Energiplan Fyn - udkast til vision og scenarier for det fynske energisystem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiplan Fyn - udkast til vision og scenarier for det fynske energisystem"

Transkript

1 Energiplan Fyn - udkast til vision og scenarier for det fynske energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet Anders N. Andersen, EMD International A/S Anders Johan Møller-Lund, Faaborg-Midtfyn Kommune Christian Tønnesen, Faaborg-Midtfyn Kommune Fyn, 29. januar 2015

2 Forord Denne rapport indeholder et sammendrag af vision og scenarier for udviklingen af det fynske energisystem og er udarbejdet under Energiplan Fyn, der er et partnerskab af fynske energiselskaber, kommuner og videns-institutioner. Rapporten er i den aktuelle version et udkast. Formålet med sammendraget er at formidle de væsentligste aspekter af energiplanen som oplæg til politisk debat. Det er udsendt til deltagerne i en konference for fynske kommunalpolitikere, embedsmænd og andre aktører og beslutningstagere i fynsk energipolitik den 5. februar 2015, hvor energiplanen sættes til debat. Du kan læse mere om arbejdet bag Energiplan Fyn på hvor du finder rapporter fra det hidtidige arbejde i form af kortlægning af fynske energiressourcer, fynsk energi-infrastruktur, notat om nationale og internationale rammevilkår, forskellige tekniske analyser samt det foreløbige oplæg til handlingsplan. God læselyst, vi glæder os til at drøfte oplægget med dig! På vegne af arbejdsgruppen, 29. januar 2015 Christian Tønnesen Plan- og Kulturchef, Faaborg-Midtfyn kommune Formand for partnerskabet, Energiplan Fyn 2

3 Indhold Resume s. 4 Det langsigtede mål s. 4 Et robust udviklingsspor s. 4 Bioenergi på Fyn s. 5 Affaldshåndtering på Fyn s. 5 Rammer og hensyn s. 6 De nationale rammer s. 6 Regionale og lokale rammer s. 6 Særlige fynske rammer og hensyn s. 7 Vedvarende energiscenarier for DK s. 8 Ressourcegrundlag s. 8 Tre forskellige grundscenarier s. 9 Biobrændsels-scenariet s. 10 El-scenariet s. 11 Brint-scenariet s. 11 Økonomi s. 12 Klimaeffekter og miljø s. 12 Forsyningssikkerhed s. 13 Tidsaspekter s. 13 Energiplan Fyn s. 14 Road map s. 14 Vindkraft på Fyn s. 18 El og varmeforsyning v. Fynsværket og fjernvarme Fyn s. 18 El og varmeforsyningen på små og mellemstore fynske værker s. 19 Individuel forsyning på Fyn s. 20 Procesvarme i fynske virksomheder s. 21 Transport på Fyn s. 21 Fynsk biogas s. 22 Affaldshåndtering på Fyn s. 23 Energibesparelser på Fyn s. 24 OBS ved udskrift: Der er ikke indsat en kildehenvisning i dette dokument, men der linkes til alle kilder. 3

4 Resumé De væsentligste og mest omkostningseffektive vedvarende energiressourcer i Danmark er vind og biomasse, og et dansk vedvarende energisystem skal bygges på disse. Vores potentiale for vindkraft er rigeligt, omkring firefem gange større end vi behøver. Vores biomasse ressourcer er væsentlige, men dog mere begrænsede. Det langsigtede mål Det langsigtede mål i Energiplan Fyn er et vedvarende energisystem med høj forsyningssikkerhed og lav klimabelastning, som samtidig repræsenterer en langtidsholdbar, bæredygtig systemløsning, også globalt. Den bedste platform for dansk erhvervsliv og eksport er en løsning, der også er relevant og attraktiv for resten af verden. Det vurderes, at en holdbar løsning på længere sigt ikke må være baseret på et for højt biomasse forbrug og ikke være for afhængig af importeret biomasse. Forsyning med biomasse fra udlandet kan på længere sigt være usikker, dels fordi globale biomasse ressourcer er begrænsede i forhold til behovet i energi- og transportsystemerne globalt, dels fordi naturhensyn, klimahensyn og hensyn til fødevareforsyning i andre lande på sigt kan begrænse deres produktion og eksport af biomasse til energiformål. En forudsætning for at begrænse afhængigheden af biomasse er at lægge om fra brændsler til elektricitet i store dele af systemet, især varmeforsyningen og persontransporten. Ved at omlægge disse sektorer til el kan vi udnytte en større del af vores potentiale for vindkraft. Men selv med en høj grad af elektrificering får vi ikke nok vindkraft indpasset i systemet, og det er stadig for afhængigt af biomasse. I det endelige system indgår derfor væsentlige mængder brint. Brint vurderes at være en nøgle til den langsigtede løsning, dels fordi det fremstilles ud fra vindkraft og dermed kan trække mere vind ind i systemet, dels fordi brinten kan indgå i fremstillingen af biobrændstoffer til transportsektoren på en god måde. Ved at integrere brint i biobrændstoffabrikkerne udnyttes biomasse ressourcerne meget effektivt, fordi brinten indbygges i brændstoffet, og fordi overskudsvarme fra produktionen af brændstofferne kan bruges i varmeforsyningen. I et scenarie med væsentlige mængder brint kan tilstrækkeligt store mængder vindkraft indpasses, og biomasse forbruget kan holdes inden for rammerne af et dansk potentiale. Biomasse forventes fortsat handlet på internationale markeder, men at holde forbruget på et niveau svarende til det danske potentiale vurderes at sikre en robusthed i forhold til forsyningssikkerheden på længere sigt. Et robust udviklingsspor Teknologier til fremstilling af brint er imidlertid fortsat dyre, og brint-scenariet er det sidste trin i en udvikling mod det vedvarende energisystem i I den gradvise udvikling af systemet skal det sikres, at de valgte løsninger er robuste og så vidt muligt repræsenterer udviklingsspor, som er attraktive uanset om de langsigtede mål ændres eller kun ender med at opfyldes delvist. En omstilling til el i varmeforsyning og persontransport (inklusive togtransport) er et sådant robust spor. Det er attraktivt allerede nu, idet både varmepumper og elbiler er økonomisk attraktive i mange situationer allerede nu, og idet de forventeligt bliver endnu mere attraktive fremover, efterhånden som vi får mere vindkraft i systemet. Da etableringen af et fleksibelt el-forbrug via en elektrificering af disse sektorer endvidere er et væsentligt grundlag for den fortsatte udbygning af vindkraften, anbefales omstillingen til el påbegyndt med det samme. Odense kommune er gået foran dels i omstillingen af den kommunale bilpark til el-biler dels ved valg af hybrid-bybusser, og på Ærø kommune har man netop modtaget EU støtte til et perspektivrigt projekt for elfærger i det sydfynske øhav, et projekt med et stort erhvervspotentiale. Denne udvikling anbefales efterfulgt af de øvrige fynske kommuner, både via omstilling af den kommunale bilpark og via etablering af en infrastruktur af ladestandere til private el-biler. 4

5 Resumé Bioenergi på Fyn Det forventes imidlertid at tage nogle år, måske årtier, inden en omstilling til el i varmeforsyning og transport er nået. Især på de store værker som Fynsværket og store fjernvarmenet som Fjernvarme Fyns net er det ikke realistisk og ej heller økonomisk at omlægge til varmepumper nu og her, og der er behov for andre kilder til varme under udfasning af kullene. Desuden er det ved Fjernvarme Fyns net, at en biobrændstoffabrik på et senere tidspunkt skal ligge, for her (og kun her) er varmeforbruget stort nok til at aftage overskudsvarmen fra en sådan fabrik. I perioden fra i dag og nogle årtier frem vurderes det endvidere sandsynligt, at klimavenlig biomasse kan fremskaffes herunder ved import. Derfor vurderes omlægning af Fynsværkets kulblok til biomasse at være det bedste alternativ til kul nu og her, både økonomisk og klimamæssigt, idet fjernvarmen eventuelt kan suppleres med mindre varmepumper udvalgte steder på nettet, i det omfang det viser sig hensigtsmæssigt. For de mindre fjernvarmenet anbefales at etablere varmepumper og at undgå nyetablering af biomasse fyr. Dels fordi varmepumperne vurderes økonomisk attraktive nu og fremover, dels for at understøtte etableringen af det fleksible el-forbrug. Det anbefales endvidere at vente med fremstilling af flydende biobrændstoffer til transport, indtil teknologien er klar til en stor biobrændstoffabrik ved Fjernvarme Fyns net. Indtil da anbefales et udviklingsspor for opgraderet biogas med begyndende anvendelse i transportsektoren, fortrinsvis den tunge transport som vanskeligst lader sig elektrificere. Produktion af biogas er attraktivt både samfundsøkonomisk og klimamæssigt og med den nuværende afgiftspolitik også selskabsøkonomisk. En fuld udbygning med biogas på husdyrgødning og andre våde biomasser anbefales, og der vurderes at være grundlag for 5-10 store anlæg på Fyn. Aktuelt er både kraft/varme fremstilling fra biogassen og opgradering til naturgaskvalitet med lagring på gasnettet relevant, men fremover med stigende andel af vindkraft forventes opgradering at være vejen frem. I første omgang via fjernelse af biogassens CO 2 indhold, men senere ved en opgradering med brint. Fyn har gode ressourcer af både husdyrgødning og halm, og på sigt vurderes det attraktivt at få halmen gennem biogas, dels fordi den hermed understøtter økonomien i biogasanlæg på husdyrgødning, dels fordi halmens anvendelse i biogas er mest attraktiv for landbruget, da den sikrer de bedste balancer for kulstof og næringssalt for markjorden. På sigt bør den fynske halm derfor anvendes i fynske biogasanlæg, og demonstrationsanlæg bør etableres allerede nu. Affaldshåndtering på Fyn Fremtiden byder på større grad af affaldssortering, men ikke nødvendigvis i husstanden da automatiske centrale sorteringsanlæg kan være attraktive. Storskalafordelen ved sådanne anlæg er imidlertid væsentlig, og der er højst basis for ét anlæg på Fyn, så kommunerne og forsyningsselskaberne bør arbejde sammen. Det organiske affald anbefales udsorteret til biogas, og have/park affald, som i dag komposteres, anbefales ligeledes anvendt til biogas fremover. 5

6 Rammer og hensyn De nationale rammer De store linjer for Danmarks energiudvikling står mere klart end nogensinde før. Med Folketingets energiaftale af marts 2012 har et samlet flertal på 95 % af Folketingets mandater aftalt, at Danmark skal omstilles til vedvarende energi. Allerede om 5 år skal halvdelen af vores elektricitet komme fra vindkraft, et mål, som alt tyder på, at vi når. Det er regeringens mål, at vi i 2035 skal være fri af fossile brændsler til el og varme, og i 2050 skal vi være helt baseret på vedvarende energi, også i transporten. Sidstnævnte var også den forrige regerings mål, så der er historisk stor enighed om energipolitikken i Folketinget. De vigtigste politiske hensyn bag denne udvikling af energipolitikken har været: Forsyningssikkerhed: ønske om fortsat høj forsyningssikkerhed, herunder at undgå afhængighed af import fra lande præget af politisk uro. Miljø og klima: ønske om at reducere miljø- og især klima-belastning fra energisystemet, herunder at leve op til Danmarks forpligtelser i forhold til internationale aftaler. Økonomi: ønske om et omkostnings-effektivt energisystem samt ønske om at fastholde den danske tradition for sammenhængende, langsigtede politik, der sikrer robuste rammevilkår for langsigtede investeringer i energiselskaberne. Med den stigende interesse i bioenergi er hensyn til arealforbrug og biodiversitet i naturen også kommet på dagsordenen ligesom ønsket om, at energipolitikken skal undgå uheldig indflydelse på fødevarepriser og fødevareforsyning, noget som kunne opstå ved omlægning til energiafgrøder i landbruget. Regionale og lokale rammer Når de nationale mål og rammer skal omsættes til regionale og kommunale mål og handlingsplaner er der nogle naturlige forskelle landet over, som bør respekteres i en samlet optimering. Nogle steder blæser vinden mere end andre. Der er flere husdyrbrug og større biogaspotentiale i Vestdanmark end i Østdanmark. Nogle kommuner har meget store fjernvarmenet, mens andre mest har individuel opvarmning. Nogle steder er naturgasnettet vidt forgrenet, mens det er fraværende andre steder. Fremtidens vedvarende energisystem er kendetegnet ved at blive et mere komplekst puslespil end det hidtidige system, især fordi vindkraft varierer meget, alt efter hvor meget vinden blæser. Det betyder, at opgaven med at aftage vindkraften fleksibelt, når den er der, er lige så vigtig som opgaven med at producere den. Andre vigtige opgaver er at sikre stand-by kapacitet til el-produktion, når vinden ikke blæser, samt at integrere produktion af el, varme og transportbrændstoffer på en fornuftig måde, hvor energitabene minimeres. Det betyder, at alle kommuner og regioner, som har hver deres særlige karakter, også til en vis grad har hver deres rolle i energisystemet. Vestjylland leverer mest vindkraft og biogas, mens København, Århus, Odense og Ålborg leverer store fjernvarme net, der kan anvendes på en god måde til at aftage fluktuerende vindkraft og til at nyttiggøre spildvarme fra produktion af el og transportbrændsler og fra håndtering af brændbart affald. 6

