Metodebeskrivelse for værdighedspolitikken. i Solrød Kommune. Bilag 2
|
|
- Andreas Kristoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metodebeskrivelse for værdighedspolitikken i Solrød Kommune Bilag 2 1
2 Indholdsfortegnelse Værdighedsprojektet som organisatorisk forandringsprojekt... 3 Projektorganisering... 3 Styregruppens rolle... 3 Projektejers rolle... 4 Projektlederens rolle... 4 Projektgruppens rolle... 4 Succeskriterier... 7 Indsatsteorier... 7 Milepælsplaner... 8 Fremgangsmåde... 8 Interessentanalyse... 9 Gidsler... 9 Ressourcepersoner... 9 Grå eminence Eksterne interessenter Kommunikationsplan Evaluering
3 Værdighedsprojektet som organisatorisk forandringsprojekt Værdighedsprojektet som er skudt i gang i Solrød Kommune, kan defineres som et organisatorisk forandringsprojekt. Organisatoriske forandringsprocesser omhandler bl.a. at udvikle og implementere ny virksomhedsstrategi, skabe kompetenceudvikling, øge kvaliteten i opgaveløsningen mv. Værdighedsprojektets indsatser er udviklingsprægede. Med denne type indsatser kan det fra starten være svært at vide hvordan opgaven skal løses. Ofte er løsningsdelen præget af mange interessenter, der alle er afgørende for succes og indholdet i projektet skal derfor forhandles og genforhandles undervejs i projektet. Råmaterialet i forandringsprojekter er i høj grad mennesker, der skal ændre adfærd, hvilket er bestemt af den kontekst, de befinder sig i. Det er vanskeligt at lave standardiserede opskrifter på hvordan adfærd kan ændres. Der kan derfor i et forandringsprojekt løbende ændres på mål og krav til resultatet. Et organisatorisk forandringsprojekt er kendetegnet af en lav grad af struktur, derfor kan der i denne type projekt også være uenighed om mål og fremgangsmåde, da det er omgivelserne og medarbejderne, der er projektet, og der kan være mange modstridende interesser, ligesom løsningsdelen ofte også er præget af mange interesser. I denne type projekter har indsatsområderne information, høring af interessenter, træning og efteruddannelse stor vægt. Det er vigtigt, at alle kan se nødvendigheden af forandringen, den fælles vision og hvad projektet betyder for den enkelte. For at imødekomme dette har en leder og en konsulent af to omgange afholdt møder med alle medarbejdere på sundheds- og ældreområdet i Solrød kommune for at fortælle om projektet. Første mødegang var temaet værdighedspolitikken og indsatserne i politikken. Anden mødegang, som pågår i efteråret 2016, omhandler aktionslæring og hvordan man som frontpersonale kan tænke værdighed ind i sit arbejde med borgerne. Det er et godt udgangspunkt for at skyde projektet i gang og for at værdighedspolitikken bliver relevant og nærværende for medarbejderne. Projektorganisering Erfaringer fra projektarbejde viser, at en klar organisering og ansvarsfordeling er afgørende elementer for projektgruppers succes. Det er med andre ord vigtigt, at projektets aktører ved, hvilke roller og hvilket ansvar de hver især har. Derfor rettes der i projektbeskrivelsen også et fokus mod projektorganiseringen. Der sættes med andre ord fokus på, hvilke organisatoriske rammer hvilken rolle- og ansvarsfordeling der skal til, for at projektgrupperne kan fungere bedst muligt. Styregruppens rolle Styregruppen er den lovgivende magt i projektet. Styregruppens medlemmer bestemmer projektets retning og mål. Derfor er det afgørende, at styregruppen besidder reel beslutningskraft, således at den kan træffe de nødvendige beslutninger undervejs i projektet. Styregruppens fornemmeste opgave er at fjerne de problemer, som kan forhindre projektgruppen i at løse dens opgave. Hvis styregruppen ikke har reel beslutningskompetence, er der risiko for, at der opstår et beslutningstomrum, som forsinker projektets arbejde, samt at projektet mister ledelsens opmærksomhed, så projektets resultater ikke bliver gennemført. Et generelt princip, der gælder for 3
4 organiseringen af styregrupper er: Tænk stort, men organisér småt. Ved at begrænse antallet af styregruppemedlemmer bliver det lettere at koordinere mødeaktiviteten, og samtidig får styregruppen nemmere ved at træffe de nødvendige beslutninger. Dermed øges også effektiviteten i projektgruppens arbejde. Projektejers rolle Det skal kraftigt anbefales, at der for hvert projekt udnævnes en projektejer. Projektejeren er den person i styregruppen, der har stærkest interesse i projektet, og den som har ansvaret for, at projektet når sine mål. Projektejeren er også projektlederens anker og kontaktperson i styregruppen. Det er projektejeren, som projektlederen koordinerer med i det daglige mellem styregruppemøderne. Projektlederens rolle Projektlederen er bindeleddet mellem styregruppe, projektejer og projektgruppe. Projektlederen er projektets administrerende direktør. Dvs., at projektlederen først og fremmest skal have overblik over projektet og sikre, at projektgruppen (grupperne) fungerer. Endelig skal projektlederen sørge for fremdrift i projektet. Projektgruppens rolle Projektgruppen skal bemandes med medarbejdere, der har tid til at lægge et reelt stykke arbejde i projektet. Ønsker man at gøre nytte af bestemte chefers faglige ekspertise, kan det anbefales at placere dem i en følgegruppe. 4
5 Projektleder Aktør Ansvarsopgave - Udarbejder projektbeskrivelse og aktivitetsplan - Planlægger projektets fremdrift - Følger budgettet og sørger for at det ikke overskrides - Varetager faglig ledelse af projektmedarbejderne - Følger løbende op på projektets mål og milepæle - Sikrer evaluering af projektet Projektejer - Sikrer en løbende opfølgning på projektlederens indsats - Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen gennem sparring - Er bindeled mellem projektleder og styregruppe Projektets styregruppe - Vælger projektleder - Godkender projektbeskrivelsen - Godkender budget - Godkender bemanding - Leverer ressourcer, beslutninger og mandat til projektet - Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen 5
6 - Godkender opfølgningsrapporteringer - Koordinerer i forhold til andre projekter og aktiviteter, herunder håndterer konfliktsituationer, hvis projektets interesser kommer på tværs af andre interesser i organisationen 6
7 Succeskriterier Det kan være svært at beskrive sit formål, målene og succeskriterier i et projekt i kort og overskuelig form, men det er et nødvendigt element, da de er hele essensen i projektet. Generelt kan siges, at formålet skal beskrive helt overordnet, hvad man vil med projektet. Målene skal beskrive, hvordan man når det, man vil, sådan som det ses i målhierarkiet. Succeskriterierne er de faktorer, der viser, om man har nået målene. Succeskriterier er, som ordet antyder, kriterier for succes. Således kan man ud fra et succeskriterium svare på, om projektet er en succes eller ikke er en succes. I en optimal situation er succeskriterierne målbare, og der er ikke plads til fortolkning. Det er vigtigt, at succeskriterier og indikatorer tænkes ind i den kontekst, projektet foregår i og hænger tæt sammen med projektets indhold. For at sikre at succeskriterierne hænger sammen med konteksten, kan de lægge sig op ad målhierarkiet. Et eksempel på dette kunne være: Det er et mål at kompetenceudvikle medarbejderne, så de kan sikre, at borgerne får en værdig død. Et succeskriterium i den forbindelse kunne være, at 80 pct. af medarbejderne oplever at kompetenceudviklingen medvirker til, at de føler sig klædt på til at håndtere terminale borgeres forløb. Succeskriterier er værdisættende, fordi de udtrykker hvad man præcist skal opnå for, at man er tilfreds med projektets forløb og resultat. Det handler altså her om at gøre det klart for sig selv og andre hvad der er et tilfredsstillende udviklingsforløb for projektet og i det hele taget et succesfuldt projekt. Et supplerende perspektiv på succeskriterier er, at succeskriterier er udtryk for visioner og mål for projektet. Succeskriterierne indgår som et redskab til styring af projektet, projektets fremdrift og er potentielt med til at motivere projektets interessenter. Begge måder at opstille succeskriterier på er vigtige og de behøver ikke at udelukke hinanden. Indsatsteorier I værdighedsprojektet har projektleder og styregruppe valgt, at der skal udarbejdes en indsatsteori for hver af projektets indsatser. Arbejdet med at opstille indsatsteorien har fundet sted i mindre projektgrupper med projektleder, medarbejdere og mellemledere på tværs af sundheds- og ældreområdet. Dette for at sikre at indsatsteorien er relevant og matcher de lokale behov i praksisfeltet. Indsatsteorierne er udviklet i et forløb hvor projektlederen har faciliteret projektgruppernes refleksioner over hvilke resultater, de vil opnå med projektet, og hvilke aktiviteter de vil iværksætte for at opnå resultaterne. Indsatsteorien er således udgangspunktet for de aktiviteter der iværksættes i projektperioden. En indsatsteori er ikke en teori i videnskabelig forstand. Det er en ide om, hvordan virkeligheden hænger sammen og en måde at visualisere sammenhængen mellem ressourcer, aktiviteter, faglige antagelser samt virkninger på kort og lang sigt. Med indsatsteorien er fokus på hvordan og hvorfor noget sker - ikke om det sker. En indsatsteori er en beskrivelse af forventninger til eller antagelser om hvordan en bestemt indsats vil virke. Bag hver af indsatserne i projektet ligger nogle forestillinger om, hvorfor vi tror en indsats virker og hvorfor lige netop denne indsats er velegnet til at nå bestemte mål. Derfor er der, som det ses i indsatsteorierne i projektbeskrivelsen, brugt tid på at få projektgruppen til at italesætte de faglige antagelser, der ligger til grund for disse forestillinger. 7
8 Milepælsplaner Når man har formuleret mål og konkrete indsatser for et projekt, kan milepælsplanen skabe struktur over indsatser og aftaler undervejs. Milepælsplanen sikrer samtidig, at man styrer målrettet mod de mål, man har sat sig. Milepælsplanen er et værktøj, der kan bruges til at strukturere arbejdet i et projekt og måle fremdriften. Det er projektlederens mulighed for at følge med i om, hvorvidt projektet med at implementere værdighedspolitikken er i fremdrift. Milepælene i milepælsplanen er de enkelte skridt, man tager på vejen hen imod den endelige destination. Det vil sige, projektlederen sammen med projektgruppen skal bruge milepæle til at styre i mål med. En milepæl kan være en beslutning, en gennemført analyse, en godkendelse af en ny procedure, et gennemført forløb eller for eksempel en ny pjece, der er udarbejdet. En milepæl er altså et resultat eller en tilstand og det er vigtigt, at milepælene anses som resultater og ikke som aktiviteter. Når milepælsplanen er blevet udarbejdet, er det muligt at planlægge de aktiviteter, der skal opfylde de enkelte milepæle. Der er logik i denne rækkefølge først defineres hvad projektgruppen skal nå, derefter vurderes, hvordan dette kan gennemføres. Aktivitetsplanen er ofte mere kortsigtet end milepælsplanen, fordi mange aktiviteter ikke kan defineres, før de forudgående milepæle er nået. Milepælene er altså målet, det forudsigelige og konkrete. Aktiviteterne kan være meget usikre og uforudsigelige at planlægge. Derfor er der ofte behov for en aktivitetsplan, der beskriver, hvordan man når de enkelte milepæle. Milepælsplanens formål: En god plan skaber fælles forståelse og accept af opgaven En god plan giver sammenhæng mellem mål og vejen, projektdeltagerne skal gå En god plan giver sammenhæng mellem mål og den enkeltes indsats og ansvar En god plan er opbygget, så den kan bruges til opfølgning og styring Fremgangsmåde For at sikre kvalitet og accept af planen er milepælsplanen udarbejdet af projektgruppen i fællesskab med projektlederen. De forskellige projektgrupper afsatte hver nogle timer til dette arbejde i forlængelse af indsatsteorierne. Planen blev udarbejdet på væggen ved hjælp af post-it s. Planlægningen foregik i følgende etaper Indsatserne blev opdelt i de indsatsområder, som vi kunne se, der var i indsatsteorierne. Milepælene identificeres inden for hvert indsatsområde. Da projektperioden er 3 år, har vi lavet milepælsplanlægning for 6 mdr. Denne milepælsplanlægning gentages derfor hvert halve år. Derfor indeholder indsatsområderne heller ikke alle de aktiviteter, som står anført i indsatsteorierne. Når alle milepæle er placeret på væggen, justeres milepælene tidsmæssigt i forhold til hinanden. Ansvarsfordelingen blev aftalt. Milepælsplanen blev renskrevet på PC og sendt ud til projektgruppen. Projektlederen præsenterer milepælsplanlægningen for styregruppen og rapporterer vedrørende milepælene ved hvert styregruppemøde. Styregruppens opgave er at vurdere de resultater, projektleder 8
9 har fremlagt fra sidste styregruppemøde. Er disse resultater acceptable? Derudover skal styregruppen beslutte, om projektet skal fortsætte, sådan som projektgruppen anbefaler. Interessentanalyse Interessentanalysen har til formål at sikre, at projektlederen og projektgruppen ved, hvilke personer der, både i og uden for organisationen, har interesse i projektet. Ofte vil forskellige personer have en interesse i et projekt. De kan enten synes, at projektet gavner deres situation eller fremmer de mål de har. Som følge af det vil de derfor arbejde for projektet. Andre har interesser, der er i modstrid med projektet og selve projektforløbet vil måske gribe forstyrrende ind i deres hverdag. De vil derfor modarbejde projektet. Derfor er det vigtigt at analysere, hvilke personer, der kommer i kontakt med projektet eller bliver berørt af projektet under projektforløbet og efter projektforløbet, når projektets resultat skal implementeres. Interessentanalysen gennemføres for at sikre, at man er opmærksom på de forskellige interessenter der findes i projektet samt for at sikre, at man har analyseret sig frem til de interessenter man skal bruge mest energi og tid på at håndtere. For mange projekter, således også for værdighedsprojektet, er det vigtigt, at projektprocessen er accepteret af en stor del af organisationen. Interessentanalysen er velegnet som startskud til at fastlægge en kommunikationsplan. Med interessentanalysen kan man efterfølgende identificere hvilke interessenter der skal informeres om hvad og hvornår i projektet. Som resultat af interessentanalysen vil man ofte få identificeret de ressourcepersoner projektet kan trække på. En velgennemført interessentanalyse vil kunne afdække hvilke ressourcer, der vil samarbejde og støtte projektet. Endelig giver interessentanalysen mulighed for at kortlægge og dermed forebygge mulige interessekonflikter. Der er fire hovedkategorier af interessenter, som kan benævnes gidsler, ressourcepersoner, eksterne interessenter samt grå eminencer. Kort om de fire kategorier: Gidsler I denne kategori er interessenter, som har lille eller ingen mulighed for at træffe beslutninger om projektet, men hvis medvirken er nødvendig, hvis projektet skal få succes. Det er f.eks. medarbejderne i en organisation, hvor der er indført nyt IT-system. Eller patienterne på et hospital, hvor der er formuleret en kost- eller rygepolitik. Til trods for at denne kategori benævnes gidsler, anbefales det ikke at behandle dem som sådanne. I stedet for bør de informeres og involveres, ofte via repræsentanter i så vid udstrækning som muligt. Det kan ske via massekommunikation, linjekommunikation, undervisning og workshops. Ressourcepersoner Ressourcepersoner er interessenter, som har stor indflydelse på projektet og hvis aktive medvirken også er nødvendig. Det er eksempelvis de personer, der skal arbejde på projektet enten i projektgruppen eller som faglig ekspertise, der tilkaldes ad hoc. Det kan også være personer fra interesseorganisationer eller lignende. Disse interessenter skal involveres i projektet, f.eks. ved at være del af projektgruppen. Her kan også benyttes interview, workshops og møder. 9
10 Grå eminence Gruppen af interessenter der er grå eminencer, har stor mulighed for at påvirke væsentlige beslutninger i projektet, men behøver ikke levere en større arbejdsindsats. Grå eminencer øver deres indflydelse åbent eller skjult. Har man overset disse interessenter, venter der ofte en ubehagelig overraskelse. Det kan f.eks. være personer med stor uformel magt i organisationen, som man ikke har taget i ed, personer i ledelsen eller i en magtfuld interesseorganisation. Strategien er at høre dem både ved opstart af projektet og undervejs. De skal tages i ed, f.eks. som en del af en styregruppe, referencegruppe eller ved mere uformelle høringer. Det er også hensigtsmæssigt at interviewe dem, afholde møder med dem og rapportere status på projektet til dem undervejs. Eksterne interessenter Denne gruppe har hverken mulighed for at påvirke centrale beslutninger i projektet, og deres aktive medvirken er heller ikke nødvendig. Det er dermed ikke disse interessenter, der skal bruges mest krudt på. Ofte kan man nøjes med at orientere dem via massekommunikation. Men det er dog nødvendigt at overvåge, hvordan de forholder sig til projektet, som det skrider frem. F.eks. kan pressen i starten af et projekt være ekstern interessent, men dukker der en mediesag op om projektet, får de stor indflydelse, da de indirekte påvirker de øvrige interessentgrupper. Interessenter kan flytte undervejs i projektperioden, derfor kan det være en god ide, at lave en ny interessentanalyse, som projektet skrider frem. Kommunikationsplan Formålet med at udarbejde en kommunikationsplan er, at sikre en styret og planlagt kommunikation til interessenterne. Kommunikationsplanen ligger i en direkte forlængelse af interessentanalysen, da kommunikationsplanen er målrettet mod de interessenter, som ifølge interessentanalysen skal håndteres. Den planlagte kommunikation, skal opbygge den nødvendige motivation, forståelse og engagement hos interessenter som bidrager til en efterfølgende succesfuld implementering. Hvor interessentanalysen er et dokument, der giver overblik over projektets vigtigste interessenter, er kommunikationsplanen rammen for den praktiske gennemførelse af kommunikationen, da kommunikationsplanen indeholder specifikke aktiviteter. Planen indeholder aktiviteter til at styre og støtte interessenterne gennem implementeringsforløbet. Under projektperioden skal aktiviteterne i kommunikationsplanen medvirke til at: Skabe opmærksomhed om projektet, forståelse og opbakning Motivere til ændret adfærd og attitude Fokusere på projektets succes ved at fokuserer på resultater Fjerne frygt og misopfattelser Sætte vigtige interessenter i stand til at deltage i vigtige forandringsaktiviteter på den rigtige måde og til den rigtige tid 10
11 Kommunikationsplanen og interessentanalysen er levende dokumenter, som løbende skal justeres og opdateres, så planen er tidssvarende, da interessenter kan flytte sig over tid og at De klassiske ingredienser i en kommunikationsplan er overvejelser om målgruppe, budskaber og kommunikationskanaler. Det er vigtigt at tænke i dialog og involvering af de udvalgte målgrupper i projektets arbejde. Denne tankegang spiller en væsentlig rolle, når det handler om valg af de rette kommunikationskanaler i forhold til de valgte målgrupper og budskaber. Evaluering Den mest anvendte evaluering inden for projektledelse er summativ evaluering. Summativ evaluering har som udgangspunkt fokus på at vurdere, kontrollere og sikre, at et givent mål er opfyldt. Dermed fordrer summativ evaluering i sin klassiske form, at der er opstillet målbare indikatorer for det, der skal evalueres. Disse kan opstilles i succeskriterierne. Summativ evaluering kan udføres til slut i et projekt for at vurdere om de resultater, effekter og leverancer, der var planlagt nu også blev indfriet i den pågældende periode. Men summativ evaluering kan også foretages i løbet af projektet, eksempelvis i forbindelse med en milepæl. Men summativ evaluering kan anvendes til andet end kontrol af mål og leverancer. Dansk forskning viser, at et projekt ikke nødvendigvis bliver vellykket eller succesfuldt, blot fordi de opfylder mål og kravspecifikationer. Det er også vigtigt, at fokusere på den læring, der er opstået i løbet af projektet. Læringen skaber basis for fremadrettede handlemuligheder for basisorganisationen. Evalueringen skal derfor forstås som en metode til at øge vores handlemuligheder til gavn for fremtidige projekter. I sin essens handler det om, hvorvidt man tillægger evalueringen et dynamisk perspektiv, og kigger på, hvilken værdi et projekt/indsats har skabt, eller kun tillægger evalueringen det traditionelle perspektiv og evaluerer på om, projektet/indsatsen leverer den aftalte værdi. Læring af projektet handler først og fremmest om, hvordan basisorganisationen kan kapitalisere af den læring, som er sket i projektet. Denne form for læring omtales ofte som organisatorisk læring. Læring, herunder også organisatorisk læring, bygger på det forhold, at medarbejderne ændrer deres billeder af organisationen og ændrer måden de løser problemer på og lærer af såvel fejltagelser som succeser (Læringsteoretikeren Chris Argyris, 1999). Denne forståelse har dels sit udgangspunkt i en forståelse af læring som en konstant og kontinuerlig proces (en rekonstruktion af erfaringer) og dels på en forståelse af læring som ændret adfærd. Denne proces er fælles for individet, projektgruppen, projektlederen og basisorganisationen. Hvis man vil bruge evalueringen som en måde, at øge handlemulighederne på for basisorganisationen efter projektet, kan man tage udgangspunkt i følgende grundlæggende evalueringsspørgsmål: - Traditionel summativ evaluering: Har vi nået det, vi skulle - Dynamisk summativ evaluering: Hvad har vi opnået med det, vi har nået Begge perspektiver har deres berettigelse og på den måde, kan man sikre sig, at både de opstillede mål (den aftalte værdi) og den eventuelle merværdi (ikke planlagte værdi) bliver tydeliggjort. Det er legitimt i et aftagerperspektiv at fokusere på projektets leverancer, men forskning viser, at der ikke kan sættes 11
12 lighedstegn mellem et projekts succes og at leve op til kravspecifikationerne. Et ensidigt fokus på kontrol og evaluering på projektets leverancer er ikke en garanti for, at vi rent faktisk lærer noget af projektet. Viden om resultater og effekter er særligt vigtig for basisorganisationen. Derfor er det Sundheds- og ældreområdet i Solrød kommune vil lære af værdighedsprojektet, defineret af styregruppen. Styregruppen har derfor taget beslutning om, hvilke evalueringskriterier der skal defineres i projektet og hvilke oplysninger du gerne vil have, når projektperioden er udløbet. Styregruppen har taget stilling til: - Hvad ønsker vi at opsamle viden om, når projektet er slut? (Processer, resultater, effekter eller måske en kombination?) - Hvordan skal evalueringsdesignet planlægges? 12
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereVærktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
Læs mereBedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget
Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereHåndbog til projektledelse
Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse
Læs mere1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG?
Bilag til gruppedrøftelse GGK-møde 10.4.14: Brugere af UBU og UBU-fremme hvem er de i kommunen? 1) To forskellige interessentanalyser den sidste måske mere relevant i GG? Interessentanalyse anvendt den
Læs mereUdarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereMålhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009
Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde
Læs mereDenne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.
PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket
Læs mereSYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet
SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereProjektbeskrivelse. Projektbeskrivelse. Dato
Titel Grøn Plan Projektbeskrivelse Dato 11-08-2017 SBSYS sagsnummer Projektejer Projektleder Baggrund og idé 01.00.00-P20-1-17 Sigurd Gansted Frederikssund Kommune ønsker at udarbejde en visionær og anvendelig
Læs mereHåndbog til projektledelse
Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og
Læs mereStyregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.
Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til
Læs mereBorger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.
Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereProjektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018
Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018 Program: kl.09.00-09.20: Kl.09.20-09.45: Kl.09.45-10.15: Kl.10.15-10.30: Kl.10.30-12.00: Kl.12.00-12.45: Kl.12.45-13.45: Kl.13.45-14.00: Kl.14.00-14.20:
Læs mereNærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009
Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereFOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune
FOKUS Projekthåndbog Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune Maj 2017 Indhold Introduktion til projektarbejdet side 3 En fælles projektmodel i Gladsaxe
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs merePROJEKTORGANISATION Indhold
PROJEKTORGANISATION Indhold PROJEKTORGANISATION... 1 Få styr på ansvars- og kompetencefordelingen... 2 Landsbyggefondens krav til organisering og samarbejdsaftaler... 2 Helhedsplanens projektorganisering...
Læs merefremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse
fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse INDHOLD Hvad er en forandring? 3 Forandringsprocessen er ledelsens ansvar 4 Forandringsprocessens 4 trin 4 Trin 1: Skab mening 6 Trin 2: Kommunikation
Læs mereAAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereServiceoplevelser i biblioteket
Serviceoplevelser i biblioteket Fagligt Udviklingsforløb, efterår 2011 Velkommen Agenda 9.00-10.30 Velkomst: Introduktion til forløbet tankerne bag udviklingsforløbet 10.30-10.45 Pause 10.45-12.00 Workshop
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs mereProjektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.
Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet
Læs mereKommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi
Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse
Læs mereProjekthåndbog. Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave
Projekthåndbog Metoder og redskaber til gennemførelse af projekter i kommunerne 2. reviderede udgave Download en pdf-version af pjecen gratis på www.kl.dk/projekthåndbog. En udgave af pjecen i Word kan
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereMøde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT
Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...
Læs mereKommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune
Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende
Læs mereAt arbejde med projekter 5. semester
At arbejde med projekter 5. semester Efteråret 2017 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På
Læs mereImplementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune
Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked
Læs mere"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket
Læs mereFå styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereProjektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1
Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereFå succés med projekter og projektledelse
Få succés med projekter og projektledelse Mikkel Lundstrøm, Unik Consult www.unikconsult.dk ml@unikconsult.dk +(45) 2163 1872 9. oktober 2014 Få succes med projekter og projektledelse 1 Introduktion til
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereProjektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II
Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereTirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE
Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse
Læs mereEvaluering: Hands on lær at arbejde effektivt med dine evalueringer
Evaluering: Hands on lær at arbejde effektivt med dine evalueringer eller Evaluering When the shit hits the fan Mortensen & Lauridsen Inc. Niels Peter Mortensen, specialkonsulent, Socialforvaltningen,
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereAnerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis
Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereProjektorganisering for Projekt Fælles Indsats
Projektorganisering for Projekt Fælles Indsats Ledernetværk (referencegruppe) BUU/SU Styregruppe: Direktør Børn og Unge (formand) Centerchef Børn og Unge Centerchef Familie og Handicap Centerchef Sundhed
Læs mereINTERESSENTHÅNDTERING
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til interessenthåndtering... 2 2.1 Udarbejdelse
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE
www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT PROJEKTGUIDEN TIL DIG I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter.
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereMålformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse
projektkonference 2012-24. maj Målformulering til kickstart og som første skridt mod god idriftsættelse Marcel Bigum, Slagelse Kommune Program Oplæg 30min - Workshop 45min - Opsummering 15min Hvem er jeg
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs merePROJEKTORIENTERET ARBEJDE I
PROJEKTORIENTERET ARBEJDE I HVERDAGEN Den 12. april 2016 Gentofte Centralbibliotek Amalie Ørum Hansen PROGRAM FOR DAGEN 09.00-09.15: 00 Rammesætning og check in 09.15-09.30: Hvorfor tænke projektorienteret
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereTema: Half Double i digitaliseringsprojekter
Kundens forretningsressourcer er ikke tilstrækkelig involveret i udviklings- og implementerings-projektet Kerneidé for projektarbejdet formuleres igennem en proces opdelt i fem faser Inddragelse af brugere,
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs merePulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: RekrutteringsService Fyn Platform - Opbygning af platform til koordinering
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereGøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve
Forberedelse Forberede Udforske Gøre til Gøre til hverdag Udvikle og hverdag afprøve Gøre til hverdagspraksis Kvalitetsvurdere Patientinddragelse o Tydelig ledelse o Processtøtte o Kommunikation o Kompetenceudvikling
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereProjekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans?
Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Et spøgelse går gennem de offentlige organisationer, projekternes spøgelse. I mindst 10 år har dette spøgelse hjemsøgt de
Læs mereLæring i projekter skaber bedre bundlinje. Hvordan arbejder vi bedre i projekter
Læring i projekter skaber bedre bundlinje Hvordan arbejder vi bedre i projekter Præsentation af Henrik Steffensen Uddannelse: Projektleder uddannelse EASV MBA fra SDU-Odense HDA fra SDU-Kolding Baggrund:
Læs mereDansk Handel & Service. Forandring med succes. Et ledelsesværktøj
Dansk Handel & Service Forandring med succes Et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse: [ 1 ] Hvad kan du bruge forandringsværktøjet til... 5 [ 2 ] Vigtige fokus områder i en forandringsproces... 5 [ 2.1
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET KRIDT BANEN AF I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier
Læs mereDE OME AB O O T A R LABORATORIE MODELLEN
EMODE ABORATO LABORATORIEMODELLEN I LABORATORIET I et laboratorium arbejdes der med at omsætte den gode idé til et konkret produkt, som kan implementeres eller afprøves i praksis. Laboratorier er særligt
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereProjektbeskrivelse. Forflytning på Plejecentre
Projektbeskrivelse Forflytning på Plejecentre Indholdsfortegnelse 1. Deltagende kommuner... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 2.1 Baggrund for projektet... 4 2.2 Projektformål... 4 2.3 Projektmål... 5 2.4 Effektmåling...
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereKotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige
John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater
Læs mereIndstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2007 Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse Århus Kommune Personaleafdelingen 1. Resume Direktørgruppen har
Læs mereSådan bliver du en succes med strategiarbejdet
Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen
Læs mere