Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014
|
|
- Jens Steffensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr i forhold til året før. Stigningen i mængden skyldtes primært stigning i indhandling af torsk, stenbider og hellefisk. Stigningen i indhandlede mængder kunne dermed modstå faldet på mængden af de indhandlede rejer i forhold til året før. For havgående fiskeri med produktion ombord var der markant fald i fiskeri efter rejer i Til gengæld var der i 2013 for alvor kommet en ny fiskeart i det havgående fiskeri, nemlig makrel. Hellefisk Rejer Torsk Stenbider Indhandling af hellefisk var på ton til en værdi på ca. 373 mio. kr. I mængden var det en stigning på knap ton med værdistigning på omkring 30 mio. kr. i forhold til Indhandling af rejer var på ton til en værdi på ca. 352 mio. kr. Mængden af indhandlede rejer faldt med ca ton, men værdien af den indhandlede mængde steg med ca. 16 mio. kr. i forhold til Indhandling af torsk i 2013 var på ton til en værdi på ca. 63 mio. kr. I mængde var stigningen på ca tons med værdistigning på ca. 13 mio. kr. i forhold til Indhandling af stenbider var på ton til en værdi på ca. 44,5 mio. kr. I forhold til 2012 steg den indhandlede mængde med ca ton. Alligevel faldt værdien med ca. 10 mio. kr.
2 Indhandlet mængde af udvalgte arter i Fiskeri og fangst Side 2
3 Indholdsfortegnelse Metode... 4 Fiskeri... 6 Fangst og slagtning... 6 Fiskefartøjer... 6 Tabel 1 Indhandling af fisk og skalddyr på arter, Tabel 2 Indhandling af rejer fordelt på distrikter, Tabel 3 Indhandling af stenbider fordelt på distrikter, Tabel 4 Indhandling af hellefisk fordelt på distrikter, Tabel 5 Indhandling af torsk fordelt på distrikter, Tabel 6 Indhandling af hellefisk fordelt på by og bygd, Tabel 7 Indhandling af torsk fordelt på by og bygd, Tabel 8 Indhandling af sælskind fordelt på by og bygd, Tabel 9 Indhandling af sælskind fordelt på arter, Tabel 10 Indhandling af land- og havpattedyr i tons, Tabel 11 Grønlandsk og udenlandsk fiskeri ved Grønland, Tabel 12 Grønlandske fartøjers fiskeri i andre farvande, Tabel 13 Antal fiskefartøjer, kommunalvis fordelt efter størrelser, typer og byggematerialer Tabel 14 Antal fartøjer, fordelt på aldersintervaller og kommuner Tabel 15 Deciler for indhandlingsværdier, alle arter (2013) Tabel 16 Deciler for indhandlingsværdier, hellefisk (2013) Tabel 17 Fartøjernes andel af indhandling, Fiskeri og fangst Side 3
4 Metode I denne publikation offentliggøres indhandling af fiskeri og fangst samt opgørelse af det havgående fiskeri for perioden Som noget nyt offentliggøres gennemsnitsværdier i deciler og værdiandele ved indhandling for hhv. hellefisk og alle arter efter fartøjstyper. Derudover offentliggøres statistik over antallet af fiskefartøjer med året 2013 som udgangspunkt. Indhold Publikationen er inddelt i tre dele: - I første del beskrives hovedtendenserne i udviklingen (side 4). - Anden del er en tabelsektion, hvor man bl.a. kan se fordeling af indhandlingen af henholdsvis, hellefisk, torsk, rejer og sælskind mellem byer og bygder i Grønland (side 7-13). For det havgående fiskeri bringes der 2 tabeller (tabel 11 og 12), hvor Grønlands fiskeri ved Grønland og i andre farvande belyses sammen med det udenlandske fiskeri ved Grønland. - Tredje del bringes tabeller (tabel 15 og 16) med fiskefartøjsstatistik fordelt på kommuner. Som noget nyt bringes tabeller af indhandlingsværdier som deciler, fordelt efter fiskefartøjskategorier samt værdierne for indhandlingsandele efter fiskefartøjskategorier. Kildemateriale I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 22. december 2011 om rapportering af indhandling af fisk og fiskeriprodukter er alle indhandlere (her: opkøbere) pligtige til at registrere den enkelte indhandling. Disse informationer modtages fra GFLK, hvor kopi af data sendes videre til Grønlands statistik. For havgående fiskeris vedkommende er landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og dens bekendtgørelser overordnet gældende. For fiskefartøjs- og værdi tabellerne er data hentet fra Fiskeridepartementets indhandlings- og fartøjsregister. Metode Den foreliggende publikation er baseret på indberetninger fra indhandlingssteder, publikationer fra udenrigshandelsstatistik, fiskeridepartementets fartøjsregister, modtagne priser fra fiskeriselskaber samt fra indberetninger af fangster, der er produceret til havs. Værdierne i indhandling er i indhandlingspriser og opgjort inklusive bonus og diverse tillæg. Bemærk at værdierne for de enkelte arter dækker over flere forskellige produkter og kvaliteter, således at en ændring i værdierne i forhold til tidligere år kan skyldes en ændret produktsammensætning og/eller pris- og mængdeændringer. Værdierne for fangster produceret til havs er opgjort på basis af den gennemsnitlige eksportpris, jf. Grønlands udenrigshandelsstatistik. Enkelte arter findes ikke som produkt i eksporttabellen; disse priser er derfor estimeret. Andre fiskearter kan være usikre at værdisætte med korrekte værdier, idet produktet kan have forskellig betydning efter hvilke termer, der er tale om. Eksempelvis kan hel rødfisk, der betragtes som fisk med hoved uden indvolde i fiskeriterm, være Japan skåret i udenrigshandelsterm. Fiskeri og fangst Side 4
5 Gennemsnitslige kilopriser er beregnet ud fra den årlige totale indhandlingsværdi delt med den årlige totale mængde af en art. Alle gennemsnitspriser af fisk er i levende vægt. For decilers vedkommende kan en fisker eller et selskab have flere fartøjer. Et fartøj er i den sammenhæng behandlet individuelt uden hensyntagen til ejerforhold. Under kolonne Alle er ejerne til gengæld behandlet uden hensyntagen til om de har én eller flere fartøjer. Mængderne i tabellerne er opgjort i hel fisk jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 29. december 2003 om beregningsmetoder ved rapportering af visse fangster. Det er vigtigt at bemærke, at tabellerne viser, hvor indhandling har fundet sted, fx om dette er sket i en by eller en bygd. Tabellerne siger imidlertid ikke noget om, hvor råvarerne er forarbejdet. Der er derfor ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de indhandlede mængder og produktionen det pågældende sted. Områdefordelingen for oplysninger på fangster, der er produceret til havs, er de gældende kvoteområder iflg. kvotebekendtgørelsen. Da der kan være forskelle mellem kvoteområder, alt efter hvilke arter der er tale om, er det tilstræbt at ensbenævne områderne. Eksempelvis er områderne Syd- og Nordvestgrønland kaldt området Vestgrønland, mens områderne Nordnorge og Rusland er kaldt området Barentshavet. Revision Målet er, at det statistiske grundlag er ajourført. Alligevel kan det forekomme, at virksomheder har svært ved at overholde forpligtelserne til løbende at indberette deres indhandling mv. Til trods for en omfattende indsats for at indhente data, kan der forekomme mangler i de tal, der offentliggøres. For havgående fiskeri har man fra den samlede fangstmængde fratrukket industrirejer og hellefisk, der er landet til grønlandske fiskefabrikker, idet disse mængder allerede indgår i de indhandlede mængder. Data er genstand for en løbende revision, hvorfor der kan være uoverensstemmelser mellem data i denne og tidligere offentliggjorte publikationer om fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Side 5
6 Fiskeri Hellefisk Stenbider Torsk Rejer Krabber Tabel 1 viser, at der i 2013 er blevet indhandlet ton hellefisk, hvilket er en stigning på næsten tons i forhold til Den gennemsnitlige kilopris steg med ca. 0,25 kr. til ca. 14,75 kr. i 2013 i forhold til Indhandlingen af stenbider i 2013 var på omkring ton, hvilket er en stigning på ca tons i forhold til Kiloprisen faldt fra ca. 5,30 kr. i 2012 til ca. 3,13 kr. i ton stenbider svarer til ca ton stenbiderrogn, idet omregningsfaktoren mellem rogn og hel er på 6,7. Indhandlingen af torsk steg fra ca ton i 2012 til ca ton i Gennemsnitsprisen for ét kilo torsk faldt med over 50 øre i 2013 i forhold til Tabel 1 viser også, at indhandlingen af rejer faldt fra ca ton i 2012 til ca ton i Gennemsnitsprisen for et kilo rejer steg med over 1 kr. i 2013 i forhold til Indhandlingen af krabber steg med ca. 170 ton i 2013 i forhold til Kiloprisen steg med ca. 1,25 kr. i 2013 i forhold til Fangst og slagtning Sælskind Lam og moskus Indhandlingen af sælskind i 2013 var på skind, hvilket betyder en markant stigning fra skind i Den gennemsnitlige pris pr. skind faldt lidt fra ca. 340 kr. pr. skind i 2012 til ca. 325 kr. pr skind i Indhandlingen af lam i 2013 var på ca. 296 tons, hvilket svarer til et fald på ca. 29 ton i forhold til Fiskefartøjer og indhandlingsværdier Fiskefartøjer opgjort efter kommuner i tabeller (tabel 13 og 14) viser antal fiskefartøjer, joller, hundeslæder og snescootere der mindst har én fiskerilicens og dermed, mindst har været aktive én gang i løbet af Fartøjerne er i opgjort efter størrelser, fartøjstyper og byggematerialer, og er fordelt efter kommuner. I tabel 14 er fokuseret på fartøjernes aldersintervaller i Tabel 15 og 16 er fokuseret på indhandlingsværdierne for hhv. hellefisk og alle indhandlede arter, fordelt på deciler. Tabel 17 viser andele i indhandlingsværdier for hhv. hellefisk og alle indhandlede arter, fordelt på 3 fartøjskategorier, joller, hundeslæder og snescootere. Fiskeri og fangst Side 6
7 Tabel 1. Indhandling af fisk og skalddyr på arter, I alt Skaldyr i alt CRQ 1 Krabber PRA 2 Rejer Fisk i alt ACH Fjeldørred GRC Fjordtorsk GSK Grønlandshaj CAT Havkat GHL Hellefisk HAL Helleflynder SAL Laks CAP Lodde POC Polartorsk RED Rødfisk RNG Skolæst LUM Stenbider POK Sej UNK Ukendt art COD Torsk Tabel 2. Indhandling af rejer 1 fordelt på distrikter, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Udenfor inddeling
8 Tabel 3. Indhandling af stenbider fordelt på distrikter, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Tabel 4. Indhandling af hellefisk fordelt på distrikter, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Udenfor inddeling Fiskeri og fangst Side 8
9 Tabel 5. Indhandling af torsk fordelt på distrikter, I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Udenfor Inddeling Fiskeri og fangst Side 9
10 Tabel 6. Indhandling af hellefisk fordelt på by og bygd, I alt Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Byer Bygder
11 Tabel 7. Indhandling af torsk fordelt på by og bygd, I alt Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Byer Bygder Fiskeri og fangst Side 11
12 Tabel 8. Indhandling af sælskind fordelt i by og bygd Antal stk. I alt Byer i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Bygder i alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Uden for inddeling Byer Bygder Fiskeri og fangst Side 12
13 Tabel 9. Indhandling af sælskind, Antal stk kr. I alt Blue Back Buksesæl Grønlandssæl Klapmyds Netside (Ringsæl) Remmesæl Spættet sæl Tabel 10. Indhandling af land- og havpattedyr i tons, Sæl, uspec I alt Finhval Hval, uspec Hvidhval Hvidhval/Narhval Marsvin Narhval Sildepisker (Vågehval) Sæl Hval Landpattedyr I alt Landpattedyr, uspec Får Lam Moskusokse Rensdyr Fiskeri og fangst Side 13
14 Tabel 11. Grønlandsk og udenlandsk fiskeri ved Grønland, Område/farvand Art Grønland I alt Vestgrønland Hellefisk Østgrønland Hellefisk Vest- Østgrl. Torsk Østgrønland Helleflynder Vestgrønland Helleflynder Vestgrønland Havkat Vestgrønland Kammuslinger Østgrønland Sild Østgrønland Rødfisk Vest- Østgrl. Rødfisk Østgrønland Lodde Vestgrønland Krabber Vestgrønland Rejer Østgrønland Rejer Østgrønland Blåhvilling Østgrønland Makrel Østgrønland Skolæst Vest- Østgrl. Bifangst Udland I alt Vestgrønland Hellefisk Østgrønland Hellefisk Vest- Østgrl. Torsk Østgrønland Lodde Vestgrønland Helleflynder Østgrønland Helleflynder Østgrønland Blandet fisk Vest- Østgrl. Blandet fisk Vestgrønland Rejer Østgrønland Rejer Vestgrønland Rødfisk Østgrønland Rødfisk Vest- Østgrl. Rødfisk Vest- Østgrl. Bifangst
15 Tabel 12. Grønlandske fartøjers fiskeri i andre farvande, Område/farvand Art I alt Barentshavet Torsk Barentshavet Kuller Barentshavet Blandet fisk Barentshavet Sej Barentshavet Rejer Nordnorge Sild Island Lodde Island Rødfisk Færøerne Sild Færøerne Blandet fisk Færøerne Blåhvilling Flemish Cap Rejer Ices international Sild Ices international Rødfisk Ices international Blandet fisk Tabel 13. Antal fiskefartøjer, kommunalvis fordelt efter størrelser, typer og byggematerialer Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Uden for inddeling I alt Fartøjsstørrelser < 10 m m m > 30 m Fartøjstyper Line Garn/tejn og lign Trawlere Andet Byggemateriale Træ Glasfiber Stål Fartøjer I alt Fartøjer Andre fartøjer Joller Hundeslæder Snescootere Tabel 14. Antal fartøjer, fordelt på aldersintervaller og kommuner 0-9 år år år år år Over 30 år I alt I alt Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Fiskeri og fangst Side 15
16 Tabel 15. Deciler for indhandlingsværdier, alle arter (2013) Decil Snescootere Hundeslæder Joller Fartøjer < 10 m Fartøjer m Fartøjer > 20 m Alle ,1 1,3 3,7 4,4 32,2 780,6 5, ,2 4,2 15,2 31,0 230, ,3 24, ,3 8,8 33,2 97,1 464, ,9 50, ,3 17,8 53,2 177,0 767, ,8 85, ,9 26,1 79,5 268, , ,7 126, ,0 43,1 112,7 376, , ,4 174, ,5 57,0 147,2 488, , ,6 244, ,2 80,9 204,2 662, , ,9 339, ,4 115,3 293,3 925, , ,5 496, ,3 209,2 510, , , , ,9 Gennemsnit... 55,4 56,2 145,1 464, , ,8 527,9 Tabel 16. Deciler for indhandlingsværdier, hellefisk (2013) Decil Snescootere Hundeslæder Joller Fartøjer < 10 m Fartøjer m Alle ,2 1,6 5,8 4,7 5,7 5, ,0 5,1 23,1 47,5 33,7 33, ,8 9,8 45,2 109,3 129,6 70, ,6 19,1 73,8 175,5 476,3 113, ,0 28,8 105,9 256,0 896,8 156, ,6 44,2 138,5 378, ,0 209, ,6 59,9 188,6 497, ,4 279, ,2 82,8 242,6 684, ,7 362, ,7 117,3 330, , ,3 516, ,2 211,4 563, , , ,1 Gennemsnit... 55,3 57,8 171,5 482, ,0 351,5 Tabel 17. Fartøjernes andel af indhandling, Hellefisk Alle arter Snescootere Hundeslæde Jolle < 10 m m > 20 m I alt Snescootere... 0,2 3,4 2,8 0,1 1,4 1,2 Hundeslæde... 7,6 9,6 9,1 2,9 3,8 3,9 Jolle... 28,7 34,0 38,3 20,7 21,0 24,0 < 10 m... 23,7 14,4 13,7 10,0 7,4 7, m... 26,7 27,4 27,6 21,7 20,9 20,6 > 20 m... 13,0 11,2 8,6 44,5 45,4 43,0 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Procent
17 PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal
Fiskeri og fangst 27. maj 2015
Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereFiskeri og fangst 30. marts 2016
Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereFiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereFiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereFiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri
Fiskeri og fangst 2001 :2 Kd!Q{jIIP. N\u'I-tKln1'i N~~mU~tI~{la~{lrJ.t S!
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 4. kvartal :4
Udenrigshandel 2004:4 Grønlands eksport 4. kvartal 2003 Faldende eksport i værdi Den samlede eksportværdi i 2003 faldt til 2.149 mio. kr. fra 2.389 mio. kr. i 2002. Dette svarer til et fald på 10,0 pct.
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3
Udenrigshandel :3 Grønlands eksport 1. kvartal Den samlede eksportværdi var 373 mio. kr. i mod 427 mio. kr. i 1. kvt., et fald på 53 mio. kr. hvilket svarer til 12,5 pct. Det fremgår af denne publikation
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006
Udenrigshandel 2006:5 Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Den samlede eksport var på 1.008 mio. kr. i 1. halvår 2006 mod 1.100 mio. kr. i 1. halvår 2005,
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2
Udenrigshandel 2003:2 Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) Den samlede eksportværdi for 2002 var 2.248 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end i 2001, hvor der blev eksporteret varer til en værdi
Læs mereGrønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Udenrigshandel 2005:3 Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Sammenfatning Faldende eksport i værdi Størst reduktion Nyt produkt Den samlede eksportværdi i 2004 faldt til 2.146 mio. kr. fra 2.285 mio.
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereAalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangst og Jagt afdeling
FANGST RAPPORT Indholdsfortegnelse I. INDLØSNING AF JAGTBEVISER... 3 I.1- Antal betalte jagtbeviser per kategori af jagtbevis fra 2007 til 2011 i hele Grønland... 4 I.2 - Antal betalte jagtbeviser delt
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereRådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768
Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2003
Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk
Læs mereInatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt
Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer med kvoter, licenser eller
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereEM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt
16-08-2017 EM 2017/95 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer
Læs mere2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereOvernatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereForslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt
xx. februar 2017 EM 2017/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal der svares en
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereBilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mere2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr.
Læs merePROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.
PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereOvernatningsstatistik 6. februar 2017
Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i
Læs merenord fra et punkt på ñskeriten-itoriets basislinie ret øst langs 66 55'5 N til et punkt på fastlandet syd for Sisimiut; mod syd fra et punkt på ñskeri
selvstyrets bekendtgørelse nr. 23 al' 30. december 2015 om kvoter for fiskeri i 2015 [medfør af 5, stk. l, 9 stk. l, l0, 14, stk. 2, 33, stk. 2 og 3, og 34, stk. 3, i landstingslov nr. 18 af 3 1. oktober
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2009
Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere
Læs mere13. juni 2018 EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
13. juni 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I efteråret 2017 blev der introduceret en ny ressourceafgiftsmodel for det samlede fiskeri i Grønland. Intentionen
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2004
Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereErhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2012:1 Erhvervsstrukturen 2007-2010 Indhold 1. Indledning...3 2. Tabeller: Udviklingen 2007-2010...4 3. Tabeller: Erhvervslivet 2010...7 4. Metode...10 5. Appendiks: Større offentlige
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereHusk, at nedlagte dyr skal rapporteres med fangstskemaet i PINIARNEQ og særmeldingsskema på bagsiden af licensen skal returneres til kommunen.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner. Bilag 2: Fangsttal for rensdyr og
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereTurisme 29. december 2014
Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003
Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs mereErhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2011:1 Erhvervsstrukturen 2007-2009 Indhold 1. Indledning 3 2. Erhvervsvirksomheder 2007-2009 4 3. Hovedbrancher 7 4. Ejerforhold og hjemkommuner 10 5. Metode 12 6. Appendiks: Større
Læs mereErhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel
Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq
Læs mereErhvervsstatistik. Erhvervsstruktur
Erhvervsstatistik Erhvervsstruktur 2009-2013 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning... 3 Afsnit 2 Tabeller... 4 2.1 Virksomheder og hovedbrancher... 4 2.2 Virksomheder og driftsformer... 5 2.3 Virksomheder
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mereIndkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010
Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................
Læs mereErhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater
Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,
Læs mereBekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland
(Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)
Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale
Læs mereRensdyrkvoter og fangstperioder 2016/2017 vinter
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereErhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december. 86 (86) Erhvervsfangst og fritidsjagt: 1. august 31. december.
Bilag 1: Jagtperioder og kvoter i de enkelte regioner Der kræves licens for nedlæggelse af rensdyr og moskusokser. Af nedenstående tabeller fremgår kvotefordelinger og fangstperioder i de enkelte forvaltningsområder.
Læs mereRedegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010 Oktober 2011 GFLK Forord Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut
Læs mere