7 Rammer og hensyn Der ligger et vigtigt budskab til kommunale politikere i denne erkendelse: Spørg ikke, hvordan kommunen bliver CO 2 neutral eller selvforsynende med energi. Det kan føre til uheldige sub-optimeringer. Spørg i stedet, hvad kommunens særlige karakter er i et energisystem, og hvad kommunens særlige roller er i optimeringen af det samlede system. Særlige fynske rammer og hensyn Fyn har en befolkningstæthed, der er større end landets gennemsnitlige tæthed, og der er færre tyndt befolkede områder. Det betyder bl.a., at Fyn ikke har helt så mange onshore vindmøller opstillet pr. kvadratkilometer som landet som gennemsnit, om end forskellen kun er godt 10 procent. Der er mange små og mellemstore byer jævnt fordelt i landskabet, som ellers er præget af landbrug. Bioenergi, som fx biogas fra husdyrgødning og andre biomasser som halm, er en oplagt mulighed på Fyn. Mange af de små og mellemstore byer har fjernvarmenet, og i alt er der godt 30 fjernvarmenet på Fyn. Det største forsyner Odense og omegn og er et af landets største. Det har en sådan størrelse, at etablering af en biobrændstoffabrik i eller nær Odense på sigt (når teknologien er moden) kan være interessant, fordi fjern- varmenettet er stort nok til at aftage det relativt store overskud af procesvarme, der kan opstå ved produktion af biobrændstoffer. Der er desuden adgang med skib via Odense Fjord, hvilket kan betyde noget for omkostnings-effektiv forsyning med biomasse til en sådan fabrik. Også mange af de øvrige byer med mindre fjernvarmenet ligger ved kysten, og det kan måske være et potentiale for at anvende varmepumper, der henter varmen fra havvand. Der er to affaldsforbrændingsanlæg på Fyn, et stort i Odense og et lille i Svendborg, som begge leverer varme til fjernvarmenet. En række virksomheder har stort varmeoverskud, størst for NORD (tidl. Kommunekemi) i Nyborg. Disse varmeoverskud anvendes kun delvist til varme/ fjernvarme, her er der et potentiale for at hente mere. Fyn har landets mest forgrenede naturgasnet, noget som kan være interessant for anvendelse af gas i transportsektoren. En del af det fynske gasnet er tryksat ved lavere tryk end i resten af landet, hvilket måske kan være en fordel for lagring og distribution af biogas. Der er en del småøer i det sydfynske øhav, som har færgefart med relativt korte afstande. Det er interessant for potentialet for el-færger, noget der allerede arbejdes med. Den fynske undergrund er ikke attraktiv for at anvende geotermi med undtagelse af det nordøstligste Fyn omkring Nyborg og Kerteminde, hvor der kunne være muligheder. Scenarierne for det fremtidige fynske energisystem er udviklet under hensyn til en samlet national optimering med fokus på disse særlige fynske muligheder og karakteristika. Vi har haft fokus på lokale ressourcer og på de fordele, som sådanne særlige fynske betingelser kan medføre for vækst og grøn beskæftigelse på Fyn. 7

8 Vedvarende energiscenarier for Danmark Der er gennem tiden udført en del analyser af, hvordan et vedvarende energi system kan indrettes. De væsentligste analyser omfatter Klimakommissionens rapport fra 2010 (Klimakommissionen, 2010), energinet.dk s scenarie-rapport fra 2010 (energinet.dk, 2010) samt Energistyrelsens seneste og i denne sammenhæng mest aktuelle analyse fra marts 2014 (Energistyrelsen, 2014a), som er udført som en del af arbejdet under energiaftalen af marts De grundlæggende forudsætninger og erkendelser fra disse studier er meget enslydende, og de trækkes kort op her som baggrund for scenariebeskrivelsen i Energiplan Fyn. Ressourcegrundlag Der tegner sig et tydeligt billede af, at et dansk VE system i overvejende grad forsynes via vindkraft og biomasse. Det er vindkraft, vi har nok af, og vi har totalt et vindkraft potentiale på det dobbelte af vores samlede energiforbrug eller fire-fem gange vores samlede elforbrug i selv det mest elektrificerede system. Det samme billede tegner sig i øvrigt globalt det er elektricitet fra sol og vind, der er nok af, og potentialet er meget større end forbruget. Biomassepotentialet er mere begrænset. I Danmark vurderer vi at have maximalt ca. 240 PJ/år til rådighed uden at omlægge landbrug til energiafgrøder, svarende til omkring 40 GJ/person/år eller en tredjedel af vores forventede fremtidige energibehov efter indførelse af væsentlige energibesparelser. På verdensplan er der mindre til rådighed, nemlig omkring EJ/år i 2050 eller GJ/person/ år i henhold til den seneste vurdering fra en ekspertgruppe under det internationale klimapanel, IPCC (Chum et al, 2011). Affald og solvarme ser ud til at kunne tegne sig for en mindre, men fortsat væsentlig del, vel op til 10 % af energiforbruget hver. Vandkraft er attraktivt, men begrænset (aktuelt 6 % af verdens energiforbrug og med et begrænset udbygningspotentiale). Tekniske aspekter Det er teknisk muligt at omstille til Vedvarende Energi. De teknologier, der er mest aktuelle på forsyningssiden i den nærmeste fremtid, er modne og velbeskrevne både teknisk og økonomisk. Det drejer sig om vindkraft, solvarme, solceller, biomasse kedler (halm, flis træpiller), biomasse kraft/ varme og biogas. På forbrugssiden er især varmepumper og el-biler aktuelle, og de må betegnes som afprøvede og tilgængelige, om end der fortsat ligger et væsentligt optimeringspotentiale forude, efterhånden som teknologierne modnes og når en større udbredelse. Teknologier, der på længere sigt ser ud til at kunne blive aktuelle er fremstilling af brint (via elektrolyse), fremstilling af syntesegas (via såkaldt termisk forgasning af biomasse) og fremstilling af syntetisk naturgas eller flydende brændsler (via opgradering af biogas og syntesegas med brint). Den vigtigste rolle, som disse senest tilkomne energiteknologier er tiltænkt, er at fremstille biobrændstoffer til transporten på en måde, hvor biomasse og brint spiller bedst muligt sammen. Verdens første fuldskala anlæg med termisk forgasning af træ og fremstilling af syntetisk naturgas er testet gennem to år og nyligt (januar 2015) meldt succesfuldt indkørt. Det ligger i Göteborg, se Danske Haldor Topsøe har stået for en væsentlig del af teknologien i dette. Der er flere andre lovende teknologier undervejs, herunder danske, inden for biomasse forgasning og integration af brint i fremstillingen af biobrændstoffer. 8

9 Vedvarende energiscenarier for Danmark Tre forskellige grundscenarier Der tegner sig tre konceptuelt og teknologisk forskellige tilgange til at designe det fuldt vedvarende danske energisystem. Disse har alle været repræsenteret i de før omtalte studier under Klimakommissionen, energinet.dk, Energistyrelsen, Syddansk universitet m. fl. Vi har her benævnt dem efter det grundprincip, der kendetegner scenariet: Biobrændsels-scenariet El-scenariet Brint-scenariet De adskiller sig dels ved de teknologier, de baserer sig på, dels ved hvor meget biomasse, de behøver, og hvor gode de er til at indpasse den fluktuerende vindkraft (og sol-kraft) i systemet. 9

10 Vedvarende energiscenarier for Danmark Biobrændsels-scenariet Dette scenarie baserer sig på den nu og her umiddelbart lettest tilgængelige teknologi og er med den aktuelt eksisterende afgiftspolitik ofte også det mest økonomiske for energiselskaberne. Filosofien i scenariet er at erstatte fossile brændsler med biobrændsler: flis, træpiller og halm til el og varme og flydende biobrændstoffer som bio-diesel og bioethanol til transport samt biogas til både el, varme og transport. Der er imidlertid to væsentlige udfordringer for dette scenarie: Dels er behovet for biomasse stort, idet fremstilling af både el, varme og transportbrændsler baseres på biomasse. Et fuldt vedvarende energisystem baseret på biobrændsler har således behov for ca. 650 PJ biomasse pr. år eller omkring GJ biomasse/person/år. Det indebærer et meget stort behov for biomasse import og har et behov for op til 6 gange mere biomasse pr. person, end der af IPCC vurderes til rådighed for den gennemsnitlige borger i verden. normal markedspris, i visse tilfælde endda betale penge for at komme af med den. Det problem bliver større frem mod 2020, hvor vindkraften udbygges yderligere til at udgøre 50 procent af el-forbruget. Vindkraftudbygningen i Danmark er udviklingens store lokomotiv, men udviklingen med at etablere den infrastruktur af teknologier, der kan aftage vindkraften, når vinden blæser meget, halter bagefter i Biobrændselsscenariet. Disse teknologier er i første omgang varmepumper til fjernvarme og individuel varme og el-biler til persontransport, og i en senere fase elektrolyse til fremstilling af brint. Dels er det vanskeligt at integrere tilstrækkeligt store mængder vindkraft i dette scenarie, fordi hovedparten af energibehovene tilfredsstilles af biomasse, og fordi der ikke er teknologier i systemet, der kan aftage den fluktuerende vindkraft, når der er mest af den. Allerede aktuelt i 2015 er der perioder med så stort vindkraft overskud i Danmark, at vi må eksportere den til langt under 10

11 Vedvarende energiscenarier for Danmark El-scenariet I El-scenariet etableres denne infrastruktur til fleksibelt el-forbrug. Både individuel varmeforsyning og fjernvarme lægges om til varmepumper, idet de største fjernvarmenet desuden forsynes med overskudsvarme fra fremstilling af transportbrændstoffer, fra affaldsforbrænding og fra fremstilling af el i de begrænsede perioder, hvor vinden ikke blæser tilstrækkeligt. Al togtransport og op mod 80 procent af persontransport i bil svarende til ca. halvdelen af al transportarbejde lægges om til el. Dette scenarie er teknisk og økonomisk en lidt større udfordring nu og her, idet varmepumper og el-biler ikke er så velgennemprøvede teknologier. Det reducerer imidlertid afhængigheden af biomasse væsentligt, idet El-scenariet lader sig realisere med et biomasse forbrug på 450 PJ/år svarende til ca. 80 GJ/ person/år. Og det næsten fordobler den mængde vindkraft, der kan optages i systemet, i forhold til Biobrændsels-scenariet, uden at vi behøver eksportere den med risiko for lave priser. Uden elektrificering af varme og transport sektorerne vurderes det at blive svært at fortsætte udbygningen af vindkraft og fortsat få en fornuftig pris for den. Brint-scenariet Den potentielt største aftager af fluktuerende vindkraft er fremstilling af brint via elektrolyse. Elektrolyse vurderes at kunne yderligere fordoble den mængde vindkraft, der kan optages i systemet i forhold til El-scenariet. Samtidig kan elektrolysen og integrationen af brint i systemet sænke behovet for biomasse væsentligt, dels fordi brinten kan anvendes til at øge både mængden og kvaliteten af de biobrændstoffer, der kan fremstilles ud fra biomassen, dels fordi spildvarme fra biobrændstoffabrikkerne kan anvendes til varmeformål. Integrationen af elektrolyse og brint i systemet kan på den måde øge den samlede system-effektivitet betydeligt. Brint-scenariet er en udbygning af El-scenariet, og i dette scenarie kan det samlede systems behov for biomasse reduceres til de ca. 240 PJ/år, som svarer til den danske biomasse ressource uden brug af energiafgrøder eller ca. 45 GJ/person/år. Både elektrolyse og biobrændstof-fremstillingen er imidlertid processer, der forsat er under udvikling og aktuelt relativt dyre. Brint-scenariet vurderes derfor at være den sidste fase af udviklingen af energisystemet frem mod det endelige VE system i

12 Vedvarende energiscenarier for Danmark Økonomi Energistyrelsen (2014a) har regnet på samfundsøkonomien for de opstillede VE scenarier. Det fremgår heraf, dels at scenarierne er økonomisk realistiske, dels at samfundsøkonomien er stort set den samme uanset scenarie. Det fossile system er fundet at koste 130 mia kr./år, hvor det el-baserede system med både vindkraft og elektrolyse koster ca. 140 mia kr./år i alle tilfælde for det samlede system i Det svarer til, at det fossile system koster ca kr./prs./år versus ca kr./prs./år for VE el/brint systemet. Det er en forskel på kr./person/år svarende til ca. 0,5% af Danmarks bruttonationalprodukt. Beregningen er naturligvis følsom for antagelser, herunder antagelsen om fremtidige brændselspriser. Men andre analyser har fundet tilsvarende små forskelle. Transportsektoren står for halvdelen af omkostningen ved systemet. Klimaeffekter og miljø Udledningen af drivhusgasser fra forskellige former for biomasse- og bioenergi-teknologier er analyseret grundigt i et studie for Energistyrelsen fra Dette studie finder, at der i mange år frem kan findes klimavenlig biomasse til brug for energiformål, men også at sådan biomasse på et tidspunkt får en ende, hvis verden generelt satser på bioenergi som en del af en global VE løsning. I analysen (Wenzel et al., 2014) vurderes, at omkring 50 EJ/år svarende til ca. 5 GJ/person/år vil kunne tilvejebringes som klimavenlig biomasse, forstået som ekstra i forhold til den aktuelle globale høst på ca. 200 EJ/ år fra landbrug og skovbrug i alt. Et forbrug derudover vurderes at skulle trække på biomasse med en vis klimabelastning. Der er i analysen ikke regnet på andre miljøeffekter, men det fremgår, at der ved et større forbrug kan komme arealtyper i spil til at frembringe biomassen (fx savanne), hvor påvirkning af biodiversiteten på arealet vil være et væsentligt hensyn. 12

13 Vedvarende energiscenarier for Danmark Forsyningssikkerhed El- og Brint-scenarierne har den bedste forsyningssikkerhed på brændsler, fordi de har det mindste behov for biomasse ressourcer, og Brint-scenariets behov svarer til det nationale ressourcepotentiale for klimavenlig biomasse. De er til gengæld udfordret på forsyningssikkerheden af el, fordi vindkraften er fluktuerende og i perioder kan falde helt væk. Forsyningssikkerheden af el i disse systemer kan sikres, dels via udlandskabler og import dels via national stand-by kapacitet. En sådan stand-by kapacitet vil sandsynligvis være baseret på gas, idet gas motor/ turbine anlæg er de mindst omkostningstunge pr. MW effekt installeret, og idet investeringsomkostningen bliver altafgørende for sådanne stand-by anlæg med meget få driftstimer (Energistyrelsen, 2014a). Derudover er gas-baseret el-produktion teknisk attraktiv, fordi den er velegnet til hurtig ind- og udfasning i takt med vindkraftens fluktuationer. Biobrændsels-scenariet har færre direkte udfordringer med el-forsyningen, idet en stor del af el-produktionen i dette scenarie er brændselsbaseret og således fleksibel. Det kan til gengæld på længere sigt være udfordret på forsyningssikkerheden af brændsler, fordi afhængigheden af importeret biomasse er stor. Når/hvis resten af verden også søger i retning af vedvarende energi, herunder bioenergi, kan der opstå risiko for, at muligheden for import af biomasse bliver reduceret. En stor afhængighed af importeret biomasse kan også gøre energisystemet følsomt for diskussionen om arealforbrug til energi kontra fødevarer ligesom naturhensyn som biodiversitet kan påvirke forsyningssikkerheden. Når/hvis forsyningssikkerheden af importeret biomasse udfordres, påvirker dette naturligvis forsyningssikkerheden på de forsyninger, der baseres på biomasse, dvs. både, el, varme og transportbrændstoffer i det brændselsbaserede system. Dette kan til en vis grad imødekommes ved at skifte til fossile brændsler, men dermed påvirkes muligheden for at overholde klimamålsætningerne. Tidsaspekter Investering i ny energiteknologi har nogle indbyggede tidsaspekter grundet levetiden af de forskellige typer teknologi. Levetiden af forskellige teknologier ved ny-etablering er følgende: lastbil 8 år, bil 16 år, biomasse kedel 15 år, varmepumpe 20 år, kraft/varme værk 25 år, havvindmølle 25 år, kraftværk 40 år. Det betyder noget for, hvor langsigtet vi skal tænke, når vi planlægger omlægningen af energisystemet mod VE. Ifølge Energistyrelsen betyder det, at vi generelt bør vælge om det langsigtede mål er et el-baseret eller et brændsels-baseret scenarie inden Denne anbefaling vurderes at skulle nuanceres, idet det afhænger af de konkrete omstændigheder. Står man fx overfor en beslutning om skæbnen af et stort kraft/ varme værk eller indkøb af en flis-kedel til et mindre fjernvarmenet nu og her, forekommer overvejelserne om den langsigtede strategi for anlægget aktuelle nu og her.. 13

14 Energiplan Fyn Det er vigtigt at overveje både hvilket langsigtet mål, vi forfølger i Energiplan Fyn, og hvilken vej vi følger mod målet. Desuden at identificere de dilemmaer og blindgyder, der kan opstå undervejs, og hvor og hvornår, det er vigtigt at vælge spor. Herunder er det attraktivt at kunne identificere såkaldte no regrets tiltag, dvs. udviklinger af energisystemet, der er robuste uanset hvilket mål og hvilken vej, vi ender med at følge på det lange sigt. Vi har forsøgt at opstille et samlet overblik over vores oplæg til en robust road map i Figur 1 på næste side. Road map Af hensyn til både forsyningssikkerhed og klima vurderes det bæredygtige langsigtede mål at være Brintscenariet. Med de muligheder og betingelser, vi kender i dag, vurderes en større skala integration af elektrolyse og brint i systemet at være en forudsætning for en langsigtet og holdbar vedvarende energi løsning, som også resten af verden kan forfølge uden at risikere en overudnyttelse af klodens biomasse ressourcer med stor påvirkning af naturarealer, klima og biodiversitet til følge. Dermed vurderes Brint-scenariet også at afføde det største forretningspotentiale på langt sigt, fordi det lader sig forsvare og eksportere på et bæredygtigt grundlag. Men Brint-scenariet er også det, der ligger længst ude i fremtiden, der er behov for flere skridt på vejen dertil. Den mest attraktive og robuste udvikling fra dagens energisystem frem mod det langsigtede mål vurderes at være at videreføre dele af Biobrændsels-scenariet og at påbegynde en fuld implementering af Elscenariet med det samme. Påbegynd El-scenariet nu: Det er en grundlæggende forudsætning både for at få vindkraften ind i systemet og for at reducere afhængigheden af importeret biomasse, at vi formår at etablere en infrastruktur af varme og transport, der kan drives af vindkraft. Det er allerede nu i perioder svært at få vores nabolande til at betale en fornuftig pris for vindkraften. Både Tyskland og Sverige udbygger endvidere kraftigt med vindkraft, så når der er for meget vindkraft-el i Danmark, er der det oftest også hos naboerne, og det bliver mere udtalt med tiden. Udbuddet af fluktuerende el fra vindkraften er ved at løbe fra systemets evne til at anvende elektriciteten fleksibelt, og det vurderes både økonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt attraktivt at påbegynde etablering af det fleksible el-forbrug nu. Viderefør dele af Biobrændsels-scenariet: Spørgsmålet er imidlertid, hvor det er bedst at starte denne udvikling, og hvordan udfasning af fossile brændsler forløber bedst på det korte sigt, indtil El-scenariet kan implementeres i stor skala. Der går nogle år, måske årtier, inden systemet kan være fuldt udbygget med el-biler og varmepumper, og der er dele af systemet, hvor det vil være vanskeligt eller for dyrt at satse på varmepumper nu og her. Det kunne fx være de største kraft/varme værker, hvor fjernvarmenettets skala gør det vanskeligt at basere sig på varmepumpeløsninger alene, og hvor biobrændstof-fabrikker, som eksempelvis det tidligere omtalte Gobigas i Göteborg, med fordel kan ligge, når teknologien er moden til en bredere implementering. Men indtil da skal fjernvarme kunderne fortsat have fjernvarme, og kul skal udfases. De første år, måske årtier, indtil resten af verden begynder at efterspørge biomasse i større skala, kan det være både økonomisk attraktivt og klima/miljømæssigt favorabelt at erstatte kul og andre fossile brændsler med biomasse i dele af el- og varme sektoren. 14

15 Energiplan Fyn Figur 1 udtrykker andelen eller graden af implementering af den anførte del af energisystemet. Figur 1. Energiplan Fyn s vision for en robust road map frem mod fuldt vedvarende energi i Afvikling af det fossile energisystem via en delvis og midlertidig overgang til biobrændsler i dele af systemet og en stigende elektrificering efterfulgt af en integration af brint, især i fremstillingen en biobrændstoffer til transport 15

16 Energiplan Fyn Det fossile system udfases som planlagt først i el og varme sektorerne i 2035 dernæst i transportsektoren i Vindkraftudbygningen sætter på mange måder rammerne for den øvrige udvikling af energisystemet, dels fordi vindkraftens fluktuerende karakter stiller visse betingelser for resten af systemet, dels fordi vindkraften sænker markedsprisen på el, når vinden blæser mest. I figuren er den historiske vindkraftudbygning vist fra at udgøre 2-3 procent af el-produktionen i 1990 til de knap 40 procent, den udgør i dag. Fra 2015 til 2020 er den i Folketinget aftalte udvikling til 50 procent af el-forbruget vist og efter 2015 frem til 2050 er det vist, hvordan vindkraften gennem et El-scenarie og Brint-scenarie udvikler sig til at udgøre over 90% af el-produktionen. At vindkraften kommer til at udgøre så meget er en konsekvens af, at elektricitet indgår i både transport, varme og produktion af brint i Det øger mængden af vindkraft så meget, at perioder med underskud af vindkraft i forhold til det konventionelle el-forbrug er så få og små, at der kun er behov for anden el-produktion i 5-10 procent af tiden. I 2050 forudses i Brint-scenariet en vindkraft-produktion på PJ/år svarerende til omkring halvdelen af systemets forventede samlede energiforbrug til den tid og svarende til procent af det samlede danske vindkraft potentiale. Denne udbygning er en forudsætning for, at biomasse forbruget kan holdes på de 240 PJ/år svarende til det danske potentiale. Biobrændsels-scenariet videreføres delvist i en periode, især i store kraft/varme værker, men udfases igen, således at brugen af biobrændsler i el og varme er begrænset i Under varme hører her også industriens procesvarme, og her resterer den største brug af biomasse i El-scenariet påbegyndes med det samme, det er omkring 80 procent implementeret i 2035 og fuldt implementeret i Med fuldt implementeret menes, at de elektrificerbare dele af varme og transport er elektrificerede. Det vurderes at omfatte al fjernvarme på nær dele af de store fjernvarmenet, der forsynes med spildvarme, næsten al individuel varme på nær en mindre del biomassefyr og brændeovne, halvdelen af industriens procesvarme samt al togtransport og over 80 % af persontransport, svarende til halvdelen af al transportarbejde i Danmark. Produktionen af biobrændstoffer påbegyndes i det små i 2015 i form af opgraderet biogas til dele af den tunge transport og dette udbygges gradvist til at omfatte en større del af den tunge transport. Når teknologien til forgasning af træmasse er klar, implementeres biobrændstoffabrikker ved de store fjernvarmenet. I en første periode forventes produktionen af biobrændstoffer at ske via en opgradering til syntestisk naturgas eller flydende brændsler uden tilsætning af brint. Elektrolyse og integration af brint følger som sidste del af systemet og efterhånden som brint produceres i større skala forventes også biobrændstofproduktion at ske ved tilsætning af brint, således at også fremstillingen af transportbrændstoffer på den måde bidrager til at indpasse vindkraften og konvertere/lagre den som brændstoffer til transportsektoren. 16

17 Energiplan Fyn Figur 2 viser i hovedtræk hvordan brint-scenariet udmønter sig i Figur 2. Illustration af de omtrentlige energi-flows for det fynske vedvarende energisystem i

18 Energiplan Fyn Vindkraft på Fyn På Fyn er der aktuelt opstillet 226 MW on-shore vindkraftkapacitet. Det er på samme niveau pr. arealenhed som Sjælland og Syddanmark. Fyns befolkningstæthed er større end landgennemsnittet og større end både Sjælland og Syddanmark, og bebyggelsen på Fyn er mere jævnt fordelt og uden større ubebyggede områder. Der er udført en kortlægning af potentialet for opstilling af flere land- og kystmøller, der peger på et potentiale på omkring 248 MW yderligere. Hvor stor en del af dette potentiale, der kan og skal realiseres er en politisk diskussion. Et mål for Energiplan Fyn er: at afsøge mulighederne for en koordineret og fælles fynsk politik for opstilling af mere vindkraft kapacitet, herunder hvilken målsætning Fyn skal lægge sig på Politiske spørgsmål til vindkraft: Skal kommunerne på Fyn arbejde tættere sammen om en fælles vindmølleplanlægning? El og varmeforsyning ved Fynsværket og Fjernvarme Fyn Danmark har anvendt biobrændsler i el og varmesektoren i mange år. I 1990 udgjorde biobrændsel (inklusive affald) omkring 7 procent af el- og varme produktionen i Danmark, og i 2000 var dette steget til 10 procent. Siden er andelen af biobrændsel vokset støt til at udgøre omkring 25 procent af el- og varmeproduktionen samlet i dag, og det er fortsat strategien hos mange store kraft/varmeværker at erstatte kul med biobrændsel helt eller delvist. Dette understøttes af afgiftspolitikken, der fremmer brugen af biomasse som brændsel. De store værker har vigende indtjening pga. stigende vindkraft, og der forventes en væsentlig nedgang i den samlede installerede kapacitet på store værker. Det betyder, at det kan blive presserende at finde alternative kilder til fjernvarmen på disse net. Energistyrelsens analyse (Energistyrelsen, 2014b) finder, at træflis og træpiller såvel brugerøkonomisk som samfundsøkonomisk er attraktive for de store fjernvarmenet frem til 2035, og at varmepumper på store fjernvarmenet først er økonomisk attraktive i/efter Denne konklusion er følsom for de antagelser om både biomasse-priser og el-priser, der er lagt til grund. Endvidere er konklusionen følsom for usikkerhed om tilgængelighed af klimavenlig og miljøvenlig biomasse på længere sigt. Det er derfor et dilemma for de store værker, at fyring med træflis eller piller forventeligt er attraktivt i en periode fremover, men at det er uvist, hvor længe det er muligt at tilvejebringe klimavenlig og miljørigtig biomasse. Det er overordnet et mål i Energiplan Fyn at håndtere dette dilemma bedst muligt. Herunder måske at bidrage til at sikre bæredygtig træmasse fx ved at afdække muligheden for en øget tilvejebringelse af klimavenlig træmasse fra Fynsk skovbrug. Endvidere at bidrage til at undersøge alternative varmekilder til det store fjernvarmenet i Odense. Herunder er det et mål for Energiplan Fyn at sikre, at Fjernvarme Fyn og Odense bliver attraktive som lokalitet til opstilling af test/demo anlæg for forgasning af træmasse inklusive anlæg til raffinering/opgradering af syntesegassen til brændstoffer og nyttiggørelsen af spildvarme fra både forgasning og raffinering til fjernvarme (anlæg som vil være vigtige komponenter i de fremtidige brændstoffabrikker). Energiplan Fyn s mål for Fynsværket og Fjernvarme Fyn er samlet set: at bidrage til at sikre den bedst mulige rolle og skæbne af Fynsværket i den gradvise nationale udfasning af de store termiske værker at bidrage til at sikre bæredygtig træflis og piller i en periode frem, såfremt Fjernvarme Fyn ønsker at satse på en konvertering af Fynsværkets kulblok til biomasse, herunder at bidrage til at identificere potentialet for at øge en bæredygtig og konkurrencedygtig produktion af energitræ fra fynsk skovbrug at støtte en identifikation af alternative varmekilder for Fjernvarme Fyn, herunder afklare potentialet for brug af varmepumper på Fjernvarme Fyns net 18

19 Energiplan Fyn El og varmeforsyning ved Fynsværket og Fjernvarme Fyn (fortsat) at vurdere følsomheden af økonomien af varmepumper til store fjernvarmenet imod ændrede antagelser af el- og biomasse-priser at bidrage til at gøre Odense og Fjernvarme Fyns område attraktivt som aftestning/demo af termisk forgasning af træmasse og opgradering af syntesegassen til brændstoffer Modelberegningerne viser, at der et betydeligt tekniskog brugerøkonomisk potentiale for at konvertere fra individuel forsyning til fjernvarme, men en del af potentialet er ikke samfundsøkonomisk rentabelt (Energistyrelsen, 2014b). Inden for et eksisterende fjernvarmeområde er det som hovedregel altid fornuftigt at konvertere til fjernvarme. I områder, der ligger tæt op ad eksisterende fjernvarmeområder, kan det for centrale fjernvarmenet være fornuftigt at konvertere, mens det for de øvrige områder overordnet generelt ikke er samfundsøkonomisk rentabelt i henhold til Energistyrelsen (2014b). Analysen konkluderer endvidere, at helt nye fjernvarmeområder sjældent vil være samfundsøkonomisk rentable. Det er et mål for Energiplan Fyn: at nuancere den nationale analyses generelle konklusioner ved analyse af konkrete muligheder i områder på Fyn, der dels grænser op til eksisterende fjernvarmenet dels er uden tilknytning at afklare muligheden for udvidelse af fjernvarmenettet mod Nyborg og Kerteminde for evt. at åbne mulighederne for at hente varme ind fra hav-varmepumpe på Storebælt, geotermi samt overskudsvarme fra NORD (tidl. Kommunekemi) Endelig kan det være en mulighed, at affaldsforbrænding på sigt prioriteres til fjernvarmeforsyning alene, idet el-produktion fra affald fremover bliver mindre attraktiv, fordi den er relativt ufleksibel, mens varmekilder til fjernvarme efterspørges på det store net, se også afsnittet om affald. Politiske spørgsmål til Fynsværkets og Fjernvarme Fyns fremtid: Skal kulblokken snart lægges om til biomasse? Skal vi gøre en fælles politisk indsats for at få høstet mere bæredygtigt energitræ fra fynske skove? Hvor længe skal der fyres med halm skal den fynske halm prioriteres politisk? Skal Odense og Fjernvarme Fyn være vært for fremtidens fynske biobrændselsfabrik? Fionia Fuels? El og varmeforsyning på små og mellemstore fynske værker Også de små værker har vigende indtjening fra elproduktionen pga. vindkraft samt fra alternative kilder til fjernvarme-delen. Mange af disse anlæg er omkring 20 år gamle og står foran udskiftning eller levetidsforlængelse. Rådighedsbetalingen bortfalder i 2018, og det vil påvirke værkerne økonomi væsentligt. Et dilemma kan være, at det på langt sigt kan blive attraktivt at have en gas-baseret stand-by kapacitet stående til at sikre forsyningssikkerheden med den meget høje vindkraftandel til den tid. Derfor bør man overveje, om det er værd at vedligeholde gasmotorer/turbiner som stand-by kapacitet, men det vil kræve en central/national strategi for betaling af en sådan vedligeholdelse. Rent samfundsøkonomisk vil det være en fordel, at så stor en del af den regionale termiske kapacitet i 2050 som muligt stammer fra decentrale kraftvarmeanlæg. Den nationale analyse (Energistyrelsen, 2014b) peger på, at varmepumper (og el-kedler) både brugerøkonomisk og samfundsøkonomisk er attraktive både i den nære fremtid og på længere sigt. 19

20 Energiplan Fyn El og varmeforsyning på små og mellemstore fynske værker (fortsat) Det bør være et mål for Energiplan Fyn at støtte de fynske fjernvarmeselskaber på de små net i at få udført individuelle analyser med forskellige realistiske referencer, herunder gas og individuelle varmepumper og i det omfang det vurderes attraktivt at støtte fjernvarmeselskaberne i at sikre god økonomi i varmepumper og elkedler, og at identificere kilder til varmen i form af industriel spildvarme, spildevandsudløb, grundvand, havvand, mm. Solvarme kan endvidere spille en rolle på de små net i det omfang økonomisk optimering tilsiger dette, i samspil med de øvrige kilder. Mål for Energiplan Fyn er: at støtte fjernvarmeselskaberne i at sikre robustheden af forestående investeringer at fremme implementering af varmepumper på de små og mellemstore fjernvarmenet at allerede installerede biomassekedler anvendes gennem deres restlevetid, så længe det er økonomisk attraktivt, men at nyetablering undgås Individuel varmeforsyning på Fyn Oliefyr udfases med 2030 og naturgasfyr med Biomasse fyr og ovne vil sandsynligvis blive ved med at have en rolle i den individuelle opvarmning, men både af hensyn til prioritering af biomassen og af hensyn til partikelforurening er det ønskeligt, at biomasse til individuel opvarmning udfases så meget som muligt. Den dominerende kilde til individuel opvarmning fra 2020 og frem forventes at være el-varmepumper. Også solvarme forventes at få en rolle, men af økonomiske årsager mest med en skala svarende til varmebehovet til især brugsvand i sommerperioden. Varmebesparelser ved isolering og optimeret bygningskonstruktion og arkitektur forventes at få en stor rolle. at bidrage med feed-back til politisk beslutning om at sikre og fastholde en afgiftsstruktur og/ eller anden incitament-struktur, der medfører konkurrencedygtig selskabsøkonomi for varmepumper og et troværdigt, langsigtet investeringsmiljø for selskaberne at støtte fjernvarmeselskaberne i beslutninger om at vedligeholde/levetidsforlænge gasbaseret el-produktion Et mål for Energiplan Fyn er: at afklare, hvordan en udbygning med varmepumper i den individuelle varme støttes bedst muligt at afklare, hvordan mindre by/landsby samfunduden fjernvarme eller naturgas med fordel kan etablere fælles varmeforsyning, herunder via varmepumpe Energiplan Fyn kan i denne forbindelse drage nytte af erfaringerne fra et tilsvarende strategisk energiplanlægnings projekt i trekantområdet (SEP 2.0), der netop fokuserer på dette. Politiske spørgsmål til de små og mellemstore værker: Skal vi søge at påvirke afgiftspolitikken for el til varmeformål Skal vi forbyde flere biomasse kedler? Kan vi støtte fjernvarmeselskaberne i at bibeholde deres gas-baserede elproduktionskapacitet? Politiske spørgsmål til den individuelle varmeforsyning: Skal vi have en fælles fynsk indsats til fremme af individuelle varmepumper i nybyggeri? i eksisterende boligmasse? Kan vi identificere egnede demonstrationslandsbyer for fælles varmeløsninger i områder uden fjernvarme? 20

21 Energiplan Fyn Procesvarme i fynske virksomheder Der er et potentiale for at genvinde procesvarme fra fynske virksomheder, som i dag ikke anvendes fuldt ud, og ofte er afgiftspolitikken en barriere. En stor kortlægning af fynske virksomheder (Udvikling Fyn, 2014) viser et stort potentiale for både energibesparelser og genvinding af procesvarme. Industriens brug af brændsler til procesvarme/damp kan i vidt omfang omlægges til el via varmepumper og el-kedler, evt. som en flertrins-løsning hvor sidste trin er en biomasse kedel, hvis det behøves. Et mål i Energiplan Fyn er: at afklare potentialet for genvinding af overskudsvarme fra virksomheder at afklare behovet for ændring af afgiftspolitikken for genvinding og brug af overskudsvarme og søge at påvirke den politisk således at det lader sig gøre selskabsøkonomisk fornuftigt at støtte en omlægning til varmepumper og elkedler i fynske virksomheder, herunder bidrage til politisk beslutning om en afgiftspolitik eller andre incitamenter, der fremme dette at allerede installerede biomasse kedler anvendes gennem deres restlevetid så længe det er økonomisk attraktivt, men at nyetablering undgås Politiske spørgsmål til procesvarme fra virksomheder: Skal vi have fjernet afgiften på spildvarme til opvarmningsformål? Transport på Fyn Transportsektorens væsentligste rolle i VE systemet er at lægge så meget som muligt om til elektricitet. Det forventes at være realistisk, at det meste af persontransporten lægges om til batteri-biler frem mod Omkring procent af persontransporten ligger på ture under 100 km, og rækkevidden af batteri-biler ser ud til at være oppe over 150 km. Desuden kan togdriften og en del varevogne lægges om til el. Det vanskeligste bliver fly, skibe og den tunge, langturstransport på vej, som forventes at skulle forsynes med en eller anden form for kulbrinter. Fly forventes at skulle have et flydende, meget energitæt brændsel, men om fremtidens løsning til de øvrige transportformer bliver gasformige (methan) eller flydende kulbrinter, er det endnu ikke muligt at sige endegyldigt. De mest lovende kandidater er methan, methanol, di-methyl-ether (DME) og andre syntetiske diesel-lignende brændsler. Methan er et attraktivt brændstof, fordi fremstillingen af methan fra biomasse giver det størst mulige optag af brint. Med methan som brændstof opnås derfor den højeste konvertering af vindkraft til brændstof og dermed det laveste biomasseforbrug alt andet lige. Flydende brændsler har derimod den fordel, at de fylder mindre og er lettere at lagre. Analyser har medio 2014 vist, at det allerede er økonomisk attraktivt at drive en kommunal bilflåde med el-biler i forhold til konventionelle brændstof-biler. Der er etableret et indkøbssamarbejde mellem flere kommuner landet over. Offentlig transport på vej over længere distancer, fx landevejsbusser, kunne med fordel være gasdrevet. Som noget særligt på Fyn og øerne, er der en væsentlig færgedrift til øerne i det sydfynske øhav, kendetegnet ved relativt korte ture. Det er attraktivt for eldrift af færgerne, og der er aktuelt et igangværende initiativ til at realisere planer om at etablere dette. Mål i Energiplan Fyn er: at støtte opstilling af et net af el-ladestandere til el-biler i person transporten at understøtte etablering af el-biler i den kommunale bilpark, herunder at støtte fynske kommuner i at drage fordel af at indgå i et indkøbssamarbejde at afklare muligheden for at taxaflåder og bybusser kunne omlægges til el at afklare, hvordan et net af gastankstationer kan etableres på Fyn til brug for den tunge transport herunder landevejsbusser at støtte etablering af gas som brændstof til den tunge transport at støtte initiativet for at etablere el-færgedrift til og fra Ærø og evt. andre øer i det sydfynske øhav Politiske spørgsmål til udvikling af den fynske transportsektor Kan/skal vi gå sammen om at etablere en infrastruktur til gas-baseret tung transport for landevejsbusser, vognmænd, mm.? Kan/skal vi koordinere en fælles indsats for opstilling af ladestandere til private el-biler? Skal vi have alle fynske kommuner med i indkøbsforening for el-biler? 21

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Energiplan Fyn rammeplan - visionens fynske karakter og fyrtårne Henrik Wenzel, professor Teknisk Fakultet, Syddansk Universitet Anders N. Andersen, leder af Energisystem Afd., EMD International A/S Anders

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport

Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober

Læs mere

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst?

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Biomasse - mulighed eller forhindring? Seminar arrangeret af FleksEnergi,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

KOD skal da i biogasanlæggene

KOD skal da i biogasanlæggene KOD skal da i biogasanlæggene Henrik Wenzel SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Gastekniske dage 2018 8.-9. maj 2018, Hotel Legoland, Billund, Danmark SYFRE - Synergi i fynske ressourcestrategier

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energiplan Fyn rammeplan

Energiplan Fyn rammeplan Oplæg til Energiplan Fyn rammeplan - oplæggets fynske karakter og grundpiller Christian Tønnesen, projektejer Energiplan Fyn, Faaborg-Midtfyn kommune Anders Johan Møller-Lund, projektleder Energiplan Fyn,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf.

Energiplan Fyn. Strategisk energiplanlægning. Kick-off konference 10. april Jørgen Krarup Systemplanlægning Tlf. Energiplan Fyn Strategisk energiplanlægning Kick-off konference 10. april 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 Energinet.dk 3 Hvilke hovedudfordringer har vi i fremtidens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt?

Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt? Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Temadag om biomasse og bæredygtighed Mandag den 19. oktober 2015 Energistyrelsen, Amaliegade

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn

Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Regionalmøde 2015, Odense den 3. marts 2015 Strategisk energiplanlægning Hvad har det betydet for Fjernvarme Fyn? Peer Andersen, Fjernvarme Fyn Disposition: 1. El- og varmeproduktion på Fynsværket 2. Udvidelser

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM 23. maj 2017 Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Elsystemansvar VILKÅR: ÆNDRING I PRODUKTION OG MARKED FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE

Læs mere

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Partnere: Energiplan Fyn sekretariat Forskerparken Odense M Layout: KreativGrafisk Oplag: pdf 1. udgave Oktober 2016

Partnere: Energiplan Fyn sekretariat Forskerparken Odense M  Layout: KreativGrafisk Oplag: pdf 1. udgave Oktober 2016 Partnere: Energiplan Fyn sekretariat Forskerparken 10 5230 Odense M www.energiplanfyn.dk Layout: KreativGrafisk Oplag: pdf 1. udgave Oktober 2016 Forfattere: Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Det Tekniske

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Fyns fremtid 5 Energiplan Fyn scenarier frem mod 2050

Fyns fremtid 5 Energiplan Fyn scenarier frem mod 2050 Fyns fremtid 5 Energiplan Fyn scenarier frem mod 2050 Henrik Wenzel, Syddansk Universitet FYNS FREMTID 5 Mandag den 10. november 2014, Kl. 14.30 20.00, Hotel Faaborg Fjord Hvorfor er vi så glade for fossile

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen 1 Indhold 1. Overordnede rammer for energisystemet 2. Energiaftalen og lidt om Regeringens klimaog luftudspil 3. Energiregnskabet for Fanø

Læs mere

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation.

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Generelt: Energiplan Fyn ligger fint i tråd med Odense Kommunes strategiske

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

Fremtidens brændstof - kan laves af træ

Fremtidens brændstof - kan laves af træ DTU KT/BGG om Fremtidens brændstof - kan laves af træ Jesper Ahrenfeldt, gruppeleder & seniorforsker jeah@kt.dtu.dk, 2132 5344 1 Får vi brug for bio-brændstof? Det Internationale agentur for vedvarende

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere