og derefter reagerer med sig selv og danner platin samt CO 2. Dette vises i reaktion (36) og (37). Her ses hvordan syregruppen dannes ud fra CHO og binder sig til platin. Dette sker dog også ud fra reaktion (32), oxideringen af vand. (36) Herefter vil den platinbundne syregruppe reagere med sig selv og danne CO 2. (37) Det gælder dog for platin, at for at oxidere vand kræver det et potentiale større end 0,7 V, som det gør for methanol. Dette ses også i vores egne resultater, at vand først oxideres ved over 0,9 V (se billede 1 side 28) Page 21

22 Ses der på oxidering af Ethanol formodes det at reaktionen på en Pt elektrode vil forløbe: Figur 11 representerer en foreslåede nedbrydning af ethanol ved oxidering med en platinelektrode som katalysator [Lai & Koper 2008] Page 22

23 3.5 Platin legering som elektrode Ofte kan det med fordel betale sig, at bruge en elektrode, der består af en platinlegering. Det andet metal kan have en direkte katalyserende evne eller på anden måde have en effekt, hvor metallet virker ved at fjerne de forurenende produkter. I en DMFC brændselscelle oxideres methanolen af platin, hvor der vil være carbonmonooxid (CO) tilbage, som binder sig til platinelektroden [Xirong J. et al 2010]. Det er denne oxidering der vises i figur 12. De nærmere reaktioner er også vist i afsnittet om cyklisk voltammetri. Figur 12 viser den stepvise oxidering af methanol, hvor man ser restproduktet CO (5) sidde tilbage på platin elektroden [egen tegning]. Restproduktet af methanolen, nemlig carbonmonooxiden, sidder så tilbage på platinelektroden og sænker effektiviteten af reaktionen. Det er så ikke er muligt for et nyt methanol molekyle at blive oxideret af platinelektroden. Dog vil der ske en langsom dannelse af Carbondioxid (CO 2 ), men da denne kun vil ske meget langsomt vil effektiviteten falde over tid. Hvis der er et surt miljø tilstede i opløsningen, vil CO 2 gå på gas form og forsvinde fra opløsningen. Dog kan reaktionen af dannelsen af CO 2 fremskyndes ved at have vand tilstede i opløsningen, da hydroxid (OH) kan reagere med CO og danne CO 2 og H + samt en elektron, se reaktion (34). For at få OH til at sidde fast på elektroden skal vand oxideres af elektroden, se reaktion (33). Dette er den proces, der er med til at forhindre, at elektroden i at blive forurenet. Spørgsmålet kommer så, om der kan laves en legering af platin samt et andet metal, som kan fremskynde denne reaktion for at optimere oxideringen af methanol og modvirke at elektroden i at blive mindre effektiv over tid. Her er det at Ruthenium fremskynder netop denne proces. CO vil meget Page 23

24 gerne binde sig til platin og OH til Ruthenium, hvorefter OH og CO reagerer og frigør elektroden samt frigiver en elektron. Dette ses af reaktion (38), (39) og (40). (38) (39) Der er i hvidt omfang eksperimenteret i, at lave den mest optimale platinlegering. Det har vist at blandingsforholdet 1:1 for Pt og Ru giver den bedste effekt (se figur 13). figur 13: er et linær sweep voltemmagram for oxidertion af 1 M MeOH i 0,5 M H 2 SO 4 ced 80 C. (a) = Ru, (b) = Pt, (c) = Pt 1 Ru 2, (d)= Pt 1,25 Ru 1, (e) = Pt 1,5 Ru 1 (f) = Pt 1 Ru 1, [chetty et Al. 2010] Page 24

25 4. Forsøgsbeskrivelse Selve forsøget blev udført den 17. december 2010 og blev afsluttet den 20. december Forsøget går ud på, at foretage cyklisk voltammetri på methanol og ethanol for at undersøge, hvor stor en strømstyrke ved et bestemt potentiale ved de respektive opløsninger, altså oxideringspotentialet. Til forsøget blev der brugt følgende udstyr: En potentiostat. udstyr 1 viser den potentiostat vi brugte [eget billede] En reference-elektrode (calomel-elektrode). udstyr 2 viser den reference elektrode vi brugte, det er en calomel-elektrode [eget billede] en working-elektrode af platin. udstyr 3 viser den platin elektrode vi brugte [eget billede] Page 25

26 En counter-elektrode. udstyr 4 viser counterelektroden der består af platin [eget billede]. Yderligere har vi brugt en modstand på 680 K Ω og en kondensator på 33µF for at lave et filter, der opfanger de hurtige små impulser, der ellers forstyrrede vores billede. I praksis betyder det, at alle de signaler, som er under 0,0445 Hz blev sorteret fra da: Ω= V/A Farad= C/V C= A*s Hz= s -1 Tabel 2 viser SI-units for ohm, Farad, columb og Hertz For at finde ud af hvor hurtige signaler, der opfangens af kondensatoren og modstanden laver man udregningen: (41) Det omregnes så til Hz ved at tage den reciprokke (42) Page 26

27 udstyr 5 viser kondensatoren på 33 µf og modstanden på 680 K [eget billede]. Som reference-elektrode bruges der en calomel-elektrode (se udstyr 2). Som working-elektrode bruges en platinelektrode, da platin ligger længere mod højre i spændningsrækken end guld. Derfor har platin en bedre katalyserende effekt. Se udstyr 3. Her havde det været bedst at bruge en platin og ruthenium elektrode jævnfør [X. Jiang et al., 2010]. Dette har vi dog ikke haft mulighed for, så vi har brugt en platinelektrode. Counter-elektroden var også af platin. Se udstyr 4. Programmet brugt til at køre cyklisk voltammetri er udviklet af John Mortensen fra RUC og hedder CV. Da den gamle potentiostat ikke var helt kompatibel med programmet viser 1. Aksen negativ, når den er positiv og omvendt. Her kørte vi så methanol (MeOH) og ethanol (EtOH) ved henholdsvis 16 M, 5 M, 2M samt 0,5 M med 0,5 M svovlsyre (H 2 SO 4 ) i og 5 M 2 M og 0,5 M med 0,5 M H 2 SO 4 i. For blande de nødvendige opløsninger har vi udregnet koncentrationen ud fra, at vi kender densiteten som er 0,791 for methanol og densiteten af ethanol er 0,789. Den molære vægt for methanol er den 34 og for. Et eksempel på hvordan finder blandingsforholdet for en 2 M opløsning af methanol er: (43) Page 27

28 5. Resultater Billede 1 viser 16 M MeOH med 0,5 M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Billede 2 viser 5 M MeOH med 0,5 M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Page 28

29 Billede 3 viser 2 M MeOH med 0,5 M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Billede 4 viser 0,5 M MeOH med 0,5 M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Der observeres flere karakteristika ud fra de pågældende fire forsøg. Disse forsøg er alle scannet fra 200 mv og op til 1000 mv, hvorefter der er scannet tilbage til 200 mv. Scanhastigheden har været på 100 mv/s. Der observeres ud fra alle fire koncentrationer af methanol (0,5 M, 2 M, 5 M og 16 M) en svag stigning i strømstyrken, op til et maksimum strømstyrke ved en spænding på ca mv. Herefter aftager strømstyrken hurtigt indtil en kraftig stigning observeres på omkring mv. Til sidst observeres et fald i strømstyrken. Page 29

30 Det er vigtigt at lægge mærke til at nummer to stigning ikke finder sted samme sted som den første stigning. Der ses dog en tendens til at stigningen af strømstyrken sker tidligere ved de lave koncentrationer af methanol. Billede 5 viser 16 M MeOH uden elektrolyt kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Billede 5 viser en scanning af 16 M methanol uden elektrolyt. Her observeres en klar lineær stigning samt fald. Billede 6 viser 2 M MeOH med 1,5 M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Page 30

31 Billede 7 viser 2 M MeOH med 5 M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Billede 6 og 7 viser hvad en elektrolyt gør ved oxidationen. Som tidligere beskrevet hæmmer en sur elektrolyt oxidationen af methanol. Dette observeres her, da det tydeligt ses at strømstyrken er faldende fra en 2 M methanol opløsning med 1,5 M H 2 SO 4 til en 2 M methanol opløsning med 5 M H 2 SO 4. Der observeres yderligere at der ved en lav koncentration af svovlsyre sker en tidligere stigning af strømstyrken. Billede 8 viser H 2 O kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Page 31

32 Billede 9 viser H 2 O med 0,5M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Billede 8 og 9 viser vand og vand med 0,5 M svovlsyres oxideringspotentiale. Billede 10 viser 5 M EtOH med 0,5M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Page 32

33 Billede 11 viser 2 M EtOH med 0,5M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Billede 12 viser 0,5 M EtOH med 0,5M H 2 SO 4 kørt med en scaningshastighed på 100 mv/s Billede 10, 11 og 12 viser oxideringspotentialet for ethanol ved tre forskellige koncentrationer (5 M, 2 M og 0,5 M). Disse forsøg er alle scannet fra 200 mv og op til 1000 mv, hvorefter der er scannet tilbage til 200 mv. Scanhastigheden har været på 100 mv/s. Der observeres ud fra alle tre koncentrationer af ethanol en svag stigning op til et maksimum af strømstyrken ved en spænding på ca mv. Herefter aftager strømstyrken svagt indtil en kraftig stigning observeres på omkring mv. Til sidst observeres et fald i strømstyrken. Det er vigtigt at lægge mærke til at nummer to stigning ikke finder sted samme sted som den første stigning og at nummer to stigning er meget større end den første stigning. Page 33

34 6 Analyse: Analysen indeholder; en gennemgang og en forklaring af resultaterne. Første del af eksperimentet er en oxidering af methanol ved forskellige koncentrationer, ved brug af en platinelektrode på 0,79 mm 2. I 0,5 M H 2 SO 4. Strømstyrken er undersøgt ved stigende og faldende potentiale (se forsøgsbeskrivelse, CV). Ved bestemte potentialer ændres strømstyrken grundet oxidation af methanolen i opløsningen. Ved at køre cyklisk voltammetri på forskellige opløsninger af methanol, fandt vi ud af, at potentialet og strømstyrken ændrede sig alt efter koncentrationen. I tabel 2 er den maksimale strømstyrke (toppunktet fra vores billeder) samt deres tilhørende potentiale. Konc. af methanol V /A ved redox frem A ved redox frem V ved redox tilbage A ved redox tilbage 0,5 M 625 mv 40 μa 425 mv 27 μa 2,0 M 675 mv 55 μa 470 mv 50 μa 5,0 M 700 mv 95 μa 525 mv 90 μa 16 M 750 mv 98 μa 575 mv 83 μa Tabel 3 viser hvor potentialet giver maksimal strømstyrkke ved en bestemt koncentrationen, med en 0.79mm 2 platinelektrode ved stuetemp. Tallene er afmålt ud fra vores resultater. Når værdierne plottes i en graf, observeres at der er en forskel på om der bruges en høj koncentration eller en lav koncentration af methanol. I graf 1 er potentialet af methanol plottet ud fra de forskellige koncentrationer af methanol. Det viser sig, at potentialet aftager logaritmisk med fald i koncentrationen. Alt afhængig om der scannes frem eller tilbage, opnås to forskellige udslag, Ved fremad scanning er det methanol der oxideres, hvorved der dannes nedbrydningsprodukter, som har lettere ved at oxideres videre og derfor ikke oxideres ved samme potentiale som methanol. Page 34

35 µa mv Methanol konc. i mol/l f(y) = 35,425ln(y) + 648,69 R² = 0,9943 f(y) = 44,246ln(y) + 450,28 R² = 0,987 Methanol volt/konc. fremad scan Methanol volt/konc. tilbage scan graf 1: forestiller ved det potentiale den maksimale strømstyrke er givet ved i forhold til koncentrationen. På X-axen er der koncentrationen opgivet i Molær og y axen er målt i mv. Her fremgår det, at både ved et fremad scan og et tilbage scan, at reaktionen når sit maksimale potentiale hurtigere ved en lavere koncentration af methanol. Dette er givet ved en linær funktion. Af graf 2 ses det, at strømstyrken stiger som en potensfunktion, ud fra graf 1 og 2 kan der findes den mest optimale koncentration i forhold til potentiale og strømstyrke Methanol z= -0,7705x ,634x + 29,221 R² = 0,9881 z= -0,9441x ,25x + 16,733 R² = 0,9987 Methanol strømstyrke/konc. fremad scan Methanol strømstyrke/konc. tilbage scan konc. i mol/l graf 2 forestiller den maksimale strømstyrke i forhold til koncentrationen. På X-axen er det koncentrationen opgivet i M og y axen er målt i ma. Her fremgår det tydeligt at der ikke er den store ændring fra en 16 M opløsning til en 5 M opløsning. Page 35

36 mv Vi har undersøgt betydningen af koncentrationen af H 2 SO 4 for effekten ved en 2M methanol opløsning. Svovlsyre har stor betydning for både strømstyrken og potentialet. Når koncentrationen stiger med en faktor 10 (0,5 M H 2 SO 4 til 5,0 M H 2 SO 4 ) falder strømstyrken med ca. 49 %. Dog falder potentialet kun med ca. 10 % når vi scanner fremad. Når vi scanner tilbage er der et fald i strømstyrken på ca. 55 % og et fald på ca. 22 % i potentialet. syrekoncentration V /A ved A ved V ved A ved redox frem redox frem redox tilbage redox tilbage 0,5 M 675 mv 55 μa 470 mv 51 μa 1,5 M 700 mv 51 μa 500 mv 49 μa 5,0 M 750 mv 28 μa 600 μa 23 μa Tabel 4: viser hvilken påvirkning syrekoncentrationen har på strømstyrken og potentialet. koncentrationen er sat til 2M, med en 0.79mm 2 platinelektrode ved stuetemparatur. Methanol Syre koncentration y = 16,045x + 670,9 R² = 0,9856 y = 28,806x + 456,12 R² = 0, M MeOH med syre volt/konc. fremad scanning M MeOH med syre volt/konc. tilbage scanning konc. Mol/L graf 3: viser hvilken indflydelse syrekoncentrationen har på potentialet ved oxidering af methanol. Page 36

37 µa Syre koncentration y = -6,1493x + 59,015 R² = 0,9943 y = -6,5373x + 56,254 R² = 0,9779 2M MeOH med syre strømstyrken/konc. fremad scanning 2M MeOH med syre volt/konc. tilbage scanning konc. Mol/L graf 4: viser hvilken indflydelse syrekoncentrationen har på strømstyrken ved oxidering af methanol. Forsøget viste, at jo større koncentrationen af H 2 SO 4 er, jo mindre er udbyttet. Del 2 af eksperimentet, er oxidering af ethanol ved forskellige koncentrationer, ved brug af en platinelektrode på 0,79 mm 2. I 0,5m H 2 SO 4. Der er scannet for strømstyrke ved stigende og faldene potentiale. I tabel 4 er den maksimale strømstyrke (toppunktet fra vores billeder) samt deres tilhørende potentiale. Konc. af ethanol V /A ved redox frem A ved redox frem V ved redox tilbage A ved redox tilbage 0,5 M 625 mv 3,0 μa 375 mv 5,0 μa 2,0 M 625 mv 4,5 μa 400 mv 7,5 μa 5,0 M 625 mv 6,5 μa 420 mv 12 μa Tabel 5 viser hvor potentialet giver maksimal strømstyrkke ved en bestemt koncentrationen, med en 0.79mm 2 platinelektrode ved stuetemparatur. Tallene er afmålt ud fra vores resultater. Det ses, at når værdierne plottes i en graf, at der er forskel på om man bruger en høj koncentration eller en lav koncentration opløsning af ethanol. Graf 5 viser potentialet af ethanol plottet ud fra de forskellige opløsninger. Det viser sig dog, at potentialet stort set er konstant. Alt afhængig om der scannes frem eller tilbage kommer der to forskellige udslag af methanol grundet nedbrydningsprodukterne. Disse Page 37

38 µa mv nedbrydningsprodukter har en højre strømstyrke end ethanol (første scanning der opnås ved fremad scanning.) Ethanol y = 625 R² = #N/A y = 9,5238x + 374,52 R² = 0, ethanol volt/konc. fremad scan ethanol volt/konc. tilbage scan konc. i Mol/L graf 5: Viser ved hvilket potentiale den maksimale strømstyrke er givet ved i forhold til koncentrationen. Her fremgår det, at både ved et fremad scan og et tilbage scan, at reaktionen når sit maksimale potentiale hurtigere ved en lavere koncentration af ethanol. Dette er givet ved en linær funktion Ethanol y = 1,5476x + 4,2976 R² = 0,9993 y = 0,7619x + 2,7619 R² = 0, ethanol strømstyrke/konc. fremad scan ethanol strømstyrke/konc. tilbage scan konc. i Mol/L graf 6: forstiller den maksimale strømstyrke i forhold til koncentrationen. Page 38

39 6 Diskussion: Vi har lavet et eksperimentalt projekt, hvor der er fortaget cyklisk voltammetri på methanol og ethanol. Eksperimentet har bestået i, at lave et udvalg af opløsninger, hvor potentialet og strømmen er målt, ved brug af en platinelektrode. Grundlaget for det er, at kunne sammenligne reaktionen med den, der foregår i en mikrobrændselscelle. Sammenligneligheden er dog diskuterbar, da vores forsøg kun måler oxideringen, af brændstoffet, men ikke tager højde for reduceringen af oxygen, eller problemstillingen med protonoverførelsen gennem en membran. Vi vil dog mene, at vores forsøg giver en god retningslinje for hvad, der kan opnås af effekt, ved brug af de to brændstoffer, hvilket gør forsøget relevant. Grunden til sammenligneligheden er, at processen ved anoden i en brændselscelle også forløber ved en oxidering af methanol, på en katalysator. Første del af eksperimentet, var at undersøge methanol s evne til at oxideres og finde effekten ved forskellige koncentrationer. Det viser sig, at methanol er forholdsvis godt, når det drejer sig om at få en høj strømstyrke. Yderligere har methanol et stort område der kan oxideres (se billede 1-4). Efterfølgende kommer restprodukterne, som også kan oxideres videre. Dette giver dog et lidt lavere udbytte. Sammenlignes methanol med ethanol, er ethanol som beskrevet et godt brændstof teoretisk set. Det ses dog tydeligt, ved sammenligning af forsøgsdel to, at methanol giver en bedre effekt end ethanol, da methanol giver en bedre strømstyrke. Fra figur 2 ses det også, at ethanol, alt efter nedbrydningsvejen, ikke nedbrydes fuldstændigt, men ender op som eddikesyre. Det kan forklare hvorfor den ønskede effekt ikke opnås. Vi havde et ønske om at undersøge nedbrydningsprodukterne yderligere ved hjælp af CV. Dettelykkedes dog ikke på grund af ustabile resultater. Som en del af forsøg et, testede vi methanol s udbytte ved forskellige koncentrationer af svovlsyre. Jævnfør teorien skulle syre nedsætte reaktionsevnen, hvilket stemmer overens med vores resultater. Da vi ved, at syre nedsætter reaktionsevnen proportionalt med syrens koncentration, er det et punkt, der kan optimeres for en brændselscelle. Optimeringen vil bestå i at have den mindst mulige koncentration syre, der stadig er stærk nok til modvirke dannelsen af CO og CO 2-3, så elektroden ikke bliver deaktiveret. Page 39

40 I vores forsøgsopstilling har der været nogle fejlkilder, der skal tages højde for. Selve målingerne har givet svingninger i strømmen. Dette har vi prøvet at modvirke ved at sætte modstand og en kondensator på systemet, men det lykkedes dog ikke at fjerne støjen helt. En anden fejlkilde er, at vi ikke har rengjort workingelektroden grundigt i salpetersyre og slebet den for hver gang vi skiftede opløsning. Det kan have medført en pacificering, hvilket kan have givet en reduktion i strømstyrken. Page 40

41 7 Konklusion: Potentialet for methanol og ethanol ved oxidering er afhængig af koncentrationen af det pågældende stof. Ud fra vores resultater har vi fået to potentialer ved oxidering af methanol og to potentialer ved oxidering af ethanol. Der er to potentialer da vi både scanner frem og tilbage og observerer to forskellige udslag ved oxidation. For methanol kan potentialet ses i tabel 6. Konc. af methanol V /A ved redox frem V ved redox tilbage 0,5 M 625 mv 425 mv 2,0 M 675 mv 470 mv 5,0 M 700 mv 525 mv 16 M 750 mv 575 mv Tabel 6 viser potentialet ved oxidering af methanol For ethanol kan potentialet ses i tabel 7. Konc. af V /A ved V ved ethanol redox frem redox tilbage 0,5 M 625 mv 375 mv 2,0 M 625 mv 400 mv 5,0 M 625 mv 420 mv Tabel 7 viser potentialet ved oxidering af ethanol Det samme gælder for strømstyrken, at der er to forskellige udslag for både methanol (se tabel 8) og ethanol (se tabel 9). Konc. af methanol A ved redox frem A ved redox tilbage 0,5 M 40 μa 27 μa 2,0 M 55 μa 50 μa 5,0 M 95 μa 90 μa 16 M 98 μa 83 μa Tabel 8 viser strømstyrken ved oxidering af methanol Page 41

42 Konc. af ethanol A ved redox frem A ved redox tilbage 0,5 M 3,0 μa 5,0 μa 2,0 M 4,5 μa 7,5 μa 5,0 M 6,5 μa 12 μa Tabel 9 viser strømstyrken ved oxidering af ethanol Ud fra vores resultater og resultatanalyse ses det, at potentialet for methanol ved en koncentration på 0,5 M er på 675 mv og en strømstyrke på 55 μa, hvilket giver en effekt: P = 37,125μW/0,79mm 2 = 47 mw/cm 2 For 0,5 M ethanol er der et potentiale på 625mV med en strømstyrke på 3,0 μa, hvilket giver en effekt: P= 1,875mW/0, 79 mm 2 = 2,4mW/cm 2 Ud fra dette kan vi konkludere, at methanol er ca. 20 gange bedre brændstof til brændsels-celler i høreapparater end ethanol. Yderligere kan vi konkludere, at syre nedsætter oxideringsprocessen proportionalt med syrekoncentrationen (se analysen samt resultater). Page 42

43 8 Perspektivering I vores laboratoriedel var der en del mekanismer ved oxideringen af methanol samt ethanol som vi gerne ville have undersøgt. Vi nåede dog ikke at gennemføre dette grundet ustabilt udstyr. Nogle af de forsøg, der ville være interessante at undersøge ved brug af CV på methanol og ethanol er, at undersøge oxidationsprodukterne på tilbage-scan. Det kunne være interessant, at fortage en scanning af en opløsning, hvor der startes på et potentiale på 1000 mv og scannes ned til -200 mv. Ved dette undersøges der, om der stadig ville være en reaktion på de samme intervaller. Hvis der ikke oxideres methanol ved fremad scan, vil nr. to reaktion så forekomme? Eller er det en reaktion, der kun er forårsaget af den første reaktion? Et yderligere forsøg vi ønskede at udføre, var at stoppe scanningen i toppunktet og holde potentialet stille i nogle sekunder, for at se om den første reaktion ville miste strømstyrke (deaktivering af katalysator) og for at se om nr. to top voksede (større dannelse af nedbrydningsprodukter). Andre typer eksperimenter, der kunne være interessante at undersøge nærmere, kunne være om fosforsyre eller saltsyre havde samme indvirkning på reaktionen som svovlsyre, samt hvor meget H 2 SO 4 der skal være tilstede for, at der ikke dannes karbonat men CO 2 og på den måde give brændselscellen en længere levetid? Hvis man skulle bruge meget energi i kort tid kunne det være at foretrække, at bruge en alkalisk elektrolyt i stedet for en syre-elektrolyt. Det burde være muligt at bruge en alkalisk elektrolyt i praksis i et høreapparat, hvis brændselscellen kun skal holde en dags tid. På den måde kan det tænkes, at hver gang man genopfylder brændselscellen med methanol renses der inden med en syre ved hver påfyldning, og derved fjerne forureningen af elektroden. Denne funktion kunne være indbygget i optankningsmekanismen. Der ville være flere fordele ved den løsning. Der vil ikke længere være behov for brug af ædelmetaller til at katalysere reaktionen. Dette ville betyde, at det var muligt at bruge f.eks. en nikkellegering eller andre metaller. Denne løsning ville gøre selve mikro-brændselscellen billigere at producere. Page 43

44 Kilder Aravena M. C., Figueroa R., Olea-Azar C., Arán. V. J. (2010) ESR, Elektrochemical and orac studies of nitro compounds with potential antiprotozoal activity. J. Chil. Chem. Soc, Bang-Møller, C. Vium, Johan (2006) Design ad DMFC-system til mobile applikationer Danmarks Tekniske Universitet. Polyteknik eksamensprojekt. Chetty, R. Scott. K, Kundu, S. Muhler, M. (2010) Optimization of Mesh-Based Anodes for Direct Methanol Fuel Cells. Journal of Fuel Cell Science and Technology Vol 7 Compton, R. G. Banks, C. E. (2007) understanding Voltammetry. World scientific Publishing Co. Pte. Ltd. Kap 4 Kim, Y. S Einsla, M. McGrath, J. E. Pivovar, B. S. (2010) The Membrane-Electrode Interface in PEFCs II. Impact on Fuel Cell Durability Journal of The Electrochemical Society 157 (11) Kim, Y. S. Pivovar B. S. ( 2010) The Membrane-Electrode Interface in PEFCs III. The Effect of Methanol Concentration in DMFCs Journal of The Electrochemical Society 157 (11) Lai, S. C. S. Koper, M. T. M. (2008) Electrocatalytic Oxidation Of ethanol and acetaldehyde on platinium single crystal surfaces. Lamy, C. Léger J. Srinivasan, S. (2001) Direct Methanol Fuel Cells: From a Twentieth Century Electrochemist s Dream to a Twenty-first Century Emerging Technology Moderm Aspects of Electrochemistry nr 34 Walker, J. Halliday, D. Resnick, R.(2008) Fundamentals of physics 8 th.ed., Extended. John Wiley & Sons Inc. Kap. 7, 21, Page 44

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Alkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved

Alkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved EnergiForsk 2013, Juni 2013, Carsten Vandel Nielsen, Siemens A/S Alkalisk elektrolyse til energilagring Paradigmeskift Udfordringen er net-stabilitet Stor skala VE Uforudsigelig produktion Vind Solfarme

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på?

Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? Måling af ledningsevne: Hvordan og hvad skal man være opmærksom på? www.insatech.com Agenda Kort om mig Hvad er ledningsevne Ledende opløsninger Termer, teori Måleteknikker Valg af sensor udfordringer

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi) Tirsdag d. 7 April 2009 Læs først denne vejledning! Du får udleveret to eksemplarer af dette opgavesæt. Kontroller først, at begge hæfter virkelig indeholder 9

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Slutrapport Ecomotion R&D

Slutrapport Ecomotion R&D Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Elektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm)

Elektroder for ph-, redox- og temperatur op til 135 C Elektroderne opfylder normen DIN (120 mm 12mm) Generelt Til måling af ph, redox og temperatur leveres elektroder og tilbehør. ne fremstilles efter de mest moderne metoder, så krav til teknologi, kvalitet og nøjagtighed opfyldes. Til elektroderne leveres

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

3. april 2014 Task B. Alt om salt. - Svarark - Country and Team No. Denmark Team:

3. april 2014 Task B. Alt om salt. - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: 3. april 2014 Task B Alt om salt - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Name Name Signature Signature Signature 1 Opgave B1 Opgave B.1.1 Målinger af den Optiske Densitet (OD 750 ) 7 Marks

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2.a ke Fag: Kemi C (godkendt af censor) Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Thao Cao, Horsens Gymnasium 1 Ionforbindelser - egenskaber Gør rede for øvelsen Fældningsreaktioner Du skal beskrive, hvad en ion er. Giv derefter eksempler på ionforbindelser (med både simple og sammensatte ioner) samt navngivning

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1212 Offentligt Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm. 1163 og 1212 Beregning af hydrogenproduktion og virkning af elektrolyseanlæg fra H2O-go Generator

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2.f ke Fag: Kemi C Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Charlotte Jespersen VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Undersøgelse af stoffers opløselighed Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding har betydning for stoffernes

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl STX071-KEA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 KEMI A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-KEA V pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)? In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre

Læs mere