Skjærgaarden ved Bergen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skjærgaarden ved Bergen."

Transkript

1 Skjærgaarden ved Bergen. HaNB li,6nbon. De i det følgende meddelte iagttagelser inden de to kart blade Herlø" og Sartor" er gjorte for en del aar siden. Afskrifter ak mine udførlige optegnelser er sendt til Universi tetsbibliotheket og Bergens museum, hvor de vil være til gjængelige for interesserende; i det følgende anfører jeg kun, liva 6 der kan have lidt mere almindelig interesse. Øigaren (gar i betydning gjerde) er det betegnende navn, folket har givet den tætsluttede ørække, der værner for Hjelte fjorden ved Bergen. Kirken her ude kaldes ogsaa paa kartene for Øgaardens kapel. Øigaren fortsætter sydover i den store ø Sotra, som ogsaa skrives store Sartorøen. I vest for rækken af større øer ligger mange mindre og en hel del skjær; de betegnes tilsammen som Havgaren, Skjærgaren eller Skjær røsten. Dette sidste ord forklares at betyde en samling fluer og skjær". Det omhandlede strøg hører til strandfladen og er i det store seet et plateauland, omkring 50 m. høit i den nordlige og 60 m. i den sydlige del. Det er paa mangfoldig vis gjen nemskaaret af dalstrøg og havarme. Disse sidste fører navne, som ender med vik, vaag, pol, sund, os. Strandfladen her ude mod det aabne hav gjør indtryk af at være en marin denudationsflade; forsænkningerne synes ogsaa i væsentlig ud

2 SKJÆRGAARDEN VED BERGEK. 105 strækning at være frembragte ved brændingens arbeide i den tid fjeldet hævedes. Ved Lokø, omtrent midt paa Sotras vestside, er fjeldet skuret med gletscherstriber rettede mod vest, anus er al mindelige sydover; nordenfor blev ingen iagttagne. Paa Sotra rager der op over plateauet høiere fjelde, af hvilke de, som naar overfor kurven 100 m., er specielt an merkede paa vort kart; østenfor kartranden er Litaarnet 341 m. høit. HovO^^sl^artsu er gneis, som er Bii>aaloiH6t og har faaet BtrW^iiiil^3Bti'rlktrlr i retning af smaafoldningens akselinjer. Strækningsfænomenerne har inden den hele egn, vi har at gjøre med, en bestemt tendens til at være anordnede i en under en med liden vinkel (10 20 ) mod «8,3 hældende retning. Der er en del afvigelser, saaledes som man kan se af karterne; men de er ikke betydelige. Forsænkningernes retning er af linii^i^ at^ lj6l6dv^nirl^sii. De fleste gaar enten parallelt med akselinjerne (dette er f. eks. paafaldende i det nordøstlige hjørne at" det første kart, paa den del at" Radøen som kommer md her) eller saa følger de sprækkeretninger, der skjærer stræk ningsretningen under en mere eller mindre ret vinkel. Hos staaende tegning viser som eksempel paa landskabets ud seende omgivelsen af Karevand paa Blomø seet t"ra syd. Man har for sig græsklædte dalbunde nedsænkede mellem øde, graa klipper. I disse fremtræder strækningsstrukturen ved de Omgivelserne al Karevand paa Blomø.

3 Herlø. Grundfjeldsgneis. Bergensskiftene, Labradorsten og diori- Sand og gras. tisk bergart. Høidetal i meter.

4 Sotra. (Dettelkart ligger i syd for foregaaende). Grundfjeldsgneis. Dioritisk bergart.

5 108 N. G. U. AARBOG FOR mange under en liden vinkel mod høire hældende linjer. Ved en hel del forsænkninger er der en paafaldende forskjel paa siderne, idet den ene er steil og den anden langsomt skraanende overensstemmende med heidningen al fjeldets struk turretning. Hvad de store træk i fj eld bygningen angaar, er at merke, at man paa Radøen (nordøstligst paa det nordligste kartblad) og paa Henøen har forskjellige, ofte hornblendeførende gneis varieteter, der er regnede til Bergensskifrene. Indleirede i dem er ladrg.6orbt6q6 og 6ioritiB^6 bergarter. Forresten har man i den fremstillede egn grundfjeld. Dette bestaar ogsaa af gneis; men denne har over store strækninger en mere ens artet karakter og omslutter ikke labradorstenforekomster. Grandene til, at denne gneis som arkæisk stilles ligeoverfor Bergensskifrene som siluriske, er inden det her omhandlede strøg ikke tvingende, og naar denne adskillelse er foretaget, er det kun fordi den passer md i den opfatning, man er kommet til angaaende Bergenstraktens geologi i det store taget. Idet vi nu gaar over til at betragte noglet enkeltheder ved bergbygningen, skal vi begynde paa Herlø østligst paa det nordlige kart. Denne ø bestaar for største delen af løs materiale. Den nordøstlige del af dette, Valen", er en slette, som antagelig er den største flade i Bergens stift i syd for Stat. Slettens høieste punkt ligger ikke mere end omtrent 5 m. over havet. Der hvor kirken ligger og i syd for Prestvik BtlB6^6i' der sig en kystterrasse, som er omtrent 35 m. o. h. Fjeldet paa Herlø er gneis, der falder mod nø og har en mod øsø heldende strækningsstruktur. Som man ser al kartet, er strøgretningen i trakterne mod nord (og ny) fra Herlø gjen nemgaaende vestlig med lodret eller steilt nordøstlig heldende lagstilling. Den nordøstlige del af Jakobsø ved Herlø bestaar af hvid, finkornig til tæt, skifrig labradorsten, hvis skifrighed falder omtrent 50 mod nø og hviler paa graa glimmerrig gneis. Nordostspidsen af Herlø bestaar af en finkornig næsten tæt skifrig labradorsten, der fortsettes over paa Jakobsø.

6 SKJÆRGAARDEN VED BERGEN. 109 Kysten ved Sjelanger fyr er labradorsten, dels med granat, dels med flekker al augit eller hornblende, som er opblandet med granat. Bergarten viste ofte ved bestanddelenes anordning en mere eller mindre tydelig planparallelstruktur mest stry gende i den for egnen herskende nv-retning. I labrador stenen forekommer et parti af eklogit, der bestaar af en grøn bestanddel, (hornblende?) granat og af hvid skjællet glimmer. Der hvor jeg saa nøiere paa bergarten, forekom den grønne bestanddel i omtrent nævestore klumper; den omsluttede granat og laa i glimmeren, der dannede som en slags udfyldningsmasse mellem klumperne. Paa Hennøen har man et parti basiske bergarter, som jeg har betragtet lidt nøiere i dets østligste del. Nordligst ser man her et omtrent 30 m. bredt belte al feldspat-hornblende sten med smuk vandret ø v-strygende strækningsstruktur. Inde sluttet i denne bergart bemerkedes et omtrent 2 m. langt og V 2m. bredt parti al violetagtig, uregelmæssig kornet gabbro, der udåd paa en strækning af omtrent V2m. antog en lysere farve og gik over i den strakte feldspat-hornblendesten (saadan ægte gabbro er ogsaa bemerket nær bondegaarden Hennøs huse). Søndenfor grænsede til feldspat-hornblendestenen et omtrent 20 m. bredt bælte af en udenpaa brunlig forvitrende bergart, der maaske er forandret olivinsten. Saa fulgte atter strakt feldspat-hornblendesten og derpaa gneis. G-rundfjeldsgneisen i Havgarens øer og den nordlige fjerde part af Sotra er i det hele temmelig ensartet og lys og ikke rig paa glimmer. I snit, der gaar paa tvers al stræknings retningen har den gjerne et temmelig massivt udseende. Kun undtagelsesvis sees glimmerrige lag. Noksaa almindelige er klumper og lagformede partier al amfibolitisk bergart, efter hvis kontur gneisens struktur snor sig. De maaler sjelden over 10 m. i den største 6imsQBioii. (^ranitib^s aarsr og klumper er sjeldne og har aldrig grovkornet pegmatitisk struktur. Nu og da forekommer enkelte smaa kvartsaarer, der har deltaget i foldningen og strækningen.

7 110 N. G. TT. AARBOG FOB Paa de sydligste to trediedele af Sotra har gneisen et n6866n66 89,9,16668 som man er vant at tnu,ii6 sig den i det dybe grundfjeld, og er der gjerne opfyldt af smaa henflydende leieformede granitiske indleiringer. Granit i mere udpræget aareform og i klumper er ogsaa 3,llnin66ii^ ; disse granitinjek tioner kan svulme op til betydelig størrelse og have en særdeles grovkornet pegmatitisk struktur. Større partier 9.F middels kornig granit forekommer, den betydeligste er specielt an merket paa kartet ; ogsaa større masser 9,5 6ioritiB^ og amfibo 1iti8l! bergart 0pt1'33661'. Den basiske bergart er gjennemsat 9,k Ar9liitiBl!6 9,9.r6r og viser med samt sit aarenet pres- og stræk ningsfænomener overensstemmende med tilstødende gneis. Ved gaarden Lokø (udtales Laakø) omtrent midt paa Sotras vestside har der været rl6vnn66t i6i6bp9,t 9,l en stor pegmatitmasse, der er synlig omtrent 100 m. i længde og 20 m. i bredde. Det omgivende fjeld bestaar af forskjel lige gneisarter, livorai' en del er mørk, glimmer- eller horn blende-rig. Gneisen viser strækningsstruktur og foldninger; baade Btl'k6^liill^B3tl'ui!trll'6ll og lolhliiil^6llß 9<l^B6iill^ sr liwi66r som sædvanlig under en liden vinkel mod øsø. Fjeldet har i det store seet en med strækningen paralleltgaaende stenglet struktur, 668U66Q er der tversgaaende kløfter. Den store p6^m9.titlh9bß6 synes at have form som en ten eller en lang strakt linse med længdedimensionen i strækningens retning; enderne af den saaes forresten ikke, da de gaar 1116 under overliggende fjeld. Den store pegmatitmasse ledsages af flere mindre; ved en af disse, som var 15 m. lang og 4 m. bred, iagttoges den omgivende bergart at sno sig efter dens om ri6g. Pegmatiten I)SBt99r for den aller VBLB6litli^Bt6 del af mikrolin med rød, undertiden ogsaa graa farve samt af mørk graa kvarts. Mikroklinens kornighed er ujevn, idet den kan være finkornig til storkornig, ja der kan forekomme in6til 1 m. store individer; krystalflader sees kun rln6t9^6lß6bviß paa Ar33HB6H mod kvarts. Partierne af dette mineral er kornige. Glimmer, sort og lidt hvid, er en meget underordnet bestanddel i massen. Plagioklas med tvillingsstribning synlig

8 SKJÆBGAAEDEN VED BEEGEN. 111 for det blotte øie fandtes ikke. I 1887, da jeg besøgte stedet, havde bruddet været nedlagt i en række af aar. Et andet, ogsaa nedlagt feldspatbrud, findes noget længere syd ved Tellevaagen i vest for gaarden øvre Tvejts huse, omtrent 150 m. fra sjøen. Man gaar først over middelskornig granit med 15 mod ø. til 8. heldende strækningsstruktur, dernæst kommer man md paa smaakornet dioritisk bergart med en mod øsø heldende strækningsstruktur, tildels ogsaa med mere eller mindre steiltstaaende skifrighed. Heri fore kommer de pegmatitiske masser, hvorpaa der har været drevet feldspatbrud. En masse er efter øiemaal omtrent 40 m. lang og 10 m. bred paa det bredeste ; en anden er mindre. Begge har sin største udstrækning mod ssø, ja nærere beseet synes længderetningen i overensstemmelse med strækningens struktur hos den omgivende bergart at helde under en liden vinkel mod horizontalplanet. Forholdene er altsaa her som paa Lokø. Ogsaa de pegmatifciske massers indhold er det samme, kun at 16i68p3t6Q her er mere lys kjødrød; krystalbegrænsning saaes intetsteds. Pladerne af glimmer opnaar størrelse som en ii33li6. Lidt granat i smaa korn er bemerket, ogsaa en smule svovlkis. Sjeldnere mineraler saaes her lige saa lidt som paa Lokø. Hosstaaende tegning viser den største af pegmatit- Feldspatbrud ved Tellevaagens munding. masserne ved Tellevaagens munding seet fra syd. Det sorte er et grubehul i pegmatiten. Foran er en hald med affald I)6t mørke fjeld er dioritisk bergart. Strækningsstrukturen maa tænkes i papirets plan overensstemmende med sjatteringen heldende til høire. Det skråa baand opover fjeldet er en vei. Det lyse fjeld tilhøire paa billedet bestaar af strakt middels kornet granit.

9 112 N. G. V. AARBOG FOB, SKJÆRGAARDEN VED BERGEN. Paa gaarden Tvejts indmark har der ogsaa været drevet et lidet brud, ved hvilket forholdene har været de samme. Længer syd paa Sotra er presning og strækning af gra nitiske aarenet baade i gneis og i dioritiske bergarter mange steder smukt at se. Det kan vel være tilfældet, at den temmelig uregelmæssige lagning, som her ofte iagttages hos bergart, man er tilbøielig at kalde gneis, er fremkommet ved, at en granitart er bleven gjennemsat med aarer af en anden granitart og det hele presset.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges

Læs mere

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke.

VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. S. A. HOUGLAKD. NNNtt^ll^tt^lfttN VED SANS I RYFYLKE. 33 VSl^artsanss ved Sand i Ryfylke. Af S. A. Hougland. Under et sommerophold i Byfylke i 1882 lagde jeg merke til nozle gange al mørk, finkornet sten,

Læs mere

En dag ved Åreskutan.

En dag ved Åreskutan. 22 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. En dag ved Åreskutan. Af Dr. Hans Keusch. JTjLareskirfcan ligger i Jemtland i østsydøstlig retning for Trondhjem. eldet rager kegleformigt op over det omgi vende lavere

Læs mere

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord.

forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. En forekomst af kaolin og ildfast ler ved Dydland nær Flekkefjord. HaNB li,subon. Sirelven munder ud som en omtrent 4 km. lang fjord paa grænsen mellem Stavanger og Nedenes amt. 5 km. i ny. derfor gaar

Læs mere

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch.

H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. Mellem Bygdin og. dr. Hans Reusch. H. REUSCH. MELLEM BYGDIN OG BANG. 15 Mellem Bygdin og Af dr. Hans Reusch. Bang. Indledning. Ved de bekjendte turisthoteller paa Fagernes i Yalders (se nederst paa omstaaende kartskisse) deler dalen sig

Læs mere

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af

Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af Høifjeldet msllsm Vangsmjøsen og 'sizlsil (Valdres). Af Hans Reusch. Indledning. Mellem Vangsmjøsen og Strandevand gaar Valdresdalen, som man ser af de i slutningen af denne afhandling med delte karter,

Læs mere

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents". I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894.

Kristiania. Med An English Suramary of the Contents. I kommission hos H. Aschehoug & Co. ~*S~ 1894. i Med An English Suramary of the Contents". ~*S~ Kristiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. 1894. mma^mm^^mmmmmmkmmm^mamm^mmmmmmmmmmm\ E»rJ» 73 øre. BORGES STATSBANER HOV DSJYP T NORDLANDSBANEN Parsel

Læs mere

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH.

JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE 7 PLANCHER HANS REUSCH. NORDLANDSB Parsel Sunnan - s JSK)RGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE NO. 40 VOSS P.IELDBYGNINGEN INDEN REKTANGELKARTET VOSS'S OMRAADE (ENGLISH SUMMARY) 7 PLANCHER AF HANS REUSCH «o e~ KRISTIAMA I KOMMISSION HOS

Læs mere

Nogle optegnelser fra Andøen Af

Nogle optegnelser fra Andøen Af lillvg Nogle optegnelser fra Andøen Af Hans Reusch. 1. Xulfoltst Fra kulfeltet ved Kamsaa paa Andøen. I forgrunden har man et tislt.nhiq opført over 6i2,m2,ut.dorst. Bagenfor u^dlslisr sig Ramsaamyren,

Læs mere

TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL KRISTIANIA 1913 HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO UTGIT AV

TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL KRISTIANIA 1913 HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO UTGIT AV TERRÆNGETS FORMER VED HOL KIRKE I HALLINGDAL AV HANS REUSCH NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND 11, NO. 12. - UTGIT AV NORSK GEOLOGISK FORENING. l KRISTIANIA 1913 A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI AlS. Terrængets

Læs mere

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch.

Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Kogle bemerkninger om Nordlands amts geologi. Efter ældre arbeider af Hans Reusch. Pettersens arbeider over Vestfjordens omgivelser. Lo fotens mægtige ørække bestaar, som af kartet sees, væsentlig a f

Læs mere

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.)

Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) Strandf laden, et nyt træk i Norges geografi. Af dr. Hans Reusch. (Med et kart.) 1. Den skandinaviske halvøs fjeldmasse skraaner som bekjendt forholdsvis raskt af mod vest. Vi skal -ved denne leilighed

Læs mere

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania.

Suldal sfj eldene. Kaldhol. Med. English Summary. Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. Suldal sfj eldene Af H Kaldhol. Med English Summary". Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. 3, Christiania. I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1903. Suldalsfjeldene.

Læs mere

N2ld 0 F. for 18 91. Udgivet as. dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents". -SSSSSS" l<sibtianl2.

N2ld 0 F. for 18 91. Udgivet as. dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents. -SSSSSS l<sibtianl2. Joips geologiske undersegelses N2ld 0 F for 18 91. Udgivet as dr. Hans Reusch, undersøgelsens bestyrer. Med,Au English Summary of the Contents". -SSSSSS" l

Læs mere

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.

Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn.

Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Oplysninger til Blakstads jordbundskart over Trondhjems omegn. Af Hans Reusch. I 1891 foretog daværende landbrugsingeniør "W. Blakstad for den geologiske NnHsrBSAslBS en agronomisk KartisL^nin^ af Trondhjems

Læs mere

Xulforekomsten paa Andaen.

Xulforekomsten paa Andaen. Xulforekomsten paa Andaen. Af dr. Tellef Dal,». Ved den lille elv, som falder ud ved gaarden Eamsaa, nord astligst paa Andøen i Dverberg prestegjæld, blev sandsten med kullag første gang observeret. Siden

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.

Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Fra Hardangervidden. H. Reusch. J. Rekstad. K. O. Bjerlykke. Med A Summary in English" Norges geologiske undersøgelses aarbog for No. 2.

Fra Hardangervidden. H. Reusch. J. Rekstad. K. O. Bjerlykke. Med A Summary in English Norges geologiske undersøgelses aarbog for No. 2. Fra Hardangervidden Af H. Reusch. J. Rekstad. K. O. Bjerlykke Med A Summary in English" Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1902. No. 2. Christiania I kommission hos H. Aschehoug & Co.. A. W. Brøggers

Læs mere

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse.

Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. 60 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Høifjeldskvartsens nordøstligste udbredelse. Af K. O. Bjørlykke. Den yngste formation i det centrale Norge, der af Kjerulf blev benævnt høifjeldskvartsit og skifer eller

Læs mere

Fra det indre af Finmarken

Fra det indre af Finmarken Fra det indre af Finmarken Af Hans Reusch Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1903. No. II Christiania I kommission hos H. Aschehoug & Co. A. W. Brøggers bogtrykkeri 1902 Fra det indre af Finmarken.

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET?

HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET? HVOR MEGET HAR JÆDEREN EFTER ISTIDEN V ÆRET NED SÆNI(ET UNDER HAVET? AF HANS REUSCH. - MED»ENGLISH SUMMA RY - NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 4. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING. KRISTIANIA

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Fra Hardangervidden. 11.

Fra Hardangervidden. 11. Fra Hardangervidden. 11. Af J. Rekstad. Oomineren 1900 var jeg i omtrent 5 uger beskjæftiget med geologisk kartlægning paa den sydvestlige del af Hard angervidden. Jeg tog op fra Espen, som ligger paa

Læs mere

Har der existeret store, isdæmmede indsjøer paa østsiden af Langfjeldene?

Har der existeret store, isdæmmede indsjøer paa østsiden af Langfjeldene? H. EEUSCH. OM ISDÆMMEDE INDSJØER VED LANG-FJELDENE. 51 Har der existeret store, isdæmmede indsjøer paa østsiden af Langfjeldene? Af dr. Hans Reusch. I sit arbeide Strandlinjestudier" (Arch. f. Math. og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Granitindustrien ved Idefjorden.

Granitindustrien ved Idefjorden. 70 NOEGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Granitindustrien ved Idefjorden. H.l Hans Re u s c h. Arbeiderne. Det er i det sydøstlige hjørne af landet omkring I^dri^Wtad, Fredrikshald og V66 1661j0r66ii, at vor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

trakterne omkring Velfjorden

trakterne omkring Velfjorden Geologisk kartskisse over trakterne omkring Velfjorden med beskrivelse. Af J. Rekstad (With a Summary in English) Norges geologiske undersøgelses aarbog for 1902. No. 4 Christiania I kommission hos H.

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD

IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD IAGTT AGELSER OVER LANDETS HÆVNING SIDEN ISTIDEN PAA ØERNE I BOKNFJORD AV j. REKST AD MED >ENOLISH SUMMARY,, 00 3 PLANCHER NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT, BIND l, NO. 8. UDGIVET AF NORSK GEOLOGISK FORENING.

Læs mere

Nagle bemerkninger om Tromsø amts geologi.

Nagle bemerkninger om Tromsø amts geologi. Nagle bemerkninger om Tromsø amts geologi. (Efter Karl Pettersens arbeider.) Af Hans Reusch, Tromse amt begynder i nord paa nordsiden af Kvænangen - fjord og strækker sig saa langt, at den nordøstlige

Læs mere

Lagfølgen på Hardangervidda

Lagfølgen på Hardangervidda Lagfølgen på Hardangervidda Norges geologiske Undersogelse. No. 11/ Lagfølgen På Hardangervidda og den såkaldte høifjeldskvarf s" Af W. C. Brøgger (Med 81 'figurer i texten og et tysk resumé) -&3J&- v

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Selbu møllestene paa lasteplads i Trondhjem.

Selbu møllestene paa lasteplads i Trondhjem. Selbu møllestene paa lasteplads i Trondhjem. Jforges geologiske undersegelse. Selbu. Fjeldbygningen inden rektangelkartet Selbus omraade. With an English Summlary. Af C. H. Homan, cand. filos. Æ/l /~K>

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

De gamle fynske Gaarde

De gamle fynske Gaarde De gamle fynske Gaarde Jeg elsker de gamle, de stråtækte Gaarde, der ligger saa lunt mellem Haver og Hegn, til trods for vort Kystklimas Storme lidt haarde vort Øklimas Snefog og vældende Regn, Hvor kan

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser,

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen. 00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end

Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end 78 NORGES GEOLOGISKE UNBERSØGELSE. Skuringsmærker og morænegrus ettervist i Finmarken fra en periode meget ældre end IBti6sN". Ai Hans Reusch. wmkring den indre del afvarangerfjorden i Finmarken er H'6IH6H6

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Opgave 2: Levevilkår på landet.

Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De fik den da vel? Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI.

MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. KJOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. MEDDELELSER DET STATISTISKE BUREAU. ANDEN SAMLING. KJOBENHAVN. BIANCO LUNOS BOGTBYKKERI. 1855. Ligfesom det statistiske Bureau i Aaret 1852 udgav endeel Tid efter anden af samme afgivne Betænkninger og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

NAVNET ST. BENDTS KIRKE

NAVNET ST. BENDTS KIRKE NAVNET ST. BENDTS KIRKE Af P. Severinsen. Ile Mennesker i Danmark siger "St Bendts Kirke" om Valdemarernes store Kirke i Ringsted, og det skrives altid. St. Bendt er Benedictus af N urcia, og da Kirken

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

EFTERHØST1 HANS REUSCH NOGEN IAGTT AGELSER FRA OSØREN OG TRENGEREID

EFTERHØST1 HANS REUSCH NOGEN IAGTT AGELSER FRA OSØREN OG TRENGEREID EFTERHØST1 AV HANS REUSCH Il NOGEN IAGTT AGELSER FRA OSØREN OG TRENGEREID MED 5 FIG. ommeren 1915 gjensaa jeg efter en hel del aars forløp den S egn jeg engang har behandlet i "Silurfossiler og pressede

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere