Etablering af lærings- og udviklingsmiljø

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge samt Kultur og Borgerservice Dato 1. juli 2014 Etablering af lærings- og udviklingsmiljø Forslag til udmøntning af beslutning om styrket samarbejde mellem folkebibliotekerne og skolernes pædagogiske læringscentre samt etablering af fælles udviklings- og læringsmiljø. 1. Resume Indstillingen er Børn og Unges (MBU) samt Kultur og Borgerservices (MBK) fælles opfølgning på to byrådsbeslutninger fra 2013: 1. Beslutning om udvikling af samarbejde til gavn for lokalområdernes beboere, herunder potentialer i forhold til fælles bibliotekssystem, personalekompetencer, indkøb og deling af materialer samt logistik Beslutning om at etablering af et fælles udviklingsmiljø mellem MBUs Center for Læring (CfL) og folkebibliotekernes udviklingsressourcer afdækkes i At skabe de bedste muligheder for livslang læring, medborgerskab og folkeoplysning er en fælles opgave. Derfor foreslår MBU og MKB at etablere et fælles udviklings- og læringsmiljø. 1 Denne beslutning var en del af Aftalen om styring, struktur og samarbejde af 19. marts Dette er allerede i 2014 udmøntet ved, at MKB og MBU har truffet beslutning om et fælles bibliotekssystem og fælles drift heraf. 2 Denne beslutning var en del af aftalen om budgetforliget for (Fælles Forståelsesramme for Folkeskolereformen). Klik her for at angive tekst. side 1 af 11

2 Der etableres et synergicenter (arbejdstitel) i DOKK1 med udviklingskompetencer fra Borgerservice og Biblioteker (BoB) og MBU samt innovative partnerskaber, hvor brugere, uanset social baggrund, kan skabe og samtidig udvikler forståelse for teknologi og designprocesser (Fablab). Mellem det fælles udviklings- og læringsmiljø, de lokale (dagtilbud, skoler, biblioteker) og partnerskaber opstår synergieffekter og samskabelse. Det fælles miljø bidrager til desuden magistratsafdelingernes interne kompetenceudvikling. Der søges derfor en 4-årig bevilling fra Aarhus Kommunes innovationspulje til at etablere det fælles udviklingsmiljø. 2. Beslutningspunkter At 1) der i 2015 etableres et fælles udviklings- og læringsmiljø med et fælles synergicenter mellem MBU og MKB i DOKK1. At 2) der i 2015 afsættes 11,1 mio. kr. og 8,1 mio. kr. i hvert af årene til etablering og drift af det fælles udviklings- og læringsmiljø i en 4-årig periode. At 3) finansieringen i perioden sker gennem Aarhus Kommunes fælles innovationspulje. At 4) MKB og MBU i 2018 tager stilling til, hvorledes det fælles udviklings- og læringsmiljø kan videreføres. At 5) nærværende indstilling udgør MKB og MBUs opfølgning på og afrapportering i forhold til Aftale om styring, struktur og samarbejde vedrørende udvidet samarbejde på biblioteksområdet til gavn for lokalområdernes beboere. At 6) nærværende indstilling udgør MKB og MBUs opfølgning på og afrapportering i forhold til budgetforliget for vedrørende muligheden for at etablere et fælles udviklingsmiljø. Klik her for at angive tekst. side 2 af 11

3 At 7) MKB og MBU - i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse i vil give en status om det fælles udviklings- og læringsmiljø. 3. Baggrund Aftalen omstyring, struktur og samarbejde Aftale om styring, struktur og samarbejde af 19. marts 2013 udtrykker byrådets ambition om, at Aarhus Kommune indfrier borgernes forventninger om sammenhængende tilbud. Det gælder både sammenhæng i forhold til udmøntning af byrådets enkelte beslutninger og sammenhæng på tværs af beslutninger. Dette er allerede i 2014 udmøntet ved, at MKB og MBU har truffet beslutning om et fælles bibliotekssystem, og i den forbindelse er der etableret et nyt fælles supportcenter i MKB, hvortil er overført en medarbejder fra CfL. Indfasning, support, kurser for medarbejdere mv. i det nye bibliotekssystem bliver fremover varetaget af det fælles supportcenter i MKB. Der har desuden været afholdt et visionsseminar for MKB-MBU den 21. marts på CfL, hvor fælles fremtidige muligheder blev diskuteret. Et andet konkret initiativ er Digital ABC, hvor MKB og MBU har udviklet et undervisningskoncept, der bl.a. gennem et demomiljø skal gøre de unge parate til digital kommunikation med det offentlige. Et eksempel på denne service er, at skoler, lokalbiblioteker og Borgerservice samarbejder omkring straks-udstedelse af NemID. Fælles Forståelsesramme for Folkeskolereformen I Aarhus Byråds Fælles Forståelsesramme for Folkeskolereformen (budgetforlig ) bliver det foreslået, at MKB og MBU i 2014 udforsker mulighederne for et fælles udviklings- og læringsmiljø. Den fælles forståelsesramme giver samtidig det opdrag, at det skal belyses, hvordan frivillige, foreninger og erhvervsliv mv. i lokalområderne kan indgå i et samarbejde til gavn for alle borgere. Nærværende indstilling er MBUs og MKBs fælles bud på, hvordan dette udviklings- og læringsmiljø kan etableres i Klik her for at angive tekst. side 3 af 11

4 tæt samarbejde mellem de to magistratsafdelinger og i samarbejde med lokale aktører i Aarhus Kommune. 4. Effekt Aarhus Kommune skaber de bedste vilkår for livslang læring, medborgerskab og folkeoplysning for alle borgere. For de 0 til 6-årige vil lærings- og medborgercentrene skabe rammer, der udfordrer sanserne og stimulerer nysgerrighed og udvikling i sammenhæng med dagtilbuddenes læreplanstemaer. For de 6 til 18-årige vil udviklings- og læringsmiljøet kunne medvirke til, at der skabes nye og spændende læringsformer og tilvejebringes nye læringsmaterialer, der inddrager børnene og de unge som aktive deltagere. For borgerne som helhed tænkes udviklings- og læringsmiljøet som rammesætter og udfordrer i forhold til den enkeltes livslange læring og medborgerskab. Det livslange læringsperspektiv er f.eks.: 4.1 Livslang læring og personlig udvikling Udviklings- og læringsmiljøet har fokus på innovation, tværfaglighed, synergi, partnerskaber, kompetenceudvikling og brugerinddragelse, på at udvikle tilbud og rammer for borgernes livslange læring, dannelse, personlige udvikling, medborgerskab og sociale og kulturelle fællesskaber. 4.2 Understøttelse af folkeskolereformen Udviklings- og læringsmiljøet understøtter implementering af folkeskolereformen bl.a. ved at bidrage til udvikling af skolernes læringscentre. Skolernes læringscentre skal inspirere og understøtte personale med læringsforløb, digitale undervisningskoncepter mv. med fokus på effektiv ressourceanvendelse og styrkede læringsresultater. Klik her for at angive tekst. side 4 af 11

5 Dermed understøtter udviklings- og læringsmiljøet de tre overordnede mål i folkeskolereformen (styrket faglighed, udligne betydningen af social baggrund og øget trivsel). Et tættere samarbejde med bibliotekerne, foreningerne, uddannelses- og kulturinstitutionerne samt erhvervslivet skal styrke skolernes pædagogiske praksis og dermed styrke elevernes faglige resultater og trivsel. Ved at give alle borgere adgang til ressourcer, der gør det muligt at være entreprenant, innovativ og realisere sine ideer, bidrager lærings- og udviklingsmiljøet til at mindske betydningen af social baggrund. 4.3 Medborgerskab og demokrati Livslang læring og personlig udvikling skaber grundlaget for, at borgerne kan deltage aktivt i et levende og dynamisk demokrati. Borgere skal kunne agere sikkert i et stærkt digitaliseret samfund og kunne indgå i kulturelle, sociale og læringsmæssige relationer. 4.4 Øget bruger- og borgerinddragelse Den centrale placering af synergicentret på DOKK1 sikrer høj borgerinddragelse i udvikling af de borgerrettede ydelser. Samspillet med DOKK1s øvrige innovative miljøer understøtter ligeledes borgerinddragelse og -indflydelse. Partnerskaber med erhvervsliv, frivillige aktører og uddannelses- og kulturinstitutioner skaber bedre løsninger gennem synergi, ny viden og helhedstænkning. 4.5 Internationalt perspektiv Med realisering af et fælles udviklings- og læringsmiljø får Aarhus Kommune mulighed for at udvikle en stærk innovativ profil og fortsat indgå i relevante internationale netværk og udviklingsprojekter. 5. Ydelse Der oprettes et fælles udviklings- og læringsmiljø i samarbejde mellem MBU og BoB, herunder et synergicenter på DOKK1. Enheden består af det nuværende Center for Lærings udviklingsdel samt BoBs centrale udviklingsressourcer. Klik her for at angive tekst. side 5 af 11

6 Ydelsen i det fælles udviklings- og læringsmiljø er opbygning af en samlet ressourcekapacitet på tværs af alle aktører. Det fælles udviklings- og læringsmiljø skal desuden udvikle og facilitere kompetenceudvikling for medarbejdere på tværs af fag og organisatoriske grænser. DOKK1 bliver et omdrejningspunkt for byens udviklingsog læringsmiljøer. Der skal genereres idéer og processer i samarbejde med de lokale enheder. Synergicentret skal kunne opskalere, rådgive og bidrage til finansiering af ekstraordinære indsatser på tværs. Arbejdet udfolder sig gennem nye måder at arbejde og tænke på for eksempel: Fab-lab (Fabrication Laboratory) Der opbygges eksperimenterende læringsrum/værksteder på DOKK1, hvor forskellige teknologier stilles til rådighed for alle. Her mødes teknologi, håndværk, design og deltagernes kreativitet. Deltagerne skaber og opfinder samtidig med, at de udvikler forståelse for teknologi og designprocesser. Borgerpaneler Borgere deltager i åbne udviklings-, lærings og beslutningsprocesser om fælles anliggender. Ressourcepersoner fra uddannelsesinstitutioner Det foreslås, at der etableres studiejobs i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet og VIA. Hermed sikres en tæt kobling til uddannelses- og forskningsinstitutioner. Frikøb af ressourcepersoner Med afsæt i positive erfaringer med frikøb af itressourcepersoner, frikøbes medarbejdere fra decentrale enheder - det være sig lærere, pædagoger, bibliotekarer mv. for at bringe praksis i spil på nye måder. Ressourcepersonerne afprøver nye læringsressourcer, idégenererer og spreder fælles erfaringer og viden. Udviklings- og innovationsmedarbejdere Klik her for at angive tekst. side 6 af 11

7 Medarbejdere, der har særlige kvalifikationer indenfor bl.a. iværksætteri og entreprenørskab. 6. Organisering Organiseringen er afgørende, når ressourcerne ikke blot samles, men optimeres, og skaber nytænkning i ydelserne. Organiseringen skal først og fremmest understøtte de overordnede mål for kerneydelserne i dagtilbud, skoler, FU samt biblioteker og Borgerservice. Organiseringen skal sikre, at viden og erfaringer går på tværs af faglige og organisatoriske grænser, f.eks. på tværs af biblioteker og skoler. Målet for organiseringen er et kontinuerligt samspil mellem miljøet på DOKK1 og lokale enheder. Spredning af gode erfaringer sker gennem formidling af viden, erfaringer og kompetencer mellem de to niveauer. Opbygning af synergicentret For at sikre udviklings- og innovationskraft i forhold til digitalisering, læring, dannelse, uddannelse og formidling, er det en forudsætning, at der etableres partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv m.fl. Som en del af organiseringen oprettes studiejobs i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet og VIA. Dette skal styrke udviklings- og innovationsarbejdet og skabe gensidig udveksling af viden mellem kommende medarbejdere, borgere og det fælles udviklingsmiljø. Det foreslås, at synergicenteret opbygges på den måde, at der centralt er medarbejdere, der: understøtter lokale tværfaglige udviklingsprocesser og ydelser direkte målrettet borgerne understøtter brugerdrevne innovationsprocesser opsamler og formidler erfaringer på tværs af lokalområder, sektorer og institutioner Der frikøbes ressourcepersoner fra dagtilbud, skoler, FUområdet og bibliotekerne til udviklingsaktiviteter og tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb. Klik her for at angive tekst. side 7 af 11

8 Den fælles enhed i synergicenteret foreslås placeret i DOKK1 fordi: DOKK1 i forvejen er tænkt som et centralt innovativt udviklingsmiljø. De fysiske faciliteter er forberedt hertil (f.eks. moderne labs, udstillings- og afprøvningsområder i publikumsarealerne). DOKK1 har en central placering i byen, hvilket gør tilbuddet synligt, tilgængeligt og attraktivt for borgere, foreninger, uddannelsesinstitutioner m.fl. Danmarks største og mest moderne bibliotek for børn og unge vil desuden være en aktør i samme bygning. DOKK1 forventes at få mere end besøgende årligt, hvilket giver ideel mulighed for at nå alle målgrupper. Sekretariatet for Kulturhovedstad 2017 bliver placeret i DOKK1, hvilket skaber synergieffekter mellem udviklings- og læringsmiljøet og Kulturby De lokale udviklings- og læringsmiljøer refererer ledelsesmæssigt til henholdsvis MKB og MBU, f.eks. lokalbiblioteker og læringscentre. Det centrale udviklingsmiljø fungerer som en samlet enhed, der refererer til de to magistratsafdelinger. Decentrale medarbejdere fra MKB vil fortsat referere til hjemorganisationen i MKB og decentrale medarbejdere fra MBU vil fortsat referere til hjemorganisationen i MBU. Dette tydeliggør visionen om, at udviklingsmiljøet er et fælles projekt med forankring i både MBU og MKB. Det centrale udviklingsmiljø skal være kendetegnet ved at være opgaveorienteret i en form for projektledelse, der gør det muligt at iværksætte og stimulere initiativer på tværs af eksisterende organiseringer. Initiativet skal i sig selv fungere som et eksempel på et innovativt udviklingsmiljø. Klik her for at angive tekst. side 8 af 11

9 7. Ressourcer CfLs udviklingsdel flyttes til DOKK1. Lokalerne på Sødalskolen vurderes ikke at kunne kapitaliseres til andre aktiviteter, idet CfL bevarer sin driftsafdeling med biblioteksdepot m.m. her. I beregningen af lejemålet i DOKK1 er der taget højde for, at udviklingsenheden i et vist omfang vil kunne benytte de eksisterende faciliteter, som etableres i forbindelse med biblioteksarealerne i DOKK1, herunder mødelokaler, formidlingsrampen og sale. I beregningen er forudsat, at eksisterende centrale udviklings- og driftsressourcer, inden for området i henholdsvis MBU og BoB, overføres til den nye fælles enhed. Derimod er det ikke forudsat, at de udviklingsressourcer, der i dag ligger decentralt på f.eks. de enkelte skoler eller lokalbiblioteker, tænkes ind i den fælles enhed. Tabel 1: Etablerings- og driftsomkostninger kr. B2015 B2016 B2017 B2018 Husleje - BoBs udviklingsaktiviteter på DOKK Husleje - Center for Lærings udviklingsaktiviteter på DOKK1 2 udviklings- og innovations medarbejdere på DOKK1 Frikøb af lokalt forankrede medarbejdere i samspil med DOKK Efter- og videreuddannelse af medarbejdere på Læringscentre og Medborgercentre Tilknytning af videnspersoner i forhold til uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv mv. Studiejobs til studerende Vedligeholdelse af FAB LAB udstyr Anskaffelse og indretning FAB LAB på DOKK1 Anskaffelse af FAB LAB udstyr decentrale TOTAL Det indstilles, at etablering af det fælles udviklingsmiljø i årene finansieres af Aarhus Kommunes centrale innovationsmidler. 3 Ugentligt frikøb af en række medarbejdere på enkeltdage 4 Til større anskaffelser, der ligger ud over det almindelige driftsbudget fx indkøb af laserprintere. Klik her for at angive tekst. side 9 af 11

10 I 2018 vil MBU og MKB tage stilling til hvorledes udviklingsindsatsen skal videreføres fra 2019 og frem, herunder de fremadrettede økonomiske forhold. Bünyamin Simsek rådmand Nils Petersen direktør / Rabih Azad-Ahmad rådmand Kirsten Jørgensen direktør Klik her for at angive tekst. side 10 af 11

11 Tidligere beslutninger : Aftale om styring, struktur og samarbejdskultur. 2013: Fællesforståelsesramme for implementering af folkeskolereformen i Aarhus Kommune, som en del af budgetforligt for Børn og Unge / Borgerservice og Biblioteker Lix: 43 Sagsbehandler: Signe Sørensen E-post: sigsoe@aarhus.dk Tlf.: Henrik Traberg Tlf.: E-post: htr@aarhus.dk Marianne Holst Nielsen Tlf.: E-post: mhni@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 11 af 11